Forskning der gavner kræftpatienter

Transkript

1 Informationsavis 2014/15... stiftet og ledet af aktive danske kræftforskere Forskning der gavner kræftpatienter Bedre effekt af stråle behandling Læs mere side 3 Brystkræft har også store psykiske konsekvenser Læs mere side 5 Et bedre liv for kræft overlevere Læs mere side 6

2 Forskning der gavner kræftpatienter Dansk Kræftforsknings Fond har i år været i stand til at uddele det største beløb i fondens historie. Morten Høyer Formand for Dansk Kræftforsknings Fond, professor, overlæge, ph.d., Onkologisk Afdeling, Selv om Dansk Kræftforsknings Fond primært støtter yngre forskere, har projekterne en meget stor gennemslagskraft. Nogle af de resultater, der fremkommer, får hurtigt betydning for kræftbehandlingen, mens andre først får på længere sigt. Endvidere kan vi se, at den viden, som skabes gennem projekterne, anvendes af andre forskere, og dermed får fondens støtte betydning langt ud i fremtiden. Individualiseret behandling I Dansk kræftforskning er der fokus på at individualisere behandlingen af den enkelte patient. I dag anskuer vi ikke kræft som værende den samme sygdom hos to patienter. Nu undersøger vi, hvilke specifikke kendetegn, der karakteriserer den specifikke kræftsygdom, den enkelte patient lider af. Det gør os i stand til at skræddersy eller individualisere behandlingen. Trods økonomisk krise i såvel den hjemlige økonomi som på verdensplan er det en stor glæde, at Dansk Kræftforsknings Fond i år har været i stand til at uddele det største beløb i fondens historie. Dansk Kræftforsknings Fond har således haft mulighed for at give kr. til dansk kræftforskning i Dette er kun muligt, fordi mange har skænket fonden penge, og vi kan ikke takke nok for alle bidrag. Det er en helt afgørende nødvendighed for, at fonden fortsat kan støtte kræftforskningen i Danmark. Gennem årene har vi oplevet en stigende interesse for Dansk Kræftforsknings Fond - både fra bidragsydere og fra forskere. Samtidig kan vi konstatere, at de ansøgninger, vi modtager, bliver af en højere kvalitet år for år. Det afspejler nytænkningen i dansk kræftforskning. Samtidig dækker ansøgningerne over et bredt felt fra cellestudier over kliniske undersøgelser, hvor resultaterne hurtigt kan anvendes i behandlingen, til psykosociale reaktioner hos kræftpatienter og pårørende i deres møde med sundhedsvæsnet. Resultater nu og i fremtiden Det unikke ved Dansk Kræftforsknings Fond er, at unge talentfulde forskere kan søge penge til opstart af forskningsprojekter og til deres indledende forskningskarriere. Når de senere skal etablere egen forskergruppe, skal de støttes af andre og større fonde. Dansk Kræftforsknings Fond er således med til at udvikle de kommende års forskere og bidrager dermed til fundamentet i dansk kræftforskning. Heri ligger også, at Dansk Kræftforsknings Fond støtter forskning i sygdomme, vi for få år siden anså som nærmest håbløse, men hvor ny viden anskueliggør, at der potentielt set er en mulighed for at finde en nøgle, der kan åbne for nye behandlingsmuligheder og dermed for håb på lang sigt. Ny formand samme kurs Dansk Kræftforsknings Fond har også fået ny formand. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til takke Hans von der Maase, professor, klinikchef, overlæge, dr.med., Onkologisk Klinik,, for det meget store og flotte arbejde, han gennem flere år har udført i Dansk Kræftforsknings Fond. Det bliver nu min udfordring at tage tøjlerne op efter ham. Jeg vil således arbejde for, at vi til næste år får mulighed for at bidrage til kræftforskningen med et endnu større beløb end i år. Trods formandsskiftet er kursen fortsat den samme vi arbejder for bedre kræftforskning og dermed optimerede behandlingsmuligheder for den enkelte patient. I det arbejde har såvel små som store beløb betydning, og jeg vil opfordre til fortsat at støtte op om fondens arbejde gerne gennem et medlemskab. Det har betydning for den enkelte kræftpatient. Og Dansk Kræftforsknings Fond gør en forskel. 2

