Dag 1 Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne bag. Budskaber så som: Du er ikke god nok, Jeg er skuffet over dig og Jeg kan ikke lide dig. Når vores børn får skæld ud, gør de måske det, du beder dem om, men det gør de af angst for vreden eller i angst for at føle sig som et dårligt menneske. Skæld ud er et udtryk for skuffelse, vredes udbrud og/eller kontrol, hvilket handler om mistillid og utålmodighed med vores børn, hvilket bunder I manglende tillid til dem, til at det løser sig. Prisen er, at vores børn skruer ned for sig selv og holder op med at være autentiske for at opnå følelsen af at være et godt og elsket menneske. Derved lærer vi vores børn at lytte mere til andre end til sig selv. De vil med tiden holde op med at lytte til sig selv, og overskride deres egne grænser, for at opnå ros og anerkendelse. Vi ønsker alle at have respektfulde glade børn med et højt selvværd. Men det kan være svært at køre en kærlig og ligeværdig samtale, når først vi er triggede. ØVELSE Prøv at huske din egen barndom Du kan skrive om det eller tale med din partner om din barndom over et glas vin, når børnene sover. Det er en dejlig måde at lære hinanden at kende på. Læg mærke til, hvornår du skælder ud og bliver trigget, og skriv det ned.
Dag 2 Hvorfor skælder vi ud Hvordan kan det være, at uanset hvor positive vores hensigter er, og hvor uendelig meget vi elsker vores børn, kan vi eksplodere og skælde dem ud? Hvorfor har vi ind imellem svært ved at reagere på en rolig, sikker, klar og kærlig måde, når vi ved, at det er, hvad vores børn har brug for? Jeg troede, det var mine sønners opførsel, der fik mig til at eksplodere, men det handler ikke om deres opførsel. Vi eksploderer, fordi vores børns opførsel prikker til de sår, vi ikke har fået healet fra barndommen. Den rygsæk vi tager med os ind i forældreskabet. Jeg blev engang så vred og skuffet over, at Victor havde løjet overfor mig. Jeg troede det var hans opførsel, der gjorde mig vred. Men i virkeligheden var det min krop, der huskede ubehaget, fordi jeg havde stået i samme situation som barn og fået skældud for at lyve. Det var ubehaget i min krop, jeg forsøgte at beskytte mig imod. Ved at skælde Victor ud, får jeg stoppet og lagt låg på den ubehagelige oplevelse. Lige i øjeblikket, hvor jeg skælder ud, var barndomsoplevelsen og følelsen ubevidst. Det er en smart overlevelses mekanisme for os, når vi ikke er klar til at se på vores baggage, men ikke så smart for den det går ud over. Selvom vi som børn har lagt låg på de ubehagelige følelser og oplevelser og glemt dem, så husker kroppen. Det føles derfor som et angreb, når der bliver ribbet op i de gamle sår og følelser. Når kroppen føler sig angrebet, går stresshormonet i gang og vores lammelse, kamp og flugt instinkt sætter ind, hvilket er grunden til at vi skælder ud vi kæmper mod de farer, kroppen mærker. Da jeg blev bevidst om, at disse følelsesmæssige triggere i virkeligheden er nøglen til at se på min egen baggage, fik jeg et bedre og tættere forhold til mine sønner. Jeg falder stadig i ind imellem, men det er heldigvis sjældent. Jeg bliver bevidst om, hvor filmen knækkede, så jeg hurtigt kan komme ind på det rette spor igen. Når vi har svært ved at mærke os selv, har vi også svært ved at mærke vores børn. De to ting følges ad, men med bevidsthed kan vi opnå en smuk balance i familien. ØVELSE Læg mærke til, hvornår du skælder ud Hvornår bliver du vred på dit barn? Er det når dit barn gør noget bestemt? Hvad tænker du om dit barn, når du bliver vred? Er du træt, sulten eller har du ikke taget vare på dig selv, og derfor har en kortere lunte.
