Industritekniker. 4. Hovedforløb



Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Skuemestervejledning. November Finmekaniker. Finmekanikerassistent. Våbenmekaniker. Låsesmed

Skuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet Finmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

November Skuemestervejledning. Mekaniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Skuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker

Vejledning til bekendtgørelse om Industriteknikeruddannelsen Bekendtgørelse nr af 14. december 2004

Undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Dækker følgende uddannelser:

Skuemestervejledning. November Cykelmekaniker. Knallertmekaniker. Cykelmontør. Motorcykelmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker

Censorvejledning for. Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. beslagsmedeuddannelsen

Skuemester- og lærervejledning for uddannelsen. Industritekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Industriteknikeruddannelsen Grundforløb Uddannelsesrelateret Områdefag

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen

Uddannelsesordning for entreprenør- og. landbrugsmaskinuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for karrosseriuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Industritekniker. 1. Hovedforløb

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker

Skuemestervejledning. November Ædelstensfatter. Guldsmed. Korpussølvsmed. Bestiksølvsmed. Ciselør

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Censorvejledning for. Teknisk designer

Undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Dækker følgende uddannelser:

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen

Skuemester- og. lærervejledning for. Uddannelsen. Værktøjsmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Skuemestervejledning. November Ædelstensfatter. Ædelmetalstøber. Guldsmed. Korpussølvsmed. Bestiksølvsmed. Butiksguldsmed.

December Skuemestervejledning. Værktøjsmager. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

INDUSTRITEKNIKER HOVEDFORLØB 1

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Skuemestervejledning. Automatiktekniker. Automatiktekniker i elevatorbranchen. Automatiktekniker i elektrobranchen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for CNC-teknikeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen CNC Tekniker

Beskrivelse af jobområdet

Skuemestervejledning. November Skibstekniker, design. Skibstekniker, konstruktion. Skibstekniker, maritime rør. Skibstekniker, reparation

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Skuemestervejledning. September Flymekaniker B1. Flymekaniker B2

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen

Skuemestervejledning. Juni Entreprenørmaskinmekaniker. Landbrugsmaskinmekaniker. Personliftmekaniker. Landbrugssmed.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Skuemestervejledning. November Film- og tv-produktionstekniker. Film- og tv-assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker

Skuemestervejledning. Oktober Elektronikfagtekniker. Radio-tv-fagtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

November Skuemestervejledning. Støberitekniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industritekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Industritekniker-maskin HF1 og HF2 Læringsaktivitet Konventionel bearbejdning 1 Varighed (timer, dage eller uger samt

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Svendeprøvevejledning. Overfladebehandleruddannelsen. (Censorvejledning for skuemestre og lærere)

Skuemestervejledning. November Teatertekniker. Udstillingstekniker. Eventtekniker med speciale i illuminationsteknik

Industritekniker. 2. Hovedforløb

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Skuemestervejledning

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

VÆRKTØJSUDDANNELSEN på Skive Tekniske Skole og i virksomhedspraktik.

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Skuemester- og faglærervejledning for specialet. Industritekniker

Uddannelsesordning for uddannelserne inden for. Boligmontering

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Svendeprøven for specialet Industritekniker-maskin. Vejledning for Skuemestre og lærere vedrørende bedømmelse af svendeprøver

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til Smedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industritekniker

til industritekniker, specialet Industritekniker-maskin Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner)

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg)

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Transkript:

Undervisningsplan for Vejle Tekniske kole/grindsted Tekniske kole Industritekniker 4. Hovedforløb ækker følgende uddannelser: Industritekniker produktion Industritekniker maskin Industritekniker plast elkompetence CNC drejer elkompetence CNC - fræser 1

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Undervisningstimefordelingsplan... 3 CA/CAM... 6 Bedømmelsesoversigt... 7 Grundfag... 8 PROUKTUVIKLING, PROUKTION OG ERVICE... 8 Valgfri specialefag... 11 Konventionel bearbejdning 2... 11 CNC... 15 CA / CAM... 17 Valgfag... 19 Individuel valgfag... 19 vendeprøven... vendeprøve for specialet Industritekniker-Maskin... 24 e nye prøver... 24 Rapport... 24 Bedømmelsen... 24 Bedømmelsesprocessen... 25 2

