Forebyggelse af luftvejsinfektioner Håndtering, rengøring og opbevaring af respirations- og ventilationsudstyr har det en betydning? Hotel Nyborg Strand d. 27. maj 2015 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk
Kilde:SSI.dk/smitteberedskab/infektionshygiejne/NIR 01-06-2015 Mie Andersen 2
Hvad ved vi? At indgreb i luftvejene påvirker normale forsvarsmekanismer med risiko for luftvejsinfektion til følge At kolonisering med patogene mikroorganismer i øvre luftveje kombineret med mikroaspiration er en væsentlig årsag til VAP At biofilm dannes på trakealtubens overflade få timer efter anlæggelse At den mikrobiologiske flora i øvre luftveje hurtigt (72 timer) ændres til overvejende Gram-negative stave som enterobakterier og pseudomonasarter (intensivafdelinger) At risikoen for kolonisering i øvre luftveje nedsættes ved brug af klorhexidin mundskyllevæske Forurenet ventilationsudstyr kan være medvirkende årsag til infektion At nedre luftvejsinfektioner udgjorde 28,3 % af de infektioner, man fandt ved prævalensundersøgelsen efteråret 2014 01-06-2015 Mie Andersen 3
5 generelle overvejelser Anskaf udstyr som kan rengøres, desinficeres og evt. steriliseres alternativt anvendes engangsudstyr Følg de infektionshygiejniske retningslinjer Brug værnemidler brug dem korrekt Sørg for, at personalet har de nødvendige kompetencer Risikovurdér og risikominimér 01-06-2015 Mie Andersen 4
Mikrobiologi Bakterier Enterobakterier og pseudomonasarter (ændring i floraen øvre luftveje) Gule stafylokokker (fremmedlegemer/mekanisk ventilation) OBS vandbakterier (Pseudomonas aeruginosa og Legionella) Svampe Gærsvampe (Candida-typer) (massiv antibiotikabehandling) Aspergillus (eksempelvis ved hospitalsombygning) Virus Influenza RSV (respiratorisk syncytial virus) Hepatitis B og C, HIV 01-06-2015 Mie Andersen 5
3 forudsætninger for smitte Modtageligt individ Smittekilde Smittevej 01-06-2015 Mie Andersen 6
Smittemåder og smitteveje Smittemåder: Aspiration af bakterier fra mundhule, svælg eller øvre del af mavetarmkanalen Inhalation af bakterieholdige aerosoler fra kontamineret udstyr Hæmatogen spredning fra andet infektionsfokus 01-06-2015 Mie Andersen 7
Smittemåder og smitteveje Smitteveje: Intubation gennem koloniserede luftveje Bakterier i biofilm spredes ved sugning, hosteprovokation etc Bakterieholdigt sekretnedløb ved tube-cuffèn og tilbageløb fra ventriklen Krydskontaminering via hænder og omgivelser Kontamineret udstyr (extraluminalt og intraluminalt) 01-06-2015 Mie Andersen 8
5 generelle overvejelser Anskaf udstyr som kan rengøres, desinficeres og evt. steriliseres alternativt anvendes engangsudstyr Følg de infektionshygiejniske retningslinjer Brug værnemidler brug dem korrekt Sørg for, at personalet har de nødvendige kompetencer Risikovurdér og risikominimér 01-06-2015 Mie Andersen 9
Rengøring, desinfektion og Rengøring sterilisation Vask med vand og sæbe (ikke-kritisk udstyr) Desinfektion Desinfektion med varme eller egnet desinfektionsmiddel forudgået af rengøring (semi-kritisk udstyr) Sterilisation Sterilisation forudgået af rengøring og desinfektion (kritisk udstyr) Hvis ikke-kritisk udstyr forurenes med organisk materiale, skal der desinficeres efter rengøring (og i.f.m isolation) 01-06-2015 Mie Andersen 10
Kilde:SSI.dk/smitteberedskab/infektionshygiejne/NIR
Varmedesinfektion (A0-værdi 600) Varmedesinfektion foretrækkes frem for kemi 10 min. Ved 80 C 3 min. Ved 85 C 1 min. Ved 90 C En desinfektion kræver forudgående rengøring En sterilisation kræver forudgående rengøring og desinfektion 01-06-2015 Mie Andersen 12
Engangsudstyr Single-use: Anvendes kun én gang kasseres herefter. Single-patient-use: Kan anvendes flere gange til samme patient kasseres mellem patienter (OBS rengøringsmetode, opbevaring mellem brug samt maximale antal rengøringer inden skift). 01-06-2015 Mie Andersen 13
