Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden?

Transkript

1 Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? en guide til at udarbejde sygeplejerskeprofiler

2 Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? en guide til at udarbejde sygeplejerskeprofiler Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Aasted, Egedal & Filipsen, 2006 Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2006 December 2006 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Forord Sygeplejerskerne i kommunerne skal løse flere komplekse og specialiserede sygeplejefunktioner i de kommende år. Det skyldes bl.a., at kommunalreformen tilfører kommunerne flere sundhedsopgaver, at der kommer flere kronisk syge, og at patientforløbene på sygehusene bliver både specialiseret og accelereret. Derfor er det nødvendigt at styrke og videreudvikle sygeplejen i kommunerne. Denne pjece er et redskab til at skærpe det sygeplejefaglige fokus i kommunerne. Ved at udarbejde sygeplejerskeprofiler skabes et solidt grundlag for at træffe bevidste valg om sygeplejen bl.a. ved at sygeplejersker, tillidsrepræsentanter og ledere svarer på spørgsmål som disse: Hvilke sundhedstilbud skal sygeplejersker prioritere i den daglige praksis? Hvornår i patientforløbet er der brug for sygeplejerskekompetencer? Og hvilke sygeplejerskeressourcer, -kompetencer og -kvalifikationer skal der være i kommunen? Med sygeplejerskeprofiler bliver det klart, hvilke funktioner sygeplejerskerne skal have, for at patienterne kan få ensartet høj kvalitet og patientsikkerhed. Det bliver tydeligt, hvor den sygeplejefaglige udvikling skal styrkes. Og det bliver synligt for patienterne, de politiske beslutningstagere og sygeplejerskerne selv hvilken faglig profil sygeplejerskerne har og skal have. Sygeplejerskerne i kommunerne har afgørende betydning for patienternes sundhed og sikkerhed. Derfor skal sygeplejen sættes højt på dagsordenen i det kommunale sundhedsvæsen. Grete Christensen formand for Dansk Sygeplejeråd 3

4 Indhold Forord 3 Hvilke udfordringer står sygeplejen i kommunerne overfor? 5 Hvad er en sygeplejerskeprofil? 9 Funktionsområde 1: Udføre sygepleje 13 Funktionsområde 2: Lede, planlægge og koordinere sygepleje 17 Funktionsområde 3: Formidle sygepleje 19 Funktionsområde 4: Udvikle sygepleje 21 Læs mere 24 4

5 Hvilke udfordringer står sygeplejen i kommunerne overfor? Sygeplejen i kommunerne står over for nye krav Udviklingen i sundhedsvæsenet ikke mindst kommunalreformen og den nye Sundhedslov betyder, at kommunerne kommer til at spille en mere central rolle i sundhedsvæsenet end i dag. Det stiller nye krav til sygeplejen og sygeplejerskerne i kommunerne. Nogle af udviklingstrækkene er, at: Patienternes og borgernes behov for sundhedstilbud ændrer sig, bl.a. fordi der kommer flere ældre, flere kronisk syge og flere med folkesygdomme. Sundhedsloven betyder, at det kommunale sundhedsvæsen skal løse flere opgaver inden for sundhedsfremme og forebyggelse, genoptræning og forskning. Sygehusene udskriver patienter tidligere og tidligere. Det betyder, at flere patienter med komplekse sygdomsforløb skal have sygepleje i eget hjem, bl.a. via brug af avanceret medicinsk og teknologisk udstyr. Patienter og de politiske beslutningstagere stiller krav om sammenhængende patientforløb, høj kvalitet og patientsikkerhed. F.eks. bliver sygeplejen i kommunerne omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel. En stor gruppe patienter og pårørende søger oplysninger og bliver mere velinformerede. For en mindre gruppe patienter forholder det sig modsat. Alt i alt betyder udviklingen, at sygeplejerskerne i kommunerne skal varetage flere komplekse og specialiserede sygeplejefunktioner i de kommende år. Derfor er det nødvendigt at videreudvikle og styrke sygeplejen i kommunerne. Sygeplejerskeprofiler skærper det sygeplejefaglige fokus Når sygeplejerskerne skal varetage flere komplekse og specialiserede funktioner, stiller det krav: Til den enkelte sygeplejerske: Hun skal bl.a. sætte fokus på specialiseret og kompleks sygepleje, planlægning af sygepleje, systematisk kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, videns- og professionsudvikling, dokumentation, formidling og resultatvurdering. 5

