Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner

Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet? Arbejdsrapport - version 1.1 Juni 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner - Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet? Arbejdsrapport Version 1.1 juni 2011 Forfattere: Linda Aagaard Thomsen, Tina Bolvig, Hanne Herborg, Lotte Fonnesbæk og Gitte Jønch Pedersen

Version 1.1 juni 2011 Pharmakon, juni 2011 ISBN 978-87-91598-43-2 Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4820 6000 Fax +45 4820 6062 www.pharmakon.dk

Forord Formålet med denne rapport er at præsentere resultaterne fra en analyse af implementering og drift i kommuner og regioner til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet? Dokumentanalysen er gennemført i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon i perioden fra september 2010 til december 2010. Analysen er baseret på en række er, der vedrører maskinelt dosispakket. Dokumenterne er udarbejdet af danske kommuner og regioner (herunder et enkelt sygehus), og er indsamlet ved søgning på internettet, ved kontakt til ældrecheferne i kommunerne og ved kontakt til et sygehus, der har arbejdet aktivt med håndtering af dosispakket i sektorovergangen. Formålet med analysen er at beskrive, hvordan kommuner og regioner håndterer implementering og drift af maskinel dosispakning, herunder de tanker, de har gjort sig om ordningen, og de problemstillinger, de har taget stilling til. Dette er illustreret med beskrivelser af de enkelte kommuners og regioners retningslinjer for håndtering af dosispakkeordningen samt deres evalueringer af og erfaringer med ordningen. En tværgående analyse illustrerer de løsninger, som kommuner og regioner har anvendt med henblik på at få dosispakkeordningen til at fungere i praksis og på at løse eller forebygge erfarede sikkerhedsproblemer og barrierer. Rapporten er en arbejdsrapport, som især henvender sig til deltagerne i projektet: Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Det Farmaceutiske Fakultet og Pharmakon. Desuden henvender rapporten sig til sundhedsprofessionelle med interesse for maskinelt dosispakket. Endvidere vil resultaterne af denne undersøgelse, sammen med resultaterne af tre andre forundersøgelser: et litteraturstudie, et feltstudie og en undersøgelser af fejl og utilsigtede hændelser ved dosispakket, blive inddraget i projektets analysefase. I analysefasen vil projektets analysegruppe afdække årsager til sikkerhedsproblemer ved dosisdispensering og udarbejde forslag til løsninger, der kan medvirke til at forbedre sikkerheden i eringen. 3

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Resumé... 6 Introduktion... 8 Metode... 9 Dokumentindsamling... 9 Analyse af erne... 9 Resultater... 10 Tværgående analyse af er fra kommuner og regioner... 11 Målgruppen for dosispakket... 11 Overordnet om ansvarsfordeling, kommunikation og samarbejde... 11 Opstart af dosispakkeordningen for den enkelte borger... 12 Borgerinformation... 12 Håndtering af ændringer/receptfornyelser... 12 Sikkerhedsaspekter ved dosispakket... 13 Sikkerhedsaspekter lægens ordination... 13 Sikkerhedsaspekter relateret til pakkeapoteket... 13 Sikkerhedsaspekter plejepersonales udtagelse af fra dosisposer... 13 Sikkerhedsaspekter administration... 13 Økonomiske aspekter for borgeren... 14 Økonomiske aspekter for kommunen... 14 Håndtering af dosispakket i sektorovergangen beskrevet af kommunerne... 15 Håndtering af dosispakket i sektorovergangen beskrevet af regionerne... 15 Diskussion... 16 Konklusion... 18 Bilag 1 - Oversigt over er indsamlet fra kommuner... 20 Dokumentoversigt Hillerød Kommune... 21 Dokumentoversigt Sønderborg Kommune... 22 Dokumentoversigt Næstved Kommune... 24 Dokumentoversigt Herning Kommune... 25 Dokumentoversigt Esbjerg Kommune... 26 Dokumentoversigt Helsingør Kommune... 27 Dokumentoversigt Odense Kommune... 28 Dokumentoversigt Greve Kommune... 29 Dokumentoversigt Københavns Kommune... 30 Dokumentoversigt Brønderslev Kommune... 31 4

Dokumentoversigt Billund Kommune... 32 Dokumentoversigt Egedal Kommune... 33 Dokumentoversigt Allerød Kommune... 35 Dokumentoversigt Hvidovre Kommune... 36 Dokumentoversigt Vesthimmerlands Kommune... 37 Dokumentoversigt Vordingborg Kommune... 38 Dokumentoversigt Struer Kommune... 39 Dokumentoversigt Skive Kommune... 40 Dokumentoversigt Thisted Kommune... 41 Dokumentoversigt Bornholms Regionskommune... 42 Dokumentoversigt Aalborg Kommune... 44 Bilag 2 - Oversigt over er indsamlet fra regioner... 45 Dokumentoversigt Region Hovedstaden... 45 Dokumentoversigt Region Syddanmark... 47 Dokumentoversigt Region Nordjylland... 49 Dokumentoversigt Region Midtjylland... 50 5

Resumé Formål Denne undersøgelse er iværksat som et tillæg til et større litteraturstudie og har til formål at give et billede af, hvordan kommuner og regioner i praksis håndterer implementering og drift af maskinelt dosispakket, herunder de tanker, de har gjort sig om ordningen, og de problemstillinger, de har taget stilling til. Undersøgelsen baserer sig på en analyse af diverse er udarbejdet af kommuner og regioner som støtte til implementering og drift af dosispakkeordningen eller til evaluering af ordningen. Metode Gennem Kommunernes Landsforening fik ældrecheferne i alle danske kommuner information om studiet og en opfordring til at bidrage med er, som beskrev implementering og drift af dosispakkeordningen. Gennem kontakt til en regional lægemiddelkonsulent i Region Hovedstaden identificerede vi kontakter til sygehuse/sygehusafdelinger, som konkret har arbejdet med håndtering af dosispakket. Yderligere er blev identificeret via en søgning på Google og på en række hjemmesider (udvalgte kommuner, Kommunernes Landsforening, regionerne og Danske Regioner). For hver kommune og region udarbejdede vi et opsummerende dataark over indsendt materiale. Efterfølgende udarbejdede vi en tværgående analyse af de løsninger, som kommuner og regioner har anvendt med henblik på at få dosispakkeordningen til at fungere i praksis og på at løse eller forebygge erfarede sikkerhedsproblemer og barrierer. Resultater I alt valgte 21 af landets 98 kommuner at levere er til undersøgelsen. Den elektroniske søgning resulterede i er fra 4 af de 5 regioner. Frederiksberg Hospital leverede resultater fra et projekt om håndtering af maskinelt dosispakket i 2010. Fra kommunerne er leveret 23 retningsgivende er, 6 informationsmaterialer, 4 evalueringer, 4 mødereferater/notater og 4 mailkorrespondancer (heraf var 3 specifikt tilegnet projektgruppen). Fra regionerne er indsamlet 6 retningsgivende er, 2 samarbejdsaftaler, 3 mødereferater/notater og 1 mailkorrespondance. Konklusion Kommunerne definerer målgruppen for dosispakket som stabilt erede borgere, ofte hvor mindst 3 af borgerens lægemidler kan dosispakkes. Flere kommuner oplever, at langt færre borgere end forventet er i målgruppen for dosispakkeordningen. Kommunerne er opmærksomme på vigtigheden af samarbejde, ansvarsfordeling og kommunikation mellem de involverede aktører. Når en borger skal startes op på dosispakket, ses ofte, at alle aktører anbefales inddraget. Lidt under halvdelen af kommunerne beskriver krav til borgerinformation og ansvar for, at denne finder sted. Akutte ændringer beskrives som ressourcekrævende og er ofte detaljeret beskrevet m.h.t. ansvarsfordeling og samarbejde. Ændringer udløser ofte behov for, at sygeplejersken i en periode ophælder manuelt. Kommunerne har erfaret en række sikkerhedsaspekter relateret til dosispakket, men håndterer dem forskelligt. Økonomi har en rolle som driver for implementeringsgraden af dosispakkeordningen, men også som driver for sikkerhedsproblemstillinger. 6

Sektorovergang håndteres forskelligt i kommunerne, hvilket må formodes at kunne skabe forvirring på sygehusene, som modtager brugere fra flere kommuner. Håndtering af dosispakket er endnu ikke velintegreret på sygehusene og håndteres forskelligt i de fire regioner. 7

Introduktion Siden 2001 har lovgivningen gjort det muligt for danske patienter at få deres maskinelt dosispakket. Dermed blev det muligt at supplere den manuelle ophældning af i plejesektoren med den maskinelle pakning af på et apotek. Der er nævnt mange fordele ved at bruge dosispakket : større sikkerhed ved selve ophældningen, enklere for patienten at tage en som ordineret, lettere for patienten at huske at tage en, besparelser for både patient og samfund, bedre overblik over eringen, samt mere tid til egentlige sygeplejefaglige opgaver i plejesektoren. Det er overvejende de kommunale ledelser, der tager initiativ til at lade den manuelle ophældning af i plejesektoren blive erstattet af maskinel dosispakning. De gode erfaringer med implementering af maskinel dosispakning relateres til aktiv kommunal ledelse og et grundigt forarbejde på tværs af apoteker, praktiserende læger og plejesektoren. Der er betydelige variationer i måden, driften af dosispakning af organiseres på. Fra ordningen blev indført, har barrierer for opstart været uvidenhed og uvished om ordningen, frygt for eget arbejdsområde, diskussion om faglige grænser, ressourcekrævende opstart, manglende økonomisk incitament hos apotekerne, manglende vilje hos de praktiserende læger begrundet med øget arbejdsbyrde, frygt for manglende kontakt, overblik og observation 1. Konsekvenserne ved at indføre maskinelt dosispakket i den primære sundhedssektor blev undersøgt i en sk teknologivurdering (MTV) i 2005, som havde til formål at skaffe viden om den mest hensigtsmæssige fremtidige anvendelse af teknologien 1-5. Det må formodes, at der er sket en udvikling i den eksisterende viden om og brugen af maskinelt dosispakket, siden MTV-rapporten blev udgivet. Det er dog sparsomt undersøgt, hvordan maskinel dosispakning påvirker patientsikkerheden, eller om anbefalinger for best practice fører til øget sikkerhed og øget effektivitet. Erfaringer fra praksis er blandede med mange henvisninger til, at maskinel dosispakning ikke blot forebygger fejl, men også forårsager fejl. Dette undersøges i et igangværende litteraturstudie, der har til formål at give et overblik over de patientsikkerhedsproblemer, som relateres til maskinelt dosispakket, og ikke mindst de løsninger eller løsningsforslag, som foreslås med henblik på at afhjælpe eller mindske problemerne til fordel for patientsikkerheden. Denne undersøgelse er iværksat som et tillæg til litteraturstudiet, der har til formål at give et billede af, hvordan kommuner og regioner i praksis håndterer implementering og drift af maskinel dosispakning, herunder de tanker, de har gjort sig om ordningen, og de problemstillinger, de har taget stilling til. Undersøgelsen baserer sig på en analyse af diverse er udarbejdet af kommuner og regioner som støtte til implementering og drift af dosispakkeordningen eller til evaluering af ordningen. Endvidere vil resultaterne af denne undersøgelse, sammen med resultaterne af tre andre forundersøgelser: et litteraturstudie, et feltstudie og en undersøgelser af fejl og utilsigtede hændelser ved dosispakket, blive inddraget i projektets analysefase. I analysefasen vil projektets analysegruppe afdække årsager til sikkerhedsproblemer ved dosisdispensering og udarbejde forslag til løsninger, der kan medvirke til at forbedre sikkerheden i eringen. 8

Metode Dokumentindsamling Dokumentanalysen blev iværksat som et tillæg til et større litteraturstudie. Gennem Kommunernes Landsforening (KL) fik ældrecheferne i alle danske kommuner et brev, som gjorde opmærksom på projektet, og opfordrede kommunerne til at bidrage til studiet med diverse er, som beskrev implementering og drift af dosispakkeordningen. Pga. begrænsede ressourcer til dataindsamling, blev der kun sendt en henvendelse til kommunerne en gang, og analysen er baseret på er tilsendt efter denne ene henvendelse. En regional lægemiddelkonsulent i Region Hovedstaden blev kontaktet med henblik på at identificere et sygehus/en sygehusafdeling, som har arbejdet konkret med håndtering af dosispakket i sektorovergangen. Desuden gennemførtes en søgning på Google og på en række hjemmesider (udvalgte kommuner, Kommunernes Landsforening, regionerne og Danske Regioner), med søgeordene dosisdispensering, dosispakket og administration. Dokumentanalysen baserer sig dermed på data fra kommuner og regioner (herunder sygehuse), som enten har ønsket at bidrage til studiet, eller hvor er var tilgængelige ved hjælp af elektronisk søgning. Følgende former for er blev inkluderet: retningsgivende er omhandlende vejledninger, procedurer og instrukser for håndtering af maskinelt dosispakket informationsmaterialer om maskinelt dosispakket henvendt til borgere eller fagfolk notater, mødereferater og korrespondancer omhandlende maskinelt dosispakket rapporter/notater omhandlende erfaringer, viden eller refleksioner om brug af maskinelt dosispakket. Analyse af erne De indsamlede er blev kategoriseret i følgende typer af er: retningsgivende er, informationsmateriale, evalueringer, samarbejdsaftaler, mødereferater/notater og korrespondance. For hver kommune og hver region udfærdigedes et opsummerende dataark over indsendt materiale. Dataarket beskrev de indsamlede er og deres behandling af emnerne: målgruppe for dosispakket, ansvarsplacering, kommunikation, håndtering af sektorovergang, sikkerhedsaspekter og økonomiske perspektiver. Desuden udfærdigedes en tværgående analyse af de løsninger, som kommuner og regioner har anvendt med henblik på at få dosispakkeordningen til at fungere i praksis og på at løse eller forebygge erfarede sikkerhedsproblemer og barrierer. 9

