Klimatilpasningsplan

Teknik og Miljø Plan og Byg August 2014 Planlægning November 2011 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 3 Til Kommuneplan 2013

2

Indholdsfortegnelse INDHOLD Indledning... 5 Metode og datagrundlag... 7 Værdikort...9 Udfordring og Vision... 11 Udfordring... 11 Udfordringen langs vores kyster... 11 Udfordringerne i det åbne land... 11 Udfordringerne i byerne...12 Vision...12 Hovedstruktur... 15 4. Klimatilpasning... 16 4.0 Risikobilledet... 16 Kortbilag 4.0 Risikokort...16 Retningslinjer...17 Redegørelse...18 4.1 Oversvømmelse - kystvande... 20 Kortbilag 4.1 Klimazonen og oversvømmelsestruede Kystområder...20 Retningslinjer...21 Redegørelse...22 4.2 Klimatilpasning i byerne... 24 Kortbilag 4.2 Oversvømmelsestruede byområder...24 Retningslinjer...25 Redegørelse...26 4.3 Klimatilpasning i det åbne land... 28 Kortbilag 4.3 Oversvømmelsestruede områder i det åbne land...28 Retningslinjer...29 Redegørelse...30 4.4 Klimatilpasning grundvand... 32 Kortbilag 4.4 Områder med mulig høj grundvandsstand...32 Retningslinjer...33 Redegørelse...34 Generelle rammer... 37 2.3 Regnvandshåndtering...37 Baggrundsmateriale... 39 3

4

Indledning Klimaet ændrer sig, og med det vil havene stige ikke meget, men sammen med flere storme vil kysterne blive mere udfordrede. Samtidig vil der komme flere kraftigere og mere voldsomme regnskyl, der vil sætte regnvandsledninger og kloakker under pres. Slagelse Kommune vil i den kommende planperiode, på baggrund af lovkrav, udarbejde en klimatilpasningsplan, der integreres i kommuneplanlægningen. Citat Slagelse Kommunes Kommuneplan 2013. Ifølge aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2013 samt supplerende statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen, skal kommunerne udarbejde en klimatilpasningsplan senest med udgangen af 2013. De konkrete krav til klimatemaet i kommuneplanen kom først i februar 2013, og er derfor ikke i tilstrækkelig grad indarbejdet i Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplanen udarbejdes derfor som et kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplanen forventes endelig godkendt i foråret 2014. Formålet med klimatilpasningsplanen er helt overordnet: at skabe overblik over risikoen for oversvømmelser at prioritere indsatsen at udarbejde retningslinjer for det fremtidige arbejde med klimaudfordringen. Med udgangspunkt i Debatoplæg Klimatilpasning i Slagelse Kommune har Slagelse Kommune indkaldt ideer og forslag til arbejdet med Kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasningsplan til Kommuneplan 2013. Denne 1. offentlighedsfase forløb fra den 15. juni 2013 til den 15. juli 2013. Klimatilpasningsplanen er, som tillæg nr. 3 til Kommuneplanen 2013, udarbejdet efter den struktur der er i Kommuneplan 2013. I forhold til Kommuneplan 2013 vil klimatilpasningsplanen naturligt høre ind under Kommuneplanens retningslinje tema 4 - Klima. Ved den endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasningsplan erstattes retningslinjetema 4 Klima samt øvrige afsnit som nævnt nedenfor og afsnit 4 ændrer titel til Klimatilpasning : I kommuneplanens hovedstruktur erstattes første afsnit under temaet By og land -Bymønster med teksten som ses af afsnittet Hovedstruktur i Kommuneplantillæg nr. 3. Afsnit 4.1 Oversvømmelse kystvande i kommuneplan 2013, fortsætter uændret, da der ikke er kommet nye oplysninger siden planen blev udarbejdet. Dog er retningslinjekort 4.1 ændret/suppleret med angivelse af intervaller for hvor ofte oversvømmelser optræder i givne områder. Derudover tilføjes afsnit 4.0 Risikobillede med retningslinjekort 4.0, afsnit 4.2 Klimatilpasning i byerne, afsnit 4.3 Klimatilpasning i det åbne land og 4.4 Klimatilpasning i forhold til grundvand som nye retningslinjetemaer med tilhørende redegørelser. I de generelle rammer for Slagelse Kommune - ramme 2.3 tilføjes afsnit for hhv. Slagelse, Korsør og Skælskør jf. afsnittet Generelle rammer i Kommuneplantillæg nr. 3. Kommuneplan 2013 indeholder tiltag i forhold til klimatilpasning i forbindelse med byudvikling. Således fremgår der tiltag til klimatilpasning i retningslinjeafsnit 1 Byer - nærmere bestemt retningslinje 1.1.11, 1.1.12, 1.2.5. Derudover fremgår der tiltag til regnvandshåndtering i de generelle rammer for Slagelse Kommune afsnit 2.3 Regnvandshåndtering. Endelig er der i masterplanerne for de tre købstæder Slagelse, Korsør og Skælskør beskrevet hvorledes klimatilpasning og afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse bør indtænkes i fremtidig planlægning og byomdannelse. Eksisterende indhold fastholdes men udvides i henhold til Kommuneplantillæg nr. 3 som beskrevet ovenfor. 5

Kortlægningen tager afsæt i år 2010 men med en fremskrivning i forhold til statusniveau. Miljøvurdering Slagelse Kommune har foretaget en miljøvurderingsscreening af forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasningsplan til Slagelse Kommuneplan 2013 i henhold til 3 stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. En væsentlig del af Klimatilpasningsplanen særligt oversvømmelse fra kystvande, fokus på håndtering af regnvand lokalt (LAR) og generelle rammer er en del af Kommuneplan 2013 og er miljøvurderet i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplanen ledsages af et bilag benævnt Handleplan, hvor en beskrivelse af 4 fyrtårnsprojekter fremgår sammen med en række fokusområder. Handleplanen er ikke konkret i form af rammer for anlægsprojekter men er mere en beskrivelse af løsningsforslag i de pågældende områder. Et enkelt fyrtårnsprojekt er dog så konkret, at der er udarbejdet lokalplan med miljøvurdering (Slagelse Gl. Stadion rum til regn og aktivitet). Projekter i handleplanen med relation til spildevand er miljøvurderet eller vil blive miljøvurderet i forbindelse med revisionen af spildevandsplanen. Det er vurderingen, at Klimatilpasningsplanen kun medfører mindre ændringer i Kommuneplan 2013. Derudover fastlægger klimatilpasningsplanen, på det her niveau, ikke rammer for konkrete anlægstilladelser til projekter omfattet af bilag 3 og 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På den baggrund er der foretaget en screening i henhold til lovens 3 stk. 2. Screeningen har ikke påvist at klimatilpasningsplanen vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er ikke fundet væsentlig indvirkning på kulturarv herunder arkitektonisk- og arkæologisk arv (fredninger, beskyttede fortidsminder, kulturmiljøer og kirker, kulturhistoriske landskabstræk og bevaringsværdige sammenhænge). Der ses ikke at være væsentlige konsekvenser for materielle goder og befolkningen herunder opholdsarealer, offentlig og privat service, tryghed og kriminalitet samt rekreative interesser. Planen vil ikke få væsentlige konsekvenser for menneskers sundhed, luft herunder forurening og klimatiske faktorer. Screeningen har på dette overordnede niveau ikke kunnet påvise væsentlige konsekvenser for grundvand, afledning af overfladevand, recipienter, afledning af spildevand og rensning og havmiljø. Klimatilpasningsplanen giver ikke anledning til at pege på væsentlige konsekvenser for jordbund herunder flytning- og deponering af jord samt forurening. Der er på dette niveau ikke fundet væsentlige konsekvenser for landskab herunder beskyttelseslinjer, byggelinjer, frede arealer, kystnærhedszonen, landskabskarakter, arealforbrug til byudvikling samt visuel påvirkning. Planen vil ikke på dette niveau få væsentlige konsekvenser for fauna og flora samt biologisk mangfoldighed og der vil ikke være væsentlige konsekvenser for dyr og planters levesteder. På ovenstående baggrund afgøres det iht. miljøvurderingslovens 4 stk. 1, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasningsplan til Kommuneplan 2013. Offentlig fremlæggelse: Forslag til Tillæg nr. 3 til Slagelse Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 6. januar 2014 til den 3. marts 2014. 6

Metode og Datagrundlag Baggrund og forudsætninger I fremtiden forventes klimaet at blive varmere med længere tørre perioder om sommeren. Det forventes også, at der kommer mere nedbør, især om vinteren, og at vandstanden i havet stiger. Klimaændringerne betyder, at vækstsæsonen for planterne bliver længere, og at der kan dyrkes nye afgrøder, men også at der kan blive behov for mere kunstvanding. Det forventes, at grundvandsstanden generelt vil stige, men muligvis med større variation mellem maksimum og minimum. Tæt ved kysten kan det give problemer, hvis der trænger mere saltvand ind i grundvandet pga. højere vandstand i havet. Datagrundlag Grundlaget for risikokortlægningen er oversvømmelseskort og værdikort: Oversvømmelseskortene er udarbejdet på forskellige grundlag, som vist i nedenstående Tabel. Oversvømmelseskort for Er skabt på grundlag af Metode Vandløb Ådalsanalysen (Orbicon. 2013) Der er dels anvendt DHI s MIKE-SHE model og dels den hydrauliske MIKE11 model. Beskriver hvilke områder i det åbne land i Slagelse Kommune, der kan forventes oversvømmet ved kraftig regn eller ved havstigning. Kloakerede områder Oversvømmelseskort for kloakerede områder (Oversvømmelser fra skybrud i byer, klimatilpasningsanalyse for byområderne i Slagelse Kommune. COWI 2013) Der er lavet Mike Flood (MF) beregninger for hhv. Slagelse by, Skælskør, Korsør og Dalmose i Slagelse. Beregningerne er baseret på Mike Urban modeller, der beskriver afløbssystemet for hvert område, og en koblet terrænmodel (MIKE 21 model), der beskriver vandets strømning på terræn. Lavninger i det åbne land Naturstyrelsens temakort for lavninger (nedbør). En simpel lavningsanalyse, der viser påvirkningen af vores landskab uden dræning, kloakering mv. Grundvand Naturstyrelsens temakort for grundvand (grundvand) udarbejdet af GEUS. GEUS har beregnet fremtidens grundvand med et screeningsværktøj til at undersøge variationer i grundvandsdannelse og dybde til grundvandsspejlet under hensyn til fremtidens forventede klimaudvikling Havstigninger Digital terrænmodel og DMI s vurderinger af vandspejlsstigninger. Tabel: Grundlag for oversvømmelseskort for Slagelse Kommune 7

For værdikortene er der i analysen anvendt følgende datagrundlag, som enten er leveret af Slagelse Kommune eller er indhentet fra offentligt tilgængelige webservere: Slagelse Kommuneplan 2009 Slagelse Bygge- og Boligregister (BBR) Fællesoffentlige temaer (FOT-data) Miljøportalen Det kulturhistoriske Centralregister Værdien af skade ved oversvømmelse er beregnet på basis af arealet af bygninger (0,5 mio. kr. pr. 150 m²) og areal af landbrugsarealer (Afgrødetab 20.000 kr. pr. ha.). Forudsætninger for oversvømmelseskort i byer Slagelse Kommune igangsatte kortlægningsarbejdet før statens vejledning om klimatilpasningsplanlægning kom og oversvømmelsesbekendtgørelsen trådte i kraft. Derfor er der lagt følgende forudsætninger til grund for kortlægningsarbejdet: Analysen anvender estimerede nedbørshændelser i år 2010. Der beregnes for 10-, 20-, 50- og 100-års nedbørhændelser. Der er lavet en analyse svarende til en 100 års hændelse baseret på de klimaændringer der forventes at være indtrådt i år 2110 (formentlig svarende til en 500-1000 års hændelse i dag eller en regn svarende til den vi oplevede i Danmark i 2011). Med de forudsætninger arbejdes med et tidsperspektiv der modsvarer planlægningen for bygninger og anlæg med levetider ud over år 2050. På længere sigt har scenarierne for fremtidens klima større usikkerhed. Oversvømmelseskortene er som nævnt ikke tilvejebragt jf. oversvømmelsesbekendtgørelsen. Slagelse kommune har kun fået udført undersøgelser af oversvømmelser i de store byområder Slagelse, Korsør, Skælskør og Dalmose. Slagelse kommune har derfor anmodet kommunens vandselskab om, at undersøgelser nu skal udarbejdes for alle byer med kloakering for regnvand i henhold til Naturstyrelsen oversvømmelsesbekendtgørelse. I Slagelse er der 44 mindre byer, hvor der er regnvandskloakeret, som ikke er med i de tidligere oversvømmelsesberegninger. Oversvømmelsesberegningerne for disse byer forventes gennemført primo 2014. Oversvømmelseskort Værdikort Risikokort Figur: Fra oversvæmnmelseskort og værdikort til risikokort 8

Værdikort Metode og Datagrundlag 9

Udfordring og Vision Udfordring Den udfordring, vi står over for, kan ses på klimatilpasningsplanens risikokort. Kortlægningen viser, at de største udfordringer ligger i Korsør og Skælskør, og at udfordringen primært bunder i en stigende havvandsstand kombineret med sandsynligheden for kraftigere storme. Ellers ses der ikke at være væsentlige udfordringer i Slagelse Kommune på kort sigt. Om hundrede år - i 2110 - vil der være større udfordringer, især i forhold til stigende havvandsstand. Analyser viser at der vil være områder, hvor der med fordel kan gøres en indsats for at forhindre skader. Det kan f.eks. være områder med meget vigtige installationer, hvor en ødelæggelse eller et funktionssvigt vil påvirke mange mennesker. Udfordringen langs vores kyster Korsør og Skælskør er udfordret særligt på grund af truslen fra kystsiden, ligesom en høj havvandstand i kombination med et skybrud kan forøge denne udfordring. Arbejdet med kystbeskyttelse skal som udgangspunkt løftes af de lodsejerne der nyder gavn af projekterne. Særligt Korsør og Skælskør er udfordret fra kystsiden. Både mange mennesker og store bygningsværdier er udsat. Der arbejdes derfor med information og undersøgelser af hvilke løsninger, der kan sættes ind mod udfordringen fra kystsiden. Ud over arbejdet langs de store kystbyer er mange af kommunens sommerhusområder også udfordret. I udgangspunktet kan mange af disse udfordringer løses ved at anlægge diger. Det kan også være, at ubebyggede sommerhusområder skal omtænkes i forbindelse med revision af fremtidige kommuneplaner. Endelig er der dyrkede arealer og naturarealer, især i den sydlige del af kommunens kystlinje, der hyppigt kan opleve oversvømmelser fra havet. I kommunens administrationsgrundlag for kystbeskyttelse ønsker kommunen generelt ikke at fremme beskyttelse af naturområder eller åbent land uden bebyggelse. Administrationsgrundlaget for kystbeskyttelse lægger op til, at kystlandskabets egen dynamik skal kunne udfolde sig. Den indstilling lægger sig op af den praksis der anvendes af Kystdirektoratet, der i sidste ende giver tilladelse til et kystbeskyttelsesprojekt. Udfordringerne i det åbne land Oversvømmelserne langs vores åer opleves af og til i forbindelse med langvarige perioder med megen regn efterfulgt af et skybrud. Det er til en vis grad muligt at parkere vandet på udvalgte steder, så oversvømmelseshændelser af nedstrøms arealer reduceres. De hændelser, der har en negativ konsekvens for de dyrkede arealer langs vores vandløb, skyldes primært meget store afstrømninger fra hele vandløbsoplandet. Det er meget store vandmængder der skal håndteres for at afbøde virkningerne af disse regnhændelser, og løsningen omfatter ofte store områder. Afstrømningen fra de store byer, primært Slagelse by forårsager et øget antal mindre oversvømmelser nedstrøms Skidenrenden og Tude Å. Det er dog kun kortvarige oversvømmelser, som sjældent har betydning for de dyrkede arealer. De situationer, hvor oversvømmelserne får betydning for de dyrkede arealer, er, når de opstår som en kombination mellem afstrømning fra byen, og fra det 11

øvrige opland (hele vores kulturlandskab). I de tilfælde er byens bidrag så ubetydeligt, at det ikke kan måles. De små oversvømmelseshændelser som følge af regnvandsbidraget fra Slagelse by alene, kan reduceres noget ved at etablere forsinkelse umiddelbart nedstrøms Slagelse by, men det vil ikke være muligt helt at undgå problemet. Udfordringerne i byerne Byerne er generelt godt rustet mod skybrud, men der findes dog udsatte områder, hvor det er nødvendigt at sikre yderligere mod skybrud. Ofte kan der findes løsninger i nærområdet, men det vil være nødvendigt at tænke i alternative løsninger f.eks. ved at anvende grønne områder, veje og pladser til midlertidig tilbageholdelse af regnvand. Byerne udfordres på flere måder end blot skybrudshændelser. Helt generelt stilles der stadig større miljømæssige krav til udledningen af regnvand til åerne. Dels skal vi undgå overløb af urenset spildevand, og dels skal vandet ledes ud i et roligt flow; vi skal undgå den puls, der kan opstå i forbindelse med udløbet efter et kraftigt regnskyl. En anden væsentlig parameter er, at byerne fortættes og befæstes, så der kommer nye behov for at finde arealer, hvor regnvandet kan håndteres, indtil der er plads i vores regnvandsledninger. Et godt eksempel er det store hospitalsbyggeri i Slagelse i kombination med et eventuelt byggeri ved det nye stadion samt tilhørende parkeringsarealer. Her er det ikke skybrud som sådan, der bidrager til udfordringen, men derimod de store nye byggerier, der tvinger kommunen til at tænke i alternative regnvandsløsninger. Vision Slagelse Kommunes arbejde med klimatilpasning vil tage udgangspunkt i følgende vision: Vi sikrer os mod klimaudfordringer på en omkostningseffektiv måde i en afvejning mellem økonomi, mennesker og natur Vi håndterer klimaudfordringer, så der skabes nye oplevelser Første del af visionen handler om ambitionsniveau for, hvor meget vi vil sikre os imod. Vi ved, at vi står overfor udfordringer med oversvømmelser, men hvorvidt vi skal prioritere at løse dem, skal ske i afvejning mellem forskellige interesser. Med det økonomiske aspekt in mente kan håndtering af klimaudfordringen også betyde, at man accepterer, at der er en risiko for oversvømmelser i visse områder. Anden del af visionen relaterer sig til, hvordan vi vælger at håndtere klimaudfordringer. Med visionen tvinges vi til at tænke på, om opgaven kan angribes, så den ikke alene løser udfordringen med f.eks. ekstrem regn, men at der samtidig også skabes merværdi i form af nye oplevelser. I stedet for f.eks. blot at lede vandet væk i rør kan alternativet måske være at fastholde oplevelsen af vand på en flade, f.eks. en ny sø, og hermed skabe nye attraktive bymiljøer. Det kan også være, at vi fremover skal vænne os til at se parker, veje og P-pladser indrettet, så de både har deres primære funktion, men samtidig kan bruges til midlertidig tilbageholdelse af regnvand. 12

Hovedstruktur By og Land Byerne og landdistrikternes roller og samarbejde Bymønster Bymønstret beskriver Slagelse Kommunes netværk af byer, landsbyer, landdistrikter og øer med henblik på en rollefordeling og et samspil, som kan medvirke til at skabe sammenhæng og løfte udviklingen i hele kommunen. Den ønskede udvikling, som både vægter byer og det åbne land, nødvendiggør en rolle- og arbejdsdeling. Frem for at der i alle områder satses på de samme funktioner og den samme udvikling, inddeles kommunen i en struktur, hvor rollerne fordeles, baseret på de enkelte områders styrker, kvaliteter og udviklingspotentiale. Desuden indtænkes de klimaudfordringer som Slagelse Kommune står overfor, hvor sandsynligheden for oversvømmelse fra havet er langt højere end oversvømmelse fra regnvand inde i landet. 15

4.0 Risikobilledet Kortbilag 4.0 Risikokort 16

4. Klimatilpasning Klimaet ændrer sig, og med det vil havene stige og sammen med flere storme vil kysterne blive mere udfordrede. Samtidig vil der komme flere kraftigere og mere voldsomme regnskyl, der vil sætte regnvandsledninger og kloakker under pres. Temperaturen vil stige og der vil komme mere nedbør og stigende grundvandsstand. Nedbøren vil være mere ujævnt fordelt med vådere vintre og tørrere somre. Ændringerne har betydning for, hvilke afgrøder landbruget kan dyrke, og for hvilke arealer der kan få problemer med høj grundvandsstand. Under dette tema er der retningslinjer for: 4.0 Risikobilledet 4.1 Oversvømmelse kystvande 4.2 Klimatilpasning i byerne 4.3 Klimatilpasning i det åbne land 4.4 Klimatilpasning grundvand Derudover er der principper for regnvandshåndtering og håndtering af oversvømmelse fra havet i hovedstrukturen for byerne, samt de generelle rammer for hele kommunen herunder købstæderne. Disse rammer er enten udmøntet i lokalplanlægning eller skal indgå i lokalplanlægningen, hvor der er muligheder for at opstille krav til klimatilpasning. 4.0 Risikobilledet Samlet set er der ikke store udfordringer på grund af ekstrem regn i vore byer og på landet. Konkret har Slagelse oplevet én regn svarende til en regn, der kun opleves én gang på 50 år, uden at det gav anledning til alvorlige problemer. Alligevel er der områder, som bør nyde en særlig bevågenhed, så fremtidige problemer undgås eller afværges. Derimod er de kystnære områder udfordret i forbindelse med stigende havvandstand og risikoen for stormflod. 4.01 Områder med risiko for værditab ved oversvømmelse fremgår af kortbilag 4.0. 4.02 I områder med stor- og maksimal risiko for værditab ved over svømmelse, som fremgår af kortbilag 4.0, bør der i kommunens planer og projekter indtænkes løsningsforslag til håndtering af oversvømmelsen. 17

Redegørelse Prioritering Helt overordnet viser risikokortet at den største udfordring på klimaområdet skal findes i vores kystnære områder som følge af øget havvandsstand i kombination med storm og kraftig regn. Udfordringen fra havet kan få store menneskelige og materielle konsekvenser. Udfordringen er også konkret oplevet flere gange, så den ligger som en erindring for mange af vores borgere. Næstefter er byerne udfordret, men her er det udvalgte områder, hvor der kan findes forskellige løsninger på problemet. Der er dog ikke tale om akutte udfordringer. Konkret er der i Slagelse håndteret, hvad der svarer til en hændelse der kan opstå en gang for hver 50 år, uden at det gav væsentlige gener for byen. På sigt er det dog nødvendigt at være opmærksom på at sikre håndteringen af ekstrem regn i vores byer, og særligt er det nødvendigt at være opmærksom på udfordringen, efterhånden som der udbygges, sker fortætning af vores byer og omlægning af den eksisterende infrastruktur. Hver gang, vi bygger og fortætter, øges belastningen på vores ledningsnet og hermed også risikoen for oversvømmelser. Omtanke i anlægsprojekter og anderledes disponering af eksisterende arealer kan langt hen ad vejen være med til at løse udfordringerne i byerne. På landet er det især de dyrkede arealer, der risikerer oversvømmelser. På sigt vil højere grundvandsstand også betyde, at de lavtliggende områder bliver sværere at dyrke. I forhold til risikobilledet er det ikke store værdier, der er på spil set i forhold til de, der er i de tæt bebyggede områder. Ikke desto mindre kan de jo have store konsekvenser for de landmænd, det går ud over, når en afgrøde går tabt. Grundvandstemaet hviler på et usikkert datagrundlag, men det er overvejende sandsynligt, at flere områder vil blive mere udfordret af høj grundvandsstand end vi har været vant til. Særligt i Slagelse by er jordbundsforholdene af en beskaffenhed, som gør at det øvre grundvandsspejl kan være en udfordring for byggeri, lige som det gør det svært at nedsive regnvand via faskiner. Grundvandsudfordringen betyder derfor, at vi skal vurdere metodevalget, når vi bygger eller skal håndtere vores regnvand. 18

Redegørelse 19

Kortbilag 4.1 Klimazonen og oversvømmelsestruede Kystområder Retningslinjer 20

Retningslinjer 4.1 Oversvømmelse - kystvande En del af kysten i Slagelse Kommune ligger så lavt, at vi med mellemrum oplever oversvømmelser. Med de klimaændringer, der er forudsagt, må det forventes at ske oftere. For at imødegå den situation har Slagelse Kommune i sin klimaplan kortlagt arealer, der ligger under kote 3m - altså op til 3 meter over daglig vande. Disse områder kalder vi klimazonen, og her skal den fysiske planlægning tage særlig højde for oversvømmelsesrisikoen. Problemet er størst i dele af Korsør by, der også af staten er udpeget som risikoområde. I den forbindelse er der igangsat en proces, der har til formål at afdække og afhjælpe problemerne med oversvømmelse i byen. 4.1.1 Klimazonen fremgår af kortbilag 4.1. 4.1.4 Inden for klimazonen skal lokalplaner for ny bebyggelse forholde sig til den mulige risiko for erosion og oversvømmelser i området. 4.1.5 Lokalplaner inden for klimazonen skal forholde sig til behovet for en bufferzone om den kystnære natur, så der er reel mulighed for, at naturen kan vandre ind i land (tilbagerykning af naturen). 4.1.6 Inden for klimazonen skal den kystnære natur, som er truet af en tilbagerykkende kyst, kortlægges. 4.1.2 I de områder, der er udpeget af staten som risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde (områderne fremgår af kortbilag 4.1), må der ikke etableres bebyggelse og anlæg, der ikke er sikrede i forhold til oversvømmelser fra havet. 4.1.3 Der er udpeget en klimazone, som dækker alle arealer i direkte tilknytning til havet, der ligger under kote 3 m. 21

Redegørelse Klimazonen Klimazonen på de 3 m stammer fra Klimaplan for Slagelse Kommune 2011, vedtaget i byrådet den 20. juni 2011. Med vedtagelsen af Klimaplan for Slagelse Kommune udtrykte byrådet et ønske om, at der i fremtiden tages klimamæssige hensyn, når der planlægges. Fremtidige lokalplaner skal således forholde sig til en eventuel oversvømmelsesrisiko, når der planlægges for arealer, der ligger under kote 3 meter. Når havene stiger, bygges der ofte diger for at beskytte de værdier, der ligger inde på land. Foran digerne ligger der ofte standenge, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Strandengene er en vigtig naturtype i Slagelse Kommune. Hvis havene fortsat stiger, kan der opstå en situation, hvor strandengene ikke har noget sted at trække tilbage til, idet der her ligger inddigede sommerhuse. Slagelse Kommune vil i fremtiden kortlægge den natur, der ligger inden for klimazonen, med henblik på at afdække, om der er mulighed for tilbagerykning for naturen i tilfælde af havspejlsstigninger. I øjeblikket er klimazonen på 3 meter over havet. Slagelse Kommune vil løbende vurdere, om koten skal ændres. I Kystplan 09 anbefaler Slagelse Kommune en sikringskote på 2,25. Slagelse kommune vil ligeledes løbende vurdere, om denne kote skal tilpasses, efterhånden som klimascenarierne ændrer sig. Risikoudpegning Risikoudpegningen af Korsør stammer fra Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde (Udgivet af Naturstyrelsen, Miljøministeriet og Kystdirektoratet, Transportministeriet. 2011). I forhold til statens risikoudpegning af Korsør som oversvømmelsestruet område, vil Slagelse Kommune følge udviklingen på området. Inden udgangen af 2013 skal staten lave fare- og risikokort for de udpegede områder, og inden 2015 skal Slagelse Kommune udarbejde risikostyringsplaner for de områder i Korsør, der bliver risiko- og farekortlagt. Fremtidige planmæssige tiltag Slagelse Kommune vil i fremtiden undersøge muligheder for planmæssige tiltag i klimazonen. Herunder skal muligheder for at tilbagetrække og opgive visse bebyggede områder afdækkes, ligesom der skal gives plads til naturen i en fremtid med højere vandstand. For at undersøge hvor truet den kystnære natur er, vil Slagelse Kommune i fremtiden udarbejde en kortlægning, som kan afdække problemet. Hvis havene bliver ved med at stige, hvilket alle klimamodeller forudsiger, kan alle værdier måske ikke længere beskyttes imod oversvømmelser ved at bygge diger. Slagelse Kommune vil i de fremtidige planperioder påbegynde undersøgelser af og drøftelser om alle områder, der i dag er udpeget som sommerhusområde, også skal være det i fremtiden. 22

