På sporet af pædagogisk ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På sporet af pædagogisk ledelse"

Transkript

1 På sporet af pædagogisk ledelse Af Inge Schoug Larsen Der er opbrud og forandringer i gang på hele det pædagogiske område, og der stilles nye og stadig mere komplekse krav til lederne af pædagogiske institutioner. Forandringerne skaber dog ikke kun besvær for institutionslederen, men ser også ud til at skabe en forstærket faglig opmærksomhed. En slags metarefleksiv evne til at iagttage præmisserne for sin ledelse og fastholde et fagligt perspektiv på dette. En evne, der kunne komme til at udfordre gældende god offentlig ledelse, hvor fagligheden ofte trænges i baggrunden til fordel for nogle mere generelle ledelsesmæssige kompetencer og vidensformer. Man kunne, med et begreb lånt af Foucault, betragte det som en slags modmagt til de etablerede krav til moderne institutionsledelse. En kvalificerende modmagt, der sætter de pædagogiske briller tilbage på næsen af institutionslederen Det er blevet mere krævende at være leder af pædagogiske institutioner. Det er der vist bred enighed om, uanset om det er pædagogerne, lederne selv eller andre med indblik i den pædagogiske verden, der udtaler sig. En enkel forklaring er, at betingelserne er blevet værre! Børnene er blevet sværere at forstå og forældrene forventer mere. Den faglige udvikling løber hurtigere end tidligere. Det politiske system stiller flere og mere specifikke krav til den pædagogiske ydelse. Problemerne, som institutionerne skal løse, er blevet vanskeligere og mere komplekse. Kendte institutionsstrukturer opløses og nye opstår. Pædagogiske ydelser måles og vejes og ledelsen gøres ansvarlig for resultaterne. Der er masser af forandring, opbrud og nedbrydning i gang på hele det pædagogiske område. Der er derfor rigtig mange gode grunde til, at institutionsledere skulle beklage sig over situationen. At der lyder kritiske røster er der ingen tvivl om. Samtidig er der dog også andre røster, der blander sig. Stemmer, der taler om øget faglig bevidsthed, om nye fokuseringer på de pædagogiske ledelsesaspekter, på etiske spørgsmål, faglige dilemmaer og valg. Det er således noget der tyder på, at kompleksitet, foranderlighed og opbrud ikke blot skaber krævende arbejdsbetingelser, men måske også skærper lederens blik på det pædagogiske grundlag for sin ledelse. 1

2 Det er denne artikels formål at uddybe dette synspunkt bl.a. på baggrund af interviewundersøgelsen 1. Undersøgelsen blev iværksat i opstarten af Profession og ledelse (som denne antologi bl.a. er et resultat af) med det formål at undersøge, hvordan ledere og pædagoger taler om pædagogisk ledelse, hvordan de definerer begrebet og hvordan de oplever det udøvet i deres hverdag. At undersøge hvordan et fænomen som pædagogisk ledelse opleves og udøves er et usikkert forehavende. Dels fordi der ikke er nogen specifik definition af hvad pædagogisk ledelse er, eller hvordan det afgrænses fra andre former for ledelse. Dels er pædagogisk ledelse karakteriseret ved en række konkret-sanselige træk, som kan være svære at sætte på formel og begreb. I rapporten anvendes begrebet pædagogisk ledelse med henvisning til ledelse af det pædagogiske arbejde i dagog fritidsinstitutioner, hvilket i sig selv er en vag definition. Men til gengæld så rummelig, at det er muligt at undersøge det indhold, deltagerne selv lægger i begrebet. Samtidig adskilles der med denne definition fra andre sider af ledelsesopgaven, såsom den administrative og strategiske ledelse. Og alligevel ikke! For som det viser sig i undersøgelsen, er det ganske svært at opdele ledelsesopgaven i adskilte funktioner, idet de i praksis blander sig ind over hinanden, når den pædagogiske leder handler i det daglige. Den udgrænsede faglighed Noget af det første, der problematiseres af deltagerne i interviewundersøgelsen, er det stærke fokus, der i de senere år er lagt på den administrative og strategiske side af ledelsesopgaven, og som har fortrængt den pædagogiske ledelsesopgave til en mere underordnet position. Det har simpelt hen ikke været god tone at hævde fagligheden i en tid, hvor især de økonomiske argumenter står stærkt. Der har været sagt og skrevet meget om ledernes stærke faglige identitet og deres vanskeligheder med at nedtone den faglige lederrolle til fordel for en mere generel lederidentitet. 2 profe, og man har talt om en nødvendig afkobling mellem fag og ledelse. Der har været brugt uanede kursusmidler i kommunerne for at uddanne institutionsledere til rigtige ledere, der kan skille faglige vurderinger fra professionelle 1 2 Se f.eks. Klausen, K. K. og Michelsen, J