Resultater Undersøgelsen er baseret på er indsendt fra 21 af landets 98 kommuner. Den elektroniske søgning resulterede i er fra 4 af de 5 regioner. I Tabel 1 og Tabel 2 ses en oversigt over antal og typer af indsamlede er fra henholdsvis kommuner og regioner. Fra kommunerne er leveret 23 retningsgivende er, 6 informationsmaterialer, 4 evalueringer, 3 mødereferater/notater og 4 mailkorrespondancer (heraf var 3 specifikt tilegnet projektgruppen). Fra regionerne er indsamlet 6 retningsgivende er, 2 samarbejdsaftaler, 3 mødereferater/ notater og 1 mailkorrespondance. Opsummerende dataark for de enkelte kommuner og regioner ses i henholdsvis Bilag 1 og 2. Kommune Type af Evaluering Mødereferat/ notat Informationsmateriale Korrespondance Allerød 1 Billund 2 1 1 (personlig e-mail) Bornholm 4 1 1 (personlig e-mail) Brønderslev 1 Egedal 5 1 1 Esbjerg 2 1 (personlig e-mail) Greve 1 Helsingør 1 Herning 1 Hillerød 4 2 1 1 (e-mail) Hvidovre 3 København 1 Næstved 1 Odense 1 Skive 1 Struer 1 2 Sønderborg 1 Thisted 2 Vesthimmerland 1 Vordingborg 1 Aalborg 1 1 Tabel 1: Antal og typer af er indsamlet fra kommunerne 10

Region Type af Samarbejdsaftale Mødereferat/ Korrespondance notat Hovedstaden 1 2 Syddanmark 2 1 1(e-mail) Midtjylland 2 1 Nordjylland 1 1 Tabel 2: Antal og typer af er indsamlet fra regionerne Tværgående analyse af er fra kommuner og regioner Målgruppen for dosispakket Målgruppen for dosispakket beskrives som værende stabilt erede borgere af 14 kommuner (Hillerød, Sønderborg, Næstved, Esbjerg, Helsingør, Greve, København, Egedal, Allerød, Vesthimmerland, Struer, Thisted, Bornholm, Aalborg) og en region (Region Syddanmark). Den stabilt erede borger defineres af seks kommuner som værende en borger, hvis en har været uændret i en periode på 1 til 3 måneder (Hillerød, Sønderborg, København, Egedal, Thisted, Bornholm), eller i en periode på 3 til 6 måneder (Greve Kommune), eller af to kommuner mere uspecifikt som en periode på flere måneder (Esbjerg, Helsingør). Seks kommuner kræver, at borgeren anvender mindst tre lægemidler, som må dosispakkes (Sønderborg, Esbjerg, København, Egedal, Struer, Bornholm). Tre kommuner sætter ikke tal på antallet af lægemidler, som må dosispakkes, men definerer blot, at en skal være godkendt til dosispakning (Hillerød, Næstved, Greve). To kommuner nævner specifikt, at mindst et lægemiddel skal være tilskudsberettiget, hvilket vil udløse tilskud til dosispakningsgebyret (Sønderborg, Struer). Anvendelsen af flere dispenseringssystemer (maskinel dosispakning i kombination med manuelt ophældt eller brug af fx inhalations- eller injektionsmidler) beskrives ofte af sundhedsprofessionelle som en potentiel fejlkilde, idet der er risiko for, at noget af en glemmes. I Bornholms Regionskommune ses anvendelse af flere dispenseringssystemer stort set ikke, mens det af seks andre kommuner specifikt beskrives, at brug af flere dispenseringssystemer accepteres i et vist omfang (Hillerød, Sønderborg, Næstved, Esbjerg, Egedal, Thisted). Hillerød Kommune har specifikt beskrevet, hvilke årsager ligger til grund for, at en borger ikke bør få dosispakket sin. Årsager kan være farmakologisk begrundet; psykisk sygdom, hvor administrationen er indgangen for sundhedspersonale til borgerens hjem; terminale borgere; borgere med dårligt syn eller fingermotorik, som ikke får daglig hjemmehjælp. I Greve Kommune er det et kriterium for at overgå til dosispakket, at borgeren selv er i stand til at henvende sig til læge eller kommune ved behov. Fire kommuner beskriver i deres evaluering af implementering af dosispakket, at deres forventninger til antallet af borgere, som kunne overgå til ordningen, ikke blev indfriet (Næstved, Brønderslev, Herning, Bornholm). Tre af kommunerne angiver som årsag, at færre borgere end forventet var stabilt erede nok til at indgå i ordningen (Næstved, Brønderslev, Herning). I Næstved var intentionen, at 50 % af borgere med manuelt doseret skulle overgå til dosispakket, men kun 170 af de forventede 400 borgere var stabilt erede. Overordnet om ansvarsfordeling, kommunikation og samarbejde Struer og Bornholms Kommuner påpeger vigtigheden af, at der er lavet klare aftaler om ansvarsfordeling og informationsniveau. Hillerød Kommune har udarbejdet detaljerede beskrivelser af kommunikationen mellem sygehus, apotek, læge og plejepersonale. 11

