Den Højeste Videns kildevæld

Den Højeste Videns kildevæld Originaltitel: Vidya Vahini Af Sathya Sai Baba Oversat af www.saibabapaadansk.dk

Oversætterens kommentarer vedrørende oversættelsen af Sai Baba s bøger Gennem årene er der udkommet 15 bøger af Sathya Sai Baba. Disse værker udgør Vahini serien. Vahini betyder en strøm, noget der er i bevægelse. Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han skrev teksterne. I alt er der anvendt 2.491 forskellige ord på sanskrit i vahini-serien. Mange af ordene dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber går rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord er ordnet efter. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Gud korrekt, så skal du søge efter Jeg er Gud i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 2

Forord Baba har præciseret, at ordet viden (vidya), der er anvendt i titlen til dette kildevæld (vahini), betyder: Det (ya) der oplyser (vid). Det er denne betydning, der fremhæves i udtryk som: Viden Om Den Højeste Eksistens og navnet: Center For Den Højeste Viden, der er givet til skolekomplekset i Den Højeste Freds Bolig (Baba s ashram). Skolekomplekset omfatter Institute of Higher Learning (uddannelse op til gymnasiesåvel som universitetsniveau). Baba gør os i bogen opmærksom på den almindelige verdslige uddannelse, den relative mindre gavnlige uddannelse, der omhandler teorier, logiske slutninger, begreber, gisninger og fortolkninger. Den Højere Lærdom fremskynder og udvider derimod den universelle, indre længsel efter at kende til og blive til sandhed, godhed og skønhed. (Sai Baba omtaler ofte Gud som værende: Sandhed, Godhed og Skønhed). Baba er kommet som menneske blandt mennesker på en frivillig mission for at rette op på den uret, der er påført menneskeheden på grund af den fanatisk blinde jagt efter verdslig uddannelse. Menneskeheden er nødt til at komme på ret køl på rejsen over livets hav. Menneskeheden har en meget foruroligende slagside og kan gå til grunde i havets dyb. Den verdslige uddannelse får menneskeheden til at synke ned i det bundløse dyb. Alene Den Højeste Viden kan afhjælpe dette. Fra sin barndom har Baba fremstået som en underviser, en guru, som landsbyboerne elskede at kalde Ham. Uden tøven advarede Han de ældre i landsbyen Puttaparthi, skolernes lærere og kasternes ledere mod at begå grusomheder imod dyr, mod at udnytte arbejderne, mod at opkræve åger, mod spil, pedanteri, analfabetisme, hykleri og fremvisning af pragt. Gennem vittighed og morsomhed, parodi og satire, sange og skuespil, latterliggjorde og reformerede den unge teenage-guru det samfund, der ærede og tolererede den form for dårligdomme og ondskab. Ved hjælp af forskellige lovsange, der blev sunget i kor af mandlige og kvindelige grupper, mindede Han dem om de universelle menneskelige værdier: Sandhed, rigtig handling, fred, kærlighed og ikkevold. Dette skete så tidligt som i 1943, hvor Han var knapt 17 år. Disse menneskelige værdier er de grundlæggende erhvervelser, som Den Højeste Viden kan skænke tilhængerne. Da Han var Herren Krishna, sagde Han følgende til Arjuna: Af alle videnskaber, er Jeg den åndelige videnskab om Den Højeste Eksistens; undersøgelsen af den guddommelige sandhed. Udelukkende gennem denne viden kan verden blive reddet fra at begå selvmord. Metoderne er at lede efter sandheden og helheden, enheden og renheden. Fuldbyrdelsen af denne metode består i bevidstheden om Den Ene. Dette budskab er essensen af alle Sai Baba s foredrag gennem de sidste fem årtier. Denne værdifulde bog giver os mulighed for grundigt at studere de 19 essays, som Han skrev som svar på de hengivnes bønner om at give en forklaring på de principper, der skal lede os, mens uddannelsen bringes på fode, så den kan bliver et effektivt redskab til at tilvejebringe fred og frihed i os selv og på Jorden. N. Kasturi Prasanthi Nilayam 14. januar 1984 3

Kapitel 1 1:1 Det, der er uden oprindelse, kender ikke til nogen begyndelse. Det var før, alt eller noget som helst eksisterede. Der var ikke noget førend Det. Det er årsagen til, at Det ikke har nogen afslutning. Det udvider sig efter behag. Det vil udvikle sig så forskelligt som Det synes, og via Dets Fylde udfylder Det også universet. Kendskabet til dette højeste princip kaldes Den Højeste Viden, åndelig visdom, Guddommelig bevidsthed. 1:2 Mange seere, der har haft mangfoldige oplevelser af denne unikke guddommelige bevidsthed, har i deres oplyste hjerte set den ophøjede hemmelighed, der ligger til grund for kosmos fængslende skønhed. Seernes medfølelse med menneskeheden har bevæget dem til at kommunikere dette syn videre gennem det menneskelige sprog for at vække den medfødte tørst, der er i sjælen, efter at blive opfyldt af denne lyksalighed. Den Højeste Viden fremkalder denne indre trang i seernes hjerter. 1:3 Lyd er selve kernen i vedaerne (ældgamle hellige skrifter der åbenbarer sandheden). Lyd er forbundet med harmoni og velklang, og derfor bør du lytte til vedaerne og opnå henrykkelse ved at gøre det. Vedaerne skal ikke analyseres, kommenteres eller bedømmes. Det er årsagen til, at vedaerne kaldes sruti (det der høres). Udelukkende ved at lytte til fremsigelsen af vedaerne kan bevidstheden om Den guddommelige Gnist, og den lyksalighed Den guddommelige Gnist skænker, blive vundet. Lyksalighed, der vindes på denne måde, manifesterer sig i ord og handlinger og skænker lyksalighed til alle. 1:4 Udtrykket vedanta (tekster der udgør det centrale i vedaerne) anvendes i almindelighed af mange til at angive en filosofisk skole. Men vedanta er blot en speciel del af vedisk litteratur. Alle upanishaderne (hellige tekster der er knyttet til vedaerne) udgør dele af vedanta. Vedanta er fuldbyrdelsen af vedisk tænkning. Vedaerne er i sig selv uvurderlige vejledere for, hvordan man når Det Højeste. Rig Veda ens hymner er ekstatiske udtryk fra menneskets sjæl, der priser den fryd, der opnås, mens man kontemplerer på den ydre naturs orden og skønhed. Sama Veda en er den værdifulde verbale skat, der i sang gør mennesket i stand til at lovprise Skaberen og Hans skabelse. Denne verdens og de hinsides verdeners mysterier bliver uddybet i de tekster, der under et kaldes Atharvana Veda. Forskrifter for ceremonierne og ritualerne, hvad enten de er gavnlige, fortjenstfulde eller offerhandlinger, er blevet samlet og ordnet som Yayur Veda. 1:5 Den vediske litteratur, der under hvert sit navn er grupperet i disse fire samlinger, har yderligere fire forgreninger: 1. Mantraerne (mystiske og kraftfulde ord og stavelser, der bliver reciteret for at opnå åndelig højnelse), 2. Brahmanaerne (omhandler betydningen og anvendelsen af mantraer og hymner ved forskellige ofringer), 3. Aranyakaerne (religiøse og filosofiske tekster der er tæt forbundet med præstestanden) og 4. Upanishaderne (grundlæggende budskaber om ikke-dualisme; enhed mellem Gud og Den guddommelige Gnist der er i alle eksistenser). Mantra-teksterne benævnes også samlinger. Alle hellige forskrifter er grupperet i disse samlinger. Teksterne, der beskriver, hvordan mantraerne skal anvendes, og hvordan man får gavn af dem ved at fremsige dem korrekt, er kendt som brahmanaerne. Ordet brahma har mange betydninger. I udtrykket brahmana er betyder det mantra. Brahmanaerne omhandler overvejende ceremonier og beslægtede ydre aktiviteter. Aranyakaerne omhandler imidlertid de indre betydninger og indre discipliner så som tilbagetrækning af sanserne og udryddelse af tilknytninger. Ved hjælp af filosofiske analyser forsøger upanishaderne at harmonisere de to veje. De danner de vediske studiers afsluttende fase og benævnes vedanta. Upanishaderne kan endog opfattes som essensen af den vediske lære. De er alle de vediske skrifters højdepunkt. Når vedaerne bliver tilegnet som lærdom, dukker de frem på samme måde, som smør gør, når mælk bliver kærnet. 4