Dag 3 Sådan holder vi op med at skælde ud? Dag 2 talte vi om, hvordan krybdyrhjernen sætter ind, når vi bliver triggede, og det er derfor vi skælder ud. Når du kan mærke, at du er på vej til at skælde ud, eller har skældt ud, så tag nogle dybe vejrtrækninger. Læg en hånd på din mave, Tag en dyb og rolig indånding igennem næsen helt ned i maven Pust langsomt og roligt ud igennem munden. Gør det minimum 3 gange. Tal aldrig ud fra en lav energi. Der findes ingen konstruktive løsninger, når vi føler os pressede, så start med at lave plads fra scenariet. Det er kun, når børn slår, vi er nød til at være der til at stoppe dem, ellers kan det du og dit barn har gang i godt vente til I er faldet til ro. Andet skridt er, at mærke hvad det gør ved dig. Vi skal ned i kroppen, og mærke os selv, og blive bevidste om, hvordan vores krop reagerer, for det er vores vigtigste redskab, det er kroppen, der husker. Så sæt dig en rolig stund og tænk tilbage på, da du skældte ud, hvordan reagerede din krop. ØVELSE Mærk efter - hvordan reagerer din krop Øv dig i at tage dybe vejrtrækninger, hver gang du mærker, at det er lige før krybdyrhjernen er på vej til at tage over. Når du har fået en episode på afstand, så skriv ned, hvad du mærkede i kroppen. Mærkede du en varme, rislen ned ad ryggen, rystede du, blev du rød i hovedet, spændte du i hele kroppen. Hvordan reagerer din krop, når du bliver vred? Hvad tænkte du om dit barn, da du blev vred?
Dag 4 Sådan holder vi op med at skælde ud? I videoen får du et eksempel på en egenskab, der triggede mig, da Oscar var mindre. Jeg synes, han var så grænseoverskridende, at jeg troede han havde aspergers syndrom, men det viste sig i stedet, at vi er særligt sensitive. Dette handler ikke om aspergers syndrom eller særligt sensitive. Det skal blot ses som et eksempel på, hvor langt jeg måtte ud, før jeg kunne høre signalerne, og hvordan det var startskuddet til, at ændre vores familieliv. Hvilke egenskaber eller personligheder trigger dig? Bliver du f.eks. trigget af: Vrede, egoistiske, sarte, pivede, respektløse, vilde, følelsesladede, duksen, konfliktsky...osv.? Den egenskab eller personlighed, vi trigges af, er oftest den egenskab/personlighed vi lukkede ned for i barndommen. ØVELSE Hvordan spejler dit barn dig? Vi kan ikke hælde af en tom kop, derfor lyt til dine behov. Hvordan kan du støtte dig selv?
Dag 5 Hvad kan vi gøre i stedet for at skælde ud Her er nogle forslag til, hvad du kan gøre i stedet for at skælde ud, men vælg kun det, som føles rigtigt for dig. Vores børn kan mærke, når vi ikke rigtig mener det vi siger og ikke er ægte. Brug ordene: "Vi" og "lad os Hele energien skifter når vi bruger de magiske ord: "Vi" og "lad os". Kom, nu går vi i bad i stedet for sætninger som: "Kan du så skruppe i bad". Har du kaldt på dit barn flere gange, så kan det være en god idé, at gå hen til dit barn, lægge en hånd på skulderen og sige: "Hørte du mig skat" Tal aldrig, hvis bare én af jer har en lav energi Tal aldrig med dit barn, hvis du og/eller dit barn er triggede. Det vil kun føles som at hælde mere brænde på bålet. Vent til I begge er faldet til ro. Led ikke efter den skyldige. Når vi anerkender, at der ikke findes en vinder eller en taber, kan vi arbejde på at løse problemet. Børn gør, hvad vi gør. Måden vi kommunikerer og løser konflikter på, kopierer vores børn. Vær tydelig. F.eks.: "Jeg har ikke lyst til at lege" i stedet for at sige "Nej ikke lige nu" (det giver oftest flere plagerier, når vi ikke er tydelige) "Der ligger en masse legetøj på stuegulvet, og det irritere mig, når jeg falder over det, jeg vil derfor gerne have, at du rydder det op" Fortæl ikke, dit barn hvad du IKKE vil have. Sig hvad du gerne vil have. Vær på forkant og fortæl dit barn, hvad der skal ske. De næste tre ting der skal ske. F.eks.: "Når vi har spist, skal vi i bad, så børster vi tænder og så putter jeg dig, hvilken bog skal vi læse i aften?" Sådan hjælper du dit barn til at takle de store følelser Børn græder eller raser, når deres bæger er fyldt op, men de gør det kun, når de føler sig trygge. Det er derfor, de oftest opfører sig pænt, når de bliver passet ude. Lige så snart de bliver hentet, kan de begynde at græde, eller gøre ting, de ikke må. Mange af os har hørt vores forældre sige: "Sådan opførte han sig slet ikke, mens vi havde ham alene, det var først da I kom". Det er fordi smerte-koppen er fyldt op og nu, hvor I er der, føler han sig tryg igen og følelserne må ud, så koppen kan blive tømt. I en periode, når jeg hentede Victor fra vuggestue, var han helt umulig og spurgte mig altid om noget, jeg var nød til at sige nej til, som udløste raseri og gråd i bilen. Jeg
