Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1
Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler. Det betyder, at for hver person på offentlig forsørgelse har Danmark markant færre til at betale skatten, når vi sammenligner os med Tyskland, Sverige, Storbritannien og Holland. Konkret ville 250.000 færre leve af offentlige overførsler, hvis danskerne var selvforsørgende i lige så høj grad som svenskerne. Tallene viser, at det danske velfærdssamfund, hvis oprindelige formål var at sikre lige adgang til sundhed, uddannelse samt ældre- og børnepleje, har udviklet sig til et samfund, hvor afhængighed af offentlige ydelser er blevet normen frem for den sidste udvej. Udviklingen betyder, at vi i disse år oplever et nationalt mentalitetsskred, hvor grundlæggende værdier som ansvar, arbejdsomhed og selvstændighed ikke længere er rettesnoren for et flertal af danskerne. En nylig undersøgelse viser, at kun en fjerdedel af danskerne foretrækker at klare sig selv frem for at bede det offentlige om hjælp. I 1995 var det næsten 60 procent. Samtidig er vi det land i verden, hvor færrest finder det vigtigt at opdrage sine børn til at arbejde hårdt. Færre end fem procent af danskerne mener, at hårdt arbejde er en værdi, de lægger vægt på at videregive til deres børn. I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at vende denne udvikling. Ansvaret for at tage vare på sig selv og sine skal tilbage til danskerne. Det offentlige skal hjælpe de allermest udsatte i vores samfund, men alle, som kan klare sig selv, skal klare sig selv. Og at arbejde hårdt for at forsøge at nå sine mål, er en værdi, vi skal fremme og hylde ikke se ned på. Det er en udvikling, vi ønsker at vende. Ansvaret for at klare sig selv og sine skal tilbage til danskerne, hvor den hører hjemme. Det er ikke gjort med små reformer og justeringer. Vi skal fundamentalt have ændret den måde, vi fremover tildeler overførselsindkomster på. Vi har i vores udspil Fremtidens velfærd givet det konservative bud på, hvilke principper, vi mener, der fremover skal styre vores velfærdssamfund. Budene er ikke endelige, men et forsøg på at starte en principiel diskussion om, hvilke principper og værdier Danmark i fremtiden skal indrettes efter. Målet er, at vi igen skal have et Danmark, hvor ansvar, selvstændighed og hårdt arbejde bliver vigtige dyder. I dette oplæg kommer vi med et konkret forslag til, hvordan vi mener fremtidens dagpegesystem skal indrettes. Et effektivt og fair dagpengesystem, som belønner dem som optræder ansvarligt og bidrager til fællesskabet, er en af grundstenene i et konservativt velfærdssamfund. 2
Behov for et nyt dagpengesystem Dagpengesystemet skal sikre en smidig overgang fra ét job til det næste. Det danske dagpengesystem bygger på en frivillig ordning for arbejdstagere og selvstændige, men staten udgør alligevel den primære finansieringskilde. Det er dog langt fra alle i arbejdsstyrken, der reelt har gavn af ordningen, da man ikke bliver kompenseret særligt meget, og kontanthjælpen i nogle tilfælde er et attraktivt alternativ. Selv med krisen i frisk erindring og svage udsigter for dansk økonomi, er det stadig kun 75 procent af arbejdsstyrken, der vælger en dagpengeforsikring, viser en undersøgelse fra AK-Samvirke. Det nuværende dagpengesystem er forældet og matcher ikke danskernes udfordringer på et moderne arbejdsmarked. Grundlæggende er der tre problemer med det nuværende system: 1. Tilskyndelsen til at forsikre sig mod ledighed er tit for lille. Den højeste sats for dagpenge svarer ikke til de umiddelbare udgifter hos mange danskerne, som overgår fra beskæftigelse til ledighed. 2. Ydelsesniveauet ændrer sig ikke, og derfor har den ledige ikke noget incitament til at intensivere jobsøgningen tidligt i forløbet. Samtidig vil mange ledige have gavn af en lidt højere ydelse i starten af forløbet til at sikre en blød overgang til den nye situation, mens man senere må forventes at have omstillet sig til den nye situation. 3. Der er ikke nogen sammenhæng mellem dagpengeperiodens længde, og hvad man har bidraget med på arbejdsmarkedet. Det er ikke hensigtsmæssigt, da personer med kort arbejdserfaring typisk er mere omstillingsparate. Samtidig er det kun rimeligt, at personer, der i en årrække har bidraget til systemet, kan forvente lidt mere fleksibilitet. Vi ønsker en tidssvarende dagpengeordning, der er rimelig og til gavn for alle. Dette sikres ved at skabe bedre sammenhæng mellem det personlige bidrag på arbejdsmarkedet og ydelsens varighed og størrelse i tilfælde af arbejdsløshed. 3
Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Nedenfor gennemgår vi de tre bærende elementer, der udgør de bærende søjler i vores udspil til et moderne og fleksibelt dagpengesystem. Elementerne er gensidigt afhængige, hvorfor udspillet kun kan implementeres i sin helhed. Tanken bag reformen er ikke at spare penge på dagspengeområdet, og forslaget er derfor udgiftsneutralt. På sigt ventes udspillet dog at øge den strukturelle beskæftigelse, da flere vil intensivere jobsøgningen tidligere. Både Kraka og de økonomiske vismænd har tidligere vist, at tilbøjelighed til komme i arbejde stiger markant hen mod dagpengeperiodens udløb. Element 1: Den maksimale dagpengesats skal hæves i første kvartal afhængig af anciennitet Den højeste dagpengesats er i dag ikke tilstrækkelig til at modsvare de umiddelbare udgifter i en typisk dansk familie i tilfælde af ledighed. Det gælder især for personer, der har været på arbejdsmarkedet i mange år. Godt 1,6 millioner danskere opnår en kompensation på under eller op til 70 procent i forhold til deres tidligere job, hvis de mister deres arbejde. Element 2: Kompensationgraden skal aftrappes kvartalsvis med kontanthjælpssatsen som bund Dagpengeydelsen er i dag konstant over perioden og giver dermed ikke den ledige incitament til at intensivere jobsøgningen tidligt i ledighedsforløbet. Tidligt i ledighedsforløbet kan det omvendt være nødvendigt med en lidt højere sats, så man i overgangen til det næste job, ikke er nødsaget til at gå fra hus og hjem. Element 3: Dagpengeperioden skal afhænge af anciennitet minimum 1 år og maksimalt 2 år Nye deltagere på arbejdsmarkedet har typisk lettere ved at omstille sig, deres bidrag til den fælles arbejdsløshedsforsikring har været forholdsvis begrænset og de har ofte indrettet sig på at have lavere udgifter det gælder eksempelvis studerende. Derimod kan personer, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, have brug for længere tid til at omstille sig til andre erhverv. 4
Gennemgang af elementer Element 1: Den maksimale dagpengesats skal hæves i starten af ledighedsforløbet Mange mennesker oplever, at dagpengeordningen ikke er tilstrækkelig til at sikre en smidig overgang mellem job. Dagpengeloftet på 17.658 kroner er efterhånden forældet og er for mange ikke tilstrækkeligt til at modsvare de umiddelbare udgifter i en typisk dansk familie, hvis en forælder skulle miste sit arbejde. Der er behov for en sats, der i den første tid sikrer ro og stabilitet omkring jobsøgningen. Dermed lever ordningen ikke op til det oprindelige formål om at sikre den ledige en kompensationsgrad, der i en kort periode giver en nogenlunde uændret levestandard. Figuren nedenfor viser, at 56 procent af danskerne på arbejdsmarkedet, svarende til godt 1,6 millioner danskere, opnår en bruttokompensation under eller op til 70 procent i forhold til deres tidligere job, hvis de mister deres arbejde. Dagpengeloftet giver en utilstrækkelig forsikring af ledige Antal personer fordelt på lønintervaller i Danmark, 2012 Løninterval 500.000 kr. og derover 400.000-499.999 kr. Dagpengeloftet betyder, at 56 % af danskerne på arbejdsmarkedet opnår en kompensation på blot 70 % (eller mindre) af deres tidligere løn i tilfælde af ledighed 300.000-399.999 kr. 200.000-299.999 kr. Årligt loft over dagpengeydelsen*: ~ 230.000 kroner 100.000-199.999 kr. Under 100.000 kr. - 200.000 400.000 600.000 800.000 Antal danskere Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Tabel INDKP3 *: Før AM-bidrag 5
Vi foreslår derfor et højere ydelsesloft for alle dagpengemodtagere under de første tre måneders ledighed, hvorefter loftet falder tilbage på det nuværende niveau. Loftet skal hæves marginalt for personer, der er nye på arbejdsmarkedet, mens loftet skal hæves markant for personer, der har bidraget i mange år. Konkret foreslår vi, at personer, der har været seks år på arbejdsmarkedet, maksimalt skal modtage 18.000 kroner. Derfra vil hvert ekstra år på arbejdsmarkedet give 500 kroner ekstra i maksimal ydelsessats, indtil det maksimale beløb på 21.000 kroner nås efter 12 år på arbejdsmarkedet. Det maksimale ydelsesloft skal hæves under de første tre måneders ledighed Månedligt ydelsesloft i første kvartal af ledighedsperioden, kr. 21.000 20.000 19.000 18.000 17.000 Principper for et moderne ydelsesloft Den maksimale månedlige ydelse hæves til 18.000 kroner for personer med op til 6 års beskæftigelse Hvert års beskæftigelse ud over det sjette år hæver loftet med 500 kroner Efter 12 år på arbejdsmarkedet nås det maksimale ydelsesniveau på 21.000 kroner 16.000 15.000 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15+ Fra og med andet kvartal falder ydelsesloftet tilbage på det nuværende niveau (17.650 kr.) Beskæftigelsesperiode, antal år 6
Element 2: Kompensationsgraden skal aftrappes kvartalsvis Dagpengeydelsen er i dag konstant over perioden og giver dermed ikke den ledige incitament til at intensivere jobsøgningen tidligt i ledighedsforløbet. Samtidig vil den ledige ofte tidligt i forløbet have behov for en lidt højere ydelse, som sikrer, at man ikke, i overgangen mellem jobs, tvinges til at sælge sin bil eller bolig. Senere i forløbet må det forventes, at den ledige har omstillet sig til den nye situation, hvorfor ydelsen i den periode kan være lavere end i dag. Vi foreslår derfor, at kompensationsgraden aftrappes løbende, fra 80 procent i det første kvartal af ledighedsforløbet, 70 procent i andet til fjerde kvartal og 65 procent i de resterende fire kvartaler. Figuren nedenfor illustrerer aftrapningsmodellen. Grunden til at kompensationsgraden i første kvartal sænkes fra 80 til 70 procent er, at det, for lavindkomstgrupperne, vil øge spændet mellem ydelse og lønniveau og dermed gøre lavtlønsjob mere attraktive Kompensationsgraden skal aftrappes løbende Kompensationsgrad, Procent af seneste tre måneders løn 80% 70% 70% 70% 65% Principper for en moderne kompensationsgrad Kompensationsgraden sættes til 80 procent i første kvartal Fra andet til fjerde kvartal sænkes kompensationsgraden til 70 procent Fra femte til ottende kvartal reduceres kompensationsgraden yderligere til 65 procent Ydelsen kan aldrig falde under kontanthjælpsniveauet for forsørgere (14.200 kroner) 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 5. til 8. kvartal 7
Element 3: Dagpengeperioden skal afhænge af antal år på arbejdsmarkedet Vi har i dag et stift dagpengesystem, hvor dagpengeperioden ikke tager hensyn til, hvor længe den ledige har været på arbejdsmarkedet - og dermed bidraget til den fælles forsikring. Nye deltagere på arbejdsmarkedet har typisk lettere ved at omstille sig, og deres bidrag til den fælles arbejdsløshedsforsikring har været forholdsvis begrænset. Derimod kan personer, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, have brug for længere tid til at omstille sig til et nyt erhverv. Samtidig har de bidraget til systemet i længere tid og skal dermed retfærdigvis kunne forvente en længere dagpengeperiode. Derfor foreslår vi en ny model, efter hollandsk forbillede, hvor dagpengeperioden afhænger af antallet af år på arbejdsmarkedet. Modellen indebærer, at man de første seks år på arbejdsmarkedet vil have ret til 12 måneders dagpenge. Derfra vil hvert ekstra år på arbejdsmarkedet give to måneders ekstra dagpenge, indtil man når den maksimale periode på 24 måneder. Vi ønsker desuden at fastholde genoptjeningskravet på 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse, men den opsparede dagpengeperiode nulstilles ikke ved ledighed. Dagpengeperioden bør afhænge af antal år på arbejdsmarkedet Dagpengelængde, antal måneder 24 20 Principper for en moderne dagpengeperiode 16 12 8 4 Minimumsperioden er 1 år, som gælder for alle med op til 6 års beskæftigelse Hvert års beskæftigelse ud over det sjette år giver ret til 2 måneders ekstra dagpenge Efter 12 år på arbejdsmarkedet nås den maksimale dagpengeperiode på 24 måneder 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15+ Beskæftigelsesperiode, antal år Tabellen nedenfor viser antallet af ledige, omregnet til helårspersoner, fordelt på aldersgrupper og kvartaler i 2013. Samlet var der 112.500 helårspersoner, der modtog dagpenge i 2013. Langt størstedelen af 8
dagpengeindsatsen koncentreres om de første seks måneder, som dækker næsten 80 procent af dagpengemodtagerne, mens kun fire procent eller knap 5.000 af dagpengemodtagerne er ledige i mere end et år. Forslaget om en fleksibel dagpengeperiode vil derfor ikke have betydning for langt hovedparten af danske dagpengemodtagere. Antal ledige dagpengemodtagere (helårspersoner) fordelt på kvartaler og alder, 2013 Alder 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 5. til 8. kvartal 16-24 år 4.200 3.900 1.000 400 300 25-34 år 11.700 13.100 4.300 1.700 1.500 35-44 år 9.000 11.000 3.700 1.200 1.200 45-54 år 9.500 10.600 3.500 1.000 1.100 +55 år 7.100 7.300 2.700 700 800 Total 41.500 45.900 15.200 5.000 4.900 Procent 37 % 41 % 14 % 4 % 4 % Kilde: Jobindsats.dk 9
Hvordan påvirker reformen forskellige indkomstgrupper? Figuren nedenfor viser, hvordan den nye dagpengeydelse vil udvikle sig for forskellige indkomstgrupper. Det antages, at den ledige har været på arbejdsmarkedet i 12 år eller mere. Personer med en indkomst på 28.000 kroner eller derover vil modtage 21.000 kroner før skat i første kvartal af ledighedsperioden. I de efterfølgende kvartaler vil ydelsen falde tilbage på det nuværende loft, hvorfor denne gruppe, der udgør 62 procent af danskerne på arbejdsmarkedet, ubetinget stilles bedre end i dag. Ydelsen falder tilsvarende for lavere indkomster, således at personer med indkomst på 24.000 kroner står til at modtage 19.200 i det første kvartal, hvorefter ydelsen falder til 16.800 resten af året og ender på 15.600 perioden ud. Endelig skal det bemærkes, at den kontanthjælpssatsen for forsørgere, på 14.200 kroner udgør en bund under den nye dagpengeydelse. Hovedparten af danskerne vil opleve et markant løft under de første tre måneders ledighed Kvartalsvise dagpengesatser* for forskellige indkomstgrupper, kroner per måned Lønfordeling i Danmark, kroner per måned 22.000 20.000 18.000 16.000 28000+ 26.000 24.000 22.000 20.000 18.000 14% Over 28.000 22.000-28.000 17.000-22.000 14.000 24% 12.000 62% 10.000 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 5. til 8. kvartal Kilde: Egne beregninger, Danmarks Statistik Anm.: De kvartalsvise dagpengesatser viser den månedlige ydelse for personer, der har været på arbejdsmarkedet i 12 år eller mere fordelt på indkomst efter AM-bidrag *: Før skat 10
Ny sats for dimittender og fremtidig beregningsperiode Nye regler for personer der opfylder kravene til dagpenge Ifølge de nuværende dagpengeregler beregnes satsen på baggrund af de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker tre måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge eller 14-dagesindberetninger. Hvis man ikke har tre måneders sammenhængende fuldtidsbeskæftigelse bag sig er reglerne i dag sådan, at man kun kan få 82 procent af den højeste dagpengesats. Disse regler afskaffes, hvis vores forslag til et moderne og fleksibelt dagpengesystem realiseres. Hvis man ikke har haft sammenhængende beskæftigelse i 3 måneder, skal man således tilbydes en sats, der svarer til den relevante kontanthjælpssats med mulighed for supplerende lån. For unge under 30 år, uden forsørgerpligt, betyder det, at man modtager 5.857 kroner om måneden, mens enlige forsørger modtager 11.712 kroner. Hertil kan den ledige låne op til 5.000 kroner på vilkår, der svarer til et studielån. Den nye og lavere sats vil primært være relevant for personer, der kommer til Danmark fra andre EU-lande eller dimittender, som er nye på arbejdsmarkedet. Et indvandringsrobust dagpengesystem Endelig ønsker vi, at fremtidens dagpengesystem er robust over for den øgede tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft. I dag indebærer de nuværende EU-regler, at dagpengesatsen udelukkende kan beregnes ud fra lønnen i det land, den pågældende person senest har arbejdet, også selvom det er i Danmark i kortere tid. Dette er hverken rimeligt eller i tråd med det sammenlægningsprincip, der ellers gælder i forhold til optjeningen af retten til ydelser. Derfor vil vi i EU arbejde for et reelt sammenlægningsprincip, der sikrer, at dagpengesatsen beregnes ud fra både lønniveauet i Danmark og den løn, der er tjent uden for Danmark. Hvis en ydelsesberegning baseret på løn fra flere lande i fremtiden bliver mulig, vil det være hensigtsmæssigt at udvide beregningsperioden. Eventuelt til 12 måneder, som vi ser i Sverige. Hermed sender vi et signal til andre EU-borgere om, at de er mere end velkomne, men at vi ikke ønsker, at man skal have ret til den højeste dagpenge-sats efter en kort periode med dansk beskæftigelse. 11