Grænsehandel koster kassen

Grænsehandel koster kassen AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL OG MARKEDSCHEF LOTTE ENGBÆK LARSEN, CAND.POLIT. HD(O). RESUMÉ Som en konsekvens af, at Danmark historisk har valgt at have et højt skatte-, moms- og afgiftsniveau, er grænsehandel blevet noget nær en folkesport i Danmark. Omkring halvdelen af de danske husstande grænsehandler således mindst én gang om året. De afledte effekter af afgifterne er tab af konkurrenceevne, som medfører, at virksomhederne mister omsætning, og arbejdspladser flytter til udlandet. Derved går staten glip af et anseeligt provenu fra moms-, skatte- og afgiftsindtægter, når danskerne grænsehandler. Det høje danske afgiftsniveau skaber desuden incitament til videresalg af illegalt indførte varer inden for Danmarks grænser, især fra kiosker, grønthandlere og privatadresser. Den illegale handel koster statskassen op mod 1 mia. kr. årligt i tabt provenu for de mest almindelige nydelsesmidler. Desuden er den øgede bilkørsel en overset miljømæssig konsekvens. Dansk Erhverv har beregnet, at CO2-udledningen i forbindelse med kørsel til grænsen i bil udgør ca. 70.000 ton CO2 årligt. Grænsehandel presser flere tusinde arbejdspladser til udlandet, mens statskassen går glip af provenu Høje afgifter giver incitament til illegal handel, der årligt koster statskassen 1 mia. kr. Ifølge Skatteministeriets grænsehandelsrapport fra 2012 udgjorde den samlede grænsehandel i 2011 ca. 12,1 mia. kr. i Det følger derfor, at staten gik glip af momsindtægter på 2,4 mia. kr. under den antagelse, at samme beløb ellers ville være blevet forbrugt i Danmark. Dertil kommer tabte punktafgifter, der estimeres til ca. 0,9 mia. kr., som afgiftssatserne så ud i 2. halvår 2013, samt skattebetalinger, der estimeres til ca. 0,5 mia. kr. ii Tilsammen går den danske statskasse glip af et årligt provenu på ca. 3,8 mia. kr. som følge af den samlede grænsehandel. Figur 1 Tabt statsligt provenu som følge af grænsehandel, mia. kr. 0,9 0,5 2,4 Moms Punktafgifter Skat Den danske statskasse går glip af ca. 3,8 mia. kr. årligt som følge af grænsehandel Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Skatteministeriet (2012) DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 # 20

Grænsehandel er et udbredt fænomen Hver anden danske husstand tager turen til Tyskland for at handle mindst én gang om året. Den tendens har, ifølge løbende befolkningsundersøgelser, været rimelig stabil siden 2010, jf. figur 2 nedenfor. Figur 2 Hvor hyppigt grænsehandler du eller din husstand i Tyskland? Mar 10 Feb 11 Feb 12 Feb 13 Okt 13 Mindst én gang om året 50 % 53 % 48 % 51 % 48 % Kilde: Capacent, Interresearch A/S og Norstat for DSK Hver anden danske husstand grænsehandler i Tyskland mindst én gang årligt De mest populære grænsehandelsvarer er sodavand, slik og øl viser en ny befolkningsundersøgelse for Dansk Erhverv. Blandt de danskere, der har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder, har langt de fleste købt disse tre varetyper. Vin og spiritus er også populære grænsehandelsvarer, idet ca. hver anden husstand, der grænsehandler, tager disse varetyper med fra grænsen. Dertil kommer en bred række af varekategorier, som en relativt stor andel af de grænsehandlende også køber med hjem, herunder fødevarer, kosmetik og andre produkter til personlig pleje, rengøringsartikler, dyrefoder, alkoholsodavand og sågar brænde og byggemarkeds-artikler. Det illustrerer, at grænsehandlen i dag antager en langt mere vidtgående karakter end blot køb af de traditionelle nydelsesmidler, jf. figur 3. Figur 3 Andel, der har grænsehandlet den viste vare inden for de seneste 12 måneder Sodavand 81% Slik eller chokolade Øl Vin Spiritus Fødevarer Produkter til personlig pleje (fx kosmetik) Rengøringsartikler (fx opvaske tabs) Alkoholsodavand eller cider Dyrefoder Brænde Byggemarkeds-artikler Husker ikke 3% 2% 2% 11% 29% 28% 27% 41% 45% 52% 72% 77% Sodavand, slik og øl er de mest grænsehandlede varer, men også mange andre varer er populære ved grænsen Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, november 2013. Kun personer, der har grænsehandlet i perioden. n=567 DANSK ERHVERV 2

Grænsehandlen antager i dag et omfang, hvor mange danske husstande får hovedparten, eller en væsentlig del af deres forbrug af øl og sodavand, dækket via indkøb i Tyskland. I en befolkningsundersøgelse, foretaget af Dansk Erhverv i 2013, angav godt hver tredje husstand, at de får dækket mindst halvdelen af deres forbrug af øl og sodavand gennem grænsehandel. Samlet får de fleste danske husstande en del af deres sodavands- og ølforbrug dækket via grænsehandel. Kun to ud af fem husstande får ikke øl eller sodavand fra grænsen. Figur 4 Hvor stor en andel af din husholdnings forbrug af øl eller sodavand stammer fra øl eller sodavand købt i Tyskland? 39% 37% 35% 34% Mange husstande får en væsentlig del af deres ølog sodavandsforbrug dækket via varer købt i Tysk- 19% 22% Øl Sodavand land 7% 6% Intet Under halvdelen Mindst halvdelen Ved ikke Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Epinion/Respomondo, marts 2013. n=1021 Profil af en typisk dansk grænsehandels-husstand Den typiske danske grænsehandelshusstand bor i Syddanmark eller Midtjylland og har gerne to børn. Således har næsten tre ud af fire husstande i Region Syddanmark og to ud af tre husstande i Region Midtjylland grænsehandlet i Tyskland inden for det seneste år. Omvendt har kun hver tredje i Region Hovedstaden grænsehandlet inden for det seneste år. Den typiske grænsehandlende husstand bor altså relativt tæt på grænsen, men også i Nordjylland og på Sjælland er grænsehandel udbredt. Den typiske grænsehandlende bor i Syddanmark eller Midtjylland og har to børn Der er desuden en klar tendens til, at jo større familien er, og dermed jo større besparelsespotentiale, der normalt vil være, jo mere sandsynligt er det, at man har grænsehandlet i Tyskland inden for de seneste 12 måneder. Den typiske grænsehandlende husstand er på minimum fire personer, men også i mindre husstande på en eller to personer er grænsehandel udbredt. Der er samlet set ikke nogen sammenhæng mellem uddannelsesbaggrund og hvorvidt, man har grænsehandlet. Derimod er det lidt mere udbredt at grænsehandle blandt midaldrende personer, formentlig fordi de i højere grad er bilejere og har en større familie. Nedenstående figur 5 viser, hvor stor en andel DANSK ERHVERV 3

