De unges overgang fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem

Opgaveløser: ST1873, ST1889 Hold: September 2007 Opgavetype: Bachelorprojekt Studieenhed: 7. Måned og år: Januar 2011 Vejleder: Lise Bjerre Christensen Anslag: 83.932 De unges overgang fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem Denne opgave er udarbejdet af en gruppe studerende ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted. Opgaven er til udtryk for de studerendes egne synspunkter, som ikke nødvendigvis deles med skolens. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med tilladelse fra forfatterne.

Forord Vi er to sygeplejestuderende, der har valgt at være med i et pilotprojekt indenfor Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje. Pilotprojektet har som formål at bidrage til udvikling og styrke det faglige felt indenfor psykiatrien, ved at give inspiration og engagement til bacheloropgaven. Hensigten med projektet er at skabe et større bånd mellem psykiatrien og studerende i de regionale uddannelsesinstitutioner, så det bliver nemmere at se problemstillinger, udvikle de kompetencer til systematisk udviklingsarbejde og for at fremme rekrutteringen til at arbejde ude i psykiatrien. Vi vil gerne sige tusind tak til vores to kliniske vejledere for to dejlige uger i klinisk valgfripraktik i socialpsykiatrien, som har dannet udgangspunkt til vores bachelorprojekt, og som har bidraget med kliniske erfaringer til denne opgave. Derudover siger vi tusind tak til vores vejleder, som har guidet os igennem denne bacheloropgave med viden og erfaringer indenfor empirisk undersøgelse. Og en evigt taknemlighed til interviewere, der har stillet op til vores bachelorprojekt, som har gjort det muligt, at opgaven har blevet til en helhed.

Resumé For at besvare vores problemformulering: Hvordan oplever de unge mennesker med en psykisk lidelse overgangen fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem set i forhold til recovery?, bygger bachelorprojektet på en empirisk undersøgelse. Der er brugt kvalitativ semistruktureret interview med hermeneutisk tilgang, hvor tre tidligere beboere fra et socialpsykiatrisk bosted har ladt sig interviewe. Baggrunden for netop denne problemstilling har dannet udgangspunkt ud fra praktiske erfaringer fra socialpsykiatrien, hvor de unge mennesker med en psykisk lidelse fra et socialpsykiatrisk bosted fandt overgangen til eget hjem skræmmende. Formålet med denne undersøgelse er at belyse og afklare ovennævnte problemformulering ved at undersøge livet i og efter transitionen. Så psykisk lidende får den bedst mulige transition til eget hjem i forhold til recovery. Vores målgruppe i denne undersøgelse er unge mennesker i alderen 20-30 år, og derfor har informanterne været under og omkring 30 år. Vi har inddraget recovery og transitionsteorierne, som danner vores for forståelse for opgavens udarbejdelse af undersøgelsen. Resultaterne i undersøgelsen viser, at støtte fra familie, professionelle og andre er essentielt for både recovery og transitionsprocesserne. Derudover fremkommer det, at håbet har en betydning for støtten i recovery processen. I forhold til transitionen viser undersøgelsen, at forvirringen giver ambivalens, da den både har en positiv og negativ betydning for transitionen. Yderligere beskriver informanterne i interviewene vigtigheden af struktur i hverdagen og dens indflydelse på deres transitionsproces og recovery rejse. Det fremhæves desuden, at viden på området er vigtigt, samt at transition og recovery processerne er individuelle og skal tilpasses det enkelte menneske. Samtidig viser resultaterne, at nogle af de tidligere beboere på det socialpsykiatriske bosted er kommet sig efter overgangen.

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Problembeskrivelse... 1 2.1 Transitionsteori... 4 2.2 Recovery... 6 3. Problemafgrænsning... 8 4. Problemformulering... 9 5. Formål og målgrupper... 9 6. Litteratursøgning... 10 7. Metodebeskrivelse... 10 7. 1 Videnskabeligt perspektiv... 10 7.1.1 Hermeneutikken... 11 7.1.2 Fænomenologi... 12 7.2 Kvalitativt interview... 13 7.3 Forskningsspørgsmål... 13 7.4 Interviewguide... 14 7.5 Udvælgelse af informanter... 15 7.6 Juridiske og etiske overvejelser... 16 7.7 Praktiske overvejelser før gennemførelsen af interviewet... 18 7.8 Transskription... 19 7. 9 Analysens design... 20 7.9.1 Meningskondensering og kodning... 20 8. Analyse af data... 21 8.1 Forberedelserne til transitionen (Stinne Engholm)... 21 8.1.1 Diskussion af forberedelserne til transitionen... 22 8.2 Selvstændighed og alene... 23 8.2.1 Diskussion af selvstændighed/alene... 24 8.3 Forbedringer... 25

8.3.1 Diskussion af forbedringer... 26 8.4 Efter udflytningen (Aina Skjefrås)... 27 8.4.1 Diskussion af efter udflytningen... 27 8.5 Hverdagen... 28 8.5.1 Diskussion hverdagen... 29 8.6 Netværk og støtte... 29 8.6.1 Diskussion af netværk og støtte... 31 8.7 Fremtidsudsigter... 31 8.7.1 Diskussion af fremtidsudsigter... 31 8.8 Gode råd til beboere og personalet... 32 8.8.1 Diskussion af gode råd til beboere og personalet... 33 9. Konklusion... 33 10. Metode kritik... 35 11. Perspektivering... 36 12. Referenceliste... 38 12.1 Bøger... 38 12.2 Artikler... 39 12. 3 Love... 39 12. 4 Internetadresser... 39 13. Baggrundslitteratur... 40 13.1 Bøger... 40 13.2 Artikler... 43 14. Bilagsfortegnelse... 44

1. Indledning I forbindelse med pilotprojektet Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje, som denne opgave udspringer fra, har vi i vores bacheloropgave været omkring emnet, hvordan unge mennesker med en psykisk lidelse 1 oplever overgangen fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem set i forhold til recovery. Som baggrund for denne opgave, har vi udarbejdet en empirisk undersøgelse af tre tidligere beboere på et socialpsykiatrisk bosted. Vi har valgt kvalitativt interview med en primær hermeneutisk tilgang, for at bidrage med mest erfaringer og viden som mulig på området omkring transitionen i forhold til recovery. Derudover har vi brugt den fænomenologiske tilgang, som er med til at holde os åbne overfor informationerne som de tidligere beboere fortæller. Udgangspunktet i denne undersøgelse kommer fra praktiske erfaringer på et socialpsykiatrisk bosted, hvor vi bl.a. så en masse områder, hvor recovery fungerede, såsom redskaber i hverdagen til at håndtere lidelserne. Derudover så vi, at hverdagen generelt fungerede for beboerne på bostedet på trods af vanskelighederne. Disse observationer gjorde os bevidste omkring bostedets brug af recovery begrebet virkede optimalt. Men ét område var problematisk, da beboerne oplevede overgangen til eget hjem som skræmmende. Dette område fandt vi meget vigtigt for beboerne, hvilket er grunden til, at vi vil belyse dette område for at kunne bidrage med at udvikle den psykiatriske sygepleje på det socialpsykiatriske bosted. Det handler også meget om at lette overgangen til eget hjem for de unge psykisk lidende. Samtidig er det interessant at belyse områder, hvor der fremtræder problemer, som er med til at forringe psykiatrien. Derfor har det vækket vores interesse for at afklare ét af disse problemer, så vi som kommende sygeplejerske kan videreudvikle sygeplejen for mennesker med en psykisk lidelse. Som følge deraf er udarbejdelsen af denne undersøgelse med til at give eksempler på forbedringer i psykiatrien, og områder der kan videreudvikles. 2. Problembeskrivelse Vi har under praktik i socialpsykiatrien stiftet bekendtskab med recovery, at komme sig, på et konkret bosted, hvilket er et bosted efter 107 i serviceloven, som omhandler 1 Psykisk lidende er blevet brugt gennem hele opgaven som en betegnelse på et menneske med en psykisk sygdom samt sindslidende. 1

midlertidige bosteder (Indenrigs- og socialministeriet 2008). Det er primært unge mennesker, der bor på bostedet, som hører ind under voksenpsykiatrien. Da vi i vores praktik stiftede bekendtskab med bostedet, fandt vi ud af, at de psykisk lidende og personalet brugte recovery aspektet som et arbejdsredskab. Vi observerede, at elementer af recovery begrebet blev anvendt som grundsten i deres arbejde. Interessen for recovery begrebet er stor både internationalt og nationalt (Jensen et al. 2004 s. 21), hvilket er understøttet af det socialpsykiatriske bosted, hvor vi har været i praktik. Yderligere har vi lært, at recovery er med til at skabe en ny og åben dialog, som giver mulighed for, hvordan vi kan forstå det psykosociale handicap (Ibid. s. 21). Desuden nævner regeringen (2009 s. 5) i deres rapport, at socialpsykiatrien bør medtænke recovery begrebet i deres arbejde. Dette er med til at understøtte vigtigheden af begrebets betydning for en person med en psykisk lidelse. Endvidere nævnes det af Wilken og Hollander (2008 s. 41), at det er vigtigt for en person med psykisk lidelse at få støtte i deres recovery proces, hvilket underbygger vigtigheden af begrebets betydning. På disse grundlag har vi fundet ud af, at recovery aspektet er vigtigt at arbejde videre med i opgaven. Vi har yderligere i vores praktik observeret, at de trygge rammer som bostedet gav beboerne, er vigtige funktioner for at afspejle samfundet. Dette kunne ses ved forskellige arbejdsopgaver såsom pedelarbejde, kontorjobs, madlavningsopgaver og rengøringsarbejde, som blev varetaget af beboerne sammen med personalet. I praktikperioden spurgte vi nogle af beboerne om der var nogle problemer i forhold til dét at komme sig på bostedet. Men beboerne fandt ikke recovery på selve bostedet problematisk, hvilket vi også observerede, men de fandt overgangen fra bostedet til eget hjem meget skræmmende. Grunden til at overgangen skræmmer dem er, at beboerne ikke helt ved, hvad der venter dem. Derudover er beboerne meget glade for de trygge rammer, som bostedet giver, og tanken om at skulle flytte derfra, skræmmer dem. På verdensplan er der interesse for psykiatrien, hvilket ses på World Health Organizations (WHO) europæiske hjemmeside, hvoraf det fremgår, at 27 procent af den voksne befolkning, hvilket vil sige i alderen 18 65 år, har oplevet en eller anden form for psykisk lidelse indenfor det sidste år (WHO 2010). 2

Ikke bare på verdensbasis er der interesse for psykiatrien, men i Danmark har regeringen udarbejdet nationale mål og strategier for folkesundheden fra 2002 til 2010, som bl.a. omtaler, at psykiske sygdomme er årsagen til en 1/5 af alle sengedage og 1/3 af alle helbredsbetingede førtidspensioner. Derudover fremgår det, at psykiske sygdomme er på listen over de 8 største folkesygdomme i Danmark (Regeringen 2002 s. 32, 47). Vi synes, det er omfattende tal og er overraskede over antallet af mennesker, der er berørt af psykiske lidelser på verdensbasis og i Danmark. Andelen af helbredsbetingede førtidspensioner er meget høj, og vi har observeret, at mange på bostedet havde førtidspension på grund af deres lidelser. På grund af tallene fra WHO og andelen af helbredsbetingede førtidspensioner er vores interesse og relevansen for at lave en undersøgelse steget. I Danmark har regeringen fremlagt en handleplan med henblik på at forbedre og styrke forskellige områder i sundhedsvæsnet herunder psykiatrien. I rapporten omtales det, at overgangen til en almindelig hverdag fra psykiatrien kan være svær for mennesker med en psykisk lidelse. Yderligere nævnes det, at nogle mennesker føler, at systemet ikke fungerer optimalt. Endvidere oplever nogle at gå fra den sekundære til den primære sektor for derefter at gå tilbage til den sekundære sektor indenfor få år (Regeringen, 2009 s. 5-13), hvilket stemmer overens med vores erfaringer i socialpsykiatrien. Ud fra dette ønsker vi at sætte fokus på regeringens målsætning omkring hensigtsmæssige udskrivelser. Der er sammenhæng mellem regeringens målsætning (ibid. 5-13) og den overgang som beboere på socialpsykiatriske bosted står overfor, da regeringen ønsker fokus på udskrivelse. Derfor ønsker vi, at beskæftige os med området omkring overgangen til eget hjem. Derudover fokuserer rapporten på udvikling, så mennesker med en psykisk lidelse kan bo i eget hjem (Regeringen, 2009 s. 5-13, 18). Udviklingen vil kunne klargøre og muligvis løse nogle forskellige problemstillinger indenfor psykiatrien, hvilket evt. vil kunne hjælpe beboerne på det socialpsykiatriske bosted. Desuden er der lavet undersøgelsesmateriale fra et socialpsykiatrisk bosted omkring overgangen, men ikke fyldestgørende. I undersøgelsen kommer det frem, at udflytningen har været de interviewedes eget valg. De, som blev interviewet kunne fortælle, at ensomheden og stilheden var meget overraskende efter udflytningen. På grund af savnet af den gode støtte som bostedet gav, ønskede en person at flytte tilbage til bostedet. En anden person havde en god overgang efter flytningen med lidt støtte fra bostedet i form af kontakt 3

for at snakke om, hvordan det gik (Jørgensen 2006 s. 4-23). Undersøgelsesrapporten nævner ikke noget omkring, hvordan de adspurgte har det, efter de var kommet i eget hjem eller hvordan overgangen fra et socialpsykiatrisk bosted er i forhold til recovery. Der blev desuden heller ikke nævnt noget omkring sygeplejerskernes funktioner. Dette har styrket vores interesse for at undersøge det socialpsykiatriske bosted yderligere med fokus på overgangen. Vi har endvidere fundet et kandidatspeciale af Rossen (2008 s.1-69), som er et kvalitativt studie, hvor hun undersøger de depressive menneskers oplevelser af overgangen fra et psykiatrisk hospital til eget hjem. I specialet beskriver hun, hvordan sygeplejerskerne kan hjælpe depressive mennesker i overgangen. Her nævner hun bl.a. at der er nogle kritiske punkter i overgangen, der primær omhandler mangel på støtte. Derudover skriver Rossen, at psykiatrienheden skulle være den styrende for den nødvendige støtte i overgangen. Rossens speciale omkring overgangen til eget hjem, har inspireret os til at fokusere yderligere på overgangen i dette bachelorprojekt. Litteraturstudier viser, at der er et behov for at indarbejde brugerens viden og erfaringer med psykiske lidelser i planlægning af omsorgen af psykiske lidende i sundhedsvæsnet (Reynolds et al. 2004 s. 83). Siden dette også er et arbejdsområde for sygeplejersker, er det relevant at belyse området i denne opgave. Overgang optræder ikke på dansk som begreb. I stedet vil begrebet transition fremover blive brugt i opgaven, da man på engelsk har transitionsteorien som specifikt vedrører overgangen. Begrebet vil dog ikke blive brugt i selve undersøgelsen. Transitionsbegrebet har elementer af recovery begrebet (Rossen, Tingleff, Buus 2009 s. 30). Transitionsbegrebet og sygeplejerskens opgaver i denne forbindelse vil blive præsenteret nedenfor, hvorefter recovery begrebet og sygeplejerskens områder indenfor recovery vil blive præsenteret efterfølgende. 2.1 Transitionsteori Transition er et begreb, der ikke er brugt specielt i Danmark (Rossen, Tingleff, Buus 2009 s. 31), men den har en lang historisk baggrund især indenfor antropologien (Kralik, Visentin, 4

