ÅRSRAPPORT 2014. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Gode boliger, bedre byer, udvikling og vækst i hele Danmark

ÅRSRAPPORT 2014 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gode boliger, bedre byer, udvikling og vækst i hele Danmark

Udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4, 2 1117 København K Telefon: 33922900 E-post: mbbl@mbbl.dk Hjemmeside: www.mbbl.dk Årsrapport er tilgængelig på: www.mbbl.dk/ministeriet/aarsrapporter 1

INDHOLDSFORTEGNELSE PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB... 3 BERETNING... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Præsentation... 4 1.3 Opgaver og ansvarsområder... 5 1.4 Faglige målsætninger... 9 1.5 Årets faglige resultater... 9 1.6 Årets økonomiske resultater... 20 1.7 Redegørelse for reservationer.... 21 1.8 Udgiftsbaserede konti... 22 1.9 Forventninger til 2015... 22 REGNSKAB... 26 2.1 Anvendt regnskabspraksis... 26 2.2 Resultatopgørelse mv.... 27 2.3 Resultatdisponering... 28 2.4 Balancen... 29 2.5 Egenkapitalforklaring... 30 2.6 Likviditet og låneramme... 30 2.7 Opfølgning på lønsumsloft... 31 2.8 Bevillingsregnskabet... 31 2.9 Hensættelseskonti... 32 2.10 Udgiftsbaserede regnskab... 32 BILAG... 36 3.1 Noter til resultatopgørelsen... 36 3.2 Indtægtsdækket virksomhed... 37 3.3 Oversigt over gebyrordninger... 37 3.4 Hensættelser... 38 2

PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB Årsrapporten er aflagt i henhold til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. 39, stk. 4. Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, CVR-nummer 33959524 er ansvarlig for: 14.11.01. Departementet og 14.11.02. Ejendomsoplysninger mv. PÅTEGNING Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte er, love og andre forskrifter samt med indgående aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den 19. marts 2015 København, den 19. marts 2015 Claes Nilas Departementschef Henrik Grosen Nielsen Økonomichef 3

1 BERETNING 1.1 Indledning Årsrapporten er udarbejdet med udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapport og består af tre dele: En beretning, en regnskabsmæssig rapportering og en bilagsdel. Yderligere oplysninger om Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, forkortet MBBL, kan findes på ministeriets hjemmeside www.mbbl.dk. Spørgsmål vedrørende departementets årsrapport kan rettes til departementets økonomienhed på oekonomi@mbbl.dk. 1.2 Præsentation Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har til formål at skabe gode boliger, bedre byer, udvikling og vækst i hele Danmark. Ministeriet arbejder derfor for at sikre, at Danmark er et land med stor sammenhængskraft mellem by og land. Byer og boliger i alle dele af landet skal være attraktive for borgerne. Der skal være gode muligheder for at vælge en passende boligform samt plads til at mødes på trygge og grønne områder i byerne. Dette skal ske på baggrund af bæredygtige og innovative løsninger, som er til gavn for borgere og virksomheder både socialt, miljømæssigt og vækstmæssigt. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter blev etableret ved kongelig resolution den 3. oktober 2011 som led i dannelsen af regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt. Ministeriet består af departementet og har ingen underliggende styrelser. Ministeren er ved ministerrokaden i januar 2014 endvidere blevet minister for nordisk samarbejde. Ministeriets er sammensat af overførsler fra de afgivende ministerier, som var Socialministeriet, Integrationsministeriet, Indenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Fødevareministeriet. Ministeriet har to afdelinger: Boligafdelingen, der består af fire enheder: Almene boliger, Boliglovgivning, Boligøkonomi og Nævnssekretariatet. Afdelingen for by og land, der består af seks enheder: Bypolitik, Ejendomsdata, Internationalt Samarbejde, Landdistriktspolitik, Tværgående Projektsekretariat samt LAG-sekretariatet. Hertil kommer stabsenheden Økonomi og HR, som varetager opgaverne vedrørende ministeriets interne og eksterne økonomi, regnskab, IT, HR og service. Endelig har ministeriet et Minister- og ledelsessekretariat, der varetager ledelsesbetjening af ministeren og departementschefen. Derudover har ministeriet en kommunikationsenhed, der varetager kommunikationsopgaver. 4

Figur 1.1 Organisationsdiagram for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 1.3 Opgaver og ansvarsområder Ministeriet har ansvaret for politikudvikling, lovgivning og analyse mv. inden for bypolitikken, boligpolitikken og landdistriktspolitikken. Ministeriets samlede var i 2014 ca. 1,7 mia. kr., og ministeriet samlede forbrug var ca. 1,3 mia. kr. jf. tabel 1. Ministeriets ressourcer kan fordeles på fire styper, jf. tabel 2. Ministeriet aflægger en samlet årsrapport for hovedkonti 14.11.01. Departement (Drifts) og 14.11.02. Ejendomsoplysninger mv. (Drifts). Der foreligger endvidere en separat årsrapport for hovedkonto 14.11.04. Diadem (Drifts). 5

