Støtte til kræftforskningen kommer patienterne til gavn

Transkript

1 Informationsavis 2013/14... stiftet og ledet af aktive danske kræftforskere Støtte til kræftforskningen kommer patienterne til gavn Bedre behandling af lymfekræft i hjernen Læs mere side 3 Livskvalitet ved kræft i underlivet Læs mere side 6 Blodprøve kan måske påvise prostatakræft Læs mere side 8

2 Nye fremskridt på kræft området hvert eneste år Kræftforskning har ført til mere målrettet behandling, bedre overlevelse og højere livskvalitet. Hans von der Maase, professor, klinikchef, overlæge, dr.med., Onkologisk Klinik, Rigshospitalet. Formand for Dansk Kræftforsknings Fond eller reducere senfølgerne efter kræftbehandling er blevet specielt vigtigt efter, at flere og flere patienter helbredes for kræft da det er afgørende, at patienterne ikke bare helbredes, men at de helbredes til en tilværelse med en god livskvalitet. Mere støtte til kræftforskningen Der er således meget at imponeres over. I Dansk Kræftforsknings Fond glæder vi os over de fremskridt, der generelt sker inden for diagnostik og behandling, men vi glæder os også over, at vi i år har kunnet tildele 50% mere til kræftforskning end de tidligere år. Det er vi meget taknemlige for. I de seneste ti år har der ikke været et eneste år uden positive fremskridt store eller små af væsentlig betydning for behandlingen af kræftpatienter. Vi kan derfor glæde os over, at det konstant går fremad i kampen mod kræft. Og alle fremskridt indenfor kræftområdet er forankret i forskningen. Det drejer sig om den basale forskning, den translationelle forskning og den kliniske, patientnære forskning, som samlet fører til, at nye metoder til diagnostik og behandling udvikles, evalueres og implementeres. Alle forskningsområder som Dansk Kræftforsknings Fond støtter økonomisk. Ikke kun et spørgsmål om overlevelse Fremskridt inden for kræftområdet handler ikke kun om helbredelse og livsforlængende behandling. Fokus er i lige så høj grad rettet mod at undgå eller minimere de såvel akutte som senfølgerne efter behandlingen. I praksis handler det om, at behandlingerne bliver mere præcise og målrettede. Et eksempel er strålebehandling, hvor vi er blevet bedre til mere præcist at ramme selve svulstvævet og skåne det omkringliggende raske væv. Og på det medicinske område har vi i mange tilfælde identificeret genforandringer i specifikke kræftceller, som den medicinske behandling kan målrettes imod. Mere præcis og målrettet behandling betyder, at patienterne i højere grad tåler behandlingen i den periode, den står på, ligesom de udvikler færre senfølger. At undgå Vi har således i 2013 uddelt 4,5 mio. kr. til i alt 23 ansøgere primært yngre forskere. Den økonomiske støtte dækker alle områder inden for kræftforskningen, således som det også fremgår af de projekter, som er beskrevet i denne udgave af vores informationsavis. Dermed bidrager Dansk Kræftforsknings Fond ikke alene til de fortsatte fremskridt inden for kræftforskningen. Vi er også med til at sikre vækstlaget i forskningen, hvilket vil komme såvel forskningen som patienterne til gavn på sigt. Vi er meget taknemlige for, at vi, trods den globale økonomiske krise, har været i stand til at øge vores økonomiske støtte. Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at videregive en meget stor tak til alle, der har støttet Dansk Kræftforsknings Fond. Fortsat brug for din støtte Målsætningen for Dansk Kræftforsknings Fond er, at 90% af de penge, der indsamles, skal uddeles samme år. Det er vores vurdering, at vi får maksimalt udbytte af de midler, vi har til rådighed, og at resultaterne fra de projekter, vi støtter, kommer patienterne til gode. Vi tror på, at denne udvikling fortsætter, og at vi næste år kan yde kræftforskningen økonomisk støtte af samme størrelsesorden. Det kræver, at vi fortsat får opbakning og tildeles nye økonomiske midler. Jeg vil derfor gerne opfordre alle til fortsat at støtte fondens arbejde gerne gennem et medlemskab. Såvel små som store beløb har betydning og bidrager til, at Dansk Kræftforsknings Fond fremadrettet kan være med til at gøre en forskel for den enkelte kræftpatient. 2

3 Bedre behandling af lymfekræft i hjerne og øjne Helga Duverger Munch-Petersen Påvisning af specifikke karakteristika kan på længere sigt bedre forløbet for patienter med lymfekræft i hjernen og øjnene. Lymfekræft er en ondartet sygdom, der udgår fra immunsystemets celler, og som i princippet kan ramme alle kroppens organer og lymfeknuder. En type af lymfekræft opstår i hjernen og øjets nethinde. Og det er en meget aggressiv kræftform, der ofte har et dødeligt udfald. Primært rammes personer over 65 år af lymfekræft i hjernen, og i mange tilfælde mistolkes symptomerne som eksempelvis epilepsi, demens, sklerose eller begyndende alderdomstegn. Er sygdommen primært opstået i øjets nethinde, kan symptomerne også først opfattes som mere godartede, end tilfældet reelt er. Stilles diagnosen sent, øges risikoen for, at sygdommen spreder sig, inden behandlingen iværksættes, og derved forværres prognosen. Samtidig er både undersøgelse for lymfekræft i hjerne og nethinde samt behandlingen CT-scanning af hjernen viser spredning af lymfekræft (pile) forbundet med en række risici, hvilket alt i alt fører til en meget dyster prognose.»vi har brug for mere viden om lymfekræft i hjerne og nethinde, herunder at finde nogle markører eller specifikke karakteristika for denne type kræft. Det håber vi på længere sigt kan være med til at forbedre prognosen,«siger Helga Duverger Munch-Petersen, der er klinisk assistent, 1. reservelæge, Neuropatologisk Laboratorium på Rigshospitalets Patologiafdeling. Specifikke markører Helga Duverger Munch-Petersen har indledt et ph.d.-studie, hvor hun i første omgang undersøger 150 vævsprøver fra patienter med lymfekræft i hjerne og øjets nethinde. Alle vævsprøverne, der er samlet gennem en 13-årig periode, analyseres efterfølgende, og det vurderes, om de fortsat opfylder kriterierne for diagnosen. Diagnosekriterierne er nemlig blevet ændret, siden de første vævsprøver blev gemt. Udvalgte vævsprøver vil herefter blive analyseret for specifikke karakteristika og sammenlignet med vævsprøver fra lymfekræft, der stammer fra andre områder end hjernen. Håbet er, at man kan påvise karakteristika, der kun er kendetegnende for lymfekræft i hjerne og nethinde. Det vil på længere sigt forhåbentlig gøre det nemmere at stille diagnosen, end tilfældet er i dag, hvor patienterne skal have udtaget en vævsprøve fra enten hjerne eller nethinde, inden diagnosen kan stilles. fortsætter næste side Diagnosticering af lymfekræft i hjerne og øjets nethinde For at kunne give den mest optimale behandling er det vigtigt at stille en korrekt diagnose. Ved lymfekræft i hjerne og nethinde stilles diagnosen blandt andet på baggrund af en celle- eller vævsprøve fra hjernen eller øjets nethinde. Prøverne sammenholdes med en CT-scanning samt analyse af rygmarvsvæsken. Celle- og vævsprøver kræver indlæggelse og er forbundet med alvorlige risici for patienten. 3

4 »Det er forbundet med risici for patienten at udtage en vævsprøve fra enten hjerne eller nethinde, men hvis vi er i stand til at finde specifikke markører for sygdommen i eksempelvis væsken omkring rygmarven, kan vi nøjes med en rygmarvsprøve. Det vil være et væsentligt mindre indgreb, ligesom vi formentlig vil kunne stille diagnosen hurtigere,«pointerer Helga Duverger Munch-Petersen. Målrettet behandling Dansk Kræftforsknings Fond har støttet projektet med kr. Og hvis det lykkes at påvise specifikke sygdomskarakteristika, som gør lægerne i stand til at inddele patienterne i grupper med forskellige forløb, kan dette måske danne udgangspunkt for udvikling af en ny og målrettet behandling.»håbet er på længere sigt, at der kan udvikles en ny behandling, der specifikt rammer markørerne. Det er dog et mål, som har et mere langsigtet perspektiv, men i bedste fald kan det forbedre overlevelsen for denne gruppe af patienter,«uddyber Helga Duverger Munch-Petersen. Lymfekræft i øjets nethinde (pile) Nyopdaget enzym har betydning for kræft i æggestokkene Rikke Møller Hjortebjerg - og på sigt kan