Undervisningstimefordelingsplan Industriteknikeruddannelsen Konventionel bearbejdning Hoved- 1. Hovedforløb 2. Hovedforløb forløb 3. Hovedforløb 4. Hovedforløb Lektionsfordeling ide nr. af sider Udgave /3 år 03 Faggruppe: Fag I alt 1 2 3 4 koleophold i uger 35 10 10 10 5 Grundfag: -Materialforståelse -amfundsfag niveau F -Produktudvik. Produktion og service -Naturfag niveau F -ansk -Fremmedsprog (B) engelsk 54 * * 15 * Lektioner i alt 378 128 123 110 17 Områdefag -påntagende, og spånløs bearbejdning -Måleteknik -Fagtegning -Automation 0 54 103 11 27 *77 *7 * *27 Lektioner i alt 288 159 129 Industritekniker peciale * * *17 -Konventionel bearbejdning 1 eller -atastyret bearbejdning * * -peciale - Konventionel bearbejdning Timetallet indeholder svendeprøven 234 1 *98 Øvrige valgfri specialefag: - CNC fræsning - Fejlfinding 1 * * Valgfag: - CA - Fagtegning - Bearbejdningsteknik - Værkstedsteknik - Individuelle valgfag -vendeprøven 33 104 33 65 Lektioner i alt Lektioner i alt for skoleopholdet 1260 0 0 0 0 er er mulighed for 4 ugers valgfri specialefag til bekendtgørelsen 13 144 3

Undervisningstimefordelingsplan Industriteknikeruddannelsen CNC Hoved- 1. Hovedforløb 2. Hovedforløb forløb 3. Hovedforløb 4. Hovedforløb Lektionsfordeling ide nr. af sider Udgave /3 år 03 Faggruppe: Fag I alt 1 2 3 4 koleophold i uger 35 10 10 10 5 Grundfag: -Materialforståelse -amfundsfag niveau F -Produktudvik. Produktion og service -Naturfag niveau F -ansk -Fremmedsprog (B) engelsk 54 * * 15 * Lektioner i alt 378 128 123 110 17 Områdefag -påntagende, og spånløs bearbejdning -Måleteknik -Fagtegning -Automation 0 54 103 11 27 *77 *7 * *27 Lektioner i alt 288 159 129 Industritekniker peciale * * *17 -Konventionel bearbejdning 1 eller -atastyret bearbejdning * * -peciale - CNC Timetallet indeholder svendeprøven 234 1 *98 Øvrige valgfri specialefag: - CNC fræsning - Fejlfinding 1 * * Valgfag: - CNC - CA - Fagtegning - Bearbejdningsteknik - Værkstedsteknik - Individuelle valgfag -vendeprøven Lektioner i alt Lektioner i alt for skoleopholdet 1260 0 0 0 0 er er mulighed for 4 ugers valgfri specialefag til bekendtgørelsen 13 33 65 33 65 144 4

Undervisningstimefordelingsplan Industriteknikeruddannelsen Automatik Hoved- 1. Hovedforløb 2. Hovedforløb forløb 3. Hovedforløb 4. Hovedforløb Lektionsfordeling ide nr. af sider Udgave /3 år 03 Faggruppe: Fag I alt 1 2 3 4 koleophold i uger 35 10 10 10 5 Grundfag: -Materialforståelse -amfundsfag niveau F -Produktudvik. Produktion og service -Naturfag niveau F -ansk -Fremmedsprog (B) engelsk 54 * * 15 * Lektioner i alt 378 128 123 110 17 Områdefag -påntagende, og spånløs bearbejdning -Måleteknik -Fagtegning -Automation 0 54 103 11 27 *77 *7 * *27 Lektioner i alt 288 159 129 Industritekniker peciale * * *17 -Konventionel bearbejdning 1 eller -atastyret bearbejdning * * -peciale - Automatik Timetallet indeholder svendeprøven 234 1 *98 Øvrige valgfri specialefag: - CNC fræsning - Fejlfinding 1 * * Valgfag: - CNC - CA - Fagtegning - Bearbejdningsteknik - Værkstedsteknik - Individuelle valgfag -vendeprøven Lektioner i alt Lektioner i alt for skoleopholdet 1260 0 0 0 0 er er mulighed for 4 ugers valgfri specialefag til bekendtgørelsen 13 33 65 33 65 144 5

Undervisningstimefordelingsplan Industriteknikeruddannelsen CA/CAM Hoved- 1. Hovedforløb 2. Hovedforløb forløb 3. Hovedforløb 4. Hovedforløb Lektionsfordeling ide nr. af sider Udgave /3 år 03 Faggruppe: Fag I alt 1 2 3 4 koleophold i uger 35 10 10 10 5 Grundfag: -Materialforståelse -amfundsfag niveau F -Produktudvik. Produktion og service -Naturfag niveau F -ansk -Fremmedsprog (B) engelsk 54 * * 15 * Lektioner i alt 378 128 123 110 17 Områdefag -påntagende, og spånløs bearbejdning -Måleteknik -Fagtegning -Automation 0 54 103 11 27 *77 *7 * *27 Lektioner i alt 288 159 129 Industritekniker peciale * * *17 -Konventionel bearbejdning 1 eller -atastyret bearbejdning * * -peciale - CA /CAM Timetallet indeholder svendeprøven 234 1 *98 Øvrige valgfri specialefag: - CNC fræsning - Fejlfinding 1 * * Valgfag: - CNC - CA - Fagtegning - Bearbejdningsteknik - Værkstedsteknik - Individuelle valgfag -vendeprøven Lektioner i alt Lektioner i alt for skoleopholdet 1260 0 0 0 0 er er mulighed for 4 ugers valgfri specialefag til bekendtgørelsen 13 33 65 33 65 144 6

