Kirkeblad Rosenvængets Sogn ets Sogn g n æ v n e et Ros lle i sogn a r e k s n ø lig jul en glæde nytår dt og et go JUL 2015 48. UDGAVE JulegudstjENESTE For delefamilier Lutherkirken 23. DEC. Læs mere side 4 JulegudstjENESTE Juleaften den 24. dec. Frihavn kl. 13:30 og 15:00 Luther kl. 14:30 og 16:00 Fra ALLE os til alle jer Den levende julekalender i Lutherkirken hver dag den 1. - 24. december fra kl 16:45 Læs mere side 11 Åben Juleaften: Spisning og julehygge Frihavnskirken den 24. dec. Læs mere side 5
SogneKlumme indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse SOGNEKLUMME VED MICHAEL THORMANN December iler forbi i Randersgade, med vores levende julekalender og vi håber I nyder kalenderen ligeså meget som vi gør. Vi har haft 2016-konfirmanderne i et fantastisk julespil af Selma Lagerlöf, vores pigekor har sunget til Risengrødsgudstjeneste og vi har haft besøg af Den omvendte Julemand, der samlede brugt legetøj og tøj ind til flygtningebørn... en fantastisk oplevelse. Men vi har også haft besøg af den rigtige Østerbro Julemand på sin rensdyr-christianiavogn og han var som sidste år elsket og populær hos børn og voksne. Og der kommer meget mere, for vi har kalendergaver for singler, ældre og enlige, børnefamilier, flygtninge og den 24. december holder vi Åben Juleaften i Frihavnskirken. Det er afslutningen på vores julekalender, der byder på en komplet jul med mad, gave og ikke mindst julehygge for dem, der ikke har nogen at dele juleaften med. Men vi har også afholdt mange koncerter og den årlige musikgudstjeneste med Ars Nova Copenhagen og alle Frihavnskirkens pigekor. Alt sammen har det været gode oplevelser og en fin optakt til julen. Tilbage er kun at ønske jer alle En rigitg Glædelig jul og et godt nytår Dette julekirkeblad er fra den 20. december og til den 3. januar,. Jul Og det skete i de dage... 3 Se svarene fra julequizzen 5 Julequiz: har du styr på julen? 8 Julerekvisitter of deres historie 11 Julens traditioner 12 Julens rolleindehavere 14 Nytårets sange 16 Gudstjenester Julens gudstjenester 4 Historie Luther-rosen 17 Om Frihavnskirken 18 Om Lutherkirken 19 Information Menighedspleje 20 Sjælesorg 20 Hold dig informeret om sognet 21 Den levende julekalender Den levende julekalender: Fra ALLE os til alle jer 6 Åben Juleaften i Frihavnskirken 7 Kontakt Kirkekontor og personregistrering 21 Sognets kirketjenere 21 Sognets præster og kirkemusikere 22 Sognets menighedsråd 23 Koncertomtale Kammerkoret Audite synger julen ind 10 Udgivelse: medio december Udgave: 48. udgave Oplag: 150 stk. Design: it@reklamedame.dk Med forbehold for fejl og mangler 2
Og det skete i de dage... JUL Juleevangeliet er den danske betegnelse for Lukasevangeliet kapitel 2, vers 1-20, der beretter om Josefs og Marias rejse fra Nazaret til Betlehem, Jesu fødsel i stalden, englenes budskab til hyrderne og deres besøg hos barnet i stalden. Lukasevangeliet kapitel 2, vers 1-20 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os. De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem. 3
Gudstjenester Julens gudstjenester 4. søndag i advent, den 20. december kl. 10:30 Juleaften, torsdag den 24. december kl. 14:30 Frihavnskirken Lutherkirken Højmesse ved Rikke Juul Julegudstjeneste ved Rikke Juul Lillejuleaften, onsdag den 23. december kl. 17:00 Juleaften, torsdag den 24. december kl. 15:00 Lutherkirken Frihavnskirken Julegudstjeneste for delefamilier ved Lene Tvilling og Kristine Gustav Julegudstjeneste ved Lene Tvilling *) Syng med på Halleluja-koret fra Hændels Messias. Juleaften, torsdag den 24. december kl. 13:30 Frihavnskirken Julegudstjeneste ved Lene Tvilling *) Syng med på Halleluja-koret fra Hændels Messias. 4 Juleaften, torsdag den 24. december kl. 16:00 Lutherkirken Julegudstjeneste ved Rikke Juul