Tabel 1: Samlede ressourcer opdelt på hovedopgaver AKTIVITET OPGAVER (MIO. KR.) BEVILLING REGNSKAB 14.11. Centralstyrelsen Departement, ejendomsoplysninger mv., omstillingsinitiativ, forskellige indtægter samt reserver og budgetlægning. Udgifter 177,7 186,4-100,2-116,7 14.51. Alment boligbyggeri Løbende støtte mv. til alment lejeboligbyggeri samt servicearealer til ældreboliger, støtte til boliger til særlige grupper samt støtte til boligsociale aktiviteter og forsøg i det almene boligbyggeri Udgifter 2228,8 1119,5-1212,0-359,2 14.52. Privat boligbyggeri 14.53. Byfornyelse 14.61. Indsatser vedrørende byer 14.71. Indsats vedrørende Landdistrikter Løbende støtte til friplejeboliger og servicearealer til disse samt, refusion vedrørende kommunal anvisningsret, støtte til energirenoveringer i privat boligbyggerier. Byfornyelse: bygningsfornyelse, områdefornyelse, friarealforbedring samt forsøg og oplysning vedrørende byfornyelse. Støtte til initiativer, der skal fremme beskæftigelse og forebygge kriminalitet for blandt andre flygtninge, indvandrere og efterkommere i socialt belastede boligområder. Tilrettelæggelse og administration af EUmedfinansierede støtteordninger til udvikling af landdistrikterne, herunder Landdistriktspuljen og tilskud til nedrivning og istandsættelse af boliger og bygninger i landdistrikterne. Udgifter 93,2 25,9-2,9-3,8 Udgifter 286,3 331,5-1,7-29,2 Udgifter 6,8 1,0 0,0 0,0 Udgifter 245,2 274,1-21,8-59,7 I alt 1699,4 1369,9 NB: Tabellen inkluderer ikke hensættelseskonti på aktivitetsområde 14.54, 14.55 og 14.56. Tabel 2: Samlede aktivitet opdelt efter stype BEVILLINGSTYPE (MIO. KR.) BEVILLING REGNSKAB Drifts, omkostningsbaseret Udgifter 178,3 186,4-100,1-116,7 Lovbunden Udgifter 102,2 58,1-13,9-17,5 Udgifter 723,7 688,0-19,2-57,9 Udgifter 2033,8 1005,9-1205,4-376,4 I alt 1699,4 1369,9 NB: Tabellen inkluderer ikke hensættelseskonti på aktivitetsområde 14.54, 14.55 og 14.56. Bypolitik Ministeriet varetager bypolitikken i Danmark og bidrager til at skabe vækst i og udvikling af byer på en bæredygtig måde. Ministeriet har et overordnet koordinationsansvar i forhold til bypolitikken. Bypolitik er i stigende grad en kompleks blanding af sociale, miljøog klimamæssige udfordringer, hvor løsningerne skal gå på tværs af mange sektorer. Det skaber et helt nødvendigt fokus på at understøtte byernes vækst og udvikling på en bæredygtig måde. Byfornyelsesloven er omdrejningspunktet for bypolitikken, herunder en byfornyelsespulje som er et redskab for kommunerne til at gennemføre målrettede by- og boligpolitiske indsatser med midler til bygningsfornyelse, områdefornyelse, friarealer og kondemnering samt bygningsfornyelse og nedrivning. 6

Boligpolitik Ministeriet varetager boligpolitikken i Danmark. Der arbejdes for et åbent og fleksibelt boligmarked med et varieret og gennemsigtigt udbud af gode boliger. Bæredygtighed i bred forstand er et nøgleord i boligpolitikken ligesom i bypolitikken. Ministeriet forvalter det lovmæssige arbejde med den almene boligsektor, herunder indsatsen i udsatte boligområder, friplejeboligloven, den private og almene lejelovgivning, andelsboligloven, ejerlejlighedsloven, erhvervslejeloven og huseftersynsordningen. Ministeriet foretager desuden en række boligøkonomiske analyser og statistikker til brug for både borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Ministeriet er i løbende dialog og samarbejde med interessenterne på boligområdet, bl.a. kommunerne. Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede byggesagkyndige og Huseftersynsordningen er ligeledes placeret i ministeriet og behandler bl.a. klager over tilstandsrapporter. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution, som har til formål at indsamle og formidle viden om effekten af boligsociale indsatser og at rådgive herom over for boligorganisationer, kommuner, ministerier og andre interessenter. Landdistriktspolitik Ministeriet har en aktiv koordinerende rolle i det målrettede arbejde for på tværs af ministerierne at få iværksat relevante tiltag, der kan understøtte en udvikling af landdistrikter og yderområder. Tiltagene skal gøre det muligt og attraktivt fortsat at bo, leve og arbejde i alle egne af landet. Indsatsen på landdistriktsområdet er fokuseret på at identificere udfordringer, sætte udviklingen til debat og bidrage til udviklingen af konkrete løsningsforslag for at styrke væksten og beskæftigelsen i landdistrikterne både gennem tilskud og relevante initiativer og lovgivning på eget samt andre ministerområder. Ministeriet arbejder på det overordnede plan med de generelle udfordringer og potentialer. På det specifikke plan arbejder ministeriet med at rådgive kommuner, borgere og virksomheder om mulighederne for at løse konkrete udfordringer lokalt. Ministeriet har i den forbindelse en bred kreds af eksterne samarbejdsflader både i forhold til lokale aktører og myndigheder samt andre ministerier. I tilknytning hertil har ministeriet en række udadrettede aktiviteter vendt mod borgere og aktører i landdistrikterne, dialog med kommuner, afholdelse af konferencer samt et særligt rejsehold for landdistrikter. Kulturnatten 2014 For andet år i træk deltog ministeriet i Kulturnatten København. Denne gang besøgte 2.038 personer arrangementet, hvilket er 265 flere end i 2013. 7

Aktiv udnyttelse af et af de nære byrum Ministeriet arbejder målrettet for at skabe moderne, trygge og grønne områder i byerne. Ministeriet arbejder desuden med strategisk i videst muligt omfang at understøtte politikker og initiativer på landdistriktsområdet med målrettet finansiering og puljeanvendelse bl.a. i form af midler under ordningen for lokale aktionsgrupper og Landdistriktspuljen. Ministeriet har ansvaret for Ejendomsdata i form af registrering og distribution af informationer om bygninger, ejendomme, boliger og forsyning. I tilknytning hertil driver ministeriet en række veletablerede basissystemer: Bygnings- og Boligregistret (BRR), Den Offentlige InformationsServer (OIS), LedningsEjerRegistret (LER), den fællesoffentlige webportal Boligejer.dk og Ejendomsdatarapporten, der alle er en del af den grundlæggende digitale infrastruktur. Ministeriets løfter endvidere ledelsesopgaven af to store tværministerielle grunddataprogrammer: Ejendomsdataprogrammet Adresseprogrammet Ministeriet foretager desuden analyser på byområdet, boligområdet og landdistriktsområdet, herunder formidling af best practice. Ligeledes deltager ministeriet i relevant internationalt samarbejde som led i videns- og erfaringsindsamling samt til promovering af danske løsninger. Endelig har ministeriet ansvar for det nordiske samarbejde. Hertil kommer naturligt en række tværgående opgaver og projekter i ministeriet, herunder arbejdet med Femern-forbindelsen, folkemødet på Bornholm, lovhøringer, generelle spørgsmål om forvaltnings- og offentlighedsret samt effektivisering og modernisering af processer ved hjælp af videnslean- og innovationsmetoder. Økonomi og HR Stabsenheden Økonomi varetager driften og styringen af departementets slove, udgiftsopfølgning, interne driftsbudgetter, regnskab, puljer og IT. Økonomi arbejder desuden strategisk med at udvikle, styre og administrere en række tværgående processer i ministeriet. Hertil kommer udarbejdelse af analyser, nøgletal, centrale publikationer, ledelsesinformation og strategiske styringsdokumenter på tværs af ministeriet. Ministeriets HR-enhed arbejder med personaleadministration, herunder tids- og fraværsregistrering, lønindberetning og rekruttering. HRenheden har desuden ansvaret for HRrettede udviklingsprojekter, personalepolitik, kompetenceudviklingstiltag, ledelsesevalue- 8

ringer og ledelsesudvikling samt organisationsudviklende projekter, bl.a. om social kapital. 1.4 Faglige målsætninger Ministeriet har en overordnet ambition om at nå de faglige målsætninger under hensynstagen til den nødvendige strukturelle tilpasning af udviklingen i det øvrige Danmark, herunder også miljøet og bæredygtighed. Ministeriet har desuden en målsætning om at være en effektiv, professionel offentlig virksomhed, der yder den service og kvalitet, som borgerne efterspørger på by-, bolig- og landdistriktsområdet. Dette kræver en stærk faglig forankring, effektiv økonomistyring, tværgående koordination og samarbejde samt et sundt, udviklende og trygt arbejdsmiljø. Bypolitik Boligpolitik Landdistriktspolitik Økonomi & HR Sikre udvikling og omdannelse af de dårligste byområder og gøre dem attraktive for bosætning og privat investering. Sikre bedre muligheder for at udnytte teknologi og digitale løsninger i udviklingen af byer i forbindelse med det fortsatte arbejde med Smart City. Sikre en bypolitik, som er økonomisk, socialt og miljømæssig bæredygtig. Sikre et varieret udbud af boliger til alle samfundsgrupper. Sikre et tidssvarende og fremtidssikret udbud af boliger, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt. Sikre et velfungerende boligmarked. Sikre gode og trygge boligområder og byer. Sikre fortsat bosætning, beskæftigelsesmuligheder og udvikling i landdistrikterne. Skabe debat og fokus på behovet for en differentieret tilgang til udvikling af yderområderne. Styrke samarbejde med borgere, lokale interessenter og kommuner. Sikre stærk s- og økonomistyring af ministeriets er og interne driftsøkonomi. Sikre korrekte regnskabsprocedurer og tilskudsforvaltning. Sikre stabil it-drift og digitalisering af interne arbejdsprocesser. Sikre kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere. Sikre tværgående samarbejde baseret på Social Kapital. Sikre et sundt arbejdsmiljø med fokus på gensidig respekt og tillid. 1.5 Årets faglige resultater I 2014 er der gennemført en lang række aktiviteter i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Ministeriet har leveret gode resultater til gavn for borgere på ministeriets faglige områder. Internationalt har ministeren gennemført et besøg i USA med fokus på bæredygtig byudvikling. Derudover har ministeriet, som led i regeringens eksportfremmearbejde, haft besøg af udenlandske delegationer fra bl.a. Kina, Japan, Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige. Desuden har ministeriet styringsmæssigt og organisatorisk vist fremdrift og resultater til gavn for bl.a. medarbejdere og samarbejdspartere. Ministeriet har således gennemført en række styrkende tiltag vedrørende forvaltningen af departementets økonomi og HR. 9

Landdistriktspulje I 2014 blev der givet tilsagn for 18,1 mio. kr. fordelt på 83 projekter fra landdistriktspuljen, hvis formål er at fremme udvikling, service, levevilkår og bosætning i landdistrikterne og de små øer. En stor del af projekterne gennemføres helt eller delvist af frivillig arbejdskraft og er ofte forankret i lokalområder. Der gives også støtte til forsknings- og informationsprojekter, der belyser problemstillinger med særlig relevans for landdistrikterne. Fiskeriområder Under fiskeriprogrammet blev der i 2014 udpeget geografiske områder for den nye indsats i fiskeriområder 16 kommuner og småøerne. 10

Bypolitiske resultater Ministeriet har udmøntet 286 mio. kr. i 2014 fra byfornyelsespuljen til kommunerne med henblik på at igangsætte udvikling og modernisering af de dårligste byområder. Det skal gøre områderne attraktive for bosætning, private investeringer samt forbedre boligstandarden i den dårligste del af boligmassen. Dette har til formål at sikre tidssvarende boliger af en god standard. Landsbyfornyelsespuljen Ministeriet har udmøntet 200 mio. kr. til landsbyfornyelse i 33 kommuner navnlig til at istandsætte eller nedrive nedslidte boliger i byer med 3.000 eller færre indbyggere. Det skal dermed gøre mindre landsbyer mere attraktive bl.a. for bosætning. Derudover har ministeriet udgivet rapporten Nye planer for Skrumpelev, som er resultatet af en analyse om, hvordan vejkantsbyer med faldende befolkningstal kan skrumpes eller afvikles på bedste vis for alle parter. Ændring af lov om byfornyelse Et bredt flertal i Folketinget vedtog den 11. december 2014 en ny byfornyelseslov, der bl.a. giver kommunerne endnu bedre mulighed for at rydde op i og forskønne de mindre byer. Formålet med dette er at sætte ind med en målrettet indsats i de konkrete områder, hvor der er problemer, og hvor tilpasning og udvikling ikke sker af sig selv. Blandt ændringerne er ligeledes en forhøjelse af den samlede statslige udgiftsramme til områdefornyelse, således at der årligt afsættes 80 mio. kr. til gennemførelse af områdefornyelse. Udvikling af købstæderne Købsstæder er et særligt fokusområde, og ministeriet har derfor afholdt konferencen Købstæder som levesteder, hvor der blev stillet skarpt på købstæders potentialer. Der var en livlig debat om detailhandel, livet i bymidterne og byidentiteter. Derudover har ministeriet uddelt 30 mio. kr. af byfornyelsesrammen til gennemførelse af konkrete forsøg med, hvordan man igen kan skabe liv i de tomme hovedgader og øde bymidter i bl.a. købstæderne. Herved kan både store og små byer fortsat være attraktive og levedygtige centre for liv og udvikling i lokalområderne. Derudover igangsatte ministeriet et samarbejde med ti kommuner samt Dansk Byplanlaboratorium om et projekt med fokus på, hvordan provinsbyer af forskellige størrelser og under forskellige vilkår kan agere strategisk og mobilisere lokale ressourcer. Dette har til formål at håndtere de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, de står overfor. Byliv i den fynske købstad Kerteminde Historiske byhuse og unge mennesker i Kerteminde. Bæredygtig Ministeriet har grøn i 2014 bypolitik stillet skarpt på købstæders potentialer. Fotograf: Anne Prytz Schaldemose 11

Som opfølgning på regeringsgrundlaget er arbejdet med udarbejdelsen af en bæredygtig bypolitik blevet organiseret ved nedsættelse af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Miljøministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Klima-, Energi og Bygningsministeriet samt Transportministeriet. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har varetaget formandskabet og sekretariatsfunktionen. Ministeriet afholdt den 24. november 2014 den vellykkede konference Byer for og med mennesker. Formålet med konferencen var at involvere borgere og interessenter i udviklingen af en bæredygtig bypolitik. Den bæredygtige bypolitik blev offentliggjort den 26. februar 2015. Tænketanken 2025 BYEN Tænketanken 2025 BYEN fremlagde i marts 2014 en rapport om fællesskabet og det gode liv. Rapporten indeholder tænketankens visioner, og disse danner baggrund for en række anbefalinger under fem hovedoverskrifter. Ministeriet har fulgt op på rapporten med en række projekter, bl.a. ændring af byfornyelsesloven, der muliggør støtte til midlertidige aktiviteter i erhvervs- og havneområder. Derudover er igangsat 12 forsøgsprojekter, der lægger sig tæt op ad tænketankens anbefalinger. Byregioner Danmarks største byer er i høj grad vækstdynamoer for hele landet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne prioriterer samarbejdet mellem by og opland. Det er en nødvendig forudsætning for at skabe vækst og konkurrencedygtighed. Budskabet er i den grad kommet på den politiske dagsorden gennem ministeriets arbejde, bl.a. har der været afholdt en konference og et borgmestermøde. Derudover har ministeriet igangsat en møderække med relevante kommunaldirektører for de 12 største byområder samt Sønderborg. Boligpolitiske resultater Ministeriet har gennemført en række initiativer, herunder indsatser for energiforbedring og renoveringsaktivitet, en mere forenklet og moderniseret privat lejelovgivning, et mere gennemsigtigt andelsboligmarked samt en tryghedsskabende indsats i forbindelse med de særligt udsatte boligområder. Energisparepakken mv. Der er gennemført ændringer af lejeloven, byfornyelsesloven og andre love om en samlet energisparepakke, der skal øge incitamenterne for såvel udlejere som lejere til at gennemføre energibesparelser. Der er fremsat lovforslag om tilsvarende ændringer i erhvervslejeloven, hvilket udspringer af energirenoveringsstrategien fra maj 2014. Ministeriet har desuden udmøntet regeringens finanslovsaftale fra 2013 med Enhedslisten om en grøn pakke, der er en støtteordning for private udlejere til udførelse af energiforbedringsarbejder efter aftale med et flertal af lejerne. Forenkling og modernisering af lejeloven Regeringen har indgået forlig med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 11. juni 2014 om forenkling og modernisering af lejeloven. Lovforslaget udmønter regeringsgrundlaget i forhold til beskyttelse af lejere mod urimeligt høje regninger for istandsættelse ved fraflytning. Forslaget indeholder 11 elementer, der skal forenkle og modernisere lejelovgivningen uden at forrykke balancen mellem udlejer- og lejerinteresser. Lovforslaget er fremsat den 17. december 2014, og skal tredjebehandles i Folketinget den 19. marts 2015. Det skal træde i kraft den1. juli 2015. Færre udsættelser Efter mange års stigninger er antallet af udsættelser nu faldet for tredje år i træk. Regeringen har taget en række initiativer for at nedbringe antallet af udsættelser, herunder afskaffet de såkaldte fattigdomsydelser. Der er afsat flere penge til igangsættelse af en 12

række rådgivningsforsøg i almene boligafdelinger, og tidspunktet for huslejebetaling er fremrykket, så huslejen nu skal betales samme dag, som lejerne får deres indkomst udbetalt. Kommunerne har også fået mulighed for at betale huslejen i særlige tilfælde. Større gennemsigtighed på andelsboligområdet På baggrund af rapporten om andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswap-aftaler er der iværksat en række initiativer for at gøre andelsboligmarkedet mere gennemsigtigt og robust. Der er indført nøgletalsskemaer, der skal udleveres til køber, og der er indført skærpede krav til stiftelse af andelsboligforeninger og obligatorisk CVRnummer for foreningerne. Boligaftale 2014 Der er indgået en boligaftale af 28. november 2014 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det konservative Folkeparti om anvendelse af Landsbyggefondens midler og effektivisering af den almene boligsektor. Med aftalen er der afsat midler til Landsbyggefonden til renovering af almene boligområder, herunder særlige energibesparelser, nedrivning, forandring af infrastruktur i boligområderne og boligsociale midler. Med aftalen er der endvidere afsat i alt 18 milliarder kroner til renovering i den almene sektor. Det vil give beskæftigelse til 18.000 mennesker fordelt over årene frem til 2020. Forbedring af trygheden er et gennemgående tema for udmøntningen af midlerne. Sommerhuse på fremmed grund Der er gennemført en ny lov, som indeholder en række regler til beskyttelse af lejere af grunde, hvorpå lejeren har opført et sommerhus. Loven skal sikre de 9000 sommerhusejere, der lejer deres sommerhusgrund, mod voldsomme huslejestigninger. Ny boligaftale sikrer tryghed og arbejdspladser Bred aftale om nye midler til den almene boligsektor giver tusindvis af arbejdspladser og bedre boligområder. 13

Tryghedsdagsordenen Tryghed er et hovedtema i den samlede indsats i landets udsatte boligområder og indgår som et centralt og gennemgående tema i boligaftalen 2014. Af aftalen fremgår det, at der bl.a. skal sættes målrettet, fokuseret og effektivt ind mod uroskabende adfærd og kriminalitet i de udsatte almene boligområder. Ligeledes skal tryghed tænkes aktivt ind i forbindelse med renovering af de almene boliger. Ministeriet har allerede inden boligaftalen formuleret en tryghedsdagsorden og handleplan for de udsatte boligområder, der er bygget op om tre hovedspor, der effektivt kommer hele vejen rundt om tryghedsindsatsen i de udsatte boligområder. Disse tre hovedspor i tryghedsindsatsen er: 1 2 3 Et fysisk og teknisk hovedspor med fokus på reduktion af indbrud i boliger samt større tryghedsfremmende fysiske tiltag og omdannelser gennem renovering, omdannelse af udearealer, etablering af torve, pladser samt øvrige infrastrukturændringer i de udsatte boligområder. Et socialt og forebyggende hovedspor med fokus på helhedsorienterede og kriminalitetsforebyggende indsatser målrettet en bredere gruppe af udsatte børn, unge og familier i de udsatte boligområder. Typiske eksempler kan være mentorordninger og klubtilbud. Et kriminalitetsreducerende hovedspor målrettet en lille hård kerne af stærkt utryghedsskabende og ofte kriminelle unge. Fokus er her på mere individrettede indsatser og kriminalitetsreducerende indsatser. Dette kan ses i forlængelse af regeringens 2020- plan, Alle skal med fra 2013. Sammenfattende er der tale om en bredt dækkende og helhedsorienteret handleplan, der omfatter de fysiske, de forebyggende samt de kriminalitetsreducerende aspekter af tryghedsbegrebet. Det er kombinationen af fysiske og sociale tiltag, der er afgørende for at skabe mest mulig effekt, når det handler om at skabe en øget og varig tryghed i de udsatte boligområder. Liste over særligt udsatte boligområder (ghettoliste) Den 1. januar 2014 trådte nye kriterier for særligt udsatte boligområder i kraft. I forhold til den tidligere definition af særligt udsatte boligområder fastholdes de tre hidtidige kriterier om andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, tilknytning til arbejdsmarkedet og antal dømte for overtrædelse af straffeloven. Disse blev suppleret med to nye kriterier om uddannelsesniveau og indkomst. Endvidere vil arbejdsmarkedstilknytningen og antal dømte fremover blive opgjort som 2-årige gennemsnit i stedet for 4-årige gennemsnit og vil således være mere aktuel og retvisende. Listen omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder 3 ud af 5 kriterier kommer på listen. I henhold til almenboligloven blev den første officielle liste efter de nye kriterier offentliggjort den 1. februar 2014. Herefter offentliggøres listen den 1. december hvert år. Pr. 1. februar 2014 var der 33 boligområder, som opfylder kriterierne for at være et særligt udsat boligområde. Pr. 1. december 2014 var der 31 boligområder på listen. Der er fem nye områder på listen, mens syv områder er udgået i forhold til den foregående liste. Det første skridt mod et væsentligt lavere antal udsatte boligområder er derfor blevet realiseret. 14