Bedømmelsesoversigt Bedømmelsesfordeling Uddannelse: Industritekniker - maskin ide nr. 1 af 1 sider Hovedforløb 1. koleophold 2. koleophold 3. koleophold 4. koleophold Udgave /03 år 03 Faggruppe: Fag I alt 1 2 3 4 koleophold i uger 10 10 10 5 Grundfag: -Materialforståelse -amfundsfag niveau F -Produktudvik. Produktion og service -Naturfag niveau F -ansk -Fremmedsprog (B) engelsk Lektioner i alt Områdefag -Afkortning og tildannelse -Termisk sammenføjning -Maskinel manuel bearbejdning -Maskinel bearbejdning med styrede mask. -måleteknik -Tegningsforståelse -Montage- og installationteknik -samføjningsteknik Lektioner i alt pecialefag Kleinsmed, plade- og konstruktionssmed og grovsmed -Tegningsforståelse og dokument. -Termisk sammenføjning -Afkortning og tildannelse -Maskinel bearbejdning med styrede maskiner (2) -Montage og demontage (2) -pecialfag -Afslutende repetition (før svendeprøven) -vendeprøven = med delkarakter = med slutkarakter VP = vendeprøvekarakter e bedømmelsesplan 7

Grundfag PROUKTUVIKLING, PROUKTION OG ERVICE Vejledende uddannelsestid Hovedforløb: Moduler To moduler: 1,5 2,0 uger = lektioner fordelt på H1.( t.) H2. (15 t) H3. ( t) H4. 17 lektioner Bedømmelse: Mål og øvrige rammer lutkarakter Modul 3 fortsat. Eleven opnår forståelse af de økonomiske og teknologiske forudsætninger for automation Opsamling af faget pændvidden i uddannelsestiden angiver basisniveauet og muligheden for at supplere og uddybe den teoretiske og praktiske dimension i faget. Bekendtgørelsens 10. tk. 2. Grundfagene omfatter for industritekniker - maskin og industritekniker-plast alene de i stk.1, nr. 1-5, nævnte fag og det i stk. 1, nr. 6, nævnte fags modul 2 og 3. Grundfagene omfatter for CNC- drejer og CNC- fræser alene de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte fag og det i stk. 1, nr. 6, nævnte fags modul 2. 2. Modul 2 2.1. Undervisningens mål Ved vejledende uddannelsestid på 1,0 uge vægtes mål nr. 1), 2) og 3) Målet med undervisningen er, at eleven 1) kan dokumentere planlægningen af eget arbejde og vurdere kvaliteten i forhold til arbejdsresultatet, metoden og processen, under hensyn til gældende standarder og normer, 2) opnår forståelse af personlig kundekontakt og af dens varierende former i forskellige typer af virksomheder samt erfaring med udarbejdelse af instruktionsmateriale og 3) kan søge, finde og bearbejde informationer til brug ved produktionens eller serviceydelsens planlægning og udførelse, herunder anvende informationsteknologisk udstyr til planlægning af systematisk kvalitetskontrol og vedligehold. 8

2.2. Undervisningens indhold Undervisningen omfatter følgende område: Kvalitet og service Begreberne kvalitetsudvikling, kvalitetscirkler samt kvalitetsvurdering gennemgås i relation til praktiske arbejdsopgaver og serviceydelser. okumentation og planlægningen af eget arbejde og produktets eller serviceydelsens kvalitet blandt andet ved brug af informationsteknologisk udstyr. Kendskab til relevante brancherelaterede love og standarder og forståelse for branchens beskrivelsessystemer til dokumentation af serviceydelsens og det færdige produkts kvalitet. erudover må der i undervisningen inddrages praktiske opgaver vedrørende beskrivelse af drifts- og brugervejledninger. Virksomheders muligheder for at skabe/bevare tilfredsheden hos kunden på længere sigt, eksempelvis ved behandling af kundereklamationer, anden efterfølgende service, opfølgende information til kunden samt kundeservice før, under og efter bestilling af en vare eller ydelse. I forbindelse med beskrivelsen af vedligeholds- og kontrolrutiner skal der anvendes informationsteknologisk udstyr, f.eks. specielle applikationsprogrammer til opbygning og dokumentation af vedligeholdssystemer eller generelle applikationsprogrammer til beskrivelse og registrering af systematiske vedligeholdsrutiner. 3. Modul 3 3.1. Undervisningens mål Ved vejledende uddannelsestid på 1,0 uge vægtes mål nr. 1), 2) og 3). Målet med undervisningen er, at eleven 1) får indsigt i de økonomiske - og miljømæssige omkostninger, der er ved fremstilling af en vare fra råvare til et færdigt produkt, 2) arbejder med praktiske eksempler, der giver dem mulighed for at redegøre for de planlægningsmæssige, økonomiske og miljømæssige fordele og ulemper og 3) kan redegøre for den industrielle teknologiske udvikling, ved arbejdsopgaver inden for uddannelsens område. 9

