På sporet af pædagogisk ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På sporet af pædagogisk ledelse"

Transkript

1 På sporet af pædagogisk ledelse Af Inge Schoug Larsen Der er opbrud og forandringer i gang på hele det pædagogiske område, og der stilles nye og stadig mere komplekse krav til lederne af pædagogiske institutioner. Forandringerne skaber dog ikke kun besvær for institutionslederen, men ser også ud til at skabe en forstærket faglig opmærksomhed. En slags metarefleksiv evne til at iagttage præmisserne for sin ledelse og fastholde et fagligt perspektiv på dette. En evne, der kunne komme til at udfordre gældende god offentlig ledelse, hvor fagligheden ofte trænges i baggrunden til fordel for nogle mere generelle ledelsesmæssige kompetencer og vidensformer. Man kunne, med et begreb lånt af Foucault, betragte det som en slags modmagt til de etablerede krav til moderne institutionsledelse. En kvalificerende modmagt, der sætter de pædagogiske briller tilbage på næsen af institutionslederen Det er blevet mere krævende at være leder af pædagogiske institutioner. Det er der vist bred enighed om, uanset om det er pædagogerne, lederne selv eller andre med indblik i den pædagogiske verden, der udtaler sig. En enkel forklaring er, at betingelserne er blevet værre! Børnene er blevet sværere at forstå og forældrene forventer mere. Den faglige udvikling løber hurtigere end tidligere. Det politiske system stiller flere og mere specifikke krav til den pædagogiske ydelse. Problemerne, som institutionerne skal løse, er blevet vanskeligere og mere komplekse. Kendte institutionsstrukturer opløses og nye opstår. Pædagogiske ydelser måles og vejes og ledelsen gøres ansvarlig for resultaterne. Der er masser af forandring, opbrud og nedbrydning i gang på hele det pædagogiske område. Der er derfor rigtig mange gode grunde til, at institutionsledere skulle beklage sig over situationen. At der lyder kritiske røster er der ingen tvivl om. Samtidig er der dog også andre røster, der blander sig. Stemmer, der taler om øget faglig bevidsthed, om nye fokuseringer på de pædagogiske ledelsesaspekter, på etiske spørgsmål, faglige dilemmaer og valg. Det er således noget der tyder på, at kompleksitet, foranderlighed og opbrud ikke blot skaber krævende arbejdsbetingelser, men måske også skærper lederens blik på det pædagogiske grundlag for sin ledelse. 1

2 Det er denne artikels formål at uddybe dette synspunkt bl.a. på baggrund af interviewundersøgelsen 1. Undersøgelsen blev iværksat i opstarten af Profession og ledelse (som denne antologi bl.a. er et resultat af) med det formål at undersøge, hvordan ledere og pædagoger taler om pædagogisk ledelse, hvordan de definerer begrebet og hvordan de oplever det udøvet i deres hverdag. At undersøge hvordan et fænomen som pædagogisk ledelse opleves og udøves er et usikkert forehavende. Dels fordi der ikke er nogen specifik definition af hvad pædagogisk ledelse er, eller hvordan det afgrænses fra andre former for ledelse. Dels er pædagogisk ledelse karakteriseret ved en række konkret-sanselige træk, som kan være svære at sætte på formel og begreb. I rapporten anvendes begrebet pædagogisk ledelse med henvisning til ledelse af det pædagogiske arbejde i dagog fritidsinstitutioner, hvilket i sig selv er en vag definition. Men til gengæld så rummelig, at det er muligt at undersøge det indhold, deltagerne selv lægger i begrebet. Samtidig adskilles der med denne definition fra andre sider af ledelsesopgaven, såsom den administrative og strategiske ledelse. Og alligevel ikke! For som det viser sig i undersøgelsen, er det ganske svært at opdele ledelsesopgaven i adskilte funktioner, idet de i praksis blander sig ind over hinanden, når den pædagogiske leder handler i det daglige. Den udgrænsede faglighed Noget af det første, der problematiseres af deltagerne i interviewundersøgelsen, er det stærke fokus, der i de senere år er lagt på den administrative og strategiske side af ledelsesopgaven, og som har fortrængt den pædagogiske ledelsesopgave til en mere underordnet position. Det har simpelt hen ikke været god tone at hævde fagligheden i en tid, hvor især de økonomiske argumenter står stærkt. Der har været sagt og skrevet meget om ledernes stærke faglige identitet og deres vanskeligheder med at nedtone den faglige lederrolle til fordel for en mere generel lederidentitet. 2 profe, og man har talt om en nødvendig afkobling mellem fag og ledelse. Der har været brugt uanede kursusmidler i kommunerne for at uddanne institutionsledere til rigtige ledere, der kan skille faglige vurderinger fra professionelle 1 2 Se f.eks. Klausen, K. K. og Michelsen, J