af personerne i de viste kategorier, der bor i en husstand, som har grænsehandlet i Tyskland inden for de seneste 12 måneder. Figur 5 Andel af husstande i den viste kategori, der har grænsehandlet i Tyskland inden for de seneste 12 måneder Region Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Uddannelse Antal personer i husstanden Alder 35% 66% 57% 55% 73% Erhvervsfaglig Gymnasial uddannelse Grundskole KVU/MLVU LVU uddannelse 57% 59% 45% 54% 56% 1 2 3 4 5 eller flere 40% 59% 58% 71% 73% 18-25 26-35 36-50 51-65 Over 65 år 44% 53% 59% 60% 51% Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Epinion/Respomondo, marts 2013. n=1021 Anm.: KVU: Kort videregående uddannelse; MLVU: Mellemlang videregående uddannelse; LVU: Lang videregående uddannelse Det danske afgiftstryk er blandt verdens højeste Danmark har et skatte-, moms- og afgiftsniveau, der ligger i top blandt OECD-landene. Det lægger et stort pres på den danske økonomi, hvilket ikke mindst kommer til udtryk igennem en udbredt grænsehandel. Det danske skatte- og afgiftstryk er blandt verdens højeste Tal fra OECD viser, at det samlede skatte-, moms- og afgiftsniveau på varer og tjenester i Danmark beløber sig til 15 pct. af BNP, hvilket både er højere end i vore nordiske nabolande og Tyskland, og samtidig også væsentligt over OECD-gennemsnittet. Dette er vist i figur 6 nedenfor. Det betyder, at hver gang den tyske stat opkræver 2 kr. i skatter, moms og afgifter, opkræver den danske stat til sammenligning ca. 3 kr. Danmark har den næsthøjeste momssats i EU, kun overgået af Ungarn, der forhøjede sin øverste momssats til 27 pct. per 1. januar 2012. Ungarn har dog differentierede momssatser, mens Danmark er det eneste land i EU, der har valgt en høj moms på alle varekategorier. Tyskland har en reduceret momssats på 7 pct. på fødevarer, mens Sverige har reduceret fødevaremoms på henholdsvis 10 og 20 pct. iii Derudover får en ansat i danske detail- eller engroserhverv en noget højere løn end sin tyske kollega. En dansk ansat i disse erhverv tjente således i gennemsnit 34 i timen i 2010, når samtlige udgifter, en arbejdsgiver har til en ansat, medtages, mens en tysker til sammenligning kun tjente 24 i timen. iv Danske detailhandelsvirksomheder er således generelt udfordret på konkurrenceevnen, idet de generelt har et højere omkostningsniveau end deres udenlandske konkurrenter for så vidt angår skatter, moms, afgifter og lønniveau. DANSK ERHVERV 4

Figur 6 Forbrugsbeskatning, samlede afgifter på varer og tjenester som pct. af BNP, 2011 Danmark Ungarn Finland Sverige Island Østrig Storbritannien Norge Italien Belgien OECD gns. (2010) Frankrig Tyskland Luxembourg Irland Spanien Schweiz USA Kilde: OECD Tax Base 0 5 10 15 20 Grænsehandlen breder sig til nye varekategorier Høje afgifter og høj moms i Danmark er altså de primære årsager til, at mange danskere tager turen over grænsen for at handle, og især øl og sodavand er, som det fremgår ovenfor, populære. De to varegrupper alene udgør 40 pct. af grænsehandlen med nydelsesmidler. v Desuden er der en ikke uvæsentlig afledt effekt ved, at der i forbindelse med grænsehandlen købes en række andre varer, som man ikke i sig selv ville tage turen til Tyskland eller Sverige for at købe, men som man køber, når man alligevel er af sted. Dansk Erhverv har årligt gennemført befolkningsundersøgelser, der viser, hvilke varer danskerne især grænsehandler i Tyskland eller Sverige, jf. figuren nedenfor. Den danske moms er den næsthøjeste i EU De høje danske afgifter, skatter og moms får danskerne til at grænsehandle Højt dansk lønniveau i detailhandlen Der er sket nogle mindre forskydninger over tid, når data for 2011, 2012 og 2013 sammenholdes. Dette skal ses i lyset af den generelle stikprøveusikkerhed, men viser alligevel en klar tendens i retning af, at danskerne er begyndt at grænsehandle væsentligt flere fødevarer. Indførelsen af fedtafgiften per 1. oktober 2011 fik danskerne til også at fylde mejeriprodukter og kød i indkøbskurvene. DANSK ERHVERV 5