3.2. Undervisningens indhold Undervisningen omfatter følgende område: Logistik Undervisningen skal give eleverne indsigt i forskellige former for ordre-, lager-, service- og produktionsstyringssystemer samt planlægningen af disse. Emnet behandles i forhold til enkeltstyks -, serie- og kontinuerlig produktion samt forskellige ordretyper, herunder lager- og kundeordrer. Eleven får kendskab til de omkostninger der er ved fremstilling af et emne fra»vugge til grav«. Undervisningen giver endvidere eleven mulighed for i praksis at planlægge og afvikle hele produktionsgangen for en mindre produktion af et emne, en montage- eller reparationsopgave. I arbejdet med den historiske dimension belyses den teknologiske udvikling, som industrien har gennemgået fra de manuelle til de automatiske processer. er lægges vægt på, at eleverne får en forståelse af de økonomiske og teknologiske forudsætninger for automatiseringen. kriftligt arbejde: For hvert afsluttet modul afleverer eleverne 1 standardopgave (1 standardopgave = 4 lektioners elevarbejde ). 10

Valgfri specialefag Hovedforløb: Konventionel bearbejdning 2 Niveau: Avanceret niveau Bedømmelse: Varighed: lutkarakter 6,5 uge = 234 lektioner Fordelt på (H3 1 lektioner) H4 98 lektioner Mål og øvrige rammer: Mål: Mål og øvrige rammer: Generelt: Faget tager udgangspunkt i den branche eleven er beskæftiget i. Modulets formål er, at eleven videreudvikler sine færdigheder inden for delområdet konventionel bearbejdning, således at eleven selvstændigt kan udføre alle operationer i forbindelse med fremstillings- og reparationsarbejde på spåntagende maskiner. Eleven kan udføre korrekt fremstilling af emner på konventionelle spåntagende maskiner i henhold til gældende kvalitetsspecifikationer. Eleven kan udføre spiralslibning samt slibning af skive- og vinkelfræser i henhold til angivne skæregeometrier. Eleven kan udføre emne- og værktøjsslibning i overensstemmelse med /IO og angivne skæregeometrier. Eleven kan foretage opretning af maskiner og maskinkomponenter Eleven kan betjene plan-, rund- og universalslibemaskine. Eleven kan udføre slibning af skive- og vinkelfræsere. Eleven kan oplektionere bearbejdningsprocesser under hensyn til miljø, kvalitet, procesrækkefølge samt tids - og økonomiressourcer. Eleven kan producere miljø og energibevidst i henhold til gældende miljøregler, herunder kontrollere k le -/smøremidler Eleven kan registrere produktionsfejl og foretage korrigerende handlinger i henhold til aktuelt kvalitetsstyringssystem. Eleven har kendskab til indre og ydre op- og omstillingstid. Eleven har kendskab til form-, koordinatslibning. Eleven har kendskab til opbygningen af et cim-koncept i relation til forskellige produktionsfilosofier, fms og automatiseret produktion. Eleven har kendskab til styrende og registrerende data inden for cim-konceptet. Eleven kan udvise rutine og fagligt overblik i valget af bearbejdningsmetoder. Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Eleven kan selvstændigt søge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. Eleven kan instruere andre i bearbejdning med konventionelle 11

spåntagningsmaskiner. Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Betjening af alle relevante produktionsmaskiner i virksomheden, herunder valg af metode og værktøjer samt fastsættelse af og bearbejdningsdata under hensyn til sikkerhed, miljø og gældende kvalitetspecifikationer. Vedligeholdelses- og reparationsopgaver inden for konventionel bearbejdning. For elever med specialefaget konventionel bearbejdning 2 gælder specielt at eleven udfører: Fremstilling af emner ved drejning og fræsning i såvel metaller som ikke-metaller, herunder valg af optimale skæredata og skærende værktøjer til arbejdsgrad IT 7. Opspænding af komplekse emner. Boreoperationer inkl. valg af skæredata og skærende værktøjer til arbejdsgrad IT 8. libning af emner og værktøjer, herunder valg af skæredata i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser. Arbejdsgrad IT 6 Fremstilling og formgivning af emner ved anvendelse af skruestik og relevante håndværktøjer. Medvirken ved planlægning og praktisk udførelse af opog sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg. Justering, opretning, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligeholdelse og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg. 12

Valgfri specialefag Hovedforløb Niveau: Bedømmelse: Varighed: Avanceret niveau lutkarakter 6,5 Uger = 234 lektioner Automatik Formål: Mål og øvrige rammer: Eleven har kendskab til: Fordelt på (H3 1 lektioner) H4 98 lektioner Modulets formål er, at eleven videreudvikler sine færdigheder inden for delområdet automatik, således at eleven selvstændigt kan arbejde med hydrauliske, pneumatiske og elektriske styringer ved automatiserede processer og på maskiner og anlæg. Eleven skal endvidere opnå kendskab til integrerede produktionssystemer. Eleven kan udføre sammenbygning af automatiske maskinanlæg (eksempelvis CNC-styrede maskiner og emnehåndteringsrobotter) Eleven kan, ud fra givne sekvenser eller nøgleskemaer, fremstille ladderdiagram og omsætte dette til program for plc-styreenhed. Eleven kan udføre trykprøvning efter gældende normer. Eleven kan foretage procesoplektionering. Eleven kan fremstille diagrammer ved hjælp af standardiserede symboler, og ud fra disse udvælge komponenter samt opbygge, indregulere og afprøve mindre komplicerede hydrauliske styresystemer. Eleven kan styre automatiske systemer med plc-styreenhed og fremstille fornøden relevant dokumentation. 1 Indre og ydre op- og omstillingstid 2 Opbygningen af et cim-koncept i relation til forskellige produktionsfilosofier, fms og automatiseret produktion. 3 tyrende og registrerende data inden for cim-konceptet. Generelt: Eleven kan. 1 Overskuer produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Praktikregler: 2 elvstændigt søge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. 3 Instruere andre i arbejde med styresystemer. Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Alle relevante automatiseringsopgaver i virksomheden, herunder valg af komponenter og arbejdsmetode under hensyn til sikkerhed, miljø og gældende kvalitetsspecifikationer. 13

Relevante vedligeholdelses- og reparationsopgaver på automatiske styringssystemer. For elever med specialetefaget automatik gælder specielt at eleven udfører: Opbygning af enkle elektriske og pneumatiske styringer bestående af: relæer, kontaktorer, pneumatiske tidsforsinkelseskomponenter, spoler i forbindelse med pneumatiske ventiler, hjælperelæer, tidsforsinkelsesrelæer samt enkelt- og dobbeltspolestyrede pneumatiske ventiler. Programmering af plc-styringer og fremstilling af ladderdiagrammer ud fra nøgleskemaer. Fremstilling og indlæsning af plc-programmer. Udførelse af simuleret programkørsel på plc-enhed. Medvirken ved planlægning af og praktisk udførelse af opog sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg. Udførelse af justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligehold og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg. 14

Valgfri specialefag Hovedforløb. Niveau: Bedømmelse: Varighed: CNC Avanceret niveau lutkarakter 6,5 Uge = 234 lektioner Formål: Mål og øvrige rammer: Fordelt på (H3 1 lektioner) H4 98 lektioner Modulets formål er, at eleven får videreudviklet sine færdigheder i anvendelse af cnc-bearbejdning til avanceret niveau. Eleven skal endvidere opnå kendskab til integrerede produktionssystemer. Eleven kan fremstille oplektionerede cnc-programmer ved brug af iso-koder. Programmerne skal indeholde variabel programmering og underprogramteknik. Programmerne skal være, oplektioneret, testet, udskrevet på printer og indlæst i cnc-maskine. Eleven kan udføre cnc-bearbejdning herunder programindlæsning, opstilling og produktion på cnc-maskine. Eleven kan opstille organisation og mål for et spåntagende produktionsforløb. Eleven kan dokumentere et produktionsforløb i form af teknisk dokumentation og ressourcebelastning. Eleven kan indkøre og idriftsætte cnc-maskiner til produktion. Eleven kan udføre fejlfinding ved hjælp af cnc-styringens indbyggede program. Eleven kan overholde gældende sikkerhedsforskrifter. Eleven har kendskab til indre og ydre op- og omstillingstid. Eleven har kendskab til CNC slibning. Eleven har kendskab til gnistbearbejdningsmaskiner. Eleven har kendskab til højhastighedsbearbejdning og udførelse af spåntagning i hærdede materialer. Eleven har kendskab til produktionsceller, CNC-måleudstyr, håndterings- og svejserobotter samt flerspindlede maskiner. Eleven har kendskab til opbygningen af et cim-koncept i relation til forskellige roduktionsfilosofier, fms og automatiseret produktion Eleven har kendskab til styrende og registrerende data inden for cimkonceptet. Generelt: 1 Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Praktikregler: 2 Eleven kan selvstændigt søge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. 3 Eleven kan instruere andre i arbejde med CNC. Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Produktionsopgaver samt vedligeholdelses- og reparationsopgaver, der involverer anvendelse af CNC- 15