6 Til den sygeplejefaglige leder: Hun skal bl.a. skabe gode rammer for at udvikle sygepleje, skabe sammenhængende patientforløb og sætte sig i spidsen for at prioritere de sygeplejefaglige ressourcer bedst muligt. Til de politiske beslutningstagere: De skal bl.a. sikre et tæt samspil mellem kommunernes sundhedstilbud og resten af sundhedsvæsenet, og de skal sørge for, at der er nok ressourcer til de sundhedstilbud, borgerne skal have. Det er her, sygeplejerskeprofiler kommer ind i billedet: Sygeplejerskeprofiler er et redskab til at beskrive, hvilke sundhedstilbud sygeplejersker skal prioritere i den daglige praksis, og hvilke sygeplejerskeressourcer, -kvali fikationer og -kompetencer der er brug for i kommunen. Dermed skærpes det sygeplejefaglige fokus: Det bliver klart, hvilke funktioner netop sygeplejersker skal varetage, for at patienterne kan få ensartet høj kvalitet og patientsikkerhed. Det bliver tydeligt, hvor der er behov for at sætte ind for at styrke den sygeplejefaglige udvikling. Det bliver synligt for patienterne, de politiske beslutningstagere og sygeplejerskerne selv hvilken faglig profil sygeplejerskerne har og skal have. Fakta: Flere alvorligt syge patienter overlever, når de får sygepleje på afdelinger med høj sygeplejerskenormering. Det skyldes, at symptomer hurtigere opdages, og en effektiv indsats omgående kan udføres. Segesten, K. (1996): The dream team. Stockholm: Socialstyrelsen Fakta: Patienter har en lavere dødelighed, kortere indlæggelsestid og lavere hyppighed af utilsigtede hændelser, når der er en højere sygeplejerskenormering pr. patient. Joint Commission on Accreditation of Health Care Organizations (2002): Health Care at the Crossroads 6

7 Sygeplejefaglige ledere spiller en særlig rolle Ledende sygeplejersker spiller en særlig rolle, når det kommunale sundhedsvæsen skal udvikles i de kommende år og dermed også i arbejdet med sygeplejerskeprofiler. Den ledende sygeplejerske har grundlæggende ansvaret for at sikre, at der er gode rammer for, at sygeplejerskerne kan udøve, lede og planlægge, formidle og udvikle sygepleje, og at det sker med afsæt i en forskningsbaseret praksis. Den ledende sygeplejerske skal også foretage en nærmere identifikation og afgrænsning af faggruppernes kompetencer og arbejdsområde. På den måde kan hun sikre, at den faglige kvalitet og patientsikkerheden er høj, at kompetencerne udnyttes bedst muligt, og at der kommer så få sundhedspersoner som muligt i den enkelte patients hjem. I den forbindelse er det afgørende, at lederen sikrer, at sammensætningen af personaleressourcer afspejler patienternes behov for sygepleje. Sundhedsstyrelsen: Manual for sygeplejerskenormeringer Sundhedsstyrelsen fastslår, at adskillige nyere studier har vist en overbevisende sammenhæng mellem sygeplejerske/patient-ratio og antallet af utilsigtede hændelser. Specielt er det vist, at en lav ratio er forbundet med signifikant flere utilsigtede hændelser. På den baggrund anbefales, at der udarbejdes plejenormeringsmanualer, der bl.a. omfatter: Manual for normeringens størrelse på forskellige områder og funktioner. Retningslinjer for normering opdelt på dag- og vagtarbejde. Retningslinjer for omfang og tilrettelæggelse af efter- og videreuddannelsen. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2005): Specifikke patientsikkerhedsstandarder udvalgte procedurer med forbedringspotentiale. København: Sundhedsstyrelsen 7

8 Derudover står de sygeplejefaglige ledere over for mange andre udfordringer, bl.a. at: De skal bl.a. i form af efter-, videre- og specialuddannelse til sygeplejerskerne og indførelse af ny teknologi sikre optimale rammer for systematisk kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, dokumentation, større fokus på sundhedsfremme og forebyggelse mv. De skal bidrage til at udarbejde sundhedsaftaler og sundhedsprofiler, så kommunens politiske beslutningstagere har det bedst mulige faglige grundlag for deres sundhedspolitiske beslutninger. De skal initiere forsknings- og udviklingsprojekter i sygeplejen i kommunerne. De skal sætte sig i spidsen for en kulturændring, hvor sygeplejerskeprofessionen får en mere offensiv rolle. En professionel kultur kræver, at sygeplejerskerne ikke kun løser dag til dag-opgaver, men også har rum til at udvikle og planlægge sygepleje. Det kræver ledelsesopbakning at give slip på gamle opgaver og tage imod nye, mere komplekse og specialiserede funktioner. De skal sikre, at lovkrav og kommunalbestyrelsens beslutninger omsættes til praksis, samtidig med at den sygeplejefaglige fane altid holdes højt af hensyn til patienterne. Sygeplejerskeprofiler er et vigtigt redskab, når de sygeplejefaglige ledere skal lægge rammerne for fremtidens sygepleje i kommunerne. 8