Effektivisering af den almene sektor Som et led i udmøntningen af regeringsgrundlaget er der gennemført et arbejde og udgivet en rapport om den almene sektors effektivisering. Rapporten omhandler mulighederne for at ændre finansieringen af alment nybyggeri, mulighederne for at effektivisere og billiggøre nybyggeriet samt mulighederne for at effektivisere og billiggøre driften af de eksisterende almene boliger. Som led i boligaftalen 2014 er det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal foreslå konkrete og rimelige mål for effektivisering af driften i den almene boligsektor. Det er endvidere aftalt i 2015 at optage forhandlinger om tiltag, der kan sikre lavere huslejer i den almene sektor med afsæt i rapporten Den almene sektors effektivisering. Konkurrence om fremtidens bæredygtige almene bolig Den 11. juni 2014 blev tegnestuen Vandkunsten kåret som vinder af konkurrencen om fremtidens bæredygtige etagebyggeri. Dissing + Weitling Architecture vandt konkurrencen om fremtidens tæt-lave byggeri. Begge byggerier skal opføres i træ og har gode bud på, hvordan den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed forenes i en levedygtig arkitektur. Evaluering af nøgletalssystem for alment og statsligt byggeri Ministeriet har i samarbejde med Bygningsstyrelsen gennemført en evaluering af nøgletalssystem, som skal anvendes i såvel alment som statsligt byggeri med henblik på at synliggøre bygherrernes, entreprenørernes og rådgivernes præstationer. Evalueringen viser overordnet, at nøgletalssystemet ikke fungerer efter hensigten, men primært anvendes, fordi det er et lovkrav. Opfølgning på evalueringen indgår som et initiativ i regeringens byggepolitiske strategi fra november 2014. Lovforslag om ommærkning af større almene boliger til ungdomsboliger Den 24. marts 2014 vedtog Folketinget et lovforslag, som skaber mulighed for at ommærke almene boliger mellem 50-65 m2 til ungdomsboliger til to studerende. Samtidig blev der afsat midler til ommærkningsbidrag, der dækker tilskud til lejenedsættelse i ommærkede boliger i de største uddannelsesbyer. Der er afsat midler til at nedsætte lejen i 300-400 boliger i en 10-årig periode. Blandet boligsammensætning Som led i finanslovsaftalen for 2015 er der aftalt at give de fem største kommuner mulighed for at yde et ekstra grundkøbslån med henblik på, at der kan opføres almene boliger på grunde, som ellers er for dyre til, at det kan lade sig gøre at opføre almene boliger. Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede byggesagkyndige Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige har i 2014 modtaget 168 klagesager og afholdt 11 nævnsmøder. Nævnet har på de 11 møder truffet 132 afgørelser i klagesager. Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige traf i 2014 afgørelse i 23 disciplinærsager. Der blev foretaget administrativ kontrol i 2.208 sager i 2014 og påbegyndt teknisk revision af 289 sager i 2014. Der henvises i øvrigt til nævnets egen årsrapport. Huseftersynsordningen I 2014 blev der udarbejdet godt 62.000 tilstandsrapporter. Der er tale om en stigning på seks pct. i forhold til 2013. Ved udgangen af året var der 519 beskikkede bygningssagkyndige. Administrationen af ordningen var bl.a. præget af forberedelserne til yderligere digitalisering af ordningen i form af digitalisering af indberetningen af sælgeroplysninger om ejendommen. Samtidig blev der på baggrund af beslutningen om hjemtagelse af opgaven vedrørende den løbende administration foretaget forberedende aktiviteter forbundet med hjemtagelsen. 15

Landdistriktspolitiske resultater I 2014 har ministeriets arbejde og indsatser koncentreret sig om at understøtte muligheden for og udvikling af bosætning, erhverv og beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne. Det er sket gennem indsatser med fokus på en forbedring af boligmassen, fokus på fysisk og digital infrastruktur samt understøttelse af og dialog med lokale aktører. Der er gennemført flere lovinitiativer. Tværgående koordination Ministeriet har en tværgående koordinerende rolle, hvor der tænkes landdistriktsvinkler- og udfordringer ind i regeringens generelle vækst- og erhvervspolitik. I 2014 er der offentliggjort en vækstplan for turisme, som indeholder en række initiativer, der skal løfte kvaliteten og serviceniveauet. Der er ikke mindst et fokus på kystturismen, som spiller en afgørende rolle i mange danske landdistrikter og yderområder. Et af vækstplanens mange initiativer består af igangsættelsen af en forsøgsordning til fremme af den fysiske udvikling af kyst- og naturturisme inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen med henblik på at styrke og udvikle turismeproduktet. Som en del af Vækstpakke 2014 blev der desuden blandt andet afsat midler til styrket markedsføring af kyst- og naturturismen, indført fuld fradragsret for virksomheders momsudgifter til hotelovernatninger i Danmark og billigere godstransport på de danske småøer samt (ikke-brofaste) ø-kommuner. Med de regionale vækstpartnerskabsaftaler i 2014 er der sat fokus på Danmark som produktionsland (fra vækstpakken), hvilket har en væsentlig betydning for landdistrikterne. Her fylder produktionsarbejdspladser forholdsvis meget i erhvervsstrukturen. Mere konkret er ministeriet i øvrigt tænkt ind i flere initiativer under vækstpartnerskabsaftalerne, eksempelvis et projekt med fokus på bedre madoplevelser til turisterne i områder uden for de større byer. Lokale Aktions Grupper (LAG) Rammerne for den nye indsats under landdistriktsprogrammet blev etableret og udmøntet gennem ministeriets godkendelse af 26 nye lokale aktionsgrupper i landdistrikter, hvoraf 12 af aktionsgrupperne opnåede ministeriets godkendelse af deres lokale udviklingsstrategier. Under fiskeriprogrammet blev der i 2014 udpeget geografiske områder for den nye indsats i fiskeriområder 16 kommuner og småøerne. Det blev i sensommeren besluttet at hjemtage LAG-administrationen fra NaturErhvervstyrelsen med virkning fra den 1. januar 2015, bortset fra opgaverne vedrørende fysisk kontrol og EU-refusionsansøgning. Målet er at samle administrationen på en fælles adresse for at sikre en effektiv og smidig sagsbehandling, der kan understøtte de politiske målsætninger om at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Det betød, at der i efteråret blev brugt mange ressourcer på at forberede hjemtagningen, som efter planen kunne iværksættes ved årsskiftet. I den forbindelse blev der overflyttet medarbejdere fra NaturErhvervstyrelsen til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters nye LAG-sekretariat. Samarbejde med forskellige aktører Udover den tværgående dialog med de øvrige ministerier har ministeriet en løbende dialog og et samarbejde med flere væsentlige aktører på landdistriktsområdet. I 2014 har ministeriet indgået i et stort anlagt Realdaniaprojekt om kommunernes strategiske udvikling af yderområder, som i øvrigt sker sammen med Naturstyrelsen og KL. Ministeriet har i 2014 endvidere haft et særligt fokus på ældre i landdistrikterne. I den forbindelse har ministeriet i samarbejde med Ældresagen og Landdistrikternes Fællesråd gen- 16

