Ådalskolen 02.09.07 side 1 Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Indledning. Evnen til at kommunikere er en vigtig del af danskundervisningen i folkeskolen og en menneskeret. Muligheden for at blive forstået giver større livskvalitet. 6.-8.kommunikationsklasse består af 6 elever med behov for hjælp til at kommunikere. Der anvendes tale, tegn til tale, kropssprog, mimik, forskellige talehjælpemidler i den daglige undervisning i klassen. Én elev bruger en computer med et taleprogram (Speaking Dynamically). Computeren er gammel, klodset og ustabil. Ved at få mulighed for at kommunikere med tale får eleven mulighed for at: - give udtryk for ønsker - give udtryk for følelser - kommentere det der sker - give udtryk for sin mening - blive mere synlig i andres bevidsthed - få flere og mere nuancerede sociale kontakter - få selvværd Forudsætninger: Eleven er i stand til at: - genkende boardmakersymboler - huske hvad der er på de tilgængelige felter - skabe kontakter til andre mennesker - svare relevant med computeren, når han bliver spurgt - huske hvad der er på ikke synlige sider Der er behov for: En computer der er let at transportere. Den skal helst kunne sættes fast på kørestol og rollator, og bruges ved klassebordet. Den skal kunne medbringes de steder eleven færdes. Den skal være stabil. Den skal have en passende størrelse, så der kan være mindst 8 felter af tilstrækkelig størrelse på skærmen uden at computeren bliver for stor. Der skal være så stor batterikapacitet, at computeren kan anvendes i længere tid uden brug af stikkontakt. Der skal være Speaking Dynamically på computeren. Der er behov for at de personer der omgiver eleven lærer at bruge computeren og programmet. Mål: - at eleven kan bruge talecomputeren mange (helst alle) steder i sin hverdag til at kommunikere med omgivelserne.
Ådalskolen 02.09.07 side 2 De næste sider er en uddybning af side 1 Lidt om baggrunden. En elev i klassen (8.kl.), her kaldet Ole, har ikke talesprog, men kommunikerer v.hj.a. mimik, enkelte ord, nogle TTT - tegn og talemaskiner. Ole har et stort indre sprog, hvilket viser sig ved hans store forståelse af det der siges rundt omkring ham. I de første 6 skoleår var Ole, sammen med to andre børn med kun lidt verbalt sprog, en del af en større klasse, hvor børnene havde vidt forskelligt funktionsniveau. Klassen blev opdelt i grupper i mange sammenhænge. Det gik op for os allerede i 1.kl., at Ole forstod mere end vi umiddelbart troede, da de voksne en dag sad og talte sammen. Vi talte om nogle aktiviteter, der skulle foregå udendørs. Bl.a. omtalte vi nogle stolper, der skulle hamres i jorden. Pludselig sad Ole og viste hammer-tegnet, selvom samtalen slet ikke var henvendt til ham. Ole havde en talekontakt (talebøf) til at bringe meddelelser frem og tilbage mellem skole og hjem. Ole har en tvillingebror - der ligeledes brugte talekontakt. En dag var der byttet om på de to kontakter, Ole sagde noget der handlede om broren og omvendt. Begge drenge lå flade af grin, de forstod udmærket det der blev sagt. Ole havde en mappe med billeder af børn og voksne, som han kunne udpege og vise tegn for. Ole havde et voldsomt temperament. Han slog, skreg og kunne finde på at bide, hvis noget gik ham imod. Det handlede også om ikke at blive forstået. Min tanke var, at man på lang sigt kunne arbejde hen mod, at Ole kunne udtrykke sine følelser v.hj.a. en talemaskine. Men vejen var lang. Vi begyndte at bruge en lidt større talemaskine med 8 felter (Tech talk). Med denne kunne Ole vælge hvilken aktivitet han ville have. Ole blev hurtigt god til at vælge med denne ved, at det blev taget alvorligt, når han trykkede på et felt, selvom det måske ikke lige var dette han havde ment. Eller hvis han valgte noget der var i brug - så blev der sagt; ja det vil du gerne, men det må vente der er en anden der bruger det lige nu, du må vælge noget andet. Der var flere forskellige sider med valgmuligheder, maskinen kunne indstilles til 8 lag. I 3.kl. begyndte vi at synge en sang om følelser. V.hj.a. en side der viste forskellige følelser kunne Ole (og andre) vælge hvilken følelse vi skulle synge et vers om. Når han havde valgt kiggede vi sammen i et spejl og forsøgte at lave mimik der passede til følelsen. I 4. (eller 5.) arbejdede andre i klassen med Trin for Trin, hvor der jo fokuseres meget på følelser. I Oles gruppe brugte vi Tech talken. De seks grundfølelser var afbilledet på felterne og børnene kunne så tale med om billederne fra Trin for Trin via talemaskinen. Vi prøvede at spille følelserne på en tromme, og også her viste Ole sin forståelse for de forskellige følelser. Senere har Ole fået en Go-talk. Det er en flad talemaskine på godt og vel A-4 størrelse. Den er nem at have med i skoletasken. På den kunne Ole selv vælge om han ville fortælle noget hjemmefra, fra skolen, fritidshjemmet eller aflastningen. Han kunne også sige sit navn og få andre ting. Der er 9 felter. Ole blev hurtigt god til at huske, hvad der var på de forskellige felter. Han kunne svare relevant, når man spurgte. Der har været særdeles god opbakning fra hjem, aflastning og fritidshjem til at bruge Go-talken. Ole kender Boardmaker symboler. Han har trænet genkendelse af dem via skemaet og vælgesiderne. Der har også været anvendt fotos.
Ådalskolen 02.09.07 side 3 Man kan tale med Ole om hvad det er der skal indtales. En gang var vi på besøg, hvor der var en hund. Han viste helt tydeligt, at der skulle indtales noget om den på talebøffen. Ole er en meget udadvendt dreng, der prøver at komme i kontakt med mange andre mennesker ved at henvende sig til dem med et højt Hej. Nu havde Ole mulighed for at have sin Go-talk med og sige lidt mere end hej. Jeg skal lige fortælle at jeg oplevede, at Ole kunne huske de forskellige sider til Tech-talken, som han brugte til at vælge med. V.hj.a. tegn og lyde bad han om at få en anden vælgeside, fordi den aktuelle ikke indeholdt det han ville. Ole kunne altså overskue / huske, at der var andre muligheder end den side han lige kunne se. På Go-talken er der fire lag med mulighed for at indtale de 9 felter. Problemet med begge disse maskiner, er at Ole ikke selv kan skifte side. Det er endda lidt besværligt for os andre rent manuelt. Fremtiden måtte altså være en computer med touchskærm og programmet Speaking Dynamically. Ole havde længe kunnet anvende touchskærm til at spille computerspil på en stationær computer i klassen. Han har ataksi og har svært ved at styre sine fingre finmotorisk. Men dette har han øvet sig på med mange finmotoriske opgaver, puslespil, stable klodser m.m., og han var således blevet i stand til ret præcist at ramme det, han ville på skærmen i forbindelse med et spil. I foråret 2005, da Ole gik i 5.kl. fik vi mulighed for at låne skolens talecomputer. Det er en View Sonic bærbar computer med løst tastatur og batteri. Den kan sættes på et stativ på hjul, så den kan transporteres med rundt på skolen. En anden elev på skolen har tidligere med stor succes anvendt denne computer, så Speaking Dynamically lå på den og der var også opbygget et system til den anden elev. Det viste sig hurtigt, at Ole ikke kunne overtage den anden elevs sider direkte. Felterne var alt for små og der var for mange til at han kunne overskue siderne. Ole og jeg måtte sammen udvikle det der passede til ham, men jeg kunne bruge idéerne. Det startede meget enkelt, men har efterhånden udviklet sig, som behovet er steget og som Ole er blevet i stand til at bruge og huske hvad der gemmer sig under billedfelterne. Ole kan ikke koncentrere sig om at øve siderne i en undervisningssituation kun med mig. Det er for kedeligt. Det skal foregå i en relevant sammenhæng, så han mærker det kan bruges. Jeg vil nu beskrive - talecomputeren og sidernes opbygning - hvordan vi arbejder - hvilke problemer vi stadig har - fremtidsperspektiver.
Ådalskolen 02.09.07 side 4 Oles talecomputer. View Sonic bærbar computer med touchskærm. Tastaturet er løst og kan således fjernes. Computeren kan sidde på et stativ med hjul og batteriet sidder ved siden af på stativet. En hjælper skal skubbe stativet mens Ole går i sin rollator. Computeren er en del år gammel med de mangler dette giver. Programmet Speaking Dynamically anvendes med symbolerne fra Boardmaker. Ole lærer hurtigt de nye symboler at kende. Der kan indtales sætninger, ord o.s.v. som aktiveres, når feltet berøres. Der er en forside med overordnede felter, der linker videre til under ordnede sider. Forsiden består af : Ska vi snakke Jeg vil gerne vælge noget Jeg er til morgensamling Vi skal spise Følelser Jeg siger til lykke Hvert felt linker så videre. F.eks. består siden med følelser af : Glad Ked af det Vred Overrasket Bange Væmmeligt Disse felter linker videre til en side der uddyber den enkelte følelse. Under vred er der således: Jeg er rigtig vred Det er så irriterende Jeg er rasende Der er for meget larm Du er skør Hvordan har du det Der er også en fortælleside, hvor Ole kan fortælle de sidste nye ting hjemmefra, fra skole, fritidshjem, aflastning m.m. På hver side er der mulighed for at linke til forsiden og til forrige side. Således arbejder vi: Ole bruger talecomputeren i klassen ved morgensamlingen og nogle gange ved mere fri aktivitet. Det meste af indlæringen er imidlertid foregået på gangen. Ole er meget motiveret for at bruge talecomputeren til at kommunikere med folk han kender eller lærer at kende. Vi forsøger at finde voksne der har tid til en lille samtale og Ole nyder det. Af og til lykkes det at tale med andre børn. Fortællesiden kan hurtigt laves om, så Ole siger det helt aktuelle. Det er muligt at indtale på stedet. Ole vælger selv hvad han vil sige, men for at lære ham mulighederne trykker jeg også og siger du kan også fortælle.. Eller når han bliver vred og vil slå så henter jeg talecomputeren, finder vred -siden frem og siger til Ole; du kan bare sige, at du er vred. Så trykker Ole helt vildt på alle de vrede udsagn og kommer til at grine af det. Det kan også hjælpe, hvis Ole ikke gider lave det vi skal i klassen. Så kan han med computeren sige øv det hader jeg, det løsner op og humøret vender.
Ådalskolen 02.09.07 side 5 Til morgensamlingen kan Ole nu sige hvilken dag det er og hvilke fag vi skal have. Jeg viser ham det og lader ham trykke skiftevis med mig. Jeg peger og siger; tryk her, det er mandag. Ole er mest motiveret for at bruge siderne om følelser. Han leger med dem i øjeblikket. D.v.s. han siger det, han synes er sjovt. F.eks. er det sjovt at sige en hel masse om at være overrasket selv om han ikke er det lige nu, eller ked af det. Når jeg synes det er nok, siger jeg; du kan jo bare gå tilbage til følelser - siden og vælge noget andet. Så viser jeg ham, at han kan skifte ved at trykke på feltet med forrige side. Han er lige begyndt på selv at skifte tilbage, når han sidder alene og snakker, og så vælge en anden følelse - side. Således skal han lære at bevæge sig rundt på de forskellige sider ved at trykke sig tilbage til forrige eller til forsiden. Det kræver at han har et billede i sit hoved af sidernes opbygning. Det kommer kun ved at bruge talecomputeren hele tiden og have mulighed for at øve sig. Når der skal laves noget om, skal det være i samråd med Ole, så han kan følge med. Problemer Andre børn synes det er rigtig spændende og vil gerne i kontakt med Ole. De har dog ikke altid tålmodighed til at vente til Ole får trykket sig frem til det han vil. Tekniske vanskeligheder med at få computeren til at virke har forsinket processen meget. Ole er meget ihærdig. Selvom man skal trykke flere gange samme sted for at få feltet til at reagere, kan han gøre det og få det rigtige frem. Felterne kan ikke være mindre end de er nu p.g.a. Oles synshandicap og ataksi. Der er således kun plads til 6 felter på skærmen af gangen. Brugen af talecomputeren er i øjeblikket for afhængig af én person, fordi computeren er svær at få til at fungere. Fremtid Mere kommunikation med andre børn Mulighed for at have talecomputeren med mange steder - fritidshjem, hjem, aflastning, på ture. Den skal være lettere at transportere og fungere meget mere stabilt. Det vil være godt med en computer med en lidt større skærm, så der kan være mindst 8 felter. Det vil Ole sagtens kunne overskue og det giver flere muligheder. Undervisning af de personer der omgiver Ole de forskellige steder, således at andre kan hjælpe Ole med brugen og indtale nyt, hvor der er behov for det. Ole skal lære at give udtryk for hvordan han har det v.hj.a. computeren. Han skal have mulighed for at være fræk og sige ting som andre børn kan. Bente Jensen Ådalskolen Eriksvej 4 4100 RIngsted