9 Hvad er en sygeplejerskeprofil? Træf bevidste valg om sygepleje En sygeplejerskeprofil er et dokument, der beskriver: 1) Hvilke sundhedstilbud skal sygeplejersker prioritere i den daglige praksis? Skal sygeplejersker f.eks. løse alle sundhedstilbud i patientens hjem, eller skal sygeplejerskerne fokusere på de komplekse og specialiserede? 2) Hvornår i patientforløbet er der brug for sygeplejerskekompetencer? Skal der f.eks. løbende være en sygeplejerskeobservation af de svageste patienter, eller er det tilstrækkeligt, at det foregår én gang, f.eks. i forbindelse med den indledende visitation? Skal sygeplejersker udelukkende fungere som konsulenter for andre faggrupper, eller er det nødvendigt for patienternes sundhed og sikkerhed, at sygeplejerskerne også udfører sygepleje? 3) Hvilke sygeplejerskeressourcer, -kompetencer og -kvalifikationer skal være til stede, for at den rigtige sygepleje kan ydes på den rette måde til patienten på det rette tidspunkt? Er der f.eks. behov for flere eller færre sygeplejersker, når kommunerne skal løse flere komplekse opgaver? Hvilken efter-, videre- og specialuddannelse skal sygeplejerskerne have for at løse opgaverne? Sygeplejerskeprofilen får dermed hverdagens usynlige prioriteringer frem i lyset. Den er med til at sikre, at det bliver et bevidst valg, hvornår det er en sygeplejerske, der skal løse en given opgave, og hvornår andre faggrupper kan løse opgaven. Dermed er en sygeplejerskeprofil et redskab, som er med til at sikre, at patienterne får ensartet høj kvalitet og patientsikkerhed i sygeplejetilbudene med afsæt i den enkeltes individuelle sygeplejebehov. Sygeplejerskeprofiler er også et ledelsesredskab, der sikrer, at både sygeplejens kvalitet og sygeplejerskernes kompetencer bliver udviklet systematisk. Det 9

10 skyldes, at sygeplejerskeprofiler er med til at skabe et klart billede af, hvordan sygeplejerskeressourcerne anvendes optimalt til gavn for patienterne. Endelig er sygeplejerskeprofiler et redskab, som over for både politiske beslutningstagere, patienter og kolleger synliggør, hvilke sygeplejetilbud og -ressourcer den enkelte kommune har. Dermed synliggør en sygeplejerskeprofil også, om der er nok sygeplejerskeressourcer til at løse de sundhedsbehov, patienterne har. Sæt fokus på sygeplejerskernes 4 funktionsområder Sygeplejersker har 4 funktionsområder uanset om man arbejder i en kommune, på et sygehus eller et helt tredje sted i sundhedsvæsenet: 1) Sygeplejersker udfører sygepleje. 2) Sygeplejersker planlægger, koordinerer og leder sygepleje. 3) Sygeplejersker formidler sygepleje. 4) Sygeplejersker udvikler sygepleje. Sygeplejerskens 4 funktionsområder Der er fire hovedfunktioner i sygeplejerskens virksomhed: 1) At udføre sygepleje, dvs. at sygeplejersken udfører den konkrete sygepleje hos patient/klient/bruger, omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering. 2) At lede sygepleje, dvs. at sygeplejersken varetager den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. eventuel arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling. 3) At formidle sygepleje, dvs. at sygeplejersken formidler sin sygeplejeviden til andre, f.eks. kolleger, samarbejdsparter og uddannelsessøgende. 4) At udvikle sygeplejen, dvs. at sygeplejersken systematisk sætter egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud. Udvikling af sygeplejen omfatter således også deltagelse i f.eks. kvalitetsudviklingsprojekter for behandlings- og plejeforløb. Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Dansk Sygeplejeråd m.fl. (1995): Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet 10