det måske føre til bedre behandling. Kræft i æggestokkene er den fjerdehyppigste årsag til kræftdødsfald blandt danske kvinder. Den dystre prognose skal ses i lyset af, at størstedelen af kvinderne først får stillet diagnosen, når sygdommen er meget fremskreden. Årsagen er, at symptomerne først mærkes sent i forløbet, og derfor kan kræftsvulsten vokse længe uden, at kvinderne opdager det. Det betyder, at 70% af kvinderne har udbredt kræft, når diagnosen stilles, og kun 40% lever mere end fem år efter, at sygdommen er konstateret. Væske i bughulen Mange kvinder med kræft i æggestokkene får væskeophobning i bughulen, hvilket er forbundet med en langt dårligere prognose. En gruppe forskere ved Aarhus Universitet har påvist, at bughulevæske fra kvinder med æggestokkekræft indeholder en øget aktivitet af stoffet IGF-I (insulin-lignende vækstfaktor I). Dette stof fremmer væksten af kræft i æggestokkene. Desuden har forskergruppen påvist, at enzymet PAPP-A (pregnancy-associated plasma protein A), som danske forskere for nylig har opdaget, er 60 gange forhøjet i bugvæsken hos denne patientgruppe.»det er meget interessant, at PAPP-A-niveauet er så markant forhøjet, fordi PAPP-A er et enzym, som ellers kun findes i meget små mængder i blodet. Samtidig ved vi, at PAPP-A øger aktiviteten af IGF-I og dermed formentlig stimulerer kræftvæksten i æggestokkene,«siger Rikke Møller Hjortebjerg, cand.scient. i molekylærmedicin, Medicinsk Forskningslaboratorium, Aarhus Universitet. Videnskabeligt grundlag for ny behandling Rikke Møller Hjortebjerg vil i et nyt projekt forsøge at finde svar på, om den øgede aktivitet af IGF-I i bughulevæsken hos kvinder med æggestokkekræft er en følge af den forhøjede mængde PAPP-A. Hvis der er en sammenhæng, 4

5 IGF-I IGFBP PAPP-A Kræft i æggestokkene Kræft i æggestokkene kaldes også ovariecancer eller cancer ovarii. Hvert år konstateres ca. 570 nye tilfælde. Sygdommen er sjælden inden 40-års alderen og har den højeste hyppighed omkring 65-års alderen. Symptomerne er opspilet mave, uforklarlig vægtstigning, vandladningsgener, forstoppelse og træthed. IGF-I receptor Vækst af kræftcelle i æggestokkene Årsagen til sygdommen er oftest ukendt, men der er muligvis en sammenhæng mellem hormonelle faktorer og risikoen for æggestokkekræft. Hyppigheden er således noget højere blandt kvinder, der ikke har født eller kun har født få børn. kan det være med til at forklare, hvorfor dannelse af væske i bughulen er ensbetydende med en dårligere prognose. Ved hjælp af et såkaldt cellebaseret modelsystem, der afspejler forholdene for kræftcellerne i æggestokkene, forsøger Rikke Møller Hjortebjerg at analysere aktiviteten af PAPP-A gennem målinger i laboratoriet. Det er et projekt, Dansk Kræftforsknings Fond har støttet med kr.»hvis vi kan måle en positiv sammenhæng mellem PAPP-A aktiviteten og IGF-I i forhold til vækst af kræft i æggestokkene, kan det danne grundlaget for på sigt at udvikle en specifik behandling rettet mod at hæmme IGF-I. Og det kan Østrogenbehandling i overgangsalderen øger også risikoen for kræft i æggestokkene (den falder dog hurtigt igen efter ophør med behandlingen). Svær overvægt øger formentlig også risikoen. forhåbentlig bedre forløbet hos patienterne,«siger Rikke Møller Hjortebjerg. Hun påpeger desuden, at forskergruppens fund måske også kan bidrage til at vurdere, hvilke kvinder der er i risiko for at få et mere aggressivt sygdomsforløb og derfor skal have mere intensiv behandling. Støt Dansk Kræftforsknings Fond Du har mulighed for at støtte Dansk Kræftforsknings Fond, enten gennem et medlemsskab af støttekredsen eller ved at indbetale et beløb til fonden. Hele gavebeløbet er fradragsberettiget, ligesom testamenterede bidrag er fritaget for arveafgift. Hele beløbet tilfalder derfor Dansk Kræftforsknings Fond. Såvel små som store beløb har betydning og hjælper til, at Dansk Kræftforsknings Fond fremadrettet kan være med til at gøre en forskel for den enkelte kræftpatient. Læs mere om støttemuligheder og fradragsregler på side 11. 5

6 Øget livskvalitet til kvinder med kræft i underlivet Mette Linnet Olesen Flere kvinder overlever kræft i underlivet. Målet er en bedre tilværelse efter sygdomsperioden, end tilfældet er i dag. I mange år har den primære indsats i kræftbehandlingen været at bedre overlevelsen for de mange, der hvert år rammes af den ofte dødelige sygdom. Takket været forskningen og den deraf forbedrede behandling overlever flere en kræftsygdom i dag, end tilfældet var for blot få år siden. Dermed melder spørgsmålet sig: Hvilken livskvalitet får kræftoverlevere, når sygdommen er slået ned? Kræft er ikke kun en fysisk sygdom og et spørgsmål om overlevelse. Sygdommen rammer også psykisk, socialt og økonomisk den enkelte patient og familien. Mange er efterfølgende bekymrede for, om sygdommen vender tilbage, ligesom de er usikre på, hvilke symptomer de skal være særlig opmærksomme på. Hvert år får ca danske kvinder såkaldt gynækologisk kræft. Det vil sige kræft i æggestok, livmoder, livmoderhals eller ydre kønsorganer. Efter selve sygdomsperioden oplever de ofte problemer med fertilitet og seksualitet samt ensomhed og vanskeligheder i forhold til at tale med andre om forløbet. Hvorvidt en ny metode hjælper denne gruppe af kvinder til en bedre livskvalitet, skal Mette Linnet Olesen, MPH, sygeplejerske, ph.d.-studerende fra Gynækologisk Klinik på Rigshospitalets Juliane Marie Center, forsøge at finde svar på i et nyt ph.d.-projekt. Individuelt tilpasset samtalemetode Mette Linnet Olesen har tidligere gennemført en mindre undersøgelse, der blandt andet har bekræftet, at kvinder med gynækologisk kræft kæmper med en række svære problemstillinger, der ikke bliver afklaret ved de almindelige kontrolsamtaler med lægerne. Her anvendte hun en metode kaldet, Guidet Egen-Beslutning, i en udgave tilpasset kvinder med gynækologisk kræft. Den skal nu også bruges i hendes nye projekt. Metoden indeholder en række arbejdsark, der er opbygget, så kvinderne bliver involveret i refleksion over deres egen situation. Herved får de indkredset og hjælp til at udtrykke de problematikker, som er mest væsentlige for dem.»fokus ved de individuelle samtaler bliver de temaer, kvinderne har defineret som vigtigst. Det vil sige, at vi kan målrette samtalerne til den enkelte, således at hendes behov er i fokus. Nogle kan nøjes med to samtaler, mens andre har behov for fire samtaler,«påpeger Mette Linnet Olesen. Målet er, at 200 kvinder skal deltage i undersøgelsen. Samtalerne gennemføres sammen med specialuddannede sygeplejersker, der har stor erfaring med kræftbehandling og samtidig er uddannet til at anvende den nye metode. Det centrale i forløbet er, at kvinderne så at sige er eksperter i, hvordan deres egen sygdom påvirker dem, mens sygeplejerskerne med deres erfaring kan hjælpe til at guide kvinderne frem til svar på de problemstillinger, der tynger. Fokus på symptomer Tidlige undersøgelser har vist, at kvinder med gynækologisk kræft gerne vil være aktive i forløbet efter selve sygdommen. Mange ønsker eksempelvis at lægge deres tilværelse om og leve mere sundt. Andre har omvendt en følelse af ensomhed, fordi de oplever det tabuiseret at have haft kræft.»vi kan forhåbentlig dokumentere, at kvinder gennem samtaleforløbet bliver bedre til at finde løsninger, som er gode for dem, ligesom de bliver styrket i at tale med andre om sygdommen og de enkelte problemstillinger. Det er også vigtigt, at de bliver bedre til at identificere symptomer, der kan være tegn på, at sygdommen eventuelt er vendt tilbage. Samlet vil det forhåbentlig gøre kvinderne mere handlekraftige og føre til bedre livskvalitet,«uddyber Mette Linnet Olesen. Projektet er støttet af Rigshospitalet og en række fonde, heriblandt Dansk Kræftforsknings Fond, der har doneret kr. til projektet. Fakta om kræft i underlivet Kræft i æggestokkene ca. 600 nye tilfælde hvert år. Kræft i livmoderhulen ca. 600 nye tilfælde om året. Kræft i livmoderhalsen ca. 430 nye tilfælde hvert år. 6

7 Bedre overlevelse for patienter med kræft i hoved og hals Ruta Zukauskaite Ny viden om tilbagefald ved hoved-halskræft kan forhåbentlig bedre forløbet. Hoved-halskræft er en samlet betegnelse for en række forskellige kræfttyper, der omfatter kræft i mundhule, spytkirtler, svælg, strube, næse-bihuler, skjoldbruskkirtel og halsens lymfeknuder. I de senere år er der konstateret et stigende antal tilfælde af hoved-halskræft, som skyldes virus-infektioner især HPV-virus, men også af det såkaldte Epstein-Barr-virus, der normalt giver kyssesyge (mononucleose). Årsagen til disse kræftformer skyldes primært rygning og alkohol, og ca danskere rammes årligt af kræft i hoved eller hals. Hvordan det går patienterne afhænger af, hvor sygdommen specifikt er lokaliseret, og om patienten også har andre alvorlige sygdomme, og meget vigtigt hvis de har HPV-infektion, da denne gruppe af patienter især har en god prognose. Som følge af, at rygning er en af de primære årsager, har en stor del af patienterne samtidig kræft i lungerne, hvilket forværrer forløbet. I gennemsnit lever således kun 50-60% af patienterne fem år efter, at diagnosen er stillet, men forløbet afhænger af den enkelte kræfttype og flere forskelige prognostiske faktorer. Målrettet strålebehandling Hvis kræften ikke har bredt sig til lymfeknuderne, er den primære behandling målrettet stråleterapi. Samme strategi gælder også for patienter, hvor sygdommen har spredt sig til nærliggende lymfeknuder her kombineres med kemoterapi. Inden strålebehandlingen skal patienten have foretaget avancerede scanninger med henblik på at lokalisere kræften. Herudfra identificeres så et område, der skal bestråles. For at undgå bivirkninger og beskadigelse af det raske væv forsøger man at begrænse stråleområdet. Det er nemlig vigtigt at skåne det raske væv mest muligt. Imidlertid kan der være kræftceller i det bestrålede område, der overlever behandlingen, og det antages, at netop disse celler kan være årsag til, at kræften vender tilbage hos nogle patienter.»vi ved ikke præcist, hvor kræften udvikler sig hos patienter, der får tilbagefald efter strålebehandlingen. Men i de tilfælde forværres prognosen imidlertid, og derfor er det vigtigt, at vi forbedrer den primære behandling,«siger Ruta Zukauskaite, 1. reservelæge, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Mere viden om strålebehandling Ruta Zukauskaite står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der skal forsøge at bidrage med mere viden om, hvor i vævet kræften opstår hos patienter, der får tilbagefald. Samtidig skal hun forsøge at kortlægge, om det er muligt at definere et mere optimalt område, strålerne skal ramme. På de danske kræftcentre anvendes forskellige strålefeltsstørrelser, men Ruta Zukauskaite håber, at det er muligt at beregne, hvor stort et strålefelt bør være for, at alle kræftceller bliver ramt. Det skal gøres ved at ved at sammenligne resultaterne fra de enkelte centre. Dansk Kræftforsknings Fond har bevilget kr. til dette projekt.»vi håber, at det på sigt kan være med til at bedre forløbet og sikre, at færre får tilbagefald,«siger Ruta Zukauskaite. Fakta om hoved-halskræft Årligt konstateres der ca. 850 nye tilfælde af hoved-halskræft blandt mænd og omkring 350 hos kvinder. Antallet af nye tilfælde stiger med ca. 3% om året. For de hyppigste tilfælde (kræft i mundhule og strube) er der en tydelig sammenhæng med et stort tobaks- og alkoholforbrug. Desuden har det stigende antal af patienter med kræft i svælget vist sig at have en sammenhæng med HPVinfektion. Hoved-halskræft er længe om at brede sig til andre steder af organismen og kan derfor ofte behandles med enten operation eller stråler eller en kombination heraf eller med kemoterapi alene. 7