testede ham ved at sige ja til alt, men han blev ved, og til sidst var jeg nød til at sige nej, fordi han bad om noget, der var farligt for ham. Den var sikker hver gang. Victors smerte-kop var fyldt op efter alle dagens indtryk i vuggestuen, og måske havde der ikke lige været en pædagog i nærheden, da han havde brug for det. Nu hvor han følte sig tryg hos mig, søgte han efter at få det nej, der kunne få bægeret til at flyde over. Alle dagens indtryk skulle ud, og når han havde grædt og raset færdig, var han igen en glad dreng. I starten havde jeg svært ved at rumme de voldsomme følelser. Jeg følte mig magtesløs, fordi han ikke kunne forklare, hvad der var galt. Jeg ville gerne hjælpe ham, så det gik væk, bl.a. ved aflede ham, og til sidst skældte jeg ham ud for ikke at opføre sig ordentligt. Et barn der ikke får tømt sin smerte-kop kan blive aggressivt eller pylret, fordi det er for hårdt at gå rundt med de smerter indeni. Hvis vi voksne er usikre og synes følelserne er ubehagelige, skyldes det oftest, at vi ikke selv blev rummet og fik støtte, da vi var børn. Det, at se vores børns vrede eller sorg, kan føles overvældende. Vi giver vores børn en kæmpe gave, ved at åbne op for vore egne fortrængte følelser og baggage og ved at støtte os selv. Vi kan rumme og støtte vores børn, og derved ville de ikke behøve at gemme på de følelsesmæssige byrder til de selv bliver voksne. Vær en god forælder for dig selv, så du kan være en god forælder for dit barn. Når jeg mærker at mine sønners smerte-kop er fyldt op, tager vi en time-in sammen. Time-in & Time-out Jeg tager en time-out, når jeg bliver trigget eller har haft en hård dag. Jeg siger det lige til drengene. Derved gør jeg ingen forkerte, jeg viser dem, hvordan jeg støtter mig selv og vi får et fælles sprog. Victor sagde en dag til mig: Mor, trænger du til en time-out. Time-out er for voksne og time-in er for børn. At give sit barn en time-out for at slå et andet barn, er som at trykke på pauseknappen. Opførslen varer kun så længe pausen varer. Når barnet igen må komme ud, fortsætter han, hvor han slap, fordi han ikke fik lov til at komme af med smerten (trykket) indeni. At tvinge et barn til time-out virker ikke, og det bryder båndet mellem jer. Så længe han går rundt med smerten (trykket) indeni, vil denne opførsel dukke op igen et andet sted, som en vulkan, der skal have lettet trykket. Det kender vi voksne også - dråben, der får bægeret til at flyde over, og vi eksploderer. Børn har som os også brug for at rase og græde, derfor bruger jeg time-in med mine sønner. De sidder hos mig, og vi tager en time-out sammen. Hvis den ene slår den anden, så trøster jeg altid den, der er blevet slået først, mens den anden står og kigger på. Han ser, hvordan han har gjort sin bror ked af det. Samtidig får han pausen til at falde ned. Han får tid til at mærke, hvad han har gjort. Hvis jeg havde sendt ham blikket, ville han forblive trigget i frygt for senere straf. Fokus ville flytte fra hvad det gjorde ved hans bror, til at tænke på sig selv og den straf han ville få. Sådan skaber vi ikke empatiske og selvkontrollerende børn. Når jeg har trøstet færdig, og sikret mig, at broderen er ok, går jeg til side med ham der slog, og spørger interesseret: "Kan du sige mig, hvorfor du var ked af det, siden du slog din bror? Jeg ved du ikke ville slå ham, med mindre du var ked af det". På den måde ser jeg det bedste i ham og skaber et fortroligt bånd til ham. Ofte kan de små ikke svare, men de kan få lettet trykket, og komme af med deres smerte indeni. På denne måde holder børn op med at slå.
