2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland."

Transkript

1 N O T AT 17. maj 2011 J.nr. 3401/ Ref. fbe/hla Energiforsyningsområdet Biogas svar på diverse spørgsmål fra SF 1. Kan det bekræftes at tilsætning af propan til biogas før tilledning til gasnettet teknisk set kan undværes. Hvor meget dyrere vil naturgassen fra Tyskland blive, hvis den også skal tilsættes propan. Svar: Biogas, der tilsættes naturgasnettet, skal overholde krav til gassammensætning, jf. Gasreglementets specifikation. Dvs. biogassen skal være renset for urenheder, som f.eks. vand og svovl. Den skal have et CO2 indhold på maks. 2-3 % for at overholde kravene til naturgasnettet. Overvejelser om at tilsætte propan til biogassen vedrører alene afregning af de leverede energimængder, da den rensede biogas vil have en lavere brændværdi end nordsøgassen. Biogassen forventes injiceret i distributionsnettene. Tilsætning af propan er et af flere alternativer for at håndtere afregning af leverede energimængder. Der findes andre muligheder for at sikre korrekt afregning, bl.a. ved opsætning af kvalitetsmåleudstyr eller ved at spore gassen i distributionsnettet. Model for håndtering af afregning vil i praksis være op til distributionsselskaberne. Der er ikke brug for at tilsætte propan til naturgassen fra Tyskland. Den transporteres i naturgasnettet, og den energi, der leveres fra transmissionsnettet til distributionsnettene, er kendt baseret på måling og sporing gennem et såkaldt quality tracker system. 2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland. Svar: Krav til gassammensætningen i Danmark er givet i Gasreglement A bilag 1A og i Regler for Gastransport. Der stilles en række krav til gassens renhed og dens brandtekniske egenskaber. Krav til gassammensætningen i Tyskland er givet i en teknisk regel DVGW G260, og i Sverige i bilag til Överföringsavtal. Kravene i Sverige tager udgangspunkt i DVGW G260. Der stilles krav til en række egenskaber ved gassen. I Danmark er krav til de brandtekniske egenskaber noget snævrere end de tyske og svenske. Der pågår et udredningsarbejde mhp. en udvidelse af Gasreglementets krav. Side 1

2 3. Foregår der i dag opgradering i de kraftvarmeværker, der både anvender naturgas og biogas, eller anvendes samme motor til begge gasser. Svar: Nej, der foregår i dag ikke opgradering af biogas på kraftvarmeværker, der både anvender naturgas og biogas. Biogas anvendes på samme motor, som også kan anvende naturgas. Herved spares omkostninger til opgraderingen. 4. Hvad er de 48 kr/gj til opgradering af biogas baseret på, og hvem kan modtage tilskuddet? Svar: Intentionen med de 48 kr./gj er at ligestille støtten til kraftvarme med støtten til opgradering, hvorefter biogasanlægget vælger aftager alt efter, hvad der bedst kan betale sig. Støtten til opgradering svarer til støtten til biogas til kraftvarmeproduktion. Støtten til biogas til kraftvarmeproduktion består af støtte til produktionsanlægget (uafhængig af anvendelsen) på op til 49,5 kr. pr. GJ, støtte til elproduktionen på ca. 17 kr. pr. GJ samt værdien af afgiftsfritagelsen på ca. 31 kr. pr. GJ. Samlet giver det en støtte til biogas til kraftvarmeproduktion på 98 kr. pr. GJ. Ved opgradering af biogas gives tilsvarende støtte til produktionsanlægget 50 kr. pr. GJ samt 48 kr. pr. GJ til opgraderingen, svarende til de kr. pr. GJ til kraftvarme. 5. Hvor mange opgraderingsanlæg er det nødvendigt at sikre, at biogassen kan komme på netttet og hvad forventes det at koste at investere i et enkelt opgraderingsanlæg? Svar: Formålet med at give støtte til opgradering af biogas er at øge biogasanlæggenes afsætningsmuligheder. Generelt vil det være mest rentabelt for et biogasanlæg, hvis biogassen kan afsættes direkte til et kraftvarmeværk, der kan anvende hele biogasproduktionen hele året, hvorved omkostninger til opgradering spares. Der er imidlertid stor sæsonmæssig variation på kraftvarmeværkernes brændselsbehov, og efterspørgslen efter biogas er derfor betydeligt lavere om sommeren end om vinteren, ligesom varmebehovet generelt er begrænset i husdyrintensive områder, hvor biogassen produceres. Ligeledes kan der i vindrige perioder være lave elpriser, som betyder at det er mere rentabelt at opgradere biogassen til nettet. Uden muligheden for opgradering eller andre afsætningsmuligheder medfører det nuværende støttesystem enten, at biogaspotentialet og biogasproduktionskapaciteten i mange tilfælde ikke kan udnyttes i området, at overskydende biogas flares, at en del af varmeproduktionen bortkøles eller at der produceres el ved meget lave elpriser. Det er derfor forbundet med betydelige samfundsøkonomiske tab at anvende biogas på mindre fx ikke-kvoteomfattede værker uden alternative afsætningsmuligheder. Dette forhold forstærkes yderligere af, at der pt. er stor aktivitet med hensyn til etablering af store solvarmeanlæg, der kan dække fjernvarmenettets varmebehov om sommeren. I takt med, at afsætningsmulighederne for biogas især i sommermånederne reduceres, vil der blive behov for andre afsætningsmuligheder. Hvor mange opgraderingsanlæg, der vil komme er afhængig af lokale forhold for det enkelte biogasanlæg, herunder varmegrundlag, forholdet mellem elpris og naturgaspris, husdyrgødningsintensitet og mulighederne for afsætning til procesvirksomheder. Generelt er der stordriftsfordele ved at etablere større opgraderingsanlæg. Jo større kapacitet des lavere omkostning pr. opgraderet m3. Det taler for, at der kommer få men store opgraderingsanlæg i områder med høj husdyrintensitet og et lille varmegrundlag. Side 2