11 En sygeplejerskeprofil bør indeholde de samme fire funktionsområder. I pjecens næste kapitler ses nærmere på hvert af områderne. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle sygeplejersker i en kommune har de samme funktioner. F.eks. har en udviklingssygeplejerskes profil hovedvægten på udvikling og en mindre vægt på kliniske opgaver. Tilsvarende har nogle sygeplejersker specialviden inden for f.eks. diabetes eller demens. Derfor er det i mange kommuner en idé at udarbejde forskellige sygeplejerskeprofiler f.eks. for sygeplejersker med specialviden i inkontinenssygepleje, diabetessygepleje eller sundhedsfremme og forebyggelse, for sygeplejersker med ansvar for udvikling og uddannelse og for sygeplejersker, der mest udøver grundlæggende sygepleje etc. Det er også klart, at en række andre forhold spiller en rolle for sygeplejerskeprofilen, herunder hvor mange sygeplejersker der er i kommunen, hvilke andre sundhedstilbud f.eks. sundhedscentre der er i lokalområdet, om der er udgående hospitaler, hvor langt der er til sygehus, hvilket samarbejde der er mellem faggrupperne osv. Sådan kommer I i gang Der er mange måder at udarbejde en sygeplejerskeprofil på. Hver kommune og organisation må finde sin egen metode. Men udformning af sygeplejerskeprofilen sker bedst i et samarbejde mellem ledere, tillidsrepræsentanter og sygeplejersker. Processen med at udarbejde sygeplejerskeprofilen i den enkelte kommune er uhyre central. Det er selve arbejdet med at diskutere, hvad sygeplejersker og sygeplejefaglige ledere vil med sygeplejen i kommunen, der sætter en udvikling i bevægelse. Det første skridt er typisk at analysere kommunens sundhedsprofil: Hvilke sundhedsbehov har patienter og borgere i vores kommune? Hvilke sygdomme? Alder? Civilstand? Sociale forhold? Hvilke samlede initiativer for forebyggelse og sundhedsfremme er der behov for? Osv. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at en sygeplejerskeprofil ikke står alene. Både lovgivningen og kommunalbestyrelsen lægger de overordnede rammer for kommunens sundhedstilbud og dermed for sygeplejen. Men sygeplejerskeprofilen er det faglige indhold, der fylder de overordnede rammer ud. 11

12 Næste skridt vil typisk være at gå i dybden med sygeplejerskers fire funktionsområder. Til hjælp herfor beskriver denne pjece indholdet i hvert af de fire funktionsområder og stiller derefter en række spørgsmål, som skal hjælpe med til at afklare, hvordan profilen skal se ud. Nogle af spørgsmålene er hurtige at svare på. Men andre kræver dybtgående, faglige drøftelser i mellem sygeplejersker, tillidsrepræsentanter og ledere. Derfor: Sæt tid af til at udvikle sygeplejerskeprofilen. Det er en investering, der betaler sig allerede på ganske kort sigt. Sådan kom vi i gang Projekt Din viden borgernes sikkerhed i Københavns Amtskreds har til formål at styrke sygeplejerskernes faglige identitet, bl.a. ved at sygeplejersker bliver bedre til at argumentere for, hvor vi gør en forskel for patienternes sundhed og sikkerhed. Metoden i projektet er, at der holdes sygeplejemøder lokalt på arbejdspladsen, hvor sygeplejerskerne afklarer, hvad deres funktioner er og skal være. Omdrejningspunktet er, at sygeplejerskerne skal bruge deres kompetencer og kvalifikationer der, hvor det har størst betydning for borgernes sikkerhed. Amtskredsen har bl.a. udarbejdet spørgsmål, der er udgangspunktet for de faglige diskussioner, og hver arbejdsplads har udpeget en tovholder til at lede og styre diskussionerne på arbejdspladsen. Tovholderne bliver på temadage i amtskredsen superviseret og oprustet til opgaven. Læs mere på På kan du finde eksempler på sygeplejerskeprofiler, som I kan bruge som inspiration til drøftelserne i din kommune. Du kan også henvende dig til din amtskreds, som kan give gode råd om, hvordan I kommer i gang. 12

13 Funktionsområde 1: Udføre sygepleje Sygeplejersker udfører kompleks sygepleje Sygeplejersker er en knap ressource i sundhedsvæsenet. Derfor skal sygeplejersker beskæftige sig med de situationer og patientforløb, hvor sygeplejerskernes kompetencer gør en forskel for patienternes sundhed og sikkerhed. Det betyder, at sygeplejersker udfører sygepleje hos de borgere og patienter, der har de mest komplekse behov, specialiserede behov og fagligt krævende patientforløb. Nogle eksempler: Der er stor brug for en sygeplejefaglig indsats hos patienter, som i deres patientforløb har mange, akutte, sammensatte, sjældent forekommende, hyppigt skiftende eller uafklarede sundhedsproblemer. Sygeplejersker er afgørende, når patientens funktioner og behov for sygepleje skal vurderes, og når f.eks. potentialet for sundhedsfremme og forebyggelse skal vurderes. 13