I Greve Kommune udnævnes officielle kontaktpersoner blandt aktørerne, og der afholdes dialogmøder mellem aktørerne. I Københavns Kommune anbefales lægen at tage kontakt til apotek og plejesektor for at koordinere samarbejdet om dosispakket. Esbjerg og Egedal Kommuner har udarbejdede brevskabeloner, som kan anvendes til støtte for kommunikationen mellem praktiserende læge, apotek, plejesektor og borger. Odense Kommune beskriver, at apotek og kommune har ansvar for at sikre information af borgere, personale og læger om dosispakket. Opstart af dosispakkeordningen for den enkelte borger Ti kommuner angiver det som sygeplejerskens eller social- og sundhedsassistentens opgave at identificere borgere i målgruppen for dosispakket og anmode lægen om at overveje dosispakket til disse borgere (Hillerød, Sønderborg, Greve, København, Egedal, Allerød, Struer, Thisted, Bornholm, Aalborg). I fem kommuner og en region beskrives det som lægens ansvar at vurdere, om en borger er egnet til dosispakning (Næstved, København, Vesthimmerland, Thisted, Bornholm, Region Syddanmark), mens 4 kommuner lægger op til, at sygeplejerske og læge i fællesskab vurderer borgerens egnethed til dosispakket (Sønderborg, Esbjerg, Thisted, Aalborg). Allerød Kommune anbefaler, at lægen gennemfører en gennemgang for borgeren før opstart af dosispakkeordningen. Tre kommuner beskriver, at apoteket kan/skal vurdere, om borgerens kan dosispakkes, før lægen beslutter, om dosispakning skal initieres (Struer, Thisted, Aalborg). Sønderborg Kommune beskriver, at hjemmepleje eller læge kan anmode apoteket om at vurdere borgerens ske stabilitet. I Allerød og Thisted Kommuner skal læge, plejepersonale og apotek koordinere opstartsdatoen, så det sikres, at borgeren får anvendt mest mulig af en i hjemmet først, og dermed skal kassere mindst mulig. I Egedal Kommune får borgeren tildelt en kontaktperson i hjemmeplejen, som de kan henvende sig til ved tvivl, og som er ansvarlig for effektuering af ændringer. Thisted og Bornholms Kommuner anbefaler, at praktiserende læge og apotek aftaler, hvor mange borgere, de kan starte op på dosispakket på ugebasis. I de retningsgivende er fra Greve og Thisted Kommuner er apotekets deadlines for bestilling og ændringer beskrevet. Borgerinformation Ni kommuner beskriver specifikt i de retningsgivende er, at borgeren skal introduceres til ordningen om dosispakket (Hillerød, Esbjerg, Odense, Greve, Egedal, Struer, Thisted, Bornholm, Aalborg), og i syv af kommunerne pålægges denne opgave sygeplejersken eller socialog sundhedsassistenten (Hillerød, Esbjerg, Greve, Egedal, Thisted, Bornholm, Aalborg). Hillerød og Struer Kommuner beskriver, hvordan sygehuset skal informere brugere af dosispakket om eventuelle forskelle i sygehusets og apotekets dosispakning af. Håndtering af ændringer/receptfornyelser Medicinændringer nævnes ofte af de sundhedsprofessionelle som en potentiel fejlkilde, da den introducerer yderligere procestrin og aktører. Fire kommuner beskriver også specifikt i de retningsgivende er, at den ordinerende læge skal overveje, om ændringen kan vente til 12

næste dosispakning (Esbjerg, Greve, København, Struer). Københavns Kommune påpeger, at lægen har ansvar for at sikre, at en akut ændring er realiserbar. I otte kommuner pålægges sygeplejersken at dosere en manuelt ved ændringer (Esbjerg, Næstved, Sønderborg, Greve, Struer, Thisted, Bornholm, Aalborg), og i Herning Kommune er sygeplejersken ansvarlig for at koordinere ændringerne. I Egedal Kommune har apoteket ansvar for at kontakte borgerens kontaktperson i hjemmeplejen ved akutte ændringer, så ændringen effektueres. Apotekerne opfordres til eller har ansvar for at give borgeren/lægen/kommunen besked om, at det er tid til receptfornyelse før receptudløb i fem kommuner (Sønderborg, Greve, Allerød, Thisted, Aalborg). Sikkerhedsaspekter ved dosispakket Kommunerne har mange beskrivelser af forskellige sikkerhedsaspekter relateret til dosispakket. Hillerød Kommune oplever, at manglende ansvarsplacering forårsager problemer og fejl. I Hillerød Kommune er der derfor øget opmærksomhed på, at disse fejl skal registreres. I de efterfølgende afsnit beskrives de specifikke sikkerhedsaspekter, som kommunerne har erfaret og eventuelt forsøger at forebygge. Sikkerhedsaspekter lægens ordination Købehavns Kommune påpeger, at lægen kun kan være ansvarlig for egne ordinationer. Lægen gøres opmærksom på de særlige receptregler, der gælder for dosispakket i fire kommuner (København, Allerød, Hvidovre, Bornholm). På Bornholm anbefales lægen kun at ordinere dosispakket for 1 år af gangen og at tjekke brugernes doseringskort, fx hver 3. måned. Hvis borgeren går ind i en fase, hvor eringen bliver ustabil, anbefales lægen at sætte dosispakning i bero og i stedet sørge for, at en doseres manuelt (Esbjerg, Greve). Sikkerhedsaspekter relateret til pakkeapoteket Plejepersonalets registreringer af utilsigtede hændelser i Billund Kommune samlet set viste tre registreringer af eringsfejl med dosispakket over en periode på 1½ år. Fejlene relateres alle til pakkefejl på apoteket, men er ikke nærmere beskrevet med hensyn til fejltype. Ligeledes er antal borgere der får dosispakket ikke angivet. Sikkerhedsaspekter plejepersonales udtagelse af fra dosisposer Ved akutte ændringer er det forskelligt, om den dosispakkede kasseres med det samme, eller om der fjernes fra dosisposerne. I fire kommuner må sygeplejersken ifølge de retningsgivende er ikke fjerne tabletter fra dosisposerne. I stedet udstedes recept på mindste pakning, så en kan doseres manuelt, indtil næste dosisrulle er klar (Sønderborg, Næstved, Greve, København). I fem andre kommuner skal plejepersonalet fjerne tabletter fra poserne ved ændringer, og enten tape poserne sammen igen eller lægge den resterende i doseringsæske (Aalborg, Egedal, Vesthimmerland, Struer, Bornholm). I Skive og Thisted Kommuner kan sygeplejersken fjerne fra dosisposer, men anbefales at lade være pga. det ansvar, sygeplejersken i så fald påtager sig ifølge Sundhedsstyrelsen. Sikkerhedsaspekter administration Bornholms Regionskommune fremhæver, at apoteket har ansvar for, at en er doseret korrekt, men at plejepersonalet alligevel skal tjekke dosisposerne for korrekt indhold efter instruktion fra embedslægen. 13

I Hillerød Kommune kontrollerer plejecentret om antallet af tabletter i poserne til første døgn stemmer overens med listen. I Skive Kommune gøres dette ved opstart og ved ændringer. I Næstved og Egedal Kommuner kontrollerer plejepersonalet altid, om antallet af tabletter i dosisposerne stemmer overens med listen. Næstved Kommune gør plejepersonalet opmærksom på, at borgeren kan anvende flere dispenseringssystemer, og at al skal huskes. I Hillerød Kommune skal listen oprettes manuelt for hjemmeplejens borgere, der får dosispakket, hvor listen ellers genereres ved hjælp af Den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM). Årsagen til dette er ikke beskrevet, men kan være, at dosispakket af tekniske årsager ikke altid kan registreres med den ordinerede dosis. Syv kommuner fremhæver, at der stadig kan være/er behov for, at sygeplejersken besøger brugeren for at sikre korrekt administration. Fx kan sygeplejersken komme på besøg, når borgeren modtager dosispakket første gang (Herning, Greve, Egedal, Hvidovre, Struer, Thisted, Aalborg). Økonomiske aspekter for borgeren De økonomiske implikationer for borgeren beskrives ofte som en information enten til sundhedspersonale eller til borgere (Hillerød, Odense, Greve, Egedal, Allerød, Struer, Bornholm, Aalborg, Region Syddanmark). Dosispakket tages ikke retur, og der kræves altid betaling for denne; derfor fremhæves, at det er vigtigt at gøre opmærksom på pausering af ordningen eller dødsfald (Thisted, Aalborg, Sønderborg, Region Syddanmark). I Hvidovre Kommune skal alle brugere være tilknyttes PBS for at sikre betaling af en. En evaluering af dosispakkeordningen fra Bornholms Regionskommune har vist, at brugerne er trygge ved ordningen og glade for kun at betale for den, de modtager. Økonomiske aspekter for kommunen Fem af kommunerne udtrykker specifikt, at de fra starten havde en forventning om reduceret behov for plejepersonale, og at dette var drivende for implementering af ordningen (Odense, Herning, Næstved, Brønderslev, Bornholm). Desuden beskriver Odense Kommune, at der kan forventes en mindre besparelse på kommunens udgifter til kort. Nogle kommuner fremhæver, at implementering af dosispakket er tidskrævende og dermed har økonomiske konsekvenser, men også at ordningen kan være tidsbesparende på længere sigt (Egedal, Herning, Bornholm). Herning Kommunes forventede besparelser på hjemmesygepleje er ikke opnået, selvom det var drivkraften for implementering af ordningen. Årsager er, at færre end forventet var i målgruppen for dosispakkeordningen, samt at borgerne i et vist omfang stadig har et behov for hjemmebesøg af sygeplejersken. Desuden medfører dosispakning flere administrative opgaver for sygeplejersken ved sektorovergang. Fire kommuner har oplevet, at deres forventninger til antallet af borgere, som var i målgruppen for dosispakkeordningen ikke kunne indfries, hvorved de forventede besparelser ikke kunne opnås (Næstved, Brønderslev, Herning og Bornholm). Notater fra Brønderslev Kommune beskriver, at man opstartede langt flere borgere på dosispakket, end dem, der var stabilt erede, hvilket betød håndtering af mange ændringer og ofte brug af flere dispenseringssystemer. For at reducere de administrative omkostninger vil Brønderslev Kommune derfor i fremtiden skære kraftigt ned på antallet af brugere. 14

Bornholms Regionskommune har valgt, at ikke-receptpligtig og kosttilskud tages ud af dosispakningerne, da det medfører omkostningsfuldt merarbejde. Ligeledes opleves det som ressourcekrævende, at nogle brugere skal have hjælp til håndtering af dosisposerne. Det anslås, at sygeplejersken skal afsætte 2 timer til opstart af en bruger på dosispakning. At foretage ændringer midt i en dosisperiode opleves ligeledes som meget ressourcekrævende. Håndtering af dosispakket i sektorovergangen beskrevet af kommunerne Sektorovergangen nævnes som en potentiel fejlkilde af mange sundhedsprofessionelle i litteraturen, og i mange kommuner beskrives håndtering af sektorovergang i de retningsgivende er. Bornholms Regionskommune anbefaler sygehuset at udnævne en dosispakkeansvarlig. Hillerød Kommune har udarbejdet detaljerede procesbeskrivelser og ansvarsfordelinger for sektorovergang. Det fremhæves, at sygehuset ikke kan ordinere eller visitere til ordningen. Fem kommuner beskriver specifikt, at brugeren skal opfordres til at medbringe deres informationskort (et kort fra kommunen som oplyser, at borgeren får dosispakket, og hvem hospitalet skal kontakte vedrørende dosispakningen), deres liste eller doseringskort, samt deres dosispakkede ved indlæggelse (Hvidovre, Vesthimmerland, Struer, Bornholm, Aalborg). I fem kommuner er det sygehusets ansvar at informere apoteket om brugerens indlæggelse (Hillerød, Hvidovre, Vesthimmerland, Thisted, Bornholm), mens det i fem andre kommuner er hjemmeplejens eller plejehjemmets ansvar (Sønderborg, Greve, Egedal, Vordingborg, Struer). Ved indlæggelse stoppes dosispakning altid i Struer Kommune, idet borgeren anses for ustabilt eret. I andre kommuner stoppes dosispakning i visse tilfælde, som oftest fordi ændringer er nødvendige, eller fordi tidspunktet for næste dosispakning finder sted under indlæggelsen (Hillerød, Greve, Vesthimmerland, Hvidovre, Thisted, Bornholm). I Bornholms Regionskommune er det apoteket der vurderer, om dosispakning skal stoppes i forbindelse med en indlæggelse, eller kan fortsætte. Fire kommuner nævner specifikt, at sygehuset kan genstarte dosispakning med de fornødne ændringer efter en indlæggelse (Hillerød, Hvidovre, Vesthimmerland, Thisted), mens tre kommuner beskriver, hvordan egen læge har ansvar for at genstarte dosispakning, når det vurderes, at eringen igen er stabil (Greve, Vesthimmerland, Bornholm). Fire kommuner beskriver, hvordan der er krav om, at sygehuset giver patienten manuelt dispenseret med hjem ved udskrivelse (Hillerød, Hvidovre, Vesthimmerland, Thisted), mens Sønderborg og Hvidovre Kommuner pålægger sygeplejersken at dosere en manuelt efter udskrivelse, indtil apoteket kan levere ny dosisrulle. Sygehuset skal anmode om patientens accept af at kassere ikke-anvendte dosisposer medbragt på sygehuset (Thisted). Håndtering af dosispakket i sektorovergangen beskrevet af regionerne I Region Nordjylland opleves, at der er forskellig praksis på regionens sygehuse i forhold til håndtering af dosispakket. Dette menes at skyldes upræcise retningslinjer eller manglende implementering af retningslinjer. Der er et ønske om revurdering af gældende retningslinjer (det påpeges, at der ikke findes en national standard). Regionen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal evaluere gældende retningslinjer for håndtering af patienter med dosispakket på sygehusene. Region Syddanmarks retningslinjer ligger i udkast, men mangler endelig godkendelse. 15

Region Syddanmark anbefaler, at sygehuset kontakter apoteket telefonisk for at sikre kommunikationen. Hvis sygehuset faxer til apoteket, anbefales at oplyse kontaktperson, afdelingsnummer og telefonnummer. Ved sygehushenvisning skal egen læge informere sygehuset om anvendelse af dosispakket. Regionen anbefaler endvidere, at sygehusafdelingen/ -enheden præciserer, hvem der har ansvar for at ordinere pausering, seponering og genoptagelse af dosispakket samt kontakt til apoteket. Ved indlæggelse tages stilling til, om der skal foretages ændringer. Hvis ændringer ikke er nødvendige, kan patienten anvende sin dosispakkede under indlæggelsen i Region Midtjylland og i Region Hovedstaden (på Regionshospitalet Randers-Grenaa afmeldes dosispakning dog altid ved indlæggelse). I Region Syddanmark må afdelingen kun anvende patientens medbragte, hvis den er til sygdomme, der ikke ligger til grund for indlæggelsen. I Region Midtjylland seponeres dosispakkeordningen altid ved ændringer. Region Syddanmark og Midtjylland anmoder sygehuspersonalet om at kassere ikke-anvendt dosispakket med patientens samtykke, og patienten gøres opmærksom på risikoen for dobbeltering, hvis han/hun insisterer på at tage ubrugte dosisposer med hjem fra sygehuset. I de fire regioner tager sygehuslægen kontakt til apoteket, hvis dosispakning skal pauseres eller seponeres. Hvis dosispakning fortsættes under indlæggelsen, indtelefonerer den ordinerende læge senest på udskrivningsdagen recepter til udleveringsapoteket med de ændringer, som skal iværksættes ved næste levering (Hovedstaden). Hvis dosispakning pauseres under indlæggelsen, skal den ordinerende læge give apoteket besked om genstart, og om eventuelle ændringer (Hovedstaden, Syddanmark, Nordjylland). Ved genstart af dosispakkeordningen efter udskrivelse i Region Syddanmark, kontakter sygehuset apoteket og sender eventuelle recepter på ændringer. Sygehuset gør kommune og læge opmærksomme på, at apoteket er kontaktet med henblik på pausering eller genstart af dosispakning (Syddanmark). Sygehuset skal stoppe dosispakkeordningen, hvis det vurderes, at patientens ering er for ustabil til, at dosispakning bør fortsætte (Syddanmark, Hovedstaden) eller ved ændringer (Midtjylland, Nordjylland). Sygehuslægen afmelder ordningen på apoteket hurtigst muligt telefonisk eller ved hjælp af en standardblanket, og formidler afmeldingen til lægen og eventuelt kommunen (Midtjylland, Nordjylland, Hovedstaden, Syddanmark). Egen læge og evt. plejehjem/hjemmepleje orienteres om ændringer hurtigst muligt efter udskrivelse, og egen læge vurderer, hvornår borgeren atter er stabilt eret nok til at få dosispakket (Hovedstaden, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland). Ved akutte ændringer er det i alle fire regioner sygehusets ansvar at sørge for, at patienten får med hjem til at dække den periode, der går, før han/hun igen kan få fra apoteket. I Region Nordjylland og Region Hovedstaden får patienten manuelt doseret med hjem, og i Region Hovedstaden skal sygehuset informere borgeren om forskellen mellem hospitalets manuelle dosispakning og apotekets maskinelle. Sygehuset skal sikre, at patienten får den fornødne hjælp til ering (Nordjylland). Diskussion 21 % af landets kommuner har bidraget med er til undersøgelsen. Med de tilstedeværende ressourcer har det ikke været muligt at vurdere, om kommunerne repræsenterer et bredt udsnit af kommunerne generelt. Dokumenterne viser dog divergerende opfattelser og erfaringer med maskinelt dosispakket og forskellige måder at håndtere ordningen på. Der er heller ikke noget, der tyder på, at de kommuner, som har valgt at bidrage til undersøgelsen, generelt har været enten positivt eller negativt stemt omkring ordningen. Der er derfor grund til at antage, at analysen repræsenteret et bredt udsnit af kommunernes synspunkter og holdninger. 16

Regionerne og sygehusene blev ikke direkte kontaktet med henblik på at bidrage til undersøgelsen, sådan som kommunerne blev. Regionernes bidrag baserer sig udelukkende på en søgning på internettet, hvilket kan have resulteret i, at relevante er ikke blev inddraget i undersøgelsen. Internetsøgningen bidrog ikke med er, som illustrerer et sygehus eller en sygehusafdelings interne håndtering af maskinelt dosispakket. Flere kommuner har oplevet, at deres forventninger til antallet af borgere i målgruppen for dosispakket ikke kunne indfris. Langt færre borgere er stabilt erede end forventet, hvilket resulterer i, at de estimerede besparelser ikke er realistiske. De oplever endvidere, at deres forventninger til besparelser på hjemmesygepleje også var urealistiske, hvilket giver frustrationer, da økonomi har været en driver for kommunernes implementering af dosispakkeordningen. Økonomi er dog ikke kun en driver for implementering af dosispakkeordningen, men også for en række sikkerhedsproblemstillinger. Fx efterlyses gennemgang før opstart af dosispakning, hvilket er en ressourcekrævende opgave. Kommunerne oplever ligeledes, at der ofte er behov for, at sygeplejersken besøger borgeren for at sikre korrekt administration. Økonomi kan også være årsag til, at flere kommuner pålægger sygeplejersken eller social- og sundhedsassistenten at udtage fra dosisposerne ved akutte ændringer, med den risiko for fejl, det indebærer. Sikkerhedsaspekter relateret til it ses også, både i relation til PEMs manglende understøttelse ved dosispakket, ved manglende adgang til fælles liste samt bedre muligheder for it-støtte i forbindelse med receptordination. Kommunerne er opmærksomme på vigtigheden af samarbejde, ansvarsfordeling og kommunikation mellem de involverede aktører. Der ses mange eksempler på, hvordan dette kan udmøntes i praksis; men generelt ses inddragelse af både plejesektor, praktiserende læge og apotek i de forskellige processer ved dosispakket. Akutte ændringer beskrives som ressourcekrævende og som noget, der helst skal undgås, dvs. at en ændring skal forsøges indpasset efter næste gang apoteket dosispakker. Håndtering af ændringer er ofte detaljeret beskrevet m.h.t. ansvarsfordeling og samarbejde og udløser ofte behov for, at sygeplejersken i en periode ophælder manuelt. Det er interessant, at problemer relateret til substitution stort set ikke nævnes, selvom de kan være årsag til mange ændringer. Det er ofte nødvendigt for apoteket at substituere lægemidler, hvilket medfører mange ekstra arbejdsgange og kontakter mellem aktørerne. Når substitution ikke opfattes problematisk af kommunerne, kan årsagen være, at substitution er ressourcekrævende for apotekerne, men ikke medfører merarbejde for de øvrige aktører. Det er dog muligt, at substitutioner gør det vanskeligt for plejepersonale og borgere at holde styr på, om der er pakket den forventede i dosisposerne. Borgerens inddragelse i forløbet omkring dosispakket er ikke velbeskrevet. Lidt under halvdelen af kommunerne beskriver krav til borgerinformation og ansvar for, at denne finder sted. Det er dog kendt, at velinformerede og aktive borgere kan forebygge, at der sker fejl 6. Ansvarsfordeling og kommunikation i de forskellige processer ved dosispakket håndteres forskelligt i kommunerne, og bærer præg af lokale aftaler og samarbejdsrelationer. På samme måde ses, at sektorovergangen håndteres forskelligt i både kommuner og regioner, hvilket må formodes at kunne skabe forvirring på sygehusene, som modtager brugere fra flere kommuner. Der er også eksempler på manglende koordinering af ansvar mellem kommune og region. Fx placerer nogle kommuner ansvaret for at informere apoteket om indlæggelse af en borger, der får dosispakket, hos plejepersonalet, mens regionen, hvor borgeren indlægges, placerer dette ansvar hos sygehuspersonalet. To af de fire regioners retningslinjer for håndtering af dosispakket i sektorovergang er under revidering/endnu ikke godkendt, hvilket tyder på, at håndtering af dosispakket endnu ikke er velintegreret sygehusene. Retningslinjerne viser også, at sektorovergangen håndteres forskelligt i de fire regioner. 17

Sektorovergangen nævnes ofte som en potentiel fejlkilde; men det er svært at adskille sektorovergangsproblemstillinger relateret til dosispakket fra sektorovergangsproblemstillinger relateret til generelt, fx til manuelt ophældt. Denne undersøgelse har ikke undersøgt, hvordan manuelt ophældt håndteres ved sektorovergang. Fra andre undersøgelser ved vi, at det er svært at danne sig et samlet overblik over borgernes ering i sektorovergangen, at op til 20 % af den, borgerne tager, er ukendt for hospitalet, og at kun halvdelen af de anvendte præparater registreres i epikrisen 7-9. En undersøgelse fandt, at borgerne er enige i 83 % af oplysningerne på deres læges liste, mens lægen er enig i 87 % af borgernes egne oplysninger om brug 10. Disse forhold må være uafhængige af, om en er dosispakket eller ej. Men indlægges en patient med maskinelt dosispakket, er det umiddelbart lettere at identificere en end manuelt ophældt, da navn og dosering er anført på dosisposen. Dog anvender langt de fleste brugere (89 %) også ikke-dosispakket, som ikke umiddelbart er identificerbar 11. Endvidere eksisterer andre ansvarsforhold ved maskinelt dosispakket i sektorovergangen, end der gør for manuelt dosispakket, hvilket kan forklare, at sundhedsprofessionelle oplever sektorovergangen som problematisk. Sygehuset har et ansvar for at identificere, om borgeren får maskinelt dosispakket ; for kommunikation til apoteket om pausering/genoptagelse af ordningen; for stillingtagen til, om ordningen bør genoptages efter udskrivning; og for korrekt ordination af ifølge de regler, som gælder for ordination af maskinelt dosispakket. Konklusion Kommunerne definerer målgruppen for dosispakket som stabilt erede borgere, ofte hvor mindst tre af borgerens lægemidler kan dosispakkes. Flere kommuner oplever, at langt færre borgere end forventet er i målgruppen for dosispakkeordningen. Kommunerne er opmærksomme på vigtigheden af samarbejde, ansvarsfordeling og kommunikation mellem de involverede aktører. Når en borger skal startes op på dosispakket, ses ofte, at alle aktører anbefales inddraget. Lidt under halvdelen af kommunerne beskriver krav til borgerinformation og ansvar for at denne finder sted. Akutte ændringer beskrives som ressourcekrævende og er ofte detaljeret beskrevet m.h.t. ansvarsfordeling og samarbejde. Ændringer udløser ofte behov for, at sygeplejersken i en periode ophælder manuelt. Kommunerne har erfaret en række sikkerhedsaspekter relateret til dosispakket, men håndterer dem forskelligt. Økonomi har en rolle som driver for implementeringsgraden af dosispakkeordningen, men også som driver for sikkerhedsproblemstillinger. Sektorovergang håndteres forskelligt i kommunerne, hvilket må formodes at kunne skabe forvirring på sygehusene, som modtager brugere fra flere kommuner. Håndtering af dosispakket er endnu ikke velintegreret sygehusene og håndteres forskelligt i de fire regioner. 18

Referenceliste (1) Lee A, Haugbølle LS, Herborg H. Maskinel dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Syddansk Universitet og Danmarks Farmaceutiske Universitet; 2004. Arbejdsrapport. (2) Sørensen J, gundgaard J, Haugbølle LS, Herborg H, Lee A, Rossing C, Sinding LS, Søndergaard B. Maskinel dosisdispensering i primærsektoren: Elementer af en sk teknologivurdering. Sammenfattende rapport. 2005. ISBN 87-90923-66-9. (3) Søndergaard B, Rossing C, Haugbølle LS, Lee A. Litteraturstudie af dosisdispensering som sk teknologi. Danmarks Farmaceutiske Universitet og Syddansk Universitet; 2005. Arbejdsrapport. (4) Haugbølle LS, Herborg H, Lee A. Maskinel dosisdispensering. En sk teknologi under konstruktion. Danmarks Farmaceutiske Universitet, Pharmakon og Syddansk Universitet; 2005. Arbejdsrapport. (5) Gundgaard J, Søndergaard B. Maskinel dosisdispensering i det primære sundhedsvæsen. Analyse af registerdata. Syddansk Universitet og Danmarks Farmaceutiske Universitet; 2005. Arbejdsrapport. (6) Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Patienter og pårørende [internet]. Dansk Selskab for Patientsikkerhed; [Sidst opdateret 2011; citeret 15 Feb 2011]. Tilgængelig på: www.sikkerpatient.dk. (7) Jørgensen AM. Dosisdispenseret ved sektorovergange. Københavns Universitet: Det Farmaceutiske Fakultet, Afdeling for Samfundsfarmaci; 2009. Specialerapport. (8) Rossing C, Herborg H, Søndergaard B. Medicineringsforløb ved sektorovergange - hvad ved vi? Hillerød, DK: Pharmakon; 2009. Version 1.1. (9) Glintborg B, Andersen SE, Dalhoff K. Insufficient communication about medication use at the interface between hospital and primary care. Qual Saf Health Care 2007;16:34-39. (10) Rabøl R, Arrøe GR, Folke F et al. Uoverensstemmelser mellem oplysninger fra patienter og egen læge. Ugeskr Læger 2006;168:1307-1310. (11) Lægemiddelstyrelsen. Salg af dosisdispenseret i den primære sundhedssektor 2004-2008. 19

Bilag 1 - Oversigt over er indsamlet fra kommuner Bilag 1 og 2 indeholder en oversigt for hver kommune og region, der har bidraget med er til undersøgelsen. Oversigten består af to sektioner. Øverst er en liste over indsendte er med beskrivelser af typen af, målgruppen for et og formålet med et. Nederst er et tværgående emneopdelt resume af indholdet i alle er indsendt fra den pågældende kommune eller region. 20

Dokumentoversigt Hillerød Kommune Dokumenter Type Dato Målgruppe Formål Dosisdispensering på plejecentrene Informationsmateriale 2004 Sundhedspersonale At informere om implementering af dosispakning på plejecentre og i hjemmeplejen. Dosisdispenseret i Hillerød Kommune Informationsmateriale 2004 Brugere, pårørende, læger og hospitaler At informere om ordningen, håndtering af ændringer og sygehusindlæggelse. Medicinmodul? Plejepersonale At sikre korrekt ation af i modulet. Dosisdispensering i hjemmeplejen Intern vejledning til visitering af borgere til dosisdispenseret på plejecentre Procedure for håndtering af i Hillerød Kommune UTH ved dosispakket Dosispakket udlevering til borgere ved udskrivelse fra eller ambulant behandling på sygehus Målgruppe for dosispakket Ansvarsplacering Kommunikation Evaluering 2004 Sundhedspersonale At orientere evaluering af projekt om uforudsete følger ved overgang til dosisdispensering. 2004 Plejecenterpersonale At sikre, at borgere inden for målgruppen visiteres til ordningen. 2009 Personale på plejecenter /hjemmepleje At sikre korrekt håndtering af, herunder dosispakket. Korrespondance 2005 Plejepersonale At informere om, at alle fejl relateret til dosispakning skal registreres som UTH og medføre handlingsplan. 2006 Klinisk sygehuspersonale At sikre kontinuert ering af patienter med dosispakket efter indlæggelse. Emner, som behandles i erne fra kommunen Stabilt erede borgere (en forventes uændret 1-3 måneder), hvor en er godkendt til dosispakning. Brug af flere dispenseringssystemer accepteres (fx ved Marevanbehandling). Undtaget er farmakologiske kriterier, psykisk syge, hvor administrationen er indgangen til borgerens hjem, terminale borgere, dårligt syn eller fingermotorik og uden daglig hjemmehjælp. Sygeplejerske/SSA visiterer til dosispakket, herunder introducerer dosisposerne til borgeren, udleverer informationsmateriale samt informerer om økonomi og levering. Sygehuset kan ikke visitere borgere til ordningen. Sygehuset kommunikerer telefonisk med apoteket og indtelefonerer recepter; sygehuset skal kommunikere ændringer til borgerens egen læge og evt. plejehjem/hjemmepleje. 21

Sektorovergang Sygehus og plejesektor skal informere borgeren om dosispakning og om ændringer. Plejesektoren bestiller hos lægen gennem korrespondancemeddelelse, da modulets bestillingssystem ikke går igennem hos alle læger. Medicinbestilling fra apoteket sker gennem modulets bestillingssystem. Ved opstart på dosispakning faxer plejesektoren status til lægen og faxer besked til apotek om opstart af borger. I en pjece til læger, brugere og hospitaler er vigtige telefonnumre noteret; borgeren forsynes med et informationskort om dosispakket, som bedes medbragt ved indlæggelse sammen med doseringskortet. Vejledningen omhandler sygehusets håndtering af dosispakket under og efter en indlæggelse. Hvis dosispakning er fortsat under indlæggelsen, indtelefonerer ordinerende læge senest på udskrivningsdagen recepter til udleveringsapoteket med de ændringer, som skal iværksættes ved næste levering. Ved akutte ændringer er det sygehusets ansvar at sørge for, at patienten får akut dosispakket med hjem til 7 dage (medmindre færre dage er aftalt med apoteket). Sygehusafdelingen giver besked om akutte ændringer til apotek, patientens egen læge og evt. plejehjem/ hjemmepleje. Hvis dosispakning er pauseret under indlæggelsen, skal den ordinerende læge telefonisk give apoteket besked om genstart, og om der er ændringer. Hvis sygehuset vurderer, at patienten ikke længere er stabilt eret, stoppes dosispakning, sygehuset udsteder almindelige recepter og giver patienten med hjem til perioden, der går, indtil patienten kan afhente på apoteket. Egen læge og evt. plejehjem/hjemmepleje orienteres om ændringer senest 3 dage efter udskrivelse; patientens egen læge vurderer, hvornår patienten atter er stabilt eret nok til at få dosispakket. Sikkerhedsaspekter Sygehuset skal informere borgeren om forskellen mellem hospitalets manuelle dosispakning og apotekets maskinelle. Erfaringer for eringsfejl ved dosispakket forårsaget af manglende ansvarsplacering. Det understreges, at alle fejl skal registreres og handlingsplan skal udarbejdes. Ved modtagelse af ruller kontrollerer plejecentrene første døgns antal piller. Borgere i hjemmeplejen tilknyttes ikke PEM, hvis de får dosispakket ; her oprettes en manuelt i modulet. Økonomi Omkostningerne ved ordningen for borgeren er beskrevet. Dokumentoversigt Sønderborg Kommune Dokumenter Type Dato Målgruppe Formål 22

Fagcenter Ældre - Dosisdispensering Målgruppe for dosispakket Ansvarsplacering Kommunikation Sektorovergang Sikkerhedsaspekter Økonomi 2008 Sundhedspersonale At sikre det gode samarbejde om dosispakning, mindske fejlering, forbedre rutiner og ensartet information og viden i ældreplejen. Emner, som behandles i erne fra kommunen Hjemmesygeplejerske og læge vurderer borgerens egnethed mht. antal præparater, der ikke kan dosispakkes. Borgeren skal anvende mindst tre receptordinerede lægemidler, som kan dosispakkes; mindst et af lægemidlerne skal være tilskudsberettiget; borgeren skal have været stabilt eret i mindst 8 uger. Recepterne skal som hovedregel kunne nøjes med fornyelse hvert 1-2 år. Flere dispenseringssystemer kan accepteres. Hjemmesygeplejersken kontakter lægen telefonisk om vurdering af opstart af dosispakning. Lægen har det overordnede ansvar for, at apoteket får besked om ændringer. Hjemmeplejen er ansvarlig for at gøre lægen opmærksom på, at en borger får dosispakket. Hjemmesygeplejen kan ved ændringer pålægges ny manuel dispensering, men fjerner ikke fra poserne. Apotekerne opfordres til at sende besked til borgeren, når der er behov for receptfornyelse. Ved dialog finder hjemmesygeplejerske og borgerens egen læge ud af, om borgeren skal tilbydes dosispakning, og hvordan der følges op på ordinationen. Apoteket kan vurdere listen mht. stabilitet før opstart kommunikation foregår ved, at liste lægges i og returneres gennem kassen. Ved ændring skal sygeplejerske/ssa aftale med lægen præcist, hvornår ændringen skal træde i kraft. Ved indlæggelse er sygeplejersken ansvarlig for at medsende liste og for at informere apoteket om indlæggelsen, så dosispakning pauseres. Ved udskrivelse med ændringer tjekker sygeplejersken, hvornår apoteket kan levere ny dosisrulle og dispenserer manuelt til da. Lægen vurderer, om dosispakning skal genstartes, og sender evt. nye recepter til apoteket. Hvis sygeplejersken glemmer at pausere dosispakning ved indlæggelse, afholder plejen udgiften til den dosispakkede ; hvis borgeren ikke er tilknyttet plejesektoren, er det borgeren selv, som afholder udgiften. 23