Van Loon 2006 s. 322). Meleis transitionsteori tager udgangspunkt i forskning og en række undersøgelser (Rossen 2008 s. 15). Transitionsprocessen er en kompliceret og flerdimensionel proces, hvor der skal være flere egenskaber til at skabe transitionsprocessen (Meleis et al. 2000 s.18), og disse vil blive uddybet herefter. Sygeplejersken har tit rollen som den primære omsorgsperson og er oftest den som skal skabe den forstående transition (Ibid. s. 15), hvilket gør at det er vigtigt for sygeplejersken at kende til transitionsbegrebet og dens proces. Derudover har det stor betydning for sygeplejersken at kunne se de personlige og miljømæssige faktorer, som enten hindrer eller fremmer transitionsprocessen, for at kunne hjælpe vedkommende (Ibid. s. 21). Der nævnes forskellige elementer i Meleis teori, som igangsætter transitionsprocessen. Ét af de første elementer, der nævnes er miljøet hvori vedkommende er. Dette miljø kan give støtte til at sætte transitionsprocessen i gang eller det kan øge stressniveauet for vedkommende. Dette bliver understøttet af Kralik, Visentin og Van Loon (2006 s. 320), idet de skriver, at transitionen medfører forskellige ændringer i bl.a. relationer og miljø. Ydermere, beskriver Melei et al. (2000 s. 15-16 og 18), at egenskaberne såsom bevidsthed, engagement, ændringer, tidsperspektiv og begivenheder har betydning for transitionen. Bevidsthed omfatter den opfattelse som vedkommende har, men betyder samtidig, at man skal have viden og anerkende processen, hvilket betyder, at bevidstheden er en vigtig egenskab i transitionsprocessen (Ibid. s.18-19). Den næste egenskab, der nævnes i Meleis teori, er engagement. Her kigger man på, hvor meget personen involver sig i processen. Dette hænger også sammen med bevidsthed, og har indflydelse på, hvor engageret vedkommende er overfor transitionsprocessen (Ibid. s. 19). Transitionen giver ændringer i ens liv, men det er ikke ensbetydende med, at ændringer i ens liv starter en transitionsproces. Ændringer i processen vil ydermere betyde ændringer i opfattelsen af personlige, familiære og samfundsmæssige normer og forventninger, men man skal også se på sværhedsgraden af ændringerne (Ibid s. 19). Kralik, Visentin og Van Loon (2006 s. 323) er enig med Meleis teori, da de skriver i deres artikel, at transition forekommer, når en persons nuværende virkelighed bliver forstyrret ved, at der kommer ændringer, som resulterer i at vedkommende er nødt til at skabe en ny realitet. Tidsperspektivet er også et element i transitionsprocessen. De første tegn på at transitionsprocessen starter er, at der er begyndende ustabilitet, forvirring og angst, og 5

slutpunktet kommer, når en periode med mere stabilitet fremkommer (Meleis et al. 2000 s. 20). Meleis bliver yderligere støttet af Kralik, Visentin og Van Loon (2006 s. 320) som i deres artikel skriver at, transitionen forekommer over tid. Begivenheder kan være med til at sætte et mere klart starttidspunkt for, hvornår transitionen begyndte, såsom diagnosticering af en sygdom. Under begivenheder er der også kritiske punkter, som er kendetegnet ved stigende bevidsthed omkring ændringer eller forskelle samt mere aktiv engagement i behandling af de oplevelser, som transitionen giver (Meleis et al. 2000 s. 20). Hvis man kan forberede personer på, at der sker en transition og hvad det er vedkommende kan forvente der vil ske, så vil det fremme transitionsprocessen, men mangler der forberedelser på transitionsprocessen ville det hæmme processen (Ibid. s. 22). Derfor har sygeplejersken et stort ansvar for at forberede personer på processen. Desuden kan samfundet hæmme eller fremme transitionen, da der er nogle områder, hvor samfundet spiller en stor rolle, såsom relevante oplysninger fra sundhedsvæsnet og pålideligt skriftligt materiale. Derudover er rollemodeller og muligheder for svar på spørgsmål vigtige. Det er disse områder, som kan fremme transitionen i forhold til samfundets indflydelse på transitionen (Ibid. s. 22). De forskellige ovennævnte elementer, som der er i transitionsteorien, har som nævnt aspekter af recovery begrebet (Rossen, Tingleff, Buus 2009 s. 31), og disse vil blive beskrevet nedenunder. 2.2 Recovery Recovery begrebet har siden 1970`erne været i fokus i USA, og har siden været aktivt brugt (Jensen et al. 2004. s 18). Det var først i år 2000, at recovery blev introduceret i Danmark, og der har sidenhen været interesse for begrebet (Ibid s. 8). Det engelske begreb er oversat til dansk med at komme sig, men fordi det er engelsk er det et problem at omforme ordet til et navneord, som kort fortæller, hvad det drejer sig om (Ibid s. 17). Recovery er bredt, flertydigt og svært at samle sammen til én præcis definition (Ibid.s. 30-31), fordi det er en individuel og personlig proces (Repper, Perkins 2009 s. 173). Der vil i denne sammenhæng blive brugt følgende definition: ( ) deeply personal, unique process of changing one s attitudes, values, feelings, goals, skills, and/or roles. It is a way of living a 6

satisfying, hopeful and contributing life even with the limitations caused by the illness. Recovery involves the development of new meaning and purpose in one s life as one grows beyond the catastrophic effects of mental illness (Higgins, McBennett 2007 s. 852-853). Det tydeliggøres, at recovery og social inklusion er en vigtig del i den psykiatriske sygepleje. For at den psykisk lidende skal komme sig, er støtten fra professionelle betydningsfuld for at fremme håb og skabe inspirerende relationer, fremme en personlig tilpasning og for at fremme tilgængelighed og inklusion for selve recovery rejsen. Når en person får en psykiatrisk diagnose, er der mange følelser som kommer i spil, hvilket afhænger af, hvordan diagnosen bliver præsenteret. Måden diagnosen bliver præsenteret har en stor indflydelse på, hvordan personen kan mestre sine problemer og udfordringer med en psykisk lidelse (Repper, Perkins 2009 s. 175-177). At fremme håbet er betydningsfuldt og er vellykket brugt i psykoterapien. Håbet er et centralt begreb som ofte er brugt i professionelles arbejde, uden håb er der ingenting. Håbet er kernen i genopbygningen, og er med til at se og takle de udfordringer, som kommer i recovery processen. Der beskrives endvidere, hvis vedkommende ikke har folk omkring sig, som tror på personen, så er det svært at bevare troen og håbet på sig selv. Sociale relationer som venner og familie er derfor betydningsfulde for, at folk skal tro på deres muligheder og fremtidsudsigter, så selvværdet og velværen øges (Ibid. s. 175-177). At genvinde kontrol over ens liv ved at rumme dét som er sket er en del af recovery processen, da man skal tilpasse sig og komme videre i livet. For at komme videre i livet, har det stor betydning at snakke om sin gamle identitet for at genvinde ens selvværd. Fortællinger om sin gamle identitet giver mulighed for at komme af med følelser, og derved komme fremad. Det handler også om at forstå det som er sket på en meningsfuld måde, som fører en på rette vej igen. For at den psykisk lidende skal genvinde kontrol og succes over sit liv, er vedkommende afhængig af professionelles støtte. For at opnå recovery er det derudover vigtigt at hjælpe den psykisk lidende til at lære af sine erfaringer, ved nederlag forsøge igen og finde andre veje fra de vanskeligheder, som forhindrer personen i at nå de ønskede mål i livet (Ibid. s. 178-181). For at fremme recovery og lette social inklusion for psykisk lidende, er den enkeltes værdier i henhold til at få et betydningsfuldt samt meningsfuldt liv vigtige, foruden disse er det 7

umuligt at fremme recovery og social inklusion. Psykisk lidende har behov for adgang til bolig, arbejde, familie, sociale netværk og fritidsaktiviteter for at lette recovery, men der kræves støtte til disse ydelser (Ibid. s. 178-181). Der findes mange måder at hjælpe den psykisk lidende, men fordi det er individuelt, er man nødt til at skræddersy hjælpen til den enkeltes behov. Det handler om for den professionelle at hjælpe den psykisk lidende til at forberede og øve sig, så vedkommende er parat og kan håndtere det som venter udenfor, hvilket er nødvendigt for at lette recovery og social inklusion. For professionelle involverer det for eksempel at hjælpe med planlægning og mål, øvelsestræning sammen med den psykisk lidende, hjælpe personen med færdigheder som guidning og feedback. Det indebærer også at skaffe transport og være i nærheden for at forhindre angst og uro, øge sociale netværk ved at få adgang til aktiviteter samt støtte og hjælpe når der opstår vanskeligheder. For at kunne se fremtidsudsigterne i livet, er det vigtigt, at den psykisk lidende har troen på sig selv for at opnå recovery, men det handler meget om, at den professionelle har tro på den psykisk lidendes muligheder (Ibid s. 182-183). Overstående afsnit som handler om recovery sammen med afsnittene problembeskrivelse og transitionsteori er blevet afgrænset herefter. 3. Problemafgrænsning Denne afgrænsning er med til at skabe et nemt overblik over de problemstillinger, der er beskrevet ovenfor, og som skal lede frem til problemformuleringen. Ét af de aspekter, der er centralt både i transition og recovery begreberne, er personligheden, da både transition og recovery er individuelle processer. Yderligere kan man i de to teorier se en foranderlighed. Foranderligheden i transitionen kommer til udtryk ved at starte processen, og i forhold til recovery vil forandringerne ske, når en person starter processen med at komme sig. Begge processer sker over tid, og både transitionen og recovery er processer, hvor der er fremgang og tilbagegang. I transitionen er tilbagegangen synlig ved ustabilitet og i recovery vil man se tilbagegangen ved, at håbet forsvinder, og der er ingenting tilbage. Fremgangen i transitionen ses ved stabilitet, og i recovery er fremgangen tydelig ved tilstedeværelse af håb og kontrol over sit liv. 8

Relationerne imellem sygeplejersken og den psykisk lidende er vigtige i transitionen, da sygeplejersken som sagt skal forberede vedkommende på transitionen, og dermed fremme processen. I recovery er de sociale relationer betydningsfulde, idet de kan give troen og håbet på vedkommendes fremtidsudsigter og samtidig give støtte. Støtten er med til at genvinde kontrol over den psykisk lidendes ønskede mål i sit liv. Derudover indebærer støtten bl.a. også familie, venner og personale, hvor social inklusion er vigtig at nævne. Social inklusion er afhængig af værdier som meningsfuldhed og betydningsfuldhed. Foruden disse værdier er det umuligt at fremme recovery og social inklusion. Disse centrale elementer i recovery og transitionen er med til at skabe den efterfølgende problemformulering. 4. Problemformulering Hvordan oplever de unge mennesker med en psykisk lidelse overgangen fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem set i forhold til recovery? 5. Formål og målgrupper Dette afsnit er blevet udarbejdet på baggrund af de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (Sykepleiernes samarbeid i Norden 2003 s. 6-7), hvor de fremstiller forskningens etiske principper i forhold til sygeplejeområdet. Afsnittet princippet om at gøre godt handler om, at undersøgelsen skal være til nytte for de grupper den rettes imod (Ibid. s.6-7). Der menes i denne sammenhæng, at de psykisk lidende kan nyde godt af resultaterne, der fremkommer i opgaven. Formålet med undersøgelsen er at opnå en forståelse for, hvordan livet ser ud i og efter transitionen fra et socialpsykiatrisk bosted. Dette kan være med til at støtte den psykisk lidende, som snart skal til at flytte fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem, så personen får den bedst mulige transition, set i forhold til recovery. Målgruppen i undersøgelsen er unge mennesker i alderen 20-30 år med en psykisk lidelse, og resultatet kan bruges til samme målgruppe. Undersøgelsen kan være med til at skabe overblik over evt. problemer omkring transitionen og recovery, som brugerne oplever det. Sygeplejersken kan bruge dette i sit arbejde med at forberede beboerne på transition til eget hjem, hvilket måske kunne give mulighed til at forbedre og belyse sygeplejerskens arbejdsområder. 9

I afsnittet litteratursøgning vil vi beskrive søgningen som har været med til at finde det rigtige formål til undersøgelsen. 6. Litteratursøgning Litteratursøgningen har som nævnt tidligere været med til at finde formål og målgruppe for undersøgelsen, samt skabe et overblik over de problemstillinger, som er på området indenfor psykiatrien med særlig henblik på socialpsykiatrien. Vi har brugt forskellige databaser og søgeord som er relevante i forhold til problemformuleringen og problembeskrivelsen. De databaser, der er brugt, er PubMed, Cinahl, PsycInfo, Google Scholar, og søgemaskinen Sygeplejersken, som udgiver sygeplejefaglige artikler af Dansk Sygepleje Råd. Ord som recovery, transition, overgang, social netværk og inklusion er brugt i søgningen. Ydermere er det ved nogle af søgningerne brugt begrænsninger, hvor vi har søgt review artikler for at sikre høj kvalitet og faglighed. Bibliotek.dk er brugt til at finde størstedelen vores materiale, hvor vi bl.a. har brugt kædesøgning. Ellers er der brugt bloksøgning i de ovennævnte databaser på nær Google Scholar og Sygeplejersken. Hele søgeprocessen er uddybet i søgeprotokollen (se bilag 1). 7. Metodebeskrivelse 7. 1 Videnskabeligt perspektiv Denne undersøgelse bygger på forskningsmæssige principper, men det betyder ikke, at den skal ses som et forskningsprojekt, eller vi skal ses som forskere, men vi betegner os som værende undersøgere i denne sammenhæng. Undersøgelsen er et produkt af målforskning, hvilket vil sige der belyses problemstillinger (Larsen, Vejleskov 2006 s. 14-15) omkring transitionen fra socialpsykiatrisk bosted og til eget hjem set i forhold til recovery. Endvidere er undersøgelsen bygget ud fra den videnskabeligtype forstående forskning, hvor der vil laves en kvalitativ undersøgelse (Larsen, Vejleskov 2006 s. 37), hvilket vil blive uddybet i opgavens afsnit omhandlende kvalitativt interview. I undersøgelsen bruges hermeneutikken og fænomenologien indenfor humanvidenskaben i forhold til, at det er en kvalitativ undersøgelse, hvor hermeneutikken præsenteres først og derefter fænomenologien. 10