Figur 7 Hvilke typer varer købte du sidst, du handlede i Tyskland eller Sverige? 2011 2012 2013 Sodavand 86 % 83 % 80 % Øl, vin, spiritus 84 % 84 % 80 % Slik, chokolade, chips eller lign. 77 % 81 % 75 % Ost, smør, fløde eller lign. 10 % 26 % 24 % Kød, pålæg, kylling eller lign. 23 % 33 % 34 % Grøntsager og frugt 5 % 8 % 10 % Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv 2011 og 2012 samt Norstat for Dansk Erhverv, juni 2013 Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dem, der svarer bekræftende på, at de har handlet i Tyskland eller Sverige Selvom fedtafgiften blev afskaffet igen per 1. januar 2013, lader danskerne til at have vænnet sig til at lade fødevarer indgå i deres grænsehandel. Det understreger, at man skal være varsom med at indføre nye afgifter, idet nye indkøbsmønstre kan være svære at bryde. Danskernes købelyst på den tyske side af grænsen har nået et niveau, så en række tyske grænsebutikker har indgået aftaler med dankort-udbyderen Nets (tidligere PBS) om, at de tyske grænsebutikker også tager imod dankort. Data fra Nets giver også klart indtryk af, at danskernes grænsehandel i Tyskland er steget. Omsætningen på dankort i grænsehandlen er således steget både fra 2009 til 2011, men især fra 2011 til 2013, jf. nedenstående figur. Danskerne begyndte at grænsehandle fødevarer i langt højere grad med indførelsen af fedtafgiften Figur 8 Dankortomsætningen i grænsehandlen, (indeks 100=januar 2011) 400 350 Dankortomsætningen på den tyske side af grænsen er steget fra 2009 til 2013 300 250 200 150 100 50 0 jan feb mar april maj juni juli aug sept okt nov dec 2009 2011 2013 Kilde: Nets A/S DANSK ERHVERV 6

Grænsehandel skaber lagereffekt Når danskerne tager turen til Tyskland eller Sverige for at grænsehandle, køber de typisk større mængder, end de ellers ville have gjort. Dermed opbygger de et lager i hjemmet. Hele 41 pct. af dem, der grænsehandler, er tilbøjelige til at have et større forbrug, når de grænsehandler, end når de ikke gør, jf. figur 9 nedenfor. Der er med andre ord tale om en lagereffekt, hvor høje afgifter og grænsehandel fører til, at danskernes forbrug af bl.a. slik, sodavand og alkohol øges, fordi de har store mængder stående i hjemmet og derfor lettere bliver fristet. Figur 9 Er du tilbøjelig til at have et større forbrug af disse varetyper [typiske grænsehandelsvarer], når du har handlet i Tyskland eller Sverige? Ja Nej 41 % 56 % 41 pct. af de danskere, der grænsehandler, angiver, at de har et højere forbrug, når de grænsehandler Ved ikke 3 % 0 10 20 30 40 50 60 Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, juni 2012. n=706 Anm.: Spørgsmål kun stillet til personer, der køber mad eller drikkevarer i Tyskland eller Sverige mindst én gang om året. At der er tale om en betydelig lagereffekt, illustreres tydeligt ved at se på, hvor stor en andel af danskerne, der har større mængder øl eller sodavand stående, som er købt i Tyskland enten fordi man selv har grænsehandlet dem, eller fordi man har købt af venner, bekendte eller lignende. Faktisk har knap halvdelen af de danske husstande væsentlige mængder sodavand og øl stående i deres hjem, som er indkøbt syd for grænsen. Ser man kun på dem, der har grænsehandlet i Tyskland inden for de seneste 12 måneder, er det omkring to ud af tre, der har sådanne lagre. Det fremgår af figur 10 nedenfor. Rigtig mange danskere ligger altså inde med øl og sodavand, der er købt i Tyskland. Det giver en vedvarende fristelse og derved øget forbrug, at man altid har øl eller sodavand stående. I den nedenstående figur 10 er det desuden interessant at bemærke, at af de respondenter, der ikke selv har været ved grænsen for at handle inden for de seneste 12 måneder, har knap hver femte alligevel øl eller sodavand fra Tyskland stående i deres hjem. Det giver et klart indtryk af, at mange danskere får billige varer fra grænsen enten igennem venner eller bekendte, der køber ind til flere husstande, eller ved systematisk videresalg. Hvis man tager varer med hjem fra grænsen, der ikke er til eget forbrug, men med henblik på videresalg, er der tale om illegalt videresalg. Dette gælder også, selvom det er til venner eller familie, da der ikke er betalt dansk moms og afgifter af varerne. DANSK ERHVERV 7

Figur 10 Har du/i øl/sodavand stående i dit hjem, som er fra Tyskland (enten selv indkøbt eller købt gennem andre)? 66% 67% Alle Grænsehandel skaber lagereffekt. To ud af tre husstande, der har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder, har øl og sodavand stående 44% 46% Personer, som har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder 16% 18% Personer, som ikke har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder Andel, som har lagre af sodavand Andel, som har lagre af øl Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Epinion/Respomondo, marts 2013. n=1021 Ét skridt tilbage, og ét frem, er lige langt.. Et bredt udsnit af Folketinget tog i foråret 2013 et vigtigt skridt i retning af lavere afgifter og grænsehandel, da de med Vækstplan DK besluttede at halvere sodavandsafgiften per 1. juli 2013, og fjerne den helt fra 2014, samt reducere ølafgiften med 15 pct. per 1. juli 2013. Trods dette er afgiftsniveauet på en række af de varegrupper, der driver grænsehandlen fortsat særdeles højt. Reduktionen af ølafgiften på 15 pct. sker således på baggrund af, at ølafgiften fra 2011 til 2013 steg med næsten 30 pct. Dermed er ølafgiften trods reduktionen på 15 pct. i 2013 fortsat ca. 10 pct. højere, end den var i 2009, jf. figur 11 nedenfor. Samtidig er sodavandsafgiften steget så meget siden 2009, at halveringen af sodavandsafgiften per 1. juli 2013 reelt kun svarer til, at sodavandsafgiften i 2013 er 10 pct. lavere end i 2009. Grænsehandlen med nydelsesmidler er samtidig steget støt de seneste fem år, og Skatteministeriet har vurderet, at grænsehandlen med nydelsesmidler steg med 25 pct. fra 2011 til 2012 på grund af de markante afgiftsstigninger på de grænsehandelsfølsomme varer i 2012. vi Trods reduktionen af ølafgiften i 2013, er ølafgiften fortsat ca. 10 pct. højere end i 2009 DANSK ERHVERV 8

Figur 11 Procentvis stigning i udvalgte danske afgifter, 2009-2013 90% 79% 80% 73% Vinafgiften er steget med 79 pct. fra 2009 til 2013 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 10% 9% 9% 0% Øl Spiritus Vin Chokolade Kaffe Te Kilde: Dansk Erhvervs beregninger Anm.: Tallene for 2013 er efter afgiftssænkningerne per 1. juli Den mest markante afgiftsstigning i perioden er vinafgiften, der er steget med 79 pct. fra 2009 til 2013, mens Tyskland til sammenligning slet ingen vinafgift har. Desuden er der allerede indgået aftale om, at vinafgiften i Danmark stiger i 2015 og 2018. Chokoladeafgiften er steget med 73 pct. fra 2009 til 2013, mens afgifterne på kaffe og te er steget med 9 pct. i samme periode. Samlet set er der altså reelt sket afgiftsstigninger på mange varetyper de senere år, hvilket blot har gjort gabet mellem de danske og tyske afgifter endnu større. Som det fremgår af nedenstående figur 12, er der, trods afgiftsreduktioner på øl og sodavand i 2013, fortsat markante afgiftsforskelle på en række varer i forhold til Tyskland, der desuden har en meget lavere moms end Danmark. Samlet set er afgiftsgabet mellem Danmark og Tyskland blevet større på en række varetyper de senere år Den danske ølafgift, inkl. moms, er således ca. fire gange højere end den tyske, mens den danske spiritusafgift er mere end en halv gang højere. I Tyskland er der desuden hverken afgift på vin, sodavand, slik eller chokolade. Derfor er der ingen grund til at nedprioritere den politiske opmærksomhed på grænsehandelsproblematikken. DANSK ERHVERV 9

Figur 12 Afgiftsforskelle mellem Danmark og Tyskland, 2013 Kr. per liter ren alkohol Kr. per liter/kg 200 35 180 160 30 140 25 120 100 80 20 15 60 40 20 10 5 0 Spiritus Øl 0 Vin Chokolade og slik Danmark Tyskland Kilde: Dansk Erhvervs beregninger Anm.: Tallene for 2013 er efter afgiftssænkninger per 1. juli og inkl. moms Afgifternes skrækeksempler Ser man på, hvad de høje danske afgifter og momsen reelt gør ved prisen på typiske grænsehandelsfølsomme varer, fremkommer et billede, hvor moms og afgifter udgør en stor andel af det beløb, kunderne betaler for varen i de danske butikker. Moms og afgifter udgør således tilsammen ca. en tredjedel af salgsprisen på mærkevare øl, knap 40 pct. på vin og chokolade, halvdelen af salgsprisen på mærkevare spiritus, godt 60 pct. af salgsprisen på en discount øl og ikke mindre end 3/4 af prisen på en flaske discount spiritus. Det er opsummeret i figur 13 nedenfor. Dermed er det særdeles attraktivt at grænsehandle disse varer frem for at købe dem i Danmark. Den eksakte andel er naturligvis afhængig af, hvilke detailpriser og varetyper der tages udgangspunkt i. Moms og afgifter udgør en markant andel af prisen på forskellige varetyper, der dermed er særdeles attraktive at grænsehandle DANSK ERHVERV 10

Figur 13 Moms og afgifter på typiske grænsehandelsvarer vii 20% 18% 62% Produktpris Moms Chokoladeafgift Chokolade moms og afgifter udgør i alt 38 pct. af varens salgspris Pris i detailhandlen (antagelse): 27 kr. (200g) Heraf moms: 5,40 kr. Chokoladeafgift: 4,92 kr. (24,61 kr. per kg nettovægt) I alt, moms og afgifter: 10,32 kr. eller 38 pct. af varens pris 2% 16% 20% 62% Produktpris Moms Emballageafgift Vinafgift Vin moms og afgifter udgør i alt 38 pct. af varens salgspris Pris i detailhandlen (antagelse): 50 kr. (75 cl, 13 pct.) Heraf moms: 10 kr. Vinafgift: 8,26 kr. (11,01 kr./l for vin med alkoholindhold mellem 6 og 15 pct.) Emballageafgift: 0,80 kr. I alt, moms og afgifter: 19,06 kr. eller 38 pct. af varens pris 1% 11% Produktpris Øl mærkevare moms og afgifter udgør i alt 32 pct. af varens salgspris Pris i detailhandlen (antagelse): 7,75 kr. (4,6 pct., 33 cl, dåseøl) 20% 68% Moms Emballageafgift Ølafgift Heraf moms: 1,55 kr. Ølafgift: 0,85 kr. (56,02 xkr./l ren alkohol) Emballageafgift: 0,10 kr. I alt, moms og afgifter: 2,50 kr. eller 32,3 pct. af varens pris 37% 39% Produktpris Moms Øl discount moms og afgifter udgør i alt 61 pct. af varens salgspris Pris i detailhandlen (antagelse): 2,30 kr. (4,6 pct., 33 cl, dåseøl) Heraf moms: 0,46 kr. Emballageafgift Ølafgift: 0,85 kr. (56,02 kr./l ren alkohol) 4% 20% Ølafgift Emballageafgift: 0,10 kr. I alt, moms og afgifter: 1,41 kr. eller 61,3 pct. af varens pris 1% 30% 20% 49% Produktpris Moms Emballageafgift Spiritusafgift Spiritus mærkevare moms og afgifter udgør i alt 51 pct. af varens salgspris Pris i detailhandlen (antagelse): 129,95 kr. (70 cl, 37,5 pct. alkohol) Heraf moms: 25,99 kr. Spiritusafgift: 39,38 kr. (150 kr. per liter ren alkohol) Emballageafgift: 0,80 kr. I alt, moms og afgifter: 66,17 kr. eller 50,9 pct. af varens pris 54% 26% 20% 1% Produktpris Moms Emballageafgift Spiritusafgift Spiritus discount moms og afgifter udgør i alt 74 pct. af varens salgspris Pris i detailhandlen (antagelse): 75 kr. (70 cl, 37,5 pct. alkohol) Heraf moms: 15 kr. Spiritusafgift: 39,38 kr. (150 kr. per liter ren alkohol) Emballageafgift: 0,80 kr. I alt, moms og afgifter: 55,18 kr. eller 73,6 pct. af varens pris Kilde: Dansk Erhvervs beregninger DANSK ERHVERV 11

Behov for opgør med afgiftsjunglen Ved siden af de indtægter, statskassen går glip af og virksomhedernes forringede konkurrenceevne, bruger virksomhederne uforholdsmæssigt mange ressourcer på administration af ulogiske afgiftsdetaljer. Eksemplerne på afgifter, hvor provenuet ikke står mål med besværet, er med andre ord mange, og der er fortsat et markant behov for at få gjort op med en række elementer i afgiftslovgivningen. Der er behov for et opgør med afgiftsjunglen Et eksempel på et meget byrdefuldt tiltag var fedtafgiften, der blev indført i 2011. Udover de ovennævnte negative effekter ved at indføre eller forhøje afgifter, pålagde fedtafgiften desuden virksomhederne en tung administrativ byrde, idet der blev afkrævet meget detaljerede oplysninger om fedtindholdet i produktionen af varerne, der var svære at fremskaffe. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at omkostningerne til rent administrativt at indrette forretningsgange og lignende på fedtafgiften beløb sig til op imod 200 mio. kr. for detail- og engrosvirksomhederne. viii På trods af at fedtafgiften blev afskaffet med Finanslovsaftalen for 2013, er der fortsat en jungle af byrdefulde afgifter, der kan stilles store spørgsmålstegn ved: Er det eksempelvis nødvendigt med ti forskellige afgiftskategorier for nødder, herunder tre forskellige afgifter på mandler afhængig af, om de er med skal, uden skal eller hakkede? Og giver det mening, at pistacienødder med skal er afgiftsfrie, mens pistacienødder uden skal er afgiftsbelagte? En sanering af de mange, byrdefulde og ulogiske afgifter vil gavne både virksomhederne og staten Hvordan har man udtænkt, at vafler, der består af to eller flere vaffelbunde med mellemlag af kakaocreme, er fritaget for afgift, hvis den samlede mængde af kakao ikke overstiger 7,5 pct. af varens samlede nettovægt? Er det pengene værd i administration, når det er nødvendigt med tre beregninger på en pakke müesli, da der både er en afgift på hasselnødder, en chokoladeafgift og en afgift på kokos? Hvis producenten justerer opskriften, skal der desuden skaffes ny dokumentation og laves nye beregninger. Hertil kommer naturligvis 25 pct. moms oveni. Det giver et absurd bureaukrati for de virksomheder, som skal navigere i afgiftsjunglen, inden de kan sætte et prisskilt på varen i butikken. Dertil kommer en lang række andre afgifter i forbindelse med selve produktionen. DANSK ERHVERV 12

Figur 14 Eksempler på sammensatte afgifter for typiske varer Produkt Afgifter Afgifter på ispind (120 ml) 91 ml konsum is: 0,61 kr. 26,4 g chokolade: 0,35 kr. 4,8 g mandler: 0,10 kr. Afgifter på flødebolle (41 g) Chokolade: 1,009 kr. Dette afgiftsniveau overstiger råvareprisen på 0,875 kr. En række varegrupper er pålagt flere forskellige afgifter Afgifter på müesli (750 g) Hasselnødder: 0,464 kr. Kokos: 0,041 kr. Chokolade: 2,215 kr. Kilde: Dansk Erhverv De komplicerede afgiftssystemer fører til højere priser i butikkerne, øget administration i virksomhederne og benspænd for udvikling og innovation. Grundlæggende har Danmark derfor behov for færre afgifter og en sanering af de mest byrdefulde afgifter. Samtidig bør det være slut med nye, komplicerede afgifter som eksempelvis forslaget om en ny dansk afgift på brænde. Skatteministeren har tilmed, i et svar til Folketingets Skatteudvalg, vurderet, at en indførelse af en forsyningssikkerhedsafgift på VEbrændsel forventes at medføre en stigning i grænsehandlen med brænde fra ca. 100 mio. kr. årligt til godt 300 mio. kr. årligt (2013-priser) i 2020. ix Den meget høje afgift opfordrer desuden i sig selv til afgiftsunddragelse og illegale handler. Brænde er allerede i dag et produkt, som ofte købes på nettet og leveres til den enkelte borger. Hvis den nye, uforholdsmæssigt høje afgift vedtages, betyder det, at det fremover vil være attraktivt for danskere at købe produktet i udenlandske netbutikker frem for i danske. Afgiftssænkninger har en positiv effekt I kølvandet på de førnævnte reduktioner af øl- og sodavandsafgifterne i 2013 har det været diskuteret, hvorvidt afgiftsreduktionerne har givet sig udslag i lavere forbrugerpriser. Dansk Erhverv har derfor foretaget en analyse af priserne, umiddelbart før og efter afgiftslettelserne trådte i kraft. Analysen viser, at der er sket et prisfald på øl på 1,7 pct. fra juni 2013 til august 2013, mens afgiftslettelsen på sodavand, alt andet lige, har medført et prisfald på sodavand på 7,4 pct. En brændeafgift vil betyde, at brænde i endnu højere grad vil blive en grænsehandelsvare Reduceringerne af øl- og sodavandsafgifterne har medført et fald i priserne på øl og sodavand Afgiftslempelser har ikke blot en positiv effekt på priserne, men også en effekt på både på omfanget af grænsehandel og forbrug. Lempelserne fra 1. juli 2013 er endnu af relativt ny dato, og derfor kendes de langsigtede effekter endnu ikke. Det er derfor mere sikkert at betragte effekterne af den betydelige lempelse af spiritusafgiften, der fandt sted i 2003. I 2003 blev spiritusafgiften næsten halveret fra 275 kr. per liter ren alkohol til 150 kr. per liter ren alkohol. Trods den markante afgiftssænkning på omkring 45 pct. DANSK ERHVERV 13

faldt forbruget af spiritus umiddelbart efter og har siden været faldende, jf. figuren nedenfor. Af figuren fremgår det også, at afgiftsreduktionen havde en umiddelbar og vedvarende effekt på grænsehandlen af spiritus, der i absolutte tal faldt fra 10 mio. liter i 2003 til 2 mio. liter i 2006, hvorefter grænsehandlen med spiritus stabiliserede sig. Dette understreger også, at folk får et merforbrug på grund af de store mængder grænsehandlede varer, de har stående, dvs. den førnævnte lagereffekt. Endelig illustrerer det tydeligt, hvor stor en effekt afgifterne har på danske virksomheders konkurrenceevne. Figur 15 Udviklingen i forbrug og grænsehandel med spiritus, 2000-2010 (indeks 2000=100) 260 240 220 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Afgiftsreduktion på 45 pct. i oktober 2003 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Afgiftsreduktionen af spiritusafgiften på 45 pct. i 2003 medførte mindre grænsehandel og lavere forbrug Forbrug af spiritus (mio. liter) Grænsehandel med spiritus (mio. liter) Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Beregninger fra Skat viser, at en yderligere stigning i afgifterne på spiritus vil være forbundet med tab af provenu, fordi grænsehandlen vil øges endnu mere. Med andre ord er det ikke indenfor det politisk muligt spillerum at hæve spiritusafgifterne yderligere for at få flere indtægter. Dette taler ydermere for, at der kan være et vist rum for at sænke afgifterne og derved dæmme op for grænsehandlen og give en hjælpende hånd til erhvervslivet, uden at det behøver at indebære et væsentligt tab af statsligt provenu x. Skatteministeriet vurderer, at en sænkning af spiritusafgiften vil give merprovenu til statskassen DANSK ERHVERV 14

Grænsehandel har flyttet job til Tyskland Grænsehandlen koster ikke blot provenu til statskassen, men også arbejdspladser i Danmark. På baggrund af data fra Danmarks Statistik har Dansk Erhverv estimeret, at der i 2011 i gennemsnit blev omsat for knap 2,2 mio. kr. per fuldtidsmedarbejder i den danske detailhandel. Skatteministeriet har i deres seneste grænsehandelsrapport estimeret en samlet grænsehandel på 12,1 mia. kr. i 2012, dvs. inklusiv køb af tøj mv. Samlet set svarer den samlede grænsehandel således til ca. 5.600 fuldtidsbeskæftigede i detailhandlen. xi Det udgør ca. 4 pct. af den samlede beskæftigelse i detailhandlen. Tabet af arbejdspladser rammer selvsagt hårdest i de grænsenære dele af landet. Når milliarder af kroner bliver lagt i forbrug på den tyske side af grænsen, frem for i Danmark, er det klart, at det samtidig skaber arbejdspladser i den tyske detailhandel. Dansk Erhverv har foretaget en analyse af detailbeskæftigelsen i Slesvig-Holsten, der viser, at der er langt flere ansatte i detailhandlen per indbygger i de dele af den tyske delstat Slesvig-Holsten, der ligger tæt på den dansk-tyske grænse, end i resten af delstaten. Analysen viser desuden, at hvis man antager hvad der forekommer plausibelt at denne overrepræsentation skyldes grænsehandel, svarer det til, at danskernes grænsehandel i Tyskland har skabt omkring 8.000 arbejdspladser i Slesvig- Holsten. Selvom det ikke er sikkert, at den samme omsætning ville give præcis samme jobeffekt i Danmark, da løn- og arbejdsforhold mv. varierer, tyder alt på, at grænsehandel har en betydelig beskæftigelseseffekt. Den samlede grænsehandel svarer til ca. 5.500 fuldtidsstillinger i den danske detailhandel En overnormal beskæftigelse på ca. 8.000 i tysk detailhandel Grænsehandlens miljøeffekter Set ud fra et miljøperspektiv er der samtidig en ikke ubetydelig negativ miljøeffekt ved grænsehandlen i form af den CO2-udledning, der er ved at tage turen til grænsen frem for at køre i det lokale supermarked. Dansk Erhverv har på baggrund af en befolkningsundersøgelse estimeret, at danskerne samlet kører mellem 550 og 600 mio. km årligt efter de billigere varer i Tyskland. xii Dermed står grænsehandlen for ca. én procent af den samlede bilkørsel i Danmark. Den øgede biltrafik i forbindelse med grænsehandel svarer til en ekstra CO2-udledning på ca. 70.000 ton om året. xiii I beregningerne er der tilmed set bort fra den yderligere effekt, der skyldes, at der sker en betydelig CO2-udledning når mange danske varer først transporteres over grænsen, inden de bliver solgt billigere til de danske forbrugere i grænsehandelsbutikkerne. Det miljøproblem, der opstår som følge af grænsehandlen, er således blot endnu en grund til, at politikerne bør være varsomme med afgifterne. Høje afgifter fører til illegal handel De høje danske moms- og afgiftssatser giver sig ikke alene udslag i øget grænsehandel, men skaber også et kraftigt incitament til illegal handel inden for Danmarks grænser. Hvor grænsehandel er lovlig indførsel af varer til Danmark til eget forbrug, er illegal handel indførsel af varer med henblik på ulovligt videresalg, uden at der betales moms og afgifter til den danske stat. Dermed opstår der en markant prisforskel mellem de legale og de illegale varer. De seneste afgiftsforhøjelser på en række varer har derfor ikke Grænsehandlen indebærer en ekstra CO2-udledning på ca. 70.000 ton årligt Det høje danske afgiftsniveau skaber incitament til illegal handel DANSK ERHVERV 15

blot ført til øget grænsehandel, men også til øget illegal handel, da begge dele drives af forskelle i moms- og afgiftsniveauer i forhold til vore nabolande. Dette har SKAT også anerkendt ved flere lejligheder. xiv Med udgangspunkt i en befolkningsundersøgelse har Dansk Erhverv afdækket omfanget af handel med illegalt indførte nydelsesmidler. Disse resultater fik Skatteministeriet til at erkende problemets omfang og offentliggøre nye, højere og mere retvisende tal i deres seneste grænsehandelsrapport fra 2012. xv Analysen viser, at hver 13. husstand i Danmark har købt illegalt indførte sodavand, øl, cider, slik, chokolade eller cigaretter inden for et halvt år i 2011. Dertil skal lægges illegal handel med varetyper, der ikke er medtaget i undersøgelsen, som fx vin og spiritus. Mere end halvdelen af de danskere, der ved, hvor man kan købe illegale nydelsesmidler, peger på, at de forhandles hos grønthandlere og i kiosker. Mere end hver tredje har angivet, at salget af illegale varer foregår fra privat adresse, hvor sælger og køber kender hinanden, mens knap hver fjerde svarer, at salget foregår fra arbejdspladser eller fra privat adresse, hvor sælger og køber ikke kender hinanden. Det illegale salg foregår således mange forskellige steder, hvilket illustrerer, at det er vidt forgrenet og antager et betydeligt omfang. For at få et estimat af det samlede omfang af den illegale handel med nydelsesmidler blev respondenterne i befolkningsundersøgelsen bedt om at angive, hvor store mængder illegale varer husstanden mener at have købt inden for et halvt år. På baggrund af disse data har Dansk Erhverv estimeret, at den illegale handel af øl, sodavand, cider, slik og chokolade i 2011 antog et omfang, der svarer til et tabt statsligt moms- og afgiftsprovenu på omkring 440 mio. kr. For så vidt angår cigaretter har KPMG estimeret, at 4,3 pct. af cigaretforbruget i Danmark i 2010 blev dækket af illegalt handlede cigaretter. Det svarer ifølge Dansk Erhvervs beregninger til et tabt statsligt provenu på godt 450 mio. kr. årligt. Dertil kommer øvrige samfundsøkonomiske omkostninger ved den illegale handel. Samlet set koster den illegale handel med nydelsesmidler således statskassen omkring 1 mia. kr. årligt i tabt afgifts- og momsprovenu. E-grænsehandel Danmarks nye grænsehandelsudfordring Traditionelt forbindes grænsehandel med køreture til den dansk-tyske grænse og fyldte trailere med øl og sodavand i lange baner. Den markante vækst inden for e-handel har imidlertid betydet, at mange andre varetyper blot er få museklik væk fra den enkelte dansker. Samtidig bliver fragtomkostningerne og ventetiden i en del tilfælde opvejet af, at varerne ofte er billigere i udenlandske netbutikker som følge af lavere moms, afgifter og et lavere lønniveau i udlandet. Dansk Erhverv har på baggrund af en befolkningsundersøgelse estimeret, at 20 pct. af det samlede beløb, danskerne e-handler for, bruges i udenlandske netbutikker. xvi Hver 13. husstand har købt illegale nydelsesmidler inden for et halvt år Den danske statskasse går årligt glip af 1 mia. kr. som følge af illegal handel E-grænsehandel er Danmarks nye grænsehandelsudfordring Ca. 20 pct. af det beløb, danskerne e-handler for, bruges i udenlandske netbutikker DANSK ERHVERV 16

Omfanget af danskernes samlede e-handel er forsøgt opgjort på forskellige måder med noget divergerende estimater. xvii Nye beregninger fra Dansk Erhverv, baseret på data fra udbydere af danske og internationale betalingskort samt fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, gør det muligt at få et validt estimat af e-handlens omfang, dog kun for 2011. Dansk Erhverv estimerer danskernes e-handel i Danmark til at ligge mellem 41 og 46 mia. kr. i 2011. Med udgangspunkt i Dansk Erhvervs estimat af, at e- grænsehandlen udgør 20 pct. af det samlede beløb, danskerne e-handler for, estimeres e-grænsehandlen til at beløbe sig til 10,25-11,50 mia. kr. i 2011. E-grænsehandlen antager altså et omfang, der kun ligger lidt under den samlede grænsehandel i de fysiske butikker, som Skatteministeriet senest har estimeret til ca. 12 mia. kr. xviii Samlet set beløb danskernes e-handel sig til mellem 51 og 58 mia. kr. i 2011. Dette er opsummeret i figuren nedenfor. Dansk Erhverv estimerer danskernes e-handel til at ligge mellem 51 og 58 mia. kr. i 2011, heraf blev mellem 10 og 12 mia. kr. lagt i udlandet Figur 16 Danskernes e-handel, 2011 Samlet e-handel i Danmark Danskeres e-handel i udlandet Beløb, 2011 41-46 mia. kr. 10,25-11,50 mia. kr. Danskernes samlede e-handel (i Danmark og i udlandet) 51,25-57,50 mia. kr. * Det antages, at der ikke anvendes internationale betalingskort udstedt i Danmark til køb i automater, fx billetautomater Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2012, der har modtaget oplysninger fra kreditkortudbyderne Den hastigt voksende e-handel udgør en væsentlig, ny grænsehandelsudfordring for Danmark. Danskernes appetit på at købe billige øl, sodavand og andre varer i Tyskland har allerede kostet omsætning, arbejdspladser og provenu til den danske statskasse. I takt med at e-handlen vinder yderligere indpas, vil det blive stadigt lettere for danskerne at e-handle i udlandet frem for i Danmark. Konsekvensen af, at de danske afgifts-, moms-, lønniveauer er meget højere end i udlandet, vil derfor blive oplevet stadigt mere markant for de danske virksomheder. Det er derfor sandsynligt, at e-grænsehandlen inden for en kort årrække vil overhale den traditionelle grænsehandel og blive en endnu større samfundsøkonomisk udfordring for Danmark. DANSK ERHVERV 17

DANSK ERHVERV 18

OM DENNE UDGAVE Grænsehandel koster kassen er 20. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2013. Redaktionen er afsluttet den 16. december 2013. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til markedschef Lotte Engbæk Larsen på lel@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6121. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Umiddelbart er Skatteministeriet kommet frem til beløbet 9,6 mia. kr. i 2011, men noterer samtidig (s. 5), at da estimaterne for nogle varegrupper er usandsynligt lavt, er det mere sandsynligt, at niveauet følger 2010, der er opgjort til 12,1 mia. kr., opgjort som 2012-kr. ii Der lægges til grund, at der sælges varer for de beløb, der fremgår i Skatteministeriets grænsehandelsrapport fra 2012 fordelt på forskellige typer nydelsesmidler. Ud fra vurderinger af priser på standardvarer i hver produktkategori er det beregnet, hvor meget punktafgift der herved ville blive betalt, såfremt samme beløb blev anvendt på køb af samme varetype i Danmark. Resultatet er ikke overdrevent følsomt overfor, hvilken pris i detailhandlen der lægges til grund for en standardvare. Det lægges endvidere til grund, at 12,1 mia. kr. omsætning i detailhandlen kunne skabe 5.600 fuldtidsstillinger i detailhandlen, jf. beregningerne på s. 14. Det antages beregningsteknisk, at der er tale om ufaglærte i detailhandlen, der får den løn som er aftalt i overenskomsten mel- DANSK ERHVERV 19

