Beskrivelse af opgaven



Relaterede dokumenter
Integrationsministeriet Brug for alle unge

Beskrivelse af opgaven

Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten. Beskrivelse af opgaven

Integrationsministeriet

Integrationsministeriet Fastholdelseskaravanen. Beskrivelse af opgaven

Integrationsministeriet for Fastholdelseskaravanen

Integrationsministeriet Brug for alle unge. Beskrivelse af opgaven

Integrationsministeriet, Skolestyrelsen og Undervisningsministeriet

Intensive vejledningsforløb

Integrationsministeriet. Helhedsorienteret undervisning på erhvervsuddannelserne. Beskrivelse af opgaven. Juli 2010

Integrationsministeriet Brug for alle unge

Udbudsbrev: Levering til kantine.

Kravspecifikation vedr. køb af naturgas til Sønderborg Forsyning.

Udbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen. Sekretariat for administration af tilskudsordning

Offentliggørelse af spørgsmål og svar i forbindelse med udbud af kurser og konferencer under efteruddannelsespuljen

NATIONERNES ALLÉ 1 UDBUDSBETINGELER OM- OG TILBYGNING. Totalentreprise. Udbudsbetingelser Dateret: LeanDesign ApS

Kravspecifikation for udbud i forbindelse med udvikling af undervisningsmateriale til Foreningsdanmark

2. Udbudsmaterialet Om det samlede udbudsmateriales bestanddele henvises til udbudsbekendtgørelsen.

Udbudsbetingelser. til brug for tilbudsindhentning vedrørende levering af vandmålere m.m. til Aalborg Vand A/S

Udbud af to opgaver vedrørende en ekstra indsats mod æresrelaterede konflikter.

Generelle vilkår. Miniudbud iht. rammeaftale om Borgerskab og Service. Juli 2008

Udbudsbetingelser indhentning af tilbud. til. Kortlægning af jordstrømme

Forsvarets Materieltjeneste

UDBUDSBETINGELSER ALBERTSLUND UNGDOMSBOLIGER. EU-udbud, totalrådgivning

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

UDBUDSBETINGELSER RENOVERING AF SVALEGANGE

TOTALENTREPRISE UDBUDSPROJEKT UDBUDSBETINGELSER

Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par

Udbudsbetingelser for udbud af undersøgelse af selvforsørgede indvandrerkvinders barrierer og muligheder for beskæftigelse og uddannelse.

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Leveringsaftale. mellem. NaturErhvervstyrelsen. Nyropsgade København V. (herefter benævnt Kunden) [navn] [adresse] [cvr-nr]

UDBUDSBETINGELER UDSKIFTNING AF VINDUER OG DØRE

Annoncering. Udbud af autolifte for: ERHVERVSSKOLEN NORDSJÆLLAND Milnervej Hillerød

BETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION. Begrænset udbud af bygge- og anlægsarbejde på Støvring Gymnasium

FAGENTREPRISE UDBUDSPROJEKT UDBUDSBETINGELSER

Indhentelse af tilbud: Opmærksomhedsskabende kampagne om virksomhedspartnerskabet

Generelle betingelser. I forbindelse med driftsaftale på ipads til skolerne.

Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Assens Kommune Aftalemateriale Tilbudsindhentning Prisaftale på bandager og ortoser Kontraktstart

Rammeaftale om levering af konsulentydelser til MEA - Midtjysk ErhvervsudvikingsAkademi

3. Spørgsmål og svar Udbud Vækst via Ledelse

Udbudsbrev Miniudbud

ANNONCERING (Prækvalifikation) GENNEMFØRSEL AF HØRETESTS RIGSPOLITIET

Udbudsbrev: Konsulenthjælp til udbudsproces i relation til Ny Geodanmark Systemunderstøttelse

UDBUDSBETINGELSER NYINDRETNING TAGETAGE

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Mercantec. Annonceret udbud. Fremtidens industri - Den positive Imagekampagne