Når vi giver velmenende råd: "Kunne du ikke bare..." På den måde forsøger vi, at styre hvad de skal sige og gøre. Vi giver dem ikke lov til at mærke efter inde i sig selv, hvad der virker bedst for dem selv. De får ikke lov til at mærke selvtilliden ved at klare situationen selv, og vi viser, at vi ikke har tillid til vores barn. Når børn mister tilliden til at de kan selv, går de fra at være indrestyrrede til at blive ydrestyrrede. Børn, der får en time-in, og får lov til at komme af med deres frustrationer og smerte, har ikke brug for at slå eller drille. Kender du det, at du er midt i at fortælle om din frustration på arbejdet og en veninde eller kollega siger: Jamen kan du ikke bare eller det kunne du have sagt dig selv. Vi føler os slet ikke set eller hørt, og bliver derfor endnu mere sårede og har måske følelsen af at være forkerte. Vores børn har det som os, de vil bare gerne have et sted, hvor de kan komme af med deres frustration, vrede og sorg, uden at det bliver kommenteret, analyseret eller negligeret. De lærer af det vi gør, ikke af det vi siger. Først og fremmest start med dig selv. Mærk efter om du selv kan rumme dit barns vrede eller sorg er de store følelser tilladt? Vi kan ikke hjælpe vores børn, før vi har hjulpet os selv. Time-out er for os voksne, når vores børns opførsel trigger os, fordi de rammer noget af vores egen bagage. Når vi voksne tager en time-out for at falde til ro, lærer vi vores børn at gøre det samme. Time-out er straf for børn, som får dem til at undertrykke deres følelser, for at opnå vores kærlighed. Vi skal i stedet bytte time-out ud med time-in. Tag time-in med dit barn. Lad dit barn få en pause til at falde ned sammen med dig. Lær evt. dit barn at tage nogle dybe vejrtrækninger. Er dit barn for hidsigt, kan I evt. trampe på gulvet sammen. Send aldrig dit barn væk for at falde til ro af sig selv. Vores børn har mest brug for vores kærlighed, når de fortjener det mindst. Ved time-out sender vi vores børn, budskabet om, at de er alene om de store, negative og skræmmende følelser. At vi kun kan lide dem, når de er på en bestemt måde. Når vi tager en time-in vil de hurtigt begynde at udvise mere selvkontrol, fordi de føler sig mindre hjælpeløse, alene og forkerte. Sæt grænser. At tillade følelser betyder ikke, at vi tillader destruktive handlinger. Vores børn må selvfølgelig ikke slå eller ødelægge. Du kan sige: Det er ok du er gal, men du må ikke slå mig Spejl dit barn. Ved at sætte ord på, eksempelvis sige: Jeg kan se du blev vred, da dit tårn faldt eller Blev du gal, da han ødelagde din dukke? Har du små børn, så spejl dem gerne lidt med dit kropssprog, mens dine øjne kærligt viser: Jeg ser dig. Bevar din egen energi høj. Mere giver mere, så hopper du med på den lave energi og råber af dit barn, vil det kun gøre ondt værre. Når energien hos jer begge er lav, vil der ikke komme noget konstruktivt ud af det, tvært imod. Tømme smertekoppen. Når dit barn får lov til at rase, græde og tale om det der er sket, får hun tømt sin smertekop. Hun behøver ikke forklare, hvad der er galt, bare hun kommer af med de tunge følelser. Trænger hun til at sætte ord på, men synes det er svært, kan det være, hun har lyst til at tegne en tegning om det sammen med dig. Gør dig fortjent til dit barns fortrolighed. Lige der hvor det er svært at rumme dit barns følelses udbrud, så husk på, hvor fantastisk det er, at hun føler sig så tryg hos dig, at hun tør være umulig sammen med dig. Er vi gode til at give vores børn plads og rum til at vise alle sider af sig selv, uden
frygt for skæld ud og straf, vil de også komme til os den dag de er teenagere og måske virkelig har brug for vores hjælp. ØVELSE Når du falder i og skælder ud, så find et stille øjeblik, og giv dig tid til at se på hvilken egenskab, der triggede dig. Hvordan spejler det dig, og hvor har du oplevet det før? Ændring af vaner og mønstre, kræver bittesmå modige skridt. Uanset om vi øver højdespring eller rollen som forældre, vil vi fejle. Det kræver øvelse.