1:6 Al den vediske litteratur, der er nævnt indtil nu, udgør den allerældste form for viden. Ordet upa-ni-shad er dannet af rod-ordet sad, der har fået forstavelserne upa og ni. Sad betyder at sidde. Det har også en anden betydning, nemlig at tilintetgøre. Ni betyder standhaftig, disciplineret. Upa betyder nær. Eleven er nødt til at sidde nær guruen eller læreren og standhaftigt være opmærksom på det, der kommunikeres til vedkommende. Udelukkende på den måde kan eleven tilegne sig denne skat af viden og lære evnen at kunne skelne. 1:7 Upanishaderne, Brahma Sutra erne (den vedantiske lære udtrykt i korte grundsætninger) og Bhagavad Gita en udgør fundamentet af indisk filosofisk tænkning. Tilsammen er de kendt som Den autentiske Treenighed. 1:8 Denne materielle objektive verden er det, der er synligt for jeres øjne; det, der behager jeres sanser; det, der fængsler jeres sind, og det, der informerer jeres hjerner. Men i og gennemstrømmende den selv samme verden, findes der en opnåelig, ikkemateriel subjektiv verden. Når dette erkendes, vil begge verdener åbenbare sig som værende delvise udtryk for den samme udelelige guddommelige bevidsthed. De to verdener supplerer hinanden og bliver til Den Fuldkomne Fylde. Fra Den Universelle Absolutte Gud (Den Fuldkomne Fylde) fremkommer den individualiserede sjæl, der er fuldendelsen. Når den individualiserede sjæl skiller sig af med det materielle legeme, som den er indhyllet i, bliver Den Evige Universelle Bevidsthed igen Den Fuldkomne Fylde, Den Universelle Absoluttes Guddommelige Princip. Det, der er Den Fuldkomne Fylde, er Den Fuldkomne Fylde. Fra Den Fuldkomne Fylde opstod Den Fuldkomne Fylde fra Den Fuldkomne Fylde. Når Den Fuldkomne Fylde er fjernet, er Den Fuldkomne Fylde alene tilbage. 1:9 Uddannelsesprocessen lærer dig, at kosmos er en manifestation af Herrens Leg, intet andet. Upanishaderne forkynder denne sandhed således: Denne verden er Herrens Bolig. Derfor bør ingen nære en følelse af personlig besiddelse eller endog spor af selviskhed. Du skal give afkald på følelsen af tilknytning; oplev overalt Herrens nærvær. Du skal byde den lyksalighed velkommen, som Herren i sin egenskab af Legemliggørelsen af Lyksalighed skænker dig. Du skal opleve lyksaligheden med taknemmelighed og uden at være bundet af begær. Det er budskabet fra vismændene og seerne. 1:10 Gør dig fri af følelserne af jeg og dig. Først da kan du forstå herligheden ved det, der hverken er jeg eller mine. Det indebærer ikke, at du skal forsage alt. Den Sande Lære anbefaler, at verden bliver behandlet, som pligten kræver. Du skal behandle verden i en ånd af ikke-tilknytning, idet du undgår at blive indfanget af den selv samme verden. (Begrebet ikke-tilknytning omhandler ønsket om og evnen til at give afkald på alle flygtige glæder). Den afgørende prøve, ved hvilken en aktivitet kan blive stadfæstet som værende hellig eller indviet, består i at undersøge, hvorvidt den fremmer tilknytning eller undviger trældom. Den afgørende prøve, til at fastslå om en aktivitet er uhellig eller syndig, består i at undersøge, om den opstår fra eller fremmer grådighed. Det er læren, budskabet fra Den Højeste Viden. Når du er optaget af at udføre dine retmæssige pligter, så kan du bede til Gud om at lade dig leve i hundrede år. Du vil ikke blive udsat for bebrejdelse. På denne måde råder Den Højeste Viden dig til at engagere dig i aktiviteter med fuld forståelse for deres natur og resultater. 1:11 Dyr dræber udelukkende andre dyr. Men det blinde menneske, der ikke har fået åbenbaringen af Den guddommelige Gnist, som det selv er, dræber sig selv. Den Højeste Viden advarer om, at den, der begår denne forbrydelse, bevæger sig ind på frygtelige områder, indhyllet i det tætteste mørke. Den Højeste Viden, der er Den Højeste Visdom, søger at beskrive Den guddommelige Gnists karakteristika for mennesket. Den guddommelige Gnist bevæger sig ikke, men den er til stede overalt. End ikke guderne 5

kan holde trit med Den guddommelige Gnist, uanset hvor hurtige de er. Den åbenbarer sin tilstedeværelse længe før, man forventer det. Den guddommelige Gnist er uforanderlig og allestedsnærværende. Den Højeste Viden erklærer, at det er en umulig opgave at beskrive Den guddommelige Gnist. 1:12 Når du opnår Den Højeste Visdom eller Den Højeste Videns ypperste niveau, så vil du ophøre med at skelne mellem modsætninger som for eksempel Den guddommelige Gnist, og det, der ikke er Den guddommelige Gnist, viden og uvidenhed, vækst og forfald. Mystikere og vismænd har opnået Den Højere Enheds Stade, og der er blevet hæget om historierne om deres kampe og succeser, og disse er bevaret i litteraturen på grund af tilskyndelser fra Den Højeste Viden. For sådanne vismænd, der befinder sig på dette stadie, er viden lige så farlig som uvidenhed. De er opmærksomme på såvel videns som mangel på videns mystiske kilder og konsekvenser. De er i stand til at overvinde døden ved hjælp af mangel på viden og opnå udødelighed ved hjælp af viden. 6