Gudstjenester JUL 1. juledag, fredag den 25. december kl. 10:30 Frihavnskirken Højmesse ved Kristine Gustav 2. juledag, fredag den 26. december kl. 10:30 Frihavnskirken Højmesse ved Lene Tvilling Julesøndag, søndag den 27. december kl. 10:30 Frihavnskirken Højmesse ved emeritus Bent Jessen Nytårsdag, torsdag den 1. januar kl. 10:30 Frihavnskirken Nytårsgudstjeneste ved Kristine Gustav. Efter gudstjenesten bydes 2016 velkommen med bobler og kransekage Søndag den 3. januar kl. 10:30 Frihavnskirken Højmesse ved emeritus Flemming Jensen *) Syng med i Frihavnskirken til julegudstjenesterne kl 13:30 og 15:00 De mest sangglade kirkegængere får chancen for at synge med på Hallelujakoret fra Hændels Messias: Når menigheden forlader kirken efter gudstjenesterne, synger kirkens fire professionelle sangere sammen med dem der måtte have lyst og mod til at deltage fra orgelpulpituret. Tilmelding på email: frihavnskirkemusik@ rvsogn.dk inden 14. december, hvis man ønsker hjælp til at lære sin stemme... Se svarene fra julequizzen 1. 1979 2. NFS. Grundtvig 3. Pere Nöel 4. 1861 5. 1808 6. Victor Skaarup 7. Nordsjælland 8 1974 9. Dejlig er jorden 10. Frankrig 11. 1843 12. Jouluaatto 13. 1947 14. 1939 15. Julen har englelyd 16. 13. december 17. 1223 18. 1932 19. 1962 20. BS. Ingemann 5
JUL Den levende julekalender Fra ALLE os til alle jer HVER DAG 1.- 24. december KL. 17:00 i LutherKirken Hver dag den 1. - 24. december kl. 16:45 rulles den røde løber ud foran Lutherkirken i Randersgade og kl. 17:00 begynder dagens julekalender. Her drikker vi glögg og varm kakao, synger en julesang og laver nedtælling til juleaften. Bagefter åbner vi dagens låge ind til kirkerummet med kalendergaven, som er aktiviteter for alle familiemedlemmer... med hygge og julestemning. Mens vi julehygger, samler vi ind til menighedsplejen, andre med økonomiske og sociale ringe kår og flygtninge, så vi kan hjælpe dem til også at få en god jul. På gensyn i Lutherkirken Synes godt om os på facebook.com/rosenvaengetssogn og følg med i julekalenderen hver dag i december 6
JUL Åben Juleaften i Frihavnskirken Juleaften, torsdag den 24. december kl. 18:00 Frihavnskirken Juleaften ved Gitte kloster og Jan Jull Som en smuk afslutning på sognets levende julekalender, holdes Åben Juleaften i Frihavnskirken den 24. december kl. 18:00. Juleaften er en samlingsstund og alle skal have mulighed for at opleve en hyggelig juleaften med alt, der hører sig til. Derfor har vi besluttet at holde Åben Juleaften i Frihavnskirken den 24. december. Aftenens værter, Gitte Kloster og Jan Jull, lover en juleaften med traditionel dansk julemad, masser af hjertevarme og julehygge for dem som ikke har nogen at dele julen med. Juleaftensmenuen er flæskesteg, brunede og hvide kartofler, brun sovs, rødkål og surt samt et glas vin (flere kan tilkøbes), Ris à l amande med mandelgave. Kaffe, the og juleknas. Der vil være musik og dans om juletræ og en julegave til hver deltager. Senere på aftenen er også arrangeret julelege samt underholdning. Tilmelding senest den 17. december hos kordegn Flemming Nielsen på kirkekontoret i Randersgade 3. Deltagelse koster kr. 100,00 og betales ved tilmelding. 7
JUL Julequiz: har du styr på julen? Fra diverse hjemmesider 1. Hvilket år blev Jul i Gammelby sendt første gang? 1975 1977 1979 2. Hvem har skrevet teksten til Kimer, I klokker? B.S. Ingemann H.A. Brorson N.F.S. Grundtvig 3. Hvad hedder den franske julemand? La Befane Pere Nöel Nikolaus 4. Hvornår skrev H.C. Andersen eventyret Sneemanden? 1851 1861 1871 5. Hvilket år tændtes det første juletræ i Danmark? 1805 1808 1811 6. Hvem har skrevet teksten til julesangen Til julebal i Nisseland? Otto Leisner Susanne Palsbo Victor Skaarup 7. Hvor i Danmark ligger Julebæk? Sydjylland Vestfyn Nordsjælland 8. Hvilket år begyndte man at sende Morgennisserne i Danmarks Radio med Gunnar Nu Hansen og Jørn Hjorting? 1965 1969 1974 9. Hvilken julesalme er verdens mest kendte? Glade jul, dejlige jul Et barn er født i Bethlehem Dejlig er jorden 10. Hvor kommer ris a l amande fra? Danmark Frankrig England 11. Hvornår blev verdens første trykte jule- og nytårskort udgivet af Sir Henry Cole i England? 1843 1876 1904 12. Hvad hedder juleaften på finsk? Loppiainen Jouluaatto Pikko-joulu 13. Hvornår lancerede tegneren Frederik 8
JUL Bramming de første to udklipningskravlenisseark? 1947 1950 1953 14. Hvornår opfandt Robert L. May rensdyr Rudolf til stormagasinkæden Montgomery Ward? 1935 1939 1943 Børnenes julekalender sendt i fjernsynet. 1959 1962 1965 20. Hvem har skrevet julesalmen Dejlig er jorden? H.A. Brorson B.S. Ingemann N.F.S. Grundtvig Se svarene på side 5. 15. Hvilken dansk julesalme hører denne sætning til: Syng med Guds engleskare på Jesu fødselsdag? I denne søde juletid Julen har englelyd Kimer, I klokker 16. Hvilken dato er Luciadag? 12. december 13. december 14. december 17. Hvornår skabte Frans af Assisi den første julekrybbe i en grotte i den italienske by Greccio? 1211 1223 1233 18. Hvilket år kom de første julekalendere af papir til Danmark? 1926 1932 1938 19. Hvornår blev den første julekalender 9
KOncertomtale Kammerkoret Audite synger julen ind Julekoncert Frihavnskirken Søndag 20. december kl. 16:00 Billetpris: kr. 50,00 Musik af La Cour, Pärt og Poulsen. Kammerkoret Audite og dirigent Rose Munk Heiberg præsenterer en æterisk julekoncert med nyere musik på programmet. De tre værker af Arvo Pärt er fra tre vidt forskellige tider i hans virke og musikken er derfor lige så forskellig. Niels La Cours julemotetter fra 1982 kender de fleste, den smukke Hodie Christus Natus Est er blevet så kendt af en grund. Hans motetter fra 1992 derimod høres ikke så ofte, men er lige så smukke og alsidige, omend ganske anderledes. Til slut er Morten Poulsen på programmet med hans brillante julekantate, som havde uropførelse for bare nogle år siden. Kammerkoret Audite Kammerkoret Audite, som blev stiftet i 1983, er et ambitiøst amatørkor, som primært beskæftiger sig med gammel og nutidig klassisk musik. Rose Munk Heiberg Rose Munk Heiberg har siden 2012 været dirigent for Kammerkoret Audite. Hun er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i Ensembleledelse og direktion i 2013. Tidligere også uddannet musikleder fra Musikvidenskab på Københavns Universitet og hun har studeret slagtøj i Salvador i Brasilien. 10
JUL Julerekvisitter og deres historie Jakobsstiger Tidleiere pyntede man træet med lange Jakobsstiger af en lang strimmel papir, som skulle løbe fra stjernen i træets top og helt ned til gulvet. Jakobsstigen refererer til Det gamle Testamente, hvor Jakob drømte, at himlen åbnede sig og engle gik op og ned mellem himmel og jord. Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Juletræet Juletræet kom til Danmark først i 1800- tallet. Efter tysk skik kom juletræet også ind i kirkerne i midten af 1800-tallet, hvor det som regel er tændt ved alle gudstjenester og kirkelige handlinger i juletiden. Tidligere blev juletræet stående til Helligtrekongers aften (den 5. januar), som traditionelt markerer afslutningen på juletiden. Stjerne i træets top Traditionelt har juletræet en stjerne i toppen. Den skal minde om Betlehemsstjernen, der lyste over stalden, hvor Jesus blev født, og stjernen viste de tre vise mænd vej. Stjernen kaldes derfor også ledestjerne efter et vers i Grundtvigs salme Dejlig er den himmel blå: Vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. Stjernen symboliserer også forbindelsen mellem himmel og jord, som blev skabt, da Jesus blev født. Stjerner og engle Stjerner og engle på juletræet er hentet fra Juleevangeliets fortælling om hyrderne på marken, som blev overrasket af engle på nattehimlen. Englene fortalte om Jesus fødsel og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag. Inspireret heraf er mange engle i juletræspynten udstyret med instrumenter. Julehjerter Julen er hjerternes fest, og julehjerter går igen i meget julepynt. Hjertet hører til julen, både fordi Gud viste sin kærlighed til mennesket gennem Jesus fødsel, og fordi det er skik at fejre julen sammen med de mennesker, vi elsker. Julekugler Julekuglerne stammer fra en legende, om, at visnede træer bar himmerigsfrugt julenat, så man pyntede juletræet med guld- og sølvmalede nødder eller frugter. Siden kom glaskuglerne til, som minder om jordkloden, hvor Jesus fødsel var en glædelig nyhed for alle. 11