3 ledelsesmæssige vurderinger. Måske fordi der er kommet så mange andre interesser og hensyn ind over institutionerne. Eller måske man har frygtet at det faglige, dvs. det pædagogiske perspektiv, ville sløre blikket og gøre den ledende mindre klarsynet. Afkobling mellem ledelse og fag er også et tema, der tages op i undersøgelsen Kommunale ledere mellem profession og management af Karina Sehested. 3 Karina Sehested beskriver her en række interaktive rolleformer i moderne offentlig ledelse, hvor forskellige sider af ledelsesopgaven spiller sammen på nye måder. Hun opstiller 4 forskellige roller: 1. Den faglige udviklingsleder, der stadig har fagligheden som det centrale orienteringspunkt og rationale og som fokuserer på at levere det fagligt bedste produkt. 2. Manageren, der forsøger at bygge bro mellem det fagligt bedste produkt og det politisk passende produkt. Manageren styrer typisk sin institution gennem mål- og resultatstyring og går højt op i at kunne registrere og dokumentere arbejdet på egen institution overfor omgivelserne. 3. Driftslederen, der ser sin institution som en selvstændig virksomhed og oplever en klar adskillelse mellem politik og produktion, hvorfor man klart frabeder sig utidig indblanding udefra. Driftslederen har det økonomisk mulige resultat som sit mål. 4. Netværkslederen, der tror på, at det bedste produkt skabes gennem en demokratisk proces, og målet for netværkslederen er at skabe sammenhæng mellem den gode proces og det bedste produkt. Karina Sehested mener, at institutionslederen til stadighed må veksle mellem disse fire lederroller. Hendes pointe er ikke, at det ene valg er bedre end det andet. Tværtimod skal lederen, efter hendes mening, vælge den profil, som bedst løser den enkelte problemstilling. Hvad Karina Sehested ikke gør så meget ud af, er det faktum, at der ikke er lige betingelser for de 4 rolleformer. Der ligger et stærkt pres på institutionslederne i forhold til først og fremmest at udøve, hvad der her kaldes management og driftsledelse. Den faglige lederrolle betragtes nærmest som overhøres ofte i det kommunale kommunikationssystem, og netværkslederen opererer først og fremmest inden for systemets egne grænser (fx i institutionen og kommunens egne ledergrupper) og har derfor ikke den store påvirkningskraft. 3 Sehested, K

4 Lederne i undersøgelsen,, bekræfter dette pres i retning af øget management og driftsledelse. Økonomi, mål og resultater er vigtigere på den kommunale dagsorden end den gode pædagogiske indsats. Det stiller både ledere og pædagoger i et dilemma, da det der i sidste ende afgør, om de lever op til deres forpligtelse, er den pædagogiske indsats. Det skal på ingen måde bestrides at ledelse af pædagogiske institutioner kræver meget mere end en dygtig pædagog. Hvad der kan stilles spørgsmålstegn ved er hensigtsmæssigheden af afkoblingen mellem faglighed og ledelse eller måske burde man i stedet stille spørgsmålet om fagligheden overhovedet kan afkobles ledelsesopgaven, så længe den pædagogiske opgave er defineret, som den er. Ole Fogh Kirkeby skriver i sit bidrag til denne antologi, at lederen aldrig kan lægge den faglige vurdering fra sig, idet orienteringsredskabet for hendes ledelse er (opfattelsen af). Da der jo ingen facitlister er for er lederen henvist til sin faglige vurdering af, hvad der er godt og skidt for dem, det drejer sig om, dvs. børnene og de unge. Kirkeby skriver: Da der er en så tæt forbindelse mellem billedet af det menneske, som skal resultere af den pædagogiske proces, og dens metoder, er lederen tvunget til at tage stilling til sit fag. Hun kan ikke påberåbe sig ansvaret overfor politikere og beslutningstagere, til selv at fralægge sig ansvaret. For lederne og pædagogerne i undersøgelsen er der ingen tvivl. I den praktiserede ledelse af pædagogiske institutioner udgør den faglige vurdering selve nerven i den pædagogiske ledelse. I vurderingen af, hvad der er godt og skidt, rigtigt og forkert i den pædagogiske praksis, er det ikke politik eller økonomi, der er styrende, men først og fremmest etiske og normative overvejelser. En leder formulerer det således: Det må være basale krav til en leder, at man tør diskutere etikken og moralen og menneskesynet og at man diskuterer det jævnligt med sit personale: Hvilke regler har vi, hvordan taler vi til hinanden, og hvad er det for et menneskesyn vi har? Det er ting, der er lige så vigtige som pædagogikken, for det er samspillet med hinanden, der er En anden leder siger: 4