3 I forbindelse med Forsk NG-projektet biogas til nettet er prisen for opgradering af en biogasproduktion på 5,6 mio. m3 biogas pr. år vurderet ud fra leverandøroplysninger. Kapitalomkostningerne blev i projektet vurderet til mellem 0,4 og 0,5 kr. pr. m3 metan. Den samlede omkostning til opgradering blev i projektet vurderet til mellem 0,85 og 0,88 kr. pr. m3 metan uden tilsætning af propan, svarende til ca. 23 kr./gj. 6. Må gasselsskaberne bygge opgraderingsanlæg, og er det forskel på, om et selskab er indtægtsrammeregulereret eller hvile-i-sig-selv? Svar: Opgraderingsaktiviteter er kommercielle aktiviteter og således ikke indtægtsrammereguleret eller omfattet af et hvile-i-sig-selv- princip. Derfor har alle, herunder gasselskaberne, mulighed for at etablere sådanne anlæg. Distribution af naturgas er en bevillingspligtig aktivitet og dækker alene transportaktiviteter, jfr. naturgasforsyningslovens 11. Det følger heraf, at der i distributionsselskaberne alene skal være de aktiviteter, som har med transporten af gassen at gøre, mens aktiviteter, der sikrer, at biogassen får den kvalitet, der gør det muligt at tilføre den til naturgasnettet, skal udføres af andre end distributionsselskaberne. Det betyder, at aktiviteter som opgradering, propantilsætning m.v. for naturgasselskabernes vedkommende er aktiviteter, der ikke kan placeres i distributionsselskabet, men f.eks. vil kunne placeres i handelsselskaber og for selskaber med kommunal deltagelse som nært tilknyttede aktiviteter, jfr. naturgasforsyningslovens 5, stk. 3. Opgraderingsaktiviteter m.v. vil i selskaber med kommunal deltagelse kunne anses som nært tilknyttede aktiviteter til handelsaktiviteter og vil således kunne varetages af et kommunalt handelsselskab. 7. Hvilke beregninger er biogas tilskuddene baseret på henholdsvis samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk? Og hvad er CO2 prisen? Svar: Tilskuddene er fastsat således, at driften af et typisk nyt anlæg, som ligger i et område med rimelig husdyrintensitet, med den nye støtte bliver selskabsøkonomisk attraktiv ved anvendelse af husdyrgødning. I områder med lav husdyrintensitet kræves formentligt højere støtte, hvilket ud fra en samfundsøkonomisk betragtning bør undgås. Ved indregning af afgiftsbesparelsen i forhold til naturgas er den nye støtte op til ca. 98 kr. pr. GJ kraftvarmeoutput. Hertil kommer, at det nye støttesystem også yder støtte til den del af biogassen, der ikke anvendes til kraftvarme. Dvs. fx biogas, der anvendes til biogasproduktionsprocessen, kraftvarmetabet og overskudsvarme, der bortkøles. Det nye system indebærer dermed en væsentlig forbedring i forhold til de nuværende satser. Samtidig betyder udbredelsen af støtten til flere anvendelser, at biogasanlæggene får mulighed for at udnytte produktionskapaciteten bedre end i dag, hvor den er bundet til kraftvarmeværket. Ligeledes bliver det muligt at øge produktionskapaciteten, så den svarer til de lokale husdyrgødningsressourcer i stedet for den lokale varmeefterspørgsel. Dette vil ligeledes stille biogasanlægget bedre ud fra en selskabsøkonomisk betragtning, idet der er betydelige skalafordele ved biogasproduktion. Side 3

4 Støtteniveauet er forholdsvist højt set ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Med en ækvivalent CO2-reduktion på ca. 0,062 t pr tons husdyrgylle og en støtte på 98 kr. pr. GJ svarende til ca. 45 kr. pr. tons husdyrgødning er støtten ca. 725 kr. pr tons CO2-ækvivalent reduktion. Det kan sammenholdes med en kvotepris på ca. 210 kr. i 2020 (Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, april 2010). Det bemærkes dog, at indsatsen uden for kvotesektoren i Danmark oftest er dyrere end kvoteprisen. Desuden giver biogasproduktion på basis af husdyrgødning også andre miljømæssige fordele, herunder en bedre kvælstofudnyttelse (mindre udvaskning) og færre lugtgener fra udbringning af gylle. 8. Der ønskes en uddybning af, hvordan det forhøjede tilskud til biogas, baseret på husdyrgødning, tænkes administreret. Svar: Det forhøjede tilskud til husdyrbaseret biogas kan f.eks. udbetales til den andel af den samlede biogasproduktion, som kan henregnes til husdyrgyllen. Da det ikke er muligt at måle andelen løbende, kan anvendes en skabelonberegning, hvor der på månedsbasis beregnes en andel ud fra den tilførte mængde husdyrbaseret biomasse og fastsatte standardværdier for gasproduktionen for husdyrgylle. Endvidere kan der blive behov for andre forenklinger i tilfælde med biogasproduktion baseret på blanding af husdyrgylle og anden biogas. Det forhøjede tilskud på 22,5 kr/gj forudsættes dels opreguleret med 60 % af nettoprisindekset og reduceret med stigningen i gasprisen. Disse reguleringer kan fx ske hvert år den 1. januar på baggrund af prisudviklingen i det foregående år. 9. Kan det bekræftes, at der skal betales en ekstra præmie for de lån, der optages baseret på en kommunegaranti. I bekræftende fald ønskes det oplyst, hvorfor der skal betales præmie, hvad størrelsen er omregnet til øre pr. kwh eller kr. pr. m3 biogas, og hvem der modtager præmien. Svar: Kommunalbestyrelserne kan yde garanti til biogasanlæg. Garantistillelse betyder, at kommunen er garant for tilbagebetaling af biogasanlæggets lån og dermed påtager sig en del af risikoen for biogasanlæggets økonomi på skatteborgernes bekostning. En kommunegaranti medfører generelt, at der kan opnås gunstigere lånevilkår, idet kreditor har sikkerhed for tilbagebetalingen. Samtidig betyder det, at bankernes og realkreditforeningernes normale kreditvurderingsprincipper delvist sættes ud af kraft, hvilket reducerer kravene til biogasanlæggenes risikohåndtering og driftsøkonomi. Af de anførte grunde kan offentlig garantistillelse derfor betragtes som statsstøtte. Efter EU-reglerne gælder der et generelt forbud mod statsstøtte. Der vil dog ikke være tale om støtte, hvis der betales et vederlag for garantistillelsen, som svarer til forskellen mellem den kommunegaranterede lånerente og renten, hvis biogasanlægget skulle optage lån på markedsvilkår efter normale kreditvurderinger. Den markedsbestemte præmie skal betales til den, der yder garantien, dvs. til kommunen. Der vil normalt være tale om en årlig præmie, der beregnes som en procentdel af lånebeløbet i det første år og af restgælden i de øvrige år. Kommissionen har udmeldt såkaldte safe harbour -præmier for garantier. Når disse præmier betales, er der i hvert fald ikke tale om støtte. Safe harbour -præmierne varierer afhængig af den pågældende virksomheds kreditkvalitet. EU kræver, at der opkræves en garantipræmie på mindst 3,8 % ved garantistillelse til nye virksomheder. Et nyt biogasanlæg med en sund økonomi, fornuftig egenfinansiering og tilstrækkelig risikoafdækning og sikkerhedsstillelse kan formentlig opnå mere favorable lån på det private lånemarked uden en kommunegaranti. Bio- Side 4

5 gaspakken forbedrer biogasanlæggenes økonomi og reducerer biogasanlæggenes risici betydelig ved at øge støtten og udvide afsætningsmulighederne. Herved reduceres behovet for kommunegarantien. 10. Hvor mange kommuner har sagt nej til at stille kommunegaranti for lån til biogasværker, og hvor mange har sagt ja? Svar: Klima- og Energiministeriet har ikke oplysninger herom. 11. Indgår det i udkastet, at biogas frit kan markedsføres (virtuelt) i hele landet af gasselskaberne eller andre aktører og hvordan fastsættes prisen i givet fald? Svar: Der er ikke taget stilling til mulighederne for virtuel markedsføring af biogas. Hvis det besluttes, kan der i givet fald formentlig etableres et nationalt system efter samme principper som gælder for VE-elektricitet. Her kan producenten af VE-elektricitet anmode om at få udstedt et oprindelsesgarantibevis for hver kwh VE-el. Dette bevis har ingen selvstændig værdi, men kan frit omsættes til elhandlere, der så uanset elektricitetens oprindelse kan markedsføre denne som grøn el i et omfang svarende til den erhvervede mængde oprindelsesgarantier. 12. Hvilke barrierer er der for en vognmand i fx København, der gerne vil købe biogas til sin vognpark via gasnettet. Svar: Det er i dag muligt at købe såvel personbiler, busser og lastbiler, der kan køre på biogas. Energistrategien har skabt grundlaget for, at biogas kan anvendes i transportsektoren ved dels at øge støtten til opgradering af biogas, så den kan fyldes på naturgasnettet, dels at give støtte til biogas, der anvendes direkte til transport. Hvis en vognmand i København skal anvende biogas til sin vognpark kræver det optankningsmuligheder for biogas i København. Da hovedparten af stigningen i biogasproduktionen forventes at være baseret på husdyrgødning, vil det blive vanskeligt at kunne tanke biogas i fx København. En løsning kunne i stedet være et nationalt system, hvor det bliver muligt virtuelt at markedsføre biogas gennem certifikater, således at biogas produceres i husdyrtætte områder og efter opgradering injiceres i naturgasnettet. Vognmanden i København vil herefter kunne tanke virtuel biogas i København (det kræver dog etablering af tankanlæg). 13. Hvor meget vil det forhøje det direkte tilskud til biogasproduktion, hvis anlægstilskuddet i stedet gives som direkte støtte til biogasproduktion? Svar: Et biogasanlæg, der kan modtage tons gylle om åres, skønnes at koste ca. 115 mio. kr og have en årlig biogasproduktion baseret på husdyrgødning på ca GJ. Fordeles anlægstilskuddet på 34 mio. kr. (30 %) på 20 års biogasproduktion svarer det til ca. 15 kr/gj. Det bemærkes, at anlægstilskuddet tildeles fra en pulje afsat i Såfremt et produktionstilskud vil skulle holdes inden for denne ramme, vil tilskuddet skulle begrænses til nye anlæg igangsat i en afgrænset tidsperiode. Støtten vil ligeledes kun kunne løbe i 20 år. Side 5

6 14. Der ønskes en oversigt over gasfyrede kraftværker i Danmark, beliggenhed, effekt samt hvorvidt de er omfattet af kvoteregulering. Svar: Der skelnes mellem værker fyret primært med naturgas og fyret primært med biogas. Svaret er baseret på Energistyrelsens Energiproducenttælling Naturgasfyrede kraftvarmeværker I alt var der 431 kraftvarmeværker, som i 2009 benyttede naturgas som brændsel, heraf 106 omfattet af kvotereguleringen. På nogle af disse værker anvendtes beskedne mængder naturgas (mindre end 7 %) fx affaldsforbrændingsanlæg, der benytter naturgas til opstarts- og støttefyring. På andre benyttes naturgas som supplement til biogas. Frasorteres ovenstående to kategorier var der i alt 417 kraftvarmeværker, som i 2009 benyttede naturgas som brændsel, heraf 102 omfattet af kvotereguleringen. Nedenstående tabeller viser, hvordan de naturgasfyrede kraftvarmeværker fordeler sig på regioner og kommuner. Kraftvarmeværker der anvender naturgas fordelt på regioner. Bemærk, det oplyste naturgasforbrug (2009) vedrører alene disse værkers kraftvarmeanlæg. Herudover var der et naturgasforbrug i spids- og reservelastkedler på de pågældende værker på yderlige godt 10 %. Side 6

7 Kraftvarmeværker der anvender naturgas, fordelt på kommuner. (1/3) Side 7

8 Kraftvarmeværker der anvender naturgas, fordelt på kommuner. (2/3) Side 8

9 Kraftvarmeværker der anvender naturgas, fordelt på kommuner. (3/3) Biogasfyrede kraftvarmeværker I alt var der 133 kraftvarmeværker som i 2009 benyttede biogas som brændsel. På nogle få af disse værker anvendtes beskedne mængder biogas og frasorteres disse var der i alt 129 kraftvarmeværker, som i 2009 benyttede biogas som brændsel. Kun to af værkerne (Lemvig og Ribe) er omfattet af kvotereguleringen. Nedenstående tabel viser, hvordan de biogasfyrede kraftvarmeværker fordeler sig på regioner. (Bemærk at opgørelsen omfatter anlæg baseret på biogas fra alle kilder (fx forgasning af gylle og spildevandsslam samt lossepladsgas). Kraftvarmeværker der anvender biogas, fordelt på regioner. 15. Det ønskes oplyst, om der er et overblik over virksomheder, der forventes at kunne aftage biogas direkte fra producenten til procesenergi og i givet fald hvor store mængder, det drejer sig om? Side 9

10 Svar: Der er ingen konkret oversigt over virksomheder, der forventes at kunne aftage biogas til procesenergi. Principielt kan alle virksomheder, der i dag anvender naturgas, bruge biogas, hvilket ca. svarer til gasforbruget på decentrale værker. Dertil kommer virksomheder, der anvender olie og kul til proces, som på sigt vil kunne skifte til biogas, såfremt det er rentabelt. Det er samtidig vurderingen, at gasforbruget på procesvirksomheder er bedre korreleret med biogasproduktion end gasforbruget på kraftvarmeværker. Det gælder både i forhold til beliggenhed, sæsonvariation og døgnvariation. Samlet vurderes potentialet for afsætning af biogas til procesvirksomheder derfor at være større end potentialet for afsætning af biogas til decentrale kraftvarmeværker. Da forsyningen af virksomheden forudsætter etablering af en gasledning fra biogasanlæg til virksomhed, vil rentabiliteten af forsyningen være afhængig af såvel afstand mellem virksomhed og biogasanlæg som mængden af biogas. 16. Det ønskes oplyst, hvad omkostningerne til biogasmålene i Grøn Vækst er, når energistrategi 2050 lægges til grund. Oplysningerne bedes givet så det fremgår, hvor midlerne kommer fra (pso, gas-pso mv.) Svar: Under betydelig usikkerhed er det vurderet, at en biogasproduktion på ca. 17 PJ i 2020 vil opfylde Grøn Vækst målet. De samlede omkostninger hertil vil inklusiv effekten af biogaspakken i Energistrategi 2050 udgøre ca. 900 mio. kr. i 2020, heraf ca. 500 mio. kr. fra statskassen, 200 mio. kr. fra gas-pso og 200 mio. kr. fra el-pso. 17. Hvordan vil gaspriserne blive kontrolleret, hvis hvile-i-sig-selv princippet, som foreslået, ophæves? Svar: Hvile-i-sig-selv princippet blev allerede i december 2010 med bekendtgørelse nr om undtagelse af biogasanlæg og blokvarmecentraler fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning principielt ophævet. En forudsætning for ophævelsen af hvile-i-sig-selv princippet er, at aftageren af biogassen har mulighed for at aftage andet brændsel til dækning af varmebehovet fra mindst en konkurrerende leverandør. I dette tilfælde er der ingen kontrol af gaspriserne, idet aftagerne alternativt kan vælge en anden leverandør. 18. Hvad koster det at producere 1 m3 biogas, og hvornår antages biogasprisen at balancere med naturgaspriserne? Hvordan vil aftrapningen af støtten til biogas foregå i praksis? Svar: Produktionsprisen af biogas er afhængig af de lokale forhold, herunder hvilke råvarer, der anvendes til biogasproduktionen og dermed gasproduktionens størrelse. Overordnet kan der dog regnes med en produktionspris inkl. kapitalomkostninger på omkring 2,3 til 2,6 kr. pr. m3 biogas eller 3,5 til 4 pr. m3 metan. Det foreslås, at alle tilskud årligt reguleres på samme måde som gælder for de eksisterende tilskud. Reguleringen sker hvert år den 1. januar på grundlag af 60 % af stigningen i nettoprisindekset i det foregående kalenderår. Pristillægget til den husdyrbaserede gasproduktion skal desuden reguleres i forhold til naturgasprisen, således at det aftrappes i samme takt som naturgasprisen stiger over en gennemsnitlig pris i fx Det foreslås, at denne regulering også sker hvert år den 1. januar på grundlag af naturgasprisen i det foregående kalenderår. Side 10