7.1.1 Hermeneutikken Der er som sagt taget udgangspunkt i hermeneutikken, som betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. I nutiden er hermeneutikken gået mere over i ontologien, hvor det handler om menneskers væren og eksistens. Denne undersøgelse fokuserer som udgangspunkt på læren om forståelse og fortolkningskunst af menneskers erfaringer (Birkler 2005 s. 95). Dette kommer til udtryk ved, at informanternes erfaringer er den viden som analyseres for at forstå transition og recovery problemer. Deres erfaringer kan evt. give nogle svar på, hvorfor transitionen er svær for nogle af beboerne på et socialpsykiatrisk bosted, og samtidig belyse hvilken betydning den har for deres recovery proces. En anden grund til, at hermeneutikken er valgt som redskab, er den åbne filosofiske tilgang den har i forhold til det kvalitative interview (Kvale, Brinkmann 2009 s.35). Hermeneutikken vil desuden komme til udtryk, når vi skal analysere interviewene som tekster, da det er et vigtigt redskab i tekstanalysen. En hermeneutisk tolkning har til formål, at opnå en almen og gangbar forståelse (Ibid. s. 69), og det er primært i analysen vi har brugt hermeneutikken. Der er i opgaven og undersøgelsens opbygning brugt den hermeneutiske cirkel, hvor helheden skal forstås ud fra delene, og delene skal forstås ud fra helheden, og dermed skabe en ny forståelse på baggrund af helhedsforståelsen. (Birkler 2005 s.98-99). Kvale og Brinkmann (2009 s. 233) skriver yderligere, at cirklen skal betragtes som en spiral, hvor der kan komme mere viden ud fra den nye viden, som cirkelen giver, eller sagt på en anden måde, man kan komme dybere ned i forståelsen. Fordomme er baggrunden for ens forståelse (Kvale, Brinkmann 2009 s. 69), og når man kender sine fordomme, vil det i hermeneutikken sætte undersøgeren i stand til forståelse (Kvale, Brinkmann 2009 s. 268), og dermed ny viden. En af de fordomme, som vi havde i forhold til undersøgelsen, er at det er skræmmende at flytte fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem, og dette er blevet undersøgt for at få be eller afkræftet denne fordom. Hvilket ligger op til vigtigheden i at kende sin for forståelse (Birkler 2005 s. 102), inden man begynder at undersøge. For forståelsen kommer fra de observationer og erfaringer mennesket gør sig (Launsø, Rieper 2005 s. 70). Vi har gjort vores erfaringer og observationer i socialpsykiatrien på det konkrete bosted, og de er med til at give inspiration til udførelsen af undersøgelsen. Ydermere giver den teoretiske baggrund også en for forståelse for, hvad der sker i transitionen samt, hvad recovery vil sige, og dens betydning. Essensen af 11

hermeneutikkens for forståelse er, at den sættes i spil (Bikler 2005 s. 102). Dette sker ved, at vi har skrevet afsnittene problembeskrivelse, transition og recovery teorien, hvor vi har skrevet vores forståelse og fordomme ned, og dem sætter vi så i spil ved at bruge det som baggrund for undersøgelsen. Fænomenologien har også en betydning for denne undersøgelse, og den er oftest brugt sammen med hermeneutikken, og derfor vil fænomenologien blive præsenteret og sat i forhold til denne undersøgelse nedenfor. 7.1.2 Fænomenologi Fænomenologien omhandler viden skabt ud fra bevidsthedsfænomener, som andre medvirker i, hvilket vil sige forståelse af bevidsthedsindholdet. En anden ting som kendetegner fænomenologien er livsverden, altså en persons udgangspunkt i deres aktiviteter, ergo verden som vi umiddelbart oplever den (Birkler 2005 s. 103-105). Fænomenologien, set ud fra et forskningsperspektiv, er almindeligt brugt, da det bruges til at forstå sociale fænomener ud fra de perspektiver og den verden som informanterne oplever (Kvale, Brinkmann 2009 s. 44). En ting som er vigtigt i forhold til fænomenologien er, at der er taget udgangspunkt i Husserls anskuelse, hvor der fokuseres på, at bevidstheden viser sig at relatere til noget eller nogen. Denne måde tager afstand fra videnskaben, som adskiller et tænkende subjekt fra en objektiv virkelighed (Birkler 2005 s. 103-105). Denne undersøgelse har taget afsæt i bl.a. de sociale fænomener, eftersom de har en sammenhæng med recovery og transitionsbegrebet, hvor der er fokuseret på udsagnene, hvilket vil sige fænomenerne, fra informanterne. I forhold til det fænomenologiske skal man også besidde åbenhed overfor det som de interviewede fremlægger (Ibid. s. 70). Derfor er fænomenologien særligt anvendt i selve interviewet, hvor vi har holdt os åben overfor det, som informanterne har fortalt, samt prøvet at skabe forståelse i forhold til det som informanterne har frembragt, altså fænomenerne. Derudover er vi som sagt bevidste omkring vores for forståelse i forhold til hermeneutikken, men samtidig sætter vi den i baggrunden, så vi kunne være åbne overfor informanternes informationer. Men i analysen er vi også åbne overfor tekstens indhold i forhold til fænomenologien. 12

Både fænomenologien og hermeneutikken arbejder begge indenfor samme område (Larsen, Vejleskov 2006 s.24), og bliver som sagt begge anvendt i forhold til det kvalitative interview, som bliver introduceret herefter. 7.2 Kvalitativt interview Formålet ved brug af kvalitativ metode, såsom interviewene i denne undersøgelse, er at forstå det som opleves i dagligdagen, ud fra personens perspektiver (Kvale, Brinkmann 2009 s. 41). Kvalitativt forskningsinterview er valgt, fordi forståelsen af menneskers erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger bliver opnået ved en øget for - forståelse for, hvordan mennesker har det (Malterud 2006 s. 32). Birkler (2005 s. 108) beskriver det som at afklare de erfaringer fænomenerne viser i den konkrete livsverden, for at finde en mening, der udtrykkes i virkeligheden (Kvale, Brinkmann 2009 s. 47). Målet med et kvalitativt interview er at lede frem til et svar på problemformuleringen, hvor intervieweren styrer indholdet og forløbet med spørgsmålene. Dette for at få et svar på informantens livsverden, og undersøgerens oplevelser af den, så man kan fortolke og dermed forstå informantens fænomener i deres livsverden. På baggrund af dette, bliver semistruktureret interview brugt for at strukturere og for at styre interviewet til fordel for informanternes svar, og derefter opfølge med nye spørgsmål (Bjerrum 2005, s. 87, Larsen, Vejleskov 2006 s. 89). For at helheden af interviewene bliver så god så mulig, skal man være opmærksom på atmosfæren. At lytte til informanten har en positiv indvirkning på informanten, da det viser engagement og interesse for det informanten fortæller. Dette er til gavn for de spørgsmål, der stilles efterfølgende for at uddybe informantens svar. (Kvale, Brinkmann 2009 s. 159-162). Ud fra det kvalitative interview er der lavet forskningsspørgsmål, som var til hjælp for de udformninger af spørgsmål, der blev stillet videre i selve interviewet, og som er beskrevet nedenfor. 7.3 Forskningsspørgsmål I dette afsnit vil de forskningsspørgsmål, som var baggrund for interviewspørgsmålene blive præsenteret. Forskningsspørgsmålene er oftest abstrakte og akademiske spørgsmål, og derfor var det nødvendigt at omformulere disse spørgsmål til nogle interviewspørgsmål. Interviewspørgsmålene er formuleret i et dagligdagssprog ud fra informanternes eget 13

almindelige sprogbrug. Disse interviewspørgsmål giver interviewene mere nuancerede og varierede informationer (Kvale, Brinkmann 2009 s. 152-153). På baggrund af overstående problembeskrivelse, transition og recovery teorien, er der blevet udformet nogle forskningsspørgsmål i forhold til, hvordan oplever unge mennesker med en psykisk lidelse overgangen fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem set i forhold til recovery. Der er udarbejdet fire forskningsspørgsmål, der er fremstillet nedenfor, som har været til hjælp og ledet frem til de interviewspørgsmål, der blev stillet i interviewene. Hvordan opleves transitionen fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem? Hvordan kan transitionen forberedes, så det fremmer recovery? Hvordan opleves recovery i forhold til at komme hjem? Hvilken betydning har transitionen for recovery? Disse forskningsspørgsmålene har været til hjælp og guidet os i forløbet med undersøgelsen, og ud fra spørgsmålene er der fremstillet en interviewguide som er introduceret herefter. 7.4 Interviewguide Interviewguiden angiver emnerne i interviewet i deres naturlige rækkefølge, så der er en rød tråd fra undersøgelsens problemstilling til spørgsmål og svar. Områderne, der skulle undersøges, tog udgangspunkt i både problembeskrivelsen og de forskningsspørgsmål, som er beskrevet ovenfor. Ifølge Kvale og Brinkmann (2009 s. 151) kan intervieweren tage to retninger, hvor man enten følger interviewguiden til punkt og prikke eller vedkommende kan vælge at følge den retning som svarene giver. Vi har valgt en kombination af disse to retninger, hvor der som udgangspunkt holdes fast i de spørgsmål, der er udarbejdet på forhånd, men der skal være mulighed for at kunne føre interviewet i en anden retning, hvis informanten har noget andet at byde på. Men primært vil vi holde os til den udarbejdede interviewguide, da den sikrer os svarene på problemformuleringen. Vi vil kunne følge interviewguiden rimelig præcist, da der er brugt åbne spørgsmål, som giver informanterne mulighed for at fortælle, hvad de havde på hjertet. Når Intervieweren starter et interview, vil vedkommende kunne gå direkte i gang eller vælge en indirekte måde, hvor der fortælles omkring formål, og spørgsmålene stilles indirekte (ibid. 14

151). Vi har valgt at starte interviewene indirekte ved at fortælle omkring formålet, hvorefter der blev stillet nogle overfladiske spørgsmål for at bryde barrieren imellem intervieweren og informanten. Hvorefter vi ligeså langsomt begyndte at gå mere og mere i dybden med spørgsmålene. Til sidst i interviewet rundede af med at spørge informanten om de har noget på hjertet for at vise at interviewet afsluttes. Forskningsspørgsmålet, vi startede med, var hvordan opleves transitionen fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem?, da det gav mulighed for at fortælle bredt omkring området, som undersøgelsen beskæftiger sig med. Derudover var det en åben mulighed for informanterne at fortælle, hvad de havde på hjertet. Det næste var, hvordan kan transitionen forbedres, så det fremmer recovery?, som beskriver de forberedelser, der var. Området er vigtigt for både transitionen og recovery, da forberedelserne har stor betydning som nævnt i transitions og recovery teori afsnittene. Derefter kom vi ind på spørgsmålet Hvordan opleves recovery i forhold til at komme hjem?, der gav mulighed for at fortælle noget omkring helbredet og den psykiske lidelse, støtten og social inklusion. Vi sluttede af med forskningsspørgsmålet Hvilken betydning har transitionen for recovery?, hvor vi rundede interviewene af med at høre informanterne omkring, hvad der har været det bedste ved at flytte, og nogle gode råd til personalet. Disse spørgsmål giver mulighed for at få vigtige elementer med, som sygeplejersken kan forsætte med i sit arbejde. Endvidere giver det mulighed for andre psykisk lidende, som snart skal flytte i eget hjem, at se det positive i at flytte i eget hjem (se bilag 2). Disse ovenstående spørgsmål er blevet stillet til en bestemt gruppe mennesker, hvor vi har beskrevet kriterierne for informanterne herefter. 7.5 Udvælgelse af informanter Udvælgelsen af informanterne er valgt ud fra et samarbejde med det socialpsykiatriske bosted, da bostedet har en oversigt over de beboere, som er flyttet ud. Der er fokuseret på, at de tidligere beboere gerne skulle have den samme diagnose, men da det ikke helt kunne lade sig gøre, blev det derfor beboere med skizofrene træk. Det er blevet vurderet fra bostedets side ud fra deres sygeplejefaglige kompetencer, om de tidligere beboere har skizofrene træk. De tidligere beboere skulle gerne være næsten igennem transitionen for at kunne blive interviewet, da nogle af spørgsmålene ikke ville kunne besvares, hvis man ikke er 15

næsten igennem transitionsprocessen. Dette har medvirket til, at informanterne skal have boet i eget hjem i længere tid, men de skal helst ikke have boet i eget hjem længere end 5-6 år, da erindringer omkring transitionen fra bostedet til eget hjem, vil være svækket. Aldersmæssigt er der fokuseret på psykisk lidende under eller omkring 30 år, da størstedelen af beboerne på bostedet er under 30 år. Derudover er der valgt tre informanter ud fra ovenstående kriterier. Der er fremstillet juridiske og etiske overvejelser, da man i forhold til informanterne, der interviewes, skal være opmærksom på, at vedkommende udlægger dele af sit liv. 7.6 Juridiske og etiske overvejelser I undersøgelsen er der taget hensyn til samtykke, fortrolighed, og konsekvenser ved deltagelse i interviewet (Kvale, Brinkmann 2009 s.86), og vi har derfor fulgt de juridiske og etiske retningslinjer for indsamling af patientdata. I forhold til disse retningslinjer, er man forpligtet til at overholde de gældende regler for indsamling af patientdata, hvilket gælder fra planlægning af dataindsamling til dataene er blevet formidlet (Sygeplejerskeuddannelsen Lederforsamling 2009 s. 1). I tilknytning til de etiske retningslinjer er der brugt de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. De etiske retningslinjer bygger på de videnskabsetiske krav som bliver udtrykt i FN`s menneskerettighedserklæring og i Helsinkideklarationen. Det handler om at bevare informantens autonomi med værdighed, integritet og sårbarhed, og dette sker ved respekt (Sykepleierens samarbeid i Norden 2003, s. 6). Før undersøgelsen blev påbegyndt, blev den anmeldt til datatilsynet af hensyn til persondataloven, hvor udarbejdelsen af vores undersøgelse blev godkendt for indsamling, hvilket Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling (2009 s. 3) skriver i deres materiale, at undersøgelser skal godkendes, hvis de indeholder specielle oplysninger. Efter de krav, som er publiceret på datatilsynets hjemmeside (Datatilsynet 2008), fremgår det, hvilke undersøgelser, man skal anmelde. Det kan være undersøgelser, som bl.a. indeholder følelsesmæssige oplysninger i forhold til psykisk helbred, private forhold og sociale problemer, hvilket danner grundlag for, at vi har anmeldt vores undersøgelse til Datatilsynet. 16