Kapitel 2 2:1 Den ophøjede betydning af Den Højeste Viden eller Den Højere Lærdom kan udelukkende blive forstået af eller kommunikeret videre til en person, når det rene sind spreder sit afslørende lys. Ingen slange, ingen skorpion, ingen giftige insekter vil bevæge sig ind i et rum, der er holdt omhyggeligt rent. De vil kun opholde sig på mørke, beskidte steder. Af samme grund kan den hellige visdom ikke tage ophold i hjerter, der er formørkede og urene. I stedet for finder giftig yngel som vrede et passende opholdssted i disse hjerter. 2:2 Hvad kan vand og sæbe udrette, når du ønsker at fjerne kullets farve? Det hjælper heller ikke at vaske kullet i mælk. Den eneste måde du kan fjerne kullets farve på, er ved at lægge det ind i ilden. Dette vil forvandle det til en bunke hvid aske. Det samme gælder, hvis du er ivrig efter at fjerne uvidenhedens mørke og begærets snavs. I det tilfælde er du nødt til at opnå bevidsthed om Den guddommelige Gnist, eller sagt med andre ord opnå viden om Gud. Mørke kan udelukkende fjernes ved hjælp af lys. Du kan ikke overvinde mørket ved at bekæmpe det med endnu mere mørke. Den Højeste Viden er det lys, du behøver for at fjerne det indre mørke. Den Højeste Viden skænker den indre oplysning. Den Højeste Viden er Den Autentiske Persons yoga, som er beskrevet i Bhagavad Gita en. Den Højeste Viden er Den Højere Lærdom, viden om Den Højeste. Denne yoga kan ikke købes for penge eller fås af venner eller bestilles fra koncerner eller virksomheder. Hver enkelt må selv tilegne sig den og vinde den gennem uafbrudt tro og intens hengivenhed. 2:3 Udtrykket: God is nowhere (Gud er intet sted) kan forblive uændret. Der er ingen grund til at tale imod det eller modsige det. Det eneste der er nødvendigt at gøre, er at læse w et i where i forbindelse med det forrige no, så udtrykket kommer til at lyde: God is now here (Gud er her nu). Det negative bliver pludseligt positivt. Tilsvarende gælder, at hvis blot den opmærksomhed, der i dag er rettet mod universet, og som flagrer hid og did, bliver forenet i én retning, vil adskillelserne og forskellene forsvinde og mangfoldigheden blive til én enhed. 2:4 Mystikeren og vismanden Ramakrishna Paramahamsa, digteren Jayadeva, guruen Gouranga, asketen Tukaram, den hengivne poet Tulsidas, helgenen Ramdas, digteren Kabirdas, Den hellige Moder Sarada Devi, den Krishna-hengivne dronning Meera, den kendte Krishna-hengivne Sakkubai, den yderst hengivne Mallamma - alle disse personer mestrede ikke de objektive fortolkninger og forklaringer af de mange videnskabelige og åndelige skrifter. Alligevel beundres de den dag i dag af tilhængere af alle trosretninger, tilhængere af alle overbevisninger og af alle folkeslag. Årsagen ligger helt tydeligt i personernes urokkelige tro på Den guddommelige Gnist. En tro der er opnået gennem en renselse af deres sind. Alene Den Højeste Viden skænkede dem denne renhed og klarhed. 2:5 Disse hellige personer fortalte, hvad deres hjerter var opfyldt af, præcis som de følte eller oplevede det. Tænk imidlertid på nutidens personer, der hævder at besidde Den Højeste Viden. Er det ikke et faktum, at end ikke én ud af en million taler om det, vedkommendes hjerte er opfyldt af? De udfører tilbedelse til Sandhedens Gud eller til Gud i sandhedens (Sathya s) skikkelse én dag om året. Hver eneste dag resten af året tilbeder de usandhedens Gud. Tilskyndelsen til at skaffe sig verdslig lærdom opstår fra den slags tilbedelse. Fortjener den viden at blive kaldt Den Højeste Viden? Nej, aldrig. 2:6 Når maden på en tallerken ikke bliver spist af os eller givet til en sulten person, bliver den fordærvet. Det samme sker, når jeres fejl og svagheder ikke bliver rettet, enten ved jeres egen indsats eller ved at I følger de råd, I får fra de medfølende sjæle, der har haft succes med renselsesprocessen. Forestil jer, hvilken skæbne I vil få! Livet vil 7

stinke ligesom en tallerkenfuld kogte grøntsager, der har været sat til side alt for længe. Der var en fader, der roste sin søn for dennes bedrifter og afslutningsvis sagde: Min søn har kun to små fejl. De er 1. Han kender ikke sine egne fejl, og 2. Han vil ikke høre efter, når andre påpeger dem. Dette skete i fortiden. Men i dag er det ikke én søn, men alle og enhver der er i den samme knibe. Det er blevet helt normalt for enhver fader at beklage sig på denne måde. Er det værdien af den viden, de påstår at have? 2:7 Men børn er fra naturens side meget gode. Fejlen ligger i det system, der skænker dem viden. Selvfølgelig er alle bekendt med dette faktum, men alle undslår sig for at ændre det. Det er den væsentligste svaghed. Det er let at rådgive på en million områder, men end ikke ét råd bliver fulgt. Systemet må ændres fra grundskolen og helt op til universiteterne, lyder det. Denne holdning er blevet formidlet og annonceret i aviserne. Men ingen kan se, hvem der skulle ændre det eller blot specifikt påpege, hvilke ændringer der skal foretages og hvordan. Ingen sætter fokus på systemets mangler. 2:8 Den kendsgerning, at åndelige, moralske og adfærdsmæssige værdier er selve højdepunktet af menneskets bestræbelser, anerkendes ikke. De, der ikke besidder nogen indflydelse, skriver artikler og essays om uddannelse eller forfalder til tom tale fra talerstole. Når de selv samme personer bliver autoriteter, justerer de lovgivningen helt modsat af, hvad de tidligere proklamerede. 2:9 En magnet er i stand til at tiltrække jern, men den er ikke i stand til at tiltrække jernstykker, der er dækket af støv og rust. Selvfølgelig er taler fra talerstole gode, men problemet er, at det, der bliver talt om, ikke bliver praktiseret. Medmindre denne sygdom kureres, kan uddannelse og sand lærdom ikke vise sit værd. Støvet og rusten på jernstykkerne er nødt til at blive fjernet, for at magneten skal kunne tiltrække. Når sindet således er lutret, så kan effekten blive, som digteren udtrykte det: En stor sjæl har som sit kendemærke én tanke, ét ord, én handling. At disse tre er i harmoni, er det bedste bevis på et menneskes værdi. Denne unikke værdi bliver nu afvist af mennesker af egen fri vilje. For mennesket er uvidende om viden om Den Højeste Eksistens; den ægte viden der burde læres. 2:10 Samtidig med Ramakrishna Paramahamsa (berømt mystiker der levede fra 1836 1886) levede og florerede der mange lærde, vismænd og eksperter. Men den guddommelige bevidsthed oplyste dem på ingen måde. Resultatet er, at navnene på de lærde, vismændene og eksperterne ikke nævnes i dag. Alene Ramakrishna s navn er kendt over hele verden, selv om han ikke kunne påstås at have viden inden for noget materielt eller objektivt område. Hvad er årsagen? Vand med sukker og rent vand ser ens ud, når man ser på det. Drik det! Så vil du være klar over, at den ene væske blot er vand, og den anden er sødmefyldt. 2:11 Ramakrishna Paramahamsa s ord er fyldt med Den Højeste Visdom; de skriftkloges ord er præget af boglig lærdom. Kloge mænd, der foregiver at være lærde, har blot gennemlæst teksterne og går efter økonomisk vinding; de iler ikke mod det guddommelige. Tændstikker, der er faldet ned i vand, kan ikke give ild, når de bliver strøget, ligegyldigt hvor energisk du forsøger. De ødelægger til og med tændstikæsken, der indeholder dem. På samme måde gælder, at hjerter, der er præget af verdslige begær og forehavender, muligvis kan udsende en strøm af efterplaprende formaninger, men de har i bedste fald kun tilhørere, de har ikke nogen, der praktiserer. Tilhørerne modtager måske rådet, men de vil ikke acceptere det eller rette sig efter det. 2:12 Enhver begivenhed i verden har en bestemt årsag, der frembragte den, nemlig viden. Selvfølgelig gælder det, at uden noget at vide noget om, kan der ikke være nogen viden. Der er to slags viden: Åbenbar og skjult; direkte viden og indirekte viden. Den åbenbare og direkte viden opnås gennem øret og de øvrige sanseorganer samt gennem andres ord. Men den skjulte og indirekte viden, den sande viden, kender ikke til 8

tilstanden af, at der er mere end Èn. Den analyserer og forstår de tillokkelser og objekter, som forfølger sindet. Den renser sindet og får hjertet til at favne mere og mere. 9