11 Reduktionen kan fx tage udgangspunkt i den gennemsnitlige værdi af de 2 prisindeks for naturgas til husholdninger og en spotpris. Forudsættes en inflation på 2 % vil tilskuddet til den husdyrbaserede gasproduktion falde som vist på figur 4 med en prisstigning på naturgas på 2-6 % p.a. Prisen og prisstigningen på 6 % svarer nogenlunde til Energistyrelsens seneste forudsætning (april 2011) om den samfundsøkonomiske naturgaspris an værk. kr/gj 25 Tilskud til husdyrgas naturgaspris 57 kr/gj stigende med 2-6 % % 4% 6% Hvad er forudsætningerne for skønnet at 1/3 af biogassen vil blive sendt på nettet, 1/3 anvendt i kraftvarmeværkerne og 1/3 til transport? Svar: I Energistrategi 2050 er det overslagsmæssigt antaget, at frem mod 2020 vil omkring 1/3 af biogassen blive anvendt til el- og varmeproduktion, 1/3 til proces, mens den resterende 1/3 fordeles nogenlunde ligeligt til eget procesforbrug og til opgradering til naturgasnettet. Helt overordnet er det lagt til grund, at potentialet for afsætning af biogas til procesvirksomheder er større end potentialet for afsætning af biogas til kraftvarmeværker, jf. svar på spørgsmål 15. Dette opvejes dog af, at støtten til kraftvarme er en anelse højere end støtten til biogas til procesvirksomheder. Derfor forventes afsætningen at være nogenlunde ligeligt fordelt herimellem. For så vidt angår den sidste 1/3 består den af biogas til eget procesforbrug, som typisk kan fastsættes til pct. af den samlede biogasproduktion, og biogas til naturgasnettet, hvor omfanget, som følge af opgraderingsomkostningen, skønnes at være mindre end afsætningen til proces og kraftvarme. Fordelingen er behæftet med betydelig usikkerhed og kan svinge betragteligt afhængig af elpriser, naturgasprisen og opgraderingsomkostningen. 20. Det ønskes oplyst, hvad puljen på 25 mio. til eventuelt negative konsekvenser pga. frit brændselsvalg er baseret på, herunder antallet af kraftvarmeværker, der forventes at fravælge biogas. Svar: Det er vurderingen, at op til 6 eksisterende anlæg potentielt kan blive negativt berørt af frit brændselsvalg. Hertil skal dog nævnes, at anlæggene kan have sikret sin afsætning via Side 11

12 langtidskontrakter, ligesom biogasvarmeproduktion med det nye støttesystem er mere konkurrencedygtig end biomassevarmeproduktion. Til grund for puljen er det overslagsmæssigt vurderet, at de samlede anlægsomkostninger ved etablering af nye biogasledninger frem til nye afsætningsområder er ca. 40 mio. kr. Med en støttesats på 50 pct. indebærer det et støttebeløb på 20 mio. kr. Beløbene er imidlertid behæftet med stor usikkerhed, ligesom der kan være flere anlæg, som kan få behov for støtte. Det er derfor foreslået, at der afsættes en støttepulje på 25 mio. kr. For at få adgang til puljen skal anlæggene dokumentere en konkret negativ effekt af frit brændselsvalg. 21. Er det korrekt, at der vil være en lavere effekt i det samlede system ved gennemførelse af frit brændselsvalg? Svar: Frit brændselsvalg forventes frem til 2019 ikke at medføre mindre effekt i form af produktionskapacitet. Det skyldes, at de decentrale værker indtil 2019 er sikret et grundbeløb, der gør det attraktivt at holde dem kørende. Frit brændselsvalg vil medføre øget anvendelse af biomasse frem for naturgas til produktion af varme. Frit brændselsvalg bidrager derfor til Danmarks internationale forpligtelser på klima- og energiområdet ved at reducere CO2-udslippet uden for den kvotebelagte sektor og øge VEandelen. I forvejen er kraftvarmeproduktionen på de små decentrale værker nedadgående på grund af stigende priser på naturgas i forhold til kul og på grund af naturgasprisens stigning i forhold til elprisen. Tendensen forventes at fortsætte bl.a. på grund af elpatronloven, indekseringen af energiafgifterne på rumvarme i Forårspakken og reduktionen af kraftvarmefordelen med Finansloven 2011 samt elproduktionen fra vindmøller, som med Energistrategien øges markant frem mod Den nedadgående tendens til kraftvarmeproduktion skal dog ses i lyset af, at der i Danmark er relativ overkapacitet til elproduktion i forhold til omkringliggende lande, bl.a. på grund af forekomsten af vindmøller, kraftvarmeudbygningen i 90erne, støtten til kraftvarme og samproduktionskravet. I praksis betyder den manglende konkurrenceevne på de decentrale kraftvarmeværker, at værkerne selv uden frit brændselsvalg i stadig stigende grad vil producere varme som solvarme eller på almindelige kedler. På længere sigt vil frit brændselsvalg derfor hovedsageligt medføre, at værker producerer ren kedelvarme på biomasse i stedet for naturgas. 22. Hvor meget betales der i i NOx- og metan-afgift. Svar: I 2011 er NOx-afgiften 5,1 kr. pr. kg NO2-ækvivalenter. Hvis NOx-udledningen ikke måles, er afgiftssatsen for biogas 1,3 kr. pr. GJ. I 2011 er afgiftssatsen for metan fra biogas 1,1 kr. pr. GJ. 23. Kan frit gasvalg for forbrugerne hvor biogassen sælges virtuelt gennem gasnettet sikre, at der både afsættes affald og gylle til biogasanlæggene i et sådan omfang, at det ikke er nødvendigt at fastsætte et minimumskrav (75 %) for indhold af gylle? Side 12

13 Svar: Der er generelt ikke fastsat et minimumskrav for andelen af gylle i biogasanlæg. Det er dog intentionen, at det forhøjede tilskud kun gives til den husdyrgødningsbaseret biogas. Det kan fx ske ved at støtten kun udbetales til den andel af den samlede biogasproduktion, som kan henregnes til husdyrgyllen, jf. svaret på spørgsmål 8. Formålet med at give et særskilt tilskud til biogas produceret på basis af husdyrgødning er særskilt at fremme anvendelsen af husdyrgødning frem for andre ressourcer til biogas. Det skyldes, at anvendelsen af husdyrgødning til biogas har nogle samfundsnyttige konsekvenser, som ikke gør sig gældende, når fx majs, slagteriaffald, husholdningsaffald, brød, energiafgrøder mv. anvendes til produktionen af biogas. Husdyrgødningsbaseret biogas medfører dels reduktioner i landbrugets drivhusgasudledninger (metan og lattergas), dels reduktioner i kvælstofudvaskningen, idet plantetilgængeligheden af kvælstoffet i den afgassede gylle er bedre. Derfor bør biogas på husdyrgødning have højere støtte end andet biogas. Det kan desuden bemærkes, at støtten til biogas baseret på majs, brød mv. i forvejen er relativ høj sammenlignet med andre VEteknologier. 24. Hvad er effekten af et biogasanlæg, der fødes med henholdsvis 25 %, 50 % og 75 % organisk affald og resten gylle. Svar: Effekten af at føde et biogasanlæg med organisk affald er afhængig af sammensætningen af det organiske affald. Gylle har normalt et relativt lavt tørstofindhold, og derfor er biogasproduktionen pr. ton gylle relativt lav. Typisk produceres der 18 til 22 m3 biogas pr. ton gylle. Organisk husholdningsaffald har normalt et langt højere tørstofindhold end gylle, og derfor bliver gasproduktionen pr. ton affald også højere. Typisk produceres der mellem 100 og 150 m3 biogas pr ton organisk husholdningsaffald. Hvis der som udgangspunkt produceres 20 m3 biogas pr. ton gylle og 125 m3 pr. ton organisk affald, vil gasproduktionen se ud som i nedenstående tabel: Andel organisk affald 25 % 50 % 75 % Gasproduktion pr. ton behandlet materiale 46 m3 pr. ton 73 m3 pr. ton 99 m3 pr. ton 25. Kan det bekræftes, at det indirekte tilskud en varmeforbruger modtager ved at få varme fra et biomassefyret anlæg frem for et naturgasfyret kraftvarmeanlæg svarer til ca kr i 2020 (dvs inklusive forsyningssikkerhedsafgift)? Regnestykket er baseret på, at der i dag betales afgifter på ca 70 kr/gj og et standardforbrug på 65 GJ? Hvad vil det indirekte tilskud være i 2012? Svar: Varmeproduktion baseret på biogas og biomasse er ikke underlagt energiafgift. Varmeproduktion på naturgas er derimod underlagt energiafgift på 49,5 kr./gj. Afgiftsfritagelsen indebærer dermed en indirekte støtte til biogas på 49,5 kr./gj. I takt med indfasningen af forsyningssikkerhedsafgiften fra 2013 reduceres denne støtte til 43,3 kr./gj i 2020 (2012-priser), idet forsyningssikkerhedsafgiften også pålægges biogas. Dertil kommer CO2-afgiften, som i 2012 for et kraftvarmeværk svarer til 7,3 kr. pr. GJ og i 2020 til 8 kr. pr. GJ. Tilskuddet gennem afgiftsfritagelse svarer i 2012 til i alt kr. og i 2020 til kr. for et standardforbrug på 65 GJ. Der skal imidlertid tages hensyn til tabet i fjernvarmenettet, fordi afgiften lægges på Side 13

14 produktionsanlægget, som vil skulle producere i størrelsesordenen 85 GJ varme for at kunne levere de 65 GJ til forbrugeren. Den reelle værdi af afgiftsfritagelsen bliver derfor ca kr og ca kr. i Foruden den indirekte afgiftsstøtte til biogas, indebærer biogaspakken, at biogas baseret på husdyrgødning til ren varmeproduktion også får en produktionsstøtte på 49,5 kr./gj, svarende til ca kr. i Den samlede direkte og indirekte støtte bliver for en husstand ca kr. i Hvilke tiltag i strategi 2050 sigter på at styrke mulighederne for at genanvende den fosfor, der findes i husdyrgødning og andet organisk affald? Svar: Energistrategi 2050 er regeringens strategi for, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler i Energistrategien indeholder ingen særskilte initiativer på affaldsområdet og ændrer således ikke ved prioriteringerne for affaldsbehandling og ressourceudnyttelse som fremgår af regeringens Affaldsstrategi 10 Side 14

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Biogas. Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver

Biogas. Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver Biogas Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver Indhold 2 Sammenfatning 4 3 Indledning 8 4 Status for biogasudbygningen 12 5 Rammebetingelser for biogas 16 6 Biomasse til biogas 32 7 Bæredygtighed

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes.

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Aalborg Kommunes

Læs mere

Forsyningssektorfremskrivning MILJØ OG ØKONOMI 2013 BAGGRUNDSRAPPORT

Forsyningssektorfremskrivning MILJØ OG ØKONOMI 2013 BAGGRUNDSRAPPORT Forsyningssektorfremskrivning MILJØ OG ØKONOMI 2013 BAGGRUNDSRAPPORT 04-03-2013 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 F: 33 32 16 61 E-mail: info@eaea.dk

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013

RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013 Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009

Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009 Biogas til nettet Projektrapport Maj 2009 Biogas til nettet Torben Kvist Jensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 Titel : Biogas til nettet Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Torben

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (Tilskud til elproduktion) over afgørelse af 9. november 2000 fra om efterregulering af supplerende tilskud til

A F G Ø R E L S E. (Tilskud til elproduktion) over afgørelse af 9. november 2000 fra om efterregulering af supplerende tilskud til ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk 4. maj 2001 J.nr. 97-242-0001 HJD A F G Ø R E L S E (Tilskud til elproduktion) Klage fra over afgørelse

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere