1 2 Råd, vink og advarsler ved opgaveskrivning i engelsk Det krævede omfang (en side er 200 ord): Obligatorisk niveau 2-4 sider. Højniveau 3-5 sider. udarbejdet af Niels Bruun Du skal stile mod maximumstallet for det pågældende niveau; det er det normale omfang. Principielt skal man gøre de samme ting ved teksterne på de 2 niveauer, men det er klart, at der på højniveau stilles større krav til dybden i tekstforståelsen og til fejlfrihed, præcision og nuancering i skriftsproget. Section A, Summary. Section A er normalt valgfri med Section C. I resumeet skal du give en kortfattet og klar gengivelse af teksten (oftest en historie), således at læseren får en klar forståelse af, hvad den handler om (d.v.s. både dens forløb og dens indhold/mening). Resumeet skal altså give mening i sig selv. Derfor er det også vigtigt, at slutningen (ofte = pointen) står klart. - Du skal derimod ikke kaste dig ud i egentlige fortolkninger af teksten (men selvfølgelig rummer enhver gengivelse af en historie en slags fortolkning). I resuméopgaven er grundlaget, at din læser ikke kender teksten, og du skal derfor ved din gengivelse skabe den fornødne læserforudsætning. Det skal også afspejle sig i sproget. Du må f.eks. ikke lige i begyndelsen skrive "the unhappy girl". Da læseren ikke kender pigen, kan man ikke bruge det bestemte kendeord, der jo forudsætter bekendthed. Pas på med at disponere rigtigt. Oftest må du kun bruge ca. 200 ord; det er ikke meget, og grænsen skal overholdes. Derfor skal du økonomisere med sproget, og det er meget svært, netop da du samtidig skal føre læseren ind i historien. Du skal derfor arbejde med at skrive meget koncentreret. Det kan betyde, at du må redigere en del i dit første udkast. Eksempel: The story is about a young man who lives in America. He is 16 years old (16 ord). Det kan gøres kortere: The story is about a sixteen-year-old American boy (10 ord). Var det i øvrigt nødvendigt at vide, at han var 16 år gammel? Kunne du nøjes med: The story is about a young American (at det er en mand kunne jo fremgå af det senere) - så var vi nede på 7 ord! Men det er ikke bare sproget, du skal økonomisere med. Du skal også udvælge det stof, du vil medtage i resumeet. Skær det fra, som er uvæsentligt for hovedforståelsen. Oftest står det væsentligste i slutningen af historien, og dår har du brug for plads for at få
2 historiens mening/pointe frem. Enkelte små, men væsentlige og præcise detaljer undervejs, som kan siges med et par ord (f.eks. bare et rammende tillægsord), kan dog skabe nuancer og liv i et ellers kedeligt resumé. Kodeord for dig: det væsentlige. Sproget i et resumé giver ofte problemer f.eks. med syntaksen. Da sproget skal koncentreres, fristes man ofte til korte sætninger, typisk hovedsætninger, som ikke er kædet sammen med bindeord. Det kaldes telegramstil eller "lapidarstil". Det virker primitivt. Selvom du skal korte ned i indholdet og ordmængden, skal det ikke virke sådan i sproget som sådan. Sproget skal være frit og sammenhængende. Det gøres bl.a. ved "linkage" (sammenkædning) med anvendelse af "bindere", f.eks. bindeord/konjunktioner (and, but, however, then, so, therefore). Bindere, som angive årsag ("Therefore..."; "Consequently" ; "and therefore..." "and consequently...", er ofte bedre end bindere, der blot angiver tidsfølge ("and then..."). +rsagskonjunktioner understøtter jo den logiske mening med det, der sker. Variation skabes også gennem variation af sætningstyperne og deres rækkefølge, f.eks. hovedsætning + bisætning(er); bisætning + hovedsætning; bisætning + hovedsætning + bisætning - i stedet for hele tiden at benytte hovedsætning + hovedsætning (forbundet med and...and...and) eller samme mønster: hovedsætning + bisætning. Ofte ser man resumeer, som er skrevet i ét afsnit. Det er meget svært at læse og overskue sådan en fremstilling. Du skal derfor indsætte afsnit på steder, der understøtter de skift, som altid findes i grundteksten og dermed også i resumeets forløb. Det nye afsnit kan ved sit/sine indledningsord bringes i forbindelse det forrige. Ved nye afsnit er "bindere" således også tit en god idé. I resumeet kan det være fristende at "låne" tekstens formuleringer. Her må du skelne mellem brug af enkelte præcise, rammende gloser fra teksten og så anvendelsen af længere formuleringer. Det sidste er nærmest "afskrift" af teksten. Det må man ikke. Du skal selv skabe dit sprog. Både når du skriver på dansk, og når du skriver på engelsk, skal du holde dig til samme tempus (tid) i en fremstilling. Man må ikke springe i tempus, da det giver indtryk af sproglig usikkerhed og forvirring. I resumeer anvendes stort set altid præsens (nutid). Det skyldes, at teksten ligger dér foran os, og at det giver den mest levende fremstilling.
3 Section B, Essay. Section B er obligatorisk for alle. Den er opgavens hovedspørgsmål og vægtes som sådan. Det er en essayopgave med grundteksten i centrum. I essayet skal du give en helhedsfortolkning af teksten. Det sker ved din behandling af såvel centrale detaljer som bredere aspekter ved teksten, og spørgsmålene er en hjælp for dig til at finde frem til disse ting, men selvfølgelig også et krav til dig for at prøve din forståelse af teksten på nogle relevante punkter. Bemærk, at rækkefølgen af spørgsmålene ikke nødvendigvis er den, som du skal bruge i dit essay. Du skal lave din egen disposition og gennem den sørge for, at der kommer progression i din fremstilling. På en eller anden måde skal der også komme en konklusion ud af det. Advarsel!! Essayet er ikke et udvidet handlingsreferat. Et essay skal rumme mindst 3 hoveddele: Indledning. Læseren skal indføres i det, som du nu vil skrive om. Du kan f.eks. anslå tekstens hovedtema, enten direkte eller med udgangspunkt i et par bemærkninger om noget generelt eller aktuelt, som du finder, at teksten illustrerer. Der er mange måder, men det skal være kort: ofte er 3-6 linier nok. Det vil tit være en god ide at vente med at skrive indledningen, indtil du har skrevet både 2. og 3. hoveddel. Så ved du, hvad indledningen skal lede op til, og du får dermed skabt et helstøbt essay. Afhandling. Dette er den væsentligste del af hele din opgave. Her opbygger du en fremstilling, der skal være båret af tekstanalyse og argumentation på grundlag af analysen. Teksten er altså i centrum. Tekstens forløb bør komme frem på en eller anden måde (der sker jo en udvikling i enhver tekst) men ikke i form af et handlingsreferat - det hører hjemme i Section A. Afhandlingsdelen skal falde i en række underafsnit, for du skal behandle mange aspekter af teksten f.eks.: personkarakteristik; tekstens tema(er); tekstens argumentation og pointer (både titlen og slutningen er ofte vigtige); tekstens budskab (både direkte og ved symbolik); forfatterens holdning og virkemidler (bl.a. sproget). Afsnit skaber struktur og overblik både for din læser og dig selv (har du lagt mærke til, hvor mange afsnit der er i denne vejledning?). Du vil ofte med fordel kunne slå behandlingen af flere af "pindene" 1 i Section B sammen i samme underafsnit, medens den samme pind måske skal behandles i flere afsnit, eller i dele af afsnit. Det afhænger af, hvordan du disponerer dit stof. Lav dig et mind-map eller lignende, og flyt så rundt på "brikkerne", således at du får lavet en disposition med progression, som gennem delkonklusioner leder dig mod den mere sammenfattende afslutningskonklusion.
