Fra Taylorpolynomier til wavelets

Relaterede dokumenter
Wavelet Analyse. Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet

Polynomier. Frank Villa. 26. marts 2012

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Differential- regning

Differential- regning

Mere om differentiabilitet

Differentialregning. Ib Michelsen

Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Taylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Fredag den 12. december Kl HFE083-MAB

Kom i gang-opgaver til differentialregning

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

Tallet π er irrationalt Jens Siegstad

Archimedes Princip. Frank Nasser. 12. april 2011

Newton-Raphsons metode

Polynomiumsbrøker og asymptoter

Projekt 7.9 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Differentialregning Infinitesimalregning

Eksempler på problemløsning med differentialregning

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16

En differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby

Noter om opgaver i diskret matematik, Kirsten Rosenkilde, Maj Diskret matematik

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension

STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER

Funktion af flere variable

Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder

MATEMATIK B. Videooversigt

Supplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at

Pythagoras Sætning. Frank Nasser. 20. april 2011

Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012

Fraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Taylor-polynomier. John V Petersen

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Undervisningsbeskrivelse

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

Om begrebet relation

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 9. december 2011 kl stx113-mat/a

Undervisningsbeskrivelse

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Kaos og fraktaler i dynamiske systemer. Bodil Branner Institut for Matematik Danmarks Teniske Universitet (DTU)

Undervisningsbeskrivelse

Ugesedler til sommerkursus

Noter om primtal. Erik Olsen

Matematik B. Studentereksamen

Undervisningsbeskrivelse

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt

Differentiabilitet. f(h) = f(x 0 +h) f(x 0 ). y = f(x) f(h) df(h) Figur 1: Tangent, tilvækst og differential. lim. df(h) = f (x 0 )h.

Pointen med Funktioner

Tema: Kvadrattal og matematiske mønstre:

Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel

Graph brugermanual til matematik C

Integralregning Infinitesimalregning

Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel

Medicinsk billeddannelse

Numeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ MATEMATIK B-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt Kl STXB-MATHIT

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen november Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg

Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable

Matematik A. Studentereksamen

Mike Vandal Auerbach. Differentialregning (2) (1)

Lineære sammenhænge, residualplot og regression

Transkript:

Fra Taylorpolynomier til wavelets Ole Christensen DTU Matematik Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Ole.Christensen@mat.dtu.dk (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 1 / 27

Plan for foredraget Personlig introduktion Kontinuitet, differentiabilitet Tangenter og Taylorpolynomier af højere grad. 5 5 0 0 0.5 1.0 1.5 2.0 0 0 0.5 1.0 1.5 2.0 Wavelets - forbrydernes skræk. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 2 / 27

Personlig introduktion Født 1966 Student 1985 (Århus Katedralskole) Cand.scient 1990 (Århus Universitet) Ph.D. 1993 (Århus Universitet) Dr.scient 2002 (Århus Universitet/DTU) Undervisningsansvarlig, DTU Matematik, fra 2008 Leder af forskningsgruppen i Anvendt Funktionalanalyse, DTU, fra 2009 Professor 2010 (DTU) Har boet i Frankrig, USA, Østrig Lange forskningsophold i Kina, Korea, Argentina, Singapore,... (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 3 / 27

Funktionsteori En funktion f : A B er en forskrift, der til hvert element i mængden A knytter et element i mængden B. F.eks. f(x) = x 2, x R. En funktion f er kontinuert i et punkt x 0 hvis grafen for funktionen ikke springer i x 0. 1 K1 0 1 2 3 (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 4 / 27

Eksempel på funktion der ikke er kontinuert: 1.0 0.5 K4 K2 0 2 4 6 (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 5 / 27

Differentialregning Differentialkvotienten for en funktion f i et punkt x 0 betegnes f (x 0 ). Tangenten for en funktion f i punktet (x 0, f(x 0 )) er givet ved y = f(x 0 ) + f (x 0 )(x x 0 ). (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 6 / 27

Differentialregning Differentialkvotienten for en funktion f i et punkt x 0 betegnes f (x 0 ). Tangenten for en funktion f i punktet (x 0, f(x 0 )) er givet ved y = f(x 0 ) + f (x 0 )(x x 0 ). Det ønskes at tangenten giver en god tilnærmelse til f(x) for x tæt på x 0. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 6 / 27