5 [pædagogisk ledelse] handler om et menneskesyn, der hedder: Vi går ved siden af, vi går bagved og vi går foran, vi trækker, vi skubber, vi ser hvad det er vi har med at gøre, kigger ud i verdenen, hvad kommer der, hvad er vi en del af? Det menneskesyn kan rumme meget. Man kan ikke bare hive svarene ned fra hylden og så gør man sådan og sådan. Der er mange ting og mange bolde i luften, og der er mange forstyrrelser, man må tænke over. Man er meget ydmyg. Det er en meget ydmyg rolle, jeg har nogle gange. Jeg står ved siden af og kigger og undres over, at det lille barn gør sådan, og hvis jeg så er god nok, bliver jeg ved med at undres i stedet for at vade ind over ham, men også ydmyghed til at vide, at vi ik Pædagogiske lederdyder Der er noget fantastisk over den ydmyghed, som den pågældende leder taler om her og som understøttes af en lang række andre udsagn i interviewene. Det er en ydmyghed, der fremkommer af, at den pædagogiske leder stiller sig i en særlig ledelsesmæssig position: På samme tid udenfor og indenfor den pædagogiske handling. Iagttagende, analyserende og samtidig deltagende og vurderende. Det handler om at stille sig til rådighed. At lytte, at se og have viljen til at indgå i dialoger og samspil. den anden. Om at vide, at man ikke besidder sandheden og samtidig erkende, at der skal vælges en vej at følge. Man kunne kalde dette for nogle grundlæggende pædagogiske dyder. Noget som enhver dygtig pædagog forventes at kunne. Man kunne også kalde det for moderne ledelseskompetence. I stort set al moderne ledelsesteori kan man læse, at det netop er denne type kompetencer fremtidens ledere forventes at være i besiddelse af. Eksempelvis beskriver Frank Brown, der er rektor for et af verdens førende business-skoler, ydmyghed, åbenhed samt personlig og faglig integritet som nogle af de vigtigste adelsmærker i moderne ledelse. 4 At pædagogisk ledelse grundlæggende bygger på pædagogiske dyder betyder ikke at pædagogisk ledelse alene drejer sig om at være en dygtig pædagog. Pædagogisk ledelse er, som Lars Qvortrup siger, ikke længere noget, der giver sig selv, følger af traditioner og sædvaner eller modnes i den bedste blandt ligemænd. Pædagogisk ledelse er en kompetence, som skal erhverves som en systematisk læreproces, dvs. som resultat af en uddannelsesindsats. 5 4 Brown, F Qvortrup, L.,