14 Sygeplejersker spiller en vigtig rolle, når der i patientforløbet er tale om problemer med kommunikation med patienten eller de pårørende, f.eks. i forbindelse med større etiske problemstillinger. Derfor er det vigtigt at afklare, hvornår de kritiske faser i patientforløbet opstår. Ved kritiske faser forstås faser, der forudsætter sygeplejerskernes viden, kvalifikationer og kompetencer til at skabe et overblik over patientens samlede situation. Specialiseret sygepleje opprioriteres De senere år er der etableret et stigende antal sygeplejerskestillinger med specialfunktion i kommunerne. Det gælder f.eks. på områder som palliation, demens, forebyggelse, psykiatri, smerter, astma, KOL, sårpleje, inkontinens, diabetes, dialyse, genoptræning og kroniske sygdomme i almindelighed. Ligeledes er der etableret sygeplejerskestillinger på en række tværgående områder som f.eks. uddannelse og sygeplejefaglig udvikling. Fremover øges behovet for sygeplejersker med høj specialviden i det kommunale sundhedsvæsen. Det skyldes, at stadigt flere syge borgere opholder sig i eget hjem, og at sygepleje- og behandlingsmetoderne og -teknologien konstant udvikles. Sygeplejersker med specialfunktion kan arbejde på tværs af sektorgrænser for at sikre både videndeling og gode patientforløb. Et eksempel er sygeplejersker i palliative ordninger, der både yder sygepleje, mens patienten er indlagt, og når patienten er udskrevet. Et andet eksempel findes inden for gerontologien, hvor geriatriske teams fra sygehuse sammen med kommunale sygeplejersker yder sygepleje og behandling i borgernes eget hjem. Et tredje eksempel er børneområdet, hvor børnesygeplejersker fra sygehuse varetager observations-, sygepleje- og behandlingsbehov hos udskrevne børn i eget hjem. Omvendt kan specialiserede sygeplejersker fra det kommunale sundhedsvæsen gå ind på sygehusene og bl.a. yde vejledning og medvirke til at planlægge og koordinere sundhedstilbudene på tværs af sektorgrænser. En vigtig funktion for sygeplejersker med specialfunktion er at kompetenceudvikle (herunder yde faglig sparring til) de øvrige sundhedsfaglige medarbejdere i kommunen og resten af sundhedsvæsenet. 14

15 Sundhedsfremme og forebyggelse skal prioriteres højt Sundhedsfremme og forebyggelse skal spille en større rolle i fremtidens sundhedsvæsen end i dag. En stor del af opgaven skal løses af sygeplejerskerne i kommunerne, fordi de befinder sig tæt på borgerne og har kendskab til de enkelte lokalområders sundhedsprofil. Sygeplejerskerne i kommunerne spiller en central rolle i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen både i den borgerrettede indsats over for risikofaktorer som f.eks. kost, rygning, alkohol og motion og i den patientrettede indsats hos patienter med kroniske sygdomme som f.eks. diabetes, hjertesygdomme, kræft, KOL eller psykiske lidelser. Dermed er sygeplejerskerne i kommunerne med til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Sygeplejersker foretager f.eks. tidlig opsporing og forebygger komplikationer, funktionsnedsættelse og sygehusindlæggelser. Specifikt i forhold til de ældre borgere spiller sygeplejersker en central rolle, når det gælder forebyggende hjemmebesøg. Sygepleje også om natten og i weekenderne Borgernes og patienternes behov for sygepleje er ikke anderledes i weekenderne og på helligdage, end det er i hverdagen. Og borgere og patienter har ikke kun behov for sygepleje om dagen, men også om aftenen og natten. Derfor udfører sygeplejersker sygepleje i døgnets 24 timer. Det er patienternes og borgernes behov, der skal afgøre, hvilke faggrupper der i de konkrete situationer skal yde bistanden. Arbejdsgiverne har et ansvar for at sikre, at det er attraktivt for sygeplejersker også at arbejde om natten og i weekenderne. Med større kommuner kommer der flere faglige udfordringer i aften- og nattetimerne, og dermed bliver der bedre muligheder for at skabe et stærkt sygeplejefagligt fundament også i natte- og weekendvagter. 15