Redegørelse 23

Kortbilag 4.2 Oversvømmelsestruede byområder Retningslinjer 24

Retningslinjer 4.2 Klimatilpasning i byerne Udfordringerne i byerne kan eksemplificeres med, at den øgede hyppighed af skybrud er kommet i en periode, hvor byerne har fået flere befæstede arealer, der afleder vandet hurtigt. Byerne er også blevet tættere og har fået flere vandfølsomme installationer og infrastrukturer. Det betyder, at sandsynligheden for oversvømmelser og omfanget af de værdier, der kan gå tabt, er vokset. Da der er store værdier på spil, er behovet for at sikre samfundet mod oversvømmelser steget. Tidligere kunne oversvømmelser en gang hvert 5-10 år måske accepteres, men i dag kan der være grunde til at overveje at vælge et højere niveau af sikkerhed. 4.2.1 Byområder med øget risiko for oversvømmelse som følge af hævet havspejl eller øget nedbørsintensitet ses på kortbilag 4.2. 4.2.2 Ved byudvikling, herunder nyudlæg til bebyggelse, byomdannelse og anlægsaktivitet skal den konkrete planlægning eller anlægsaktivitet forholde sig til, hvordan en trussel for oversvømmelse kan håndteres. 4.2.3 Håndteringen af overfladevand skal så vidt muligt indgå som rekreative elementer i byen. 25

Redegørelse Der er meget, der tyder på, at der sker ændringer i vores klima. Vi kommer til at opleve temperaturstigninger og hyppigere og mere voldsomme vejrfænomener som eksempelvis skybrudshændelser. Risikoen for øgede regnvandsmængder skal tænkes ind i udformning af den fremtidige byudvikling, så skader og følgevirkninger som følge af oversvømmelse minimeres. Der skal skabes mulighed for, at der kan etableres vådområder i byerne, og at vand indgår som et rekreativt element i det urbane landskab. Derudover kan der tænkes i andre løsninger som f.eks. grønne tage, grønne rabatter, generelt mere beplantning i byerne, privat opsamling af regnvand, regnvandsbede. Ad 4.2.1) De byområder, hvor der forventes at være en øget risiko for oversvømmelse som følge af hævet havspejl eller øget nedbørsintensitet ses af kortbilag 4.2. Oversvømmelseskortet for kloakerede områder er udarbejdet for 2010 og 2100. Kortet viser områder med størst sandsynlighed for oversvømmelse i regnvandskloakerede områder og er brugt til udarbejdelse af det samlede risikokort. Ad 4.2.2) Hvis der skal finde en byudvikling sted i områder, der forventes at være periodevis oversvømmelsestruede, bør der indarbejdes muligheder for at afværge oversvømmelser, så skader minimeres. I den konkrete planlægning af disse områder skal løsninger til håndtering af oversvømmelsestruslen tænkes i større perspektiv, end det areal der måske umiddelbart skal udnyttes. Det kan være at planlægningen bør omfatte eksisterende rekreative områder, veje, parkeringsarealer og pladser mv., så disse områder også kan indgå som potentielle områder til regnvandshåndtering. Det skal sikres, at der i forbindelse med infrastrukturprojekter herunder renovering af veje, stier og pladser indgår overvejelser omkring løsninger til håndtering af overfladevand, der hvor der er behov. Der kan være tale om grønne rabatter og helleanlæg eller indretning af pladser, veje og rekreative områder, så de kan tilbageholde vand i kortere perioder. For regnvand gælder, at alle nye tilledninger og forøgelser af eksisterende tilledninger fra bebyggede og befæstede områder, herunder veje, til det offentlige kloaksystem, skal reduceres til naturlig afstrømning svarende til 2 l/s/ha som udgangspunkt, men der skal gennemføres en konkret vurdering i de enkelte tilfælde afhængig af opland og recipient. Denne begrænsning er nødvendig, for at kloakforsyningen kan overholde de krav, der er fastsat i de tilladelser, som miljømyndigheden har meddelt til udledningerne fra det offentlige kloaksystem. Ad 4.2.3) Overfladevand skal betragtes som en ressource til at skabe bedre og mere interessante byrum med rekreative blå og grønne elementer. Grønne områder og idrætsanlæg kan anlægges med lavninger i form af grøfter/kanaler til afledning eller opmagasinering af overfladevand, eller de kan i perioder være delvist oversvømmede. Boligområder med fælles arealer til ophold og leg kan indrettes, så de giver mulighed for at regnvandet kan forsinkes f.eks. via fordampning eller nedsivning, mens arealerne i tørre perioder kan anvendes til andre formål. Regnvand som oplevelse kan også være kortvarig. Eksempelvis kan et parkeringsareal være indrettet, så det kan tilbageholde vand i en kortere periode, uden at vandstanden bliver så høj, at det vil skade parkerede biler. På samme måde kan veje være indrettet med høje kantsten og neddroslede afløb, så vandet på denne måde tilbageholdes, indtil regnvandskloakkerne igen kan aftage regnvandet. Midlertidig tilbageholdelse af regnvand på overfladen tydeliggør og fastholder oplevelsen af en regnhændelse, samtidig med at skader undgås. 26

Redegørelse 27

Kortbilag 4.3 Oversvømmelsestruede områder i det åbne land Retningslinjer 28

Retningslinjer 4.3 Klimatilpasning i det åbne land Der er både positive og negative konskvenser af klimaændringerne. De positive effekter er primært knyttet til stigende temperaturer, som f.eks. giver længere vækstsæson og øget produktivitet i landog skovbrug, og mildere vintre, som mindsker energiforbrug og behov for vinterberedskab mv. De negative konsekvenser er især knyttet til ekstremregn, højere havvandstand og kraftigere storme, der kan medføre omfattende skader på f.eks. bygninger og infrastruktur samt tab af landbrugsafgrøder. 4.3.1 Oversvømmelsestruede områder i det åbne land ses af kortbilag 4.3. 4.3.2 Inden for oversvømmelsestruede områder i det åbne land, skal ny bebyggelse og anlæg være sikret mod oversvømmelser og erosion. Se i øvrigt udpegningen 4.1 OVER SVØMMELSE KYSTVANDE og 9.5 LAVBUNDSAREALER. 29