6 Udfordringen for den pædagogiske leder bliver at skabe rammer, hvor ydmygheden kan udfolde sig. Både i egen ledelse og i den praktiserede pædagogik. Dvs. at skabe rammer for refleksion og stillingtagen til det hørte og sete: Jeg synes at en meget vigtig opgave som leder, at man sikrer et miljø, hvor der en åbenhed og hele tiden er en refleksion over det pædagogiske arbejde. Det er det, som gør god pædagogik, så man hele tiden kan se, når den rykker sig, og man skaber rum eller muligheder, hvad enten det er måden, man snakker på, eller sætter tid af på personalet med, men hele tiden evaluere, hvordan vi gør. Vi er blevet gode til at spørge os selv om vi kan gøre det bedre, eller gør vi det, vi vil? Der har lederen en vigtig rolle for at sikre det rum til refleksion, for det kommer ikke automatisk (Leder) I sådanne refleksive rammer bliver det muligt for pædagogerne at indtage den samme ydmyge og respektfulde position over for barnet, som lederen indtager over for sit personale: elvom man er 3 år, ved man godt, hvad der er rigtigt for én. Det skal vi respektere og forstå, og være i stand til at læse os frem til. Så det kan ikke nytte noget at vi har fastlåste meninger om, hvordan verden skal se ud. Vi er nødt til at give tid og lade børnene komme til os. (Pædagog) denne sammenhæng. Den pædagogiske leder kan derfor kun lede gennem at sikre en løbende dialog og refleksion over handlinger og værdier i den daglige praksis. Pædagogisk ledelse kan i denne sammenhæng defineres som den særlige rolle det er at fremme fælles lærings- og refleksionsprocesser, der har for den anden, dvs. barnet og den unge, for øje. Når pædagogisk ledelse defineres således, hænger det sammen med at ledelse ikke længere er bundet til én person, dvs. lederen, men er blevet en distribueret funktion, dvs. den varetages i praksis af alle i institutionen. Det betyder at alle må forholde sig til overvejelserne om, hvad handlinger, og må tage ansvar for at føre det ud i livet. Den pædagogiske leders opgave er at udvikle rammen for den nødvendige selvrefleksion. En pædagog siger: 6

7 Når jeg tænker [på vores] fællesskab, så tænker jeg på ansvar. Man får tildelt et ansvar som medarbejder og føler ansvar. Nogle gange er det hårdt, for man kan ikke bare sige, det er lederen oppe på anden Det kræver noget. På flere områder er det givende, for man føler sig som en del af det, man kalder det vist for ejerskab, og det tror jeg er meget vigti Begrebet distribueret ledelse understreger netop procesperspektivet på ledelse, idet samarbejde og ansvar kommer i centrum. 6 Det betyder ikke at lederen frigøres fra sit ledelsesansvar, men at dette først og fremmest bliver, at sikre at medarbejderne kan og vil føre institutionens værdier ud i livet. At beskrive pædagogisk ledelse bl.a. i kraft af denne delte eller forhandlende funktion giver således en bedre forståelse end en traditionel person- eller positionsbåret opfattelse. Nærhed og fingerspidsfornemmelse Et andet essentielt træk ved beskrivelsen af pædagogisk ledelse er, hvad man kunne kalde relationsnærhed, dvs. evnen til at kunne mærke, hv, hvad der er vigtigt for dem, hvad de er optaget af, etc. Det handler om fingerspidsfornemmelse: At fornemme stemninger, at være tunet ind på lyde og mislyde i det pædagogiske arbejde og i samarbejdet mellem medarbejderne. Afhængig af organisationens størrelse og struktur vil der være tale om forskellige typer af nærhed. For lederen af den lille institution og/eller den daglige leder er det nærheden til børnene og forældrene, der er afgørende, mens det for den lederen i den store institution, områdeledere og andre i en mere overordnet position, er nærheden og kontakten til personalet, der er afgørende. Men det er den samme evne til nærhed, der er tale om. Et af de ord, der bruges om denne evne man skal kunne mærke, hvor den anden i relationen befinder sig: et vigtigste er at finde ud af, hvor er vi henne, hvad er det for mennesker jeg har med hvor er de henne, hvad tænker de, hvad mærker de, hvor er børnegruppen, hvilket sted er man..? Det har noget med mærkning vor er man selv, 6 Siggard Jensen,