16 16 Sygeplejersker udfører sygepleje debatspørgsmål til at udvikle en sygeplejerskeprofil: Hvordan definerer vi hos os et komplekst forløb? Hvordan definerer vi specialiseret sygepleje? Hvordan definerer vi en stabil patient? Hvornår i patientforløbet er der brug for sygeplejerskers viden og kompetencer? Hvornår og hos hvilke patienter er det tilstrækkeligt, at sygeplejersker fungerer som konsulenter? Hvor mange sygeplejersker skal i vores kommune have specialviden? Og på hvilke områder? Hvilke patientgrupper skal sygeplejersken prioritere? Dag, aften og nat? I hjemmesygeplejen og på plejehjem? Hvilke sygeplejeopgaver skal sygeplejersken prioritere? Hvilke opgaver skal sygeplejersker ikke prioritere? Hvordan kan vi opprioritere sundhedsfremme og forebyggelse? Hvilken indsats skal gøres over for risikofaktorer og folkesygdomme? Hvordan medvirker vi til at reducere den sociale ulighed i sundhed? Hvordan samarbejder vi med sundhedsplejersker og konsultationssygeplejersker?

17 Funktionsområde 2: Lede, planlægge og koordinere sygepleje Sygeplejersker leder, planlægger og koordinerer komplekse patientforløb Sygeplejersker i kommunerne leder og planlægger forløbene hos de patienter, der har komplekse og fagligt krævende forløb. Det indebærer, at sygeplejersker planlægger og dokumenterer patienternes sygepleje- og behandlingsprogram, sikrer kvaliteten og yder faglig sparring til andre faggrupper, f.eks. social- og sundhedsassistenter. Det indebærer også, at sygeplejersker arbejder tæt sammen med bl.a. praktiserende læger, sygehuse, sundhedscentre, akutte plejeteams, fysio- og ergoterapeuter og andre plejegrupper i borgernes hjem ikke mindst i forbindelse med eventuel indlæggelse og udskrivning. Sygeplejersker visiterer til sygepleje Central visitation til sygepleje i kommunerne via politisk fastsatte ydelseskataloger vil efter meget at dømme sprede sig i de kommende år bl.a. i forbindelse med indførelse af bestiller-udfører-modeller (BUM) og lignende styreformer. 17

18 Hvis der skal visiteres til sygepleje, er det en sygeplejerskeopgave. Det skyldes, at det forudsætter stor faglig ekspertise at vurdere borgerens tilstand og behov for sygepleje. Sygeplejersker foretager selvstændige faglige vurderinger af den enkelte patients behov for sygepleje. Derfor skal en central visitation tage afsæt i, at sygeplejerskerne selv afgør det faglige indhold i og tidsforbruget for de konkrete sygeplejetilbud. Det er også en vigtig opgave for sygeplejerskerne at være med til at beskrive sygeplejetilbudene i de eventuelle ydelseskataloger, der udarbejdes i forbindelse med visitation til sygepleje. Det vil være med til at sikre høj faglig standard og mangfoldighed til gavn for borgere og patienter. Sygeplejersker leder, planlægger og koordinerer sygepleje debatspørgsmål til at udvikle en sygeplejerskeprofil: Hvilke patientgrupper og -forløb skal sygeplejersken lede, planlægge og koordinere? Hvad er et godt patientforløb? Hvordan skaber vi sammenhæng i patientforløbene? Hvordan formaliserer vi samarbejdet med (udgående) sygehuse, almen praksis og sundhedscentre? Skal vi have sygeplejersker, der særligt beskæftiger sig med forløbskoordination hos de svageste patienter? Hvordan sikrer vi, at alle patienter har en plejeplan, så den sundhedsfaglige indsats er planlagt og koordineret? Hvordan anvender vi systematisk plejeplanerne i hverdagen? Hvordan inddrager vi patienter og pårørende? Hvordan sikrer vi, at sygeplejersken løbende bliver konsulteret i patientforløb, som udvikler sig til at være komplekse? Skal der visiteres til sygepleje i vores kommune? Hvordan skal det gøres? Hvilke konsekvenser har det for patienterne, hvis det ikke er sygeplejersker, der visiterer til sygepleje? 18

19 Funktionsområde 3: Formidle sygepleje Sygeplejersker formidler faglig viden til borgere og patienter Det er en central opgave for sygeplejersker at rådgive, undervise og vejlede borgere, patienter og pårørende. Målet er, at borgere og patienter kan agere og træffe egne beslutninger på baggrund af et højt informationsniveau. Formidlingen kan både finde sted over for den enkelte borger og patient, over for pårørende og over for grupper af patienter, f.eks. i patientskoler. Sygeplejersker har særligt gode forudsætninger for at formidle af sygepleje. Det skyldes både faglig viden og kommunikative og pædagogiske færdigheder. Sygeplejersker formidler faglig viden til kolleger og studerende En vigtig opgave for sygeplejerskerne i kommunerne er at formidle sundhedsfaglig viden om sundhed og sygdom til studerende, elever og sundhedsprofessionelle kolleger. Formidlingen kan ske ved undervisning enkelt- og gruppevis til studerende, på temadage, skriftligt osv. 19