nemført en konference om det gode seniorliv i landdistrikterne. Udadrettede initiativer Ministeriet har deltaget i en række større offentlige begivenheder, herunder eksempelvis Folkemødet på Bornholm og Det Fynske Folkemøde. Disse initiativer er gennemført med henblik på at styrke dialogen med lokale aktører og borgere samt for at sætte landdistrikternes udvikling til debat og på dagsordenen. Herudover har ministeriet afholdt en række målrettede begivenheder i form af den årlige landdistriktskonference, en konference om industrien i landdistrikterne samt en kursusrække med fokus på mulighederne for at styrke småskalaturismen i landdistrikterne. Endelig har ministeriet afholdt et borgmestertræf med fokus på kommunernes arbejde med at adressere befolkningsforskydninger. og BBR er en af de vigtigste datakilder for ejendomsvurderingen. I forbindelse med grunddataprogrammet skal BBR opdeles i en bygnings- og boligdel (BBR) og en adressedel (DAR). Dette arbejdet er påbegyndt. Herudover er der gennemført en række forbedringer. Ejendomsdataprogrammet Der er udarbejdet en ny ambitiøs implementeringsplan for Ejendomsdataprogrammet, som tager højde for de ændrede forudsætninger i grunddataprogrammet. Der er gennemført betydelige samordningsaktiviteter med henblik på at harmonisere begreber og specifikationer for ejendomsdataregistrene (Matriklen, Tingbogen, BBR og en ny Ejerfortegnelsen) samt at sikre, at der kan stilles ensartede krav ved de igangværende og kommende udbud. Folkemødet på Bornholm Ministeriet deltog ved Folkemødet i Allinge mellem den 12. - 15. juni 2014, hvor der var stort fremmøde ved ministeriets arrangementer og debatmøder. Her blev debatteret emner såsom opsplitning mellem rig og fattig i byerne, lokale fødevarer, folkevandringen fra land til by, tryghed hvor vi bor mv. Ejendomsdata Ejendoms- og bygningsregistrering Der er ydet bistand til Skatteministeriet og regeringens ekspertudvalg for så vidt angår datagrundlaget til brug for den offentlige ejendomsvurdering, der skal omlægges i de kommende år. Oplysninger om bygninger og boliger er en central del af datagrundlaget, Den Offentlige InformationsServer OIS Driften af OIS skal som led i grunddataprogrammet flyttes til Datafordeleren. Så langt som det har været muligt er der gennemført et forberedelsesarbejde af både teknisk og forvaltningsmæssig karakter. 17

