Hvad er der egentlig i din mad, når der står et e-nummer i deklarationen? Brug Tænks guide til e-numre, når du vil vide, hvad du spiser.

E-nummerguiden Hvad er der egentlig i din mad, når der står et e-nummer i deklarationen? Brug Tænks guide til e-numre, når du vil vide, hvad du spiser. Farvestoffer side 2 / Konserveringsstoffer side 3 / Antioxidanter side 4 Konsistensmidler side 5 / Surhedsregulerende midler side 6 Smagsforstærkere side 7 / Overfladebehandlingsmidler side 8 / Sødestoffer side 9 Udgivet af Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postboks 2188, 1017 København K, telefon 77417777,.taenk.dk, red@fbr.dk

2 TÆNK // Februar 2013 // xxxxx farvestoffer // TÆNK 2 Sminke gør din mad smuk Farvestoffer bliver brugt til at sminke fødevarer med, hvis den færdige varer ikke lever op til det udseende, som producenter eller forbrugere ønsker. Pølsevognens røde pølse skal være rigtig rød, og slikskålens vingummibamser skal skinne i rød, gul og grøn. Naturlige farvestoffer har det med at aftage over tid, og de kan variere i nuance. Derfor foretrækker mange producenter at tilsætte syntetisk fremstillede farvestoffer til deres produkter. Madsminken gør, at fødevareprodukterne ser godt ud hele tiden. Producenterne kan også bruge farvestoffer til at få deres produkt til at adskille sig fra tilsvarende produkter baseret på de samme råvarer. På den måde kan farvestoffer give et produkt en konkurrencefordel. Naturlige farvestoffer som for eksempel rød farve fra rødbeder eller gult fra gurkemeje bliver i Danmark ikke betragtet som tilsætningsstoffer, når farven skyldes, at der rent faktisk er tilsat rødbede eller gurkemeje til produktet. Er farvestoffet isoleret fra sin råvare og tilsat et produkt, er der derimod tale om et tilsætningsstof, som skal deklareres med E-nummer. Du finder oftest farvestoffer tilsat is, desserter, slik og kager samt læskedrikke, frugtvin og snacks. Farvestofferne ligger i gruppen E 100-E 180. Cola E 150a, b, c og d (karamel) er brune farvestoffer baseret på branket sukker. Karamelfarven er mest kendt fra madkulør, der giver brun sovs og i den populære sodavand cola. E 100 E 101 E 102 E 104 E 110 E 120 E 122 E 123 E 124 E 127 E 128 E 129 E 131 E 132 E 133 E 140 E 141 E 142 E 150a E 150b E 150c E 150d E 151 E 153 E 154 E 155 E 160a E 160b E 160c E 160d E 160e E 160f E 161b E 161g E 162 E 163 E 170 E 171 E 172 E 173 E 174 E 175 E 180 3-stjernet salami E 120 (carminer) er et rødt farvestof som udvindes af rygskjoldet fra skjoldlusen dactylopius coccus fra Mellem- og Sydamerika. Farven er meget stabil og bruges især i fødevarer, kosmetik og til farvning af tekstiler. E 120 kan give aller-giske symptomer hos særligt overfølsomme personer. Vaniljeis E 160a (beta-caroten) er et gult farvestof, som findes naturligt i fødevarer som for eksempel gulerødder. Beta-caroten fremstilles ofte syntetisk, da det giver et billigere farvestof. I vaniljeis giver farvestoffet en cremegul farve, som er med til at forstærke indtrykket af højt flødeindhold.