UDBUDSBETINGELSER OMBYGNING OG RENOVERING

UDBUDSBETINGELER PCB SANERING, NYE VINDUER OG DØRE

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Rammeaftale om levering af konsulentydelser - UDKAST

UDBUDSBETINGELSER OPFØRELSE AF NY VILLA PÅ STRANDVEJEN

Hovedentreprisekontrakt

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje

Rammeaftale om levering af konsulentydelser - UDKAST

Vejledning og vilkår for udbud

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG

1. Parterne Baggrund Aftalegrundlag Konsulentaftalen Konsulentens ydelser... 4

: Bilag 1: Udfaldsliste for indkomne tilbud Bilag 2: Vurdering af konditionsmæssigheden

Spørgsmål/svar svar ift. tilbud på leverance af beskæftigelsesfremmende tilbud for ledige og sygemeldte borgere

Opgave: Uddannelse af mentorer og kommunale medarbejdere i forbindelse med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Udbudsbetingelser for udbud af oplysningskampagne om mentorer

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Kravspecifikation for udbud vedrørende evaluering af initiativet Styrket forældreinddragelse

Den 10. januar Aarhus Kommune

Sagsnr Spørgsmål og svar Kontraktbilag XX Udbud af Scale-up Denmark. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-3

Udbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen. Informationskampagne om skrotning af ældre brændeovne

Dokumentation for myndighedsgodkendelse af slutdeponeringen af slam

Samarbejdsaftale mellem Gribskov Erhverscenter A/S og Jobcenter Gribskov

Opgaven annonceres som to separate kontrakter, 1 for rengøring og 1 for vinduespolering.

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Væksthus Midtjylland udbyder opgaven vedrørende Konsulentbistand i forbindelse med opfølgende proces på evaluering af Væksthusene

UDBUDSBETINGELER RENOVERING AF MURET VÆG

Udbud Afsætning af A2 og A4 træ

Tilbudsblanket udbud af grunde i Stenløse Syd, etape 4a parceller til individuelle parcelhuse

Ny Gasmålestation UDBUD: TILBUDSBREV

EU-udbud Afsætning af jern og metal fra genbrugspladser

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Bilag 5 Håndtering og slutdisponering af spildevandsslam

Leveringsaftale. mellem. NaturErhvervstyrelsen. Nyropsgade København V. (herefter benævnt Kunden) [navn] [adresse] [cvr-nr]

UDBUDSBETINGELER OMBYGNING AF ANRETTERKØKKEN

Ja

Betingelser for prækvalifikation - Udbud af konsulentopgave

U D B U D S B E T I N G E L S E R. for ORIENTERINGSMODUL OG ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSSIKKERHED

Samsø Idrætshal, Pillemarksvej 1

Pleje af grønne områder (PGO 2016), manual fra Danske Anlægsgartnere

Laboratoriemålinger af emissioner fra brændeovne ved forskellige fyringsteknikker

1. Parterne Baggrund Aftalegrundlag Konsulentaftalen Konsulentens ydelser Konsulentaftalens varighed...

Tilbudsblanket ejendommen matr.nr. 23ac Stenløse By, Stenløse

Er du dygtig nok til en fremtid med uddannelse og job indenfor industrien? Test dig selv

Udbudsbetingelser til offentligt udbud. Nordisk guide og samarbejde om grønne indkøb af tekstiler i hospitalssektoren

Udbudsbrev. Udbud på Vintertjenester 2014 Fredericia Kommune. Offentligt udbud. Juni 2014

Udbudsvejledning til miljøteknologi

Transkript:

Integrationsministeriet Brug for alle unge og Industriens Uddannelser Udbudsmateriale vedrørende image- og rekrutteringskampagne december 2007 februar 2008. Beskrivelse af opgaven September 2007 1

1 Beskrivelse af opgaven 1.1 Arbejdet omfatter Inden for tilbudssummen skal tilbudsgiveren præsentere samtlige ydelser og leverancer son det fremgår af nærværende beskrivelse. 1.2. Kort resumé af kampagnen Gennem image- og rekrutteringskampagnen med arbejdstitlen Se hvad jeg kan er formålet at tiltrække flere unge med anden etnisk baggrund end dansk samt andre unge til uddannelserne i industrien. Kampagnen skal fokusere på de mangfoldige jobmuligheder i industrien og på mangfoldigheden i de unge, som industrien har behov for. Kampagnen er det centralt styrede kampagneelement understøttet af en række lokale Åbent Hus arrangementer på større og mindre virksomheder i hele Danmark. Målet er at vise de besøgende alle de mange forskellige jobområder, der findes i industrien. De besøgende skal bl.a. komme fra folkeskolens ældste klasser, gymnasierne og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centre). Kampagnen er planlagt til at forløbe over to faser. Der ønskes alene tilbud på fase 1, som består af en bred national kampagne fra december 2007 til februar 2008. Fase 2 vil primært have lokal forankring af kampagnen for øje, hvorfor denne fase vil blive finansieret selvstændigt af Industriens Uddannelser uden økonomisk støtte fra Integrationsministeriet. Såfremt der kan opnås enighed om et tilbud, kan Industriens Uddannelser vælge at fortsætte samarbejdet i fase 2 med den valgte konsulentvirksomhed til fase 1. Fase 2 vil bl.a. komme til at indeholde udarbejdelse af vejledningsmateriale til UU-centre. Dette er dog et separat projekt og skal ikke indgå i nærværende tilbud. Fase 1 gennemføres i samarbejde mellem Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Den Selvejende Institution Industriens Uddannelser (Industriens Uddannelser). Industriens Uddannelser er oprettet i fællesskab af Dansk Metal, Fagligt Fælles Forbund samt Dansk Industri og arbejder for de uddannelsesudvalg, som på industriens område skal sikre kvalitet og udvikling i de danske arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser. 2

1.3. Baggrund for kampagnen Der mangler kvalificerede unge i industrien. Med den stadig øgede globalisering og internationalisering er det centralt for industriens fremtid, at den har god arbejdskraft. Undersøgelser viser at for at fastholde niveauet af faglærte, skal mere end 40% af alle unge fremover gennemføre en erhvervsuddannelse. Dette er ikke tendensen i øjeblikket. Selvom der viser sig en svagt stigende fremgang i antallet af indgåede uddannelsesaftaler mellem unge og virksomheder på industriens område, kan det konstateres, at en del af de industrielle uddannelser er mindre populære blandt de unge, hvilket skaber en ubalance i søgesystemet. Dette betyder, at en del industrielle virksomheder oplever, at det bliver stadig sværere at rekruttere kvalificerede unge til ledige praktikpladser. Hvad skyldes dette? En stor del af forklaringen skal findes i de unges manglende kendskab til de mange muligheder en erhvervsuddannelse giver. Mange unge ser industrien som røg, støj og møg og et ikke særligt attraktivt sted at arbejde. Denne holdning er ofte nedarvet fra de unges forældre, som for manges vedkomne ikke kender til den moderne industri eller den danske erhvervsuddannelses tradition, hvor der bliver lagt vægt på kompetencer, samarbejde og faglig udvikling. Dette er tendensen hos forældre med anden etnisk baggrund end dansk og andre forældre, som derfor ofte tilråder deres børn en gymnasial ungdomsuddannelse som det sikre valg. Men det er langt fra alle unge, hvor det sikre valg er en gymnasial uddannelse. Mange unge har brug for anderledes udfordringer end den boglige undervisning, som gymnasierne og handelsskolerne kan bidrage med. Her er erhvervsuddannelserne et godt alternativ. Det er kampagnens formål at få synliggjort erhvervsuddannelserne som et attraktivt tilbud til både de fagligt stærke og de uafklarede unge. Kampagnen kan bl.a. fokusere på job-variationen, den gode løn samt mulighederne for at kunne videreuddanne sig eller blive selvstændig. 1.4 Målgruppebeskrivelse Den primære målgruppe er unge med anden etnisk baggrund end dansk samt andre uge i folkeskolens 8.,9. og 10. klasse. Da det er på disse klassetrin, uddannelsesvalget træffes. Den sekundære målgruppe er de frafaldne unge fra gymnasiet eller de uafklarede studenter. Mange af de unge, som ikke finder sig til rette i gymnasiet eller 3

som ikke ønsker at gå videre med en decideret boglig uddannelse efter studentereksamen, er meget efterspurgte i industrien. 1.5 Projektets vision og succeskriterier På kort sigt skal kampagnen tiltrække flere unge med anden etnisk baggrund end dansk samt andre unge til at vælge en af uddannelserne i industrien i 2008/2009. På længere sigt har kampagnen til formål at skabe en vedvarende positiv opfattelse af mulighederne og vilkårene ved et arbejde i industrien. Denne opfattelse skal slå igennem ikke kun hos de unge, men ligeledes hos forældre, lærere, vejledere og meningsdannere. Kampagnen er både en image- og rekrutteringskampagne, idet det ikke synes muligt at genere en rekrutteringskampagne med positivt resultat uden at lægge vægt på at forbedre industriens image. Den manglende rekruttering skyldes i høj grad industriens og erhvervsuddannelsernes dårlige og fejlagtige image. Succeskriterier Kampagnen og kampagnens formål skal have opnået mediemæssig og offentlig bevågenhed, og emnet skal have fået redaktionel omtale. Kampagne-sitet skal have haft et af styregruppen fastsat antal besøgende gennem kampagneperioden december 2007 februar 2008. Kampagne-sitet skal opretholdes et stykke tid ind i 2008. Kendskabet til uddannelserne i industrien skal være steget og industriens image skal være forbedret. Dette måles af tilbudsgiveren. Kendskab blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk skal kunne aflæses i målingen. 1.6 Evaluering Evalueringen skal bygge på kendskabsmålinger før og efter kampagnens afvikling foretaget af tilbudsgiveren. Industriens Uddannelser er ansvarlig for gennemførelsen af evalueringen. 1.7 Projektmanual og delelementer Image- og rekrutteringskampagnen skal tage sit udgangspunkt i den faglige stolthed i et industrielt job samt andre elementer, der kan tiltrække unge til industrien. Det er ikke uddannelsen eller tiden på teknisk skole og i virksom- 4

hedspraktik, der skal fokuseres på i kampagnen. Derimod skal fokus rettes på slutproduktet: hvad bliver jeg, når jeg er færdig, og hvad kan jeg så. Det er her, de unges interesse for industrien skal fanges ikke i beskrivelser af grundforløb på teknisk skole. I tilbuddet kan tilbudsgiveren komme med et bud på, hvilke elementer der vægter tungest, når de unge i målgruppen skal vælge ønskejob. Er det den gode løn, variationen i opgaver, muligheden for at læse videre, rejseaktivitet eller andet? Når disse elementer er klarlagt, skal den valgte konsulentvirksomhed i samarbejde med kampagnens styregruppe klarlægge, hvordan de unge kan blive gjorde bekendt med, at alle disse elementer også findes i de industrielle jobs. Kampagnen har som arbejdstitel Se hvad jeg kan. Udbudsgiveren forestiller sig, at kampagne bl.a. består af 20 eller flere flotte billeder af unge mennesker sammen med forskellige industriprodukter, f.eks. en legoklods (plastmager), en bil (mekaniker), en hest (beslagsmed) eller en båd (bådebygger). De mange forskellige industriprodukter skal vise mangfoldigheden i industrien. De unge mennesker skal være afbilledet i deres moderne hverdagstøj der skal ikke være blå kedeldragter og maskiner! Ved at vise høje og lave, tynde og tykke, mørke og lyse unge mennesker, skal billederne synliggøre mangfoldigheden i de unge, som industrien har brug for. Billederne skal rykke ved den gængse måde at se en ung i industrien på, f.eks. kan pigen med slør står med en model af et containerskib (smed), den blonde pige kan stå ved siden af en traktør (landbrugsmaskinemekaniker) mens den mørke muskuløse fyr holder et sølvfad (korpussølvsmed). Billederne skal vise unge mennesker, som de ser ud i dagens Danmark og have en ligelig fordeling mellem unge med anden etnisk baggrund end dansk og andre unge. Det er ikke alle jobområder i industrien, der har et rekrutteringsbehov. Derfor skal der lægges mere vægt på f.eks. smedene og industrioperatørerne end guldsmedene i det kampagne-materiale, der produceres ud over ovennævnte plakat. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Industriens Uddannelser vil vælge, hvilke jobområder der skal fokuseres på. Udbudsgiveren forestiller sig, at kampagnen indeholder et kampagne-site og en plakat med ovennævnte billeder, men det er op til tilbudsgiveren at præsentere en handlingsplan for hvilke elementer, der skal indgå i kampagnen. Kravet til elementerne er, at de skal nå målgruppen bedst muligt, og at kvalitet sættes 5

frem for kvantitet. Hellere få æstetiske virkemidler end mange halvfærdige elementer. Handlingsplanen skal indeholde et visuelt bud på kampagnens designmæssige udtryk, der skal skabe genkendelighed til Industriens Uddannelsers designlinie (se vedlagte designmanual), hvilke medier der skal anvendes samt en tidsplan for kampagnens udfærdigelse og afvikling. Tilbuddet skal ligeledes indeholde et bud på, hvorledes kampagnen kan lanceres. Kravet til lanceringseventet er optimal bevågenhed hos målgruppen, meningsdannere og pressen om kampagnen og Åbent Hus arrangementerne. Integrationsministeren vil deltage i lanceringseventen. Dato og tidspunkt for ministerens deltagelse skal afstemmes med ministersekretariatet. Udbudsgiveren forestiller sig, at lanceringseventet kunne finde sted på en af de medvirkende virksomheder med deltagelse af en eller flere offentlig kendte person, der kan tiltrække opmærksomhed til kampagnen, f.eks. Tom Kristensen, der udtaler, at hvis ikke han havde en god mekaniker, ville han ikke være en god formel 1- kører. 1.8 Hvad skal tilbuddet indeholde Tilbudsgiveren skal afgive pris på arbejdet med udformningen af kampagnen, layout, materialer, virkemidler mv. Tilbudsgiveren skal som minimum oplyse: Pris på fotoarbejdet med minimum 20 billeder samt vurdere antal dage. Pris på udarbejdelse af kampagne-site. Pris på trykning af skriftligt materiale (De elementer, tilbudsgiveren finder mest hensigtsmæssig i kommunikationen med målgruppen). Pris på annonceindrykning (i medier der når målgruppen og sekundært i medier, der når forældre, lærere, vejledere og meningsdannere). Pris på lanceringseventen. Pris på kendskabsmåling blandt målgruppen før og efter kampagnen om kendskabet til uddannelserne i industrien og industriens image. Kendskab blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk skal kunne aflæses i målingen. Pris på yderligere ydelser. Tilbuddet skal ligeledes indeholde: et visuelt bud på billedemateriale af unge med forskellige industriprodukter. et visuelt bud på kampagnens designmæssige udtryk. 6

en handlingsplan for hvilke virkemidler og medier der bedst når målgruppen og får dem gjort interesseret i et virksomhedsbesøg. en tidsplan for kampagnens udfærdigelse og afvikling. et bud på lanceringsevent, der får optimal bevågenhed hos målgruppen, meningsdannere og presse. På alt kampagnemateriale skal der være plads til logo for Brug for alle unge, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Industriens Uddannelser samt relevante EU logo. Hele leverancen skal ske til fast tid og pris bortset fra variabler, som antal trykte annoncer og trykte materialer. Der er tale om en totalleverance til en vurderet ramme på 995.000 ex. moms 1.9 Bod Ministeriet og Industriens Uddannelser vil forbeholde sig retten til at opkræve bodsbetaling, såfremt afviklingen af konferencen ikke stemmer overens til indgåede aftaler. Disse betingelser vil blive endeligt udformet i kontrakten mellem tilbudsgiveren og Ministeriet samt Industriens Uddannelser. 2. Fællesbetingelser 2.1. Adresse Udbyder: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Brug for alle unge Holbergsgade 6 1057 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 2.2. Udførelsessted Projekt- og opgaveholder: Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D, 4.sal 1780 København V 7

Gennemførelsen af image- og rekrutteringskampagnen skal dække geografisk bredt. Det skal være en landsdækkende kampagne, der skal skabe synlighed om kampagnens formål i større såvel som mindre byer samt landkommuner. Denne geografiske spredning bestemmes bl.a. hvilke virksomheder, der vil deltage i Åbent Hus arrangementer. 2.3 Opgavens art og udbud Udbudet omfatter planlægning, udfærdigelse og afvikling af image- og rekrutteringskampagnen. Planlægning og udfærdigelse af kampagnemateriale skal ske i perioden fra det første møde om projektgennemgang til dagen før det planlagte lanceringsevent. Gennemførelsen af kampagnen skal ske i perioden december 2007 til februar 2008. Arbejdet udbydes i totalentreprise i underhåndsbud. Arbejdet udbydes til fast tid og pris. Tilbuddet skal indeholde alle udgifter også eventuelt uforudsete. 2.4. Varighed og tidsplan Tidsplanen er vejledende og den endelige tidsplan aftales ved udbudsunderskrivelsen. Tilbud leveres: 1. oktober 2007 kl. 12.00 Kontrakt: 9. oktober 2007 Møde med projektgennemgang: 15. oktober 2007 Initierende kendskabsmåling: Uge 42 Udarbejdelse af kampagneindhold: 15. oktober 1. december 2007 Lanceringsevent: December 2007 eller januar 2008 Kampagneafvikling: December 2007 februar 2008 Aflev. af afsluttende kendskabsmåling: 1. marts 2008 Samlet afregning for ydelse (senest): 15. marts 2008 2.5 Afgivelse af tilbud Tilbud skal afgives i lukket kuvert mærket Image- og rekrutteringskampagne og sendes til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Brug for alle unge, Holbergsgade 6, 1057 og til Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4.sal, 1780 København V, att.: Nina Olsen. 8

Tilbuddet skal være Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Industriens Uddannelser i hænde senest torsdag den 1. oktober 2007 kl. 12.00. Almindelige betingelser for arbejdet og leverancer af udbudet fremgår af nærværende beskrivelse. Såfremt der er afvigelser herfra, skal disse være anført i tilbuddet. Alle rettigheder til materiale udarbejdet til image- og rekrutteringskampagnen herunder tekster, original fotografier og negativer, kampagnesite, trykte materialer, slogans, design, layout, kendskabsmålinger, resultater mv. tilhører Industriens Uddannelser med fuld brugsret for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og kan ikke være pålagt Copyright Tilbudsgiveren skal oplyse, at image- og rekrutteringskampagnen er medfinansieret af EU Socialfond efter givne retningslinier udstukket af Socialfonden. Se www.socialfonden.dk 2.6 Planlægnings- og opfølgningsmøder Konsulentvirksomheden indkaldes til højst 5 arbejdsgruppemøder i forbindelse med udarbejdelse og afvikling af image- og rekrutteringskampagnen samt 1 møde i forbindelse med evaluering af kampagnen samt den afsluttende kendskabsmåling. Industriens Uddannelser forestår mødeplanlægningen. Mødedeltagere: Opgaveansvarlige fra konsulentvirksomheden og kampagnens styregruppe. 2.7 Udvælgelse af konsulentvirksomhed til løsning af opgaven Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i samarbejde med Industriens Uddannelser annonceret opgaven på Brug for alle unge kampagnens hjemmeside www.brugforalleunge.dk og ministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i samarbejde med Industriens Uddannelser forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud. Det sker ud fra en vægtet vurdering af følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: Pris (35 %) Erfaring med håndtering af lignende opgaver (30 %) Løsningsmodellen (35 %) 9