3 ledelsesmæssige vurderinger. Måske fordi der er kommet så mange andre interesser og hensyn ind over institutionerne. Eller måske man har frygtet at det faglige, dvs. det pædagogiske perspektiv, ville sløre blikket og gøre den ledende mindre klarsynet. Afkobling mellem ledelse og fag er også et tema, der tages op i undersøgelsen Kommunale ledere mellem profession og management af Karina Sehested. 3 Karina Sehested beskriver her en række interaktive rolleformer i moderne offentlig ledelse, hvor forskellige sider af ledelsesopgaven spiller sammen på nye måder. Hun opstiller 4 forskellige roller: 1. Den faglige udviklingsleder, der stadig har fagligheden som det centrale orienteringspunkt og rationale og som fokuserer på at levere det fagligt bedste produkt. 2. Manageren, der forsøger at bygge bro mellem det fagligt bedste produkt og det politisk passende produkt. Manageren styrer typisk sin institution gennem mål- og resultatstyring og går højt op i at kunne registrere og dokumentere arbejdet på egen institution overfor omgivelserne. 3. Driftslederen, der ser sin institution som en selvstændig virksomhed og oplever en klar adskillelse mellem politik og produktion, hvorfor man klart frabeder sig utidig indblanding udefra. Driftslederen har det økonomisk mulige resultat som sit mål. 4. Netværkslederen, der tror på, at det bedste produkt skabes gennem en demokratisk proces, og målet for netværkslederen er at skabe sammenhæng mellem den gode proces og det bedste produkt. Karina Sehested mener, at institutionslederen til stadighed må veksle mellem disse fire lederroller. Hendes pointe er ikke, at det ene valg er bedre end det andet. Tværtimod skal lederen, efter hendes mening, vælge den profil, som bedst løser den enkelte problemstilling. Hvad Karina Sehested ikke gør så meget ud af, er det faktum, at der ikke er lige betingelser for de 4 rolleformer. Der ligger et stærkt pres på institutionslederne i forhold til først og fremmest at udøve, hvad der her kaldes management og driftsledelse. Den faglige lederrolle betragtes nærmest som overhøres ofte i det kommunale kommunikationssystem, og netværkslederen opererer først og fremmest inden for systemets egne grænser (fx i institutionen og kommunens egne ledergrupper) og har derfor ikke den store påvirkningskraft. 3 Sehested, K

4 Lederne i undersøgelsen,, bekræfter dette pres i retning af øget management og driftsledelse. Økonomi, mål og resultater er vigtigere på den kommunale dagsorden end den gode pædagogiske indsats. Det stiller både ledere og pædagoger i et dilemma, da det der i sidste ende afgør, om de lever op til deres forpligtelse, er den pædagogiske indsats. Det skal på ingen måde bestrides at ledelse af pædagogiske institutioner kræver meget mere end en dygtig pædagog. Hvad der kan stilles spørgsmålstegn ved er hensigtsmæssigheden af afkoblingen mellem faglighed og ledelse eller måske burde man i stedet stille spørgsmålet om fagligheden overhovedet kan afkobles ledelsesopgaven, så længe den pædagogiske opgave er defineret, som den er. Ole Fogh Kirkeby skriver i sit bidrag til denne antologi, at lederen aldrig kan lægge den faglige vurdering fra sig, idet orienteringsredskabet for hendes ledelse er (opfattelsen af). Da der jo ingen facitlister er for er lederen henvist til sin faglige vurdering af, hvad der er godt og skidt for dem, det drejer sig om, dvs. børnene og de unge. Kirkeby skriver: Da der er en så tæt forbindelse mellem billedet af det menneske, som skal resultere af den pædagogiske proces, og dens metoder, er lederen tvunget til at tage stilling til sit fag. Hun kan ikke påberåbe sig ansvaret overfor politikere og beslutningstagere, til selv at fralægge sig ansvaret. For lederne og pædagogerne i undersøgelsen er der ingen tvivl. I den praktiserede ledelse af pædagogiske institutioner udgør den faglige vurdering selve nerven i den pædagogiske ledelse. I vurderingen af, hvad der er godt og skidt, rigtigt og forkert i den pædagogiske praksis, er det ikke politik eller økonomi, der er styrende, men først og fremmest etiske og normative overvejelser. En leder formulerer det således: Det må være basale krav til en leder, at man tør diskutere etikken og moralen og menneskesynet og at man diskuterer det jævnligt med sit personale: Hvilke regler har vi, hvordan taler vi til hinanden, og hvad er det for et menneskesyn vi har? Det er ting, der er lige så vigtige som pædagogikken, for det er samspillet med hinanden, der er En anden leder siger: 4