8 forældrene, børnene, kommunen, pædagogikken, tendenser i samfundet, fornemmelsen af hvor er al (Leder) Som lederen her siger, så skal den pædagogiske leder ikke kun vende blikket indad i institutionen, hun skal også have et klart blik ud i verden og kunne lave en samtidsdiagnostik, hvilket handler om at diagnosticere, hvad der er på vej til, men endnu ikke har gjort sig gældende i samtiden, og omsætte dette til pædagogiske veje at følge. Tæt forbundet med denne relationsnærhed er for ledernes vedkommende et ønske om at fremstå ikke kun som leder, men også som med-menneske. Dette gælder især over for forældrene: ene, og min dør står altid åben på kontoret. Jeg har et akvarium, så det trækker ungerne ind, og det er dejligt for det trækker også forældrene ind. Så er det lettere at snakke om problemer, for så er jeg ikke hende den farlige med kasketten på, der har det afgørende ord. Jeg er mere ikke-farlig, - (Leder) At fremstå som leder med et menneskeligt ansigt bliver afgørende, fordi lederen har mange opgaver af særlig følsom karakter. Det kan være adfærd, at snakke om bekymringer for et barn med dets forældre eller drøfte en svær oplevelse med en medarbejder. Den type opgaver Den menneskelige indstilling er således ikke karakteriseret ved fravær af professionalisme, men nærmere ved en specifik pædagogisk professionalisme, som først og fremmest bygger på relationel og empatisk kompetence. God pædagogisk ledelse kan mærkes I interviewene spørges til, hvordan god pædagogisk ledelse kommer til udtryk i dagligdagen kan mærkes. Ud fra den lethed, hvormed deltagerne svarede på dette spørgsmål, er der ingen tvivl om, at det kan det. Det kan mærkes på en lang række forskellige måder - på energien i institutionen, på kvaliteten af relationerne og klimaet i huset. Og så kan det, som det fremgår af citatet nedenfor, mærkes allerede inden, man træder ind i institutionen: 8

9 kan mærke det, når du tager i håndtaget, inden du går ind i inst grupperne er i gang og der sker noget. Der hænger dokumentation på væggene, at personalemøderne kan have en god dialog om evalueringen, som vi er i at husene kan summe forskelligt eg tror også det kan mærkes i forhold til den måde, vi taler med hinanden og børnene på. Det er et termometer - man kan måle den gode pædagogiske ledelse på om kommunikationen foregår på en ordentlig måde med respekt for barnet, og om forældrene går tilfredse ud af døren efter en samtale. At der er kvalitet i måden, vi er sammen på, i relationen God pædagogisk ledelse mærkes på stemninger hvordan man har det i rummet eller i relationen; hvordan det føles at træde ind af døren. En stemning er ikke blot en flygtig registrering. En stemning har, ifølge Ole Fogh Kirkeby, tre afgørende egenskaber: Den former den virkelighed, vi erfarer Den forvandler denne virkelighed Den er denne virkelighed Når god pædagogisk ledelse således mærkes på stemninger, på registreringer af hvordan man har det, er dette udtryk for den virkelighed, der råder i det pågældende øjeblik. Kirkeby definerer stemningen det, der ligger midt imellem os og verden, og som fastholder os, men alligevel lader os være os selv 7 Pædagogisk ledelse er hyperkompleks ledelse God pædagogisk ledelse er altså mærkbar på en lang række områder, som med et fælles betegnelse serne af, hvornår denne trivsel ikke er til stede i institutionen. Det er ifølge deltagerne typisk, når kravene oppefra bliver for omfattende, for diffuse eller modsat for specifikke til umiddelbart at kunne omsættes meningsfuldt i 7 Kirkeby, O.Fogh, 2006, p. 55 9

10 den givne kontekst, eller når opgaverne ændrer sig så meget, at rammerne ikke længere er bæredygtige. Det interessante her er så, om god pædagogisk ledelse er svaret på disse problemer? Altså om en forstærket fokusering på fagligheden er vejen frem i en tid, hvor kravene til institutionslederne bliver mere og mere komplekse og i stigende grad formuleres i politiske og økonomiske termer? I den forbindelse er det relevant at inddrage Lars Qvortrups forskellige ledelsesformer. Han taler om tre forskellige ledelsesformer: Simpel ledelse eller traditionel ledelse. Simpel ledelse foregår, når lederen sørger for at organisationen gør, som den plejer og dermed sikrer kontinuitet og stabilitet. Kompleks ledelse eller rationel ledelse. Her er tale om ledelse, hvis opgave er at håndtere kompleksitet ved at tage beslutninger ud fra et givet antal handlemuligheder. Handlemulighederne er udstukket fx af det kommunale regelsystem. Dvs. lederen træffer beslutninger ud fra præmisser, som kommunen har udstukket. Opgaverne som denne ledelse håndterer, kan være vældig komplekse, men præmisserne for deres løsning er klare. Hyperkompleks ledelse uskønne ord). Denne ledelsesform omfatter ledelse, hvor såvel opgave som præmisser for hånd Man kan ikke bare beslutte, om vi gør A, B eller C. Man må forholde sig til, om selve den måde, problemet eller de umiddelbare løsningsmuligheder er defineret på, er gyldige. Og hvis ikke de er det, er det jo utilstrækkeligt bare at løse problemer. I så fald må man ændre præmisser for problemet. Man må træffe beslutninger om beslutningspræmisserne 8 Den hyperkomplekse ledelse sætter således spørgsmål ved præmisserne om det er de rigtige, om de giver retning for de problemer, der skal løses. Om der værdimæssigt, ressourcemæssigt eller på anden vis er sammenhæng mellem opgaven og de forudsætninger, der er for at løse opgaven. Der er således stor overensstemmelse mellem dem måde Qvortrup beskriver hyperkompleks ledelse på og den opgave, den pædagogiske leder står over for. Qvortrup siger da også: Jeg er ikke sikker på, at denne ledertype endnu har fået nogen betegnelse, men da den i en vis forstand skal efterligne det pædagogiske kunststykke at skabe forandring gennem 8 Qvortrup, L. 2003, p. 4 10