Redegørelse Det åbne land omfatter som udgangspunkt områder, som er omfattet af landbrugsdrift samt sommerhusområderne. Mindre, samlede bebyggelser og bysamfund er som udgangspunkt også omfattet af det åbne land; men afhængig af bysamfundets karakter kan det være omfattet af retningslinjetema 4.2. Klimatilpasning i det åbne land vil primært sigte mod beskyttelse af bebyggede arealer, men kan også rette sig mod beskyttelsen af større arealer med høj landbrugsmæssig dyrkningsværdi. Oversvømmelsestruede områder i det åbne land ses af kortbilag 4.3. De oversvømmelsestruede arealer i det åbne land har et stort sammenfald med LAVBUNDSAREALER, og hvor det er tilfældet vil retningslinjerne under dette afsnit også gælde. Retningslinjerne under afsnit 4.3 retter sig alene mod risikoen for oversvømmelser og ikke mod eventuel fremtidig naturgenopretning, som det er tilfældet under retningslinjeafsnit 9.5 LAVBUNDSAREALER. Slagelse Kommune kan arbejde med naturpleje og naturgenopretning samt landskabelige og rekreative interesser i kommunen. Hvis et areal, der er meget belastet af oversvømmelse, i stedet kan indgå i et formål, som kan sikre kommunale interesser, kan kommunen, efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, indgå i klimatilpasningsprojekter i det åbne land. Tilsvarende kan SK Forsyning A/S indgå i klimatilpasningsprojekter, herunder også i det åbne land, hvis projektet samtidig tjener interesser, som forsyningen skal varetage. Det kan f.eks. være at projektet sikrer en mere effektiv afledning af regnvand fra et bysamfund, eller at projektet sikrer en jævn afstrømning til vandløbet. Ad 4.3.1) Kortet over oversvømmelsestruede områder i det åbne land er udarbejdet for 2010 og 2050. Kortet viser områder med størst sandsynlighed for oversvømmelse fra vandløb og er brugt til udarbejdelse af det samlede risikokort. Ad 4.3.2) Retningslinjen retter sig mod ny bebyggelse i de oversvømmelsestruede områder i det åbne land. Ved ansøgning om ny bebyggelse inden for disse områder skal der redegøres for, hvordan bebyggelsen sikres mod oversvømmelsestruslen. 30

Redegørelse 31

Kortbilag 4.4 Områder med mulig høj grundvandsstand Retningslinjer 32

Retningslinjer 4.4 Klimatilpasning grundvand Flere steder i Slagelse Kommune står grundvandet så højt, at det på nogle tider af året kan være et problem i forhold til områdets benyttelse, f.eks. landbrug eller byggeri. Desværre findes der ikke nogen systematisk registrering af, hvor højt det terrænnære grundvand står og dermed, hvor man bør være mest opmærksom på problemet. På grundlag af modelberegninger er der udarbejdet kort over den nuværende afstand til grundvandet og over, hvordan afstanden til grundvandet vil ændre sig i tilfælde af en middelvåd klimaændring. Da det er svært at gøre noget konkret mod en høj grundvandsstand er det i stedet nødvendigt at indrette sig, så en høj grundvandsstand ikke skaber problemer f.eks. i forbindelse med byggeri eller andre former for anlægsaktivitet. 4.4.1 Områder med mulig høj grundvandsstand ses af kortbilag 4.4. 4.4.2 Kommune- og lokalplanlægningen bør forholde sig til den mulige risiko for høj grundvandsstand. 4.4.3 I områder med en sandsynlighed for høj grundvandsstand, bør grundvandsforholdene undersøges nærmere inden der etableres bebyggelse og andre anlæg. 4.4.4 I områder med høj grundvandsstand bør håndteringen af regnvand ske på andre måder end ved nedsivning via faskiner. 4.4.5 Nedsivning indenfor forurenede arealer på vidensniveau 0, I og II bør ikke tillades, med mindre en risikovurdering viser, at der ikke er spedningsrisiko ved en nedsivning på arealet. 33