20 Sygeplejersker giver råd og vejledning generelt og i den kliniske praksis, så vidensniveauet hos medarbejdere, studerende, elever mv. er højt. Med andre ord fungerer sygeplejersker som undervisere, konsulenter, vejledere og faglige supervisere. Sygeplejersker synliggør kvalitet og resultater Borgere og patienter har krav på et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen og let tilgængelig viden om de sundhedsfaglige resultater. Derfor skal sygeplejersker både skriftligt og mundtligt bidrage til at synliggøre kvalitet og resultater inden for sygepleje. Sygeplejersker skal deltage i den sundhedspolitiske debat for på den måde at påvirke udviklingen i sundhedsvæsenet til gavn for patienter og borgere. Sygeplejersker formidler sygepleje debatspørgsmål til at udvikle en sygeplejerskeprofil Hvordan arbejder vi systematisk med at udvikle de mellemmenneskelige relationer? Hvordan forbedrer vi dialogen? Hvad skal formidles til patienterne? Hvordan skal formidlingen ske, dvs. med hvilke midler og redskaber? Hvordan inddrager vi patienter og pårørende mest muligt i eget forløb? Hvordan styrker vi patienterne og pårørende bedst muligt? Hvordan skal studerende og elever undervises? I hvad? Hvilke IT-redskaber har vi brug for? Hvad skal de bruges til? Hvordan synliggør vi resultaterne og kvaliteten i sygeplejen? Overfor patienter og borgere, pårørende og politikere og forvaltning? Hvordan formidler vi den nødvendige viden om patienten til de andre sundhedsprofessionelle, der indgår i patientforløbet? 20

21 Funktionsområde 4: Udvikle sygepleje Sygepleje skal dokumenteres Sygepleje skal være baseret på dokumenteret viden, for at patienter og borgere kan få den optimale sygepleje og behandling, de har krav på. Imidlertid har primærområdet kun begrænset tradition for at dokumentere resultater, plejemetoder mv. Derfor er der et stort behov for at udvikle fælles begreber og metoder, herunder integrere klassifikationssystemer og standarder i den kliniske praksis. Sundhedsstyrelsen har i 2005 udgivet en vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og sygeplejefaglig dokumentation. Vejledningen opstiller mindstekrav til sygeplejefagligt personales journalføring, og den gælder også for sygeplejerskerne i kommunerne. 21

22 Systematisk kvalitetsudvikling og forbedring af patientsikkerheden skal iværksættes Den Danske Kvalitetsmodel for sundhedsvæsenet er planlagt til at træde i kraft i den nærmeste fremtid på samtlige offentligt finansierede danske sygehuse. På sigt omfatter Den Danske Kvalitetsmodel også det kommunale sundhedsvæsen, hvilket stiller helt nye krav til bl.a. dokumentation og systematisk kvalitetsudvikling. Sygeplejersker er på grund af deres faglige kvalifikationer nøglepersoner i kva-litetsudviklingen af de kommunale sygepleje- og sundhedstilbud. Derfor skal sygeplejersker sætte sig i spidsen for systematisk kvalitetsudvikling i primærsektoren også inden Den Danske Kvalitetsmodel iværksættes. Det er også vigtigt at arbejde systematisk med at forbedre patientsikkerheden. Sygeplejersker skal stille sig i spidsen for at skabe høj patientsikkerhed, både i kommunikationen på tværs af sektorer og ved i det daglige arbejde at anvende f.eks. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger. At arbejde videns- og forskningsbaseret er et led i at skabe høj patientsikkerhed. Der skal etableres et rapporteringssystem og arbejdes for en åben læringskultur, hvor det er naturligt at rapportere fejl og utilsigtede hændelser og drage læring af dem. Fejl og utilsigtede hændelser er ofte et resultat af en række uhensigtsmæssige handlinger, som til dels er personuafhængige. Derfor er det afgørende at sætte fokus på organisation og systemer. Forskning i sygepleje i kommunerne For at øge vidensniveauet og forbedre kvaliteten skal sygeplejersker i kommunerne udføre og deltage i forsknings- og udviklingsprojekter. Det har stor betydning for patienterne. Men det vil også medvirke til at styrke og videreudvikle sygeplejerskeprofessionens vidensområde i primærsektoren. 22

23 Sygeplejersker udvikler sygepleje debatspørgsmål til at udvikle en sygeplejerskeprofil Hvordan arbejder vi systematisk med at forbedre kvaliteten i sygeplejen? I hvilket omfang benytter vi den nyeste forskningsbaserede viden i den daglige praksis? Hvordan arbejder vi systematisk med at forbedre patientsikkerheden? Har vi en åben læringskultur? Og rapporterer vi fejl og utilsigtede hændelser? Hvordan dokumenterer vi sygeplejen? Hvordan dokumenterer vi hele patientforløbet? Hvordan kommunikerer vi med sygehuse, almen praksis og sundhedscentre om den sygeplejefaglige dokumentation? Hvilke områder af sygeplejepraksis skal de kommende år prioriteres med hensyn til at udvikle sygeplejen? Hvordan kan vi initiere forskningsprojekter i sygepleje? 23

24 Læs mere Forskningsbaseret viden Det er vigtigt at tage afsæt i eksisterende viden og forskning om sygepleje og sygeplejerskernes betydning for patienternes sundhed og sikkerhed. Du kan bl.a. hente inspiration i følgende litteratur: Dansk Sygeplejeråd (2003): Bedre sygepleje på sygehusene tre veje til mere sundhed for pengene. Findes på Joint Commission on Accreditation of Health Care Organizations (2002): Health Care at the Crossroads. Findes på Segesten, K. (1996): The dream team. Stockholm: Socialstyrelsen. SoSrapport 1997:1. Findes på Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2005): Specifikke patientsikkerhedsstandarder udvalgte procedurer med forbedringspotentiale. København: Sundhedsstyrelsen. Findes på www. sst.dk Materiale fra Dansk Sygeplejeråd På kan du finde mere information om fremtidens sygepleje i kommunerne. Bl.a. er der eksempler på sygeplejerskeprofiler til inspiration for drøftelserne i din kommune. På finder du også: Fremtidens sygepleje i kommunerne 30 eksempler på nytænkning i kommunernes sundhedsvæsen. Pjecen indeholder en række eksempler på, hvordan sygeplejersker løser opgaven med mere sundhedsfremme og forebyggelse, bedre sammenhæng i patientforløbene, flere komplekse og specialiserede sygeplejeopgaver samt højere kvalitet og større patientsikkerhed. Fremtidens sygepleje i kommunerne. Nye sundhedsopgaver nye krav til sygeplejen. Pamfletten er udarbejdet af KL og Dansk Sygeplejeråd i fællesskab og giver nogle bud på de udfordringer, sygeplejen i kommunerne står overfor. Sundhedskartellets pjecer Sundhedscentre nye veje til mere sundhed for pengene og Sundhedscentre nødvendige lokale sundhedstilbud. Pjecerne giver inspiration til etablering af sundhedscentre. 24

25 Forebyggelse er fremtiden. Pjecen beskriver, hvordan kommunerne og regionerne i fællesskab skal opruste på den borger- og den patientrettede forebyggelse, og indeholder fakta om både de fire risikofaktorer kost, rygning, alkohol og motion og om de otte folkesygdomme diabetes, KOL, hjertesygdomme, kræft, psykiske sygdomme, muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme og osteoporose. På kan du læse mere om projekt Din viden borgerens sikkerhed. Projektet handler om, hvordan sygeplejerskernes fagidentitet kan styrkes, bl.a. ved at sygeplejersker bliver bedre til at argumentere for, hvor vi gør en forskel for borgeres og patienters sundhed og sikkerhed. På kan du læse mere om udviklingsprojektet Fremtidens udfordringer for hjemmesygeplejen. I udviklingsprojektet har hjemmesygeplejersker fra 18 kommuner tegnet en række fremtidsbilleder af hjemmesygeplejen, bl.a. en hverdag præget af ny teknologi, omstruktureringer og større krav til service, faglighed og teamsamarbejde. 25

26

27

28 Sygeplejerskerne i kommunerne skal løse flere komplekse og specialiserede sygeplejeopgaver i de kommende år. Derfor er det nødvendigt at styrke og videreudvikle sygeplejen i kommunerne. Denne pjece er et redskab til at skærpe det sygeplejefaglige fokus i kommunerne ved at udarbejde sygeplejerskeprofiler. En sygeplejerskeprofil giver bl.a. svar på spørgsmålene om, hvilke sundhedstilbud sygeplejersker skal prioritere i den daglige praksis, hvornår i patientforløbet der er brug for sygeplejerskekompetencer, og hvilke sygeplejerskeressourcer, -kompetencer og -kvalifikationer der skal være til stede i kommunen. DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax dsr@dsr.dk Grafisk Enhed