2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland."

Transkript

1 N O T AT 17. maj 2011 J.nr. 3401/ Ref. fbe/hla Energiforsyningsområdet Biogas svar på diverse spørgsmål fra SF 1. Kan det bekræftes at tilsætning af propan til biogas før tilledning til gasnettet teknisk set kan undværes. Hvor meget dyrere vil naturgassen fra Tyskland blive, hvis den også skal tilsættes propan. Svar: Biogas, der tilsættes naturgasnettet, skal overholde krav til gassammensætning, jf. Gasreglementets specifikation. Dvs. biogassen skal være renset for urenheder, som f.eks. vand og svovl. Den skal have et CO2 indhold på maks. 2-3 % for at overholde kravene til naturgasnettet. Overvejelser om at tilsætte propan til biogassen vedrører alene afregning af de leverede energimængder, da den rensede biogas vil have en lavere brændværdi end nordsøgassen. Biogassen forventes injiceret i distributionsnettene. Tilsætning af propan er et af flere alternativer for at håndtere afregning af leverede energimængder. Der findes andre muligheder for at sikre korrekt afregning, bl.a. ved opsætning af kvalitetsmåleudstyr eller ved at spore gassen i distributionsnettet. Model for håndtering af afregning vil i praksis være op til distributionsselskaberne. Der er ikke brug for at tilsætte propan til naturgassen fra Tyskland. Den transporteres i naturgasnettet, og den energi, der leveres fra transmissionsnettet til distributionsnettene, er kendt baseret på måling og sporing gennem et såkaldt quality tracker system. 2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland. Svar: Krav til gassammensætningen i Danmark er givet i Gasreglement A bilag 1A og i Regler for Gastransport. Der stilles en række krav til gassens renhed og dens brandtekniske egenskaber. Krav til gassammensætningen i Tyskland er givet i en teknisk regel DVGW G260, og i Sverige i bilag til Överföringsavtal. Kravene i Sverige tager udgangspunkt i DVGW G260. Der stilles krav til en række egenskaber ved gassen. I Danmark er krav til de brandtekniske egenskaber noget snævrere end de tyske og svenske. Der pågår et udredningsarbejde mhp. en udvidelse af Gasreglementets krav. Side 1

2 3. Foregår der i dag opgradering i de kraftvarmeværker, der både anvender naturgas og biogas, eller anvendes samme motor til begge gasser. Svar: Nej, der foregår i dag ikke opgradering af biogas på kraftvarmeværker, der både anvender naturgas og biogas. Biogas anvendes på samme motor, som også kan anvende naturgas. Herved spares omkostninger til opgraderingen. 4. Hvad er de 48 kr/gj til opgradering af biogas baseret på, og hvem kan modtage tilskuddet? Svar: Intentionen med de 48 kr./gj er at ligestille støtten til kraftvarme med støtten til opgradering, hvorefter biogasanlægget vælger aftager alt efter, hvad der bedst kan betale sig. Støtten til opgradering svarer til støtten til biogas til kraftvarmeproduktion. Støtten til biogas til kraftvarmeproduktion består af støtte til produktionsanlægget (uafhængig af anvendelsen) på op til 49,5 kr. pr. GJ, støtte til elproduktionen på ca. 17 kr. pr. GJ samt værdien af afgiftsfritagelsen på ca. 31 kr. pr. GJ. Samlet giver det en støtte til biogas til kraftvarmeproduktion på 98 kr. pr. GJ. Ved opgradering af biogas gives tilsvarende støtte til produktionsanlægget 50 kr. pr. GJ samt 48 kr. pr. GJ til opgraderingen, svarende til de kr. pr. GJ til kraftvarme. 5. Hvor mange opgraderingsanlæg er det nødvendigt at sikre, at biogassen kan komme på netttet og hvad forventes det at koste at investere i et enkelt opgraderingsanlæg? Svar: Formålet med at give støtte til opgradering af biogas er at øge biogasanlæggenes afsætningsmuligheder. Generelt vil det være mest rentabelt for et biogasanlæg, hvis biogassen kan afsættes direkte til et kraftvarmeværk, der kan anvende hele biogasproduktionen hele året, hvorved omkostninger til opgradering spares. Der er imidlertid stor sæsonmæssig variation på kraftvarmeværkernes brændselsbehov, og efterspørgslen efter biogas er derfor betydeligt lavere om sommeren end om vinteren, ligesom varmebehovet generelt er begrænset i husdyrintensive områder, hvor biogassen produceres. Ligeledes kan der i vindrige perioder være lave elpriser, som betyder at det er mere rentabelt at opgradere biogassen til nettet. Uden muligheden for opgradering eller andre afsætningsmuligheder medfører det nuværende støttesystem enten, at biogaspotentialet og biogasproduktionskapaciteten i mange tilfælde ikke kan udnyttes i området, at overskydende biogas flares, at en del af varmeproduktionen bortkøles eller at der produceres el ved meget lave elpriser. Det er derfor forbundet med betydelige samfundsøkonomiske tab at anvende biogas på mindre fx ikke-kvoteomfattede værker uden alternative afsætningsmuligheder. Dette forhold forstærkes yderligere af, at der pt. er stor aktivitet med hensyn til etablering af store solvarmeanlæg, der kan dække fjernvarmenettets varmebehov om sommeren. I takt med, at afsætningsmulighederne for biogas især i sommermånederne reduceres, vil der blive behov for andre afsætningsmuligheder. Hvor mange opgraderingsanlæg, der vil komme er afhængig af lokale forhold for det enkelte biogasanlæg, herunder varmegrundlag, forholdet mellem elpris og naturgaspris, husdyrgødningsintensitet og mulighederne for afsætning til procesvirksomheder. Generelt er der stordriftsfordele ved at etablere større opgraderingsanlæg. Jo større kapacitet des lavere omkostning pr. opgraderet m3. Det taler for, at der kommer få men store opgraderingsanlæg i områder med høj husdyrintensitet og et lille varmegrundlag. Side 2

3 I forbindelse med Forsk NG-projektet biogas til nettet er prisen for opgradering af en biogasproduktion på 5,6 mio. m3 biogas pr. år vurderet ud fra leverandøroplysninger. Kapitalomkostningerne blev i projektet vurderet til mellem 0,4 og 0,5 kr. pr. m3 metan. Den samlede omkostning til opgradering blev i projektet vurderet til mellem 0,85 og 0,88 kr. pr. m3 metan uden tilsætning af propan, svarende til ca. 23 kr./gj. 6. Må gasselsskaberne bygge opgraderingsanlæg, og er det forskel på, om et selskab er indtægtsrammeregulereret eller hvile-i-sig-selv? Svar: Opgraderingsaktiviteter er kommercielle aktiviteter og således ikke indtægtsrammereguleret eller omfattet af et hvile-i-sig-selv- princip. Derfor har alle, herunder gasselskaberne, mulighed for at etablere sådanne anlæg. Distribution af naturgas er en bevillingspligtig aktivitet og dækker alene transportaktiviteter, jfr. naturgasforsyningslovens 11. Det følger heraf, at der i distributionsselskaberne alene skal være de aktiviteter, som har med transporten af gassen at gøre, mens aktiviteter, der sikrer, at biogassen får den kvalitet, der gør det muligt at tilføre den til naturgasnettet, skal udføres af andre end distributionsselskaberne. Det betyder, at aktiviteter som opgradering, propantilsætning m.v. for naturgasselskabernes vedkommende er aktiviteter, der ikke kan placeres i distributionsselskabet, men f.eks. vil kunne placeres i handelsselskaber og for selskaber med kommunal deltagelse som nært tilknyttede aktiviteter, jfr. naturgasforsyningslovens 5, stk. 3. Opgraderingsaktiviteter m.v. vil i selskaber med kommunal deltagelse kunne anses som nært tilknyttede aktiviteter til handelsaktiviteter og vil således kunne varetages af et kommunalt handelsselskab. 7. Hvilke beregninger er biogas tilskuddene baseret på henholdsvis samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk? Og hvad er CO2 prisen? Svar: Tilskuddene er fastsat således, at driften af et typisk nyt anlæg, som ligger i et område med rimelig husdyrintensitet, med den nye støtte bliver selskabsøkonomisk attraktiv ved anvendelse af husdyrgødning. I områder med lav husdyrintensitet kræves formentligt højere støtte, hvilket ud fra en samfundsøkonomisk betragtning bør undgås. Ved indregning af afgiftsbesparelsen i forhold til naturgas er den nye støtte op til ca. 98 kr. pr. GJ kraftvarmeoutput. Hertil kommer, at det nye støttesystem også yder støtte til den del af biogassen, der ikke anvendes til kraftvarme. Dvs. fx biogas, der anvendes til biogasproduktionsprocessen, kraftvarmetabet og overskudsvarme, der bortkøles. Det nye system indebærer dermed en væsentlig forbedring i forhold til de nuværende satser. Samtidig betyder udbredelsen af støtten til flere anvendelser, at biogasanlæggene får mulighed for at udnytte produktionskapaciteten bedre end i dag, hvor den er bundet til kraftvarmeværket. Ligeledes bliver det muligt at øge produktionskapaciteten, så den svarer til de lokale husdyrgødningsressourcer i stedet for den lokale varmeefterspørgsel. Dette vil ligeledes stille biogasanlægget bedre ud fra en selskabsøkonomisk betragtning, idet der er betydelige skalafordele ved biogasproduktion. Side 3

4 Støtteniveauet er forholdsvist højt set ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Med en ækvivalent CO2-reduktion på ca. 0,062 t pr tons husdyrgylle og en støtte på 98 kr. pr. GJ svarende til ca. 45 kr. pr. tons husdyrgødning er støtten ca. 725 kr. pr tons CO2-ækvivalent reduktion. Det kan sammenholdes med en kvotepris på ca. 210 kr. i 2020 (Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, april 2010). Det bemærkes dog, at indsatsen uden for kvotesektoren i Danmark oftest er dyrere end kvoteprisen. Desuden giver biogasproduktion på basis af husdyrgødning også andre miljømæssige fordele, herunder en bedre kvælstofudnyttelse (mindre udvaskning) og færre lugtgener fra udbringning af gylle. 8. Der ønskes en uddybning af, hvordan det forhøjede tilskud til biogas, baseret på husdyrgødning, tænkes administreret. Svar: Det forhøjede tilskud til husdyrbaseret biogas kan f.eks. udbetales til den andel af den samlede biogasproduktion, som kan henregnes til husdyrgyllen. Da det ikke er muligt at måle andelen løbende, kan anvendes en skabelonberegning, hvor der på månedsbasis beregnes en andel ud fra den tilførte mængde husdyrbaseret biomasse og fastsatte standardværdier for gasproduktionen for husdyrgylle. Endvidere kan der blive behov for andre forenklinger i tilfælde med biogasproduktion baseret på blanding af husdyrgylle og anden biogas. Det forhøjede tilskud på 22,5 kr/gj forudsættes dels opreguleret med 60 % af nettoprisindekset og reduceret med stigningen i gasprisen. Disse reguleringer kan fx ske hvert år den 1. januar på baggrund af prisudviklingen i det foregående år. 9. Kan det bekræftes, at der skal betales en ekstra præmie for de lån, der optages baseret på en kommunegaranti. I bekræftende fald ønskes det oplyst, hvorfor der skal betales præmie, hvad størrelsen er omregnet til øre pr. kwh eller kr. pr. m3 biogas, og hvem der modtager præmien. Svar: Kommunalbestyrelserne kan yde garanti til biogasanlæg. Garantistillelse betyder, at kommunen er garant for tilbagebetaling af biogasanlæggets lån og dermed påtager sig en del af risikoen for biogasanlæggets økonomi på skatteborgernes bekostning. En kommunegaranti medfører generelt, at der kan opnås gunstigere lånevilkår, idet kreditor har sikkerhed for tilbagebetalingen. Samtidig betyder det, at bankernes og realkreditforeningernes normale kreditvurderingsprincipper delvist sættes ud af kraft, hvilket reducerer kravene til biogasanlæggenes risikohåndtering og driftsøkonomi. Af de anførte grunde kan offentlig garantistillelse derfor betragtes som statsstøtte. Efter