Efter at undersøgelsen blev godkendt af datatilsynet, blev der lavet en skriftlig ansøgning til lederen om tilladelse til at indhente oplysninger om tidligere beboere, herunder vedlagt informationsmateriale til informanterne (Sygeplejerskeuddannelsen Lederforsamling 2009 s. 1-2) (se bilag 3 & 4). Da den skriftlige ansøgning var godkendt af lederen, blev informanterne kontaktet af lederen, og informationsmaterialet sendt ud til informanterne og blev gennemgået inden selve interviewene startede. Her fik de en indsigt i projektets formål og fordele ved deltagelse. Der blev også informeret om, at det var frivilligt, og der var ingen konsekvenser ved at sige nej til at deltage i interviewene (Sykepleiernes samarbeid i Norden s. 7). Yderligere blev det fremhævet, at de kunne trække sig når som helst, eller fratræde mens interviewet foregår. Informanten blev også orienteret om, at det som kommer frem i interviewet er blevet optaget på lydbånd og holdes helt fortroligt og anonymt. Når samtykkeerklæringen er blevet underskrevet, opbevares erklæringen på bostedets afdeling til opgaven er færdig og bedømt, for så at makuleres (Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling 2009, s. 2-4) (se bilag 5). Fordi der i kvalitativt interview kan opstå konsekvenser (Kvale, brinkmann 2009 s.92), er det vigtigt som interviewer at være forud for de konsekvenser, der kan opstå efter interviewet. Dette går under princippet om ikke at gøre skade som handler om at forudse de evt. konsekvenser, der kan opstå (Sykepleierens Samarbeid i Norden 2003 s. 6). Hvis dette er tilfælde afbrydes interviewet, dersom det er til skade for informanten. Det er derfor interviewernes pligt, ifølge de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, at modvirke og minimere de skader og de påvirkninger, som kan ske (Ibid. s. 6). Der er i samarbejde med bostedet vurderet, at informanterne selv skulle sige fra, hvis de ville stoppe interviewet, hvilket de kunne gøre til en hver tid. Eller vi som undersøgere kunne gøre det, hvis vi vurderede, at informanterne blev dårlige. Bostedets leder, vil ud fra tilsendt informationsmateriale og ansøgning om tilladelse til at interviewe, vurdere om der er behov for opfølgning efter interviewene. Hvorefter der blev lavet forskellige aftaler med bostedet med henblik på evt. opfølgning. Foruden de juridiske og etiske overvejelser er der lavet afsnittet praktiske overvejelser for, hvordan vi har overvejet sted og kontakt mellem interviewer og informanter for, at interviewet bliver så godt som mulig for begge parter. 17

7.7 Praktiske overvejelser før gennemførelsen af interviewet Datamaterialet fra de oprindelige interviews kan påvirke materialet til analysen (Kvale, Brinkmann 2009 s. 186), og for at have det bedste materiale til analysen, har vi brugt de praktiske overvejelser. Endvidere vil vi skabe en god dialog mellem informanterne og interviewerne, hvilket også er grunden til de praktiske overvejelser. I forhold til det praktiske, er det overvejet, hvor interviewene skal finde sted, da det for nogle kan være mest behagelig at være hjemme i vante omgivelser. Eller om interviewet skulle finde sted i et mødelokale på det tidligere socialpsykiatriske bosted. Men efter grundige overvejelser, var vi lidt bange for, at det kunne føles som en eksamens situation, da det ville foregå i et mødelokale, hvilket vi helst ville undgå. Ovennævnte problemstilling er diskuteret med bostedets leder, og det er aftalt, at interviewene finder sted hos informanterne, da det giver de bedste rammer også for selve interviewet. Disse overvejelser er blevet gjort, fordi vi er mest interesseret i, at informanterne har det godt og føler velvære i situationen. I selve interviewet, har vi brugt interviewguiden som hjælp til at få alle spørgsmålene besvaret. Kvale og Brinkman (2009 s. 186) skriver, at det kræver en del af intervieweren bl.a. dygtighed og ekspertise, så intervieweren ved, hvad der interviewes om samt hvordan og hvorfor. Vi har i udarbejdelsen af interviewspørgsmålene fået vejledning af vores vejleder, hvor vi har udarbejdet interviewguiden som hjælp til interviewene. I interviewene er det overvejet, om vi skal opdele interviewene, så den ene interviewer tager den ene halvdel, og den anden tager den anden halvdel af et interview. Men da dette evt. kan skabe forvirring, vil kun den ene interviewperson styre et helt interview, som er planlagt til cirka 1 times varighed. I interviewet lægges der op til, at der skal være en blød start med præsentation af os selv og undersøgelsens formål inden selve interviewets påbegyndelse. Efter den bløde opstart, forklares informanten, hvad undersøgelsens formål er og hvordan datamateriale skal behandles og anvendes i forhold til undersøgelsen og opgaven, hvilket bliver støttet af Kvale og Brinkmann (2009 s. 188, 149). Det forklares til informanten, at spørgsmålene og svarerne bliver optaget på lydbånd for at kunne behandle datamaterialet i undersøgelsen (Ibid. s. 149). Det er vigtigt, at intervieweren giver plads til informanten, så vedkommende kan fortælle i deres eget tempo. Endvidere skal intervieweren være opmærksom, empatisk og prøve at 18

skabe forståelse for informantens svar. Men det betyder ikke, at intervieweren ikke skal kunne afbryde informanten, hvis det leder i den forkerte retning i forhold til forskningsspørgsmålene. Derudover skal intervieweren kunne stille kritiske spørgsmål til svarene (Ibid s. 188-190). Det betyder, at vi skulle skabe en balance mellem at være åben overfor, hvad informanten havde på hjertet samt sikre informationer til undersøgelsen. Disse ovennævnte overvejelser er med til at skabe en positiv situation for informanten, hvor der kommer viden ved at følge, de interviewkvalifikationer som fører til et godt interview, set ud fra fænomenologisk livsverden (Kvale, Brinkmann 2009 s. 188-190). For at kunne behandle datamaterialet, der kom frem i interviewet, blev afsnittet transskribering skrevet nedenfor, hvilket gør det nemmere at kunne anvende det indsamlede data i analysedelen. 7.8 Transskription Resultatet af datamaterialet er blevet transskriberet, det vil sige, skiftet fra én form til en anden. Dette sker ved, at den mundtlige samtale, altså interviewet, bliver optaget på lydbånd, hvorefter samtalen er blevet omskrevet til tekst (Kvale, Brinkmann 2009 s. 200). Grunden til, at teksten er blevet transskriberet fra det mundtlige interview er, at det bliver et mere trofast materiale, når datamaterialet er skrevet ud fra de oprindelige kontekster. En fordel ved transskriptionen er, at det er nemmere at læse mellem linjerne, og dermed enklere at analysere datamaterialet efterfølgende, når det er i skriftform. (Malterud, 2006 s. 78). Den eneste ulempe ved transskriberingen er, at det medfører at man mister kropssprog og kropsudtryk, når det optages på lydbånd (Kvale, Brinkmann 2009 s. 200-201). Ud fra undervisning i Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje er der erfaringer med, at mennesket ikke kan nedskrive ord ligeså hurtigt som mennesker taler. Dette har også været et afgørende faktum for analysen, da man ellers ville miste data. På det grundlag er interviewene blevet optaget på lydbånd. Resultatet af det transskriberede datamateriale giver det endelige materiale til analysen. Når vi transskriberer, så vil vi med pauser, der er under 10 sekunder lange sætte tre prikker. Hvis de er over, vil der stå PAUSE. Alle former for nonverbal kommunikation såsom latter vil ikke blive nedskrevet. Igennem hele materialet har vi erstattet navne og steder med fiktive navne eller bogstaver for at holde det anonymt. 19

Nedenfor har vi skrevet, hvordan ovenstående transskriberede datamateriale, er blevet behandlet ved meningskondensering og kodning, altså hvordan datamaterialet er brugt i analysen. 7. 9 Analysens design 7.9.1 Meningskondensering og kodning Dette afsnit skal som nævnt tidligere give et overblik over, hvordan vi griber datamaterialet an i analysen, hvilket Kvale og Brinkmann (2009 s. 223) beskriver ved, at kondensering og kodning bringer struktur og overblik over interviewteksterne. Disse to aspekter, sammen med hermeneutikken og fænomenologien, er blevet brugt i analysen som redskab. Kondenseringen kommer til udtryk ved, at de meninger som informanterne har frembragt i interviewene, bliver omformuleret til præcise og korte sætninger (Ibid. 227). Det vil sige, at vi tager de udsagn, som informanterne har nævnt, og omformulerer dem til korte sætninger med fagudtryk. Selve kondenseringen består af fem trin (Kvale, Brinkmann 2009 s. 228), som fremgår i analysen. 1) Det første trin er at forstå helheden (Ibid. s. 228), hvilket vi gør ved at læse alle interviewene igennem i deres fulde længde og gerne flere gange. Når vi læser teksterne igennem igen, er det med en ny forståelse, og vi går dybere ned i viden, som nævnt i afsnittet om hermeneutikken. 2) I det andet trin skal man finde de naturlige meningsenheder informanterne har givet i interviewene (ibid. s. 228), hvilket vil sige, at vi understeger de vigtige meninger i teksterne for at kunne behandle dem sidenhen. Meningsenhederne vil være tydelig i forhold til de forskningsspørgsmål, der er udarbejdet til undersøgelsen. 3) Herefter bliver meningsenhederne inddelt i temaer, som er dominerende i teksten (Ibid. s. 228). Det tredje trin kan også ses som kodning, da det indebærer, at tilknytte nogle nøgleord til teksten (Ibid. 224), hvilket vil komme til udtryk i analysen, hvor vi har sat overskrifter på forskellige stykker af teksterne. Når man koder tekster, bevæger man sig langsomt fra et deskriptivt, hvilket vil sige beskrivende, materiale til mere generel teori (Ibid. s. 224). Det vil man kunne se i analysen ved, at der trækkes paralleller til teorien fra problembeskrivelsen, som er en del af vores for forståelse. 20

4) I det fjerde trin blev der stillet spørgsmål til meningsenhederne i forhold til undersøgelsens formål (Ibid s. 228). Det betyder, at vi stiller spørgsmål ind til de emner, som informanterne har beskrevet i interviewene, hvilket ligner perspektivisk subjektivitet. Det betyder, at man forsøger at forholde sig til alle udsagnene som fremkommet i interviewene, både positive og negative udsagn (Ibid. s 236), som bliver brugt i analysen. Vi har forsøgt at opretholde en perspektivisk subjektivitet ved at stille forskellige spørgsmål i analysen, som vil kunne frembringe forskellige meninger fra interviewene. Derudover indebærer det fjerde trin, at essensen af datamaterialet, som er blevet trukket frem i trin tre, vil blive vurderet, fortolket og diskuteret. 5) Til sidst blev de vigtigste temaer sammensat til en helhed i et deskriptivt udsagn (Ibid. s 228 ). Det vil sige, at vi tager kodningerne og sammensætter til en ny tekst i afsnittet omhandlende resultaterne af undersøgelsen, hvilket vil sige, at der bliver konkluderet til sidst. 8. Analyse af data I dette analyse afsnit vil det transskriberede materiale blive analyseret, hvorefter det vil blive fortolket, vurderet og diskuteret i de enheder, som materialet er opdelt i. Der vil fremgå væresteder samt andre foranstaltninger, som varetages af professionelle eller andre med en psykisk lidelse. Disse vil blive markeret med eksempler som Huset eller Værestedet for at opretholde anonymiteten. 8.1 Forberedelserne til transitionen (Stinne Engholm) I forhold til forberedelserne omtalte informanterne, dét at være klar til at flytte både som positivt og problematisk. To af informanterne beskriver, at de selv startede med at finde en bolig, da de følte sig klar til at komme videre med deres liv. Desuden kom det frem i interviewene, at selvom man følte sig klar til at foretage ændringer i éns liv, var det ikke sikkert, at det var det rigtige. Det var mig selv, der ville væk derfra altså. Jeg deltog ikke så meget i hverdagene mere. Så jeg kunne jo ikke blive der jo. Jeg havde ikke nogen udvikling mere. Hvis jeg fulgte lidt mere med i, hvad der foregik dernede, så kunne jeg have blevet der noget længere. 21

En enkelt beboer følte sig måske ikke 100 procent klar til transitionen, hvilket blev nævnt i interviewet: Jeg tror, at lige meget hvor lang tid jeg havde fået på bostedet, så havde jeg aldrig været 100 % klar til at flytte. Dette citat uddyber informanten ved at, det var som at kaste sig ud af flyveren uden faldskærm. Det var dog ikke alle informanter, der følte det på denne måde, da én anden informant nævner: Jeg tror simpelthen, at man ikke kan forberede sig bedre på det end at kaste sig ud i det. Ydermere nævnes personalets hjælp med forberedelserne: De hjalp med at flytte, og alle papirerne, der skulle laves og sådan noget. Altså alle de ting, der skulle passe sammen. I forhold til boligforeninger, bliver der i interviewet med én af informanterne nævnt, at det var forvirrende og irriterende: Jeg blev presset på, det gjorde mig meget irriteret over det, da vedkommende først fik afslag på bolig, men alligevel et par dage senere, så kom det et brev i postkassen på, at jeg havde fået den, hvis jeg ville have den. Dette skulle jeg da afgøre inden for en dag eller to. 8.1.1 Diskussion af forberedelserne til transitionen To af informanterne følte, at det var tid til at flytte og begynde transitionen, samt personerne var bevidste omkring det, der skulle ske. Dette er nævnt Melei et. al. (2000 s. 15-18), som en vigtig del af selve transitionsprocessen, da bevidstheden indebærer den opfattelse som vedkommende har. Desuden har forberedelserne en vigtig betydning for transitionsprocessen, da de enten kan hæmme eller fremme processen (Ibid. s. 15-18). Samtidig har det betydning for recovery, idet det kan give håb til vedkommende, at der sker fremgang ved at flytte ud i eget hjem (Repper, Perkins 2009 s. 175-177). Personalet må støtte den fremgang og derved giver håb til, at livet kan leves fortrinsvis normalt, selvom man har symptomer på en psykisk lidelse, som der står i betegnelsen på recovery (Higgins, Mcbennett 2007 s. 852-853). Samtidig skal personen genvinde kontrollen og komme videre med livet, hvilket transitionen er med til at skabe. Dette beskrev de tidligere beboere ovenfor med, at personalet hjalp dem, men alligevel var det stadigt skræmmende for dem. Det giver samtidigt også en udfordring til personalet, da de skal vurdere, hvornår en person er klar til transitionen, alligevel nævner én af informanterne, at det er ligegyldigt, hvor meget man forbereder sig, 22

for man bliver aldrig helt klar. Det gør forberedelserne problematiske, da det for nogle vil være nødvendigt at springe ud idet, mens for andre vil det være som at springe ud uden faldskærm. Det er endvidere vigtigt for transitionsprocessen, at beboerne bliver hjulpet med områder som skaber forvirring (Melei et al. 2000 s. 22). Forvirringer vil ellers kunne fjerne håbet for vedkommende, og gøre det svært for personen at takle processen som Repper og Perkins (2009 s. 175-177) nævner i deres teori. Samtidig med, at man skal forhindre forvirring, kan den ikke undgås, da den optræder som en del af transitionen (Melei et al. 2000 s. 20), hvilket er ambivalent. Eksempelvis kan det være boligforeninger, hvor der kan opstå med afslag, men alligevel kan beboeren få godkendt ansøgning til en ny bolig. Én af informanterne følte sig presset ved at skulle bestemme sig indenfor et par dage på noget vedkommende havde fået afslag på i første omgang. Denne hjælp vil gøre transitionen til eget hjem nemmere, og mindre forvirring vil gøre det knap så skræmmende, og samtidig skal personalet hjælpe med ambivalens som opstår ved forvirringen. 8.2 Selvstændighed og alene Et andet emne, der kom frem i interviewene, var selvstændighed. Informanterne udtalte, at det var svært at skulle klare sig selv uden døgnbemanding og mulighed for hjælp alle døgnets timer. Jeg synes det var, det er alt det der med at, nu skal man til med at stå på egne ben. Hvis man ikke er klar til det, så kan det godt være rigtig svært eller Det var ikke støtte på 24 timer i døgnet. Selvom man har prøvet at bo i eget hjem inden man flytter på det socialpsykiatriske bosted, kan det stadig være svært at flytte efter opholdet på bostedet. Jeg har selvfølgelig boet mange år for mig selv inden jeg kom til bostedet,... men der har jeg ligesom ikke haft de rigtige redskaber, da har jeg altid har faldet tilbage, eller faldet i druk eller sådan nogle ting. Én af informanterne nævner, hvis man er afklaret med at flytte fra bostedet rimelig hurtig, det vil være enten samtale eller andet i den stil, så tror jeg nok det ikke virker så nær så skræmmende som det gør i visse tilfælde. 23