4 Brug alle niveauer, og gå fra det lavere mod det højere (progression). Redegørelse er et lavt niveau, medens diskussion, vurdering og perspektivering er et højt niveau. Konklusion. Afhandlingsdelen og dets delkonklusioner bør lede frem til den afsluttende del, som er din konklusion om teksten. Der må godt indgå en lille perspektivering, d.v.s. noget som sætter din fortolkning ind i en lidt større sammenhæng. Det skal ikke være noget langt afsnit (eventuelt et par afsnit), men må meget gerne slutte med en god pointe. Hvis man kan se, at din indledning kom til at sigte frem mod din konklusion, er det jo særlig fint. Vent derfor med at skrive indledningen, indtil du har lavet konklusionen. OBS! Et essay har form som en fisk: Et kort hoved, som baner vej for den fyldige krop, der afsluttes med en kort, elegant hale, som slår et fikst smut. Mange af de ting om sprog, som er nævnt om Section A, gælder selvfølgelig også om sproget i essays. Det skal derfor ikke gentages her. Dog skal det lige nævnes, at også i essays er det naturligt at anvende præsens som hovedaspekt. Det volder sjældent problemer (husk dog lige -s i 3. person sg.: he finds/they find!!). Section C, Creative writing. Generelt for Section C gælder, at spørgsmålene og svarene er med grundteksten som springbræt. Teksten er altså en inspirationskilde til en mere fri fremstilling, hvor dine personlige synspunkter om et emne har rig lejlighed til at komme frem. Oftest består Section C af 2 spørgsmål, hvoraf du skal vælge det ene. Svaret skal være kortere end Section B, og da det kan vælges i stedet for Section A, er et passende omfang vel 1-1+ side (d.v.s. 200-300 ord), altså et ret kort svar. Den ene opgave vil typisk være at skrive et lille essay, hvis emne er et aspekt i grundteksten. Din opgave er da at diskutere og perspektivere dette emne i en kort form, men med de samme 3 hoveddele som i den store essayopgave: Indledning, afhandling, konklusion. Afhandlingsdelen har selvfølgelig ikke så mange underafsnit, men du kan sjældent nøjes med ét afsnit. I dette essay kan du udfolde dig frit med egne meninger om dit emne. Du må f.eks. gerne gå i rette med de holdninger, som nogle mennesker kan have, eller den måde, som de kan optræde på (eksempelvis i grundteksten). Skriv klart og sørg for, at dit "budskab" kommer frem. Kodeord: Diskussion, konklusion & perspektivering.
5 Advarsel! Hvis ikke du har noget på hjerte og ved, hvor du vil hen, så vælg hellere Section A! Section C kan være en "dødsfælde"! Det svære ved "idiotopgaver" er, at de ikke er til at skrive for "idioter". Det andet spørgsmål i Section C kan være at skrive et læserbrev, en dialog, at digte en fortsættelse af historien eller en anden udgang på historien o.s.v., altså at "digte med" på historien. Det stiller store krav til din fantasi og din stilsans. For hvis du skal digte med skal det være "in character" på basis af grundteksten: d.v.s., at direktøren skal fortsætte med at handle og tale som direktør, og bumsen som bums. Hvis direktøren i teksten siger: "I'm going to get you", er det stilbrud at lade ham sige: "I'm fuckin' gonna get you"! Det gælder også på det mere nuancerede plan. Skal man skrive et brev eller et læserbrev gælder det om at huske, hvordan sådan noget sættes op, og hvilke fraser man bruger til hvilken modtager. I det hele taget skal genrekonventionerne (d.v.s. den måde "man" skriver den pågældende teksttype på) overholdes. Ligesom ved essays gælder det om at gøre fremstillingen klar, og at slutningen rummer en pointe. Man skal helst kunne mærke, at du har en idé med det hele. Advarsel! At "digte med" betyder altså ikke at "digte vildt" - det er umodent og lønnes derefter! Oversættelsen. Oversættelsen, som er obligatorisk, er et supplement til at vise din præcise sprogbeherskelse og til at vise, hvordan du håndterer sproglige vanskeligheder. Oversættelsen rummer derfor med garanti fælder. Vær derfor mistænksom og brug ordbog. Hvis den løsning, du finder frem til, synes at være dårligt engelsk, så vælg en god omskrivning - det er også en kunst at kunne, og det viser netop sprogbeherskelse. Derimod vil den udvandede omskrivning være knap så god - men selvfølgelig bedre end den grove fejl. - Der vil (næsten) altid være fælder med adjektiv/adverbium og udtryk som "det lykkedes for ham" (He succeeded in + -ing/ He managed to)! Meget af ovenstående om de frie opgaver har du sikkert hørt før, blandt andet i forbindelse med din undervisning i dansk. Hvis du derfor ved det hele og kan det hele, så kan du roligt lægge dette papir væk. Ellers tag det frem (næsten) hver gang, du laver en af de frie engelske opgaver, og løb det igennem - jeg har udpeget knasterne ved de fede typer eller kursiv. God skrivning. NB
6 1 På sproglig højniveau er pindene afskaffet - dér skal selv finde frem til de relevante aspekter ( "pinde")