8 Blodprøve kan måske påvise aggressiv kræft i prostata Signe Benzon Larsen En enkelt blodprøve kan i fremtiden muligvis vise, hvilke mænd der har høj risiko for aggressiv prostatakræft. Kræft i prostata (blærehalskirtlen) er en af de hyppigste kræftformer blandt mænd. Hvert år får over 4000 danske mænd konstateret prostatakræft, og omkring 1200 dør årligt som følge af sygdommen. Det gør sygdommen til den næsthyppigste dødsårsag blandt danske mænd. Og ser man på Skandinavien som helhed, er dødeligheden som følge af prostatakræft blandt den højeste i verden. Prostatakræft er oftest en langsomt udviklende kræfttype, som er ufarlig, men den kan også udvikle sig aggressivt og dermed blive en potentiel dødelig sygdom. Udfordringen er, at det er meget svært at skelne mellem, hvilke patienter der har den langsomt udviklende kræftsygdom, og hvem der har den aggressive form. Vurdering af sygdommens alvorlighed I dag anvender lægerne en såkaldt PSA-måling til at vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser af, om der kan være tale om kræft i prostata. PSA er et naturligt forekommende protein, der udskilles fra prostata, og hvis PSA-værdien er høj, er det udtryk for en højere risiko for sygdommen. PSA-målingerne har imidlertid også medført, at antallet af prostatakræft-tilfælde er steget med 60% de seneste ti år. Det betyder samtidig, at flere får konstateret sygdommen på et tidligere stadie, hvilket har ført til, at mange mænd henvises til yderligere undersøgelser og behandles, uden at der er nogen reel grund hertil, fordi de har den langsomt udviklende og ufarlige type. PSA-målingen giver ikke mulighed for at afgøre, hvem der er i risiko for at udvikle den aggressive kræftform, og hvem der får den langsomt udviklende form, ligesom en forhøjet PSA-værdi ikke i sig selv er ensbetydende med, at der er tale om kræft. Det er et stort problem såvel samfundsmæssigt som for den enkelte mand, understreger Signe Benzon Larsen, cand scient, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse.»Det betyder, at mange mænd unødigt får en kræftdiagnose og bliver behandlet med deraf følgende gener efter operation, mens andre mænd, der vurderes at have en mindre risiko, må leve flere år med bekymringer for, om de har en egentlig ondartet kræftsygdom,«siger Signe Benzon Larsen. Hun påpeger, at mange af de mænd, der vurderes at have en mindre kræftrisiko, og derfor løbende bliver kontrolleret ambulant, på et tidspunkt vælger at blive opereret, fordi visheden om en mulig ondartet kræftsygdom kan medføre mange bekymringer. Det vil for mange imidlertid være en unødig operation, da de kan have en kræftform, der aldrig udvikler sig til den ondartede type. Tidlig vurdering af risikoen En række forskellige faktorer øger risikoen for kræft i pros tata, eksempelvis høj alder, genetiske faktorer, geografiske forhold og etnicitet. Risikoen for sygdommen stiger således op til otte gange, hvis flere familiemedlemmer har eller har haft sygdommen og har fået konstateret sygdommen i en forholdsvis yngre alder. Undersøgelser har ligeledes vist, at eksempelvis afro-amerikanere hyppigere udvikler prostatakræft end hvide amerikanere. Signe Benzon Larsen er i gang med et projekt, hvor formålet er at vurdere, om det er muligt at beregne en individuel risiko for prostatakræft allerede i års alderen ud fra genetiske og biologiske markører. Projektet er baseret på den danske befolkningsundersøgelse Kost, kræft og helbred, hvor næsten mænd i midten af 1990 erne besvarede en række spørgeskemaer og fik taget blodprøver. Projektet er støttet med kr. af Dansk Kræftforsknings Fond.»Håbet er, at vi med en enkelt blodprøve kan forudsige, hvem der er i risiko for at udvikle den aggressive form for prostatakræft. Denne gruppe af mænd vil efterfølgende blive tilbudt kontrol og tidlig behandling, i fald de udvikler sygdommen. En hurtig indsat behandling vil på sigt betyde, at færre mænd vil dø som følge af prostatakræft,«siger Signe Benzon Larsen og pointerer, at det også vil sikre, at dem der har den langsomt udviklende kræfttype ikke behandles unødigt. Prostatakræft Prostata betegnes også blærehalskirtlen, og den er lokaliseret lige under urinblæren hos mænd. Prostatakræft rammer sjældent mænd inden 50 års alderen. Risikoen øges med stigende alder. De hyppigste symptomer på prostatakræft er vandladningsbesvær, træthed, vægttab og blod i urinen. 8

9 Dansk Kræftforsknings Fonds uddeling 2013: kr. Christine Dethlefsen, MSc, ph.d.-stud kr. Rigshospitalet Projekt: Running from cancer: Regulation of breast cancer progression and metastasis by the muscle Mette Linnet Olesen, sygeplejerske, MPH, ph.d.-stud kr. Rigshospitalet Projekt: Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk cancer et randomiseret interventionsstudie Mark Ellebæk, ph.d.-stud., cand.med kr. Odense Universitetshospital Projekt: Intraperitoneal microdialysis. The patophysiology of anastomotic leakage in low anterior resection for rectal cancer Line Kenborg, post.doc kr. Kræftens Bekæmpelse Projekt: Neurological late effects following treatment for cancer in childhood Rikke Sick Andersen, cand.scient., ph.d kr. Syddansk Universitet Projekt: Identification of cancer/testis antigens involved in melanoma tumorigenesis to enhance design of cancer immunotherapy Sidse Ehmsen, ph.d.-stud., cand.scient kr. Syddansk Universitet Projekt: The tumor-suppressing effect of novel kinase inhibitors in the triple-negative breast cancer subtype Raheel Raja, ph.d.-stud, cand.med kr. Rigshospitalet Projekt: Predicting asparaginase associated toxicities in children with acute lymphoblastic leukemia John Gásdal Karstensen, ph.d.-stud., cand.med kr. Herlev Hospital Projekt: Pancreatic Molecular Imaging of the TGFbeta and VEGF receptors using Endoscopic Ultrasound (EUS)-guided Needle Confocal Laser Endomicroscopy (ncle) Anne Vest Sørensen, ph.d.-stud., cand.med kr. Herlev Hospital Projekt: Analyse af implementeringen af tyrosinkinase- og mtor-hæmmer behandling i Danmark ved metastaserende renalcellekarcinom: Dansk Renal Cancer gruppe (DARENCA) studie 2 9

10 Ruta Zukauskaite, 1. reservelæge kr. Odense Universitetshospital Projekt: Pattern of locoregional recurrences after primary intensity modulated radiotherapy (IMRT) of squamous cell carcinomas of head and neck Rikke Andersen, cand.med kr. Herlev Hospital Projekt: Adoptive cell therapy with tumor infiltrating lymphocytes for patients with melanoma and renal cell carcinoma Brita Singers Sørensen, post.doc kr. Aarhus Universitetshospital Projekt: Particle therapy radiobiological optimization in hypoxic tumors Mette Winther, ph.d.-stud, cand.med kr. Aarhus Universitetshospital Projekt: Analysis of the clinical impact of a novel chemo and irradiation sensitivity predictor in gastroesohageal cancer Rikke Møller Hjortebjerg, cand.scient i molekylærmedicin kr. Aarhus Universitet Projekt: IGF-I action and PAPP-A in ovarian carcinomas: establishment of a cell based model system Linnea Langhans, cand.med kr. Rigshospitalet Projekt: Localization of nonpalpable breast lesions Helga Munch-Petersen, klinisk assistent, 1. reservelæge kr. Rigshospitalet Projekt: Primary Intraocular and Central Nervous System Lymphoma Epidemiology, pathogenesis & mirna signature Stine Kiær Larsen, ph.d.-stud kr. Herlev Hospital Projekt: Identification and characterization of the cellular immune response against peptides from the protein Forkhead box p3 (Foxp3) Cecilie Abildgaard, cand.scient kr. Kræftens Bekæmpelse Projekt: Metabolic reprogramming as a therapeutic target in melanoma: a study of the effects of dichloroacetate on cell growth, metabolic parameters and vemurafenib resistance Maria Jeppesen, ph.d., MSc kr. Bispebjerg Hospital Projekt: Cellular characteristics of colorectal cancer tissue and chemotherapeutic sensitivity of the individual patient Astrid Munk Pedersen, videnskabelig ass., cand.scient kr. Kræftens Bekæmpelse Projekt: Undersøgelse af Aurora kinasers rolle i tamoxifen-resistent brystkræft Signe Benzon Larsen, cand.scient kr. Kræftens Bekæmpelse Projekt: Prostate Cancer Pre-screening - Why, How and When? Malene Krag Kjeldsen, ph.d., MSc kr. Aalborg Universitetshospital Projekt: A cytof study of biomarkers in targeted immune therapy of non-hodgkin s lymphomas Katrine Fuglsang, ph.d., MD kr. Aarhus Universitetshospital Projekt: Recurrence after surgery due to cervical cancer an evaluation of the offered follow-up program 10

11 Støt Dansk Kræftforsknings Fond Dansk Kræftforsknings Fond er som en privat fond helt afhængig af de bidrag, vi modtager fra private, virksomheder og andre fonde. De indsamlede midler går direkte til kræftforskning. Siden 1992 har Dansk Kræftforsknings Fond uddelt 53 mio. kr. til kræftforskning. Det har kun været muligt, fordi mange mennesker gennem årene har givet et bidrag til fonden, og fordi udgifterne til administration er holdt på et særdeles beskedent niveau. Således arbejder fondens formand, bestyrelsen og det videnskabelige udvalg ulønnet for fonden. De indsamlede midler bruges til relevant forskning, der sigter på at finde årsager til kræftsygdomme, skabe bedre behandlingsmuligheder, mindske bivirkningerne ved kræftbehandling og udvikle forebyggende behandlingsmetoder. Vi opfordrer alle til at slutte op om Dansk Kræftforsknings Fonds arbejde enten ved at blive medlem af støttekredsen eller ved at indsende et beløb til fonden. På forhånd tak for dit bidrag! Gaver fradrag 2013/14 Gaver til almennyttige organisationer, der anvender deres midler til forskning, er fradragsberettigede med det fulde beløb. Hele gavebeløbet til Dansk Kræftforsknings Fond kan derfor fratrækkes. Bemærk, at du ikke længere selv skal angive fradraget på selvangivelsen, men at Dansk Kræftforsknings Fond indberetter din indbetaling til SKAT, såfremt vi modtager oplysning om dit CPRnummer. Testamenter Testamenterede bidrag er fritaget for boafgift. Hele beløbet tilfalder derfor Dansk Kræftforsknings Fond og anvendes ubeskåret til kræftforskning. Støttekredsen Det er af stor betydning, at mange vælger at bakke op om fondens arbejde ved at melde sig ind i støttekredsen. Et medlemskab koster 120 kr. om året for privatpersoner og 800 kr. for virksomheder. Indbetaling af gaver og medlemskontingent Bankkonto reg.nr. 3001, kontonr (Danske Bank). Girokonto reg.nr. 9570, kontonr Girokort findes på bagsiden. 11

12 Dansk Returadresse: Kræftforsknings Fond Blegdamsvej Dansk Kræftforsknings 28C Fond 2200 Blegdamsvej København 28C N 2200 København N Returneres ved varig adresseændring Administration: Administration: Dansk Kræftforsknings Dansk Kræftforsknings Fond c/o Fond, PLESNER, Amerika Plads Amerika 37, 2100 Plads København 37, 2100 Ø, København tlf Ø, tlf Informationskontor: Dansk Dansk Kræftforsknings Fond, Blegdamsvej 28C, C, 2200 København København N, tlf. 35 N, 36 tlf (mandag (tirsdag torsdag kl. og 9 torsdag 13) 9-13) info@dansk-kraeftforsknings-fond.dk. Giro reg.nr. 9570, konto nr Danske Bank reg.nr. 3001, konto nr Indbetaling til bankkonto: Danske reg.nr. 3001, kontonr Indbetaling til girokonto: Gironr Ved kontooverførsel: Reg.nr. 9570, kontonr Denne udgave af Dansk Kræftforsknings Fonds informationsblad er udgivet af fonden december Dansk Kræftforsknings Fond. Ansvarshavende Hans von der Maase. Manus: Medical Media og Informationsudvalget. Bladet udsendes til advokater, fonde og private, som har støttet fonden, og andre interesserede. Bladet kan også findes på mange Denne udgave af Dansk Kræftforsknings Fonds informationsblad er udgivet af fonden november Dansk Kræftforsknings Fond. Ansvarshavende Hans von der Maase. hospitalsafdelinger, i venteværelser og på biblioteker, som tidligere har fået materiale fra os. Manus: Medical Media og Informationsudvalget. Bladet udsendes til advokater, fonde og private, som har støttet fonden, og andre interesserede. Bladet kan også findes på mange hospitalsafdelinger, i venteværelser og på biblioteker, som tidligere har fået materiale fra os. Afrives inden betaling Indbetaler Overførsel fra kontonummer 8 7 Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIRO INDBETALING Dansk Kræftforsknings Fond Amerika Plads København Ø Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Dansk Kræftforsknings Fond Amerika Plads København Ø KVITTERING Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt. Gave til uddeling kr. Kontingent støttekreds (120 kr.) kr. I alt kr. Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering Kroner Øre Gebyr for indbetaling betales kontant Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt +01<..,.., < Dag Måned År Sæt X 4030S 4030S DB DB Checks og lignende accepteres under forbehold af at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.