En anden af informanterne beskriver selvstændigheden som når man har været på bostedet, så har du brug for hjælpen, så er du glad for at være på bostedet. Når du så ikke har brug for hjælpen længere, bliver du ligeså stille træt af det. Noget, der blev fremhævet af informanterne var, at man ved transitionen til eget hjem gik fra at være sammen med andre mennesker flere timer i døgnet til at være alene, hvilket kunne være positivt eller negativt, og kunne ikke klare det uden redskaber. At man ikke skulle dele tilværelsen med andre, fordi lige så snart man åbnet sin dør så var der altid nogen man kendte, og dette kunne godt være lidt irriterende faktisk. Så jeg glædet mig til at åbne min egen hoveddør hvor ingen havde nogen nøgle eller nogen som helst. At der kun var mine regler. For nogle af informanterne var det skræmmende at skulle være selvstændig og alene: Det var jo også svært, når man så fik et tilbagefald, at man ikke bare kunne åbne sin dør og sige hjælp. Men det kunne også være almindelige gøremål, som var svære: ( ) du skal handle ind, du skal selv lave mad, du skal vaske dit tøj og skal selv gøre rent. Du skal klare dig selv jo. 8.2.1 Diskussion af selvstændighed/alene Selvstændigheden giver ændring i behov for ens familie, hvilket betyder, at ændringer har betydning i både transition og recovery processen. Med henblik på transitionen, så betyder en ændring i behovet for familie, en ændring i opfattelsen af familiemedlemmerne, hvilket betyder, at vedkommende er nødt til at skabe nye realiteter, og sygeplejersken skal kende processen og miljøet (Melei et. al. 2000 s. 19-22, Kralik, Visentin, Van Loon 2006 s. 323). Dette fremhæver informanterne ved at gå fra at have mennesker omkring hele tiden til at være alene. Desuden fremkom det, at det var dejligt, at ingen havde adgang til ens lejlighed, og egne regler var gældende. Altså, er det vigtigt for personalet at kende miljøet og reglerne for at fremme og fastholde den positive transition. Derudover beskriver informanterne, at de redskaber som blev givet på bostedet, havde været med til at gøre dem mere selvstændige, altså, det er været en vigtig del af recovery processen. Samtidigt har det været svært for de tidligere beboere at kunne takle tilbagefald og daglige rutiner, da de ikke bare kunne åbne 24

døren, og bede om hjælp. Dette er grunden til, at det er vigtigt for personalet at lære beboerne redskaberne, men samtidig skal de lære at bruge redskaberne alene, så det er nemmere at takle evt. tilbagefald i fremtiden. I forhold til recovery, er det vigtigt, når vedkommende er selvstændig, at professionelle støtter denne selvstændighed, og derved øger selvværdet som er positivt for recovery processen (Repper, Perkins 2009 s. 175-177). Noget andet, der er vigtigt i forhold til redskaber, er kognitiv miljøterapi, som giver mulighed for at behandle reaktionsmønstre, der er uhensigtsmæssige og dermed udvikle nye færdigheder (Lykke 2007 s. 17). 8.3 Forbedringer De tidligere beboere omtalte en masse idéer til, hvordan man kunne forbedre transitionen, så det ville blive nemmere samt mindre skræmmende at flytte til eget hjem: Der var jo snak om, at jeg skulle være i en prøvelejlighed, det vil sige, at jeg stadigvæk har lejligheden på bostedet samtidig som at jeg bor her. En anden af informant fortalte, at jeg var derover i weekenderne og så mange af hverdagene, jeg kunne. Som regel var jeg derover så meget jeg kunne, inden jeg flyttede derover. Dette blev også beskrevet som noget, der kunne skabe tryghed. Det kunne måske vært en god løsning fordi, at jeg havde det med at jeg søgte mig hjem til min mor, og var der i en periode, hvor jeg overnattede derhjemme, fordi det var mest trygt der. Noget som én af informanterne nævnte, der ville hjælpe transitionen til eget hjem: ( ) hvad kan jeg besøge, besøgssteder, åbne værksteder. Det synes jeg ikke rigtig, jeg fik vide, da jeg flyttet der fra, det fik jeg mere vide fra et da jeg var i Huset. En ting, som er meget vigtig for informanterne, er opfølgning: Jeg har en opfølgning fra bostedet hvor de kommer for at besøge mig. Første gang var de på besøg tre gange om ugen, men nu er det sådan at de kun kommer to gange om ugen, fordi jeg også får besøg af team byen. Det skal være sådan fordi, ellers vil det jo gå i en periode, hvor jeg slet ikke får noget hjælp, det kan jo ikke gå, det skal være en glidende overgang. 25

Men ikke alle informanterne var enige omkring nogle tiltag, da én nævnte: ( ) nogle telefonlinjer og sådant nogle ting, og hvad kan jeg besøge, besøgssteder, åbne værksteder. Det synes jeg ikke rigtig, at jeg fik vide, da jeg flyttet derfra. Men andre synes ikke det var problem: Nej, det fik jeg hjælp til. 8.3.1 Diskussion af forbedringer Der bliver i afsnittet beskrevet en masse idéer fra de tidligere beboere til, hvordan man kan forbedre transitionen, så det får en positiv effekt på både transitionen og recovery. Idéen med prøvelejlighed ville give beboerne en fornemmelse af, hvordan det er at bo i eget hjem, hvilket vil kunne forbedre transitionen til eget hjem, og samtidig give oplevelsen af fremgang i recovery processen. Endvidere ville denne forberedelse kunne forberede transitionen for beboerne, da det ville give et billede af, hvad der kommer til at være svært ved at flytte i eget hjem. Det er vigtigt for vedkommende at vide, hvad der venter, da de første tegn på overgang bl.a. er ustabilitet, forvirring og angst (Melei et. al. 2000 s. 20). For at gøre den mere tryg, er det personalets opgave at skabe så rolig en transition som mulig, da det samtidig vil have en god virkning på recovery processen. Dette sker ved, at personalet giver håb til beboerne om, at det nok skal gå selvom der vil være svære situationer for dem, når de flytter ud (Repper, Perkins 2009 s. 175-178, 182-183). Ydermere skal personalet forberede beboerne på den mulige forvirring, der kan opstå ved transitionen til eget hjem, da den forberedelse er et vigtigt element i recovery, hvor vedkommende lærer og udvikler sig af de problematiske situationer, der kan opstå. Dette kan dog ikke lade sig gøre uden personalets hjælp og støtte i at forberede transitionen til eget hjem, hvilket de tidligere beboere også nævner som værende vigtige at fastholde. Informanterne var lidt uenige omkring kontakt til andre hjælpende enheder såsom Huset, hvor de får hjælp af enten professionelle eller andre mennesker med en psykisk lidelse. Det bliver nævnt af en tidligere beboer, hvis vedkommende havde en liste over væresteder eller hjælpeforanstaltninger som kunne kontaktes, dersom personen fik brug for hjælp, ville det forbedre transitionen og gøre det nemmere at takle de forskellige situationer, der kan opstå efter man er flyttet ud. Dette nævner de andre informanter ikke som noget problem, da de 26

fik hjælp til det, hvilket beviser vigtigheden i at forsætte med denne hjælp, eftersom det har en god virkning på oplevelsen af tryghed med et sikkerhedsnet. 8.4 Efter udflytningen (Aina Skjefrås) Informanterne har haft det forskelligt efter flytningen til eget hjem, og det fremkommer i interviewene, at det er meget individuelt. For nogle har det været svært at skulle til vænne sig til den nye tilværelse, for andre har det været en rigtig god oplevelse. En informant kunne fortælle, at der har været færre indlæggelser ved at flytte i eget hjem. ( ) Jeg har haft 2 indlæggelser siden jeg flyttede fra bostedet, inden og i mens jeg var på bostedet havde jeg 13 indlæggelser i Storbyen, så jeg har kun haft 2 efter jeg flyttede fra bostedet. Så det er jo en stor forskel. En anden informant synes, det tog tid at vænne sig til at bo i eget hjem og synes derfor at det var svært, og søgte ly hos sin mor, ( ) det er bare spørgsmål om tid før man har fået tilbragt så meget tid her i hjemmet, at det gør, at man vender sig til det, og at man føler sig simpelthen tryg ved at være her. Til trods for det ( ) var det et skridt på vejen i hvert fald. Informanten kunne berette selv med lidt indkøringsvanskeligheder, så har jeg efterhånden lært, at det er her jeg skal bo. En af informanterne kunne fortælle, at lidelsen er næsten væk: ( ) Jeg har faktisk næsten ikke borderline mere, jeg går stadigvæk til mine samtaler med psykoterapeut og har faktisk mine sidste samtaler der nu. Disse positive resultater havde ikke været der uden opholdet på bostedet, det har hjulpet helt vildt, og jeg bruger stadigvæk de redskaber som jeg fik den gang nu den dag i dag. Informanterne kunne fortælle, at det har været til gavn, at personalet har rykket grænserne: ( ) det har været til stor hjælp, selv om jeg hadede dem for det, der har jeg virkelig skældt dem ud og nærmest spyttet efter dem. 8.4.1 Diskussion af efter udflytningen Det kommer tydelig frem, at flytningen har haft en positiv indflydelse på informanternes recovery og transition, da én informant var gået fra 13 indlæggelser før til at have 2 efter udflytningen fra bostedet. Desuden er en anden informant kommet sig ved, at vedkommende næsten ikke har borderline mere. 27

Dette er meget pragtfulde eksempler på recovery, idet personerne har tilpasset sig, fået mere kontrol og succes som Repper og Perkins (2009 s. 178-181) nævner i deres teori. Melei et al. (2000 s. 20) fremhæver i transitionsteorien, at stabilitet kommer, når man er næsten igennem processen. Dog nævnes det, at én af informanterne har haft problemer med recovery og transitionen, da vedkommende opholdt sig i starten hos sin familie på grund af tryghed og støtten efter udflytningen. Efter et stykke tid blev informanten mere tryg ved at bo i eget hjem, altså recovery og transitionsprocessen foregår over tid, da vedkommende ikke var færdig med processen. Samtidig kan det ovennævnte fortolkes som at genvinde kontrol og tilpasse sig, hvilket Repper og Perkins (2009 s. 175-177) nævner i deres teori. Dette støtter Melei et al. (2000 s. 20) som nævner i transitionsteorien, at det foregår over tid. Repper og Perkins (2009 s.178-181) skriver i deres teori, at det handler det meget om at begribe det, som er sket, på en meningsfuld måde ved at se fremad. 8.5 Hverdagen At klare og håndtere hverdagen med en psykisk lidelse er en udfordring: Det, der er vigtigt, er det, at man ikke sætter sig derhjemme for at trille tommelfingere, du bliver nødt til at kæmpe videre selvom, du kommer ud fra bostedet. Det er faktisk en større kamp og større tilfredsstillelse, når du så vinder denne kamp mod de ting, du råber efter. Vedkommende påpeger at, hvis jeg har det skidt, så motionerer jeg med vred musik i ørene, så er det ud på motionscyklen, det hjælper godt nok rigtig meget. Samtlige har et præg af struktur i sin hverdag, hvor én af informanterne har sine rutiner ved at motionere, gøre rent om formiddagen, for så have fri på eftermiddagen. ( ) det er vigtig for mig at ikke have for meget om dagen. Det skal være sådan at jeg har fri efter kl. 12 så skal jeg ikke have nogen aftaler eller noget som helst med, for eksempel med Team byen, psykoterapeuten eller for eksempel jer. Havde det været over kl. 12 28

så havde jeg ringet for at aflyse det fordi jeg bare kan ikke rumme ting over kl. 12 det er min fritid. En anden berettede at hverdagen, har været sådan rimelig struktureret igennem nogle tider i hvert fald. Men det er først her på det sidste, at det er blevet mere normaliseret. At få hjælp fra personale til at strukturere hverdagene ved hjælp af ugeplan har hjulpet. ( ) det giver både tryghed plus du får lavet noget om dagen i stedet for det hele bare ligger og flyder. At man får nået nogle ting, så det ikke bare det gør vi i morgen. 8.5.1 Diskussion hverdagen Det bliver fremhævet, at det er en udfordring at takle hverdagen i forhold til recovery og opnåelse af muligheder og have fremtidsudsigter er vigtige. Hvilket kommer til stede ved den støtte som også bliver nævnt i afsnittet, hvor personalet har hjulpet med at lave ugeplan. Der udtrykkes, at uden struktur og rutiner i hverdagen samt hvis alt ligger og flyder havde det ikke havde været godt for ens recovery proces. Som eksempel på dette, har én af informanter ingen aftaler efter kl. 12 hver dag. Desuden beskrev én af informanter at takle lidelsen ved gåtur med vred musik i ørene. Læring af erfaringer og det at finde andre veje igennem vanskeligheder i hverdagen er vigtigt for recovery processen, som Repper og Perkins (2009 s. 182-183) nævner i deres teori. Miljøet har en indflydelse på transitionen, da dette kan fremme eller hindre den ved at øge stressniveauet (Kralik, Visentin, Van Loon 2006 s. 320), og derfor er det vigtigt at have struktur for at håndtere hverdagen. 8.6 Netværk og støtte Fysisk og psykisk støtte af familie, personale og venner er meget betydningsfuldt, én af informanterne berettede: familien har stor betydning. Jeg behøver ikke at forklare alting i detaljer hver gang. Men når jeg siger, jeg har det dårligt så forstår de det. Så behøver jeg ikke at stå og uddybe det hele hver gang. 29