5 [pædagogisk ledelse] handler om et menneskesyn, der hedder: Vi går ved siden af, vi går bagved og vi går foran, vi trækker, vi skubber, vi ser hvad det er vi har med at gøre, kigger ud i verdenen, hvad kommer der, hvad er vi en del af? Det menneskesyn kan rumme meget. Man kan ikke bare hive svarene ned fra hylden og så gør man sådan og sådan. Der er mange ting og mange bolde i luften, og der er mange forstyrrelser, man må tænke over. Man er meget ydmyg. Det er en meget ydmyg rolle, jeg har nogle gange. Jeg står ved siden af og kigger og undres over, at det lille barn gør sådan, og hvis jeg så er god nok, bliver jeg ved med at undres i stedet for at vade ind over ham, men også ydmyghed til at vide, at vi ik Pædagogiske lederdyder Der er noget fantastisk over den ydmyghed, som den pågældende leder taler om her og som understøttes af en lang række andre udsagn i interviewene. Det er en ydmyghed, der fremkommer af, at den pædagogiske leder stiller sig i en særlig ledelsesmæssig position: På samme tid udenfor og indenfor den pædagogiske handling. Iagttagende, analyserende og samtidig deltagende og vurderende. Det handler om at stille sig til rådighed. At lytte, at se og have viljen til at indgå i dialoger og samspil. den anden. Om at vide, at man ikke besidder sandheden og samtidig erkende, at der skal vælges en vej at følge. Man kunne kalde dette for nogle grundlæggende pædagogiske dyder. Noget som enhver dygtig pædagog forventes at kunne. Man kunne også kalde det for moderne ledelseskompetence. I stort set al moderne ledelsesteori kan man læse, at det netop er denne type kompetencer fremtidens ledere forventes at være i besiddelse af. Eksempelvis beskriver Frank Brown, der er rektor for et af verdens førende business-skoler, ydmyghed, åbenhed samt personlig og faglig integritet som nogle af de vigtigste adelsmærker i moderne ledelse. 4 At pædagogisk ledelse grundlæggende bygger på pædagogiske dyder betyder ikke at pædagogisk ledelse alene drejer sig om at være en dygtig pædagog. Pædagogisk ledelse er, som Lars Qvortrup siger, ikke længere noget, der giver sig selv, følger af traditioner og sædvaner eller modnes i den bedste blandt ligemænd. Pædagogisk ledelse er en kompetence, som skal erhverves som en systematisk læreproces, dvs. som resultat af en uddannelsesindsats. 5 4 Brown, F Qvortrup, L.,