Udvendige dele og overflader Udstyr, som ikke kommer i berøring med patienten, betragtes som ikke-kritisk udstyr. Rengøres med vand og sæbe. Hvis ikke-kritisk udstyr er forurenet med blod, sekreter eller ekskreter (OBS stænk og sprøjt) desinficeres efter rengøring. 01-06-2015 Mie Andersen 14
Håndtering og opbevaring Dekontamineret udstyr håndteres med rene hænder. Udstyr tørres enten i tørreskab eller ved gennemblæsning med medicinsk trykluft, gennemskylning med sprit eller ved manuel aftørring med rent klæde. Udstyr opbevares i rene støvfattige rum eller lukkede skabe/skuffer beskyttet mod sollys, fugt og temperatursvingninger. Først-ind først-ud princippet (datomærkning) evt. enkeltstykpakning. 01-06-2015 Mie Andersen 15
5 generelle overvejelser Anskaf udstyr som kan rengøres, desinficeres og evt. steriliseres alternativt anvendes engangsudstyr Følg de infektionshygiejniske retningslinjer Brug værnemidler brug dem korrekt Sørg for, at personalet har de nødvendige kompetencer Risikovurdér og risikominimér 01-06-2015 Mie Andersen 16
Respiratorer Rengøres og desinficeres mellem patienter (OBS bord og ledninger) Slanger og løst udstyr skiftes mellem patienter (varmedesinficeres) Flow-sensor/transducer rengøres og desinficeres mellem patienter Ikke udskiftelig dele beskyttes med mikrobielt filter Før og efter teknisk eftersyn rengøres og desinficeres ydre og indre dele På intensivafdelinger rengøres respiratorkabinet desuden dagligt + desinfektion, hvis synligt forurenet Løst udstyr varmedesinficeres desuden efter behov Hos børn skiftes respiratorslanger ikke hyppigere end hver 7. dag Hos voksne hvis forurenede, defekte eller ved dysfunktion 01-06-2015 Mie Andersen 17
Non-invasiv ventilation (NIV) Maske skiftes mellem hver patient Maske skilles ad dagligt samt ved synlig forurening og rengøres/desinficeres Single-use maske anbefales. Skiftes desuden med fastsatte intervaller samt ved synlig forurening. Kasseres herefter (se producentens anvisning). 01-06-2015 Mie Andersen 18
Fugtere Varmtvandsfugter (HH) erstatter den naturlige opvarmning af luftvejene Lukket system anbefales Sterilt vand Rengøres dagligt udvendigt Fugter, varmetråd, slanger skiftes mellem hver patient Fugter, varmetråd og slanger skiftes samtidigt Fugter, varmetråd og slanger skiftes ved forurening, dysfunktion eller, hvis defekte Koldtvandsfugtere ( bubble -fugtere) kan bruges til flere patienter dog skiftes iltslange og næsekateter mellem patienter Følg fabrikantens anvisning for skift af fugter Hold slangestudsen ren (beskyttes med ny iltslange) 01-06-2015 Mie Andersen 19
HME Kondensvand Dannelse af kondensvand reduceres ved opvarmning af slangerne Elimineres ved brug af fugt-varmevekslere (kunstig næse = HME) Hvis risiko for kondensdannelse anvendes vandfælde Kondensvand må ikke dræneres til patienten Kondensvand må ikke hældes i fugter Vandfælde 01-06-2015 Mie Andersen 20
Medicinforstøvere Forstøvning via respiratorslangesystem eller via maske/mundstykke OBS risiko for forurening af medicinen Brug sterilt vand (legionella) Efter indgift: Skylles med sterilt vand + tørres alternativt ledningsvand + efterfølgende afspritning Skiftefrekvens: Se producentens anvisning dog max efter 7 døgn Maske/mundstykke varmedesinficeres 1 gang i døgnet 01-06-2015 Mie Andersen 21
Tuber og larynxsmasker Tuber lægges distalt for stemmelæberne Tuber er kritisk udstyr skal være sterile Sterilt hjælpeudstyr (eksempelvis Magill s tang) Laryngsmaske lægges over stemmelæberne (semi-kritisk udstyr) Svær at rengøre og desinficere derfor anbefales sterile singleuse masker Blødgøres med sterilt vand Hvis flergangsmasker anvendes OBS antal gange genbehandling 01-06-2015 Mie Andersen 22
Lungefunktionsudstyr OBS fungerer forskelligt Engangsudstyr anbefales Rengøring og desinfektion, hvis synligt forurenet Rengøring og desinfektion mellem patienter filtre, mundstykker og slanger: Single-use Husk antimikrobielt filter mellem desinficerbare og ikkedesinficerbare dele 01-06-2015 Mie Andersen 23
Generelle overvejelser Anskaf udstyr som kan rengøres, desinficeres og evt. steriliseres alternativt anvendes engangsudstyr Følg de infektionshygiejniske retningslinjer Brug værnemidler brug dem korrekt Sørg for, at personalet har de nødvendige kompetencer Risikovurdér og risikominimér 01-06-2015 Mie Andersen 24
Filtre Filtres evne til at tilbageholde mikroorganismer (partikler) dokumenteres i ISO23328 (standard) 2 hovedtyper af filtre: Elektrostatiske filtre (yder mindre modstand) Foldet/plisserede (hydrofobiske) filtre (filtrationsevnen større) Filtre kan være en del af fugt/varmevekslersystemet (mærket med et F ) Filtre kan påvirke trykforhold i systemet bør være lægeordineret 01-06-2015 Mie Andersen 25
Filtre Antimikrobielle filtre indsat i slangesystemet kan nedsætte risikoen for forurening af respiratorens indre dele f.eks. ved hosteprovokation. Ingen kontrollerede studier viser reduktion af infektioner efter brug af filtre. Kilde: NIR for håndtering af udstyr til respirationsterapi, 2015 01-06-2015 Mie Andersen 26
Filtre Filtre skiftes mellem patienter Filtre skiftes, hvis de bliver våde/forurenede Filtre skiftes samtidig med tilkoblede slanger Filtre skiftes desuden efter producentens anvisninger 01-06-2015 Mie Andersen 27
Sugning Efter behov ikke efter fastsatte intervaller Sterilt engangssugekateter aseptisk procedure Brug værnemidler (handsker, maske + øjenbeskyttelse) Øjenbeskyttelse patienten Vandbeholder skiftes/desinficeres dagligt, ved behov og mellem patienter Genanvendelige sugebeholdere skiftes og varmedesinficeres mellem patienter Engangssugebeholdere bør skiftes mellem hver patient Sugeslanger skiftes mellem hver patient Lukkede sugesystemer skiftes hver 24. time eller efter producentens anvisning 01-06-2015 Mie Andersen 28
Mundpleje Mundpleje inkl. daglig klorhexidin mundskyl (0,12 til 2,0 %) reducerer VAP med op til 40 % (Cochrane, 2013) Visse typer tandpasta nedsætter effekten af klorhexidin Mundpleje skal foretages dagligt + efter behov Der skal anvendes sterilt vand (intensiv/immunsupp.) Rene handsker håndhygiejne før og efter 01-06-2015 Mie Andersen 29
Tracheostomi Inderkanyle rengøres og desinficeres dagligt samt efter behov Inderkanyle rengøres med rent vand og skorper løsnes med skorpeløsnende middel. Skylles herefter igen med rent vand, tørres og desinficeres med 70 % ethanol. Yderkanylens synlige dele rengøres 1 gang i døgnet og efter behov. Fiksérbåndet skiftes ved synlig forurening og mindst én gang i døgnet (dog ikke de første 24 timer) 01-06-2015 Mie Andersen 30
Udstyr i hjemmet Risikofaktorer og smitteveje principielt de samme som på hospital Mindre risiko for krydssmitte større risiko for endogen smitte Rengøring ofte tilstrækkeligt Varmedesinfektion erstattes af kogning i mikroovn Udstyr til rengøring af udstyr dedikeret til opgaven (baljer, børster, hårtørrer) Sterilt vand erstattet af kogt vand (eksempelvis til fugter) Ved nyindkøb af respirationsudstyr: Tænk mulig desinfektion eller udskiftelig indmad 01-06-2015 Mie Andersen 31
Så.. Anskaf udstyr som kan rengøres, desinficeres og evt. steriliseres alternativt anvendes engangsudstyr Følg de infektionshygiejniske retningslinjer Brug værnemidler brug dem korrekt Sørg for, at personalet har de nødvendige kompetencer Risikovurdér og risikominimér 01-06-2015 Mie Andersen 32
Og.. Ja - håndtering, rengøring og opbevaring af respirations- og ventilationsudstyr har en betydning. Tak for opmærksomheden! 01-06-2015 Mie Andersen 33