I forhold til støtte og opfølgning fortalte vedkommende: ( ) det er svært at komme af sted til Huset, hvor der er masse fremmende folk, hvis jeg ikke havde støtte fra kontaktperson eller lignende fra bostedet. Derudover har støtten for én af informanterne været afgørende i hjemmet, ( ) vi fik en sygeplejerske til at komme med medicin, der var to, der kom hjem to gange i ugen ad to timer, som hjalp med papirarbejde og sådan nogle ting. Det var en stor støtte i hvert fald. De fleste havde selv skabt kontakter, mens de har boet i eget hjem, uden hjælp fra personale. Hvor de har kontakter på: Facebook faktisk, hvor jeg kom i kontakt med nogen af mine gamle venner, men altså jeg er ikke rigtig en sådan som søger efter nye mennesker i mit liv, fordi jeg altid har noget at give mig til. Desuden så har jeg min familie og de er nummer et. Ellers har vedkommende selv kontaktet: ( ) Distriktspsykiatrien og hørte med dem om det kunne lade sig gøre, at jeg fik team byen. Så jeg har én at snakke med en gang om ugen. Så har jeg selv sørget for at komme i behandling, ellers har jeg mistet min omgangskreds. Vedkommende har sin kæreste, men de to andre [venner] er ikke nogen jeg snakker sygdom med, for det orker jeg simpelthen ikke, det har jeg professionelle mennesker til at snakke med. En af informanterne har desuden skaffet sig kontakter igennem en mødeplads til trods for at, ( ) jeg er ikke så god til det med fremmende mennesker og sådan noget. Så det er stadig noget jeg arbejder med. Men det har da også hjulpet. Men der er i hvert fald kommet noget positivt ud af kontakten: ( ) Ja, men jeg ringede jo selv ned til Værestedet for at få et sted at være den gang. Men der kunne jeg ikke holde til at være. Så det holdt hurtig op igen. Jeg har fået nogle venner der nede fra, så det er da positivt. Vennerne har stor betydning, da de kan forstå hinanden bedre. ( ) De er jo selv syge, så det er ligesom vi forstår hinanden, Så det er meget positivt. 30

8.6.1 Diskussion af netværk og støtte Støtten er helt afgørende for recovery, da informanterne beskriver bl.a. familie, venner og professionelles støtte som helt afgørende for at bevare håbet og troen på dem selv, genvinde selvværdet, da hjælpen til psykisk lidende er med til at lette recovery. Derudover er støtten fra professionelle nævnt som uundværlig. Det kan skabe problemer for personalet, da de kan føle, at transitionen til eget hjem er færdig, mens den tidligere beboer ikke føler dette, hvilket er problematisk. Der bliver yderligere beskrevet forskellige måder at skabe kontakt til andre mennesker, hvilket er en udfordring for personalet, da de skal finde den måde, hvorpå det er nemmest for vedkommende. Recovery er en individuel rejse, og personalet er derfor nødt til at skræddersy hjælpen til hver enkelt person (Repper, Perkins 2009 s. 182-183), hvilket kunne være beskæftigelser. I forhold til transitionen skal personalet samtidig kunne se de personlige faktorer, som kan spille ind i forhold til at fremme transitionen (Melei et. al. 2000 s. 21). 8.7 Fremtidsudsigter Når informanterne er klar til det, ser de skole eller skånejob som en mulighed, én af informanterne kunne godt tænke sig i nærmeste fremtid: at være i værkstedet i XX, jeg kender lederen fra et gammelt projekt af, og der vil jeg rigtig gerne ud jeg har været til for samtale, jeg skal bare ringe, når jeg har brug for det, det kunne jeg godt tænkt mig på et tidspunkt, eller så kunne jeg godt tænkt mig på VUC igen, fordi jeg godt kan lige gå i skole. En anden informant kunne godt tænke sig at få et skånejob igen: ( ) det gjorde jo, at jeg havde noget at stå op til og fik set andre folk. Den tredje informant synes, at det, helt klart ville vært positivt tror jeg, hvis man bliver glad for at arbejde et sted som man får. Alfa omega for mig, er at jeg får et trygt miljø jeg kan færdes i. 8.7.1 Diskussion af fremtidsudsigter Noget som bliver fremhævet her er arbejde eller skole i fremtiden, hvilket er vigtigt at hjælpe den psykisk lidende med, da adgang til sådanne beskæftigelser er med til at lette 31

recovery. Derudover nævner én af informanterne, at det vigtigste for vedkommende er et trygt miljø. Personalet og andre skal give håbet og troen på informanternes fremtidsplaner for at lette recovery rejsen og social inklusion, som er vigtig (Repper, Perkins 2009 s. 175-181) især i forhold til arbejde og skole. Her spiller personers værdier en stor rolle, og man skal støtte op omkring disse beskæftigelser (Ibid. s.182-183). 8.8 Gode råd til beboere og personalet En af informanterne fremhæver stærkt at, de skal ikke være bange, jeg ved det er en kæmpe problem, når man skal ud i noget nyt, det var jeg også selv ræd for. Men de skal bare vide, hvor fantastisk det er at komme ud for at se, at man egentlig godt kan fungere. For det er altid nogen der griber ind, altid lige meget hvad. Fordi livet er en vidunderlig gave, og det skal nok gå det hele. Det er altid en eller anden, om det er en veninde eller familie, psykiatrien eller hvad det er, er det altid nogen. En anden informant kan anbefale at tage imod støtte man kan få: med mindre at man har en rigtig stor omgangskreds og god familie der hjælper så har man behov for støtten fra bostedet, det har i hvert fald været utrolig vigtigt for mig, så man ikke står alene med egne ben lige med det samme. Vedkommende påpeger også, at det er et godt tegn på recovery, at man flytter, så længe man bor på bostedet, så kan man ikke komme sig 100 %. Det er et skridt i den rigtige retning at flytte fra bostedet, når man er klar til det. I forhold til personalet nævner informanterne, at det er vigtigt at personalet fra bostedet følger op, at man tager sig tid til en. ( ) jeg tror ikke personalet skal forholde sig til noget andet end det som er på bostedet. Men selvfølgelig skal personalet være villig til at besøge en her ude. Det betyder rigtig meget, at der gælder nogle andre regler nu end det foregår på bostedet. En kunne godt tænkt sig mere psykisk back up af team byen med mere snak. 32

de hjælper med de nødvendige ting de skal gøre. Det er ikke sådan hygge snak de kommer for, det skal være noget konkret de skal give sig til. 8.8.1 Diskussion af gode råd til beboere og personalet Det er vigtigt for én af informanterne, at man bare springer ud i det, da der altid er et sikkerhedsnet. En anden af informanterne nævner dog, at man ikke kan komme sig 100 procent, når man er på et bosted. For at komme sig helt er man nødt til at opleve transitionen til eget hjem. For at få en god transition og lette recovery med psykisk back up er det nødvendigt, at professionelle og andre tager sig tid til at støtte vedkommende, hvilket er helt essentielt for at lette recovery processen (Repper, Perkins 2009 s. 175-177). Disse råd er yderligere vigtige, da de er med til at forberede og forbedre beboere på transitionen til eget hjem (Melei et al. 2000 s. 22). 9. Konklusion I konklusionen vil problemformuleringen blive besvaret ud fra de oplysninger, som fremkom i analysen og diskussions afsnittene, og den lyder som følgende: Hvordan oplever de unge mennesker med en psykisk lidelse overgangen fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem set i forhold til recovery? Vi fandt frem til, at de unge oplevede forberedelserne som vigtige i forhold til få en god transition til eget hjem, men samtidig var forberedelserne problematiske, da der kan opstå forvirring. Denne forvirring skal man prøve at undgå, men samtidig vil den være en del af transitionsprocessen, hvilket var ambivalent for beboerne og personalet. Yderligere oplevede de unge en selvstændighed, som for nogle var positivt, da de havde brug for at kunne være dem selv og ikke have så mange omkring dem. Andre fandt ud af, at man aldrig bliver 100 procent klar til at flytte i eget hjem. Derudover fremkom det, at for nogle var det vigtig at springe ud i transitionen til eget hjem, da der altid ville være et sikkerhedsnet, men for andre var det være svært, og havde brug for mere støtte af professionelle til at kunne takle hverdagen. Disse områder er vanskelige for personalet, da de skal håndtere og hjælpe med det som er problematisk og ambivalent. 33

Det kom endvidere frem i analysen, at de unge informanters oplevelse af transitionen til eget hjem kunne forbedres ved at have en prøvelejlighed. Ydermere fremkom det, at en liste over væresteder eller andre foranstaltninger, som kunne hjælpe, hvis man havde brug for det. Men det var ikke alle, der var enig omkring dette område, da nogle af de tidligere beboere allerede fik hjælpen, da de flyttede. Derfor er det vigtigt, at personalet forsætter med at skabe kontakt til disse steder, idet det ellers ville være en forværring for de beboere, som har brug for denne hjælp. Desuden oplevede de unge, at redskaber herunder kognitiv miljøterapi, som vigtige for at kunne klare transitionen til eget hjem. Yderligere havde redskaberne en positiv betydning for recovery processen, da det hjalp de unge med at komme sig. Endvidere fandt vi ud af, at de unge var kommet sig på forskellig vis, hvor det bl.a. fremkommer færre indlæggelser og mere stabilitet i deres hverdag. Dertil fandt vi ud af, at de unge oplevede, at det er en kamp og udfordring, men man er nødt til at tage den kamp for at få en god og succesrig transition og recovery proces. Derudover blev der fundet ud af, at struktur og rutiner var betydning - og meningsfuldt for at klare hverdagene efter transitionen til eget hjem i forhold til recovery. Noget andet de unge oplevede som meget essentielt i forhold til transitionen til eget hjem i forbindelse med ens recovery, er støtten som personalet udviste til dem, selvom de ikke alle viste taknemlighed for det på tidspunktet, hvor de boede på det konkrete socialpsykiatriske bosted. De unge psykiske lidende oplevede det som værdifuldt at have familie, kæreste, venner og som nævnt tidligere de professionelles støtte til transitionen til eget hjem samt recovery processen. Denne støtte gav de unge oplevelsen af håb og tryghed i forhold til deres psykiske lidelser, og derved skabe et godt miljø, som gav de unge en positiv oplevelse af transitionen og recovery processen til eget hjem. I forhold til fremtidsudsigter oplevede de unge, at det var vigtigt for deres transition og recovery proces, at personalet hjalp dem med at skaffe kontakt til steder, hvor der er mulighed for skånejob eller fritidsbeskæftigelse. Beboerne oplevede desuden, at både transition og recovery processen tog tid, og derfor skal personalet være forberedt på dette, når de skal hjælpe med at skaffe kontakt til steder med skånejob eller fritidsbeskæftigelse. Vi har fundet frem til områder, som kan forbedre transitionen og recovery processen, samtidig er der områder, der skal beholdes for ikke at forværre transitionen til eget hjem, 34

som for eksempel kunne være at skabe kontakt til væresteder eller lignede. Disse områder kunne evt. give mulighed for at forbedre sygeplejerskens arbejde. Hernedenfor vil vi kritisere den metode, som er brugt til denne undersøgelse, hvor vi vil beskrive områder, som kunne gøres bedre. 10. Metode kritik Metode kritik, som omhandler undersøgelsens metode, bliver herunder set med kritiske øjne i forhold til metodens validitet og reliabilitet. Medhenblik på validitet, så omhandler det, hvorvidt denne undersøgelse er gyldig og troværdig (Larsen, Vejlskov 2006 s. 45). Endvidere handler validiteten om vi besvarer problemformuleringen, hvilket vi gør, da der i konklusionen beskrives tydelige resultater i forhold til problemformuleringen. Desuden kan man inddele validiteten i intern og ekstern validitet (Ibid. s. 45). Ser man på den interne validitet, så er en afgørende faktor, hvor lang tid siden det er informanterne flyttede fra det socialpsykiatriske bosted, da nogle har boet i eget hjem i længere tid end andre. Al information, som fremkommer i denne opgave, ville kunne bruges til og af andre socialpsykiatriske bosteder, som arbejder med nogle af de samme principper såsom recovery aspektet og kognitiv miljøterapi. Derudover havde især én af informanter det svært med fremmede mennesker, hvilket kunne havde påvirket vedkommendes svar. I forhold til informationsmateriale, som var blevet sendt på mail, var det ikke alle af informanter, der kunne åbne deres mail. Dette betød, at de ikke havde anden information end det som lederen havde fortalt, og materialet skulle være afleveret personligt til informanterne i stedet for, da det kunne sikre informanterne informationerne. I forhold til reliabilitet, ser man på undersøgelsens pålidelighed, hvilket vil sige, at man kigger på om undersøgelsen kan gentages, altså reproduceres (Ibid. 2006 s. 45). Da denne undersøgelse er kvalitativ, vil den ikke kunne gentages 100 procent, fordi interviewene er en samtale med informanterne. Derudover er interviewene semistruktureret, og på det grundlag vil andre ikke kunne gentage denne undersøgelse helt ens igen. Noget som kunne være problematisk i forhold til valg af informanter er, at én af informanterne var ikke helt færdig med transitionsprocessen, hvor de andre informanter var igennem processen. Hvilket kunne ses ved, at informanten fremstillede områder, som de andre informanter ikke fandt 35