3 Bedre effekt af strålebehandling Jenny Bertholet Præcis lokalisering af kræftknuden er nødvendig for målrettet strålebehandling. Det overordnede mål ved strålebehandling af en kræftknude er at bekæmpe det syge væv samtidig med, at det omkringliggende raske væv beskadiges så lidt som muligt. Det er en balance, som kan være vanskelig, især hvis kræftknuden ikke er skarpt grænset til det raske væv eller er lokaliseret i et organ, der bevæger sig. Således er organer som eksempelvis lever og lunger en særlig udfordring ved strålebehandling, idet de bevæger sig i takt med vejrtrækningen. Dermed bevæger kræftknuden sig også. Det gør det sværere at ramme organerne præcist, og der er som følge heraf større risiko ved at anvende en høj stråledosis. Gennem flere år har man gradvist forbedret strålebehandlingen, så den kan ramme det syge væv mere præcist og med så høj en dosis som muligt. Nødvendigheden af præcision i strålebehandlingen er især vigtigt ved stereotaktisk strålebehandling. Det er en behandlingsform, hvor man giver en meget høj stråledosis over en eller få gange, og hvor man forsøger at bestråle kræftcellerne fra forskellige vinkler. Lokalisering af kræftknude Tracking er ikke kun et begreb, som anvendes indenfor post- og transportsektoren og som giver mulighed for at opspore og følge en pakke. Tracking anvendes også i kræftbehandlingen og er kendetegnet ved forskellige avancerede teknikker, der gør det muligt at lokalisere kræftsvulsten og følge dens bevægelser. I år har Dansk Kræftforsknings Fond støttet projektet billedebaseret tumor-tracking ved stereotaktisk-strålebehandling med kr., som Jenny Bertholet, ph.d.-studerende ved Onkologisk Afdeling, Institut Strålebehandling Strålebehandling kan i nogle tilfælde helbrede kræft og i andre tilfælde lindre symptomerne. Strålerne har imidlertid også indvirkning på organismens normale celler, hvilket kan medføre bivirkninger. Når strålerne gives i mange små behandlingsserier, får de raske celler dog tid til at komme sig. Strålebehandling bruges eksempelvis ved kræft i hoved-halsområdet og ved prostatakræft. Strålerne anvendes også som supplerende behandling efter operation for at mindske risikoen for tilbagefald. Strålerne kan endvidere lindre symptomer fra kræft i knogler, hjerne og lunger. for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, står i spidsen for. Målet med projektet er at udarbejde teknikker, som kan anvendes i den daglige klinik, og som vil gøre lægerne i stand til at lokalisere bevægelserne af kræftknuder i leveren og inddrage dem i planlægning og udførelse af selve strålebehandlingen. For at dette er muligt, placeres forskellige markører omkring kræftknuden, så dens bevægelser kan følges under behandlingen.»hvis det lykkes, bliver lægerne i fremtiden i stand til at målrette strålerne mod kræftknuden og primært bestråle knuden, når den er i fokus i strålefeltet, og slukke for strålerne, når kræftsvulsten er ude af det felt, som strålerne rammer. Det vil på sigt kunne bedre patienternes prognose,«pointerer Jenny Bertholet. Kræft i Danmark Flere end danskere lever med en kræftdiagnose. Det svarer til, at hver tredje af os på et tidspunkt i livet bliver ramt af kræft. Heldigvis er der sket en stor udvikling i forhold til diagnostik og behandling. Og således overlever ca. halvdelen en kræftsygdom, ligesom 40% procent af alle kræftlidelser kan forebygges. Omvendt stiger antallet af kræfttilfælde herhjemme. Nogle af de vigtigste årsager er, at vi bliver flere i Danmark, og at vi i gennemsnit bliver ældre. Jo ældre man bliver, des større er risikoen for at få kræft. Desværre er kræft også den hyppigste dødsårsag blandt personer under 65 år. Mænd og kvinder rammes ikke ligeligt af de forskellige kræftformer. Mænd får hyppigst kræft i prostata, lunger, tyktarm og blære samt modermærkekræft. Kvinder får oftest kræft i bryst, lunger, tyktarm, hjerne og centralnervesystemet samt modermærkekræft. 3

4 Nye angrebspunkter for behandling af kræft i hjernen Mikkel Staberg Cancer stamceller i hjernen er måske nøglen til at sikre en bedre prognose ved en af de mest ondartede kræftlidelser. Kræft i hjernen af den type, der betegnes glioblastom, er den hyppigste og hurtigst voksende kræftform i hjernen og en af de mest ondartede kræftsygdomme, der findes. Der er således ingen helbredende behandling, hvilket også afspejles i den dystre prognose. Den gennemsnitlige overlevelsestid er blot halvandet år, når diagnosen er stillet, og kun en ud af 20 patienter er i live efter fem år. Den primære behandling er operation, hvor mest muligt kræftvæv forsøges fjernet. Det er imidlertid umuligt at fjerne alt vævet, fordi kræftsvulsten infiltrerer det raske hjernevæv, som ikke kan fjernes uden, at det får andre alvorlige konsekvenser for patienten. Operationen kan suppleres med strålebehandling, som kan øge overlevelsen fra tre-fire måneder til 7-12 måneder, men kræftsvulsten vokser og spreder sig hurtigt igen. Der kan også behandles medicinsk, dog uden at det forlænger overlevelsestiden i betydelig grad. Håbet er, at det på længere sigt bliver muligt at skræddersy en mere effektiv behandling for den enkelte patient baseret på kræftsvulstens genetiske sammensætning. Et lille skridt frem mod dette scenarie bliver taget i cand. scient, ph.d.- studerende Mikkel Stabergs projekt, som Dansk Kræftforsknings Fond har støttet med kr. Specifikke kræftmarkører Forskere har vist, at et glioblastom indeholder en gruppe af såkaldte hjernecancer stamceller, der antages at være afgørende for dannelsen af kræftsvulsten, modstandskraften mod behandlingen samt tilbagefald af sygdommen. Disse hjernecancer stamceller er også de mest ondartede celler i glioblastomet, hvorfor det undersøges, om de indeholder bestemte molekyler, der kan identificere dem. Interessen har især samlet sig om et ændret molekyle, betegnet EGFRvIII, hvis forekomst menes at blive specifikt udtrykt af cancer stamcellerne samt medvirke til den meget dårlige prognose for de ramte patienter.»i første del af projektet vil vi analysere, om EGFRvIII er en specifik markør for hjernecancer stamceller. Det er en forudsætning for, at vi en dag vil blive bedre til at bekæmpe stamcellerne,«siger Mikkel Staberg. Omdannes til mindre potente kræftceller Hjernecancer stamcellerne er de celler i glioblastomet, der er mest ondartede, ligesom de er mere modstandsdygtige overfor behandlingen end de øvrige kræftceller i glioblastomet. De er lokaliseret i kræftsvulstens indre, og herfra dannes og udvikles nye kræftceller. Noget tyder på, at kræftcellerne i de øvre lag af kræftsvulsten måske lægger en vis dæmper på cancer stamcellerne. Imidlertid er det de yderste kræftceller, der fjernes og destrueres ved henholdsvis operation og medicinsk behandling, hvilket kan forklare det hurtige tilbagefald af sygdommen, og at den ved tilbagefald er mere ondartet. Påvirker stamcellernes udvikling Stamceller kendetegnes ved, at de kan omdannes til forskellige celler, hvilket også gælder for hjernecancer stamceller. Allerede i dag ved man, at forskellige stoffer kan påvirke stamcellerne, så de udvikler sig i en anden retning og enten bliver mindre ondartede eller bliver omdannet til godartede celler. Det åbner op for nogle potentielle behandlingsmuligheder.»vi vil undersøge, i hvilket omfang det er muligt at påvirke stamcellernes udvikling. Hvis det er muligt at få cancer stamcellerne til at modne til mindre ondartede celler, vil det på sigt kunne føre til en bedre prognose og mindske risikoen for tilbagefald,«siger Mikkel Staberg. Hvad er stamceller? Stamceller er kroppens byggesten. Stamceller er celler på deres tidligste stadie (umodne). Det betyder, at de kan lave kopier af sig selv og har potentiale til at udvikle sig til en hvilken som helst af kroppens celler. Når stamceller modnes, udvikler de sig til mange typer af de specialiserede celler, organismen består af, eksempelvis blodceller, nerveceller og muskelceller. 4