Danmarks adresser og Adresseprogrammet Der er udarbejdet en ny ambitiøs implementeringsplan for Adresseprogrammet, som tager højde for de ændrede forudsætninger i grunddataprogrammet. Der er udarbejdet en ny bekendtgørelse om vejnavne og adresser med tilhørende vejledning, som bl.a. skal bruges i forbindelse med det omfattende arbejde med at supplere adresserne i fx for kolonihaver, sygehuse, universiteter og erhvervsområder. Adressetjenesterne (AWS) er udbygget og sat i drift, således at det nu kun tager tre minutter fra en kommune har registreret en adresse til, at den kan være tilgængelig for brugernes online systemer. LedningsEjerRegistret LER Der er efter EU-udbud indgået kontrakt med en ny leverandør om varetagelse, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af LERsystemet. Endvidere er supporten på LER s helpdesk hjemtaget. Der er igangsat et arbejde med at undersøge LER s potentiale i forbindelse med en forstærket indsats for at koordinere gravearbejder på tværs af myndigheder og aktører. Det er sket på baggrund af nationale ønsker og EU s nye direktiv på området. Boligejer.dk Boligejer.dk er blevet lanceret som mobilsite til brug for smartphone og tablets i to versioner. En version, der retter sig mod ejendomshandel, og en der retter sig mod beredskabet. Faglige resultater i 2014 BYFORNYELSE Bypolitik Udmøntning af 286 mio. kr. fra byfornyelsespuljen. Udmøntning af 200 mio. kr. fra landsbyfornyelsespuljen. Fokus på købstæderne. NETVÆRK & SAMARBEJDE Afholdt møderække med kommunaldirektører for de 12 største byområder samt Sønderborg. Tværministeriel arbejdsgruppe med fokus på bæredygtig grøn bypolitik. LOVMÆSSIGE INITIATIVER Ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. Opfølgning på rapport fra tænketanken BYEN 2025, herunder arbejdet med planlovsændring. Boligpolitik BOLIGSOCIALE INITIATIVER Færre udsættelser. Siden 2011 er antallet af udsættelser faldet med 28 procent. Tryghedsdagsordenen LOVMÆSSIGE INITIATIVER Aftale vedr. forenkling og modernisering af lejeloven. Aftale om ommærkning af større almene boliger til ungdomsboliger. Skærpede krav til stiftelse af andelsboligforeninger mv. Sommerhus på fremmed grund. Boligaftale om Landsbyggefonden midler og effektivisering af den almene boligsektor. Aftale om blandet boligsammensætning, herunder ændring af planloven. HUSEFTERSYN & NÆVN Udvikling og administration af huseftersynsordning. Behandling af klagesager til disciplinær- og klagenævnet for beskikkede byggesagkyndige. Landdistriktspolitik TVÆRGÅENDE KOORDINATION Vækstpakke 2014 med fokus på blandt andet kystturismen. Regionale vækstpartnerskabsaftaler, bl.a. projekt om bedre madoplevelser til turisterne i områder uden for de større byer. EJENDOMSOPLYSNINGER Ydet betydelig bistand til Skatteministeriet og regeringens ekspertudvalg for så vidt angår datagrundlaget til brug for den offentlige ejendomsvurdering. SYNLIGHED & SAMARBEJDE Folkemødet på Bornholm. Landdistriktskonference. Det Fynske Folkemøde. Studietur til USA med fokus på bæredygtig byudvikling. Besøg fra udenlandske delegationer fra bl.a. Kina, Japan, Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige. 18

Økonomi og HR Økonomi og HR har i 2014 gennemført en række initiativer, der har styrket ministeriets samlede økonomistyring, regnskab, tilskudsadministrationen, IT samt tværgående arbejdsprocesser og kompetenceudvikling. Økonomi Styrket økonomistyring har været et nøgleord for ministeriet i 2014. Ministeriet har udarbejdet et arbejdsprogram for 2015, som har til formål at fastsætte de strategiske og politiske kerneopgaver og dertilhørende mål, der således kan fungere som grundlag for prioritering i ministeriet. Dette er helt afgørende i en tid med faldende driftser og stærk fokus på at skabe mest mulig værdi for pengene i den offentlige sektor. Som led i arbejdet med styrket finansiel styring har ministeriet udarbejdet en puljeudmøntningsplan. Planen skal sikre en præcis styring af den økonomiske udmøntning af ministeriets puljer i løbet af året. Herved søges afvigelser mellem grundbudget og forbrug minimeret. Ministeriet har arbejdet videre med udviklingen af tilskudsforvaltningen, så den er yderligere effektiviseret. Ministeriet har hjemtaget den del af gebyrordningen om huseftersyn, som var udlagt til Teknologisk Institut. Endvidere er administrationen af LAG-området hjemtaget. Ministeriet har i foråret 2014, som led i opgørelse af årets resultat for 2013, analyseret omkostnings- og indtægtsudviklingen for gebyrordningerne. Disse analyser er efterfølgende blevet anvendt til at udarbejde budget for indtægter og omkostninger for gebyrordningerne til brug for udarbejdelse af FFL 2015. Ministeriet har i starten af 2014 fået automatiseret opfølgningen på ministeriets interne driftsbudget. Månedsopfølgningen generes på baggrund af automatiserede udtræk fra ØSLDV i Navision Stat. Rapporten består af tre overskuelige tabeller, som desuden understøttes af et trafiklyssystem, som signalerer i hvilken grad, det månedlige budget overholdes. Rapporten sendes automatisk som mail til kontorcheferne og de budgetansvarlige i kontorerne på et fastsat tidspunkt hver måned. Der er desuden udarbejdet en pjece om God økonomistyring og effektiv administration, som bl.a. fastlægger pejlemærker for udvikling af økonomistyring i ministeriet. HR I 2014 har ministeriet iværksat en Social Kapital indsats, der har haft vægt på kompetenceudvikling af chefgruppen, SAMU og HR i den indledende fase. Indsatsen indgik som bærende dele af ministeriets chefseminar, medarbejderdagen og som ramme for at revitalisere centrale og decentrale udviklingsinitiativer i forlængelse af arbejde med APVog Trivselsundersøgelsen samt ledelsesevalueringen. For at styrke de interne samarbejdsrelationer har HR i den forbindelse etableret tværgående og afdelingsvise chefnetværk, samt et nyt fora bestående af SAMU og chefgruppen, der i 2014 mødtes til den første temadrøftelse. Som led i en handlingsplan for at nedbringe ministeriets sygefravær har HR med inddragelse af chefgruppen og SAMU udarbejdet en sygefraværspolitik med tilhørende samarbejdsaftale med Falck Healthcare. Målet er at sikre de bedst mulige rammer for en hurtig tilbagevenden til arbejdet. HR har endvidere via inddragelse af konsulentgruppen, chefgruppen samt tillidsrepræsentanterne revideret ministeriets lønpolitik og forestået forhandlingsrunden 2014. I forhold til at opfylde ministeriets kompetencebehov har HR afviklet en række interne kurser samt udmøntet kompetenceudviklingsmidler for chefgruppen og medarbejderne i forlængelse af ministeriets kompetencestrategi. Endelig har HR i 2014 haft ansvar for 35 rekrutteringer samt understøttet ministeriets hjemtagelse af opgaverne vedrørende LAG og huseftersynsordningen. 19