betydningsfuldt eller problematisk. Dette betyder dog ikke, at informantens svar ikke er pålidelige, men at vedkommende husker nogle områder, som de andre informanter har glemt, fordi det er længere tid siden de flyttede fra bostedet. I forhold til metoden, så kunne interviewguidens spørgsmål have været bedre formuleret, da vi oplevede at stille spørgsmål som ikke stod i guiden, for at få bedre datamateriale til analysen. Samtidig var interviewene fordelt på forskellige dage, og vi kunne derfor lære af det forrige interview, hvilket betød vi kunne forbedre de to sidste interviews ved hjælp af erfaringerne fra det første interview. Disse erfaringer var bl.a. hvordan og hvornår vi skulle stille spørgsmålene. 11. Perspektivering I vores undersøgelse viser resultatet bl.a. at det essentielt vigtigt med støtte både i forhold til recovery og transitionsprocessen, og struktur var yderlig med til at give mening i informanternes liv. Ser man på det udviklingsmæssige perspektiv viser Rossens (2008 s. 60-61) kandidatspeciale nogle af de samme problemstillinger, som vi er kommet frem til i denne undersøgelse. Hun nævner bl.a. støtte eller mangel på støtte som betydningsfuld for transitionen. Endvidere kommer hun frem til, at det er vigtigt at have en hverdag med struktur og mening. At Rossen beskriver transitionen fra psykiatrisk hospital og til eget hjem betyder, at transitionen og recovery begreberne er vigtige redskaber at arbejde med i psykiatrien. Selvom Rossen speciale er fokuseret på depressive mennesker fra et psykiatrisk hospital, er det stadigt relevante resultater som fremkommer i forhold til vores undersøgelse og at videreudvikle psykiatriens arbejdsområder, så det bliver nemmere for de professionelles arbejdsområder og de psykiske lidendes recovery og transitionsproces. Forsker man yderligere på dette område, og kommer frem til næsten samme resultat, ville man på dette grundlag evt. kunne lave nogle retningslinjer for de professionelle. I vores undersøgelse lægger informanterne vægt på at etablere prøvelejligheder, som ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv vil have indflydelse på økonomien, da det vil kunne gøre, at de unge mennesker med en psykisk lidelse evt. ikke behøver så meget hjælp på længere sigt, og vil give færre indlæggelser. Samtidig vil prøvelejlighederne give viden og erfaringer 36

til de unge psykiske lidende i transitionen, og dette område understøtter Rossen (Ibid. 60-62) i sit kandidatspeciale, hvor hun nævner, at viden er med til at undgå genindlæggelser. Det, som denne opgave og undersøgelse belyser af problemstillinger i socialpsykiatrien, vil kunne give indsigt i sygeplejerskens arbejdsområder, da resultaterne kan være med til at udvikle sygeplejen for nuværende og kommende beboere. Støtten og håbet er helt essentielt i forhold til recovery processen, og det er yderst vigtigt, at personalet forsætter med disse aspekter i arbejdet omkring recovery. Samtidig er det vigtigt for personalet at få mere viden omkring transitionsbegrebet, så de kan bruge disse elementer i deres arbejde, og derved forbedre sygeplejerskens arbejdsområde indenfor socialpsykiatrien. 37

12. Referenceliste 12.1 Bøger Birkler, J (2005) Videnskabsteori. En grundbog. Munksgaard Danmark. København. s. 95-105 Bjerrum, M, (2005) Fra problem til færdig opgave. Akademisk Forlag. s. 87 Jensen, P, Jensen, KB, Olsen, E. et al. (2004) Recovery på dansk. At overvinde psykosociale handicap. Forfatterne og Systime A/S. s.8-31 Jørgensen, LL (2006) Dragskilde set i bakspejlet. Viborg amt s. 4-23 Kvale, S, Brinkmann, S (2009) InterView. Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. 2. udg, s. 33-47, 69-71, 149-162, 186-190, 200-201, 233-234, 268-270 Larsen, ALS, Vejleskov, H (2006) Videnskab og forskning. En lærebog for professionsuddannelser. Anne Lise Salling Larsen, Hans Vejleskov og Gads Forlag. 2. udg. s. 12-38, 43-45, 89 Launsø, L, Rieper, O (2005) Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 5. udg. s. 70 Lykke, J (2006) Hvad er kognitiv miljøterapi. I: Kognitiv miljøterapi. At skabe et behandlingsmiljø i ligeværdigt samarbejde. (Oestrich, I, Holm, L red.) Dansk Psykologisk forlag s. 17 Malterud, K (2006) Kvalitative metoder i medisinsk forskning. Universitetsforlaget. s. 32, 78 Regeringen (2002) Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002 til 2010. Indenrigs Sundhedsministeriet. København s. 32-50 Regeringen (2009) Styrket indsats for sindslidense. Handlingsplan for psykiatrien. Indenrigs og Socialministeriet, Ministeriet ofr Sundhed og Forebyggelse. København. s. 5-18 Repper, J, perkins, R (2009). Recovery og social inclusion. I: Psykiatrisk sygepleje.(buus, N red.) Dansk sygeplejeråd, Nyt Nordisk forlag Arnold Busck s. 173-185 Wilken, JP, Hollander, DD (2008) Rehabilitering og recovery. En integreret tilgang. Akademisk Forlag, København s. 41 38

12.2 Artikler Higgens, A, Mcbennett, P, (2007) The petals of recovery in a mental health context. British Journal of Nursing. Årgang 16 (Nr.14) s. 852-856 Kralik, D, Visentin, K, Van Loon, A (2006) Transition: a literature review. Journal af Advanced Nursing. Årgang 55 (nr. 3) s. 320-323 Meleis, AI, Sawyer, LM, Messias, DK, et al. (2000) Experiencing transitions: an emerging middle-range theory. Advances in Nursing Science. Årgang 23 (Nr.1) s. 14-22 Reynolds, W, Lauder, W, Sharkey, S, et al (2004) the effect of a transitional discharge model for psychiatric patients. Journal of psychiatric and mental health Nursing. Årgang 11 s. 83 Rossen, CB (2008) Jeg var i menneskehænder... en undersøgelse af depressive menneskers oplevelser af transitionen fra indlæggelse på psykiatrisk hospital til det at være hjemme. Kandidat, Institut for folkesundhed, Aarhus universitet. s.1-69 Rossen, CB, Tingleff, EB, Buus, N (2009) Depressive menneskers oplevelser af transitionen mellem at være indlagt og at være hjemme: Et interview studie. Vård i Norden. 4/2009 (Nr. 94) s. 30-31 Sykepleiernes samarbeid i Norden (2003) Etiske rerningslinjer for sygeplejeforsking i Norden. Vård i Norden 4, 2003 årgang 23. (nr. 70) s. 5-8 12. 3 Love Indenrigs- og Socialministeriet (2008) Bekendtgørelse af lov om social service. BEK. Nr. 979 af 1/10/2008. København 12. 4 Internetadresser Datatilsynet (2008) Anmeldelse af behandlinger af personoplysninger: http://www.datatilsynet.dk/offentlig/anmeldelse/ opdateret februar 2008 39

[Besøgsdato: 20. 10.10] WHO (2010) Mental health. Facts and figures. Prevalence of mental disorders: http://www.euro.who.int/en/what-we-do/health-topics/diseases-andconditions/mental-health/facts-and-figures [Besøgsdato: 29. 10. 2010] (Reference i alt: 255 sider) 13. Baggrundslitteratur 13.1 Bøger Andersen, N B (2006) En behavioristisk og adfærdsmodificerende pædagogik. I: Pædagogiske teorier. (Bisgaard, N J, Rasmussen, J red) 4.udg. Billesø og Baltzer, Værløse. s. 74-95 Andersen, M L, Brok, P, Mathiasen, H (2007) Empowerment på dansk. Dafolo forlag og forfatteren. Frederikshavn. 2. udg. s. 13-35, 59-150 Antonovsky, A (2000) Helbredets mysterium. Hans Reizels forlag. København. s. 33-178 Benner, P (2004) Fra Novice til ekspert. Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. Munksgaard Danmark. s. 29-49 Bertelsen, A (2004) Introduktion til specialet psykiatri. I: Psykiatri en grundbog. (Poulsen, H D, Munk Jørgensen, P, Bolwig, T G red.) 2. udg. Munksgaard Danmark, København. s. 47-59 Bisgaard, N J (2006) Pædagogiske teorier og dannelsesbegrebet. I: Pædagogiske teorier. (Bisgaard, N J, Rasmussen, J red) 4.udg. Billesø og Baltzer, Værløse. s. 8-15 Cullberg, J (1984) Dynamisk Psykiatri. Hans Reitzels forlag. s. 37-47, 49-59 Eide, H, Eide, T (2007) Kommunikation i praksis. Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Gyldendal Norsk Forlag. s.79-105. Eriksen, K (2008) Det lidende menneske. Munksgaard Danmark. s. 17-99 Hagen, J Z (1999) Eksistens og ansvar. Praktisk filosofi. 2. udg. Gyldendal Nordisk forlag, København. s.141-146 40

Hagen, JZ (2000) Erkendelse og sandhed. Teoretisk filosofi. Gyldendal Nordisk forlag, København. s. 43-64, 116-142 Hansen, H P (2009) I grænsefladen mellem liv og død. En kulturanalyse af sygeplejen på en onkologisk afdeling. Munksgaard Danmark. s. 13-34, 77-92 Henderson, V (2008) Sygeplejens grundlæggende principper. s. 12-58 Henriksen, L S (2006) Stigmatisering, marginalisering og afvigelse sociologisk set. I: Samfund og Kultur i sundhedsarbejdet. (Niklasson, G. red.) Frydenlund s. 129-151 Holm, L (2006) Forskning i kognitiv miljøterapi. I: Kognitiv miljøterapi. At skabe et behandlingsmiljø i ligeværdigt samarbejde. (Oestrich, I, Holm, L red.) Dansk Psykologisk forlag. s. 195-200 Illeris, K (2006) Læring. 2 udg. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C. s. 64-87 Jensen, Leif Becker (1997) Indføring i tekstanalyse. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C. s. 20-36, 64-73 Knudsen, V Z (1997) Det relationelle forhold mellem patient og professionel. I:Kommunikation og forståelse. Kvalitative studier af formidling og fortolkning i sundhedssektoren. (Elsass, P, Olsen, F, Henriksen, S. red) Forlaget Philosophia. s. 119-141 Kristoffersen, N J, Jensen, K O (2006) Sygeplejerske i organisation og samfund. I: Grundlæggende sygepleje. Bind 4. (Kristoffersen N J et. al. red.) Munksgaard Danmark. s.169-188 Lublin, H (2004) Introduktion til specialet psykiatri. I: Psykiatri en grundbog. () (Poulsen, H D, Munk Jørgensen, P, Bolwig, T G red.) 2. udg. Munksgaard Danmark, København. s. 104-147 Lykke, J (2006) Hvad er kognitiv miljøterapi. I: Kognitiv miljøterapi. At skabe et behandlingsmiljø i ligeværdigt samarbejde. (Oestrich, I, Holm, L red.) Dansk Psykologisk forlag. s. 18-22, 224-237 Oestrich, I (2006) Den kognitive model tanker, følelser, sanser og adfærd. I: Kognitiv miljøterapi. At skabe et behandlingsmiljø i ligeværdigt samarbejde. (Oestrich, I, Holm, L red.) Dansk Psykologisk forlag. s. 35-59 Oestrich, I (2006) Individuel terapi. I: Kognitiv miljøterapi. At skabe et behandlingsmiljø i ligeværdigt samarbejde. (Oestrich, I, Holm, L red.) Dansk Psykologisk forlag. s 101-115 41

Poulsen, H d (2004) Introduktion til specialet psykiatri. I: Psykiatri en grundbog. (Poulsen, H D, Munk Jørgensen, P, Bolwig, T G red.) 2. udg. Munksgaard Danmark, København. s. 19-30 Raun, K R, (2006) Sygdom, sundhed og netværk. I: Samfund og Kultur i sundhedsarbejdet. Red. Niklasson, G. Frydenlund s.261-283 Regeringen (2002) Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002 til 2010. Indenrigs Sundhedsministeriet. København s. 5-32, 50-62 Rienecker, L, Jørgensen, P S (2008) Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg C. s. 108-123, 205-220, 236-266, 376-380 Scheel, M (2005) Interaktionel sygeplejepraksis. Munksgård, København. s.74-97 Schnack, K (2006) Handlekompentence. I: Pædagogiske teorier. (Bisgaard, N J, Rasmussen, J red) 4.udg. Billesø og Baltzer, Værløse. s. 15-30 Simonsen, E (2004) Introduktion til specialet psykiatri. I: Psykiatri en grundbog. (Poulsen, H D, Munk Jørgensen, P, Bolwig, T G red.) 2. udg. Munksgaard Danmark, København. s. 250-269 Stokkebæk, A (2002) Sundhedspsykologi. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck s. 218-238 Strand, L (1994) Fra kaos til samling, mestring og helhed. Psykiatrisk sygepleje til psykotiske patienter. Gyldendal Nordiske Forlag, København s. 14-23, 30-55, 77-109 Topor, A (2002) At komme sig. Et litteraturstudie om at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse. Videnscenter for Socialpsykiatri, København. s. 9-100 Topor, A, Svensson, J, Bjerke, C, Borg, M et al. (2002) Vendepunkter. Et nærstudie af vendepunkter for mennesker der er kommet sig efter alvorlig psykisk lidelse. Videnscenter for Socialpsykiatrien, København. s. 9-54 Vejleskov, H (2006) Humanistisk tradition og humanistiske pædagogikker. I: Pædagogiske teorier. (Bisgaard, N J, Rasmussen, J red) 4.udg. Billesø og Baltzer, Værløse. s.138-166 42

13.2 Artikler Hagerup, A (2010) Pårørende til psykisk syge vil høres, ses og mødes af personalet. Sygeplejersken. Årgang 110 (Nr. 2) s. 6-7 Hartling, O (2000) Om sundhed. Illusioner og virkelighed. Månedsskrift for praktisk lægegerning. Årgang 78 (Nr. 8) s. 1105-1110 Lal, S (2010) Prescribing recovery as the new mantra for mental health: does one prescription serve all? Canadian journal of occupational therapy. Årgang 77 (Nr. 2) s. 82-89 Markussen, K (2004) Læsning og vurdering af forskningsartikler. Sygeplejersken. Årgang 104 (Nr. 33) s. 34-39 Roe, D, Rudrick, A, Gill, K J (2007) The concept of Being in Recovery. Psychiatric Rehabilitation Journal. Årgang 30 (Nr. 3) s. 171-173 (Baggrundslitteratur i alt: 1244) 43

14. Bilagsfortegnelse Bilag 1. Søgeprotokol 45 Bilag 2. Interviewguide.. 52 Bilag 3. Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretag dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter. 54 Bilag 4. Informationsmateriale. 56 Bilag 5. Samtykkeerklæring. 57 44

