Evaluering NOVEMBER 2012
Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resumé.... 5 Baggrund.... 5 Aktiviteter.... 6 Om evalueringen... 6 Er projektet gennemført som planlagt?.... 7 Hvilke resultater er der skabt i projektet?.... 7 Hvilken effekt har projektet haft?.... 8 Hvilken læring kan uddrages?... 8 Konklusion... 9 2 Introduktion... 10 Baggrund... 10 Formål.... 10 Projektets aktiviteter.... 11 Faktuelle oplysninger.... 11 3 Evalueringens gennemførelse.... 12 Fokus for evalueringen.... 12 Metoder.... 12 Desk studiet.... 12 Interview.... 12 Rapport.... 12 Begrænsninger ved evalueringen.... 13 4 Er projektet gennemført som planlagt?.... 14 Er projektet gennemført i overensstemmelse med ansøgningen?.... 14 Er ansøgningen fulgt?.... 14 Hvordan var projektets organisering?.... 15 Var samarbejdet med TrygFonden i løbet af projektet tilfredsstillende?.... 15 5 Hvilke resultater er der skabt i projektet?.... 16 Blev projektets formål opfyldt?.... 16 Blev projektet en succes?... 16 Opstod der uventede sideeffekter?.... 17 I hvilket omfang er projektets resultater og erfaringer formidlet?.... 17 6 Hvilken effekt har projektet haft?.... 19 På hvilke måder har projektet skabt effekt?.... 19 Er der en national strategi på området?.... 19 Er der Internationale guidelines?... 20 Er resultaterne publiceret og formidlet?.... 20 Har der været forhindringer i forhold til formidlingen?.... 20 Pas på blodet 3
Indhold 7 Hvilken læring kan uddrages fra projektet?... 21 Hvad var den vigtigste læring ved gennemførelse af projektet?.... 21 Har projektet efterladt langvarige spor?... 22 Kræves der støtte for at fortsætte projektet?.... 22 Er der udviklet procedurer for fortsat monitorering af projektet (dets resultater)?... 23 Bilag 1 Interview guide... 24 Bilag 2 Referat af interview.... 26 Bilag 3 Publikationer og præsentationer.... 33 4P
Kapitel 1 Resumé Resumé Donationsmodtager: Jakob Trier Møller, Klinikchef, overlæge, dr.med., Anæstesi- og operationsklinikken, HOC (HovedOrto Centret), Rigshospitalet. Projekt: Pas på blodet (jr.nr. 7036-07). Delvist forskningsprojekt. Formål: at reducere blodforbruget i Danmark ved at introducere en ny transfusionsstrategi. Målet var at reducere forbruget af blod med 20 %, hvilket svarede til den overtransfusion som Dansk Transfusions Data Base rapporterede. Tildelt beløb: 3.652.111 kr. Projektperiode: 2007-2010 Fokusområde: sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Baggrund Danmark har verdens højeste blodforbrug pr. indbygger. Blodtransfusion gives til patienter, der bløder som følge af fx tilskadekomst eller kirurgi eller til patienter, der ikke selv kan danne blod som følge af sygdom eller behandling med fx kemoterapi. Blodet til transfusionerne kommer fra raske frivillige bloddonorer. I Danmark har man givet blod ud fra en række traditioner og gode viljer. Denne praksis har ikke en dokumenteret positiv effekt hverken på patienternes overlevelse eller i det samlede sundhedssystem. Desuden må det forventes, at antallet af bloddonorer bliver mindre i fremtiden som følge af den demografiske udvikling, hvor der var små årgange i 80 erne. Derfor ønskede Rigshospitalet med dette projekt at være national rollemodel ved at gå i front med en ny transfusionsstrategi, så Danmark får reduceret blodforbruget og kommer på internationalt niveau. Pas på blodet 5
Kapitel 1 Resumé Aktiviteter Ifølge ansøgningen skulle projektet bestå af fire dele: 1 Oplysning, der falder i to dele: (a) Tilføjelse til de eksisterende førstehjælpskampagner/- undervisning overfor børn og unge i basal håndtering af de tidlige faser af blødning og (b) en video med bloddonorkorpset som målgruppe med arbejdstitlen: De glade givere og de glade modtagere. 2 Uddannelse, der falder i fire dele: (a) udformning af et obligatorisk uddannelsestilbud til alle læger på Rigshospitalet, der ender med et blodkørekort (b) Viden om blod et e- learning baseret uddannelsesmateriale til kirurgiske sygeplejersker (c) Transfusions- symposier for læger, sygeplejersker, donorer, blodbank mv. (d) afholdelse af tværfaglig international konference om optimal anvendelse af blodkomponenter og behandling af blødning. Det er hensigten at de tre første dele skal afprøves på Rigshospitalet, før de eventuelt rulles ud i resten af landet. 3 Behandling, består i ansættelse af senior speciallæge med stærke kompetencer, der udover opbygning af uddannelsestilbud også skal udforme blodkontrakter med alle klinikker/ afdelinger på Rigshospitalet og lægge op til en audit/kvalitetssikring af Rigshospitalets transfusionspraksis. 4 Forskning, et Ph.d. projekt, der skal være med til at skabe evidens for praksis. Formålet er, ved hjælp af en række avancerede målinger af bl.a. iltforsyningen til vævene at forsøge at fastlægge kriterier for optimal behandling med blodtransfusion hvornår det er bedst at give blodtransfusion, og hvor meget der skal gives. Om evalueringen Evalueringen er gennemført af selvstændig konsulent Lis Puggaard. For at øge evalueringens (konklusionens) troværdighed er der benyttet desk studie (ansøgning, resume af ansøgning, samarbejdsaftale, projektbeskrivelse, budget, korrespondance, materiale udleveret af ansøger samt diverse internetbaserede oplysninger) suppleret med fokusgruppeinterview med donationsmodtager Klinikchef, overlæge, dr.med. Jakob Trier Møller, Professor, dr.med. Lars Rasmussen og overlæge, dr.med. Pâr Johansson, alle fra Rigshospitalet. Derudover deltog evalueringschef Dorte McGugan Pedersen fra TrygFonden som observatør. Evalueringens fire fokusspørgsmål er: Er projektet gennemført som planlagt? Hvilke resultater er der skabt i projektet? Hvilken effekt har projektet haft? Hvilken læring kan uddrages? 6P
Kapitel 1 Resumé Er projektet gennemført som planlagt? Tidsplanen er skredet en lille smule, da det tog længere tid end forventet at inddrage forsøgspersoner til forskningsprojektet, og det viste sig, at sygeplejerskerne havde et lige så stort behov for uddannelse som lægerne. Projektet blev justeret, og de blev inddraget i uddannelsen. I 2010 ansatte Blodbanken derudover en sygeplejefaglige blod manager til at varetage denne ekstra indsats. Der blev gennemført et stort antal uddannelsesforløb (blodkørekort) på samtlige klinikker på Rigshospitalet med ca. 1000 deltagere. Uddannelsesforløbet og uddannelsesmaterialet er løbende blevet evalueret og justeret. Der har gennem hele projektforløbet var jævnlig uformel kontakt med TrygFonden, hvilket betød, at der ikke blev oprettet en styregruppe. Internt har donationsmodtager sammen med projektets nøglepersoner stået for gennemførelse af projektet i samarbejde med en Blod manager, hvis opgave det bl.a. var at identificere de underliggende årsager til transfusionspraksis og efterfølgende forsøge at ændre denne praksis gennem videndeling og uddannelse/ kurser på de forskellige afdelinger. Det vurderes, at der har været stort engagement fra de ansvarlige i Blodbanken og HOC samt fra Blod managerne for gensidigt at informere hinanden om projektets fremdrift både i form af afholdte møder og daglig videndeling. Hvilke resultater er der skabt i projektet? De opstillede mål i ansøgningen er nået, og projektet har givet større afkast end forventet, især hvad angår synlighed, tværfagligt samarbejde mm. Projektets fokusområde var at omsætte teori (forskning) til praksis i den kliniske hverdag i form af en ændret transfusionsstrategi. Implementeringen af den nye strategi gik på tværs af faggrupper, hvilket gør det yderligere vanskeligt. Målgruppen for den nye strategi var læger og sygeplejersker på de otte involverede afdelinger på Rigshospitalet. Derfor blev der fra projektets start med stor succes inddraget pædagogiske aspekter. I forbindelse med projektet er der udviklet en ny transfusionsdatabase, som kan bruges til at komme i dialog med de forskellige aftagere af blod, idet den enkelte kliniks forbrug af blod registreres og synliggøres. Forbruget af blod er reduceret med omkring 30 % efter implementering af den nye transfusionsstrategi. Målet var 20 %. Den primære målgruppe for formidlingen af den nye strategi har været læger og sygeplejersker på de involverede afdelinger. Sekundært har der dels været gennemført en kampagne med henblik på at skaffe nye mandlige donorer, hvilket medførte, at 3000 nye donorer meldte sig. I sidst nævnte indgik også førstehjælpskampagner/-undervisning i basalhåndtering af de tidlige faser af blødning. Dels har der været afholdt internationale konferencer i 2009, 2010 og 2011 med fokus på kritisk blødning. I 2011 var der 400 deltagere fra 27 lande. Derudover er der gennemført et Ph.d. projekt, som har understøttet den nødvendige indsamling af viden for, at blodmanagerens interventioner kunne implementeres på et evidensbaseret grundlag og har fået området op på internationalt niveau. Pas på blodet 7
Kapitel 1 Resumé Hvilken effekt har projektet haft? Projektet har været en stor succes og har generelt styrket hele området, som ellers har været betragtet som blødt og uden prestige. Donationen har givet mulighed for at gøre noget, der ellers ikke var muligt nemlig at skabe bedre evidens og viden på baggrund af forskning, og dernæst videndeling via implementering af nye procedurer. Det har medført, at der i dag er indført indekseret blodforbrug. En del af succesen skyldes, at der har været involveret to afdelinger (blodbanken og Anæstesi- og operationsklinikken HOC,) som har formået at følge en fælles strategi. Donationsmodtager vurderer, at det gode samarbejde mellem Anæstesi- og operationsklinikken HOC og blodbanken formodentlig ikke ville være startet uden dette projekt. Der findes pt. ingen nationale eller internationale strategier på området. Danmark har et Transfusionsmedicinsk råd, som rådgiver Sundhedsstyrelsen om forbrug af blod etc. Resultaterne fra dette projekt diskuteres i rådet, hvor projektnøglepersonerne er repræsenteret, ligesom de er aktive i international sammenhæng vedrørende udvikling af retningslinjer og anbefalinger for blodforbrug. Den eksterne formidling af projektet er foregået i mange forskellige regier; diverse tidsskrifter, populærvidenskabelig formidling i TV og radio, på internet etc. Projektet er publiceret og præsenteret både nationalt og internationalt. Det forventes, at der fortsat er basis for formidling af projektet mange år frem. I starten af projektet følte Bloddonorforeningen, at projektet var en konkurrent til foreningens virke, da et mindre forbrug af blod kunne føre til et fald i antallet af donorer. Det er dog ikke tilfældet, problemet er, at der ikke er tilstrækkelig med donorer i forhold til den mængde blod, der er behov for. Det var nødvendigt at informere grundigt om projektet, hvilket betyder, at foreningen i dag er positive overfor projektet. Det anses som meget værdifuldt at vise overalt, hvor det er muligt, at det er TrygFonden, der har støttet projektet. Hvilken læring kan uddrages? Der var rigtig meget vigtig læring i projektet. Donationsmodtagerne vurderer, at der skulle have været flere afdelinger involveret fra start, som et multicenter projekt. Det kunne have løst fx problemet med hurtigt at få nok patienter med i projektets forskningsdel. I forbindelse med forskningsdelen arbejdede to afdelinger (blodbank og anæstesi) sammen, hvilket har betydet, at de efterfølgende har fundet sammen i mange andre projekter. Derudover har positioneringen for området været strategisk synlig i regionen på en positiv måde, og man er kommet i dialog på forskellige niveauer. 8P
Kapitel 1 Resumé Ved udvikling af strategien har det været muligt at inddrage ledelsesværktøjer og erhvervspsykologisk ekspertise, hvilket uden tvivl har været med til at gøre strategien bæredygtig. Strategien, som bl.a. består i indførsel af en blodmanager, har været en ubetinget succes. Der er skabt ejerskab for projektet, som er blevet en fast del af praksis i klinikkerne, og det videreføres nu som en permanent funktion på Rigshospitalet. Næste skridt bliver at udfolde projektet på flere af Region Hovedstadens hospitaler. I øjeblikket kommer der flere henvendelser fra kolleger i andre regioner, hvor man også er begyndt at interessere sig for blod management. Det viser, at området er i bevægelse, og det er et stort skridt fremad blandt kolleger, som ellers har været meget skeptiske. 1 Økonomisk er det muligt at videreføre projektet ved at de enkelte afdelinger betaler lidt mere for den blod, de forbruger. Og via Transfusionsdatabasen vil det være muligt at vurdere forbruget af blodtransfusioner på den enkelte klinik, hvilket igen kan være med til kontinuerligt at forbedre kvaliteten af transfusionsstrategien. Konklusion Evaluator vurderer, at projektet Pas på blodet har været en succes. Lægerne er blevet bevidste om at spare på blodet. Alle beskrevne mål er blevet opfyldt: der er afholdt uddannelse for læger og sygeplejersker i Blod kørekortet, som har medført, at den kliniske praksis er blevet ændret; der er udført forskning, som har bidraget til evidens på området; der er udviklet en transfusionsdatabase; der er afholdt internationale konferencer og nationale møder; der er gennemført en donor rekrutteringskampagne, som efterfølgende øgede antallet af donorer betragteligt. Projektet har ført til nye samarbejder på tværs af områder og afdelinger. Projektet er beskrevet og omtalt i nationale og internationale tidsskrifter, nationale medier; og der er stor opmærksomhed på resultaterne i forbindelse med udvikling af nationale og internationale retningslinjer for forbrug af blod. Region Hovedstaden støtter, at transfusionsstrategien skal udbredes på alle hospitaler i regionen over en periode på 3-4 år endelig har flere hospitaler udenfor regionen vist interesse for projektet og ønsker at indføre en transfusionsstrategi. Donationsmodtagerne har udtrykt, at de meget gerne ser resultaterne benyttet på alle landets hospitaler og har i den forbindelse udviklet E-læringsprogrammet Tryg Blod kørekort, som blev lanceret i 2011-12 og understøtter læring om korrekt transfusionspraksis. Der har kun været ganske få negative ting som fx at rekruttering af patienter til Ph.d. projektet tog længere tid end forventet. Evalueringen bygger især på interview af donationsmodtagerne, som må forventes at have en positiv indstilling til projektet. Evalueringens validitet øges derfor betydeligt, fordi mange af interview udsagnene er underbygget med forskellig desk study materiale. Noget af dette materiale er udarbejdet af interviewdeltagerne, en del heraf har været underlagt neutrale referee processer (artikler i internationale og nationale fagtidsskrifter samt oplæg på videnskabelige kongresser) og kan derfor anses for at være meget pålidelige kilder. Uden TrygFondens donation ville det ikke have været muligt at gennemføre projektet, og det blev udtrykt, at samarbejdet og sparringen med TrygFonden har vært meget positivt. 1 Ugeskrift for Læger 2012;174(7):394 Pas på blodet 9
Kapitel 2 Introduktion Introduktion Baggrund Danmark har verdens højeste blodforbrug pr. indbygger. Blodtransfusion gives til patienter, der bløder som følge af fx tilskadekomst eller kirurgi eller til patienter, der ikke selv kan danne blod som følge af sygdom eller behandling med fx kemoterapi. Blodet til transfusionerne kommer fra raske frivillige bloddonorer. I forhold til lande som fx Norge, Finland, Holland og Frankrig gives dobbelt så meget blod pr. 1.000 indbyggere. I Danmark har man givet blod ud fra en række traditioner og gode viljer. Denne praksis har ikke en dokumenteret positiv effekt hverken på patienternes overlevelse eller i det samlede sundhedssystem. I dag ved man, at det rummer en række risici og bivirkninger at give blod, og i de sidste ca. 10 år har talrige videnskabelige undersøgelser vist, at blodtransfusion skal reduceres til et minimum pga. en række bivirkninger, herunder påvirkning af immunsystemet 2. Desuden må det forventes, at antallet af bloddonorer bliver mindre i fremtiden som følge af den demografiske udvikling, hvor der var små årgange i 80 erne. Derudover er der flere og flere, der rejser eks. til Asien, hvilket medfører 6 måneders karantæne som bloddonor. Derfor har Rigshospitalet ønsket at være national rollemodel ved at gå i front med en ny transfusionsstrategi, så Danmark får reduceret blodforbruget og kommer på internationalt niveau. Formål At optimere strategien for blodtransfusion ved at udvikle en national rollemodel. Pas på blodet er et både tværfagligt og tværdisciplinært projekt, hvor fokus for implementering af strategien er at informere, engagere og involvere ledere og medarbejdere overalt i systemet så der via praksis og dialog introduceres og tilpasses en ny transfusionsstrategi til de mange og meget forskellige behov i de meget højt specialiserede klinikker. Projektet omhandler udvikling af transfusionsstrategi, uddannelse af læger og sygeplejersker, afholdelse af international konference, forskning (et ph.d. studie) og en oplysningskampagne rettet mod mandlige donorer. 2 Blood Groups and Red Cell Antigens. Laura Dean. National Center for Biotechnology Information (NCBI), National Library of Medicine, National Institutes of Health, Bethesda, MD 20.892-6510; 2005. 10P
Kapitel 2 Introduktion Projektets aktiviteter Ifølge ansøgningen skulle projektet omfatte fire dele: 1 Oplysning, der falder i to dele: (a) Tilføjelse til de eksisterende førstehjælpskampagner/- undervisning overfor børn og unge i basalhåndtering af de tidlige faser af blødning og (b) en video med bloddonorkorpset som målgruppe med arbejdstitlen: De glade givere og de glade modtagere. 2 Uddannelse, der falder i fire dele: (a) udformning af et obligatorisk uddannelsestilbud til alle læger på Rigshospitalet, der ender med et blodkørekort (b) Viden om blod et e-learning baseret uddannelsesmateriale til kirurgiske sygeplejerske (c) Transfusions- symposier hvor både læger, sygeplejersker, donorer, blodbank mv. Deltager (d) afholdelse af tværfaglig international konference om optimal anvendelse af blodkomponenter og behandling af blødning. Det er tanken at de tre første dele skal afprøves på Rigshospitalet, før de eventuelt rulles ud i resten af landet. 3 Behandling, består i ansættelse af senior speciallæge med stærke kompetencer, der udover opbygning af uddannelsestilbud også skal udforme blodkontrakter med alle klinikker/ afdelinger på Rigshospitalet og lægge op til en audit/kvalitetssikring af Rigshospitalets transfusionspraksis. 4 Forskning, et Ph.d. projekt, der skal være med til at skabe evidens for praksis. Formålet er, ved hjælp af en række avancerede målinger af bl.a. iltforsyningen til vævene forsøger, at fastlægge kriterier for optimal behandling med blodtransfusion hvornår det er bedst at give blodtransfusion, og hvor meget der skal gives. Den primære målgruppe er personale (læger og sygeplejersker) på 8 klinikker på Rigshospitalet, som omfatter i alt ca. 1000 personer. Den sekundær målgruppe er dels donorer, i 2010 var der knap 230.000 i Danmark 3, og dels patienter der har behov for at modtage blod. Faktuelle oplysninger Projektet Pas på blodet (journalnummer 7036-07) er foregået i perioden 2007-2010. Tryg- Fonden har donoret i alt 3.652.111 kr. Projektet er gennemført på Rigshospitalet beliggende i Region Hovedstaden. Donationsmodtager er Jakob Trier Møller, Klinikchef, overlæge, dr. med., Anæstesi- og operationsklinikken, HOC (HovedOrtoCentret). Øvrige nøglemedarbejdere på projektet er Lars Rasmussen, Professor, overlæge, dr.med., Anæstesi- og operationsklinikken, HOC, Morten Bagge Hansen, Klinikchef, overlæge, dr.med., Region Hovedstadens blodbank og Pâr Johansson, Overlæge, dr.med., Region Hovedstadens blodbank. 3 Bloddonorerne Danmark, Årsberetning april 2010 marts 2011 Pas på blodet 11
Kapitel 3 Evalueringens gennemførelse Evalueringens gennemførelse Fokus for evalueringen Evalueringen er foregået i interaktion mellem TrygFonden og evaluator, selvstændig konsulent Lis Puggaard. Evalueringen skal forsøge at besvare følgende fire spørgsmål: Er projektet gennemført som planlagt? Hvilke resultater er der skabt i projektet? Hvilken effekt/impact har projektet haft? Hvilken læring kan uddrages fra projektet? Metoder For at øge evalueringens (konklusionens) troværdighed er der benyttet både desk studie og interview, der foregik som fokusgruppeinterview. Desk studiet Som en start på evalueringen blev al tilgængeligt materiale fundet og gennemgået. Det omfattede bl.a. ansøgning, resume af ansøgning, samarbejdsaftale, projektbeskrivelse, budget, samarbejdsaftale, korrespondance, materiale udleveret af ansøger samt diverse internetbaserede oplysninger. Interview Interviewet foregik som et fokusgruppeinterview i juni 2012. Deltagerne var donationsmodtager Jakob Trier Møller, Lars Rasmussen og Pâr Johansson, alle fra Rigshospitalet. Derudover deltog Dorte McGugan Pedersen fra TrygFonden som observatør. Interviewet blev gennemført som et semistruktureret interview. Der var udarbejdet en Interviewguide, som deltagerne modtog ca. en uge før, at interviewet blev gennemført (Bilag 1). Efter interviewet skrev evaluator et referat, som alle deltagere læste og havde mulighed for at kommentere/rette evt. fejl eller mangler (Bilag 2). Rapport På baggrund af desk studie og interview er der udarbejdet en rapport, som alle interviewdeltagere har haft mulighed for at læse og kommentere. 12P
Kapitel 3 Evalueringens gennemførelse Begrænsninger ved evalueringen Positiv bias: Der er formentlig en positiv bias i forbindelse med interviewet, da deltagerne formodentlig ønsker at give et godt indtryk af projektet. Det er vanskeligt at afgøre målgruppens præcise antal (læs hvor mange der har behov for blod i en given periode). Lægernes og sygeplejerskernes evaluering af deres uddannelsesforløb (blodkørekort) er ikke gennemført eksternt, hvilket kan have forårsaget bias. Sundhed er langsigtet: De langsigtede virkninger af projektet kan ikke evalueres eks. overføres den nye praksis til nyansatte læger og sygeplejersker, vedbliver forbruget af blod med at være reduceret, er der en økonomisk gevinst. Hvis disse spørgsmål skal besvares, skal projektet følges/genevalueres om 5-10 år. Årsagssammenhæng: Det er vanskeligt at afgøre, i hvilken grad et projekts resultater påvirker den nationale og/eller internationale politik på det givne område. Hvis politikken ændres, kan det skyldes mange forskellige faktorer. Det kan ikke vurderes i hvilken grad, at proceduren for blodtransfusion ville have ændret sig uden donation fra TrygFonden. Formodentlig ville der være sket en ændring i praksis under alle omstændigheder. Den evt. ændring ville formodentlig ikke være sket i samme omfang eller med samme hastighed, hvis ikke sygeplejerskerne havde gennemgået uddannelse (blodkørekort) tidligt i projektet. Den forskningsmæssige del af strategien kunne opnås via internationale erfaringer, men udvikling af kurser/uddannelse og implementering skal bygge på danske erfaringer, hvilket ikke har været muligt uden dette projekt. Pas på blodet 13
Kapitel 4 Er projektet gennemført som planlagt? Er projektet gennemført som planlagt? Er projektet gennemført i overensstemmelse med ansøgningen? Projektets tidsplan blev ikke fuldstændigt overholdt. Det tog længere tid end forventet at finde samarbejdspartnere, der havde mulighed for at investere tid i projektet, og det tog længere tid at finde patienter. I første omgang var uddannelsen tiltænkt lægerne på de deltagende klinikker, som skulle bestå blodkørekortet. Det var derfor en stor overraskelse, at sygeplejerskerne havde lige så stort behov for at blive uddannet indenfor blodreduktionsområdet og der skulle pludselig uddannes rigtig mange sygeplejersker, hvilket var meget tidsskrævende og slet ikke planlagt. Derfor besluttede blodbanken at ansætte en sygeplejerskefaglig blodmanager på fuld tid midt i projektets første år, hvilket har kostet Blodbanken cirka 450.000 DKK per år siden. Sygeplejerskerne skal involveres På papiret har lægerne ansvar for at ordinere en behandling fx en blodtransfusion, men det viser sig ofte at være en skueværdi. Og det er faktisk ikke så underligt. For på fx ITA udgør sygeplejerskerne kittet og kernen, fordi de er i flertal og i størstedelen af tiden er rundt om patienten. Det giver stor erfaring med hvilke behandlinger, lægen plejer at ordinere. Derfor afventer de ikke altid, at lægen dukker op. De handler til patientens bedste fx ved at lægge op til at give blod ud fra at blod er godt det plejer vi at give, det virker. I praksis kommer de til at sætte en standard for, at sådan gør vi her indtil lægerne bliver enige om noget andet og melder det ud. B blod Manager Astrid Nørgaard i IndenRigs 12/09 Er ansøgningen fulgt? De opstillede mål i ansøgningen er fulgt, og i forhold til opnåede mål har projektet givet større afkast end forventet, dels er blodforbruget reduceret, men også i forhold til synlighed af området, tværfaglige samarbejder, samarbejder på tværs af afdelinger, flere donorer etc. er der opnået positive ændringer. 14P
Kapitel 4 Er projektet gennemført som planlagt? Hvordan var projektets organisering? Der var oprindeligt lagt op til, at TrygFonden skulle deltage i en styregruppe i forbindelse med projektet, den kom dog aldrig til at fungere der var ikke behov for en styregruppe, da der gennem hele projektforløbet var jævnlig uformel kontakt med TrygFonden. Internt har donationsmodtager sammen med projektets nøglepersoner stået for gennemførelse af projektet i samarbejde med en Blod manager, hvis opgave bl.a. var at identificere de underliggende årsager til transfusionspraksis og efterfølgende forsøge at ændre denne praksis gennem videndeling og uddannelse/kurser på de forskellige afdelinger. I 2010 ansatte Blodbanken derudover en sygeplejefaglige blod manager. Det vurderes, at der har været stort engagement fra de ansvarlige i Blodbanken og HOC samt fra Blod managerne for gensidigt at informere hinanden om projektets fremdrift både i form af afholdte møder og daglig videndeling. Var samarbejdet med TrygFonden i løbet af projektet tilfredsstillende? Det har kun været en god oplevelse at samarbejde med TrygFonden. Det opleves meget positivt, at der er nogen, der interesser sig for ens forskningsområde, giver gode råd og stiller relevante spørgsmål til projektets gennemførelse, implementering, formidling etc. al kommunikation har været venskabelig og givtig. Det er evaluators vurdering, at projektet er gennemført i overensstemmelse med ansøgningen om end tidsplanen er en anelse overskredet. Projektets interne organisering ser ud til at have fungeret tilfredsstillende, hvilket formentlig bygger på god vilje fra alle involverede partere. Evaluator vil dog foreslå, at der fremover etableres en Styregruppe med deltagelse af TrygFonden i store projekter, dels for at følge projektets fremdrift og dels for at opnå læring om organisering af store tværvidenskabelig projekter, hvor formålet er at implementere forskning i praksis. Pas på blodet 15
Kapitel 5 Hvilke resultater er der skabt i projektet? Hvilke resultater er der skabt i projektet? Blev projektets formål opfyldt? Projekts overordnede mål var dels at forbedre patientbehandlingen og dels at reducere forbruget af blod med 20 %, hvilket svarede til den overtransfusion som Dansk Transfusions Data Base rapporterede. Interviewdeltagerne var enige om, at projektets formål blev opfyldt, idet der nu bruges 30 % mindre blod end før projektet. Det kan konstateres på baggrund af den opbyggede database, hvor forbruget af blod bliver registreret og indekseret, og det kan konstateres, at der økonomiseres meget mere med blodet, hvilket viser, at målet med at ændre den kliniske adfærd er opfyldt. Rigshospitalet bruger nu 35 procent mindre blod på intensivafdelingerne og 30 procent mindre på hele hospitalet. Samtidig har intensivafdelingerne kunnet konstatere lavere dødelighed for patienter. TV2 Nyhederne, Onsdag d. 5. okt. 2011 Alle uddannelses-/undervisningsforløb er blevet løbende monitoreret og evalueret via spørgeskemaer med henblik på yderligere at udvikle både selve forløbet og uddannelsesmaterialet, som er blevet løbende justeret. Der har været tilknyttet en pædagogisk konsulent til projektet, hvilket har haft stor værdi for hele måden og tilgangen til videndeling og formidling i projektet. Blev projektet en succes? Umiddelbart skulle man tro, at det er simpelt at omsætte teori til praksis, men det har gang på gang vist sig at være endda temmelig svært. I dette projekt er en af årsagerne bl.a., at læger og sygeplejersker ofte agerer forskelligt og uafhængigt af hinanden, når ny viden skal implementeres og omsættes til praksis. Derfor kræver en tværfaglig implementering, hvor fokus er på ændret adfærd i form af observation og behandling, at man iagttager indbyrdes afhængige forskelle mellem faggrupper og i klinikkernes kultur og organisering 4. Projektet blev generelt godt modtaget overalt, formodentlig fordi det pædagogiske aspekt var tænkt ind fra start. Der er brugt mange ressourcer på at oplyse om deltagelse og implementering, og der blev gjort meget ud af at informere de forskellige klinikker om, hvorfor det er en nødvendighed at reducere forbruget af blod. Anvisningerne blev hurtigt taget i brug, og det har været muligt at afkorte implementeringsdelen betragteligt. 4 IndenRigs 12/09 16P
Kapitel 5 Hvilke resultater er der skabt i projektet? Interviewdeltagerne oplyste, at der er gennemført et stort antal uddannelsesforløb. Antallet af individuelle undervisningsforløb kan ikke umiddelbart opgøres, men samtlige klinikker på Rigshospitalet hat fået tilpasset blodmanagement efter aftale med de enkelte klinikledelser og efter estimeret behov. Det blev understreget i interviewet, at det er helt afgørende, at der i forbindelse med projektet blev opbygget en ny transfusionsdatabase over forbruget af blod på de forskellige afdelinger, hvilket er brugt som motivation til at komme i dialog med deltagerne, og det har gjort det muligt at dokumentere den enkelte kliniks niveau/data. Opstod der uventede sideeffekter? Projektet har medført betydelig større fokus på området, hvilket gør det meget lettere at tiltrække unge læger til området. Blodbanken er blevet positioneret, og der er skabt nye forskningssamarbejder på tværs af afdelinger/klinikker. Helt generelt er der opstået mange andre aktiviteter udover, hvad donationen blev givet til. Generelt er systemet (hverdagen på hospitalet) presset. Fra sygehusledelsens side er der meget fokus på effektivitet i forhold til patienter og behandling, hvilket gør det sværere at få lov til at få tilstrækkelig tid til projekter/forskning. Forskning/udvikling/uddannelse er lidt mindre vigtig end eks. kirurgere, der bliver forsinket. Effektivitet er prioriteret i højere grad end forskning. I hvilket omfang er projektets resultater og erfaringer formidlet? Målgruppen for formidlingen var dels personale (læger og sygeplejersker) og dels en kampagne med fokus på mandlige donorer, som resulterede i 3000 nye unge donorer. I sidst nævnte indgik også førstehjælpskampagner/-undervisning i basalhåndtering af de tidlige faser af blødning. Et andet element i det Trygfonds finansierede projekt Pas på blodet handlede om en stor bloddonorrekrutteringskampagne målrettet yngre mænd, og kaldet Klub Blod. Donortapningen på Rigshospitalet blev bogstaveligt talt pakket ind i Klub Blodpapir og en hverveside på Internettet, aktiviteter på Facebook, og en fængende musikvideo gav tilsammen et boost i rekrutteringen af yngre mænd. I 2009 rekrutterede Rigshospitalet og Region Hovedstaden dobbelt så mange mænd som året før. Årsberetning Klinisk Immunologisk Afdeling Region Hovedstaden 2009 Derudover har der været afholdt internationale konferencer med fokus på kritisk blødning i 2009, 2010 og 2011, hvor der var 400 deltagere fra 27 lande. Næste gang vil konferencen blive afholdt i 2013. Der er desuden etableret netværk med de førende forskere i verden. Pas på blodet 17
Kapitel 5 Hvilke resultater er der skabt i projektet? Endelig er der gennemført et Ph.d. studie som en del af projektet. Formålet med dette studie var at sammenligne to transfusionsgrænser for røde blodlegemer under og efter kirurgi, idet den optimale transfusionsgrænse i blodprocent (hæmoglobinkoncentration) for indgift (transfusion) af røde blodlegemer ikke er endelig fastlagt. Forskningsindsatsen har understøttet den nødvendige indsamling af viden for at blodmanagerens interventioner kunne implementeres på evidensbaseret grundlag. Evaluator vurderer, at projektet har skabt fremragende resultater og har opfyldt ansøgningens beskrevne formål. Det overordnede formål om at reducere blodforbruget er opnået, og der er gennemført oplysning, uddannelse, behandling og forskning som beskrevet i ansøgningen. Projektet har haft stor succes med at inddrage forskellige faggrupper og den tværfaglige implementering har formået at arbejde med de forskellige kulturelle fagmiljøer. 18P
Kapitel 6 Hvilken effekt har projektet haft? Hvilken effekt har projektet haft? På hvilke måder har projektet skabt effekt? Det har generelt styrket hele området, som ellers har været betragtet som blødt og uden prestige. Donationen har givet mulighed for at gøre noget, der ellers ikke var muligt nemlig at skabe bedre evidens og viden på baggrund af forskning, og dernæst videndeling via implementering af nye procedurer, hvilket har ført til, at der i dag er indført indekseret blodforbrug. En del af succesen skyldes, at der har været involveret to afdelinger (blodbanken og HOC), som har formået at følge en fælles strategi. Interviewdeltagerne var enige om, at projektet har haft store effekter meget større end forventet. Projektet har formået at dække to afdelingers strategier (blodbanken og transfusionsområdet), hvilket har ført til bedre evidens, viden og information. På denne måde har klinisk praksis ændret sig det ville ikke være sket uden dette projekt og den forskning, der blev udført i forbindelse hermed. interviewdeltagerne Er der en national strategi på området? Der er pt. ikke en national blodtransfusionsstrategi i Danmark. Sundhedsstyrelsen (SST) har nedsat et Transfusionsmedicinsk råd, som rådgiver styrelsen i spørgsmål vedrørende brug af blod og blodprodukter, retningslinjer/anbefalinger for donorscreening og vejledning om donortapning mv. 5 Disse anbefalinger blev sidst revideret i 2007. Grænserne var tidligere tilfældige, hvilket ikke gav det bedste resultat for patienterne. Og der er stadig behov for en bedre manual i forhold til, hvornår en behandling bør være aggressiv 6. SST følger forskningen på området herunder de samarbejder og strategier, der er udviklet på Rigshospitalet. Pär Johansson er meget aktiv i Transfusionsmedicinsk råd, der er med til at udstikke retningslinjer/anvisninger. 5 http://www.sst.dk/tilsyn%20og%20patientsikkerhed/regler%20for%20blod%20og%20vaev/ Transfusionsmedicin.aspx 6 Behandling hvor der sættes hurtigt og effektivt ind overfor den givne problematik/sygdom Pas på blodet 19
Kapitel 6 Hvilken effekt har projektet haft? Er der Internationale guidelines? De internationale retningslinjer var ikke særlig fornuftige, også her har Donationsmodtagernes arbejde haft stor indflydelse på revidering af de internationale guidelines bl.a. har Pär Johansson aktivt deltaget i internationale konferencer og udvalg. Er resultaterne publiceret og formidlet? Formidlingen af projektet er foregået i mange forskellige regier; diverse tidsskrifter, populærvidenskabelig formidling i TV og radio, på internet etc. Projektet er publiceret og præsenteret både nationalt og internationalt (Bilag 3). Hvis man googler projektet, fremkommer der 3560 resultater. Det forventes, at der er fortsat basis for formidling af projektet mange år frem. Har der været forhindringer i forhold til formidlingen? I starten af projektet var Bloddonorforeningen ikke særlig positiv, idet man følte, at projektet var en konkurrent til foreningens virke; og at et mindre forbrug af blod vil betyde et fald i antallet af donorer. Det er dog ikke tilfældet, problemet er, at der ikke er tilstrækkelig med donorer i forhold til den mængde blod, der er behov for. Klinikchef Morten Bagge Hansen, Region Hovedstadens blodbank gjorde et stort arbejde, som bestyrelsesmedlem i Bloddonorforeningen, for at informere om projektet, hvilket betyder, at foreningen i dag er positiv. Evaluator vurderer, at projektet har opnået betydelige effekter i form af mere fokus på området og nye samarbejder på tværs af afdelinger. Resultaterne er formidlet både nationalt og internationalt og Donationsmodtagerne er aktive i udvikling af både nationale og internationale guidelines på området. 20P
Kapitel 7 Hvilken læring kan uddrages fra projektet? Hvilken læring kan uddrages fra projektet? Hvad var den vigtigste læring ved gennemførelse af projektet? Der var rigtig meget vigtig læring i projektet. Donationsmodtager vurderer, at der skulle have været flere afdelinger involveret fra start, som et multicenter projekt. Det kunne have løst fx problemet med hurtigt at få nok patienter med i projektets forskningsdel. En af donationsmodtagerne er meget aktive i Dansk selskab for klinisk immunologi, som viser stor interesse for projektet. Især e-learn programmet, som stadig er under udvikling. Der er nu en subgruppe i selskabet, som samarbejder på baggrund af dette projekt for at få udbredt kendskabet til de nationale vejledninger og få dem bredt ud i alle regioner. På sigt ønskes at der udarbejdes regler for akkreditering på området. E-læringsprogrammet Tryg Blod kørekort skal understøtte læring om korrekt transfusionspraksis. Programmet består af et rødt modul Livstruende blødning, et gult modul akut kontrollabel blødning samt et grønt modul Anæmi og skal anvendes af både læger og sygeplejersker. Kort Evalueringsrapport for projektet Pas på blodet, 2012 I forbindelse med forskningsdelen arbejdede to afdelinger sammen (blodbank og anæstesi), hvilket har betydet, at de efterfølgende også har fundet sammen i mange andre projekter. Derudover har positioneringen for området været strategisk synlig i regionen på en positiv måde, og man er kommet i dialoger på forskellige niveauer. Der er skabt større bevidsthed om, at det ikke er godt at bruge meget blod. Donationsmodtagerne udtrykker, at de meget gerne står til rådighed for andre interesserede med den nye viden og erfaringer om eks. den pædagogiske tilgang til formidlingen. Pas på blodet 21
Kapitel 7 Hvilken læring kan uddrages fra projektet? Har projektet efterladt langvarige spor? Ved udvikling af strategien har det været muligt at inddrage ledelsesværktøjer og erhvervspsykologisk ekspertise, hvilket uden tvivl har været med til at gøre strategien bæredygtig. Strategien er blevet så stor en succes, at det har opnået støtte fra Region Hovedstaden og er ved at blive udbredt på alle regionens hospitaler. I første omgang skal Blod Management optimere transfusionspraksis jf. efter modellen på Rigshospitalet samt ved brug af E-læring. Dernæst skal der indføres såkaldt perioperativt blodmanagement, som gennem hele behandlingsforløbet bevarer patientens eget blod bl.a. ved at tilbagegive patientens tabte blod under operationen og ved at bruge medicin, der begrænser blødning. Indførsel af en blodmanager har været en ubetinget succes og denne videreføres nu som en permanent funktion på Rigshospitalet, og funktionen vil blive udbredt til hele Region Hovedstaden over de næste år. Der er skabt ejerskab for projektet, det er blevet en fast del af praksis i klinikkerne, og den nye viden og erfaring ønskes bredt ud på alle landets hospitaler ved hjælp af videndeling og uddannelse. Blod manager Astrid Nørgaard bekræfter, at det netop er processen omkring beslutningen om transfusion, der skal forandres. Hun medgiver, at en del af hendes arbejde handler om at overbevise skeptikere.»det er klart, at det tager tid at ændre vaner og procedurer i en afdeling. Det opfattes lige nu som en enkel og velkendt procedure at ordinere en portion blod, bestille den og give den til patienten, hvorimod det kræver uddannelse, mere planlægning og tid at implementere de alternative løsninger«, siger hun. Alligevel er Astrid Nørgaard fortrøstningsfuld. Intensivafdelingen og flere kirurgiske afdelinger på Rigshospitalet har nu ændret procedurer for transfusion. Næste skridt bliver at udfolde projektet på flere af Region Hovedstadens hospitaler. I øjeblikket får Astrid Nørgaard flere henvendelser fra kolleger i andre regioner, hvor man også er begyndt at interessere sig for blod management.»det viser, at området er i bevægelse, og det er et stort skridt fremad blandt kolleger, som ellers har været meget skeptiske«, slutter hun. Ugeskrift for Læger 2012;174(7):394 Kræves der støtte for at fortsætte projektet? Region Hovedstaden har allerede lovet at støtte projektet. Dette gøres ved, at den blod, som de enkelte afdelinger skal bruge, bliver lidt dyrere, så de øgede omkostninger betales via øget pris på blod og belaster således budgetterne i de enkelte afdelinger, der bruger blod. Det er endnu et incitament til at spare på forbruget. 22P
Kapitel 7 Hvilken læring kan uddrages fra projektet? Er der udviklet procedurer for fortsat monitorering af projektet (dets resultater)? Der er, som tidligere beskrevet, oprettet en transfusionsdatabase til at sikre kvaliteten i forbindelse med anvendelsen af donorblod. Via databasen kan forbruget af blodtransfusioner på den enkelte klinik relateres til sygdomsgrupper og behandlinger. Således kan det fortsatte Blod Management arbejde fokuseres, og data bruges nu aktivt i dialogen med og handleplanerne for kliniske afdelinger, hospitalsledelse samt kvalitetsorganisation. Evaluator vurderer, at der har været megen læring, som løbende er blevet vurderet og justeret efter behov. Den udviklede Blodtransfusion strategi vil i første omgang blive rullet ud i Region Hovedstaden og derefter formodentligt også i andre dele af landet. Det kan dermed konstateres, at projektet har afsat langvarige spor. Pas på blodet 23
Bilag 1 Interview guide Bilag 1 Interview guide Resultat/effekt I hvilken grad vil du betegne projektet som værende en succes? Blev projektets formål opfyldt? Hvis nej hvorfor? Hvad var de planlagte mål? Beskriv og vurder hvilken effekt målgruppen har opnået Hvordan er effekten målt? Oplevede I at der opstod nogen sideeffekter hvis ja, hvilke og var de positive eller negative? Kunne evt. negative sideeffekter være undgået? Kunne evt. positive effekter være fremmet? Er projektets effekt bredere end målgruppen (eks. opbygget nyt forskningsmiljø eller område)? Relevans Beskriv behovet (relevansen) for projektet i forhold til problemstillingen på området Hvad har projektet bidraget med til at løse disse behov? Er der en national strategi på området? Er resultaterne blevet brugt til at påvirke regional/national politisk strategi på området? Effektivitet Er projektet gennemført i overensstemmelse med ansøgningen: er tidsplanen fulgt? er ansøgningen fulgt? opstod der problemer? Hvis ja hvilke? Var ansøgningsprocedure og administration af donationen overkommeligt? Var samarbejde med TrygFonden i løbet af projektet tilfredsstillende? 24P
Bilag 1 Interview guide Bæredygtighed (sustainability) Har projektet efterladt langvarige spor? Er der skabt ejerskab for projektet på lang sigt? Er det relevant at projektet fortsættes? Kræves der støtte for at fortsætte projektet? Hvis ja, er der opnået støtte til at fortsætte projektet? Hvorfra? Forventes det at målgruppen vil vedblive med at bruge projektets resultater hvis ja hvordan? Hvis nej hvorfor ikke? Er der udviklet procedurer for fortsat monitorering af projektet (dets resultater)? Formidling Hvad var den vigtigste læring ved gennemførelse af projektet? Hvem har været fokus for formidling af projekt-resultater/erfaringer (målgruppen, forskere, politikere etc.)? Har der været forhindringer i forhold til formidlingen? Er der basis for formidling af resultaterne/ erfaringerne efter projektets ophør? Hvor er det vist, at det er TrygFonden, der har givet penge til projektet Eventuelt Pas på blodet 25
Bilag 2 Referat af interview Bilag 2 Referat af interview Evaluering Pas på blodet Interviewpersoner: Klinikchef, overlæge, dr.med. Jakob Trier Møller, Anæstesi- og operationsklinikken, HOC, Professor, overlæge, dr.med. Lars Rasmussen, Anæstesi- og operationsklinikken, HOC, Overlæge, dr.med. Per Johansson, Region Hovedstadens blodbank. Interviewer: Evaluator Lis Puggaard Observatør: Dorte McGugan Pedersen, TrygFonden Faktuelle oplysninger Projektets titel Projektets slutdato 2010/2011 Institution, forening eller myndighed Rigshospitalets Traumecenter og Blodbank Donationsmodtager Jakob Trier Møller Tildelt beløb 3.652.111 kr. Projektet er indenfor sundhed Projektet var gennemført på Rigshospitalet Projektet fandt sted i region Hovedstaden Journalnummer 7036-07 Projektet omhandler oplysningskampagne, uddannelse (her under international konference), behandling (ansættelse af blodmanager ) og 1 ph.d. studie (Optimal brug af blodprodukter). 26P
Bilag 2 Referat af interview Målet med projektet var reducere forbruget af blod bedre gennem oplysning, uddannelse, behandling, kvalitetssikring og forskning indenfor blodtransfusionsområdet. Målgruppens størrelse er alle klinkker (ca. 50-60 stk.) i regionen og på sigt alle klinikker i Danmark. Der deltog 7-8 af RH s klinikker i projektet. Hvor mange i målgruppen deltog Målgruppen for projektet er den primære målgrupper er de sundhedsfaglige grupper, der arbejder med blod på regionenes hospitaler (læger/sygeplejerske). Den sekundære mål gruppe er kvinder og mænd, der er donorer og sygdomsramte, som skal have blod. Resultat/effekt I hvilken grad vil du/i betegne projektet som værende en succes? Projektet har været en kæmpe succes, også meget større end forventet. Der blev gjort meget ud af at informere de forskellige klinikker om, hvorfor det er en nødvendighed at reducere forbruget af blod. Det var helt afgørende, at der i forbindelse med projektet blev opbygget en ny transfusionsdatabase over forbruget af blod på de forskellige afdelinger, hvilket er brugt som motivation til at komme i dialog med deltagerne, og har gjort det muligt at dokumentere den enkelte kliniks niveau/data. Det har generelt styrket hele området, som ellers har været betragtet, som blød og uden prestige. Projektet har formået, at dække to afdelingers strategier (blodbanken og transfusionsområdet), hvilket har ført til bedre evidens, viden og information. På denne måde har klinisk praksis ændret sig det ville ikke være sket uden dette projekt, og den forskning der blev udført i forbindelse hermed. Projektet blev generelt taget godt imod overalt, formodentlig fordi det pædagogiske aspekt var tænkt ind fra start, der er brugt mange ressourcer på at oplyse om deltagelse og implementering. Til gengæld blev anvisningerne hurtigt taget i brug, og det har været muligt at afkorte implementeringsdelen betragteligt. Der er gennemført et stort antal uddannelsesforløb, som i første omgang var tiltænkt lægerne på de deltagende klinikker, men det viste sig, at sygeplejerskerne havde lige så stort behov for at blive uddannet indenfor blodreduktionsområdet. Donationen har givet mulighed for at gøre noget, der ellers ikke var muligt nemlig at skabe bedre evidens og viden på baggrund af forskning, og dernæst videndeling via implementering af nye procedurer, hvilket har ført til at der i dag er indført indekseret blodforbrug. Pas på blodet 27
Bilag 2 Referat af interview Blev projektets formål opfyldt? Hvis nej hvorfor? Ja i høj grad! Hvad var de planlagte mål? Helt overordnet var det primære planlagte mål at reducere forbruget at blod med 20%. Beskriv og vurder hvilken effekt målgruppen har opnået Der bruges nu 30% mindre blod end før projektet. Hvordan er effekten målt? Effekten er målt på forskellige måder i forhold til de forskelige tiltag. Alle uddannelses/undervisningsforløb er blevet løbende monitoreret og evalueret via spørgeskemaer, med henblik på yderligere at udvikle både selve forløbet og uddannelsesmaterialet, som er blevet løbende justeret. Det har været tilknyttet en pædagogisk konsulent til projektet, hvilket har haft stor værdi for hele den måde og tilgang, der har været til videndeling og formidling i projektet. Nu bliver forbruget af blod registreret og indekseret, og det kan konstateres at der økonomiseres meget mere med blodet efter projektet, hvilket viser at målet med at ændre den kliniske adfærd er opfyldt. Målet har det ændret adfærd klinisk ændret af adfærd. Oplevede I at der opstod nogen sideeffekter hvis ja, hvilke og var de positive eller negative? Kunne evt. negative sideeffekter være undgået? Kunne evt. positive effekter være fremmet? En positiv sideeffekt er, at der er større fokus på området, hvilket gør det meget lettere at tiltrække unge læger til området. Generelt er der opstået mange andre aktiviteter udover hvad donationen blev givet til. Helt generelt er det negativt at systemet er presset. Det er sværere at få lov til, at det (projekter/forskning) tager lidt længere tid forskning/udvikling/uddannelser er lidt mindre vigtig end eks. kirurger, der bliver forsinket. Effektivitet er i meget høj fokus, og det er ved at blive så meget, at forskning prioriteres i mindre grad. Er projektets effekt bredere end målgruppen (eks. opbygget nyt forskningsmiljø eller område)? Blodbanken er blevet positioneret. Der er skabt nye forskningssamarbejder på tværs af afdelinger/klinikker. Relevans Beskriv behovet (relevansen) for projektet i forhold til problemstillingen på området Der var stort behov for at økonomisere med blodet. Danmark var et af de lande som bruger mest blod. Samtidig må det forventes, at antallet af bloddonorer bliver mindre i fremtiden som følge af den demografiske udvikling, hvor der var små årgange i 80 erne. Derudover er der flere og flere der rejser eks. til Asien, hvilket medfører 6 måneders karantæne som bloddonor. 28P
Bilag 2 Referat af interview Hvad har projektet bidraget med til at løse disse behov? Det har ændret klinisk praksis, så der spares 30% blod i forhold til tidligere. Er der en national strategi på området? Der er anbefalinger, der er udstukket af Sundhedsstyrelsen (SST). De blev sidst revideret i 2007. Grænserne var tidligere tilfældige, hvilket ikke gav det bedste resultat for patienterne. Der er stadig behov for en bedre manual i forhold til hvornår en behandling bør være aggressiv. SST følger forskningen på området og også de samarbejder der er udviklet på RH. Men især Pär Johansson er også meget aktiv i gruppen der er med til at udstikke retningslinjer/anvisninger. De internationale retningslinjer var ikke særlig fornuftige, men også her er Pär Johansson aktiv. Er resultaterne blevet brugt til at påvirke regional/national politisk strategi på området? Se også ovenfor. Derudover har gruppen og dens arbejde har haft stor indflydelse på revidering af de internationale guidelines. Effektivitet Er projektet gennemført i overensstemmelse med ansøgningen? Tidsplanen er ikke fulgt fuldstændigt. Det har taget længere tid end forventet, vi startede fra skrats det tog længere tid end forventet, at finde samarbejdspartnere, der ville investere tid i projektet, at finde patienter. Det var også overraskende, at sygeplejerskerne spillede så stor en rolle i blodtransfusionsområdet der skulle pludselig uddannes rigtig mange sygeplejersker! Er ansøgningen fulgt? Ja Opstod der problemer? Hvis ja hvilke? Ikke udover det der allerede er beskrevet. Var ansøgningsprocedure og administration af donationen overkommeligt? Det var rimeligt nemt det foregik på venskabelig basis. Det var så tidlig i TrygFondens historie, at projektet ikke blev sendt til review. Det var godt at ping ponge lidt om ansøgningen, nye øjne ser noget andet, og projektet blev lidt skarpere af bearbejdningen. Det blev ikke oplevet som om TrygFonden ville styre projektet. Der har været lidt skæv kommunikation i forhold til budget. Var samarbejde med TrygFonden i løbet af projektet tilfredsstillende? Absolut det er venskabeligt og givtigt. Pas på blodet 29