Kapitel 3 3:1 Skønt det er meget bekosteligt, og det indeholder mange tilbud, undlader nutidens uddannelsessystem at undervise i moral. På de åndelige læreres bopladser blev der i fortiden undervist i korrekt levevis, åndelig fremgang og moralsk opførsel og adfærd. I de tider blev de studerende trænet i at leve et liv præget af ydmyghed, sansekontrol, dyd og selv-disciplin. Nu til dags er disse kvaliteter ikke til at genkende blandt de studerende. De kender ikke til metoderne til at opnå sansekontrol eller formålet med at skulle besidde sansekontrol. Fra barnsben nyder de at følge ethvert indfald og alle luner. De finder glæde i sansernes frie spil og tror udelukkende på det materielle. Resultatet heraf kan man se ved at betragte situationen på uddannelsesstederne. Den er alarmerende. Chefen for Sundhedsdepartementet i Calcutta har fundet frem til, at 80 ud af 100 studerende på Calcuttas universiteter er plaget af dårligt helbred. I Mumbay (tidligere Bombay) er situationen endnu værre, her er det 90 ud af 100. Årsagen skal findes i det faktum, at de studerende lader sanserne råde. Ukontrollabelt jager de efter sanselige glæder, og hengiver sig til dårlige vaner. Kan dette regnes for at være uddannelsesmæssige fremskridt? Eller bør det kaldes goder ophobet gennem afstumpet uvidenhed. 3:2 Lærerne er nødt til at blive bevidst om deres rolle og deres ansvar. De er nødt til at påtage sig hovedansvaret for at pleje og beskytte det mentale og fysiske helbred hos deres små, uskyldige poder. 3:3 Ethvert levende væsen oplever verden omkring sig. Men enhver oplever den på sin helt egen måde. Den samme genstand bliver betragtet af 10 personer og vækker 10 forskellige følelser. En person bliver betragtet af sin søn med følelsen af, at han er far. Hans kone ser på ham som sin mand, hans far ser ham som sin søn, hans kammerat har den følelse, at han er en kær ven. Når han nu er den samme person, hvorfor vækker han så ikke den samme reaktion i alle? De, der betragter ham på forskellig måde, påvirkes forskelligt. Det er en kendsgerning. 3:4 Engang spurgte en guru, der opholdt sig på sin guddommelige boplads, og som var i godt humør og tyggede betel med stort velbehag, sin discipel: Kære ven! Hvordan er verden? Disciplen svarede: Kære guru! Enhver har sin egen verden. Skønt alle er i den samme verden, lever alle i deres egen verden, der er dannet af personens egne handlinger og reaktioner. Det er årsagen til, at den åndelige lærer, Sankaracharya, erklærede: Fyld dit sind med åndelig visdom; så vil alt hvad du oplever være Gud. Når synet er fyldt med åndelig visdom, er skabelsen fyldt med Gud. 3:5 I nutidens uddannelsers terminologi er det at skaffe sig rigdom lig med rigtig handling. Jagten på rigdomme er den rette vej. Rigdom er karma. Enhver handling har i dag det at opnå rigdom som sit mål. Rigdom er det højeste mål. Der er intet ideal, der er mere attråværdigt end at blive rig. Her følger en kort historie, der illustrerer dette. Gud har manifesteret sig i 16 aspekter, og alligevel er Han Den Latent Iboende Virkelighed. På tilsvarende måde består den materielle Gud, rupe en (indisk mønt), også af 16 anna er (indisk mønt). Når mennesket tilbeder rupe en som den synlige Gud, bliver Gud uopnåelig for dem. Ganske få forsøger at anslå det umådelige tab, som de herved bliver udsat for. 3:6 En dag midt i en samtale henvendte Lakshmi, Den guddommelige Ægtefælle og Rigdommens Gudinde, sig til Herren Narayana (Herren Vishnu): Herre! Hele verden tilbeder mig. Ikke én ud af hundrede, nej end ikke én ud af en million tilbeder dig. Hun drillede Herren med denne udtalelse. Hun fandt på en plan for at teste menneskets oprigtighed. Hun sagde: Herre! Det vil være bedst for os begge, hvis du selv undersøger, hvordan det står til. Kom, vi begiver os begge til verden og undersøger det. 10

3:7 Narayana var enig. Han forvandlede sig til en fornem lærd. Han bar guldarmbånd på håndleddene som bevis på berømte akademiske kredses store påskønnelse og beundring. Han bar en krans af rusraksha-perler rundt om halsen og brede striber af hellig aske på panden. Han manifesterede sig selv på Jorden som en vældig lærd person. Han rejste fra landsby til landsby og begyndte at fortrylle menneskene med sine fængslende foredrag. Hans strålende personlighed og Hans store lærdom tiltrak folk. I tusindvis samlede de sig for at høre Ham, og de fulgte Ham fra sted til sted. Præsterne inviterede Ham til deres ashram (en hellig mands bolig) og ærede Ham. Hans ankomst blev fejret som en festival med stort gæstebud. 3:8 Mens Narayana på denne måde blev fejret, dukkede Lakshmi også op på Jorden som en stor kvindelig asket. Også hun drog fra landsby til landsby, og gennem sine foredrag oplyste hun folk om Den guddommelige Gnist. I vældige mængder samlede kvinderne sig i flokkevis for at høre hendes fascinerende taler. De bad til, at hun ville beære deres hjem med et besøg og deltage i det gilde, som de var ivrige efter at holde. Som svar på deres bønner informerede hun dem om, at hun var bundet af nogle løfter, som gjorde det vanskeligt for hende at acceptere deres anmodning. Hun ville ikke spise af tallerkener, der allerede var blevet brugt i hjemmene. Hun sagde, at de skulle tillade hende at medbringe sine egne krus og tallerkener. Kvinderne længtes så inderligt efter at være vært for hende, at de accepterede betingelserne. Uanset hvilke løfter hun havde afgivet, så var de parate til at respektere dem. Der kom invitationer fra alle kvinder fra nær såvel som fjern. 3:9 Den kvindelige asket nåede til huset, hvor hun skulle spise den første dag, og fra sin medbragte sæk tog hun en guldtallerken, et par guldkrus og en guldbeholder til at opbevare drikkevand. Måltidets forskellige redskaber spredte hun ud foran sig. Da måltidet var ovre, forlod hun stedet, idet hun efterlod de værdifulde guldredskaber som en gave til værtinden. Hun fortalte, at hun havde et nyt sæt til hver dag. 3:10 Nyhederne spredtes. Landsbyboerne, hvor Herren Narayana holdt sine daglige foredrag, hørte også om de vidunderlige hændelser med den kvindelige askets gaver. Præsterne, der var trofaste beundrere af den vidt berømte lærde, skyndte sig også hen for at invitere den kvindelige asket på middag i deres hjem! Hun fortalte dem, at de skulle drive den lærde ud, før hun kom til deres boplads. Hun ville ikke sætte sine ben der, så længe denne person fortsat opholdt sig der. På det punkt var hun ubøjelig. Deres grådighed efter guld var så stærk, at de tvang den lærde, som de havde beundret så længe med så megen pragt, til at forlade deres landsby. 3:11 Derefter kom den kvindelige asket ind på præsternes boplads. Hun gav foredrag, deltog i de festligheder, der blev arrangeret til hendes ære og forærede guldtallerkener og krus til alle sine værter. På denne måde lykkedes det hende at få den lærde smidt ud fra hvert et sted, hvor han søgte anerkendelse og opmærksomhed. I stedet sikrede hun sig tilbedelse fra mennesker overalt. Ude af stand til at bære den universelle fornærmelse forlod den lærde sin rolle, og Herren Narayana forsvandt fra Jorden. Den kvindelige asket modtog besked om dette. Også hun opgav den rolle, hun havde påtaget sig. Idet hun antog sin virkelige form, sluttede hun sig til Herren Narayana. Mens de talte med hinanden, spurgte hun Herren: Nå, fortæl så! Hvad fandt du ud af? Hvem af os bliver æret og tilbedt mest på jorden? Narayana smilede ad hendes spørgsmål. Han svarede: Ja, hvad du sagde, er sandt. 3:12 Ja, nutidens undervisning, og den viden den skænker, er blevet en handelsvare. Penge er ét og alt. Uddannede mennesker forlader deres fædreland som tiggermunke, der søger penge. Er det kendetegnet på en ordentlig uddannelse? 11

Kapitel 4 4:1 Ved hjælp af virkningen fra de åndelige principper, som Indien har værnet om, har landet gennem generationer skænket vedvarende fred og glæde til mennesker fra alle lande. Det ideal, som Indien har stræbt efter, er: Må alle eksistenser i alle verdener være lykkelige. 4:2 Dette har været den indiske befolknings højeste mål. For at fremme og fuldende dette hellige ideal har tidligere tiders regenter, vismænd, grundlæggere af trosretninger, lærde, vise, gifte kvinder og mødre ofret og lidt meget. De har givet afkald på ære og berømmelse, og de har kæmpet for at holde fast ved deres overbevisning. De har formet deres liv i overensstemmelse med denne universelle vision. 4:3 Sjældne og værdifulde genstande er muligvis tiltrækkende på grund af deres ydre skønhed, men for de øjne der er oplyst af det åndelige lys, vil de forekomme at have en ubetydelig værdi. Fysisk charme og styrke kan aldrig overgå åndens charme og styrke. Lidenskabens og hvileløshedens kvaliteter frembringer egoisme og bliver identificeret overalt, hvor selviskhed og stolthed stilles til skue. Indtil denne måde at tænke og handle på bliver undertrykt, kan de rene og gode kvaliteter ikke blive åbenbaret. Og når de rene og gode kvaliteter ikke er til stede, kan det guddommelige, Den Højeste Kraft, ikke blive formildet, nydt og vundet. 4:4 Parvathi, datteren af Himalayas konge, var selve kulminationen af fysisk skønhed. På trods af det måtte hun erhverve rene og gode kvaliteter ved, gennem intens askese, at ødelægge stoltheden over sin personlige skønhed tillige med sin medfødte egoisme. Hun var nødt til at skinne af åndelig skønhed. Legenden beretter, at Kærlighedens Gudinde, Manathma, der planlagde udelukkende at fremvise Parvathi s ungdommelige charme for Herren Siva s opmærksomhed, blev brændt til aske. Denne episode symboliserer det faktum, at guddommelig viden (Den Højeste Viden) ikke kan erhverves, så længe man er fanget i egoismens bånd. Når du udstyrer dig med Den Højeste Viden, vil stoltheden forsvinde. 4:5 Men nu til dags opfattes indbildskhed og stolthed som en yderligere charme til den opnåede viden. Den opmærksomhed, der tildeles en lærd person, der har forstand på forhold vedrørende den objektive verden, skal opgives. Først herefter kan den uforfalskede, medfødte guddommelighed manifestere sig selv. Først da kan individets personlighed, der er Selvet, acceptere det guddommelige. Det ego, der er i brug, er Manmatha, det der bringer sindet i bevægelse, og det må nødvendigvis forvandles til aske gennem sammenstødet med Det Guddommelige Klarsyn. Det guddommelige vil ikke give efter for fysisk charme, verdslig autoritet, muskelstyrke, intelligens eller økonomisk styrke. Det er den indre betydning af historien om Kærlighedens Gudinde, Manmatha. 4:6 Parvathi gennemgik en ekstrem streng askese og underkastede sig sol, regn, kulde og sult (læs: Underkastede sig sin egoistiske bevidsthed) for på denne måde at transformere sig. Til sidst accepterede Herren Siva hende som sin hustru, sin halvdel! Det er det stadie i åndelig fremgang, der kaldes forening. Det er det samme som befrielse og udfrielse. Rent faktisk medfører Den Højeste Viden ydmyghed, tolerance og selv-disciplin. Den ødelægger arrogance, misundelse og alle beslægtede fejl. En sådan viden er sand guddommelig viden. 4:7 Alle legemliggjorte væsener længes efter befrielse for den begrænsning, legemliggørelsen indebærer. Ethvert levende væsen er bestemt til at blive en person, der aspirerer til befrielse, en der udøver askese. Du må blive en person, du må være en person, der er velbevandret i ikke-tilknytning. Det er den endelige sandhed, den ubestridelige sandhed. De, der giver afkald på deres legeme og forlader dette sted, tager 12

end ikke en håndfuld jord med herfra. Hvis du ikke selv lærer at give afkald, vil naturen lære dig det ved din død. Den vil lære dig behovet for og værdien af ikke-tilknytning og overgivelse. Så det er godt at lære denne lektie, før det sker. Den person, der lærer og praktiserer denne sandhed, er i sandhed velsignet. 4:8 Ikke-tilknytning er den anden værdifulde evne, som Den Højeste Viden bibringer. Tøm en krukke for det vand, der fylder den. Den himmel, som du før kunne se i krukken som et spejlbillede eller en skygge, forsvinder nu sammen med vandet. Men den virkelige himmel kommer nu ind i krukken. På tilsvarende måde gælder, at når det, der ikke er Den guddommelige Gnist, opgives, så vil Den guddommelige Gnist være tilbage, og befrielse vil blive opnået. Men det, der skal opgives, er ikke objektive hindringer, overgivelsen skal være subjektiv. Mange oversætter forsagelse til at betyde enten at give noget væk, så som penge eller jord til velgørenhed eller at gennemføre offerceremonier, tage på pilgrimsrejser eller andre ceremonier der har karakter af ofringer eller at opgive sit kæreste eje og hjem, kone og børn og begive sig ud i skoven. Men overgivelse betyder ikke sådanne handlinger, der ikke kræver den store karakterstyrke. Disse handlinger er ikke så vanskelige at gennemføre, som de ser ud til at være. Hvis du har lyst til det, kan du let gennemføre dem og opgive det, der nævnes i de førnævnte handlinger. Den virkelige overgivelse består i at opgive sine ønsker og begær. 4:9 Det er et menneskes sande eksistensberettigelse, formålet med alle dets anstrengelser. Det at opgive sine ønsker og begær betyder at opgive kødets lyst, grådighed, had og så videre. Opgivelse af ønsker og begær bør være den grundlæggende overgivelse. De øvrige følelser og sindsbevægelser er medfølgende reaktioner. Vi siger: Ham der i sin hånd har Kokanda-buen (avataren Rama s helt specielle bue); men ordene forudsætter, at han også har pilene i sin hånd. Buen forudsætter også pilen. På samme måde forudsætter ønsker og begær tilstedeværelsen af kødets lyst, vrede, grådighed osv. De sidstnævnte er formelig porte til helvede. Misundelse er tværstangen, stolthed er nøglen. Lås op og løft tværstangen væk, så kan du komme ind. 4:10 Vrede vil forurene den visdom, en person har opnået. Tøjlesløst begær vil fordærve alle hans handlinger; grådighed vil ødelægge hans hengivenhed og pligttroskab. Begær, vrede og grådighed vil underminere menneskets handlinger, visdom og hengivenhed og gøre det til en tølper. Men den grundlæggende årsag til vrede er ønsker og begær, og disse er konsekvensen af uvidenhed. Så det du skal blive af med, er den grundlæggende uvidenhed. 4:11 Uvidenhed er det, der karakteriserer et dyr. Hvad forstås der ved et dyr? Det, der har et udadrettede syn og accepterer, hvad dette ydre syn gengiver, er et dyr. Det indre syn vil føre et menneske til Alle Levende Væseners Herre. Det menneske, der ikke har kontrol over sanserne, er et dyr. Dyret har medfødte skadelige kvaliteter. Uanset hvor meget du forsøger at eliminere disse kvaliteter, så kan de ikke blive transformeret på kort tid. Dyret kan ikke blive befriet for dem. Det har ikke evnen til at forstå betydningen af de råd, det modtager. Både effektivt og omhyggeligt opdrager vi måske en tigerunge og træner den til at være mild og lydig. Men når den bliver sulten, vil den udelukkende finde smag i råt kød. Den vil ikke spise grøntsager og kartofler! Men mennesker kan blive uddannet til noget bedre. Derfor erklæres det i de hellige skrifter: For alle levende væsener er fødslen som menneske en sjælden bedrift. Mennesket er i sandhed det heldigste og mest hellige blandt dyr, for dets medfødte kvaliteter kan blive forædlet. Den, der er født som menneske, kan gennem egen indsats og træning ophøje sig til Herre over sine dyriske kvaliteter. 4:12 Et liv, der leves uden kontrol over ens sanser, fortjener ikke betegnelsen et liv. Mennesket er blevet udstyret med mange evner, og hvis det ikke, ved hjælp af disse evner, kontrollerer sine sanser og styrer dem ordentligt, er de år, det lever, spildte. Den 13

Højeste Viden, eller gyldig uddannelse, hjælper mennesket til at opnå succes med at mestre denne proces. Uddannelse fremmer ydmyghed. Gennem ydmyghed opnår du retten til at engagere dig på arbejdsmarkedet. Denne bemyndigelse skænker velstand. En velstående person har kapaciteten til velgørenhed og til en korrekt levevis. En rigtig levevis kan skænke glæde til tid og evighed. 14

Kapitel 5 5:1 Uddannelse skal have afsæt i og fordybe sig i åndelig søgen efter Det Absoluttes, Over-selvets eller Det Højeste Selvs natur og karakteristika. Den skal bevise sin sande karakter ved at åbenbare sig som moralens kilde, idet den fastlægger dydens grundsætninger. Den Højeste Viden er sit eget synlige bevis. Den er grundstenen i enhver tro. Den forbereder menneskets sind på at sætte pris på og tilslutte sig troen og leder menneskets liv i den retning. Dette er blevet kaldt filosofi. 5:2 Filosofi betyder kærlighed til viden. Viden er en skat af uberegnelig og uforudsigelig rigdom. Uddannelse er den ubøjelige stræben efter viden. Uddannelse bliver drevet frem af kærlighed til dens værdi, og den lader sig ikke afskrække af vanskeligheder. Den Højeste Viden forsøger at bevise og åbenbare den virkelighed, der alene kan forklare de former, tingene har antaget, og den tilsynekomst de har påtaget sig. Sandheden bør kendes og efterleves. Sandheden bør gøres synlig, det er uddannelsens bestilling. 5:3 Den Højeste Viden er den skinnende stråleglans, der gennemtrænger et fuldbyrdet liv. I vesten har uddannelse mest at gøre med begreber og gisninger. I østen mest med sandhed og helhed. Det princip Den Højeste Viden søger, er hinsides sansernes område. Mennesket er en treenighed bestående af krop, sind og ånd (Den guddommelige Gnist). Som en konsekvens af dette har mennesket tre naturer i sin sammensætning. 1) En lavere, dyrisk natur. 2) En menneskelig natur opfyldt af verdslig viden og færdigheder. 3) Menneskets virkelige natur, nemlig den Guddommelige Natur. At være bevidst om denne tredje natur og etablere sig selv i den, det er Den Højeste Viden. 5:4 Kroppen er en maskine med de fem elementer, æter, luft, ild, vand og jord som dens bestanddele. Gud, der selv er usynlig, leger med den. 5:5 Kroppen er et træ. Selvets kærlighed er roden. Begær og ønsker er de grene, der skyder frem. Kvaliteter, egenskaber og adfærdsmåder, der er baseret på den grundlæggende natur, er de blomster, der skyder frem. Glæde og sorg er de frugter, som træet skænker. 5:6 Det menneskelige legeme er en verden i sig selv. Blod gennemstrømmer det og giver alle legemets dele liv. Gud strømmer i og gennem, og Gud aktiverer alt i verden. 5:7 Der er udelukkende én lov, der guider og beskytter denne verden, kærlighedens lov. Ethvert land eller samfund oplever glæde og sorg samt gode og dårlige liv. Det er bestemt af det, der er afledt af landets eller samfundets aktiviteter. De dårlige liv er rent faktisk også gode liv og omvendt. De dårlige liv tjener til at lære, hvad der bør undgås. Det vil ikke være dårligt altid, det er altid kortvarigt. Hverken dårligt eller godt kan erklæres som værende fuldstændige upålidelige tilstande. Den Højeste Viden åbenbarer og gør det klart, at godt og dårligt blot er reaktioner forårsaget af menneskesindets svagheder og følelser. 5:8 Du skal være i stand til at vurdere forskellen mellem en god ting og en anden ting, der for dig synes at være bedre. Hvis du ikke er i stand til det, vil du holde dig til det første, du vurderer som værende godt og kassere resten. Men du bør forstå, at det, der er bedre, ikke er skadeligt for det gode. På samme måde som uretfærdighed ansporer mennesket til at udvikle retfærdighed, bevæger vanskeligheder mennesket til at vise medfølelse og godgørenhed. Som sit uundgåelige frø har medfølelse lidelse. Hvis der ikke var noget forkert eller nogen lidelse, ville mennesket være blevet enten en træstamme eller en sten. Vedkommende, der ikke har nogen evne til at afveje og reagere, når nogen lider af pine og smerte, er som en blind person, der ikke kan skelne mellem det, der er 15

godt, og det, der er dårligt. Mennesker, der ikke kan skelne, opfører sig på denne blinde måde. 5:9 Begær frembringer ønsker. Ønsker forårsager fødsel tillige med død. Når mennesket er fri for ønsker og begær, behøver det ikke gå gennem liv og død. Den næste fødsel er resultatet af uopfyldte ønsker og begær i dette liv, og den er bestemt af dem. De, der ikke har noget spor af ønsker og begær efter materielle objekter, kan opnå bevidsthed om Den Guddommelige Virkelighed. 5:10 Rent faktisk er begæret efter af kende Gud, at elske Gud og blive elsket af Gud, ikke begær der binder. Når bevidstheden om Gud gryer i al sin glans, bliver ethvert verdsligt og sanseligt begær reduceret til aske i bevidsthedens flammer. Det individualiserede Selv vil vende sig mod Det Universelle Selv i selv samme øjeblik, begærene forsvinder, og det vil nyde Den Højeste Fred. Selvet bør afbryde al kontakt med det, der ikke er Selvet, så det kan opnå udødelighed. 5:11 Dine tanker spiller en betydningsfuld rolle i formningen af dit liv. Det er grunden til, at du bliver rådet til at holde øje med dine tanker og kun byde de gode tanker velkommen. Mennesket er en bunke tanker. Den Højeste Viden stabiliserer gode tanker i menneskets sind, og på denne måde løftes det til viden om Den Højeste Eksistens status. For eksempel vækker en stol en idé i dit sind om en bestemt form, der har et bestemt navn. Ordet træ skaber ikke denne idé om en form og det navn, der er knyttet til formen. Værdien af det navn, der er knyttet til formen, er afhængig af den værdi, du tilskriver træet. Slægtskabet mellem dig og den materielle verden skal være sådan, at dine ønsker og begær flygter fra dig, ikke at de bliver mere intensive og omfattende. 5:12 Sandt at sige er der ingen, der elsker og begærer nogen genstand eller ting, fordi de påskønner tingen i sig selv. Du elsker dem altid udelukkende af selviske grunde, for din egen skyld. Mennesket hengiver sig ikke til nogen handling, uden det har et bestemt formål. Men det du lærer fra Den Højeste Viden, vil åbenbare, at individet ikke selv er fuldstændig ansvarligt for det motiv, der tilskynder det. Handlingen eller aktiviteten er ikke helt dets egen! Det er ens handlinger, der hæver eller sænker ens status. 5:13 Døden er forbundet med bestemte begivenheder, der svækker og udsletter livet. Den påvirker ikke Den guddommelige Gnist, Den guddommelige Gnist dør ikke. Den kan ikke ødelægges. Derfor bør du ikke frygte døden. Døden er blot et andet stadie af livet. Uanset hvor længe en person lider af sygdom, og uanset hvor alvorlig skaden er, vil døden først indtræffe, når tiden signalerer det rette tidspunkt. Når higen efter livet slutter, vil der ikke være flere fødsler. 5:14 Det er den samme energi (den universelle, guddommelige energi), der aktiverer alle hænder, der ser gennem alle øjne, og der hører gennem alle ører. Rent faktisk er hele menneskeheden skabt ud af en guddommelig substans. Det menneskelige legeme, hvad enten det er fra Amerika, Kina, Afrika eller Indien, består af de samme komponenter af kød, blod og knogler. De instinktive drifter og bevidstheden er fælles for alle levende væsener. Når undersøgelser foretages ved hjælp af videnskabelige metoder, kan sandheden om, at der er tegn på bevidsthed og liv i sten, træ og metal blive påvist. 5:15 Den guddommelige Gnist er en gnist af det guddommelige. Dens latente eksistens kan kendes gennem undersøgelser. Gud er Én. Uanset hvilken nationalitet du har, uanset hvilken religion du erklærer dig til, så kan du erkende Den Universelle Absolutte (Gud), hvis du behersker videnskaben om åndelig fremgang (viden om Den Højeste Eksistens). Troen på Den Ene Gud er det vanskelige punkt, det centrale forhold. Andre former for tro, begreber og gisninger er ligesom en billedramme, af sekundær betydning. 16

Kapitel 6 6:1 Det er alle levende væseners uundgåelige skæbne at opnå Det Fuldkomne. Det kan ikke på nogen måde undgås eller nægtes. Jeres nuværende ufuldstændige tilstand er en konsekvens af jeres handlinger gennem tidligere liv. Det vil sige, at jeres tanker, følelser, lidenskaber og handlinger i tidligere liv har forårsaget de forhold, I har nu. På samme måde bliver jeres fremtidige forhold skabt på basis af jeres nuværende handlinger, begær, tanker og følelser. Med andre ord er I selv årsagen til jeres lykke og ulykke. Det betyder ikke, at I ikke bør søge og sikre andres hjælp for at fremme jeres lykke og undgå ulykke. Rent faktisk er en sådan hjælp meget grundlæggende for alle, måske bortset fra et lille mindretal. Når I får denne hjælp, bliver jeres bevidsthed renset og forædlet, og jeres åndelige fremgang tager fart. Til sidst opnår I det perfekte og Det Fuldkomne. 6:2 Denne intense og levendegørende inspiration kan du ikke modtage ved at gennemlæse bøger. Den kan udelukkende opnås ved, at ét sind kontakter et andet sind. Selv om du anvender et helt liv på at fordybe dig i bøger, og derved bliver meget dygtig rent intellektuelt, så kan du ikke gøre det mindste fremskridt med hensyn til åndelig udvikling. Det vil ikke være korrekt at påstå, at en person, der har nået højdepunktet af intellektuel viden, derigennem har gjort fremskridt og haft succes med at nå højdepunktet af åndelig visdom. Lærdom og udvikling er ikke beslægtet som årsag og virkning. Uanset hvor lærd en person er inden for verdslig viden, så er denne lærdom ren og skær bras, medmindre sindet er udviklet. Det uddannelsessystem, der underviser i udvikling og hjælper udviklingen med at trænge igennem og rense det, der er blevet lært, er det bedste og det mest frugtbare. 6:3 Som et resultat af boglige studier, eller sagt med andre ord, som et resultat af verdslig uddannelse bliver din intelligens måske skærpet og udvidet. Du kan endda holde vidunderlige foredrag om åndelige emner. Men dit åndelige liv kan ikke siges at være blevet forbedret proportionalt. Den viden en anden person videregiver til dig, går nødvendigvis ikke ind i dit hjerte og ændrer din natur. Det er årsagen til, at lærdom uden en intensiv udvikling af ånden viser sig at være ufrugtbar. 6:4 Alene det udviklede menneske, der har den guddommelige sandhed printet i hjertet, bør accepteres som guru. Alene det individ, der vil byde denne sandhed velkommen og higer efter at kende den, bør accepteres som discipel. Frøet må nødvendigvis have livsprincippet latent i sig. Marken må pløjes og gøres klar til såning. Den åndelige høst vil blive stor, hvis begge disse betingelser er opfyldt. Tilhøreren må besidde et klart modtageligt intellekt. Hvis det ikke er tilfældet, vil de filosofiske principper, der danner visdommens fundament, ikke blive fattet. Både guruen og disciplen må være af denne beskaffenhed. Andre, der ikke har disse kvalifikationer eller bemyndigelser, kan blot pjaske rundt og lege uden formål på den åndelige mark. 6:5 Der findes guruer med langt højere status og langt bedre evner end disse lærde og udviklede mestre. Det er avatarerne, Guds menneskelige inkarnationer. Alene ved deres vilje skænker de den åndelige styrkes velsignelse. De befaler, og alene ved denne befalings kraft løfter de laveste af de lave sig op til det stadie, som Det iboende Selv, der har erkendt sit sande Jeg, har opnået. Sådanne eksistenser er alle guruers guruer. De er Guds højeste manifestationer i menneskelig skikkelse. 6:6 Mennesket kan ikke forestille sig Gud i nogen anden form end i den menneskelige form. Gud viser sig i menneskelig skikkelse som svar på menneskelige bønner, eftersom det er den eneste form, mennesket kan forestille sig, er rigtig og virkelig. Når det prøver at se Gud og forestille sig Gud i en anden skikkelse, må det forestille sig en væmmelig grim form og gøre sig store anstrengelser for at tro på, at denne form, som er lavere end den menneskelige, er Gud. En uvidende person indvilligede i at støbe en statue af Herren 17

Siva og brugte mange dage på udarbejdelsen. Som et resultat af hans vedvarende arbejde fremstillede han i periodens slutning en statue af en abe! Så længe I er mennesker, vil I, ved hjælp af fantasien, være ude af stand til at danne jer et billede af Gud, udover i menneskeskikkelse. Så I er nødt til at vente på chancen for at erkende skikkelsens realitet; det kan ske, når I selv når det stadie, der er højere og hinsides det menneskelige niveau. 6:7 Den ubetydelige forskning, der udføres af ordinære grunde, og som ikke udspringer af åndelig visdom, kan udelukkende hjælpe til med at forklare os ubetydeligheder, bagateller. Når sådanne personer holder forelæsninger, hvor de fordømmer avatarer, og du tilfældigvis er til stede og lytter, så spørg taleren: Ærværdige Herre! Har De forstået betydningen af ordene alvidende, almægtig og allestedsnærværende? Mennesket er begrænset af den objektive natur, som det er i kontakt med gennem sine sanser. Så det er hjælpeløst i forbindelse med at forstå begreberne: Alvidende, almægtig og allestedsnærværende. Den lærde taler kender ikke mere til disse begreber end almindelige ulærde mennesker. Skønt den slags talere er uvidende om disse begrebers umådelige rækkevidde, skaber de forvirring og kvaler gennem deres undervisning. 6:8 I virkeligheden er åndelig undervisning oplevelse af sandheden, bevidsthed om sandheden. Venlig veltalenhed bør ikke blive fejlopfattet som oplevelse af sandheden. Denne oplevelse hænder udelukkende i Selvets inderste tabernakel. 6:9 I sin nuværende skabelse er mennesket omsluttet af naturen, og derfor kan det kun se Gud som et menneske. Der er ingen måde at undslippe. Når bøfler længes efter at tilbede Gud, begrænsede som de er af at være bøfler, kan de kun forestille sig Gud som en kosmisk bøffel. På samme måde forestiller mennesket sig Det Guddommelige Princip som en kosmisk form med menneskelige lemmer og menneskelige kvaliteter. 6:10 Mennesket, bøflen, fisken, disse kan sammenlignes med kar eller beholdere. Forestil dig, at disse kar begiver sig til Det Guddommelige Grænseløse Hav for at fylde sig med det. Enhver kan udelukkende indeholde det, der svarer til den pågældende form og størrelse, er det ikke sandt? Karret, der er et menneske, vil tjene og acceptere Gud i menneskeskikkelse. Karret, der er en bøffel, vil tjene og acceptere Gud i bøffelskikkelse. Karret, der er en fisk, vil tjene og acceptere Gud i fiskeskikkelse. Alle disse kar i forskellige former indeholder nøjagtigt det samme vand fra det Guddommelige Hav. Når mennesker visualiserer Gud, ser de Gud som menneske. Enhver pålægger Gud den form, vedkommende selv har. 18