5 Brystkræft har også store psykiske konsekvenser Nina Rottmann Når man rammes af brystkræft, bliver psykiske problemer også ofte en del af hverdagen også for eventuelle partnere. Når en kvinde får konstateret kræft i brystet, kan det ofte være begyndelsen på en lang periode med bekymringer, utryghed, fortvivlelse og stress - og for nogle også angst og depression. De fleste kvinder oplever således ikke alene en stor fysisk belastning, men også psykiske påvirkninger. Kræft er så alvorlig en sygdom, at der naturligt er så stort fokus på den medicinske behandling, at de psykiske belastninger kan overses eller ikke bliver prioriteret tilstrækkelig højt. Samtidig rammer en kræftsygdom ikke kun den enkelte. Partneren kan således også få en krise, depression eller angst, og samlet kan kræftsygdommen få alvorlige indvirkninger på parforholdet og endda hele familien. Kræft er således alvorligt på mange planer. Ressourcer i parforholdet Et parforhold giver dog også mulighed for, at man kan støtte hinanden i den svære tid - og dermed mindske belastningen og forebygge eksempelvis depression og angst. Imidlertid mangler der konkret viden om, hvordan parret kan hjælpe hinanden bedst muligt. Derfor har Dansk Kræftforsknings Fond givet kr. til et projekt, der skal forsøge at kaste lys over, hvilke strategier man kan benytte sig af for at støtte hinanden. Nina Rottmann er ph.d.-studerende og psykolog på Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering på Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Hun står i spidsen for undersøgelsen, som er en del af hendes kommende ph.d.-afhandling. Projektet har deltagelse af ca. 800 par, hvor kvinden for nylig har fået konstateret brystkræft.»vi undersøger primært, hvilke strategier der kan hjælpe både kvinden og manden. Det vil kunne give os viden, vi kan anvende til at rådgive par, hvor den ene er ramt af kræft,«siger Nina Rottmann og påpeger, at ph.d.-projektet afsluttes ved udgangen af Hun håber dog, at hun fortsat vil have mulighed for at følge parrene, så hun kan observere, hvordan det går dem på længere sigt. Forskellige strategier for støtte De deltagende par har løbende besvaret spørge skemaer indenfor fire forskellige overordnede kategorier: Parret er meget forstående overfor hinanden. Lader den raske tage mest muligt over, så den brystkræftramte kvinde har så få opgaver i dagligdagen som mulig. Parret er fælles om alle beslutninger og mest muligt sammen. Parret undgår hinanden, når de kan mærke, at stressniveauet stiger. Støt Dansk Kræftforsknings Fond Du har mulighed for at støtte Dansk Kræftforsknings Fond, enten gennem et medlemskab af støttekredsen eller ved at indbetale et beløb til fonden. Hele beløbet tilfalder derfor Dansk Kræftforsknings Fond. Såvel små som store beløb har betydning og hjælper til, at Dansk Kræftforsknings Fond fremadrettet kan være med til at gøre en forskel for den enkelte kræftpatient. Læs mere om støttemuligheder og fradragsregler på side 11. 5

6 Et bedre liv for kræftoverlevere Maja Maraldo Flere patienter overlever kræft, og derfor er der et øget behov for at mindske senfølgerne efter behandlingen. Den type af kræft i lymfeknuderne, der kaldes for Hodgkin lymfom, var den første kræftsygdom, hvor der skete et egentligt gennembrud i behandlingen, som førte til, at patienterne overlevede sygdommen. Gennem de senere par årtier er behandlingen yderligere forbedret, så langt de fleste med Hodgkin lymfom i dag bliver helbredt. Siden er der sket lignende fremskridt indenfor behandling af eksempelvis brystkræft, halskræft og testikelkræft. Denne udvikling har medført, at hvor man tidligere havde fokus på patienternes primære overlevelse her og nu og på at forlænge levetiden, så har man i dag i stigende grad fokus på kræftoverlevernes livskvalitet og de mulige negative følger af behandlingen i årene efter. Risiko for hjerte-kar-sygdom Hodgkin lymfom er en kræftsygdom, der hyppigst rammer personer under 40 år og personer over 60 år, og prognosen forværres med alderen. Det er primært lymfeknuder lokaliseret over mellemgulvet, der rammes. Antallet af nye tilfælde har været nogenlunde konstant de seneste 30 år, men med et stigende antal ældre i samfundet, kan man forvente, at flere får Hodgkin lymfom i fremtiden. Tidligere blev patienter med Hodgkin lymfom udelukkende behandlet med høje doser af stråler på et større område af kroppen. I dag er behandlingen ændret til en kombination af en lille dosis kemoterapi kombineret med strålebehandling i lavere doser på et væsentligt mindre område af kroppen. Mange af de patienter, der har overlevet sygdommen, er primært behandlet med strålebehandling, mens andre har fået en kombination af stråler og kemoterapi. Imidlertid kan strålebehandling, der rammer hjertet, medføre alvorlige hjerte-kar-sygdomme, der kan være dødelige, ligesom kemoterapi også kan være skadeligt for hjertet. Derfor er der stor interesse i at anskueliggøre, hvilke doser strålebehandling, hvilke strålefelter samt hvilken kemoterapi, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det forsøger Maja Maraldo, læge, post doc. ved Onkologisk Klinik,, at finde svar på i et tværfagligt samarbejde med fysikere, statistikere og andre læger på såvel som ved den europæiske organisation The European Organisation for Research and Treatment of Cancer, EORTC, i Bruxelles, der gennem mere end 50 år har arbejdet for bedre kræftbehandling. Maja Maraldo har modtaget kr. fra Dansk Kræftforsknings Fond i støtte til projektet. Kortlægning af den individuelle behandling Sammen med sine kolleger skal Maja Maraldo kortlægge hvilken behandling, et stort antal kræftoverlevere efter Hodgkin lymfom fra ni europæiske lande har fået, og hvordan deres aktuelle sundhedsstatus er i forhold til livskvalitet og eventuel hjerte-kar-sygdom. På baggrund af en række data kan forskerne identificere dosisstråling, størrelse af strålefelt, hvor ofte den enkelte er strålebehandlet og hvilke former for kemoterapi, patienten har fået. Med andre ord kortlægges hver enkelt patients behandlingsforløb i detaljer på baggrund af journaler og andet materiale. Herudfra giver Maja Maraldo og hendes kolleger et bud på, hvor meget stråle- og kemobehandling den enkelte patient har fået, og i hvor stor grad strålerne har ramt hjertet, og hvilken betydning det har.»det vil efterfølgende kunne give os viden om, hvad risikoen er for hjerte-kar-sygdom ved en given stråledosis og en given kemoterapibehandling,«siger Maja Maraldo. Mere optimal behandling i fremtiden Da forskerne også for nogle af patienterne har indhentet oplysninger om vægt, blodtryk, og kolesteroltal samt om patienterne har diabetes eller ryger, kan disse data kombine- Hodgkin lymfom Hvert år er der ca. 130 nye tilfælde af Hodgkin lymfom i Danmark. De hyppigste symptomer er hævede lymfeknuder på halsen, i armhulerne eller i lysken. Over 80% bliver helbredt for Hodgkin lymfom, og behandlingen anses derfor som særdeles effektiv. Sygdommen forekommer lidt hyppigere hos mænd end blandt kvinder. 6

7 A B Figur 1: Strålefelter for to patienter med Hodgkin lymfom, med henholdsvis et stort (A+B) og et lille (C+D) lymfom. Til venstre i figuren ses gammeldags kappefelter (A+C), og højre side viser moderne strålefelter (B+D). Stråledosis er vist i dose color wash, hvor dosis stiger med intensiteten af den røde farve. Hjertet er indtegnet i lilla. Det ses, at hvor gammeldags felter altid omfattede hjertet, er nuværende felter mere individuelle og afhængige af sygdomsudbredelsen, dog vil nogle patienter få samme stråledosis til hjertet som tidligere grundet den anatomiske lokalisation af lymfomet. C D res med oplysningerne om patientens behandling. Derved kan det anskueliggøres, om en risikofaktor eksempelvis yderligere øger risikoen for hjerte-kar-sygdom ved en given behandling.»selv om undersøgelsen tager udgangspunkt i konsekvenserne af tidligere behandling, giver den information om, hvilke konsekvenser en behandling i dag kan få for patienten på længere sigt. Det vil samtidig kunne gøre os bedre til at definere balancen mellem at behandle kræft optimalt, så patienten overlever samtidig med, at vedkommende får så få senfølger som muligt,«pointerer Maja Maraldo. Maja Maraldo forventer, at de første resultater kommer i løbet af , hvorefter de kan implementeres i overvejelserne om behandling. Genfejl kan føre til bedre behandling Mathilde Thomsen Påvisning af genfejl i kræftceller kan på sigt føre til mere målrettet behandling. Kræft i blæren er den fjerdehyppigste kræftsygdom hos mænd i Danmark og i hele den vestlige verden. Hos 75% af patienterne har kræftsygdommen på diagnosetidspunktet ikke spredt sig ned i blærens muskulatur - hvilket umiddelbart er positivt i forhold prognosen. De resterende 25% har spredning til blærens muskulatur allerede på diagnosetidspunket, og 25% med ikke-muskel-invasiv sygdom oplever, at sygdommen forværres, og at kræften spreder sig til blærens muskulatur. Blærekræft er en meget heterogen sygdom, hvilket vil sige, at kræftknuderne er en sammensætning af mange forskel- 7

8 lige kræftceller. Nogle kræftceller, som muligvis kun udgør få procent af den samlede knude, kan være meget aggressive sammenlignet med andre mere passive celler. Med aggressive kræftceller menes celler, der giver anledning til spredning af sygdommen, kemo-resistens etc. Dette er ikke alene gældende for kræft i blæren, men er kendetegnende for mange kræfttyper generelt. Der er derfor stort behov for, at få indsigt i, hvilke kræftceller, der er de aggressive kræftceller. Hvis man hos den enkelte patient kan identificere de mest aggressive kræftceller, kan patienten potentielt have gavn af en targeteret eller personaliseret behandling, der rammer lige netop disse celler. Påvisning af genfejl I dag er det ikke muligt alene på baggrund af en enkelt vævsprøve at afgøre, om en given kræftsvulst indeholder aggressive celler. Det forsøger Dansk Kræftforsknings Fond imidlertid at råde bod på ved at give kr. til et projekt. Det skal blandt andet forsøge at belyse genfejl i blærekræft, samt hvilke ændringer genfejlene medfører i kræftcellene - og hvilken betydning det har for, hvor ondartet kræftsygdommen er. Mathilde Thomsen, M.Sc., ph.d.-studerende, Molekylærmedicinsk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin,, står i spidsen for projektet. I praksis gennemføres projektet ved, at Mathilde Thomsen tilkaldes, når en patient bliver opereret for blærekræft. Det drejer sig om patienter, hvor blærekræften er begyndt at sprede sig, og hvor den primære behandling er at fjerne blæren. I forbindelse hermed tager Mathilde Thomsen en række vævsprøver fra selve kræftsvulsten og fra forskellige steder i den øvrige blærevæg. Cellerne i de forskellige vævsprøver undersøges for mulige genfejl. De fundne genfejl sammenlignes med genfejl påvist i metastaser. Genfejl i en metastasecelle, som kan genfindes i nogle af tumorcellerne i blæren, muliggør, at man kan identificere cellepopulationer med aggressivt potentiale, og disse kan undersøges yderligere for at finde de molekylære mekanismer, der ligger bag metastasering og aggressiv vækst.»vi undersøger, hvilken betydning genfejlen har for den pågældende celle, og hvordan processerne i cellerne påvirkes af genfejlen. Samtidig ser vi på, hvilken betydning det har i forhold til, hvor ondartet kræftcellen er,«siger Mathilde Thomsen. Målrettet behandling Mathilde Thomsen peger på, at hvis det er tilfældet, at en specifik genfejl medfører ændringer i cellens adfærd, som bedrer eksempelvis cellens evne til at sprede sig, så kan det være et muligt angrebsmål i den medicinske behandling.»det vil give os mulighed for at designe en mere målrettet behandling ud fra cellernes genprofil - hvilket betegnes personaliseret behandling, hvor behandlingen er tilrettet lige præcis den cancerform, som den enkelte patient er ramt af,«pointerer Mathilde Thomsen. 8

9 Dansk Kræftforsknings Fonds uddeling 2014: kr. Ph.d.-stud. Mikkel Staberg kr. Projekt: Ekspression og regulering af EGFRvlll i human glioblastom Ph.d. stud. Helene M. Nielsen kr. Projekt: Identificering af biomarkører med diagnostisk og prognostisk værdi hos adrenokortikale og adrenomedullære tumorer Læge, ph.d. Maja Maraldo kr. Projekt: Cardiovascular disease and impact of therapy in long-term survivors of Hodgkin lymphoma: A cohort study by the EORTC Lymphoma Group Psykolog, ph.d. stud. Nina Rottmann kr. Syddansk Universitet Projekt: Which types of dyadic coping are beneficial among couples dealing with breast cancer? A nationalwide prospective cohort study Ph.d.stud. Rikard Ambrus kr. Projekt: Vurdering af den gastriske microcirkulation hos grise med laser speckle teknik, et valideringsstudie Læge Kim Sivesgaard kr. Projekt: Whole Body MRI for Improved Staging of Patients Prior to Local Treatment for Colorectal Liver Metastases Reservelæge Konstantinos Dimopoulos kr. Projekt: Molekylære forandringer i myelomatose som nye mål for individualiseret behandling Ph.d.- stud. Katarina Levic kr. Hvidovre Hospital Projekt: Behandling og resultater ved solitær cancer i kolorektal polyp uden invasion eller spredning Læge Mette Lousdal kr. Aarhus Universitet Projekt: Disentangling the effects of organised breast cancer screening in Denmark by taking a population-based perspective Stud.med. Cecilie Højgaard Nielsen kr. Projekt: In vivo evaluering af endothelfunktion hos patienter behandlet for cancersygdom Læge Mette Noer kr. Projekt: Betydningen af komorbiditet hos danske gynækologiske cancerpatienter og udvikling af et nyt komorbiditets indeks til brug i de kliniske databaser og elektroniske patientjournaler 9

10 Ph.d. stud., læge Helene Jeppesen kr. Projekt: Ocular graft versus host disease demographics, treatment with allogeneic serum eye drops and cytokine profile in tear fluid M.Sc. Jenny Bertholet kr. Projekt: Image-based monitoring and compensation of tumor motion and rotation in stereotactic body radiation therapy 1.reservelæge Stefan Jeppesen kr. Odense Universitetshospital Projekt: Stereotactic body radiation theraphy for patients with localized non-small cell lung cancer comorbidity, efficacy and toxicity of treatment Ph.d.stud. Katrine Buch Greve kr. Syddansk Universitet Projekt: Functional and preclinical evaluation of SSX2 -a targetable putative oncogene in melanoma Reservelæge Henriette Kahr kr. Aalborg Sygehus Projekt: Venøse tromboemboliske komplikationer hos patienter med æggestokkræft sammenlignet med patienter med godartede svulster i æggestokkene. Afd. læge Michael Clausen kr. Projekt: Betydningen af tidlig infektion, anæmi og neutropeni for prognosen ved diffust storcellet B-celle lymfom. Et dansk registerstudie af 4000 patienter diagnosticeret i perioden Ph.d.-stud. Felicia Lauridsen kr. Projekt: Targeting of an epigenetic regulator in Acute Myeolid Leukemia M.Sc. Natasja Wulff Pedersen kr. Herlev Hospital Projekt: Induction of anti-tumor immunity directed against cancer-testis antigens after combining Azacytidine treatment and vaccination in patients with myeloid malignancies Ph.d. Christa Haldrup kr. Projekt: Identification of long-non coding RNA transcripts by targeted RNA sequencing of prostate cancer risk associated genomic regions Læge, ph.d. Morten Nørgaard Andersen kr. Aarhus Universitet Projekt: Innate Immunity in Multiple Myeloma: Macrophage involvement in Angiogenesis and Therapy Resistance Novel Targets for Tailored Theraphy Ph.d. stud. Rikke Rasmussen kr. Kræftens Bekæmpelse Projekt: The role of SUPT6H in glioma stem-like cell survival under genotoxic stress conditions Ph.d.stud., læge Gregers Rasmussen kr. Projekt: Biomarkers in combination with functional imaging as a prognostic tool in squamous cell carcinoma of the head and neck Ph.d. stud. Mathilde Thomsen kr. Projekt: Characterization of cellular subpopulations and driver mechanisms in metastatic bladder cancer 10