Dag 6 Hvad vi kan gøre i stedet for at skælde ud, og når vi har skældt ud Her er flere forslag til, hvad du kan gøre i stedet for at skælde ud og når du har skældt ud. Igen vælg kun det som føles rigtigt for dig. Vores børn kan mærke, når vi ikke rigtig mener det vi siger og ikke er ægte. Båndoptageren Når vi som børn blev skældt ud, lukkede vi af, for at beskytte os selv. Reptilhjernen kom på banen og derved kunne vi ikke hører efter, men vi mærkede til gengæld frygten,flovheden og skyldfølelsen, vi følte os måske forkerte, derfor kunne vi bare trykke på optage-knappen på båndoptageren. I de situationer, hvor vi havde lukket ned som børn, ved vi ikke, hvordan vi skal reagerer som voksne, når vores børn laver samme stund, så vi trykker helt automatisk på play-knappen, og genspiller det bånd vi optog, da vi selv var børn. Hvis vi fik skæld ud som børn, så skælder vi ud på vores børn. Det vi kan gøre, når vi tager os selv i at skælde ud, er at trykke på rewind - repair - replay Rewind = tilbagespoling, er når vi tager os selv i at blive trigget. Repair = reparerer, er når vi siger undskyld. Replay = genspil, når vi genspiller scenen igen, men kan nu tale med vores barn istedet for at tale til vores barn. Vær gennemsigtig Vær mere gennemsigtig, når du bliver trigget, så dine ord passer til dit kropssprog. Som barn kunne jeg fornemme, at der foregik noget eller at mine forældre følte noget andet, end det de sagde, og det gjorde mig forvirret. Fordi min fornemmelse for, hvad der skete ikke hang sammen med det de sagde, troede jeg, at jeg ikke kunne stole på min egen intuition. Dette var en af årsagerne til, at jeg holdt op med at lytte til min egen intuition og blev ydrestyrret. Når jeg bliver hylet ud af den, pga. noget drengene har sagt, siger jeg derfor: "Der blev jeg lige hylet ud af den, jeg tager lige en pause, før jeg svarer dig" eller "Arh, jeg kan godt mærke det trigger mig ". Spørg i stedet for at antage, der er altid en god grund til at vores børn gør som de gør.
Dag 7 Hvad vi kan gøre i stedet for at skælde ud Her er flere forslag til, hvordan du holder op med at skælde ud. Igen vælg kun det som føles rigtigt for dig. Vores børn kan mærke, når vi ikke rigtig mener detnvi siger og ikke er ægte. Bliv i din egen have Også det vi kender som, bliv på din egen banehalvdel, eller pas din egen butik. Så kan jeg godt lide udtrykket, bliv i din egen have, et udtryk jeg hørte Christine Eilvig fortælle en dag. Lad være med at vade ind i dit barns have, og bestem, hvordan der skal se ud og hvordan der skal være. Vi skal ikke ændre vores børn, og det kan vi gøre ved at tænke på billedet Bliv i din egen have. Hold havelågen lukket, og tal fra havelågen, men overskrid ikke dit barns grænser ved at forsøge at ændre dit barn. Lige som du kan være en god rollemodel og ikke lade andre overskride dine grænser. Hold havelågen lukket, så du ikke føler du bliver bulldozeret over af andre mennesker. Tag heller ikke det dine børn gør personligt, for det er det samme som, at du har inviteret dem indenfor i din have og laver ravage her. Se det fra en anden vinkel Når vores barn ikke gør, som vi beder det om for 7. gang, kan vi føle os ramt, og synes han ikke respekterer os, er egoistisk osv. Det kan være ting som: Mit barn burde komme til middagen, første gang jeg kalder Mit barn burde skynde sig mere om morgenen Mit barn burde rydde op på sit værelse Mine børn burde ikke være så forvildede Denne her type tanker, kan trigge os. Midt i travlheden for at nå det hele til tiden, glemmer vi ofte, at se det fra vores barns vinkel, men fanges i de tanker, så vi mister fodfæstet og overblikket og følelsen af, at have styringen. Hvilket provokerer os, og vi skælder ud, truer eller taler i en negativ tone til vores børn. Det er ikke handlingen (det børnene gør eller ikke gør) der trigger os, men de tanker, vi har om handlingen, der trigger os. Det er vores overbevisninger og vores historier om, hvordan vores børn burde være eller burde gøre.