6 Udfordringen for den pædagogiske leder bliver at skabe rammer, hvor ydmygheden kan udfolde sig. Både i egen ledelse og i den praktiserede pædagogik. Dvs. at skabe rammer for refleksion og stillingtagen til det hørte og sete: Jeg synes at en meget vigtig opgave som leder, at man sikrer et miljø, hvor der en åbenhed og hele tiden er en refleksion over det pædagogiske arbejde. Det er det, som gør god pædagogik, så man hele tiden kan se, når den rykker sig, og man skaber rum eller muligheder, hvad enten det er måden, man snakker på, eller sætter tid af på personalet med, men hele tiden evaluere, hvordan vi gør. Vi er blevet gode til at spørge os selv om vi kan gøre det bedre, eller gør vi det, vi vil? Der har lederen en vigtig rolle for at sikre det rum til refleksion, for det kommer ikke automatisk (Leder) I sådanne refleksive rammer bliver det muligt for pædagogerne at indtage den samme ydmyge og respektfulde position over for barnet, som lederen indtager over for sit personale: elvom man er 3 år, ved man godt, hvad der er rigtigt for én. Det skal vi respektere og forstå, og være i stand til at læse os frem til. Så det kan ikke nytte noget at vi har fastlåste meninger om, hvordan verden skal se ud. Vi er nødt til at give tid og lade børnene komme til os. (Pædagog) denne sammenhæng. Den pædagogiske leder kan derfor kun lede gennem at sikre en løbende dialog og refleksion over handlinger og værdier i den daglige praksis. Pædagogisk ledelse kan i denne sammenhæng defineres som den særlige rolle det er at fremme fælles lærings- og refleksionsprocesser, der har for den anden, dvs. barnet og den unge, for øje. Når pædagogisk ledelse defineres således, hænger det sammen med at ledelse ikke længere er bundet til én person, dvs. lederen, men er blevet en distribueret funktion, dvs. den varetages i praksis af alle i institutionen. Det betyder at alle må forholde sig til overvejelserne om, hvad handlinger, og må tage ansvar for at føre det ud i livet. Den pædagogiske leders opgave er at udvikle rammen for den nødvendige selvrefleksion. En pædagog siger: 6

7 Når jeg tænker [på vores] fællesskab, så tænker jeg på ansvar. Man får tildelt et ansvar som medarbejder og føler ansvar. Nogle gange er det hårdt, for man kan ikke bare sige, det er lederen oppe på anden Det kræver noget. På flere områder er det givende, for man føler sig som en del af det, man kalder det vist for ejerskab, og det tror jeg er meget vigti Begrebet distribueret ledelse understreger netop procesperspektivet på ledelse, idet samarbejde og ansvar kommer i centrum. 6 Det betyder ikke at lederen frigøres fra sit ledelsesansvar, men at dette først og fremmest bliver, at sikre at medarbejderne kan og vil føre institutionens værdier ud i livet. At beskrive pædagogisk ledelse bl.a. i kraft af denne delte eller forhandlende funktion giver således en bedre forståelse end en traditionel person- eller positionsbåret opfattelse. Nærhed og fingerspidsfornemmelse Et andet essentielt træk ved beskrivelsen af pædagogisk ledelse er, hvad man kunne kalde relationsnærhed, dvs. evnen til at kunne mærke, hv, hvad der er vigtigt for dem, hvad de er optaget af, etc. Det handler om fingerspidsfornemmelse: At fornemme stemninger, at være tunet ind på lyde og mislyde i det pædagogiske arbejde og i samarbejdet mellem medarbejderne. Afhængig af organisationens størrelse og struktur vil der være tale om forskellige typer af nærhed. For lederen af den lille institution og/eller den daglige leder er det nærheden til børnene og forældrene, der er afgørende, mens det for den lederen i den store institution, områdeledere og andre i en mere overordnet position, er nærheden og kontakten til personalet, der er afgørende. Men det er den samme evne til nærhed, der er tale om. Et af de ord, der bruges om denne evne man skal kunne mærke, hvor den anden i relationen befinder sig: et vigtigste er at finde ud af, hvor er vi henne, hvad er det for mennesker jeg har med hvor er de henne, hvad tænker de, hvad mærker de, hvor er børnegruppen, hvilket sted er man..? Det har noget med mærkning vor er man selv, 6 Siggard Jensen,

8 forældrene, børnene, kommunen, pædagogikken, tendenser i samfundet, fornemmelsen af hvor er al (Leder) Som lederen her siger, så skal den pædagogiske leder ikke kun vende blikket indad i institutionen, hun skal også have et klart blik ud i verden og kunne lave en samtidsdiagnostik, hvilket handler om at diagnosticere, hvad der er på vej til, men endnu ikke har gjort sig gældende i samtiden, og omsætte dette til pædagogiske veje at følge. Tæt forbundet med denne relationsnærhed er for ledernes vedkommende et ønske om at fremstå ikke kun som leder, men også som med-menneske. Dette gælder især over for forældrene: ene, og min dør står altid åben på kontoret. Jeg har et akvarium, så det trækker ungerne ind, og det er dejligt for det trækker også forældrene ind. Så er det lettere at snakke om problemer, for så er jeg ikke hende den farlige med kasketten på, der har det afgørende ord. Jeg er mere ikke-farlig, - (Leder) At fremstå som leder med et menneskeligt ansigt bliver afgørende, fordi lederen har mange opgaver af særlig følsom karakter. Det kan være adfærd, at snakke om bekymringer for et barn med dets forældre eller drøfte en svær oplevelse med en medarbejder. Den type opgaver Den menneskelige indstilling er således ikke karakteriseret ved fravær af professionalisme, men nærmere ved en specifik pædagogisk professionalisme, som først og fremmest bygger på relationel og empatisk kompetence. God pædagogisk ledelse kan mærkes I interviewene spørges til, hvordan god pædagogisk ledelse kommer til udtryk i dagligdagen kan mærkes. Ud fra den lethed, hvormed deltagerne svarede på dette spørgsmål, er der ingen tvivl om, at det kan det. Det kan mærkes på en lang række forskellige måder - på energien i institutionen, på kvaliteten af relationerne og klimaet i huset. Og så kan det, som det fremgår af citatet nedenfor, mærkes allerede inden, man træder ind i institutionen: 8

9 kan mærke det, når du tager i håndtaget, inden du går ind i inst grupperne er i gang og der sker noget. Der hænger dokumentation på væggene, at personalemøderne kan have en god dialog om evalueringen, som vi er i at husene kan summe forskelligt eg tror også det kan mærkes i forhold til den måde, vi taler med hinanden og børnene på. Det er et termometer - man kan måle den gode pædagogiske ledelse på om kommunikationen foregår på en ordentlig måde med respekt for barnet, og om forældrene går tilfredse ud af døren efter en samtale. At der er kvalitet i måden, vi er sammen på, i relationen God pædagogisk ledelse mærkes på stemninger hvordan man har det i rummet eller i relationen; hvordan det føles at træde ind af døren. En stemning er ikke blot en flygtig registrering. En stemning har, ifølge Ole Fogh Kirkeby, tre afgørende egenskaber: Den former den virkelighed, vi erfarer Den forvandler denne virkelighed Den er denne virkelighed Når god pædagogisk ledelse således mærkes på stemninger, på registreringer af hvordan man har det, er dette udtryk for den virkelighed, der råder i det pågældende øjeblik. Kirkeby definerer stemningen det, der ligger midt imellem os og verden, og som fastholder os, men alligevel lader os være os selv 7 Pædagogisk ledelse er hyperkompleks ledelse God pædagogisk ledelse er altså mærkbar på en lang række områder, som med et fælles betegnelse serne af, hvornår denne trivsel ikke er til stede i institutionen. Det er ifølge deltagerne typisk, når kravene oppefra bliver for omfattende, for diffuse eller modsat for specifikke til umiddelbart at kunne omsættes meningsfuldt i 7 Kirkeby, O.Fogh, 2006, p. 55 9

10 den givne kontekst, eller når opgaverne ændrer sig så meget, at rammerne ikke længere er bæredygtige. Det interessante her er så, om god pædagogisk ledelse er svaret på disse problemer? Altså om en forstærket fokusering på fagligheden er vejen frem i en tid, hvor kravene til institutionslederne bliver mere og mere komplekse og i stigende grad formuleres i politiske og økonomiske termer? I den forbindelse er det relevant at inddrage Lars Qvortrups forskellige ledelsesformer. Han taler om tre forskellige ledelsesformer: Simpel ledelse eller traditionel ledelse. Simpel ledelse foregår, når lederen sørger for at organisationen gør, som den plejer og dermed sikrer kontinuitet og stabilitet. Kompleks ledelse eller rationel ledelse. Her er tale om ledelse, hvis opgave er at håndtere kompleksitet ved at tage beslutninger ud fra et givet antal handlemuligheder. Handlemulighederne er udstukket fx af det kommunale regelsystem. Dvs. lederen træffer beslutninger ud fra præmisser, som kommunen har udstukket. Opgaverne som denne ledelse håndterer, kan være vældig komplekse, men præmisserne for deres løsning er klare. Hyperkompleks ledelse uskønne ord). Denne ledelsesform omfatter ledelse, hvor såvel opgave som præmisser for hånd Man kan ikke bare beslutte, om vi gør A, B eller C. Man må forholde sig til, om selve den måde, problemet eller de umiddelbare løsningsmuligheder er defineret på, er gyldige. Og hvis ikke de er det, er det jo utilstrækkeligt bare at løse problemer. I så fald må man ændre præmisser for problemet. Man må træffe beslutninger om beslutningspræmisserne 8 Den hyperkomplekse ledelse sætter således spørgsmål ved præmisserne om det er de rigtige, om de giver retning for de problemer, der skal løses. Om der værdimæssigt, ressourcemæssigt eller på anden vis er sammenhæng mellem opgaven og de forudsætninger, der er for at løse opgaven. Der er således stor overensstemmelse mellem dem måde Qvortrup beskriver hyperkompleks ledelse på og den opgave, den pædagogiske leder står over for. Qvortrup siger da også: Jeg er ikke sikker på, at denne ledertype endnu har fået nogen betegnelse, men da den i en vis forstand skal efterligne det pædagogiske kunststykke at skabe forandring gennem 8 Qvortrup, L. 2003, p. 4 10