11 Støt Dansk Kræftforsknings Fond Vi vil gerne opfordre alle til at støtte fonden med et bidrag eller ved at blive medlem af støttekredsen. De indsamlede midler går direkte til kræftforskning. Dansk Kræftforsknings Fond har siden 1992 uddelt næsten 60 mio. kr. til relevant kræftforskning. Vi synes, det er et meget flot resultat, og det har kun har været muligt takket være de mange, der gennem årene har givet et bidrag til fonden, og fordi fondens udgifter til administration holdes på et meget beskedent niveau. Således arbejder fondens formand, bestyrelsen og det videnskabelige udvalg ulønnet for fonden. De indsamlede midler bruges til relevant forskning, der sigter på at finde årsager til kræftsygdomme, skabe bedre behandlingsmuligheder, mindske bivirkningerne ved behandlingen og udvikle nye forebyggende behandlingsmetoder. På forhånd tak for dit bidrag! Gaver fradrag 2014 Alle gaver modtages med taknemmelighed og går direkte til kræftforskning. Gaver til kræftforskningsformål er fradragsberettiget fra den første krone, der indbetales. Bemærk, at du ikke selv kan angive indbetalingen på selvangivelsen. Dansk Kræftforsknings Fond indberetter din indbetaling til SKAT, såfremt vi modtager oplysning med dit CPR-nummer. Testamenter Testamenterede bidrag er fritaget for boafgift. Hele beløbet tilfalder derfor Dansk Kræftforsknings Fond og anvendes ubeskåret til kræftforskning. Støttekredsen BIDRAGET HÆVES TIL 200 KR. OM ÅRET. Kontingent forhøjes til 200 kr. om året. Vi håber meget på din forståelse og på, at du fortsat vil støtte os, enten i form af medlemskab eller et gavebidrag. Kontingent giver ikke et ligningsmæssigt fradrag. Du kan betale via netbank til fondens bankkonto reg.nr. 4183, kontonr (Danske Bank). Girokonto: reg.nr. 9750, konto Girokort findes på bagsiden. 11

12 Dansk Returadresse: Kræftforsknings Fond Blegdamsvej Dansk Kræftforsknings 28C Fond 2200 Blegdamsvej København 28C N 2200 København N Returneres ved varig adresseændring Administration: Administration: Dansk Kræftforsknings Dansk Kræftforsknings Fond c/o Fond, PLESNER, Amerika Plads Amerika 37, 2100 Plads København 37, 2100 Ø, København tlf Ø, tlf Informationskontor: Dansk Dansk Kræftforsknings Fond, Blegdamsvej 28C, C, 2200 København København N, tlf. 35 N, 36 tlf (mandag (tirsdag torsdag kl. og 9 torsdag 13) 9-13) info@dansk-kraeftforsknings-fond.dk. Giro reg.nr. 9570, konto nr Danske Bank reg.nr. 3001, konto nr Indbetaling til bankkonto: reg.nr. 4183, kontonr Indbetaling til girokonto: Gironr Ved kontooverførsel: Reg.nr. 9570, kontonr Denne udgave af Dansk Kræftforsknings Fonds informationsblad er udgivet af fonden december Dansk Kræftforsknings Fond. Ansvarshavende Hans von der Maase. Manus: Medical Media og Informationsudvalget. Bladet udsendes til advokater, fonde og private, som har støttet fonden, og andre interesserede. Bladet kan også findes på mange Denne udgave af Dansk Kræftforsknings Fonds informationsblad er udgivet af fonden november Dansk Kræftforsknings Fond. Ansvarshavende Morten Høyer. hospitalsafdelinger, i venteværelser og på biblioteker, som tidligere har fået materiale fra os. Manus: Medical Media og Informationsudvalget. Bladet udsendes til advokater, fonde og private, som har støttet fonden, og andre interesserede. Bladet kan også findes på mange hospitalsafdelinger, i venteværelser og på biblioteker, som tidligere har fået materiale fra os. Afrives inden betaling Indbetaler Overførsel fra kontonummer 8 7 Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIRO INDBETALING Dansk Kræftforsknings Fond Amerika Plads København Ø Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Dansk Kræftforsknings Fond Amerika Plads København Ø KVITTERING Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt. Gave til uddeling kr. Kontingent støttekreds (200 kr.) kr. I alt kr. Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering Kroner Øre Gebyr for indbetaling betales kontant Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt +01<..,.., < Dag Måned År Sæt X 4030S 4030S DB DB Checks og lignende accepteres under forbehold af at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.