teknik. Fastlæggelse af arbejdsmetode og valg af værktøjer og bearbejdningsdata under hensyn til sikkerhed, miljø samt gældende kvalitetsspecifikationer. For elever med specialetefaget CNC gælder endvidere at eleven udfører: Fremstilling af emner på cnc-værktøjsmaskiner, herunder udarbejdelse af cnc-program, verifikation af program og fremstilling af informationsbærer. Opstilling, indkøring og idriftsættelse af CNC-maskiner til produktion. Valg og opmåling af værktøjer, fremstilling af værktøjslister og indlæsning af værktøjsdata i CNC-maskiner. Udførelse af procesoplektionering i relation til programmering, opstilling, procesrækkefølge, teknologidata og emnekvalitet. Medvirken ved planlægning af praktisk udførelse af op- og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg. Udførelse af justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligehold og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg. 16

Valgfri specialefag: Hovedforløb: Niveau: Bedømmelse: Varighed: CA / CAM Avanceret niveau lutkarakter 6,5 uger = 234 lektioner Fordelt på (H3 1 lektioner) H4 98 lektioner Formål: Mål og øvrige rammer: Modulets formål er, at eleven får videreudviklet sine færdigheder i anvendelse cad/cam til avanceret niveau. Eleven skal endvidere opnå kendskab til integrerede produktionssystemer. Eleven kan fremstille emnegeometrier i cad-systemer (2/3) til brug for cam-programmering. Eleven kan generere CNC-koder ved brug af cam-software, herunder kontur og lommefræsning. Eleven kan anvende systemets cykler. Eleven kan beskrive emnegeometrier ved hjælp af volumenmodellering og overfladegenerering på cad-anlæg. Eleven kan fremstille CNC-koder til fræsning af dobbeltkrumme overflader ved hjælp af cam-software. Eleven kan anvende postprocessorer i forbindelse med forskellige maskintyper. Eleven har kendskab til vedligeholdelse og tilrettelse af postprocessorer til forskellige CNC-styringer. Eleven har kendskab til filudvekslingsformater. Eleven har kendskab til opbygningen af et cim-koncept i relation til forskellige roduktionsfilosofier, fms og automatiseret produktion. Eleven har kendskab til styrende og registrerende data inden for cimkonceptet. Generelt: 1 Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. 2 Eleven kan selvstændigt søge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. 3 Eleven kan instruere andre i arbejde med cad/cam. Praktikregler: Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Relevante dokumentations og programmeringsopgaver samt vedligeholdelses- og optimeringsopgaver, der involverer anvendelse af cad/cam. Fastlæggelse af arbejdsmetode og valg af værktøjer og bearbejdningsdata under hensyn til sikkerhed, miljø samt gældende kvalitetsspecifikationer. For elever med specialefaget cad/cam gælder endvidere at eleven 17

udfører: fremstilling af cad-tegninger, (2/3 modeller) til brug for CAM-programmering, generering af CNC-koder ved brug af cam-software, anvendelse af postprocessorer i forbindelse med forskellige maskintyper, medvirken ved planlægning af og praktisk udførelse af op- og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg, og udførelse og medvirken ved justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligeholdelse og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg.

Valgfag Hovedforløb: Niveau: Bedømmelse: Varighed: Mål og øvrige rammer: Individuelt valgfag Avanceret niveau Ingen 2 uger lektioner Målet er at give eleven mulighed for at fordybe sig i egne valgte områder, der går ud over det for faget indeholdte emner indenfor det valgte speciale 1 2 3 4 Praktikregler Ingen 19