Ministeriet i samarbejde med Industriens Uddannelser forbeholder sig ret til at annullere tilbudsrunden og foretage ny tilbudsindhentning. Tilbudet skal leve op til de krav, der stilles af EU Socialfondsadministrationen og samtlige bekendtgørelser, vejledninger og retningslinier for Brug for alle unge II, som EUprojekt er omfattet af. Konsulentvirksomheden skal inden indgåelse af aftale erklære sig villig til at komme med alle relevante oplysninger om virksomhedens forhold, som EU Socialfonden kræver oplyst ved revidering af projektet. Herunder underskrivelse af samtykkeerklæring om indhentning af personoplysninger. 2.8 Administration og afregning Skriftlig henvendelse stiles og sendes til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Holbergsgade 6, 1057 København K mærket Image- og rekrutteringskampagne. Intet arbejde igangsættes uden skriftlig aftale med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i samarbejde med Industriens Uddannelser. Såfremt tillægsydelser aftales skal der foreligge selvstændig skriftlig aftale, som vedlægges ved fakturering. Hele ydelsen afregnes samlet efter afholdelse af kampagnen og efter modtaget afsluttende kendskabsmåling. Fakturaen stiles til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Holbergsgade 6, 1057 København K med Image- og rekrutteringskampagne påført den elektroniske faktura. Ministeriets EAN nr. er 5798000408654. For at der kan fremsendes fakturaer på ændringsydelser, skal der foreligge skriftlig accept på denne ydelse af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og ydelsen skal være afsluttet og godkendt. 2.9 Forskrifter, normer og regulativer Arbejdet udføres i overensstemmelse med: 1) Gældende bekendtgørelser, vejledninger og retningslinier for EU Socialfondsprojekter. 2) De, efter dansk lovgivning gældende bestemmelser og retningslinier for EU Socialfondsprojekter. 10

3) Anvisninger fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration givet af Brug for alle unge samt Industriens Uddannelser. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem fornævnte bestemmelser, gælder disse i den angivne nummerorden og i henhold til skriftlige og underskrevne tillægsaftaler. Tilbudsgiveren står inde for, at image- og rekrutteringskampagnen bliver gennemført som aftalt ved planlægningsmøderne og står inde for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Industriens Uddannelsers fulde tilfredshed. Tilbuddet må ikke indeholde pornografisk materiale eller på anden måde virke stødende, herunder politisk, religiøst mv. Alle omkostninger til gennemførelse af konsulentopgaven skal indgå i tilbuddet, herunder transportudgifter, ophold, fortæring, tillæg mm. Såfremt der anvendes materialer med copyright, er det konsulentvirksomhedens opgave at sikre sig, at der er indhentet de nødvendige tilladelser til offentlig anvendelse for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Industriens Uddannelser. Brug af materiale med copyright må kun ske efter aftale med ministeriet og Industriens Uddannelser. 11

Tilbudsliste for konsulentbistand ved planlægning og afvikling af image- og rekrutteringskampagne. Udbyder: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Brug for alle unge Konsulentydelse: Image- og rekrutteringskampagne december februar 2008 Journal nr.: Alle priser er ex. moms. Undertegnede giver hermed tilbud om levering af ydelse i nøje overensstemmelse med det modtagne udbudsmateriale jævnfør opgavens annoncering om udbud af 11. september 2007, og er dermed forpligtet til at levere den fulde beskreven konsulentydelse med tilhørende materialer til udbyder. Samlede pris for hele konsulentydelsen (ex. moms) for i alt kr. Skriver kroner Tilbuddet er afgivet til fast tid og fast pris, og undertegnede er informeret om, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Industriens Uddannelser forbeholder sig retten til frit at vælge mellem de indkomne tilbud ud fra en helhedsvurdering. Underskrift: Dato: Virksomhed underskrift Firmastempel 12