11 frisættelse, kunne man kalde denne type leder for: Den pædagogiske leder. (Min fremhævning) 9 Double-bind og hyperkompleksitet Når det er hyperkompleks ledelse, der er behov for i den moderne institution, hænger det sammen med den tiltagende kompleksitet i ledelsesopgaven, men også med det forhold, at der ikke er klarhed over præmisserne for opgaverne og dermed heller ikke for prioriteringerne. Hvad er vigtigst at bruge kræfterne på? Da ressourcerne ikke rækker til at alle opgaver kan løses på samme niveau, bliver det ekstra vigtigt at kunne træffe begrundede valg. Nødvendigheden af at kunne udføre pædagogisk ledelse i betydningen hyperkompleks ledelse, hænger også sammen med de stadige forandringer, der sker på området. Det er således ikke muligt at lede, som man plejer, eller som man gjorde for bare få år siden. mange andre) siger. Hvad der synes uløseligt i den sammenhæng er, at lederen skal agere i denne foranderlighed og på samme tid bevare og sikre den pædagogiske kerneydelse, som man kender den. Forventningerne til hvad den pædagogiske ledelse i sidste ende skal resultere i, er nemlig ikke ændret. S er død, så lever forventningerne til, plejede at udrette, i bedste velgående. Dette forhold stiller den pædagogiske leder over for en kompliceret opgave, der på den ene side handler om at skabe løbende forandringer og justeringer af praksis i forhold til de mangeartede opgaver og krav, der melder sig, og på den anden side, at sikre at resultatet af indsatsen ikke ændres eller i det mindste ikke forringes. Der er tale om en slags double-bind situation, der sætter den pædagogiske leder i en særlig handlingsmæssig klemme. Hun skal forandre og bevare på samme tid. Opløse og stabilisere. For at uddybe hvad dette indebærer, skal jeg i det følgende beskrive double-bind begrebet lidt nøjere. Double-bind er et begreb oprindelig udviklet af Gregory Bateson og beskriver en situation karakteriseret ved tre niveauer af kommunikation: Et første niveau, der indebærer et negativt budskab i retning af, du skal gøre sådan og sådan, ellers bliver du straffet. 9 Ibid, p.5 10 Her gengivet fra Gudiksen, J

12 2. Et andet niveau, der indeholder et budskab, der strider imod det første og som samtidig siger, at selv om du vil blive straffet, står dig selvfølgelig frit for om du vil rette dig efter dette. 3. Et tredje niveau, der signalerer at den, der befinder sig i situationen, ikke kan forlade den. Personen, der befinder sig i en double-bind situation er således bundet op mellem nogle modsatrettede krav og en indbygget form for uløselighed: Gør man som det første niveau foreskriver, straffes man på det andet niveau og omvendt. Og samtidig kan man ikke forlade situationen uden at handle. Dette er ekstremt psykisk belastende. Som Bateson gjorde opmærksom på, da han udviklede sin teori om double-bind, kan en vedvarende fastholdelse i sådanne situationer medføre alvorlige psykiske problemer. Jens Gudiksen er i artiklen, - 11, inde på, at der med den tiltagende kompleksitet i moderne organisationer, vil opstå stadig flere double-bind situationer, hvor individer oplever sig selv i særligt modsigelsesfyldte betingelser. For institutionslederen kunne budskabet i karikeret form - være: Overskrider du dit budget, bliver du straffet. Løser du ikke institutionens opgaver tilstrækkeligt kvalificeret (og det kan du ikke med det budget, du har), bliver du straffet. Gør du ikke noget ved det, kan vi ikke bruge dig! Skal dette kunststykke lykkes, og double-bind situationen ophæves, må lederen vurdere præmisserne for sit arbejde og træffe nogle valg. Hun kan vælge at tænke som manageren, der lader de ydre krav. Hun kan tænke som driftslederen, der ser på hvad der er råd til og indstiller sine handlinger efter dette. Eller hun kan anvende sin faglighed: At træffe sine valg ud fra en vurdering af den pædagogiske proces. I praksis vil der naturligvis ofte være tale om en afvejning og lederen vælger ud fra en pragmatisk vurdering. Men i de situationer, der har karakter af double-bind, må lederen hæve sig over disse tænkeformer og vurdere beslutnings-præmisserne: Hvilke skjulte antagelser eller værdier hviler den ene eller anden indsats på? Hvilke konsekvenser har det, hvis vi agerer på den ene eller den anden måde? Og træffe sit valg ud fra vurderingen heraf. Det betyder også, at lederen til tider vil træffe valg, der rækker ud over eller over organisationens vedtagne præmisser. 11 Ibid 12

13 Med Qvortrups begreb, hyperkompleks ledelse, gives altså et begreb, der favner de træk, der gør sig gældende for moderne pædagogisk ledelse og som peger på en ny metarefleksiv opmærksomhed. Ser man på interviewudsagnene i, kunne noget tyde på, at der for lederne er tale om en opmærksomhed, der ikke alene iagttager præmisserne for eget arbejde, men også fastholder et fagligt perspektiv på disse. Dvs. at det i sidste ende, og måske især i låste situationer, der antager double-bind karakter, bliver fagligheden, der bliver det afgørende for de valg, der træffes. I det omfang man kan tillade sig at udlede noget generelt på baggrund af undersøgelsen, kan det se ud som om, at der ikke blot er behov for en ny og stærkere fokusering på fagligheden i ledelsen af pædagogiske institutioner, men også at dette er en bevægelse, der allerede er sat i gang af udviklingen i den offentlige sektor. Litteratur Brown, Frank: The Global Business Leader Practical Advice for success in a Transcultural Marketplace. Insead 2007 Digmann, Annemette: Ledelse hvad er det? Århus 2000 Gudiksen, Jens: Moderne ledelse som double-bind kommunikation, i: Arbejdsliv nr. 2, 2007 Kirkeby, Ole Fogh: Ledelsesfilosofi. Samfundslitteratur, 2006 Klausen, Kurt Klaudi og Michelsen, Johannes: Institutionslederen en undersøgelse af vilkår for ledelse i kommunale institutioner. Syddansk Universitet, 2004 Larsen, Inge Schoug: Syn på pædagogisk ledelse. Kvalitativ undersøgelse af pædagoger og institutionslederes syn på pædagogisk ledelse. Rapport, BUPL 2007 Sehested, Karina: Kommunale ledere mellem profession og management, i antologien "Roller der rykker", Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Siggaard Jensen, s. m.fl.: Viden, ledelse og kommunikation. Samfundslitteratur, Qvortrup, Lars: Pædagogisk ledelse,

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Ledere vil ledes. -KL-seminar d. 8. og 9. juni. Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved BKF

Ledere vil ledes. -KL-seminar d. 8. og 9. juni. Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved BKF Ledere vil ledes -KL-seminar d. 8. og 9. juni Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Lidt om mig selv Direktør i Næstved i 7 år 15 års ledelseserfaring i den offentlige

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk

Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk Workshop KL s Projektlederkonference, Århus den 11. juni 2012 Julie Becher, Strategi- og sekretariatschef, jube@holb.dk Hvad er det for et landskab,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Nye institutions og ledelsesformer

Nye institutions og ledelsesformer Nye institutions og ledelsesformer Oplæg årsmøde MDI Nyborg Strand den 6 maj 2011 Nye institutions og ledelsesformer Dagens menu Undersøgelsesresultater ny ledelse Bevægelser og mønstre i ledelse De selvejende

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere