Vederlagsfri fysioterapi

Transkript

1 Konkurrenceudsættelse af Vederlagsfri fysioterapi Potentialeafklaring - Tårnby Kommune

2 Weidekampsgade København S Tlf Layout og tryk: KL s trykkeri Foto: Colourbox

3 Maj 2012 Potentialeafklaringen er udarbejdet for Udbudsportalen af rådgivningsfirmaet Ising Consulting som led i projektet om strategisk forankring af konkurrenceudsættelse. Projektet er igangsat af KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Erhvervs- og Vækstministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Som led i projektet tilbydes vederlagsfri assistance til et fremadrettet strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse af kommunale serviceopgaver. Baggrunden er forpligtelsen i styrelsesloven om politisk vedtagelse af udbudsstrategier. Formålet er at bidrage til at sikre et politisk ejerskab og en strategisk forankring i kommunernes topledelser af udbudsstrategierne og mere generelt af konkurrenceudsættelse. Potentialeafklaring er et oplæg til politisk drøftelse og en analyse af, om en konkret opgave i en kommune er udbudsegnet, og hvilket potentiale, der er. Gennem potentialeafklaring belyses det, hvordan der ved et udbud kan tages hånd om relevante problemstillinger ved en eventuel konkurrenceudsættelse. Potentialeafklaring indgår også i projektet om markedsmodning på velfærdsområderne, som har kortlagt udfordringer og potentialer ved øget offentlig-privat samarbejde om konkrete opgaver på ældreområdet, socialområdet og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at styrke effektiviteten og kvalitetsudviklingen i kommunernes opgaveløsning gennem en bedre brug af markedet.

4 Indhold 1. Indledning 5 2. Vederlagsfri fysioterapi 7 3. Situationen i Tårnby Kommune 6 4. Et muligt alternativ Valg af udførelse Kommunal opgaveløsning med en samarbejdspartner Annoncering af en kontrakt Mulige fordele og ulemper ved samarbejde med en operatør Bilag Annoncering af kontrakter 16

5

6 1. Indledning Tårnby Kommune har fokus på udvikling af de kommunale sundhedstilbud og de udfordringer kommunen møder, herunder forholdet mellem omkostninger og effekt af tilbuddene. Kommunen har i forlængelse heraf rekvireret bistand fra Udbudsportalen i Kommunernes Landsforening til en potentialeafklaring vedrørende alternative modeller for vederlagsfri fysioterapi til borgere i Tårnby Kommune. Potentialeafklaringen er udarbejdet af rådgivningsfirmaet Ising Consulting for Udbudsportalen. Tårnby Kommunes Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltning har bidraget med information og kommenteret potentialeafklaringen. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens formål med oplægget er at lægge op til en drøftelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget og evt. også i det kommunale kommunekontaktråd, KKR. Potentialeafklaringen behandler Tårnby Kommunes nuværende ordning med hensyn til vederlagsfri fysioterapi. Herudover belyses en mulig alternativ model, hvor kommunen etablerer et tilbud om vederlagsfri fysioterapi i kommunens eget regi, og på et senere tidspunkt indgår et samarbejde med et firma om levering af dele af den vederlagsfri fysioterapi til borgerne. I det afsluttende afsnit beskrives mulige fordele og ulemper. Det skal indledningsvis med hensyn til den vederlagsfrie fysioterapi nævnes, at Kommunernes Landsforening siden 2010 har arbejdet for, at kommunerne kunne overtage det samlede ansvar for ordningen, så kommunerne ikke kun har myndigheds- og betalingsansvaret, men også ansvaret for, hvordan udførelsen tilrettelægges. Dette har indtil videre ikke kunnet realiseres. 1.1 De kommunale sundhedsopgaver Kommunerne har overordnet ansvaret for at skabe sunde rammer for borgernes liv. Sundhedsog forebyggelsesindsatsen går på tværs af kommunen og råder over mange virkemidler. Efter oplysninger fra KL har ca. halvdelen af kommunerne på samme måde som Tårnby Kommune etableret et sundhedscenter som platform for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Gennem mange år har kommunerne varetaget sundhedsydelser til børn og unge samt de forebyggende opgaver inden for børne- og ungetandplejen og hjemmesygeplejen. Som led i kommunal- og opgavereformen i 2007 blev en række love på sundhedsområdet sammenskrevet til én lov: Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni Med Sundhedsloven fik kommunerne ansvaret for behandling af alkoholmisbrug, for lægelig og social behandling af stofmisbrug, genoptræning efter behandling på sygehus og for den vederlagsfri fysioterapi. Efter sundhedsloven har kommunerne et særligt ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom, og for den del af genoptræningsopgaven, der foregår uden for den egentlige indlæggelse på sygehus. Flere sundhedsopgaver er nye for kommunerne, og rundt om i landets kommuner gennemføres omlægninger af sundhedsindsatsen. 5

7 Mange kommuner udvikler nye løsninger i borgernes nærmiljø som alternativ til de gamle sundhedstilbud i amterne. Der er sund fornuft i at yde hjælpen i borgerens nærmiljø som supplement til specialiserede tilbud, der tager afsæt i den enkelte borgers behov. Kommunerne har politisk vedtagne sundhedspolitikker, der fastlægger rammerne for tilbuddene til borgerne. Indenfor rammerne af det offentlige ansvar for sundhedsvæsenet gør kommunerne brug af en mangfoldighed af kommunale, private, regionale og selvejende aktører til konkret at løfte opgaverne. KL har i marts 2012 præsenteret et samlet udspil for det nære sundhedsvæsen. Grundlaget for udspillet er at kommunerne får stadig flere sundhedsopgaver i takt med, at der bliver flere ældre og plejekrævende kronikere med diabetes, KOL og hjertekarsygdomme. Samtidigt betyder specialiseringen af sygehusene, at flere patienter sendes hjem hurtigere og har brug for genoptræning og rehabilitering. 6

8 2. Vederlagsfri fysioterapi Tårnby Kommune er jf. sundhedslovens 140 a forpligtet til at tilbyde vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning. Alle vederlagsfri patienter, der har fået en lægehenvisning, kan frit vælge mellem praksissektorens tilbud eller evt. kommunale tilbud. Fra den 1. august 2008 har borgerne fået udvidet adgang til vederlagsfri fysioterapi og kommunerne har overtaget myndighedsansvaret og finansieringsansvaret. Herved samledes myndighedsansvaret i kommunerne for størstedelen af fysioterapi, træning og genoptræning til personer med varigt nedsat funktionsevne. Kommunerne har dog alene kontrollen med udøvelsen af den vederlagsfri fysioterapi, når kommunen etablerer et tilbud i kommunalt regi evt. i samarbejde med et privat sundhedsfirma. Vederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning gives til børn og voksne, som opfylder en række fastsatte kriterier jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi (2008). Tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi retter sig mod to patientgrupper: Den ene patientgruppe udgøres af personer med diagnoser omfattet af ordningen og med et svært fysisk handicap. Den fysioterapeutiske behandling består her ofte af en kombination af individuel behandling og træning på hold. Den anden og nye patientgruppe - udgøres af personer med fysisk funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, og den fysioterapeutiske behandling skal fortrinsvis gives som holdbehandling, dvs. at individuel behandling er en undtagelse. Målsætningerne for den vederlagsfrie fysioterapi er at: Give adgang til fysioterapi for at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Etablere fysioterapi i form af holdtræning i dertil egnede lokaler/bassiner/-institutioner efter nærmere bestemmelser. Give adgang til fysioterapi for personer med progressive sygdomme tidligt i sygdomsforløbet. Den udvidede adgang til vederlagsfri fysioterapi betyder, at personer med en række progressive sygdomme har mulighed for holdtræning på et tidligere tidspunkt i deres sygdomsforløb, hvis de har udviklet en funktionsnedsættelse som fysioterapi kan bedre. Den eksisterende ordning om vederlagsfri fysioterapi til personer med et svært fysisk handicap er uændret. Det privatpraktiserende fysioterapiområde styres alt væsentligt gennem overenskomsten for almindelig fysioterapi og overenskomsten for vederlagsfri fysioterapi. Det overenskomstregulerede område er komplekst, og Tårnby Kommune kan opnå indflydelse på tilrettelæggelsen eller udøvelsen af den vederlagsfri fysioterapi, ved at yde indflydelse via samarbejdsudvalget og bidrage med input til KL. Kommunerne har overgivet forhandlingskompetencen til KL. 7

9 Det er den alment praktiserende læge, der henviser ud fra en vurdering af patientens behov og hvorvidt patienten opfylder kriterierne for ordningen. Patienter, der opfylder kriterierne som beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om vederlagsfri fysioterapi, og som derfor har fået en henvisning fra egen læge, kan vælge mellem et tilbud i praksissektoren eller et evt. kommunalt tilbud, hvis et sådan er oprettet. Patienterne vil hos egen læge blive oplyst om frit valgs bestemmelserne og evt. kommunale tilbud. Ifølge Sundhedslovens 140 a stk. 2 kan fysioterapien således tilbydes hos praktiserende fysioterapeuter, men kommunerne har også mulighed for - men ikke pligt til - at oprette tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med private institutioner eller andre kommuner. Personer, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi, kan frit vælge mellem at modtage fysioterapien hos en praktiserende fysioterapeut, eller ved tilbud om vederlagsfri fysioterapi, som bopælskommunen eventuelt har etableret ved egne eller private institutioner, og kan også vælge tilbud om vederlagsfri fysioterapi på andre kommuners institutioner. Tårnby Kommune kan således ikke kræve at borgeren benytter en bestemt klinik. 8

10 3. Situationen i Tårnby Kommune Det overordnede ønske for Tårnby Kommunes Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltning er at sikre en styrbarhed, således at kommunen har indflydelse på kapacitet, økonomi og hvilket konkret behandlingstilbud, der bliver leveret til borgeren. Der opleves et behov for, at kommunen for den vederlagsfri fysioterapi har fat i den lange ende, og også gerne får mulighed for at vurdere de borgere, der anvender ordningen. Herudover har kommunen ud fra sundhedspolitiske hensyn naturligvis en interesse i, at der i kommunen er professionelle træningsklinikker som borgerne benytter såvel med egen finansiering som med tilskud fra sygesikringen. Sundhedstilbuddene skal være synlige og attraktive for borgerne, og en ressourceindsats her skal ses som en investering i bedre livskvalitet og forebyggelse, der reducerer behovet for lægelig behandling, indlæggelser, sygedagpenge etc. I Region Hovedstaden er der samlet ca. 600 fysioterapeuter, som har tegnet overenskomst med region og kommuner. Der behandles årligt knap patienter til en samlet omkostning for kommunerne på 168,5 mio. kr. (2010). Fra var der en udgiftsstigning på 12,6 pct. i faste priser, hvilket skyldes en stigning i antal patienter på 13,2 pct. Antallet af patienter i regionen, der modtog vederlagsfri fysioterapi, er fra 2008 til 2010 steget med 13,17 pct. mod 11,76 pct. på landsplan. Der foretages i regi af Region Hovedstaden en grundig opfølgning af forbruget på det fysioterapeutiske område. Tårnby Kommunes udgifter til vederlagsfri fysioterapi udgjorde i 2010 ca. 3,8 mio. kr. mod ca. 2,6 mio. kr. i 2008, hvilket svarer til en stigning på 46 pct. Tårnby Kommune har dermed oplevet den største stigning blandt kommunerne i regionen. Stigningen skal ses i lyset af, at udgangspunktet for Tårnby Kommune har været et lavt forbrug, og at patientgruppen er ændret, hvorved de progressive sygdomme er kommet med i ordningen. Kommunerne er over bloktilskuddet blevet kompenseret for ændringen. Jf sundhedsloven bevilges vederlagsfri fysioterapi af de alment praktiserende læger, og borgeren har frit valg med hensyn til behandlingssted. I Tårnby er det fortrinsvis en enkelt klinik, som står for hovedparten af den vederlagsfri fysioterapi, anslået pct. af behandlingerne. Klinikken driver et træningscenter, som er beliggende i Sundhedshuset, og som er meget velbesøgt. Virksomheden driver 5 centre på Amager med samlet ca m2 træning, pool faciliteter m.v. Der rådes over i alt 70 sundhedsprofessionelle, heraf ca. 30 fysioterapeuter. Det vurderes, at borgerne i Tårnby har stor gavn af, at der i kommunen er et stort og professionelt drevet kommunalt sundhedscenter såvel som private klinikker. Tilgængeligheden er høj og tilbuddene er attraktive for borgerne, hvad enten der er tale om almindelig styrketræning, motion, lægeordineret behandling eller andre formål. Tårnby Kommune kan udøve indflydelse på, hvilke privatpraktiserende fysioterapeuter, der etablerer virksomhed i kommunens geografiske område, når praksisplanen genforhandles i samarbejdsudvalget. Det er regionen og kommunerne, som administrerer systemet med ydernumre, og beslutter hvor mange ydernumre, der skal være i et geografisk område som Tårnby Kom- 9

11 mune. En praktiserende fysioterapeut skal have et ydernummer for at kunne drive en klinik og levere ydelser med tilskud fra det offentlige. Ved afhændelse af en klinik værdisættes ydernummeret og indgår i handlen. Det anslås, at omkring hver 5. praktiserende fysioterapeut ikke har et ydernummer. Der findes således også klinikker, hvor der ikke kan opnås sygesikringstilskud til behandlingen. Der er principielt ikke noget til hinder for, at en fysioterapeut kan etablere en klinik uden at have et ydernummer, men patienterne vil skulle stå for hele betalingen selv, eftersom der ikke er overenskomst med sygesikringen. Der er således ikke mulighed for en fri nedsættelse af fysioterapeutiske specialer, og der er ikke fri konkurrence blandt udøverne af specialet. 10

12 4. Et muligt alternativ Et eventuelt alternativ til den nuværende ordning med vederlagsfri fysioterapi i Tårnby Kommune skal fagligt og økonomisk kunne sikre en bedre styring. Herudover skal løsningen have fokus på at sikre de målsætninger, der fastlægges politisk, herunder sundere og mere raske borgere, forebyggelse af indlæggelser etc. 4.1 Valg af udførelse Tårnby Kommune skal først og fremmest tage stilling til, om kommunen ønsker at etablere et kommunalt tilbud til varetagelse af opgaven, som følge af at kommunen har myndighedsopgaven og finansieringsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Kommunen behøver ikke oprette tilbud i eget regi, men har mulighed for det. Der er 11 kommuner i Region Hovedstaden, som tilbyder vederlagsfri fysioterapi i eget tilbud. Etablering af et kommunalt tilbud vurderes umiddelbart at kunne medføre en bedre regulering, men det afhænger af, om tilbuddet vælges af borgerne. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at der kan være en risiko for at der opstår en stærekasseeffekt, således at alene tilstedeværelsen af et kommunalt tilbud vil medføre, at borgerne i stigende grad vil anvende ordningen med vederlagsfri fysioterapi. Der kan søges inspiration i kommuner, som har valgt at etablere egne tilbud, hvorvidt der har været en sådan effekt, og hvilke andre konsekvenser de kommunale tilbud har haft. Det er vurderingen i KL s fagkontor for social- og sundhedsforhold, at de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi ikke anvendes i særlig stor udstrækning. Det kan skyldes, at det i praksis kan være vanskeligt for en kommune at konkurrere med praksissektoren, selvom ambitionerne er til stede. Patienterne har ofte allerede en personlig kontakt til den praktiserende fysioterapeut og foretrækker derfor at fortsætte i dette regi. 4.2 Kommunal opgaveløsning med en samarbejdspartner Såfremt Tårnby Kommune vælger at etablere et tilbud om vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi kan dette tilbud enten drives af kommunen selv, eller der kan indgås en kontrakt med en ekstern operatør, som leverer ydelserne på vegne af Tårnby Kommune. Det første trin i en eventuel realisering af et alternativ er, at Tårnby Kommune etablerer et tilbud om vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi. Et sådant tilbud etableres i sammenhæng med kommunens øvrige træningstilbud og tilbud om hverdagsrehabilitering m.v., så der er synergi og sammenhæng. Det er forudsætningen for et hensigtsmæssigt kommunalt tilbud: At indhold og rammer for tilbuddet fastlægges At der investeres i det nødvendige udstyr og personale At det kommunale tilbud er konkurrencedygtigt i forhold til tilbuddene i praksissektoren. Tårnby Kommune kan fastlægge en model, hvor der er en arbejdsdeling mellem kommunen og et privat sundhedsfirma som er operatør for kommunen fx så kommunen varetager de lettere 11

13 opgaver og firmaet varetager specialiserede opgaver, eller omvendt. De borgere, som henvender sig, kan vurderes i sundhedscenteret, før der tages stilling til, hvilket tilbud der iværksættes. Der er ofte tale om svage borgere, og der er god fornuft i at se på borgerens samlede situation for at sammensætte det rette tilbud. På denne måde er det Tårnby Kommune, som definerer, hvilke ydelser og behandlingsmetoder den vederlagsfri fysioterapi omfatter, og der kan bl.a. fokuseres på at afslutte borgeren hurtigere. Kommunen kan fastlægge et serviceniveau og sætte dagsordenen, og opnår dermed styrbarhed. Borgere med lægehenvisning til vederlagsfri fysioterapi vil dog stadig have frit valg mellem det kommunale og andre tilbud, herunder også tilbud i andre kommuner. Tårnby Kommune vil have vanskeligt ved at annoncere en kontrakt med en privat operatør, uden først at have detaljeret kendskab til opgaven og til de borgere, der benytter ordningen. Først når Tårnby Kommune har det fornødne overblik over opgaven, kan der foretages en nærmere vurdering af, hvilke dele af opgaven kommunen med fordel kan varetage selv, og hvilke delopgaver en privat operatør er bedre til at løse. Såfremt Tårnby Kommune ønsker en arbejdsdeling, hvor et privat sundhedsfirma varetager dele af opgaven, vil kontrakten med det private firma være omfattet af annonceringspligt. Der skal derfor udarbejdes et annonceringsmateriale og indhentes tilbud efter reglerne i tilbudslovens afsnit II. De udbudstekniske forhold er beskrevet i bilag. I de tilfælde, hvor kommunen står for at levere ydelserne til borgerne, modtager kommunen ikke sygesikringstilskud. Tilsvarende er behandlinger hos et privat sundhedsfirma, som kommunen har kontrakt med om levering af ydelserne, heller ikke omfattet af tilskud fra sygesikringen. Alle ydelserne finansieres af kommunen, og firmaet behøver ikke at have et ydernummer. Det vil dog være en forretningsmæssig fordel for firmaet at have et ydernummer, idet klinikken så kan tilbyde borgerne andre ydelser end vederlagsfri fysioterapi med sygesikringstilskud. Det er i princippet ikke muligt at modtage dobbelt ydelser med offentligt tilskud, så der er ikke mulighed for at få almen fysioterapi samtidig med at man modtager vederlagsfri fysioterapi. Det samme gælder i øvrigt træning i kommunen efter serviceloven og genoptræning efter sundhedsloven. Opsummerende kan det konkluderes, at det er et muligt alternativ til den nuværende ordning, hvor fysioterapien alene tilbydes hos privatpraktiserende fysioterapeuter, at Tårnby Kommune etablerer et tilbud om vederlagsfri fysioterapi ved selv at varetage opgaven, og der kan indgås en aftale med en privat operatør om den konkrete levering af ydelser. Den private operatør skal formodentlig findes udenfor praksissystemet, hvor der i dag er en række firmaer, der leverer sundhedsydelser. Dette ændrer dog ikke ved, at borgerne har frit valg. 4.3 Annoncering af en kontrakt Når Tårnby Kommune har det nødvendige overblik og er klar til det, annonceres en rammeaftale om udførelse af dele af den vederlagsfri fysioterapi på vegne af Tårnby Kommune. Annonceringen er en invitation til sundhedsfirmaer og andre relevante aktører om at give tilbud på et 12

14 samarbejde med Tårnby Kommune om levering af vederlagsfri fysioterapi og evt. også andre sundhedstilbud til borgerne i kommunen. Annonceringen vil ikke rette sig mod praksissektoren, som er reguleret af overenskomsten, men derimod mod de sundhedsfirmaer, som leverer sundhedsydelser til borgerne på vegne af kommuner og regioner. Der er kendskab til en række firmaet, som i dag varetager opgaver på sundhedsområdet for både kommuner, regioner og andre kunder. Størstedelen af de potentielle leverandører er medlemmer af BSF, Brancheforeningen for Sundhed og Forebyggelse. Der kan ikke stilles en bestemt omsætning i udsigt, idet borgerne har frit valg, men kommunens hidtidige kundeunderlag og potentialet bør beskrives. Det er et åbent spørgsmål, om kontrakten vil være tilstrækkelig attraktiv for firmaerne til, at de vil give et tilbud. Dette taler for at tænke flere ydelser ind i en eventuel kontrakt, så der opnås et forretningsmæssigt grundlag og en hensigtsmæssig arbejdsdeling i forhold til stordriftsfordele, specialisering og kompetencer. Der kan ved en teknisk dialog med firmaer opstilles en business case, der belyser bæredygtigheden. Tårnby Kommune skal beskrive opgaven, snitflader til kommunen og andre samarbejdspartnere, de ydelser som firmaet skal levere, samt den forventede årlige omsætning på aftalen. Der opstilles en tilbudsliste med ydelser, som tilbudsgiverne skal prissætte. Der kan konkurreres på priser såvel som andre forhold, og Tårnby Kommune er ikke bundet af taksterne i den gældende overenskomst, idet der er tale om etablering af tilbud udenfor praksissektoren. Tårnby Kommune kan i annonceringsmaterialet beskrive forløb eller pakker, som skal prissættes. Ligeledes kan der fastlægges priser inkl. kørsel ved behandling i eget hjem. Ud over priser kan konkurrencemomentet fx indeholde: Klinikkens udstyr Trænernes kompetencer Evidensbaserede behandlingsmetoder Etc. Ved annonceringen vælger Tårnby Kommune det sundhedsfirma, som giver de bedste priser og bedst lever op til kommunens krav og forventninger, sådan som de er beskrevet i annonceringsmaterialet. Rammeaftalen kan maksimalt have en varighed på 4 år, hvorefter der skal foretages et genudbud. De aftalte kontraktvilkår er bindende i kontraktperioden, men der kan godt foretages ændringer efter nærmere aftale mellem parterne blot det oprindelige konkurrencegrundlag ikke forrykkes. Den gældende ordning med henvisning fra den alment praktiserende læge og frit valg af fysioterapiklinik, betyder at det er op til Tårnby Kommune og den valgte operatør at skaffe kunder gennem oplysning og information til lægerne og borgerne, på kommunens hjemmeside, pjecer i borgerservice etc. Borgerne har således stadig valgfrihed i forhold til evt. at vælge et andet tilbud. 13

15 5. Mulige fordele og ulemper ved samarbejde med en operatør Ved et kommunalt tilbud har Tårnby Kommune ledelsesretten med hensyn til tilbuddets indhold, organisering, økonomi, kapacitet m.v. Ved at etablere et kommunalt tilbud og på et senere tidspunkt evt. indgå et samarbejde med et privat sundhedsfirma, vil Tårnby Kommune derfor umiddelbart set kunne opnå en øget styrbarhed. Men kommunen kan ikke sikre sig at udgifterne til vederlagsfri fysioterapi vil falde samlet set, da kapaciteten kan øges på området. Borgerne har stadig frit valg, og styrbarheden afhænger derfor i høj grad af kommunens succes med at tiltrække borgere, der henvises til vederlagsfri fysioterapi. Som myndighed kan Tårnby Kommune have en dialog med gruppen af praktiserende læger med henblik på at informere om kommunens tilbud og drøfte henvisningsmønstret. Det kommunale tilbud vil være en konkurrent til de eksisterende praktiserende fysioterapeuter i kommunen. Der skal foretages en vurdering af, om kommunen kan etablere et tilstrækkeligt professionelt og konkurrencedygtigt tilbud, og om kommunen er villig til at foretage den nødvendige investering. Ved annoncering af en samarbejdskontrakt med en privat operatør får Tårnby Kommune åbnet boksen op og set nærmere på, hvad kommunen kan få for pengene. Der er mange private udbydere af sundhedsydelser, og der vil være konkurrence ved annonceringen. Kommunen anbefales, at der som første skridt foretages en markedsundersøgelse, så det kan konstateres om der vil være interesse for et samarbejde, og hvordan dette i givet fald kan konstrueres. Tårnby Kommune kan opnå bedre styring af området, når kommunen i annonceringsmaterialet skal beskrive, hvilket indhold ordningen har, og hvilke behandlingsydelser, der skal leveres. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen er nødsaget til at gennemtænke opgaven for at få svar på spørgsmålet: Hvad er det vi vil have? Tårnby Kommune kan efterspørge de mest effektive behandlingsmetoder ud fra et evidensgrundlag. Det ligger i selve udbudsredskabet, at krav til behandlingsmetoder, effekt af ydelserne og redskaber til opfølgning skal være på plads, så en privat operatør, der leverer vederlagsfri fysioterapi på vegne af Tårnby Kommune, ikke tolker resultatkravene på deres egen måde. Flere leverandører af sundhedsydelser har gennemarbejdede og afprøvede koncepter for, hvordan der kan foretages effektmålinger på behandlingen. Borgere visiteret til vederlagsfri fysioterapi, kan testes ved hjælp af relevante tests ved start og slut, for at vurdere træningens effekt på borgerens funktionsniveau. Ved at kommunen udbyder kontrakter med krav om brug af effektmåling kan der opnås en bedre indsigt i, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Det firma, som Tårnby Kommune efter en annoncering indgår et samarbejde med, vil få en mulighed for at etablere et sundhedstilbud, der retter sig mod såvel ordningen med vederlagsfri fysioterapi som andre forretningsområder, herunder også sundhedstilbud til virksomheder. 14

16 For Tårnby Kommune vil etablering af et kommunalt tilbud og en evt. efterfølgende annoncering af et samarbejde med en privat operatør være en administrativ opgave, som kræver ressourcer. Eventuelle positive effekter af samarbejdet afhænger af kommunens engagement med hensyn til samarbejdet, og der skal således afsættes ressourcer og ledelsesfokus til opgaverne. Det skal afslutningsvis nævnes, at Tårnby Kommune bør vurdere de påtænkte initiativer i forhold til opgavens størrelse. Med et årligt volumen på ca. 3,5 4 mio. kr. til vederlagsfri fysioterapi, skal værdien af ressourceindsatsen kunne retfærdiggøres i forhold til de mulige forbedringer eller besparelser, der kan opnås. Som tidligere nævnt kan der tænkes andre sundhedsydelser ind i en kontrakt med en ekstern operatør. 15

17 6. Bilag Annoncering af kontrakter Sundhedsydelser er såkaldte bilag II B-ydelser i udbudsdirektivets forstand. Udbuddet skal derfor ikke følge udbudsdirektivets detaljerede procedureregler, men i stedet foretages efter reglerne om annoncering i den danske tilbudslovs afsnit II. Efter forslaget til nyt udbudsdirektiv i EU, som skal vedtages under det danske formandskab, bliver sociale, undervisningsmæssige og sundhedsmæssige ydelser fuldt ud udbudspligtige efter udbudsdirektivet i lighed med varekøb og almindelige tjenesteydelser, men det vides endnu ikke om dette bliver vedtaget. Tårnby Kommune er som ved alle udbud forpligtet til at overholde de EU-udbudsretlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed. Ligebehandlingsprincippet betyder, at virksomhederne skal have mulighed for at afgive tilbud på de samme vilkår og betingelser, så man sikrer en lige konkurrence mellem virksomhederne. Udbuddet bør gennemføres som et begrænset udbud, dvs. med prækvalifikation. Ved et begrænset udbud foretages en frasortering af de mindst egnede tilbudsgivere inden tilbuddene skal udarbejdes. Herved får Tårnby Kommune en bedre føling med de leverandører, som byder på opgaven. Fordelen er også, at kun de firmaer, som prækvalificeres, vil skulle bruge ressourcer på at udarbejde et tilbud. Udbuddet kan gennemføres med en dialogfase, hvor kommunen og de prækvalificerede tilbudsgivere mødes for at forventningsafstemme og drøfte udbudsmaterialet igennem, inden tilbudsgivningen. Kommunen har også mulighed for at betinge sig muligheden for en forhandling om de afgivne tilbud. Tildelingskriteriet bør være det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det betyder, at kommunen opstiller kvalitative vurderingskriterier som supplement til prisen. 16