Redegørelse For at forbedre datagrundlaget på grundvandsområdet har Slagelse Kommune sat et analyseprojekt i gang i Slagelse by, for at få et bedre billede af det øvre grundvandsspejl. Data vil blive indsamlet fra ultimo 2013 og minimum1-4 år frem. Ad 4.4.1) Oversvømmelseskortet for grundvand er udarbejdet for 2010 og 2050. Kortet viser, hvor der allerede er høj grundvandsstand, dvs. hvor grundvandet ligger 0-1 meter under terræn, samt hvor grundvandsstanden frem mod 2050 vil stige fra at ligge mere end 1 meter under terræn til at ligge 0-1 meter under terræn. Beregningerne af grundvandsstanden er usikre, bl.a. fordi der er meget få systematiske målinger af den terrænnære grundvandsstand. Det forventes, at det bliver muligt at foretage bedre beregninger i de kommende år. Det nuværende grundlag er alene vejledende, og det vil være nødvendigt med en nærmere analyse i hver enkelt plan- eller byggeproces. Ad 4.4.2) Høj grundvandsstand kan give store udfordringer i forbindelse med byggeri. En høj grundvandsstand kan både have betydning i en byggeproces og for håndtering af regnvand. Som udgangspunkt bør kældre i områder med risiko for høj grundvandsstand undgås, eller etableres så de kan modstå udfordringen fra grundvandet. I forbindelse med byggeri i nærheden af anden bebyggelse skal det sikres, at en eventuel grundvandssænkning ikke påfører skader på nabobebyggelse. Høj grundvandsstand kan også begrænse mulighederne for beplantning. Kommune- og lokalplanlægningen og byggesagsadministrationen bør derfor sikre, at forhold omkring grundvandsstand undersøges i forhold til den konkrete anvendelse. Ad 4.4.3) I områder med høj grundvandsstand bør der tages særlige forholdsregler. Det kan f.eks. handle om placering og sikring af bebyggelsen, så den kan modstå en høj grundvandsstand. Ad 4.4.4) Områder med høj grundvandsstand vil i sagens natur ikke være egnede til nedsivning via faskiner. Derfor bør der søges andre løsninger på afledning af overfladevand i områder, der er udfordrede af høj grundvandsstand. Det kan f.eks. være ved at opbevare vand på terræn samt en kombination af en række LAR-Løsninger se afsnit 2.3 Generelle rammer - Regnvandshåndtering. I Slagelse by er der kendskab til en generelt høj grundvandsstand. Det giver udfordringer i forhold til muligheden for nedsivning i byen. Som konsekvens af denne udfordring er nedsivning derfor som udgangspunkt ikke muligt i store dele af Slagelse by. I de kommende år, vil det øvre grundvandsspejl blive overvåget for at få et mere detaljeret kendskab til grundvandsforholdende i Slagelse by. Ad 4.4.5) Region Sjælland kortlægger de jordforureninger, hvor der er konstateret kraftig forurening i jord og /eller grundvand, eller hvor der muligvis kan være kraftig jordforurening. Jordforureningerne er registreret på vidensniveau 0, 1, 2 (V0, V1, V2). Kortlægningen foretages for bl.a. at sikre grundvandet, menneskers sundhed og miljøet. Et stigende grundvandsspejl kan påvirke jordforureninger både i positiv og negativ retning. Det er usikkert hvilken betydning et stigende grundvandsspejl vil få, da kendskabet til grundvandsstanden i de fleste områder er begrænset samtidig med en ikke uvæsentlig årstidsvariation. 34

Redegørelse 35

Generelle rammer 2.3 Regnvandshåndtering Ved byudvikling, nye bygge- og anlægsprojekter, eller hvor arealanvendelse ændres, skal der i forbindelse med lokalplanlægning ske en vurdering af, om området kan indeholde løsninger til aflastning af kloaksystemet, og om regnvand kan håndteres på anden vis end ved afledning under jord. I nye boligområder samt byomdannelsesområder skal udnyttelse af overfladevand så vidt muligt indgå som rekreative elementer. Nedenstående løsninger skal vurderes: Etablering af grønne tage Opsamling af regnvand til toiletskyl og tøjvask Brug af gennemtrængelige overflader ved befæstede arealer Etablering af regnvandsbassiner, søer, damme, render og grøfter Anlæg af nedsivningsløsninger Omdannelse af parkeringspladser o.lign. til forsinkelsesbassiner Etablering eller fastholdelse af terrænforhold af hensyn til håndtering af overfladevand. Slagelse by Det fælles kloaksystem i Slagelse by skal aflastes, da det ikke er bygget til de store mængder regn, der ofte medfører oversvømmelser. Som i resten af kommunen betyder det, at der skal planlægges for, at regnvandet håndteres lokalt. Grundvandet står dog højt i byen, og LAR-løsninger baseret på øget nedsivning af regnvand er ikke altid oplagte. Alternative muligheder inden for LAR, der skal tænkes ind i lokalplanlægning omfatter: Opsamling af regnvand til toiletskyl og tøjvask. Grønne strukturer (f.eks. tage, vægge) og beplantninger til forsinkelse og fordampning af regnvand. Rekreative vandelementer som et dynamisk element i byens landskab, f.eks. lavninger, søer, bassiner og trug, hvor vandet recirkuleres og er synligt. Korsør by Korsør er af Kystdirektoratet og Naturstyrelsen udpeget som særligt udsat, i forhold til oversvømmelse som følge af vandstandsstigning. Derfor har Slagelse Kommune taget initiativ til at udarbejde et skitseprojekt, der skal afdække problemets omfang og samtidig anvise løsningsforslag til en relevant kystsikring. Skælskør by Skælskør er udsat i forhold til oversvømmelse som følge af vandstandsstigning. Derfor er det i kommende planperiode et mål, at kunne belyse muligheden og konsekvenserne af en eventuel kystbeskyttelse af Skælskør. Der skal i nye bebyggelses- eller anlægsprojekter, der ligger inden for enten risikozone for oversvømmelse eller inden for klimazone, tages højde for oversvømmelsesfare. Det er primært havneområdet og den del af midtbyen, der ligger tættest herpå, der er omfattet den øgede risiko. 37

Baggrundsmateriale Klimaplanen Kystplan 2009 Integreret kystzoneforvaltning i Slagelse Kommune - værdikortlægning. Udarbejdet af COWI. Januar 2011. Ådalsanalyse, projektområder og løsningsforslag. Udarbejdet af Orbicon. Februar 2013. Klimatilpasning for det åbne land, Kortlægning af konsekvenser ved oversvømmelse. Udarbejdet af Orbicon. April 2013. Klimatilpasning for det åbne land. Kortlægning af risiko for oversvømmelse. Udarbejdet af Orbicon. April 2013. Lavningskortlægning (Blue spot), der viser udbredelsen af oversvømmelser ved helt fyldte lavninger. Bloms højdemodel. Naturstyrelsen har udarbejdet kort, der viser afstanden til det terrænnære grundvand i den nuværende situation (perioden 1991-2010), og kort der viser, hvordan afstanden vil ændre sig ved en tør, en middel og en våd klimamodel. LAR Fase 2, modelberegninger af faskiners indvirkning på det overfladenære/sekundære grundvandspejl i Slagelse by. Udarbejdet af Alectica. December 2012. Oversvømmelser fra skybrud i byer. Klimatilpasningsanalyse for byområderne i Slagelse Kommune. Udarbejdet af COWI. En kortlægning af sandsynlighed for oversvømmelse i Slagelse by inkl. værdi- og risikokort Spildevandsplanen 2010-2020. 39