Kapitel 7 7:1 Mennesket er som et frø. På samme måde som et frø spirer og bliver til en lille plante og uophørligt vokser til et træ, vokser mennesket også og opnår fuldbyrdelse. For at nå det mål, må mennesket nødvendigvis beherske to områder af viden. Det første er verdslig viden. Det vil sige viden, der har at gøre med det manifesterede univers. Det andet er viden om den anden verden. Det første område giver viden om, hvordan man skal leve. Det andet område skænker dig livets mål. Viden om hvordan du skal leve, omhandler forhold, der kan dække dine daglige behov. Du må skaffe dig denne viden og lagre den, eller erhverve dig evnen til at skaffe den nødvendige viden når der er brug for den. Viden om livets mål omhandler undersøgelser af problemer som: Hvad er livets mening?, hvem er Skaberen af alt det, jeg er bevidst om?, hvad er jeg, dette tydeligt adskilte jeg, helt præcist? Denne undersøgelse vil i sidste ende åbenbare målet. Alle religioners hellige skrifter og de mange moralkodekser, der er udledt fra dem, beskæftiger sig med problemer, der transcenderer denne verdens grænser så som: Hvorfor er vi her?, Hvad skal vi egentlig gøre for at fortjene denne chance i livet? og Hvad skal vi blive til? 7:2 Hvad er den mest gavnlige måde for mennesket at leve på i denne verden? Svaret er: Lev et ordnet og disciplineret liv. Virkelig uddannelse skal træne mennesket i at kunne overholde visse begrænsninger og restriktioner. I påfører jer stor smerte og lider afsagn for at komme til at beherske verdslig viden. Med streng omhyggelighed følger I en diæt for at udvikle jeres kropsbygning. Ligegyldigt hvad målet er, adlyder I en passende fastlagt disciplin. 7:3 Hvad præcis er gevinsten ved at disciplinere sine tanker og adfærd? Reglerne og bestemmelserne er i begyndelsen elementære. Senere gør de dig i stand til at blive bevidst om områder uden for sansernes rækkevidde. Så kan du rejse uden for sindets rækkevidde og endda uden for de yderste grænser for det, der er opnåeligt ved hjælp af de kræfter, der er indeholdt i det menneskelige legeme. Til sidst erkender og oplever du sandhedens sandhed, nemlig at du er Den Ene, der er iboende alt i hele kosmos. Når du er rodfæstet i denne tro og i denne bevidsthed, vil du være opfyldt af lyksalighed. Det er Den Højeste Viden, erhvervelsen af sand uddannelse, kulminationen af den bedste uddannelsesproces. I løbet af denne proces belærer Den Højeste Viden dig i øvrigt også om samfundets ideelle opbygning, om den mest ønskværdige kontakt mellem mennesker, om den mest gavnlige relation mellem folkeslag, racer, lande og samfund og om den bedste skik og væremåde i dagligdagen. Den Højeste Viden indpoder dette i hjerterne, og den gør det lige så dybt, som det er nødvendigt for at opnå menneskelige fremskridt. 7:4 Af alle erhverv må netop lærernes erhverv holde fast i sandhedens ideal. Når lærerne forvilder sig væk fra sandheden, oplever samfundet ulykker. Tusindvis af purunge børn, der ikke kender til livet, går gennem deres hænder. Indtrykkene fra lærernes undervisning og deres personlighed vil være store og vil vare længe. Derfor må lærerne ikke have nogen dårlige vaner. For børn antager automatisk de ældres vaner og manerer. Det er en fare, der til stadighed lurer. Når den dårlige påvirkning rettes direkte mod de tusinde, der modtager indtrykkene, bliver samfundet forurenet. 7:5 Med tiden vil det dårlige i samfundet smitte lærerne på en eller anden måde. Det er den lektie, du lærte mig, Oh Herre, lyder sangen. På et tidspunkt bliver lærerne udsat for latter og ydmygelse fra deres elever. Så læreren skal udstyre sig med gode dyder. En konge æres udelukkende i sit eget kongedømme. Han er kun elsket inden for grænserne. Men et menneskes dyder bliver æret og elsket i alle lande. 19

7:6 En person har muligvis en iøjnefaldende fysisk skønhed; han har muligvis ungdommens hårdføre livlighed; han kan muligvis rose sig med en yderst nobel afstamning; han er muligvis en berømt lærd. Men hvis han mangler de dyder, som åndelige øvelser og åndelig uddannelse kan sikre, så kan han kun regnes for en smuk blomst uden duft. 7:7 Da den ret unge Mohandas Karamachand Gandhi sammen med sin moder overværede et drama, der hed: Sravana og dennes hengivenhed over for sine forældre, besluttede han, at han også ville være som eneboernes søn, Sravana. Han overværede et stykke om kong Harischandra, og det drama gjorde så dybt et indtryk på ham, at han besluttede at blive en lige så begejstret og tapper tilhænger af gode dyder, som Harischandra var. Det ændrede Gandhi så meget, at han blev en en stor sjæl. Da han gik i skole, havde Gandhi en lærer, der lærte ham forkerte ting. Men Gandhi tog det ikke til sig. Som en konsekvens af det var han i stand til at bringe frihed til landet. I dette land, Indien, er der tusindvis af fremtidige store sjæle. De eksempler vi skal holde op foran de unge, er de mænd og kvinder, der har lært om, og som praktiserer Viden Om Den Højeste Eksistens. 7:8 Indiens gamle kultur, Den Evige Universelle Religion, hyldes, ikke blot af dette lands befolkning, men af alle landes befolkninger, for at have den højeste værdi. Årsagen til dens universelle berømmelse er, at den er baseret på vedaerne. Vedaerne er kilden til alle moralske principper eller rigtig handling (det oprindelige ord, der er oversat som rigtig handling, er dharma). Rigtig handling rummer alle forskrifterne på handlinger og holdninger, der er nødvendige for at bevare den status, mennesket har fået som det fremmeste blandt dyr og levende væsener. Vedaerne er den skatkiste, der indeholder alle de pligter og forpligtelser, rettigheder og ansvar, som mennesket må acceptere og underkaste sig i livet. 7:9 På eneboernes fortidige bopladser gav guruerne, efter deres disciple havde afsluttet deres studier under guruens opsyn, et så ophøjet råd, som ingen discipel i noget andet land har modtaget fra sin herre: Måtte din moder blive din Gud, måtte din fader blive din Gud, måtte din lærer blive din Gud. Tal sandheden, handl ret, gør det ikke på andre måder. Dette var befalingerne. Hold op med alle handlinger, der er syndige. Engager dig udelukkende i sådanne aktiviteter, der vil fremme dit fremskridt. Det var rådet. Vedaerne og upanishaderne refererede udelukkende til disse befalinger, da de fastlagde, at I skal fremsige santhi, santhi, santhi (fred, fred, fred), idet I beder for fred på Jorden. 7:10 Hver eneste del af de råd, der blev givet til disciplene, er i allerhøjeste grad kraftfulde. Gennem sin hengivne tjeneste til sin moder og fader vandt Dharmavyadha (en jæger der senere i livet blev vismand) evig berømmelse. Gennem konsekvent overholdelse af sandheden, gjorde avataren Rama og kong Harischandra sig udødelige. Ved hjælp af ret adfærd hævede almindelige mennesker sig til De Største Legemliggørelsers positioner. Buddha afstod fra at skade levende væsener. Han omtalte ikke-vold som den højeste moral. Derfor blev han æret som en verdenslærer. 7:11 Den sande asketiske øvelse eller askese i livet består i at overholde de discipliner og restriktioner, der er beskrevet i de hellige tekster. Sindet (tanken) er det første af menneskets tre redskaber (tanke, ord og handling). I skal beskytte sindet, så tilknytning, lidenskab og ophidselse ikke kommer ind i det. Disse ekstremer er naturlige for sindet. De bølger, der i raseri opstår i sindet, er begær, vrede, grådighed, vildfarelse, stolthed og misundelse. Disse seks er menneskets indre fjender. De sidste fire følger i de to førstes spor. For at frigøre jer fra de første to fjender og derved blive i stand til at fortsætte på den åndelige vej, må I udøve åndelige øvelser. Gennem Den Højeste Viden lærer I om disse øvelser. 20