Bilag 1. Søgeprotokol Vi har henvendt os til underviseren i pilotprojektet Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje med henblik på assistance til søgeprocessen, hvor vi fik udleveret 8 artikler. Disse artikler omhandlede transition primær, hvilket har gjort, at der er fokuseret på recovery og lignede termer i søgningerne i databaserne. Vi er yderligere blevet rådet til at bruge søgemaskinen PubMed, hvilket er den vi primært har brugt i vores søgeproces. For at få så mange artikler som mulig, har vi søgt i andre søgemaskiner, dog ikke med så mange forskellige ord, da vi ønskede at få artikler indenfor samme område. For at finde de relevante artikler, er abstraktet af artiklerne læst igennem, samt forsøgt at bruge Me SH termerne, og de samme ord i de forskellige databaser. De artikler, som var relevante for opgaven, skulle indeholde nogle af de problemstillinger som der beskrives i problembeskrivelsen, og som vi har mødt i praktikken. Derudover skulle de have relevans i forhold til de teorier og begreber, der blev brugt i opgaven. En anden kriterie vi stillede til artiklerne er, at de helst skal bygge på undersøgelse med enten en kvalitativ eller en kvantitativ undersøgelse, men litterære studier kan også bruges. Artiklerne kommer primær fra USA, Canada eller Storbritannien, da de er længere fremme i udviklingen på området med recovery. Der er mere forskning på området i de udenlandske databaser end de danske, hvilket er grunden til, at vi har valgt at bruge de udenlandske i stedet for. Vi har udover databaserne søgt på indenrigs og socialministeriet for at finde rapporter, som er relevante i forhold til vores problemstilling for at få et samfundsmæssigperspektiv, hvilket resulterede i følgende styrket indsats for sindslidende handlingsplan for psykiatri. Fund i PubMed Søgningen på PubMed gav følgende resultater med ordet rehabilitation 119.863, hvorefter i anden søgning blev brugt ordet self care med et resultat på 31.293 artikler. Termen Mental health resulterede i 15.808 fund, og social support resulterede i 39.160 artikler. Disse ord er alle fundet i Me SH termerne i PubMed, dog blev nogle ord ændret, når Me SH termen blev brugt, såsom recovery blev til rehabilitation. 45

Derefter blev ordene rehabilitation, self care og mental health kombineret med hinanden i en bloksøgning, hvilket gav et fund på 139 artikler. For at gøre søgningen mere præcis i forhold til vores problemstilling, blev der lavet en ny bloksøgning, hvor ordet recovery blev kombineret med den forrige søgning, hvilket resulterede i et fund på 8 artikler. Disse artikler blev kigget igennem, hvor 2 artikler var relevante: The petals of Recovery in a mental health context og Prescribing recovery as the new mantra for mental health: Does one prescription serve all? For at sikre de videnskabelige artikler, blev der sat limit på, hvilket var at artiklerne skulle være peer reviewed, hvilket resulterede i følgende artikel: The petals of Recovery in a mental health context. Derudover blev der lavet en bloksøgning med ordene rehabilitation, self care og social support med et resultat på 1.133 artikler. For at få flere relevante artikler, blev ordet recovery kombineret med forrige søgning med et fund på 38 artikler. Denne søgning blev sat med begrænsningen reviewed, men gav kun én relevant artikel, hvilket vi allerede havde. Søgningerne er opstillet i figur 1 nedenfor. Figur 1 Søgning Ord og Me- SH term Fund Relevante artikler Søgning 1 Søgning 2 Søgning 3 Søgning 4 Søgning 5 BLOK søgning Recovery Me-SH nr. 55 Rehabilitation Self Care Me-SH nr. 1 Mental Health Me-SH nr. 5 Social support Me SH nr. 1 Rehabilitation AND Self Care AND Mental health 119.863 31.293 15.808 39.160 139 46

Søgning 6 BLOK søgning Søgning 7 BLOK søgning Søgning 8 BLOK søgning Søgning 9 Bloksøgning Søgning 10 BLOK søgning Rehabilitation AND Self Care AND Mental health AND Recovery Rehabilitation AND Self Care AND Mental health AND Recovery + limit Review Rehabilitation AND Self Care AND Social support Rehabilitation AND Self Care AND Social support AND Recovery Rehabilitation AND Self Care AND 8 2 2 1 1.133 38 8 1 47

Social support AND Recovery + limit review Fund i CINAHL Søgningen i databasen Cinahl med ordet rehabilitation resulterede i 8.300 artikler, og ordet transition resulterede i 9.767 fund. Disse ord blev kombineret i en bloksøgning, hvor det gav et fund på 567 artikler, hvorefter søgningen blev sammensat i en ny bloksøgning med ordet self care som gav et resultat på 23 artikler, men havde ingen relevans for opgaven. Vi valgte at bruge nogle af de samme ord, som er brugt i PubMed, da databaserne ligner hinanden. Men da søgningerne ikke gav nogle resultater, valgte vi ordene recovery, transition og self care i en bloksøgning, hvilket resulterede i et fund på 6 artikler, hvor vi havde 2 af artiklerne i forvejen. Resten var ikke brugbart i forhold til vores problemstilling. Søgningerne er opstillet i figur 2 nedenfor. Figur 2 Søgning Ord Fund Relevante artikler Søgning 1 Rehabilitation 8.300 Søgning 2 Transition 9.767 Søgning 3 BLOK søgning Rehabilitation AND Transition 567 Søgning 4 Rehabilitation 23 BLOK søgning AND Transition AND Self care Søgning 5 Recovery 6 2 48

AND Transition AND Self care Fund i PsycInfo I databasen PsycInfo er der brugt følgende ord, hvor recovery med resulterede i 7.004 artikler og stigma gav 3.689 artikler samt transition gav et fund på 30.216 artikler. Recovery og stigma blev kombineret i en bloksøgning som resulterede i 25 artikler, hvor 1 var relevant for opgaven: The concept of Being in Recovery. De tre ord recovery, stigma og transition blev kombineret i en bloksøgning med resultat på fem artikler, men som ikke havde relevans for opgaven. Hele søgningen i PsycInfo kan ses i figur 3 nedenfor. Figur3 Søgning Ord Fund Relevante artikler Søgning 1 Recovery 7.004 Søgning 2 Stigma 3.689 Søgning 3 Transition 30.216 Søgning 4 BLOK søgning Søgning 5 BLOK søgning Recovery AND Stigma Recovery AND Stigma AND Transition 25 1 5 49

Fund i Google Scholar Denne søgemaskine er blevet brugt i søgeprocessen for at finde relevante artikler. Der er brugt den norske udgave af Google Scholar for at finde artikler, som kan relateres til Danmark. I søgningen har vi brugt sosial integrering og psykisk lidelse, som resulterede i en rapport: Sosial integrering for mennesker med psykiske problemer erfaringer, utfordringer og ønsket støtte. Derudover er der søgt på sætningen: Kunnskap om livet ved flyttningen mellom psykiatrien og eget hjem, hvor vi fandt rapporten: På randen av å bo. Disse to rapporter har givet en god og bred baggrund for opgaven og undersøgelsen. Derudover har vi lavet kædesøgning med én af artiklerne som var udleveret af underviseren fra pilotprojektet, hvor der er søgt på et kandidatspeciale af Camilla Rossen, hvor vi fandt følgende speciale: Jeg var i menneskehænder... en undersøgelse af depressive menneskers oplevelser af transitionen fra indlæggelse på psykiatrisk hospital til det at være hjemme. Dette speciale er dog fundet på den danske udgave af Google Scholar. Fund i Sygeplejersken Sygeplejersken er en dansk sygeplejefaglig hjemmeside oprettet af Dansk Sygepleje Råd, hvor der ligger artikler, der henvender sig til sygeplejersker og lignende professioner. Der har vi brugt ordene recovery, overgang, transition. Recovery og transition gav ingen resultater, hvor overgang gav et resultat på 10 artikler, men som ikke relaterede sig til det vi ville skrive om. Til sidst blev ordet stigma brugt, hvor det gav et resultat på 40 artikler, men som ikke var brugbar. Fund i Bibliotek. dk Bibliotek. dk er også brugt til at finde materiale omhandle de emner, der er med i opgaven såsom recovery, at komme sig, overgang, sociale relationer, socialt netværk, social inklusion, Stigma og stigmatisering. Der er brugt kædesøgning, hvor vi har fundet andre artikler og bøger, som er relevante for opgaven. Vi har primær søgt på bøger, som er anbefalet fra enten kliniske vejleder eller undervisere. Ud fra disse anbefalede bøger, har vi lavet kædesøgning. 50

Konklusion De få artikler, vi har fundet, har været meget relevant for vores opgave, og de har givet os en bred for forståelse til udarbejdelsen af denne bacheloropgave. Vi har valgt at lave vores søgning meget præcis, så de artikler vi fandt, var af høj relevans for opgaven. Søgningerne har været med til at udvide vores for forståelse samt give mere viden på området indenfor psykiatrien. 51

Bilag 2. Interviewguide Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Uddybende spørgsmål Hvordan opleves transitionen fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem? - Hvordan oplevede du at flytte fra bostedet til dit hjem? Hvad var positivt? Kan du fortælle mere om det? Hvad var negativt? Kan du fortælle mere om det? Hvordan kan transitionen forbedres, så det fremmer recovery? - Hvordan forberedte du dig på at flytte? Hvordan hjalp personalet dig? Hvordan kunne personalet have hjulpet dig bedre? Er der noget du selv kunne forberede dig bedre på? Eller du selv kunne ændre på? Hvordan opleves recovery i forhold til at komme hjem? - Hvad oplevede du som den største udfordring ved at flytte? - Hvordan har du haft det efter flytningen? - Har din flytning nogen betydning for din sygdom og dit helbred? Har du kunne bruge noget af det du har lært på bostedet? Hvordan har du kunne bruge det? 52

- Hvordan har personalet hjulpet dig med at skabe kontakt til andre mennesker, og på hvilke måde? - Har du fået nye kontakter med andre mennesker efter flytningen? Hvordan har du skabt disse kontakter? - Har du haft brug for mere støtte fra personalet til at skabe kontakt til andre mennesker efter udflytningen. Hvilken betydning har transitionen for recovery? - Hvad har været det bedste ved at flytte i eget hjem? - Kan du give nogen gode råd til dem som skal til at flytte ud? - Har du nogen gode råd til, hvordan personalet kan hjælpe dem, der skal til at flytte ud? - Er det noget du har på hjertet, som vi ikke har spurgt ind til? 53

Bilag 3. Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretag dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter. Der søges hermed tilladelse til indsamling af data af bostedets tidligere beboere, til vores bachelorprojekt. Projektets formål er at opnå en forståelse for, hvordan livet ser ud i og efter overgangen fra socialpsykiatrisk bosted. Målgruppen i undersøgelsen er unge mennesker i alderen 20-30 år med en psykisk lidelse, og resultatet kan bruges til samme målgruppe. Undersøgelsen kan også give et overblik over problemerne i overgangen, som sygeplejersken kan bruge i sit arbejde med at forberede beboerne på overgangen til eget hjem. Vores foreløbige problemformulering lyder nu følgende: Hvordan oplever unge mennesker med en psykisk lidelse overgangen fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem set i forhold til recovery? I denne undersøgelse bliver der brugt interview. I vores undersøgelse har vi brug for 2-3 deltager til interviewene, for at undersøgelsen kan gennemføres. Deltagerne må gerne have den samme diagnose eller indenfor samme område som aftalt. Der gøres opmærksom på, at deltagelse i interviewene er frivilligt, og der er ingen konsekvenser for at sige nej til at deltage. Deltageren kan til en hver tid trække sig ud af undersøgelsen, og deres oplysninger bliver ikke brugt videre i undersøgelsen. Alle dataoplysninger som bliver indsamlet i interviewene, holdes fortrolig og anonymt i opgaven, som bliver udarbejdet på baggrund af undersøgelsen. Når opgaven er færdig og eksamen er færdig bedømt makuleres og slettes de fortrolige oplysninger, som er blevet oplyst på lydbånd. Der vil i opgaven ikke blive nævnt navne, bopæl, det socialpsykiatriske bosteds navn eller andre oplysninger, som kan identificere deltageren. Deltageren kan i forbindelse med undersøgelsen blive påvirket, hvis dette giver ubehag, afsluttes interview med det samme. På grund af etikken i undersøgelsen, ønsker vi at have en medarbejder med til interviewet, som sikkerhed for deltageren, så vedkommende føler tryghed. Derudover vil medarbejderen kunne vurdere om der er brug for opfølgning efterfølgende. Vurderes det, at der er brug for opfølgning, er det bostedets ansvar. 54

Vi ønsker, at interviewene foregår i løbet af november måned 2010, og at det er i deltagernes eget hjem. Med venlig hilsen Navn og studienummer: Aina Skjefrås, 108994 og Stinne Engholm, 108995 Uddannelsessted: Sygeplejerskeuddannelsen Thisted E-mail adresse og telefon: Aina: 108994@viauc.dk tlf: 29 31 93 33 Stinne: 108995@viauc.dk tlf: 30 58 05 99 Overstående er godkendt af: Vejleder: (underviser) Uddannelsessted: E- mail adresse og telefon: Vejleders underskrift: Den ansvarlige kliniske leder: Undertegnede imødekommer hermed overnævnte ansøgning: Dato: Navn: Undertegnede kan desværre ikke imødekomme overnævnte ansøgning: Dato: Navn: 55

Bilag 4. Informationsmateriale Invitation til deltagelse i interview. Vi er to sygeplejestuderende som er med i et pilotprojekt inden for væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje. Projektet har som formål at kunne give inspiration til vores afsluttende bacheloropgave og ikke mindst fremme vores interesse for psykiatrien og arbejdet indenfor området. Vi har tænkt at beskæftige os med, hvordan overgangen fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem er, set i forhold til at komme sig. Formålet med interviewet er, at vi vil undersøge, hvordan livet ser ud i og efter overgangen fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem. Desuden hvordan sygeplejersken kan hjælpe med overgangen. Dette vil eventuelt kunne hjælpe andre beboere som snart skal flytte i eget hjem. Interviewet foregår i dit eget hjem, og det vil tage ca. 1 time. Samtalen vil blive optaget på lydbånd, herefter skrevet ned og behandlet skriftligt. Alle informationer fra interviewet behandles fortroligt og anonymt. Når vores opgave og eksamen er afsluttet, vil optagelserne og oplysninger blive makuleret helt. Vi vil gøre dig opmærksom på at undersøgelsen er frivilligt, og at du kan trække dig ud af undersøgelsen når som helst. Der er vedlagt samtykkeerklæring om deltagelse, og ønsker du at deltage, bedes du underskive denne. Hvis du yderligere har spørgsmål angående interviewet er du hjertelig velkommen til at sende mail til: Aina Skjefrås: 108994@viauc.dk Stinne Engholm: 108995@viauc.dk Med Venlig hilsen Aina Skjefrås og Stinne Engholm. 56

Bilag 5. Samtykkeerklæring. Samtykke til interview. Jeg erklærer herved, at jeg gerne vil deltage i denne undersøgelse, og at jeg er informeret om, at det er frivilligt og at det giver ingen konsekvenser for at sige nej til at deltage i interviewet. Jeg er yderligere informeret om, at jeg kan til enhver tid trække mig fra deltagelsen. Hvis jeg trækker mig, bliver ingen informationer, jeg har bidraget med anvendt. Derudover er jeg informeret om at alle oplysninger holdes anonymt og slettes efter projektet er afsluttet. Denne samtykke erklæring opbevares på det tidligere bosted indtil eksamen er afsluttet. Navn: Dato: Underskrift: 57