Differentialregning Differentialkvotienten for en funktion f i et punkt x 0 betegnes f (x 0 ). Tangenten for en funktion f i punktet (x 0, f(x 0 )) er givet ved y = f(x 0 ) + f (x 0 )(x x 0 ). Det ønskes at tangenten giver en god tilnærmelse til f(x) for x tæt på x 0. 1 K5.0 K2.5 0 2.5 5.0 K1 (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 6 / 27

Differentialregning Differentialkvotienten for en funktion f i et punkt x 0 betegnes f (x 0 ). Tangenten for en funktion f i punktet (x 0, f(x 0 )) er givet ved y = f(x 0 ) + f (x 0 )(x x 0 ). Det ønskes at tangenten giver en god tilnærmelse til f(x) for x tæt på x 0. 1 1 K5.0 K2.5 0 2.5 5.0 K5.0 K2.5 0 2.5 5.0 K1 K1 (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 6 / 27

Differentialregning Differentialkvotienten for en funktion f i et punkt x 0 betegnes f (x 0 ). Tangenten for en funktion f i punktet (x 0, f(x 0 )) er givet ved y = f(x 0 ) + f (x 0 )(x x 0 ). Det ønskes at tangenten giver en god tilnærmelse til f(x) for x tæt på x 0. 1 1 1 K5.0 K2.5 0 2.5 5.0 K5.0 K2.5 0 2.5 5.0 K5.0 K2.5 0 2.5 5.0 K1 K1 K1 (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 6 / 27

Differentialregning Differentialkvotienten for en funktion f i et punkt x 0 betegnes f (x 0 ). Tangenten for en funktion f i punktet (x 0, f(x 0 )) er givet ved y = f(x 0 ) + f (x 0 )(x x 0 ). Det ønskes at tangenten giver en god tilnærmelse til f(x) for x tæt på x 0. 1 1 1 K5.0 K2.5 0 2.5 5.0 K5.0 K2.5 0 2.5 5.0 K5.0 K2.5 0 2.5 5.0 K1 K1 K1 Tangenten giver ikke altid en god tilnærmelse! (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 6 / 27

Weierstrass sætning Antag at funktionen f : [a, b] R er kontinuert. Så findes for ethvert ǫ > 0 et polynomium P således at f(x) ǫ P(x) f(x) + ǫ for alle x [a, b]. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 7 / 27

Weierstrass sætning Antag at funktionen f : [a, b] R er kontinuert. Så findes for ethvert ǫ > 0 et polynomium P således at f(x) ǫ P(x) f(x) + ǫ for alle x [a, b]. Fortolkning? (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 7 / 27

Weierstrass sætning Antag at funktionen f : [a, b] R er kontinuert. Så findes for ethvert ǫ > 0 et polynomium P således at Fortolkning? f(x) ǫ P(x) f(x) + ǫ for alle x [a, b]. For enhver kontinuert funktion kan man finde et polynomium der er så tæt på funktionen som man måtte ønske. 2.5 0 2 4 6 K2.5 (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 7 / 27

Weierstrass sætning Antag at funktionen f : [a, b] R er kontinuert. Så findes for ethvert ǫ > 0 et polynomium P således at Fortolkning? f(x) ǫ P(x) f(x) + ǫ for alle x [a, b]. For enhver kontinuert funktion kan man finde et polynomium der er så tæt på funktionen som man måtte ønske. 5 2.5 0 2 4 6 0 2 4 6 K2.5 (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 7 / 27

Weierstrass sætning Antag at funktionen f : [a, b] R er kontinuert. Så findes for ethvert ǫ > 0 et polynomium P således at Fortolkning? f(x) ǫ P(x) f(x) + ǫ for alle x [a, b]. For enhver kontinuert funktion kan man finde et polynomium der er så tæt på funktionen som man måtte ønske. 5 5 2.5 0 2 4 6 0 2 4 6 0 2 4 6 K2.5 (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 7 / 27