3 TÆNK // Februar 2013 // xxxxx Konserveringsstoffer // TÆNK 3 Et langt liv til fødevarerne Konservering af fødevarer har reddet mangt et menneskeliv. Gennem menneskets historie er der gjort talrige forsøg på at undgå, at maden går i fordærv og bliver uspiselig. Før tilsætningsstofferne blev almindelige, blev fødevarerne tørret og saltet for at forlænge holdbarheden. Når indholdet af vand i en fødevare reduceres, bremser det udviklingen af bakterier. Også sukker i store mængder og syrer har en bakterie- og skimmelhæmmende effekt. Ved at tilsætte konserveringsstoffer kan producenterne for eksempel forøge den skiveskårne skinkes holdbarhed betragteligt. Det betyder, at supermarkederne kan have varerne til salg på hylderne i uge-, måneds- sågar op til årevis. Fødevarerne holder sig også bedre hjemme i køle- eller køkkenskabet hos forbrugerne. Når det gælder fersk kød, bruges selve indpakningsmetoden som en del af konserveringen. Her kan slagteriet eller supermarkedet enten fjerne luften omkring for eksempel det hakkede oksekød og lave en vakuum-indpakning, eller de kan udskifte luftarten i emballagen med en modificeret atmosfære, som hæmmer bakterievækst i kødet. Hvad er et tilsætningsstof? Tilsætningsstoffer defineres som stoffer, der uden i sig selv at være fødevarer eller almindelige anvendte bestanddele af fødevarer tilsættes fødevarerne for at påvirke deres næringsværdi, holdbarhed, farve, lugt, smag eller konsistens. syltede agurker E 210-E 213 (benzoesyre og benzoater) er nogle af de mest anvendte konserveringsstoffer i danske fødevarer. Stofferne er virksomme i et surt miljø, og de anvendes til at konservere marmelader, syltetøj og surt syltede produkter. De fleste forbrugere kender flasken med Atamon (E 211 natriumbenzoat), som bruges til hensyltning for at forhindre skimmelvækst. Natriumbenzoat fremstilles syntetisk, men findes naturligt i for eksempel trane- og tyttebær. Under anden verdenskrig blev Atamon lanceret med slagordet Atamon i Glas og Krukker sparer baade Gas og Sukker, da marmelade med Atamon kan holde sig med mindre end 50 procent sukker. E 200 E 202 E 203 E 210 E 211 E 212 E 213 E 214 E 215 E 218 E 219 E 220 E 221 E 222 E 223 E 224 E 226 E 227 E 228 E 231 E 232 E 234 E 235 E 239 E 242 E 249 E 250 E 251 E 252 E 260 E 261 E 262 E 263 E 270 E 280 E 281 E 282 E 283 E 284 E 285 E 290 E 296 E 297 Hakket kød E 290 og E 948 er luftarter, som anvendes til map-pakning (modificeret atmosfærepakning). I emballager med hakket kød er der ofte brugt en blanding af 20-30 procent E 290 (kuldioxid) og 70-80 procent E 948 (oxygen). Map-pakning hæmmer bakterievæksten og fremmer den røde farve i kødet. Desværre gør pakkemetoden, at fedtstoffet i kødet oxiderer på grund af ilten, og kødet bliver sejt, tørt og får en smag af genopvarmet kød. Kødet vil desuden se gennemstegt ud allerede ved 55 grader, hvilket øger risikoen for, at sygdomsfremkaldende bakterier ikke bliver dræbt. Hamburgerryg E 250 (natriumnitrit) indgår i langt de fleste forarbejdede kødprodukter. Natriumnitrit er set med fødevareproducentens øjne et fantastisk tilsætningsstof, som hæmmer sygdomsfremkald ende bakterier i kød, pålæg og pølser. Samtidig beholder kødet den højrøde farve, der ellers hurtigt aftager ved lagring eller opvarmning. Nitrit er giftigt i større mængder. I de mængder, som er tilladt i fødevarer, kan der desuden dannes kræftfremkaldende nitrosaminer. Danmark har for øjeblikket en særregel i EU, så kødprodukter på det danske marked skal have et lavere indhold af E 250 end fastsat i EU-direktivet. Dansk producerede økologiske produkter indeholder ikke nitrit.