Øvelsen The Work af Baron Katie, består af 4 spørgsmål: 1. Er det sandt? 2. Er du fuldstændig sikker på det er sandt? 3. Hvordan reagerer du og hvad føler du, når du tænker den tanke? 4. Hvordan ville du reagere uden den tanke? Eksempel: En måde til at identificere en tanke eller en trigger, er, når du bruger ordet burde Et eksempel, på en forælders sandhed: Dit barn står ikke op om morgenen, det ender i skænderier, trusler, skældud og er lige ved at komme for sent i skole Hvad tænker du om dit barn? Eksempel: Hun burde stå op om morgen, hun er ansvarsløs og respektløs. Det er vigtigt hun kommer i skole til tiden. Det skaber problemer, når hun kommer for sent op. Det er respektløst overfor mig og hendes lærer, at hun ikke gør, som jeg siger Hvad tænker og føler du, og hvordan reagerer du, når dit barn ikke gør, som hun burde gøre? Eksempel: Jeg bliver anspændt og sur over, at hun skaber det drama hver morgen. Jeg tænker, hvorfor er hun så uansvarlig og hvorfor er hun så doven, hvorfor gør hun det ved mig. Jeg mærker ingen varme moderfølelser, når jeg tænker på det. Jeg ser opførseln som mangel på respekt overfor mig, og jeg føler mig så frustreret og hjælpeløs, og jeg bliver så vred på hende for at få mig til at føle sådan Hvad tænker, føler og reagerer du uden de tanker? Eller hvad ville du tænke, føle og reagere, hvis dit barn gjorde, det hun burde helt uden problemer? Eksempel: Hvordan ville du tænke, føle og reagere uden de tanker om at din datter burde stå op om morgenen? Jeg ville være mere afslappet, glad og jeg ville holde op med at kontrollere hende hele tiden. Jeg ville ikke have alle de negative tanker of bekymringer nu hvor jeg tænker over det, så bliver jeg nysgerrig på, hvordan hun ville reagere, hvis jeg ikke truede, skældte ud, og lokkede hende til at stå op. Måske ville hun stå op, hvis jeg ikke hang over hende hele tiden Nu vender vi det på hovedet Hvordan ville det modsatte se ud? Eksempel: Sandheden i at Min datter burde IKKE stå op om morgenen Det lyder skørt, men prøv at lege med. Hvad ville være gode årsager til IKKE at stå op om morgenen? Hun kan ikke lide skolen, hun har fået dårlige karakterer. Hver dag skal hun gå derhen, hvor hun bliver mindet om, at hun er dum eller Hun bliver mobbet i skolen eller Sengen er dejlig varm eller Hun er kommet for sent i seng, og er ikke ordentlig udhvilet
Bare det at se det fra dit barns vinkel, kan hjælpe dig til at undgå triggerne. Du kan også finde ud af hvilke overbevisninger, tanker og historie du har med dig ved hjælp af The work eller ved hjælp af Holos Metoden. Lav en plan således du undgår de situationer Eksempel: Datteren skulle tidligere i seng Moderen kunne tage en samtale med læreren og forældrene omkring mobning Moderen kunne bruge ekstra tid på at undervise sin datter i de opgaver datteren har svært ved Datteren kunne pakke og lægge tøj frem aftenen inden, så hun kan få lov til at snue lidt længere om morgenen
5 GYLDNE SKRIDT LIGE TIL AT KLIPPE UD OG HÆNGE OP PÅ KØLESKABET Holos Metoden 1. Hændelse Der sker et eller andet, der trigger dig eller børnene 3. Lav plads Accepter at du/i har gang i en nedsmeltning lige nu, hvilket ikke er den bedste forudsætning for en konstruktiv løsning. Find et roligt øjeblik (dybe vejrtrækninger kan også foretages i det offentlige rum) Tag nogle dybe vejrtrækninger. Læg hånden på din mave, Tag en dyb og rolig indånding igennem næsen helt ned i maven Pust langsomt og roligt ud igennem munden. Gør det minimum 3 gange. 2. Observer Læg mærke til, hvad der sker i dig. Hvad gør det ved dig? Hvad tænker du om ham/hende? Føler du vrede, sorg, angst, udmattelse, stress? 4. Overbevisning. Når vi ser disse spejle som gaven til at lære og udvikle os, kan vi begynde at bevæge os gennem de følelsesmæssige triggere og i stedet finde løsningen, hvor er min andel i det her? Coach dig selv/lær dig selv at kende: Hvad føler du? Hvornår har du følt det før? Hvad er det i dig, der bliver såret/ vred/ stresset/ presset /angst /oprevet? Gør du det samme? Hvordan holder du op med at gøre det samme? 5. Selvstøtte Støt dig selv/ dit barn ved at give slip og gør noget for dig/dit barn, der hæver energien www.helhjertetfamilieliv.dk