Bedømmelse m.v. Til bekendtgørelsens kapitel 4-22 vendeprøven Grundlaget for industriteknikuddannelsens specialer er mål - og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen. Nedenstående udgør derfor bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og svendeprøven. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. et faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. vendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for industriteknikuddannelsen. Rammer for prøvegennemførelse og -bedømmelse vendeprøven aflægges tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever og finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. Bedømmelsen foretages af 2 skuemestre (censorer) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg samt en lærer(eksaminator) udpeget af skolen. Ved bedømmelsen anvendes 7-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Iværksættelse af prøven kuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 3-4 uger før svendeprøven. en tekniske skole modtager kopi af iværksættelsespapirerne. For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med det faglige udvalg, kan medtages ved bedømmelsen. Prøverne for de 5 specialer gennemføres med de nedenfor anførte varigheder og består af de nævnte elementer: pecialerne CNC drejer og CNC fræser: Varighed: 26 klokketimer Indhold: 1. Teoriopgave 2a. Produktionsforberedelse og programmering 2b Opstilling 2c. Indkøring/Fremstilling

2d Kvalitetskontrol pecialet Industritekniker, maskin: Varighed: 51 klokketimer Indhold: 1. Teoriopgave 2a. Produktionsforberedelse 2b Praktisk opgave som afspejler det valgte specialefag 2c. Kvalitetskontrol 2d. kriftlig dokumentation af den praktiske opgave. en teoretiske prøve en teoretiske prøve består af et opgavesæt med et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne skal løses inden for 2 klokketimer for specialerne CNC- drejer og CNC- fræser. Opgaverne skal l ses inden for 3 klokketimer for specialerne industritekniker- maskin, -plast og -produktion. Ved opgaveløsningen må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer medbringes. Instruktion gennemføres i henhold til skolens eksamensregulativ. kolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 samt vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap af maj 1994. Rettelse, bedømmelse og karaktergivning e teoretiske prøver bedømmes ved skolens foranstaltning, umiddelbart efter at prøverne er udført. e 2 skuemestre (censorerne) og læreren (eksaminatoren) afgiver samlet én karakter for den teoretiske pr ve. en praktiske prøve en praktiske prøve afholdes inden for sidste skoleperiodes sidste 2 uger med følgende varigheder: CNC- drejer, CNC- fræser og industritekniker-plast:: Industritekniker- maskin og industritekniker-produktion: 24 klokketimer. 48 klokketimer Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads. Læreren (eksaminatoren) skal være til stede under udførelsen af den praktiske og teoretiske prøve. kuemestrene (censorerne) skal være til stede under bedømmelsen af prøven. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske pr ve giver de to skuemestre og læreren samlet én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår: 21

Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. e nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter: pecialerne CNC- drejer, CNC- fræser, industritekniker-plast og industritekniker - maskin: en udførte dokumentation (operationsbeskrivelse og målerapport) Elevens overholdelse af mål og data Arbejdets udførelse Helhedsindtryk amtale med eleven I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske pr ve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse. Karakterberegning I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "elkarakterer". elkarakteren for den teoretiske prøve (t) udgøres af den samlede fælles karakterer for teoriprøven. elkarakteren for den praktiske prøve (p) udgøres af den samlede fælles karakter for den praktiske prøve. For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den teoretiske prøve (t) er mindst 02, og at delkarakteren for den praktiske prøve (p) er mindst 02. elkarakteren 02 kan ikke fremkomme ved oprunding. Eksamenskarakteren beregnes som summen af delkarakteren for den skriftlige prøve, efter at denne er ganget med 0,2, og den praktiske prøve, efter at denne er ganget med 0,8. en endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 7-skalaen, dog således, at karaktererne 02 ikke kan fremkomme ved oprunding. Læreren og de 2 skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet. 22

Karakterskalaer 7-skalaen Karakter Betegnelse Beskrivelse ECT 12 en fremragende præstation 10 en fortrinlige præstation 7 en gode præstation 4 en jævne præstation 02 en tilstrækkelige præstation 00 en utilstrækkelige præstation -3 en ringe præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller får uvæsentlige mangler. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af målet. Karakteren 3 gives for den helt uacceptable præstation. A B C E Fx F Indstilling til ny svendeprøve kolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 02. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve 23

vendeprøve for specialet Industritekniker-Maskin vendeprøven og eksamensformen er ændret på væsentlige punkter! Med ændring af specialebetegnelsen fra maskinarbejder til industritekniker-maskin er uddannelsen blevet sammensat således, at der skal træffes flere individuelle valg under uddannelsesforløbet. ette medfører som noget nyt, at uddannelsen bliver præget af store faglige variationer mellem de enkelte lærlinge. Med ændringen af uddannelsen er der desuden tilføjet en række nye faglige kompetencer, dels i form af bedre muligheder for fordybelse i computerstyret konstruktion og produktion, dels ved en øget fokusering på personlige kvalifikationer. et er indlysende at sådanne ændringer stiller krav om fornyelse af den afsluttende prøve, således at denne, i højere grad end tidligere, kan afspejle struktur, indhold og arbejdsmetoder. For at sikre at alle er forberedt på, hvordan de nye opgaver skal løses, når svendeprøven indledes ca. 14 dage inden afslutningen af sidste skoleperiode, har et Faglige Udvalg for Maskiner og Værktøj besluttet at udgive en informationsbrochure om de nye prøver og deres bedømmelse. (det er afskriften af denne du læser under dette kapitel) Meningen med brochuren er, at den skal udleveres til lærlingene ved afslutningen af næstsidste skoleperiode (H3) og gennemgås af læreren ved starten af svendeprøveopholdet. e nye prøver Inden prøven sættes i gang inddeles eksaminanderne i grupper på 2-4 personer. Gruppens medlemmer udfører prøven i fællesskab. annelsen af grupperne sker principielt ved lodtrækning, men sammensætningen styres således, at der så vidt muligt er flere valgfri specialefag repræsenteret i hver gruppe. Når grupperne er sammensat udleveres en opgavebeskrivelse pr. gruppe. Opgaven vil altid gå ud på at få produceret ét eller flere emner, men som noget nyt fokuseres der i langt højere grad end tidligere på, hvordan gruppen har løst opgaven. I den nye prøve skal der tages stilling til mange flere aspekter end tidligere. Eksempelvis er tolerancesætning af emnet noget gruppen selv tager stilling til og redegør for under eksaminationen. Med til opgavens løsning hører derfor også at gruppen afleverer en rapport med bl.a. tekniske dokumentationer, arbejdsfordelingen og en beskrivelse af processen. Rapport Rapporten skal som minimum indeholde: Projektplan med ansvars- og arbejdsfordeling Planlagt maskinbelastning Produktskitser, tegninger, materialelister og anden relevant dokumentation CNC programmer, hvis sådanne er udført Kortfattet personlig beskrivelse af prøveforløbet fra hvert gruppemedlem. Bedømmelsen Bedømmelsen af den afsluttende opgave/svendeprøven finder naturligvis sted til allersidst i skoleforløbet. er vil stadig være en eksaminator (lærer) og 2 censorer (skuemestre), men som noget helt nyt vil eksaminationen (besigtigelsen, samtalen og bedømmelsen) blive gennemført samlet for alle gruppens medlemmer. 24

Eksaminationen påbegyndes altid med, at hvert gruppemedlem fremlægger projektet. et er vigtigt, at gruppen har gjort sig klart hvem der redegør for hvad og i hvilken rækkefølge, de enkelte gruppemedlemmers fremlæggelse skal foregå. Under bedømmelsesprocessen stiller eksaminatoren (læreren) spørgsmål til rapporten, emnet og processen, mens censorerne (skuemestrene) stiller supplerende spørgsmål undervejs. Ud over spørgsmål om prøven, vil man blive spurgt om, hvordan opgaven ville være blevet løst i gruppemedlemmernes egne praktikvirksomheder. Når eksaminationen er overstået, voterer eksaminator og censorerne sig frem til en karakter for hvert gruppemedlem. Karakteren meddeles individuelt til hvert gruppemedlem. er bedømmes på teknisk-faglige kvalifikationer med baggrund i de udførte produkter. esuden indgår i den samlede bedømmelse de almen-faglige og personlige kvalifikationer, der har været nødvendige for hensigtsmæssig løsning af opgaven. Bedømmelsesprocessen Bedømmelsen gennemføres gruppevis. For en 4-mandsgruppe er der ca. 4½ time til rådighed Forberedelse af samtale: 1½ - 2 timer: 1. kuemestrene og læreren gennemlæser rapporten (noterer punkter, der senere skal belyses). 2. Læreren informerer om procesforløbet for den pgld. Gruppe, herunder om eventuelle vanskeligheder i samarbejdet, maskinbelastning m.v. 3. pørgsmål til gruppen og til de enkelte eksaminander forberedes. 4. kuemestrene og læreren bedømmer de færdige produkter. Gennemførelse af samtale: 2½ - 3 timer: 1. e 4 elever redegør enkeltvis- med udgangspunkt i rapporten - for procesforløbet og det resulterende produkt, eksempelvis kriterier for arbejdsfordeling, tolerance- og overfladespecifikationer, omdisponeringer undervejs mv. 2. kuemestrene og læreren stiller uddybende spørgsmål til eleverne 3. kuemestrene og læreren voterer og giver samlet én karakter for de enkelte elevers præstationer. 4. Karakteren meddeles elverne. NB! Indtil en ny bekendtgørelse træder i kraft skal der også gennemføres en teoriprøve. Karakteren for denne indgår i en samlet karakterberegning således: (lutkarakter = teorikar. * 0,2 + prøvekar. * 0,8) Notér evt. dine spørgsmål her: (Kan afklares, når læreren gennemgår prøveproceduren i begyndelsen af sidste skoleperiode) 25