4 TÆNK // Februar 2013 // xxxxx Antioxidanter // TÆNK 4 De nødvendige stoffer ANTIOXIDANTER gør godt i både gartnerens grøntsager, bagerens brød og menneskets mave. Fødevareindustrien tilsætter antioxidanter til deres produkter for at forlænge holdbarheden ved at forhindre, at ilten i luften misfarver frugt og grøntsager og harskner (oxiderer) olie og fedtstoffer. Harskning forringer smagsoplevelsen og kan samtidigt være sundhedsskadeligt. Antioxidanter har en beskyttende effekt på vitaminer, der ikke kan tåle ilt. Antioxidanter optræder naturligt i mange frugter og grøntsager og krydderurter. Mest kendt er citronsaft, som indeholder ascorbinsyre (E 300) og citronsyre (E330). Du kan nemt se, hvordan syren forhindrer iltning og dermed brunfarvning, hvis du for eksempel hælder citronsaft på et æble, der lige er blevet skrællet. Ud over antioxidanternes virkning i fødevarer er flere af dem nødvendige i den menneskelige organisme, hvor de forhindrer oxidation i cellerne og samtidig fungerer som næringsstoffer. Det er nødvendigt at indtage nogle af antioxidanterne med kosten, da vores krop ikke selv kan producerer dem. Disse antioxidanter kaldes for vitaminer. De bedst kendte inden for denne kategori er vitamin C (E 300) og vitamin E (E 306). Mange antioxidanter er tilladte i økologiske fødevarer. Ud over antioxidative effekter kan nogle antioxidanter virke surhedsregulerende, vandbindende og emulgerende, det vil sige blander for eksempel fedt og vand til en jævn væske. mel E 300 (ascorbinsyre/vitamin C) tilsættes mel for at fremme bageevnen. Ascorbinsyren virker ved at styrke protein-netværket, der gør dejen elastisk, så brødet får sine karakteristiske lufthuller. I groft mel er E 300 desuden med til at forlænge holdbarheden, da det forhindrer iltning og dermed harskning af de naturlige fedtstoffer i melets kim- og skaldele. E 300 E 301 E 302 E304 E 306 E 307 E308 E 309 E 310 E311 E 312 E 315 E 316 E 319 E 320 E 321 E322 E 325 E 326 E 327 E 330 E 331 E 332 E 333 E 334 E 335 E 336 E 337 E 338 E 339 E 340 E 341 E 343 E 350 E 351 E 352 E 353 E 354 E 355 E 356 E 357 E 363 E 380 E 385 Bolsjer E 330 (citronsyre) giver bolsjer og andre fødevarer en syrlig smag. Citronsyre optræder i rige mængder i citroner og andre citrusfrugter, men også i andre frugter og grøntsager. Fødevareindustrien anvender oftest kunstigt fremstillet citronsyre, men der er i princippet ingen forskel på citronsyren, andet end at det får et e-nummer tilknyttet. E 330 bruges ofte som surhedsregulerende middel og til konservering af fødevarer. Stoffet optræder også i rengøringsmidler, da det i en stærkere opløsning kan fjerne kalk. Modermælkserstatning E 306 (tocopherolrig ekstrakt/ vitamin E) optræder naturligt i planteolier og hæmmer oxidation af fedtstoffer, hvilket er med til at forlænge fødevarens holdbarhed. Vitamin E ses ofte som kosttilskud i modermælkserstatning, i helseprodukter og må også bruges i økologiske produkter.

5 TÆNK // Februar 2013 // xxxxx Konsistensmidler // TÆNK 5 DE USYNLIGE MANIPULATORER KONSISTENSMIDLER giver fødevareproducenterne mulighed for at manipulere med fødevarerne, hvilket fødevareindustrien tilsyneladende holder meget af. Denne gruppe af tilsætningsstoffer påvirker madens konsistens. Konsistensmidler kan sørge for, at vand og olie ikke skiller, når det bliver blandet; man kan sænke produktionsprisen ved at øge mængden af vand eller luft i et produkt; og man kan ændre den fornemmelse, produktet giver, når man får det i munden. Is er et oplagt sted at anvende konsistensmidler, fordi isproducenter ved hjælp af konsistensmidler kan piske mere luft i produktet. Og hvis en fødevareproducent vil sikre sig, at et produkt er ensartet, kan tilsætning af et konsistensmiddel sørge for, at forbrugerne ikke oplever, at deres yndlingsprodukt svinger i kvalitet. Kært barn mange navne Stabilisator: Stof, som hjælper til at et produkt opretholder sin fysik kemiske tilstand. Emulgator: Stof, som er i stand til at gøre to ikke blandbare væsker blandbare (olie og vand). Fortykningsmiddel: Stof, som gør, at væske bindes til fødevaren og herved bliver mere tyktflydende. Kaldes også geleringsmiddel. Kakaomælk E 407 (carrageenan) udvindes af rødalger, hvor stoffet findes naturligt i store mængder. Det bruges ofte i mælkeprodukter til at forhindre, at partiklerne klumper sig sammen. Derved opnår man, at produktet bliver ens fra gang til gang. Mundfornemmelsen bliver samtidig mere cremet og fyldig. I produkter for vegetarer bruger man ofte carrageenan i stedet for gelatine, der er fremstillet fra dyrehud og knogler. E 400 E 401 E 402 E 403 E 404 E 405 E 406 E 407 E 407a E 410 E 412 E 413 E 414 E 415 E 416 E 417 E 418 E 420 E 421 E 422 E 425 E 426 E 427 E 431 E 432 E 433 E 434 E 435 E 436 E 440 E 442 E 444 E 445 E 450 E 451 E 452 E 459 E 460 E 461 E 462 E 463 E 464 E 465 E 466 E 468 E 469 E 470a E 470b E 471 E 472a E 472b E 472c E 472d E 472e E 472f E 473 E 474 E 475 E 476 E 477 E 479b E 481 E 482 E 483 E 491 E 492 E 493 E 494 E 495 Bearnaisesauce E 410 (johannesbrødkernemel) er en emulgator, som blandt andet anvendes i bearnaisesauce. De, som har prøvet at lave en bearnaise fra bunden, ved, at saucen er ret ustabil og let skiller. Årsagen er, at æggeblommerne, som binder fedt og vand sammen, ændrer konsistens ved cirka 70 grader. Det kan undgås, hvis man bruger en emulgator for eksempel johannesbrødkernemel i stedet for æggeblommer. Marmelade E 440 (pectin) fremstilles af appelsin- og citronskaller, men findes i mange frugter og grøntsager. Selv om pectin forekommer naturligt, opfattes det som et tilsætningsstof. Der er ingen mængdebegrænsning, og det bliver brugt som geleringsmiddel specielt i syrlige fødevarer med et højt sukkerindhold, for eksempel marmelade. Pectin bruges også i økologiske produkter.

6 TÆNK // Februar 2013 // xxxxx // TÆNK 6 Surt, salt og stærkt Surhedsregulerende midler tjener mange formål i vores fødevarer. Denne gruppe af tilsætningsstoffer anvendes både for smagens skyld, og fordi de kan forstærke effekten af andre tilsætningsstoffer. For eksempel bliver marmelade og syltetøj ofte tilsat et surhedsregulerende middel, da pektin (E 440), der tilsættes som et fortykningsmiddel, virker bedst i sure fødevarer. Base bruges til at regulere ph-værdien i en fødevare i modsat retning af syre. Ved sammenblanding af en syre og en base vil de neutralisere hinanden og danne forskellige salte. Det mest kendte salt er natriumchlorid, bedre kendt som køkkensalt, som dannes af saltsyre (E 507) og natriumhydroxid (E 524). Da natriumchlorid betragtes som en ingrediens, er den ikke angivet som et tilsætningsstof. Bagepulver E 500 (natriumhydrogencarbonat) også kendt som natron er det virksomme hævemiddel i bagepulver. Ved bagning gør den høje temperatur og fugtighed i dejen, at det basiske salt frigiver CO2, som laver lufthuller i brødet. Stoffet blev tidligere brugt mod mavesår på grund af dets syreneutraliserende virkning, og natron optræder stadig i midler mod sure opstød og halsbrand. E 500 E 501 E 503 E 504 E 507 E 508 E 509 E 510 E 511 E 512 E 513 E 514 E 515 E 516 E 517 E 520 E 521 E 522 E 523 E 524 E 525 E 526 E 527 E 528 E 529 E 530 Salterstatning E 508 (kaliumchlorid) anvendes i fødevareindustrien som erstatning for køkkensalt. Danskerne spiser for meget salt, mænd indtager dagligt 9-11 gram og kvinder 7-8 gram, mens den anbefalede mængde er 5-6 gram dagligt. Salt indgår i store mængder i forarbejdede fødevarer, og her er kaliumchlorid et alternativ. Det har dog en bitter smag og bliver derfor altid kun brugt som en delvis erstatning for almindeligt salt. I detailhandlen kan man købe blandingsprodukter af køkkensalt og kaliumchlorid såsom Seltin eller lignende produkter. Lakrids E 510 (ammoniumchlorid) også kendt som salmiak er for mange lig med smagen af skandinavisk lakrids. Salmiak er saltene af ammoniak og saltsyre. Saltsyre er en stærk syre, og et større forbrug af for eksempel salmiaklakridser kan få knoglerne til at afgive kalk, som kan neutralisere denne syre. Det er problematisk for børn i vækst, og derfor ser man for eksempel advarslen Voksenlakrids på slikposer. Salmiak bruges desuden til så forskellige formål som hårshampoo, lim i krydsfiner, rengøringsmidler og elektrolytter i batterier.

7 TÆNK // Februar 2013 // xxxxx Smagsforstærkere // TÆNK 7 Smag og lugt til din mad Smagsforstærkere er tilsætningsstoffer, som i sig selv ikke har nogen smag af betydning, men som kan fremhæve smagen af andre. Den mest kendte smagsforstærker går under navnet det tredje krydderi, hvilket dækker over det mindre mundrette navn mononatriumglutamat. Det er primært smagen umami, også kendt som kødsmag, som producenterne gerne vil forstærke, når de tilsætter det. I produkter som pulversaucer og bouillon finder man ofte ingrediensen hydrolyseret vegetabilsk protein (HVP) og gærekstrakt, hvilket ikke bliver betragtet som tilsætningsstoffer, men som ingredienser, og derfor ikke har et e-nummer tilknyttet. HVP og gærekstrakt indeholder store mængder af stoffet glutamat, som giver umamismagen. Aromastoffer bruges til at give maden smag og lugt. De kan fremstilles ud fra naturlige ingredienser som ekstrakt eller essens, men de kan også fremstilles kunstigt. De kunstigt fremstillede aromastoffer indeholder sjældent så mange forskellige stoffer, som de naturlige, der kan indeholde flere hundrede, og derfor kan virke syntetiske. Aromastoffer anvendes i stor udstrækning i fødevarer, men de har ikke et e- nummer tilknyttet. Når en vare indeholder aromastofferer det nok, at der står aroma producenten behøver ikke være mere specifik. Bouillon E 626 E 635 Om man køber en bouillonterning eller flydende bouillon, kan man være sikker på, at de indeholder smagsforstærker. Smagsforstærkeren kan dog være gemt under betegnelsen gærekstrakt, som betragtes som en ingrediens og derfor ikke et tilsætningsstof med e-nummer. For virkelig at få kødsmagen frem, kan der anvendes flere forskellige smagsforstærkere, og gruppen af smagsstoffer mellem E 626 og 635 er 10 til 20 gange mere effektive end glutamat (E 621 625). E 620 E 621 E 622 E 623 E 624 E 625 E 626 E 627 E 628 E 629 E 630 E 631 E 632 E 633 E 634 E 635 Aromaer kan enten være Naturlige udtræk af for eksempel krydderier Natur-identiske, men fremstillet syntetisk Kunstige, hvilket vil sige, at de ikke forekommer i naturen Vaniljeis (Aromaer har ikke e-numre tilknyttet) Kun i nogle vaniljeis kan man være heldig at finde rigtig vanilje. Ofte vil man finde aromastoffet vanillin, som er syntetisk fremstillet. Smagen af ægte vanilje er meget mere kompleks, da den indeholder mange flere stoffer end bare vanillin. Fordelen for producenten er, at syntetisk vanillin er meget billigere end ægte vanilje. Generelt indeholder naturlige aromaer mange flere komponenter end de syntetiske og giver derfor en mere kompleks smagsoplevelse. Ekstrakt og essens et ekstrakt er et koncentreret udtræk eller afkog af noget, mens en essens er et koncentreret smags- eller lugtstof, der er fremstillet kunstigt eller af et udtræk af planter for eksempel ægte vanilje. Færdigret E 621 E 625 (glutamater) indgår i de fleste færdigretter for at forstærke kødsmagen. Stoffet er hvidt, krystallisk, smager kødsuppeagtigt og forstærker smagen af visse andre aromastoffer. E 621 har traditionelt været brugt i det orientalske køkken, men er nu allestedsnærværende. Nogle mennesker er overfølsomme over for tilsætningsstoffet og kan få det, som hedder Chinese restaurant syndrome, hvor man rødmer og får hovedpine.

8 TÆNK // Februar 2013 // xxxxx Overfladebehandlingsmidler // TÆNK 8 Pæn på overfladen Hvis man vil have et rigtigt flot, skinnende æble, som snehvide ville blive fristet af, kan det ordnes ved hjælp af et overfladebehandlingsmiddel. Overfladebehandlingsmidler har flere funktioner i fødevarer. De kan give fødevarer en blank overflade, som kan give forbrugeren indtryk af et friskt produkt. Samtidig kan overfladebehandlingsmidler virke mugdræbende, og fungerer som en tætsiddende emballage, du spiser med. Ved brug på frugter undgår man, at fødevaren tørrer ud, og det forlænger holdbarheden. Disse egenskaber, som overfladebehandlingsstofferne har, gør, at de i princippet kunne placeres i andre kategorier, såsom 'konserveringsstoffer' eller under den lidt mere kritiske betegnelse 'madsminke'. ost E 905 (paraffinolie og voks) E 905 er et fedtstof, som udvindes af mineralsk olie, og det har ingen smag eller lugt i sig selv. Paraffin bruges ofte til at forsegle skorpen på ost således, at den ikke bliver tør eller fedtet. Mange kender sikkert til paraffinlys eller stoffets evne til at smøre kælkens meder inden en tur i sneen. Under 2. Verdenskrig blev paraffinolie brugt som erstatning for spiseolier, hvilket man er gået væk fra, på grund af den mulige forurening fra den råolie som produktet er fremstillet ud fra. E 901 E 902 E 903 E 904 E 905 E 906 E 907 E 908 E 909 E 910 E 911 E 912 E 913 E 914 E 915 E 916 E 917 E 918 E 919 E 920 E 921 E 922 E 923 E 924 E 925 E 926 E 927 Æbler E 901 (bivoks) Æbler og andre frugter, som bliver vasket, efter at de er blevet plukket, kan i processen miste den naturlige voks, der sidder på overfladen. Herved vil frugten lettere udtørre og holdbarheden blive reduceret drastisk. For både at kunne præsentere forbrugeren for et rent og skinnende produkt, kan producenten derfor vælge at vokse frugten. Bivoks, som er fremstillet af resterne fra bikager, bruges ofte til at erstatte det naturlige vokslag på vaskede frugter. Tidligere blev bivoks betragtet som en ingrediens og derfor ikke et tilsætningsstof, men der er efterfølgende blevet tilknyttet et E-nummer på grund af en EU-lovgivning. Vingummi E 904 (shellak) Shellak er en lak, der fremstilles af harpiks ved hjælp af en speciel luseart, der sekrerer stoffet. De fleste gør det selvpersoner kender sikkert shellak fra det lokale byggemarked. I denne sammenhæng kan man bruge shellak til at forsegle knaster eller som polish til møbler. I vingummi bruges shellak til at give en blank og modstandsdygtig overflade.

9 TÆNK // Februar 2013 // xxxxx Sødestoffer // TÆNK 9 Sød sødere sødestof Mennesket er fra naturens side udstyret med en hang til søde sager, og desværre indtager vi ofte mere sukker end godt er. Sukker bliver omdannet til syre i munden, hvilket skader tænderne, og sukker indeholder mange kalorier. Sødestoffer er derfor blevet et nemt alternativ til normalt sukker. På denne måde kan man tilfredsstille sin søde tand uden at indtage kalorierne eller skade tænderne. Nogle sødemidler kan have en metallisk eller sur/sød smag, fordi de ikke kemisk er direkte beslægtet med sukker. Sødestofferne kan deles op i svage og stærke sødestoffer. De svage, suk- keralkoholer, som kemisk minder meget om sukker, har nogenlunde samme sødende effekt som normalt sukker, hvorimod de stærke sødestoffer, der er kunstigt fremstillet og ikke ligner sukker i den kemiske opbygning, kan være flere hundrede gange stærkere end sukker. Nogle sødemidler af den stærkt sødende slags er under mistanke for at have en sundhedsskadende effekt, men undersøgelserne er uenige i deres konklusioner. Da flere af sødemidlerne har en konsistensændrende funktion, finder man dem under kategorien 'stabilisatorer, emulgatorer og fortykningsmidler'. Sodavand light E 951 (Aspartam / Nutrasweet / Canderel ) Dette sødestof er 200 gange sødere end sukker og bruges i stor udstrækning i læskedrikke, som ikke indeholder normalt sukker. Den lille mængde, som skal bruges for at søde en læskedrik, indeholder i praksis ingen kalorier og har yderligere den effekt, at tænderne ikke tager skade. Aspartam kan ikke bruges til madlavning ved høje temperaturer, da det nedbrydes ved opvarmning. E 950 E 951 E 952 E 953 E 954 E 955 E 956 E 957 E 958 E 959 E 960 E 961 E 962 E 963 E 964 E 965 E 966 E 967 Fremtidens sødemiddel? (Synsepalum dulcificum / Mirakelbær) En ny gruppe af sødemidler er på vej. De er faktisk ikke sødemidler, men har den bizarre virkning at kunne ændre smagen af surt til sødt. Hvis du indtager stoffet mirakulin, som er udvundet af mirakelbærret fra Vestafrika, inden du bider i en citron, vil den smage sødt og lækkert. På den måde vil en sur dessert smage sødt uden sukker! Bærrets virkning stammer fra proteiner, der blokerer smagsreceptorerne i op til to timer efter indtagelse. Tiden vil vise om denne manipulation med smagsløgene er løsningen for en sød tand. Light? Et lightprodukt kan ifølge levnedsmiddelloven, kaldes light eller let, hvis det indeholder 30 procent mindre sukker eller fedt i forhold til et typisk produkt af lignende karakter. Indholdet af energi (kj/kcal) skal samtidig være reduceret med mindst 30 procent. Tyggegummi E 967 (xylitol) I 1970 erne fik vi det første sukkerfri tyggegummi, som var sødet med sødemiddel. Sødemidlerne xylitol, sorbitol og mannitol erstatter ofte sukker i tyggegummi, og de er alle kemisk beslægtede med sukker og omdannes til sukker i kroppen. Bakterierne i munden kan ikke omdanne sukkeralkoholerne til syre i munden, hvilket gør at de er mere tandvenlige. Xylitol og de andre sukkeralkoholer indeholder næsten samme mængde kalorier som sukker, og du skal derfor ikke tro, at du sparer på kalorierne, fordi der står 'sukkerfri' på pakken. Sukkeralkoholer kan i større mængde give diarré, og hvis indholdet overstiger 10 procent, skal pakken mærkes med en advarsel.