lem HK HANDEL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, uden tillæg. Det antages endvidere, at der betales samlet skat på 0,34 pct. af dette. Det svarer til et skatteprovenu på 393 mio. kr. Dette er opgjort uden tilbageløb. Endelig konstateres det, at selskabsskattebetalingen i Handel som helhed (hvoraf detailhandel udgør ca. 25 pct., men det er ikke yderligere indsnævret branchemæssigt i Danmarks Statistiks opgørelse) svarer til ca. en halv procent af omsætningen. En tilsvarende procentdel af de 12,1 mia. kr., som grænsehandles, svarer til et ekstra tab af selskabsskat på 58 mio. kr. iii EU-Kommissionen, VAT Rates Applied in the Member States of the European Union, 1. juli 2013. iv Dansk Erhverv på baggrund af Eurostat. v Ifølge Skatteministeriets Status over grænsehandel 2012 grænsehandlede danskerne nydelsesmidler i udlandet for 3,5 mia. kr. i 2011. Heraf udgjorde øl 725 mio. kr. og sodavand 675 mio. kr. vi Skatteministeriet, Status over grænsehandel 2012. vii Chokolade, pris i detailhandlen (antagelse): 27 kr. (200g Marabou). Moms = 0,2*27 kr. = 5,40 kr. Chokoladeafgift: 24,61 kr. per kg nettovægt, dvs. 0,2*24,61 kr. = 4,922 kr. I alt moms og afgift: 10,322 kr. eller 38 pct. af varens pris. Vin, pris i detailhandlen (antagelse): 50 kr. (75 cl, 13 pct.). Moms = 0,2*50 kr. = 10 kr. Vinafgift: 11,01 kr./l (alkoholindhold 6-15 pct.), dvs. 0,75*11,01 kr. = 8,26 kr. Emballageafgift = 0,80 kr./stk. I alt moms og afgift: 19,06 kr. eller 38 pct. af varens pris. Dåseøl, mærkevare, pris i detailhandlen (antagelse): 7,75 kr. (4,6 pct., 33 cl). Moms = 0,2*7,75 kr. = 1,55 kr. Ølafgift: 56,02 kr./l ren alkohol, dvs. 0,33*0,046*56,02 kr. = 0,85 kr. Emballageafgift: 0,10 kr./stk. I alt, moms og afgifter: 2,50 kr. eller 32,3 pct. af varens pris. Dåseøl, discount, pris i detailhandlen (antagelse): 2,30 kr. (4,6 pct., 33 cl). Moms = 0,2*2,30 kr. = 0,46 kr. Ølafgift: 56,02 kr./l ren alkohol, dvs. 0,33*0,046*56,02 kr. = 0,85 kr. Emballageafgift: 0,10 kr./stk. I alt, moms og afgifter: 1,41 kr. eller 61,3 pct. af varens pris. En flaske Bacardi rom, pris i detailhandlen (antagelse): 129,95 kr. (70 cl, 37,5 pct. alkohol). Moms = 0,2*129,95 kr.=25,99 kr. Spiritusafgift: 150 kr. per liter ren alkohol, dvs. 150 kr.*(0,7*0,375) = 39,375 kr. Emballageafgift: 0,80 kr./stk. I alt, moms og afgifter: 66,165 kr. eller 50,9 pct. af varens pris. En flaske spiritus, discount, pris i detailhandlen (antagelse): 75 kr. (70 cl, 37,5 pct. alkohol). Moms = 0,2*75 kr.=15 kr. Spiritusafgift: 150 kr. per liter ren alkohol, dvs. 150 kr.*(0,7*0,375) = 39,375 kr. Emballageafgift: 0,80 kr./stk. I alt, moms og afgifter: 55,175 kr. eller 73,6 pct. af varens pris. viii Dansk Erhverv, Medlemsundersøgelse, oktober 2012. ix Skatteministerens svar til Skatteudvalget på spørgsmål nr. 719 af 24. september 2013. x Skatteministeriet, Status over grænsehandel 2012, og bilagsmaterialet s. 32 xi Ifølge Danmarks Statistik var der 141.913 beskæftigede i detailhandlen i 2011, opgjort som fuldtidsstillinger. Idet detailhandelsomsætningen var på ca. 307 mia. kr. svar det til 2,16 mio. kr. i omsætning per fuldtidsbeskæftigede. Skatteministeriet har i Status over grænsehandel 2012 estimeret den samlede grænsehandel til 12,1 mia. kr. Antager man, at den samlede omsætning var blevet lagt i Danmark i stedet, svarer det til 12.100/2,16=5.600. xii Dansk Erhverv, Befolkningsundersøgelse, oktober 2011. xiii Dansk Erhvervs Perspektiv Grænsehandel koster dyrt, nr. 57, december 2011. xiv Se fx SKAT, Indsats- og Inddrivelsesplan 2012, 12. december 2011. xv Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 5, 2012, Illegal handel med nydelsesmidler og SKAT, Status over grænsehandel 2012. xvi Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 14, 2012, Danskernes e-grænsehandel. xvii DIBS og FDIH var nogenlunde enige om e-handlens størrelse i 2010, hvor de estimerede den til henholdsvis 41 og 40 mia. kr. I 2011 lå DIBS estimat lidt lavere, 39,4 mia. kr., mens FDIH s estimat var lidt højere, 46,6 mia. kr. I 2012 var der markant forskel på estimaterne, idet DIBS estimerede e-handlen til 36 mia. kr., mens den ifølge FDIH var vokset til 54,7 mia. kr. xviii Skatteministeriet, Status over grænsehandel 2012. DANSK ERHVERV 20