Weierstrass sætning Antag at funktionen f : [a, b] R er kontinuert. Så findes for ethvert ǫ > 0 et polynomium P således at Fortolkning? f(x) ǫ P(x) f(x) + ǫ for alle x [a, b]. For enhver kontinuert funktion kan man finde et polynomium der er så tæt på funktionen som man måtte ønske. 5 5 The word "alone" 2.5 0.6 0.4 0 2 4 6 0 2 4 6 0 2 4 6 f(t) 0.2 0 0.2 K2.5 0.4 0 0.05 0.1 0.15 0.2 0.25 0.3 Time [sec] (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 7 / 27

Under ekstra antagelser: Man kan vælge polynomiet P på formen P(x) = f(x 0 ) + f (x 0 )(x x 0 ) + f (x 0 ) (x x 0 ) 2 2! + f (x 0 ) (x x 0 ) 3 3! + + f (N) (x 0 ) (x x 0 ) N. N! (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 8 / 27

Under ekstra antagelser: Man kan vælge polynomiet P på formen P(x) = f(x 0 ) + f (x 0 )(x x 0 ) + f (x 0 ) (x x 0 ) 2 2! + f (x 0 ) (x x 0 ) 3 3! + + f (N) (x 0 ) (x x 0 ) N. N! Hvilken funktion f har du lyst til at regne på? (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 8 / 27

Eksempel For f(x) = e x er f (x) = f (x) = = e x. For x 0 = 0 fås P(x) = 1 + x + 1 2 x2 + 1 3! x3 + + 1 N! xn. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 9 / 27

Wavelets - forbrydernes skræk (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 10 / 27

Digitale sort-hvid billeder Et digitalt billede består af et antal små kvadrater - såkaldte pixels. F.eks. 256 256 pixels. Til hver pixel knyttes en gråtone på en skala f.eks. fra 0 til 100, der angiver farvenuancen det pågældende sted. F.eks.: 0: helt hvid 100: helt sort Talparrene bestående af en nummerering af de enkelte pixels og angivelse af den tilhørende farvenuance giver en komplet beskrivelse af billedet. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 11 / 27

Eksempel 100 80 60 40 20 0 0 0.2 0.4 0.6 0.8 1.0 Pixelværdier i første række: (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 12 / 27

Hvad koster det at lagre data? Datamængden til beskrivelse af et billede afhænger af pixelstørrelsen: Med 256 256 pixels beskrives et billede af 65.536 talpar; Med 1024 1024 pixels beskrives et billede af 1.048.576 talpar. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 13 / 27

Hvad koster det at lagre data? Datamængden til beskrivelse af et billede afhænger af pixelstørrelsen: Med 256 256 pixels beskrives et billede af 65.536 talpar; Med 1024 1024 pixels beskrives et billede af 1.048.576 talpar. Når sidelængden i hver pixel reduceres med en faktor 4, øges datamængden med en faktor 16! Dyrt at lagre billeder i høj opløsning! At lagre et billede i god kvalitet koster ca. 13 Mb. En CD-ROM kan lagre ca. 60 billeder i god kvalitet. Ok til husbehov! Metoden er ikke brugbar til store mængder billeder! (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 13 / 27

Historien om FBI FBI gemte før 1995 fingeraftryk for 30 millioner personer i papirform. FBI ønskede at omlægge arkivet på elektronisk form, men datamængden var umiddelbart for stor. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 14 / 27

Historien om FBI FBI gemte før 1995 fingeraftryk for 30 millioner personer i papirform. FBI ønskede at omlægge arkivet på elektronisk form, men datamængden var umiddelbart for stor. Løsning: Komprimering af datamængden! (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 14 / 27

Hvorfor virker det? (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 15 / 27

Hvorfor virker det? Den første række i hunden beskrives af 256 talpar - men kan faktisk beskrives ved blot 4! Teknisk forstålse af metoden kræver avanceret matematik. Vi beskriver den simplest mulige udgave af metoden for et talsæt bestående af 8 tal. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 15 / 27

Eksempel Vi betragter følgende tal: 56 40 8 24 48 48 40 16 Tallene opfattes som en serie på fire talpar, hvert indeholdende to tal: (56,40), (8,24), (48,48), (40,16) Hvert talpar erstatter vi af to nye tal, nemlig 1) gennemsnittet af de givne tal; 2) forskellen mellem det første tal i parret og den fundne gennemsnitsværdi. I formelsprog: hvert talpar (a, b) er blevet erstattet af et nyt talpar (g, d) givet ved g = a + b 2, d = a a + b 2. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 16 / 27

Eksempel, fortsat Det første talpar i det givne talsæt består af tallene 56 og 40; ovenstående procedure giver os Gennemsnitsværdien er 56+40 2 = 48 Forskelsværdien er 56 48 = 8. Ved at udføre denne process på alle fire talpar bliver tabellen 56 40 8 24 48 48 40 16 omformet til Gennemsnit: Forskelle: 48 16 48 28 8-8 0 12 (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 17 / 27

Eksempel, fortsat Tallene g = a+b 2, d = a a+b 2 i tabellen 48 16 48 28 8-8 0 12 indeholder samme information som de oprindelige tal 56 40 8 24 48 48 40 16 Thi: vi kan komme tilbage til de oprindelige tal via inversion, Man taler om rekonstruktion. a = g + d, b = g d. Uklart hvad der er vundet ved omformningen! Vi gemmer spørgsmålet og gentager processen: (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 18 / 27

Eksempel, fortsat Givet tabel: 56 40 8 24 48 48 40 16 Første anvendelse af metoden: 48 16 48 28 8-8 0 12 Metoden anvendes igen, men kun på de 4 gennemsnitstal: 32 38 16 10 8-8 0 12 Metoden anvendes igen, men kun på de 2 gennemsnitstal: 35-3 16 10 8-8 0 12 Man kan regne frem og tilbage mellem disse fire tabeller! (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 19 / 27

Komprimeringsteknik Tal numerisk under 4 erstattes af nul (thresholding): dvs. tabellen 35-3 16 10 8-8 0 12 erstattes af 35 0 16 10 8-8 0 12 Inversion i 3 skridt (oprindelige talsæt i anden række): 59 43 11 27 45 45 37 13 56 40 8 24 48 48 40 16 Tallene ligger tæt på vores oprindelige talsæt. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 20 / 27

Komprimeringsteknik Grovere threshold - smid tal under 9 væk: tabellen 35-3 16 10 8-8 0 12 erstattes af 35 0 16 10 0 0 0 12 Inversion i 3 skridt (oprindelige talsæt i anden række) : 51 51 19 19 45 45 37 13 56 40 8 24 48 48 40 16 De nye tal er i mange sammenhænge en acceptabel tilnærmelse. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 21 / 27

Komprimeringsteknik 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 1 2 3 4 5 6 7 8 1 2 3 4 5 6 7 8 Første figur viser det originale signal nederst, og rekonstruktionen med thresholding ved 4 øverst. Anden figur viser det originale signal, og rekonstruktionen med thresholding ved 9. Talfølgen opnået ved rekonstruktion med thresholding ved 9 er i mange tilfælde en acceptabel tilnærmelse til det oprindelige talsæt. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 22 / 27

Komprimeringsteknik Nøgle til besparelsen: det tager væsentligt mindre dataplads at lagre talsæt, hvor der optræder mange nuller. I regneeksemplet: nok at bekymre sig om de fire tal 35, 16, 10, 12 i stedet for otte tal. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 23 / 27

Komprimeringsteknik Nøgle til besparelsen: det tager væsentligt mindre dataplads at lagre talsæt, hvor der optræder mange nuller. I regneeksemplet: nok at bekymre sig om de fire tal 35, 16, 10, 12 i stedet for otte tal. Kan man regne med en væsentlig reduktion i datamængden for talsæt stammende fra naturlige billeder? (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 23 / 27

Komprimeringsteknik Nøgle til besparelsen: det tager væsentligt mindre dataplads at lagre talsæt, hvor der optræder mange nuller. I regneeksemplet: nok at bekymre sig om de fire tal 35, 16, 10, 12 i stedet for otte tal. Kan man regne med en væsentlig reduktion i datamængden for talsæt stammende fra naturlige billeder? Ja! (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 23 / 27

Tilbage til FBI (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 24 / 27

Tilbage til FBI Originalt fingeraftryk, og den komprimerede udgave. For FBI: et fingeraftryk kan lagres på 1 Mb i stedet for 13 Mb, uden kvalitetsforringelse! (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 24 / 27

Tilbage til FBI Originalt fingeraftryk, og den komprimerede udgave. For FBI: et fingeraftryk kan lagres på 1 Mb i stedet for 13 Mb, uden kvalitetsforringelse! Virker det? (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 24 / 27

Tilbage til FBI Originalt fingeraftryk, og den komprimerede udgave. For FBI: et fingeraftryk kan lagres på 1 Mb i stedet for 13 Mb, uden kvalitetsforringelse! Virker det? Første år efter at metoden blev indført opklarede FBI 800 henlagte sager fra arkivet, herunder 50 mordsager. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 24 / 27

Andre anvendelser Irisgenkendelse; Wavelets indgår i JPEG2000 (international standard for billedkompression); Videotransmission; Komprimering af musik (MP3-afspillere); Støjreduktion; (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 25 / 27

En mere matematisk beskrivelse Signalet f repræsenteres som en uendelig sum af funktioner: f(x) = f,χ [0,1[ χ [0,1[ (x) + 2 j 1 f,ψ j,n ψ j,n (x). j=0 n=0 Leddet f,χ [0,1[ χ [0,1[ (x) er første approksimation til f Jo flere led der medtages i den uendelige sum, jo bedre tilnærmelse opnås. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 26 / 27

En mere matematisk beskrivelse Signalet f repræsenteres som en uendelig sum af funktioner: f(x) = f,χ [0,1[ χ [0,1[ (x) + 2 j 1 f,ψ j,n ψ j,n (x). j=0 n=0 Leddet f,χ [0,1[ χ [0,1[ (x) er første approksimation til f Jo flere led der medtages i den uendelige sum, jo bedre tilnærmelse opnås. Matematik 1: symbolet, i specielt tilfælde (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 26 / 27

En mere matematisk beskrivelse Signalet f repræsenteres som en uendelig sum af funktioner: f(x) = f,χ [0,1[ χ [0,1[ (x) + 2 j 1 f,ψ j,n ψ j,n (x). j=0 n=0 Leddet f,χ [0,1[ χ [0,1[ (x) er første approksimation til f Jo flere led der medtages i den uendelige sum, jo bedre tilnærmelse opnås. Matematik 1: symbolet, i specielt tilfælde Matematik 2 (3.semester): uendelige summer (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 26 / 27

En mere matematisk beskrivelse Signalet f repræsenteres som en uendelig sum af funktioner: f(x) = f,χ [0,1[ χ [0,1[ (x) + 2 j 1 f,ψ j,n ψ j,n (x). j=0 n=0 Leddet f,χ [0,1[ χ [0,1[ (x) er første approksimation til f Jo flere led der medtages i den uendelige sum, jo bedre tilnærmelse opnås. Matematik 1: symbolet, i specielt tilfælde Matematik 2 (3.semester): uendelige summer Matematik 4 (4.semester, valgfrit): symbolet, i det generelle tilfælde, betydning af χ [0,1[, ψ j,n (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 26 / 27

En mere matematisk beskrivelse Signalet f repræsenteres som en uendelig sum af funktioner: f(x) = f,χ [0,1[ χ [0,1[ (x) + 2 j 1 f,ψ j,n ψ j,n (x). j=0 n=0 Leddet f,χ [0,1[ χ [0,1[ (x) er første approksimation til f Jo flere led der medtages i den uendelige sum, jo bedre tilnærmelse opnås. Matematik 1: symbolet, i specielt tilfælde Matematik 2 (3.semester): uendelige summer Matematik 4 (4.semester, valgfrit): symbolet, i det generelle tilfælde, betydning af χ [0,1[, ψ j,n Masterkursus 01716 (7.semester): fuld beskrivelse af waveletteori. (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 26 / 27

Interesseret i at studere matematik? Check internetsiden www.bliv-matematiker.nu (DTU Matematik) Gymnasieforedrag 27 / 27