11 frisættelse, kunne man kalde denne type leder for: Den pædagogiske leder. (Min fremhævning) 9 Double-bind og hyperkompleksitet Når det er hyperkompleks ledelse, der er behov for i den moderne institution, hænger det sammen med den tiltagende kompleksitet i ledelsesopgaven, men også med det forhold, at der ikke er klarhed over præmisserne for opgaverne og dermed heller ikke for prioriteringerne. Hvad er vigtigst at bruge kræfterne på? Da ressourcerne ikke rækker til at alle opgaver kan løses på samme niveau, bliver det ekstra vigtigt at kunne træffe begrundede valg. Nødvendigheden af at kunne udføre pædagogisk ledelse i betydningen hyperkompleks ledelse, hænger også sammen med de stadige forandringer, der sker på området. Det er således ikke muligt at lede, som man plejer, eller som man gjorde for bare få år siden. mange andre) siger. Hvad der synes uløseligt i den sammenhæng er, at lederen skal agere i denne foranderlighed og på samme tid bevare og sikre den pædagogiske kerneydelse, som man kender den. Forventningerne til hvad den pædagogiske ledelse i sidste ende skal resultere i, er nemlig ikke ændret. S er død, så lever forventningerne til, plejede at udrette, i bedste velgående. Dette forhold stiller den pædagogiske leder over for en kompliceret opgave, der på den ene side handler om at skabe løbende forandringer og justeringer af praksis i forhold til de mangeartede opgaver og krav, der melder sig, og på den anden side, at sikre at resultatet af indsatsen ikke ændres eller i det mindste ikke forringes. Der er tale om en slags double-bind situation, der sætter den pædagogiske leder i en særlig handlingsmæssig klemme. Hun skal forandre og bevare på samme tid. Opløse og stabilisere. For at uddybe hvad dette indebærer, skal jeg i det følgende beskrive double-bind begrebet lidt nøjere. Double-bind er et begreb oprindelig udviklet af Gregory Bateson og beskriver en situation karakteriseret ved tre niveauer af kommunikation: Et første niveau, der indebærer et negativt budskab i retning af, du skal gøre sådan og sådan, ellers bliver du straffet. 9 Ibid, p.5 10 Her gengivet fra Gudiksen, J

12 2. Et andet niveau, der indeholder et budskab, der strider imod det første og som samtidig siger, at selv om du vil blive straffet, står dig selvfølgelig frit for om du vil rette dig efter dette. 3. Et tredje niveau, der signalerer at den, der befinder sig i situationen, ikke kan forlade den. Personen, der befinder sig i en double-bind situation er således bundet op mellem nogle modsatrettede krav og en indbygget form for uløselighed: Gør man som det første niveau foreskriver, straffes man på det andet niveau og omvendt. Og samtidig kan man ikke forlade situationen uden at handle. Dette er ekstremt psykisk belastende. Som Bateson gjorde opmærksom på, da han udviklede sin teori om double-bind, kan en vedvarende fastholdelse i sådanne situationer medføre alvorlige psykiske problemer. Jens Gudiksen er i artiklen, - 11, inde på, at der med den tiltagende kompleksitet i moderne organisationer, vil opstå stadig flere double-bind situationer, hvor individer oplever sig selv i særligt modsigelsesfyldte betingelser. For institutionslederen kunne budskabet i karikeret form - være: Overskrider du dit budget, bliver du straffet. Løser du ikke institutionens opgaver tilstrækkeligt kvalificeret (og det kan du ikke med det budget, du har), bliver du straffet. Gør du ikke noget ved det, kan vi ikke bruge dig! Skal dette kunststykke lykkes, og double-bind situationen ophæves, må lederen vurdere præmisserne for sit arbejde og træffe nogle valg. Hun kan vælge at tænke som manageren, der lader de ydre krav. Hun kan tænke som driftslederen, der ser på hvad der er råd til og indstiller sine handlinger efter dette. Eller hun kan anvende sin faglighed: At træffe sine valg ud fra en vurdering af den pædagogiske proces. I praksis vil der naturligvis ofte være tale om en afvejning og lederen vælger ud fra en pragmatisk vurdering. Men i de situationer, der har karakter af double-bind, må lederen hæve sig over disse tænkeformer og vurdere beslutnings-præmisserne: Hvilke skjulte antagelser eller værdier hviler den ene eller anden indsats på? Hvilke konsekvenser har det, hvis vi agerer på den ene eller den anden måde? Og træffe sit valg ud fra vurderingen heraf. Det betyder også, at lederen til tider vil træffe valg, der rækker ud over eller over organisationens vedtagne præmisser. 11 Ibid 12

13 Med Qvortrups begreb, hyperkompleks ledelse, gives altså et begreb, der favner de træk, der gør sig gældende for moderne pædagogisk ledelse og som peger på en ny metarefleksiv opmærksomhed. Ser man på interviewudsagnene i, kunne noget tyde på, at der for lederne er tale om en opmærksomhed, der ikke alene iagttager præmisserne for eget arbejde, men også fastholder et fagligt perspektiv på disse. Dvs. at det i sidste ende, og måske især i låste situationer, der antager double-bind karakter, bliver fagligheden, der bliver det afgørende for de valg, der træffes. I det omfang man kan tillade sig at udlede noget generelt på baggrund af undersøgelsen, kan det se ud som om, at der ikke blot er behov for en ny og stærkere fokusering på fagligheden i ledelsen af pædagogiske institutioner, men også at dette er en bevægelse, der allerede er sat i gang af udviklingen i den offentlige sektor. Litteratur Brown, Frank: The Global Business Leader Practical Advice for success in a Transcultural Marketplace. Insead 2007 Digmann, Annemette: Ledelse hvad er det? Århus 2000 Gudiksen, Jens: Moderne ledelse som double-bind kommunikation, i: Arbejdsliv nr. 2, 2007 Kirkeby, Ole Fogh: Ledelsesfilosofi. Samfundslitteratur, 2006 Klausen, Kurt Klaudi og Michelsen, Johannes: Institutionslederen en undersøgelse af vilkår for ledelse i kommunale institutioner. Syddansk Universitet, 2004 Larsen, Inge Schoug: Syn på pædagogisk ledelse. Kvalitativ undersøgelse af pædagoger og institutionslederes syn på pædagogisk ledelse. Rapport, BUPL 2007 Sehested, Karina: Kommunale ledere mellem profession og management, i antologien "Roller der rykker", Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Siggaard Jensen, s. m.fl.: Viden, ledelse og kommunikation. Samfundslitteratur, Qvortrup, Lars: Pædagogisk ledelse,

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Uddannelsesplan for pædagogstuderende i August 2009 BØRNEHUSENE I VRÅ Huset ENGBLOMMEN og Huset SPIREN Huset Engblommen Østergade 21-9760 Vrå tlf. 72 33 46 64 Indholdsfortegnelse 1. Researchdagene i Huset

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Område Slangerup omfatter: Børnehuset Troldhøj Børnehuset Kroghøj Børnehuset Strandstræde Specialbørnehaven Stjernen Børnehuset Bakkebo Børnehaven Øparken Børnehuset

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

At træffe valg roller på beboermøder blandt pædagogisk personale og beboere med mild til moderate grad af udviklingshæmning

At træffe valg roller på beboermøder blandt pædagogisk personale og beboere med mild til moderate grad af udviklingshæmning At træffe valg roller på beboermøder blandt pædagogisk personale og beboere med mild til moderate grad af udviklingshæmning Maria Røgeskov, ph.d.-stipendiat KU og SFI 1 Baggrund - Mulighed for at træffe

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Identitet og dannelse

Identitet og dannelse Identitet og dannelse KLs konference: Børn og unges identitetsskabelse og de nye tendenser i det pædagogiske arbejde November 2015 Trine Ankerstjerne professionskonsulent - UCC KL - Identitet og dannelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere