Information om vederlagsfri fysioterapi



Relaterede dokumenter
NOTAT STYRING AF VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI EFTER DEN 1. AUGUST 2008.

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Temadag om vederlagsfri fysioterapi. Velkommen! Om oplægsholderne Lidt om dagens program Praktisk

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi

Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4

Aftale om sammenlægning af økonomiprotokollaterne i Overenskomst om Vederlagsfri Fysioterapi

Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune

1. Indledning Hvem kan få fysioterapi? Afregning af ydelser med de praktiserende fysioterapeuter Samarbejdsudvalg...

Udgifterne i den midtjyske region til vederlagsfri fysioterapi ved praktiserende fysioterapeut har gennem en årrække været stigende.

Vederlagsfri fysioterapi ½ årlige data

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for kommunal sundhed Att: Kåre Geil Slotsholmsgade København K

Notat vedr. Ny Overenskomst for Fysioterapien

Udarbejdet af: Lone Blåberg Sørensen. Lokal senest revideret: 28. maj Baggrund og nøgletal vedrørende vederlagsfri fysioterapi.

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Nøgletalsrapport for Vederlagsfri Fysioterapi Oktober 2014

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret

Praksisplan på fysioterapiområdet

RLTN s behov og interesser i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger

NOTAT. Om forslag til praksisplan for fysioterapi. 1. Baggrund. 2. Fokus på den styringsmæssige dagsorden

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Nøgletalsanalyse af vederlagsfri fysioterapi 1. halvår 2014 og 1. halvår 2015

Referat. fra mødet den kl i byrådssalen på rådhuset i Hanstholm.

UDKAST: Plan for implementering af praksisplan for fysioterapi Seneste statusopdatering: 21. februar 2016

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi for Vejen kommune

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fanø Kommune

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud på børneområdet i Varde Kommune

LANDSSAMARBEJDSUDVALGET VEDRØRENDE FYSIOTERAPI Revideret

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14

Herning. Kvalitetssikring af Vederlagsfri Fysioterapi. - tilpasning til lovgivningen og hensigten med den - konklusion og anbefalinger

De administrative opgaver forbundet med den vederlagsfri fysioterapi

Høringsskema - besvaret af Organisation: Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden lone.holm@regionh.dk

Forlig med PLO og betydningen for praksisplanerne. Oplæg for KKR

Notat om myndighedskontrol pa vederlagsfri fysioterapi i Lemvig Kommune

Notat. Gennemgang af forhandlingsresultat OK Danske Fysioterapeuter. Aftalens økonomi. Reguleringsordningen (P/L) (side 3)

970 kr. 958 kr. 941 kr. 918 kr. patient Gennemsnitlige udgifter pr. 78,8 kr. 79,25 kr. 78,4 kr. 75,75 kr. borger Samlede udgifter kr.

1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx

Følgende sager behandles på mødet

Høringssvar praksisplan for fysioterapi

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Det Kommunale Sekretariat har udfærdiget nærværende notat, som svar på denne henvendelse.

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Gennemgang af forhandlingsresultatet OK ridefysioterapi

1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx

Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017

Nordjysk Praksisplan for. Fysioterapi 2010

KKR SJÆLLAND. Status på sundhedsaftale og praksisplan samt sammenhængen mellem disse

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi

Danske Fysioterapeuters oplæg til forhandling om fornyelse af overenskomsterne i 2017

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Budget Budgetområde 621 Sundhed

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Kvalitetssikring af Vederlagsfri Fysioterapi. - tilpasning til lovgivningen og hensigten med den - Herning HOLSTEBRO KOMMUNE.

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

K K R H O V E D S T A D E N

Mødereferat. Referat af møde for Kontaktpersoner den For referat: Stefan Kragh. Dato for udarbejdelse:

Årsrapport 2016 Fælleskommunalt Sundhedssekretariat

Forhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog

Vederlagsfri fysioterapi. Tirsdag den 28. maj 2013

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan (version til endelig godkendelse)

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Arbejdsdelingen på træningsområdet

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Forslag til Samarbejde om genoptræning

Praksisplan for Fysioterapi. Region Nordjylland

Beskrivelse af opgave, Budget

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese

Vedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland

Kvalitetsstandard for Vederlagsfri Fysioterapi kommunalt tilbud

Bilag til punkt 5 SU fysioterapi d. 18. december 2014

Vederlagsfri fysioterapi

KOMMUNAL FINANSIERING Susanne Brogaard, Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Strategi for samarbejdet med almen praksis

Praksisplan for fysioterapi KKR. Udkast 6. april Revideret 26. oktober 2011 S J Æ L L A N D

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Til lovforslag nr. L 227 Folketinget

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Praksisplan for fysioterapi KKR. Udkast 6. april 2011 S J Æ L L A N D

Praksisplan for Fysioterapi er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunerne, de praktiserende fysioterapeuter samt regionen.

Vederlagsfri fysioterapi

Praksisplan for fysioterapi KKR. December 2011 S J Æ L L A N D

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj Velkommen..

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

1 Træning. 1.1 Genoptræning efter Serviceloven

Fornyelsen af overenskomsten træder i kraft den 1. januar 2019, og aftalen er 3-årig.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Håndbog for Fonden for forskning, kvalitet og uddannelse i fysioterapipraksis (Fysioterapipraksisfonden)

Job- og kompetenceanalyse. Konsulent til Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Sjælland

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Transkript:

NOTAT Information om vederlagsfri fysioterapi Folketinget vedtog torsdag den 12. juni en ændring af sundhedsloven, som betyder, at myndigheds- og finansieringsansvaret for vederlagsfri fysioterapi overgår til kommunerne pr. 1. august 2008. I forlængelse heraf har KL udarbejdet dette første notat, som nærmere beskriver indholdet i lovændringen og de opgaver, det medfører for kommunerne. Notatet indeholder således information om følgende punkter og spørgsmål: Hvori består ændringerne i sundhedsloven? Hvilke borgere kan få vederlagsfri fysioterapi? Økonomi, herunder DUT Overgangsordning ift. afregning og statistik og heraf afledte opgaver Overenskomster på området, herunder samarbejdsbestemmelser, fagligt udvalg, økonomiprotokollater m.m. Nye/udvidede opgaver for KL og kommunerne Hvor og hvornår kommer der yderligere information? Den 26. juni 2008 Jnr 09.00.00 P55 Sagsid 000180804 Ref MAW/MDJ maw@kl.dk Dir 3370 3563 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3058 www.kl.dk 1/7 Ændringerne i sundhedsloven Lovændringen består af tre hovedelementer: For det første flyttes ansvaret for vederlagsfri fysioterapi, herunder vederlagsfri ridefysioterapi, til kommunerne pr. 1. august 2008. For det andet udvides målgruppen for vederlagsfri fysioterapi til også at omfatte personer med progressive sygdomme. For en nærmere beskrivelse af definition på og afgrænsning mellem de to patientgrupper henvises til Sundhedsstyrelsens nye vejledning om vederlagsfri fysioterapi, som forventes udsendt ultimo juni. For det tredje indføres frit valg for borgerne, således at de fremover kan vælge at få deres fysioterapi i praksissektoren eller i kommunalt regi. Kommunerne får dog ikke pligt til, men mulighed for at oprette egne tilbud, men som det kendes fra genoptræning efter sund-

hedsloven, kan borgerne også vælge en anden kommunes eget tilbud, såfremt hjemkommunen ikke har et tilbud. Hvad skal kommunerne gøre? Overførslen gør det nødvendigt, at kommunerne skal være klar til at forholde sig til hele fysioterapiområdet. Det dækker over et bredt spektrum af opgaver, lige fra overordnede sundhedspolitiske overvejelser til spørgsmål af teknisk/administrativ karakter. KL vil med dette og følgende notater forsøge at anskueliggøre problemstillingerne og gøre det konkret, hvad den enkelte kommune skal forholde sig til. Hvilke borgere kan få vederlagsfri fysioterapi? Tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi retter sig mod to patientgrupper. Den ene patientgruppe udgøres af personer med et svært fysisk handicap, og den fysioterapeutiske behandling består her af en kombination af individuel behandling og holdbehandling. Den anden og nye patientgruppe udgøres af personer med fysisk funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, og den fysioterapeutiske behandling skal fortrinsvis gives som holdbehandling, dvs. at individuel behandling er en undtagelse. For en nærmere beskrivelse af de to patientgrupper, herunder diagnoser, kriterier samt bilag med eksempler på patientcases henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning. Økonomi, herunder DUT sager Den økonomi, der overføres til kommunerne i forbindelse med den nye opgave, kan inddeles i tre beløb: 1) Udgifter til den vederlagsfri fysioterapi ordning, vi kender i dag. I 2007 fik ca. 45.000 personer behandling, og de samlede udgifter hertil var 575 mio. kr. Da kommunerne i forvejen medfinansierer 10 pct. af ydelserne i praksissektoren, er udgangspunktet for kompensationen således 575 mio. kr. minus 10 pct. Derefter skal beløbet PL reguleres, og så skal der i 2008 tages højde for, at opgaven overtages pr. 1. august, svarende til fem måneders kompensation i indeværende år. 2) Udgifter til administration. Udgangspunktet for kompensationen har været de fem regioners opgørelse af udgifter til afregning med og kontakt til fysioterapeuterne om administrative og overenskomstmæssige spørgsmål, sekretariatsbetjening af samarbejdsudvalg m.m. Dertil er lagt nogle overheadomkostninger. Udgifterne til disse opgaver er opgjort til 7,5 mio. kr. Dertil har staten lagt 2,5 mio. kr. så- 2

ledes at kommunerne samlet set kompenseres med 10 mio. kr. I 2008 tages der højde for, at opgaven overtages pr. 1. august, svarende til fem måneders kompensation i indeværende år. 3) Udgifter til den nye patientgruppe, også kaldet den 3. Vej. Det er som nævnt ovenfor personer med fysisk funktionsevnenedsættelse som følge af progressiv sygdom, fx sclerosepatienter. Sundhedsstyrelsen har skønnet, at der ved en fuldt indfaset ordning vil være ca. 30.000 personer i denne gruppe. Udgangspunktet er, at de alene skal tilbydes holdtræning, derfor er der kun regnet med, at ca. 10 pct. får individuel behandling. Udgiften pr. person er således langt lavere end den kendte patientgruppe i dag, så kompensationen til udvidelsen er fastsat til 130 mio. kr. I dette beløb er også indregnet udgifter til administration til den nye gruppe. I 2008 skal der tages højde for, at opgaven overtages pr. 1. august, svarende til fem måneders kompensation i indeværende år. Overgangsordning ift. afregning og statistik og heraf afledte opgaver Som det fremgår af KL s høringssvar, har KL protesteret over den meget korte implementeringsfrist midt i en ferieperiode. Imidlertid er den korte implementeringsfrist opretholdt. KL har i betragtning af den korte implementeringsfrist sammen med Danske Regioners sekretariat arbejdet på en model, der i en overgangsperiode sikrer, at den basale administration af området kan varetages uden problemer. Det betyder bl.a. følgende: I overenskomsten er der indføjet en midlertidig bestemmelse om, at regionerne for alle kommuner under ét fortsætter med at varetage administrative opgaver i form af afregning og statistik. Der er tale om en overgangsperiode i tidsrummet 1. august 2008 til 31. december 2009. I den mellemliggende periode har kommunerne så tid til at overveje, om de selv ønsker at varetage opgaven efter 1. januar 2010. Ordningen indebærer, at regionen sørger for afregning med fysioterapeuterne, for yderadministration og for at generere nødvendig statistik på området. For dette betaler kommunerne et beløb svarende til 1,85 kr. pr. gruppe 1 sikret borger i kommunen. Beløbet dækker både administration af den vederlagsfri patientgruppe, vi kender i dag og den nye patientgruppe, der nu får adgang til ordningen. Derudover dækker beløbet et engangsbeløb til tilpasning af de økonomiske systemer, som bruges til afregning, således at afregning og statistik bliver kommuneopdelt. Beløbet opkræves hvert halve år. For 2008 opkræves den forholdsmæssige del af det årlige beløb. Konkret betyder det ift. afregning, at den enkelte fysioterapeut fortsætter med at indsende sin afregning til regionen. Når regionen har tjekket, at reg- 3

ningen fra fysioterapeuten er teknisk i orden, og at den ikke er i strid med overenskomstens bestemmelser om, eksempelvis hvad der kan honoreres for, får fysioterapeuten sine penge. Samtidig med vil regionen så sende en elektronisk regning til hver kommune. Hver kommune vil således en gang månedligt modtage en regning for de borgere med bopæl i kommunen, som har fået vederlagsfri fysioterapi. Kommunen vil også modtage dokumentation for, hvad man betaler for. Denne vil bestå af en oversigt over, de borgere, der har modtaget behandling med angivelse af borgerens cpr. nr., modtagne ydelser i form af behandlingskoder (som kendes fra genoptræningsområdets SKS koder) og beløb. Bilaget kan således både bruges til dokumentation af kommunens afholdte udgifter og til, at kommunen kan udføre sin revisionsforpligtigelse. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at den enkelte kommune orienterer sig om hvem i regionen, der sidder med ansvaret for afregning mv. Overenskomster på området, herunder samarbejdsbestemmelser, praksisplan, økonomiprotokollater m.m. Det privatpraktiserende fysioterapiområde styres alt væsentligt gennem overenskomsten for almindelig fysioterapi og overenskomsten for vederlagsfri fysioterapi. Begge overenskomster er fornyet og ændret if. lovændringen som flytter den vederlagsfri fysioterapi til kommunerne. Overenskomsterne kan indtil videre ses på www.regioner.dk (service og administration /ok-portalen. Overenskomsterne vil når de er færdigredigerede også være at finde på KL s hjemmeside. Overenskomsterne er helt overordnet tilpasset på følgende områder: a) Redaktionel tilpasning Overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi var tidligere en underliggende aftale til overenskomsten om fysioterapi, og henviste i vidt omfang til fællesbestemmelserne i denne. Overenskomsterne er nu opdelt i en overenskomst om almindelig fysioterapi (regional) og en overenskomst om vederlagsfri fysioterapi (kommunal). En række bestemmelser er fortsat fællesbestemmelser, som er formuleret ens. b) Praksisplan Fysioterapeuterne i praksissektoren yder både almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Når de tilslutter sig den ene overenskomst, tilslutter de sig samtidig den anden. Kapaciteten kan derfor ikke adskilles og må nødvendigvis ses i sammenhæng, fordi ændringer på det ene område har konsekvenser for kapacitet og aktivitet på det andet. Der vil derfor være én fælles praksisplan for almindelig og vederlagsfri fysioterapi, som er forpligtende både for 4

regionen og for kommunerne i regionen. Praksisplanen skal fremover beskrive de kommunale tilbud, herunder kapacitet og målgruppe, fordi udviklingen af disse har afledt virkning på kapaciteten i praksissektoren. Praksisplanen indgås i samarbejdsudvalget under overenskomsten, se nedenfor. c) Repræsentation og samarbejdsudvalg Som konsekvens af, at det er de samme fysioterapeuter, der praktiserer for regionen og kommunerne, og at en række ydelser og honorarer m.v. i overenskomsterne fortsat vil være ens, er der aftalt et enstrenget system med ét samarbejdsudvalg for både almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Denne struktur skal understøtte et helhedssyn samt koordinering og samarbejde mellem parterne. Repræsentationen af medlemmer i paritetisk sammensatte samarbejdsorganer og udvalg som fx. samarbejdsudvalg ændres, så der fortsat sikres balance mellem overenskomstparterne samtidig med, at regioner og kommuner bliver ligeligt repræsenteret. (Danske Fysioterapeuter 50 %, regioner 25 %, kommuner 25 %). I udvalg vedr. vederlagsfri fysioterapi får kommunerne og KL fremover den primære placering, mens regionerne fortsat sikres repræsentation. I overenskomsterne henvises til "samarbejdsudvalgets sekretariat". Regioner og kommuner skal aftale indbyrdes, hvordan myndighederne vil deles om at sekretariatsbetjene samarbejdsudvalgene vedr. fysioterapi. Sekretariaterne i KL og Danske Regioner vil derfor udarbejde en vejledning til kommuner og regioner om nødvendige lokale samarbejdsaftaler om arbejdsdeling, deling af fælles forpligtelser ift. overenskomsterne m.v. i forlængelse af den nye deling af myndighedsansvaret for området. Vejledningen tilstræbes udsendt i august 2008. Indtil der foreligger en aftale er det regionerne, der sekretariatsbetjener samarbejdsudvalgene. d) Afregning og drift Med henblik på at sikre sikker drift efter 01-08-2008 og i lyset af ikrafttrædelsesdatoen er der derfor aftalt en overgangsordning i overenskomsten vedrørende afregning. Frem til 01-01-2010 varetager regionerne driftsopgaver vedr. afregning, administration af ydernumre og generering af nødvendig statistik på kommunernes vegne, og fysioterapeuterne kan fortsat indsende afregningsmateriale til regionen, jf. ovenstående. e) Afgrænsning af tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi til ny patientgruppe Den nye patientgruppe har fortrinsvis ret til vederlagsfri fysioterapi i form af holdtræning. Fysioterapeuter, der ikke har adgang til holdtræningsfaciliteter, kan derfor ikke tilbyde at behandle den nye patientgruppe. Skal der alli- 5

gevel i fagligt begrundede undtagelsestilfælde ydes individuel behandling, stiller overenskomsten krav om en undtagelsesredegørelse. Undtagelsesredegørelsen udarbejdes af den henvisende læge og behandlende fysioterapeut i fællesskab og skal give en faglig begrundelse for, hvorfor individuel behandling er nødvendig. Den faglige vurdering skal tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning, og undtagelsesredegørelsen skal efterfølgende sendes til Samarbejdsudvalget. f) Øvrige tilpasninger og plan for det videre forløb Ud over de beskrevne tilpasninger bliver det væsentligt lokalt at sikre regelmæssig dialog, koordination og samarbejde mellem regioner og kommuner om området, ligesom der vil være behov for at tilpasse beslutningsstrukturen som forudsætning for fælles, forpligtende praksisplanlægning. Et udestående er således, hvordan planlægningen af tilbuddene i fysioterapipraksis vil blive koordineret med det lokale samarbejde i Sundhedskoordinationsudvalg om bl.a. sundhedsaftaler. Et yderligere udestående er tilpasning af overenskomsterne om ridefysioterapi og aftale med Teddy Øfeldt, som også skal tilpasses regelændringerne. Hvor og hvornår kommer der yderligere information? KL og Danske Regioner vil udarbejde en fælles skriftlig vejledning, som både nærmere forklarer og beskriver overgangsordningen om afregning m.m. og som beskriver arbejdsdelingen mellem regioner og kommuner. Sundhedsstyrelsen er i færd med at revidere de gældende retningslinjer for vederlagsfri fysioterapi. De vil resultere i en ny samlet vejledning om både den kendte og nye patientgruppe og forventes færdig ultimo juni 2008. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil opdatere sin vejledning om træning i kommuner og regioner ift. det afsnit, der står heri om vederlagsfri fysioterapi. Danske Fysioterapeuter vil udsende information til sine medlemmer om de tilpassede overenskomster, herunder overgangsordningen ift. afregning m.m. KL s sekretariat vil afholde to informationsmøder i efteråret, et øst for Storebælt og et vest for Storebælt, hvor alle kommuner får mulighed for at få yderligere information. De praktiserende læger vil blive orienteret om ændringerne i overenskomsten. KL s hjemmeside, www.kl.dk/sundhed vil løbende blive opdateret, når der er nyt. Ved spørgsmål til dette notat, kontakt da enten Mik Dalsgaard Jakobsen i KL s overenskomstkontor, mdj@kl.dk, 33703400 eller Maj- 6

Britt Winther i KL s kontor for Social- og Sundhedspolitik, maw@kl.dk, 33703563 7