JUL Julens traditioner Fra hjemmesiden: folkekirken.dk formue hos blomsterhandleren at skaffe en adventskrans. Man kan lave adventskransen af fire almindelige lys i stager eller på en stor tallerken eller bakke. I bunden kan man lægge mos, kogler, kastanjer, nødder, æbler, pinochiokugler, juletræspynt, eller hvad man har ved hånden. Adventskrans Der er fire lys og fire adventssøndage. Traditionen siger, at vi må tænde ét og kun ét nyt lys hver adventssøndag. Lyset skal brede sig langsomt, så vi kan tage os tid til at vente og glæde os. Adventskransens historie Traditionen med adventskrans kom til Danmark fra Tyskland, hvor man kendte til adventskranse tilbage til 1800-tallet. Skikken blev for alvor udbredt i Sønderjylland under besættelsen 1940-1945, hvor kransen blev pyntet med røde og hvide bånd som symbol på danskhed. Fra Sønderjylland spredte traditionen sig op igennem 1950 erne til resten af landet. Først til hjemmene og herfra videre til kirken. I dag har de fleste kirker en adventskrans, der ofte pyntes med lilla bånd, fordi lilla er adventstidens farve. Egen adventskrans Det behøver ikke tage en hel weekend med gran og silkebånd eller koste en Julekrybben I julekrybben bliver fortællingen om Jesus fødsel iscenesat. Vi finder den i vindueskarmen derhjemme, i kirken, butikkernes udstillingsvinduer og måske endda som levende krybbespil med rigtige dyr og mennesker. En sammenstykket fortælling Julekrybbens hovedpersoner er hentet fra fortællingerne om Jesus fødsel. De vise mænd og Bethlehemsstjernen stammer fra Matthæusevangeliet. Hyrder og engle er fra Lukasevangeliets juleevangelium. Oksen og æslet, som tilbeder Jesus, stammer formentlig fra Pseudo-Matthæus, 12
JUL som er et skrift fra 600-tallet, der også har barndomsfortællinger om Jesus. Julekrybbens historie Man kender til krybbespil tilbage til 800-tallet, men de er formentlig indgået i julefejringerne fra engang i 600-tallet. Krybbespillene blev gjort populære af Frans af Assisi, som i 1223 skabte en julekrybbe i en grotte i den italienske by Greccio. Fra Assisi til Danmark Historien om Frans af Assisis krybbespil vandt udbredelse i hele Europa, hvor krybbespillet blev en populær skik. Traditionen forsvandt i de lande, hvor reformationen i 1500-tallet havde gjort sit indtog, heriblandt Danmark. Først i begyndelsen af 1900-tallet er krybbespillet vendt tilbage og er nu blevet en fast del af de danske juletraditioner. Julemanden Rygtet siger, at julemanden bor i Grønland. Men julemandens historie begynder med en kristen legende om den gode Sankt Nicolaus. Sankt Nicolaus Historien fortæller om Sankt Nicolaus, at han levede i 300-tallet i Myra i Lille-asien, i dag Tyrkiet. Han var en rig mand, som hjalp sin fattige nabo ved at kaste poser med guld ind gennem vinduet til ham. Senere blev han biskop og efter sin død helgenkåret. På Sankt Nicolaus helgendag den 6. december blev det derfor nogle steder skik at give børnene gaver i små poser eller sække. Historien bag julemanden går tilbage til 300-tallets Lilleasiens Siinterklaas. I Holland blev traditionen med at give gaver særligt udbredt, og hollandske udvandrere bragte skikken med sig til Amerika. I Amerika blev den hollandske Sinterklaas (Sankt Nicolaus) efterhånden til Santa Claus. Klædt på af Coca-Cola Det var en vellykket reklame i 1930 erne fra Coca-Cola, der klædte julemanden på i rødt og hvidt. Før den tid blev julemanden afbildet i både blåt, grønt og rødt. Historierne om julemanden i Grønland har bragt os langt væk fra den oprindelige legende om den gode Nicolaus i Myra i Lilleasien. Men kernen i historien er stadig den samme. Den handler om at vise gavmildhed og godhed, som vi gør det, når vi tilbringer tid sammen og giver hinanden gaver til jul. 13
JUL Julens rolleindehavere Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Det vrimler med mennesker og dyr i juleevangeliet. Alle spiller en vigtig rolle. Jesus Jesus er julens suveræne hovedrolleindehaver. Han er både Gud og menneske. I Lukasevangeliet fortæller en engel allerede før fødslen, at Marias barn både er hendes søn og Guds søn. Matthæusevangeliet fører Jesus slægt gennem Josef tilbage kong David og til Adam. Her er det Josef, som i en drøm får at vide, at Marias barn er undfanget ved Helligånden. Jesus bliver født i en stald under en rejse og familien må flygte til Egypten, fordi kong Herodes beordrer Jesus dræbt. Der går rygter om, at Jesus er den kongesøn, profeterne har lovet, at Gud vil sende. Maria Jesus mor er forlovet med tømreren Josef, som senere gifter sig med hende. Jesus er hendes førstefødte, men hun får senere flere børn. Både Matthæus og Lukas fortæller om undfangelsen ved Helligånden, som skal gøre klart fra begyndelsen, at Jesus er Guds søn. De omtaler Maria som jomfru, altså ung og ugift. Det sætter hende i forbindelse med en profeti fra Esajas (7,14). Senere har det givet anledning til dyrkelse af Marias seksuelle ubesmittethed. Maria forsøger senere at overtale Jesus til at opgive hans mission, men optræder også som en af de kvinder, der holder ud ved Jesus kors til sidst (Johannesev. 19, 25-27). Josef Måske verdens mest kendte bonusfar. Josef er tømrer i Nazaret og stammer i 14
JUL lige linje fra kong David, hyrdedrengen fra Betlehem, som Gud selv udvalgte til konge. Josefs slægt stammer altså fra Betlehem og derfor må han og Maria rejse i forbindelse med folketællingen, hvor alle skal registreres i mandens slægtsby. Josef er forlovet med Maria, som han ifølge Matthæusevangeliet vil forlade, da hun venter barn, som ikke er hans. En engel fortælller ham i en drøm, at Marias barn er undfanget ved Helligånden og at han skal give drengen navnet Jesus, som betyder Gud frelser. På samme måde bliver Josef advaret om at flygte fra Herodes. Josef gifter sig med Maria og får flere børn med hende. Flere steder kaldes Josef også for Jesus far og det er da også hans slægt, der anføres som Jesus. Hyrderne Hyrderne vogter deres får på marken uden for Betlehem og er de første, som får budskabet om Jesus fødsel. Hyrder hørte til samfundets fattigste og ubetydeligste. Deres rolle i fødselsberetningen er med til at vise, at Jesus blev sendt til alle mennesker og til de mindste især. Det understreger også, at Jesus blev født til at være den nye konge, Davidssønnen, fordi David netop var fårehyrde ved Betlehem, da han blev udvalgt til at være folkets konge af Gud selv. Hyrden er også et kendt billede på Gud, som vogter sit folk, som en hyrde vogter sin hjord. I Johannesevangeliet bliver Jesus kaldt den gode hyrde, som sætter sit liv til for fårene. De vise mænd Bibelen fortæller hverken hvem eller hvor mange, de vise mænd fra Østerland var. Matthæusevangeliet kalder dem i den græske tekst for magere. Det var en persisk præsteklasse, som blev sat i forbindelse med magi og stjernetydning. De betydningsfulde gæster fra det fremmede land understreger, at Jesus var hele verdens frelser og ikke kun sit eget folks, jødernes. Senere har man i traditionen kaldt dem for konger på grund af deres rige gaver. Ifølge en middelalderlig legende hed de hellige tre konger Kasper, Melchior og Balthazar. De kom fra hver sin verdensdel: Østen, Afrika og Europa. De repræsenterede altså hele den kendte verden, og blev set som tegn på, at Jesus åbenbarede sig som Guds søn for mennesker i hele verden. Gaverne til Jesus symboliserer også de tre verdensdele. Guldet blev som ædelmetal set som repræsentant for Europa. Røgelsen blev lavet af velduftende, tørret bark fra træer i Østen. Og myrra var en velduftende salve eller parfume, som blev udvundet af harpiks fra gummitræer i Afrika. Det var gaver, som blev udvekslet mellem kongelige, og havde symbolsk betydning, som de har det i dag. Guld var kongemetal og viste, at Jesus var himlens kongesøn eller den Messias, som jøderne ventede på. Røgelsen blev brugt i religiøs sammenhæng som tegn 15
JUL på, at menneskers bønner og ofre steg op til Gud ligesom velduft. Røgelsen var tegn på, at Jesus var Guds søn. Myrra var kendt både som parfume og som en salve, der blev brugt til balsamering af de døde. Gaven symboliserede de lidelser, som ventede Jesus. Kejser Augustus Romerrigets enehersker i årene 29 f. Kr. til 14 e. Kr. organiserede det romerske kejserdømme med stor succes og oprettede blandt andet provinsopdelningen. Lukasevangeliet oplyser, at han gav befaling om en folketælling, som er årsagen til, at Josef med Maria skulle rejse til slægtsbyen Betlehem for at lade sig registrere. Kvirinius Kvirinius var en fremtrædende romersk embedsmand og officer. Augustus udnævnte ham til statholder over provinsen Syrien, som kongerigeet Judæa blev indlemmet i i år 6. Herodes Konge i Judæa med byer som Jerusalem og Betlehem i perioden 37/40 f.kr. til sin død i år 4 f.kr. Samarbejdede med den romerske besættelsesmagt og fik dårligt eftermæle. Nytårets sange Fra hjemmesiden: kristendom.dk Vær velkommen Herrens år Vær velkommen Herrens år er skrevet af Grundtvig i julen 1849 på grundlag af en vise fra begyndelsen af 1500-tallet, som Grundtvigs søn, Svend fandt i Det kgl. Bibliotek, mens han var på juleorlov fra krigen i Sønderjylland. Grundtvig begynder med at tale om Gud, som kommer til os gennem sit ord, et ord som oplyser og opliver. Men Guds kærlighed kommer også til syne gennem frugtbarheden på markerne. Med krigen som baggrund bedes der om, at Gud vil give fred i landet, så det igen vil blomstre. I denne overbevisning kan vi da byde det nye år velkommen. Kong Christian stod ved højen Mast Kong Christian stod ved højen Mast er den ene af Danmarks to nationalsange. Den anden nationalsang er Der er et yndigt land. Kong Christian stod ved højen Mast benyttes ved officielle lejligheder. Johannes Ewald skrev i 1778 teksten til det nationalpatriotiske syngespil Fiskerne under titlen Romance. Baggrunden er et skibsforlis ved Hornbæk i 1770 erne. Skipperen blev reddet af lokale fiskere, som afslog belønning på trods af deres fattigdom og denne redningsdåd inspirerede Ewald. 16
Luther-rosen Historie Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Luther-rosen er Luthers teologi i billedform. Han designede selv rosen, som han første gang brugte i 1517 på et brev til sin ven, juristen Christoph von Scheurl. Han fik siden også fremstillet en signetring med rosen. Det blev til Luthers seglmærke, som han brugte på sine breve og under sine skrifter, som bevis på, at de var ægte. Rosen består af forskellige dele. Luther beskriver selv deres betydning på denne måde: Det første skulle være et sort kors midt i et hjerte, som skulle have sin naturlige farve, for at jeg kunne minde mig selv om, at troen på den korsfæstede gør os salige. For når man tror af hjertet, bliver man retfærdiggjort. Men selvom det er et sort kors, som skal dræbe og gøre ondt, så lader det dog hjertet beholde sin farve og fordærver ikke dets natur. Dvs det slår ikke ihjel, men gør levende.men dette hjerte skal stå midt i en hvid rose for at vise, at troen giver glæde, trøst og fred. Men ikke den glæde og fred, som verden giver, og derfor skal rosen være hvid, ikke rød. For den hvide farve er ånders og engles farve. Denne rose står midt i et himmelblåt felt, fordi denne glæde i Ånd og troen er begyndelsen på den kommende himmelske Rosenvængets Sogns logo inspireret af og optegnet efter Luther-rosen glæde, som allerede er indtrådt i verden, og som håbet begriber, men som endnu ikke er synlig. Og i det blå felt skal der være en gylden ring som tegn på, at denne salighed i himlen varer evigt og aldrig får ende, og at den er langt mere kostbar end alle andre glæder og goder, ligesom guldet er det ædleste og mest værdifulde metal. Luther-rosen findes i utallige forskellige variationer. Ofte er det latinske ord vivit, som betyder han (Kristus) lever, skrevet i det blå felt. Andre gange har man i den gyldne ring skrevet tre af Luthers såkaldte sola-ord: sola fide (troen alene), sola gratia (nåden alene) og sola verba (Ordet alene). 17
Historie Om Frihavnskirken et netværk af frivillige, der ønskede at give en hånd med. Op gennem århundreder har Frihavnskirken kunnet tilpasse sig de udfordringer, som bydelens udvikling krævede. For 100 år siden var kirken et trygt sted for ydmyge tjenestepiger, som kom fra Jylland og for hvem den store by bød på mange farer og idag er Østerbro et livsstilområde fuld af aktive mennesker, som gerne vil være med til at tolke livet. Frihavnskirken er beliggende i Willemoesgade 68,. Der er ingen fast åbningstid i Frihavnskirken, men der er åbent, når kirketjeneren eller andet personale er til stede i kirken. Man er velkommen til at gå indenfor og tænde et lys eller bare nyde stilheden. Tag også gerne kontakt til en af præsterne for en samtale. I sine første år var Frihavnskirken en meget socialt engageret kirke. Drukkenbolte, ludere og lommetyve var en del af spildproduktet ved de ofte usikre, sociale forhold omkring arbejdet ved Københavns Frihavn. Ved at stifte Kirkens Korshær, fik kirkens første præst, H.P. Mollerup, skabt en organisation, der kunne dæmme op for den tids væsentligste misbrugsproblem: brændevin. Derefter opstod hurtigt Men uden kvinder ingen Frihavnskirke! I årenes løb har kirken lagt hus til mange forskellige aktiviteter, hvoraf mange har været båret af kvinder. Frihavnskirken har altid været en kirke, der er blevet brugt meget, ikke mindst på grund af kvinder, der har været villige til at give en hjælpende hånd med i lokalområdet og i kirken. Det har i historiens løb skabt mange fællesskaber og ikke mindst livslange venskaber. Frihavnskirken er opført i 1905 i enkel barokstil efter tegning af Thorvald Jørgensen. Opførelsen blev finansieret af indsamlede midler. Kirken er bygget sammen med menighedshuset, som foruden en børnehave rummer to store sale samt et bjælkeloft. Disse smukke bygninger danner rammen om gudstjenester, koncerter og aktiviteter i løbet af ugen. 18
Om Lutherkirken Historie Kirken blev opført for private midler ved en indsamling forestået af Det Københavnske Kirkefond, som også havde været medinitiativtager til sogneudskillelsen. Det lykkedes bla. via en kollekt over hele landet at samle penge ind til byggeriet med den begrundelse at kirken skulle markere 400-året for reformationens begyndelse. Lutherkirken er beliggende i Randersgade 3,. Der er ingen fast åbningstid i Lutherkirken, men der er åbent, når kirketjene-ren eller andet personale er til stede i kirken. Ligeledes er der åbent efter aftale med personalet. Den 1. oktober 1912 blev Skt. Jakobs Sogn delt i en vestlig og en østlig del, sidstnævnte fik navnet Rosenvænget Sogn, fordi størstedelen af det villakvarter som hedder Rosenvænget, indgik i det. Ved oprettelsen havde sognet 12.700 indbyggere. Ved oprettelsen var der endnu ingen kirke i sognet, men en komité gik straks i gang med arbejdet på at opføre en kirke. Fra ministeriet fik man tilladelse til at kalde den Luthers-Kirken, idet hensigten var at få den rejst så den kunne indvies ved 400-året for reformationens begyndelse den 31.oktober 1917. Kirken blev ikke færdig til 400-året for reformationens begyndelse grundet mangel på byggematerialer under 1. Verdenskrig. Den blev i stedet indviet den 15. december 1918 og rummede da 600 faste siddepladser. Menigheden havde dog på det tidspunkt allerede i fire år kunnet holde gudstjeneste i eget lokale; nemlig i menighedsfløjen på kirkebygningen, der havde været færdig siden 1914. Det var planlagt at rejse en statue af Martin Luther udenfor Lutherkirken. Statuen var bestilt hos billedhuggeren Rikard Magnussen, og han nåede også at udføre den, men der blev ikke råd til at få den støbt. I mange år stod gipsmodellen på kirkens loft, men ved 500-året for Luthers fødsel i 1983 lykkedes det at skaffe midler til støbningen i bronze, og statuen kunne stilles op foran kirken. I 1941-1993 var Lutherkirken det kirkelige hjemsted for Indenlandsk Sømandsmission og organisationens generalsekretær var præst ved kirken. 19
Sjælesorg menighedspleje Menighedsplejen bestræber sig på at styrke det mellemmenneskelige fællesskab, omsorgen, rummeligheden, ligeværdigheden og barmhjertigheden i sognet. Og det ud fra den opfattelse, at ethvert menneske uanset etnisk, kulturel eller religiøs baggrund fortjener næstekærlighed. Sognets præster og menigheds-pleje kan konstatere, at behovet findes: at der i sognet findes mennesker, der har brug for omsorg og økonomisk støtte. Menighedspleje Menighedsplejens to hovedfunktioner er at udføre omsorgsarbejde som en kirkelig civilsamfundsopgave og at indsamle og uddele støtte til økonomisk trængte. Menighedsplejens økonomiske grundlag etableres via donationer på bankkonto reg.nr.: 1551, kontonr.: 3121461714, MobilePay på telefon: 28 777 207, indsamling i kirkernes bøsser (evt. på udvalgte dage), ansøgninger til fonde, testamentariske gaver, gavekort fra firmaer til f.eks. julehjælp, loppemarked, turpas og entrebilletter fra Tivoli samt velgørenhedskoncerter. Sjælesorg Sjælesorg er samtale om livets vilkår og om at komme overens med det, som ikke kan ændres, og prøve at finde mod og styrke til at ændre det, som kan ændres eller måske mod og styrke til at vælge at bevare det. Sjælesorgen drejer sig om hele menneskelivet som omdrejningspunkt; dets udvikling, udfoldelse, trivsel, lykke og sundhed, som alle hører med i en kristen menneskeopfattelse. Kristen sjælesorg har ikke nødvendigvis et kristent indhold, men er en del af kirkens sociale forsorgsarbejde med forbillede i Jesus som den, der opsøger de fortabte og nødstedte og praktiserer næstekærlighed. Når en præst udøver sjælesorg, skal der ikke stilles diagnoser. Præstens rolle er at lytte og trøste og hjælpe det enkelte menneske netop der, hvor det er. Alle præster tilbyder sjælesorg, og de har alle tavshedspligt. 20
Kirkekontor & personregistrering Kontakt information Kontorets åbningstid er: mandag til fredag kl. 10:00-14:00 samt onsdag kl. 16:00-18:00. Kontoret holder lukket: den 24. - 27. december samt den 31. december - 3. januar (alle dage incl.). Kordegn Flemming Nielsen Rosenvængets Sogn Kirkekontor og personregistrering Randersgade 3, 1.sal Telefon: 3542 1744 Email: fnie@km.dk Sognets kirketjenere I Rosenvængets Sogn er der fire kirketjenere, som arbejder både i Frihavnskirken og Lutherkirken: - Anne-Sofie Eidorff - Kirsten Schultz Hansen - Martin Anker Madsen - Andreas Esmann-Jensen Træffes telefonisk og i Luther Kirken tirsdag til fredag kl. 10:00-14:00. Henvendelser foretages på telefon, email og ved fremmøde i Lutherkirken i ovennævnte tidsrum. Telefon: 3542 1743 Email: aja@rvsogn.dk Hold dig informeret om sognet Sognet møder dig dér, hvor du er; MUSIK- NYHEDSBREV og NYHEDBREV direkte i din mailbox, en HJEMMESIDE, der opdateres hver mandag, FACEBOOK samt et KIRKEBLAD, der udkommer sidste søndag hver måned Tilmeld dig nyhedsbrevet og musiknyhedsbrevet på: rosenvaengetssogn.dk i øverste højre hjørne 21
Kontakt Sognets præster og kirkemusikere Sognepræst og kirkebogsførende Lene Tvilling Willemoesgade 68a Telefon: 2143 0506 Email: ltv@km.dk Træffes bedst telefonisk mandag, onsdag og torsdag kl. 10:00-11:00 samt tirsdag kl. 17:00-18:00. Fredag er fridag. Sognepræst Kristine Gustav Randersgade 3, 2.sal Telefon: 2140 3513 Email: kng@km.dk Træffes bedst telefonisk mandag til torsdag kl. 8:00-9:00. Fredag er fridag. Sognepræst Rikke Juul Fridtjof Nansens Pl. 3, 1.sal Telefon: 2449 7301 Email: rj@km.dk Træffes bedst telefonisk tirsdag til fredag kl. 13:00-15:00. Mandag er fridag. Læs mere om sognets præster på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > præster Organist Erik Bremer Telefon: 4010 8448 Email: ebr@rvsogn.dk Organist Morten Schousboe Telefon: 2989 6730 Email: frihavnskirkemusik @rvsogn.dk Korleder Marlene Lollike Telefon: 2680 4408 Email: mlo@rvsogn.dk Læs mere om sognets kirkemusikere på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > kirkemusikere 22
Sognets menighedsråd Kontakt Menighedsråd Rosenvængets Sogn Randersgade 3, 1.sal Telefon: 3542 1743 Email: 7043@sogn.dk sekretær Anne-Sofie Eidorff (ikke medlem af menighedsrådet) Randersgade 3, 1.sal Telefon: 3542 1743 Email: aja@rvsogn.dk Træffes telefonisk og i Luther Kirken tirsdag til fredag kl. 10:00-14:00. MENIGHEDSRÅDS- MEDLEMMER (14 medlemmer) Kasserer Anders Aarup Willemoesgade 62, st.th. Telefon: 3526 2022 / 2627 2465 Email: anders.aarup@mail.tele.dk Kontaktperson Peter Haystrup Amager Landevej 42, 3.sal, 10 2770 Kastrup Telefon: 2382 6182 Email: peter@haystrup.dk Bygningskyndig Jan Jull Nielsen Classensgade 5, 1.tv. Telefon: 3538 8892 / 2014 9455 Email: jan@janjull.dk Amanda Brunbech Norsker Arendalsgade 8, 2.th. Telefon: 4162 6285 Email: amanda.norsker@gmail.com Claus Gammelby Hansen Lindenovsgade 17, 1.tv. Email: cgh@snirkel.dk Ivan Rod Carl Johans Gade 6, 2.th. Telefon: 2170 0858 Email: co.ivan.rod@gmail.com Kate Lefevre Schøtt Jensen Vordingborggade 6e, 2.sal, 23 Sommeradr.: Kircheinersvej 64 4500 Nykøbing Sj. Telefon: 3834 4320 / 5032 0433 Email: schoett@pc.dk Kirsten Bille Odensegade 26, st. Email: fotograf@kirstenbille.dk Formand Michael Thormann Slagelsegade 6, 4.sal Telefon: 2094 1178 Email: mt@ruko.dk Anders Gustav Svendsen Gl. Kongevej 123, 3.th. 1850 Frederiksberg C Telefon: 2261 6608 Email: svendsen@inbound.dk Lars Hedemark Slagelsegade 7, 3.tv. Telefon: 2757 0705 Email: lars.hedemark@hotmail.com Næstformand Allan Olsen Høje Gladsaxe 23, 4. mf. 2860 Søborg Telefon: - Email: tjallan6@hotmail.com Benedikte Sveigaard Vangede Bygade 72, 1.mf. 2820 Gentofte Telefon: 2621 3067 E:benedikte.sveigaard@hotmail.dk Stine Rothe c/o Birgitte Knudsen, Mågevej 1 2400 København NV Email: prinsessekilling@gmail.com Læs menighedsrådsreferaterne på: rosenvaengetssogn.dk > sognet > menighedsrådsreferater 23
Synes om os på facebook.com/rosenvaengetssogn og følg med gudstjenester, koncerter og aktiviteter i sognet rosenvaengetssogn.dk