EU-reglerne gælder der et generelt forbud mod statsstøtte. Der vil dog ikke være tale om støtte, hvis der betales et vederlag for garantistillelsen, som svarer til forskellen mellem den kommunegaranterede lånerente og renten, hvis biogasanlægget skulle optage lån på markedsvilkår efter normale kreditvurderinger. Den markedsbestemte præmie skal betales til den, der yder garantien, dvs. til kommunen. Der vil normalt være tale om en årlig præmie, der beregnes som en procentdel af lånebeløbet i det første år og af restgælden i de øvrige år. Kommissionen har udmeldt såkaldte safe harbour -præmier for garantier. Når disse præmier betales, er der i hvert fald ikke tale om støtte. Safe harbour -præmierne varierer afhængig af den pågældende virksomheds kreditkvalitet. EU kræver, at der opkræves en garantipræmie på mindst 3,8 % ved garantistillelse til nye virksomheder. Et nyt biogasanlæg med en sund økonomi, fornuftig egenfinansiering og tilstrækkelig risikoafdækning og sikkerhedsstillelse kan formentlig opnå mere favorable lån på det private lånemarked uden en kommunegaranti. Bio- Side 4

5 gaspakken forbedrer biogasanlæggenes økonomi og reducerer biogasanlæggenes risici betydelig ved at øge støtten og udvide afsætningsmulighederne. Herved reduceres behovet for kommunegarantien. 10. Hvor mange kommuner har sagt nej til at stille kommunegaranti for lån til biogasværker, og hvor mange har sagt ja? Svar: Klima- og Energiministeriet har ikke oplysninger herom. 11. Indgår det i udkastet, at biogas frit kan markedsføres (virtuelt) i hele landet af gasselskaberne eller andre aktører og hvordan fastsættes prisen i givet fald? Svar: Der er ikke taget stilling til mulighederne for virtuel markedsføring af biogas. Hvis det besluttes, kan der i givet fald formentlig etableres et nationalt system efter samme principper som gælder for VE-elektricitet. Her kan producenten af VE-elektricitet anmode om at få udstedt et oprindelsesgarantibevis for hver kwh VE-el. Dette bevis har ingen selvstændig værdi, men kan frit omsættes til elhandlere, der så uanset elektricitetens oprindelse kan markedsføre denne som grøn el i et omfang svarende til den erhvervede mængde oprindelsesgarantier. 12. Hvilke barrierer er der for en vognmand i fx København, der gerne vil købe biogas til sin vognpark via gasnettet. Svar: Det er i dag muligt at købe såvel personbiler, busser og lastbiler, der kan køre på biogas. Energistrategien har skabt grundlaget for, at biogas kan anvendes i transportsektoren ved dels at øge støtten til opgradering af biogas, så den kan fyldes på naturgasnettet, dels at give støtte til biogas, der anvendes direkte til transport. Hvis en vognmand i København skal anvende biogas til sin vognpark kræver det optankningsmuligheder for biogas i København. Da hovedparten af stigningen i biogasproduktionen forventes at være baseret på husdyrgødning, vil det blive vanskeligt at kunne tanke biogas i fx København. En løsning kunne i stedet være et nationalt system, hvor det bliver muligt virtuelt at markedsføre biogas gennem certifikater, således at biogas produceres i husdyrtætte områder og efter opgradering injiceres i naturgasnettet. Vognmanden i København vil herefter kunne tanke virtuel biogas i København (det kræver dog etablering af tankanlæg). 13. Hvor meget vil det forhøje det direkte tilskud til biogasproduktion, hvis anlægstilskuddet i stedet gives som direkte støtte til biogasproduktion? Svar: Et biogasanlæg, der kan modtage tons gylle om åres, skønnes at koste ca. 115 mio. kr og have en årlig biogasproduktion baseret på husdyrgødning på ca GJ. Fordeles anlægstilskuddet på 34 mio. kr. (30 %) på 20 års biogasproduktion svarer det til ca. 15 kr/gj. Det bemærkes, at anlægstilskuddet tildeles fra en pulje afsat i Såfremt et produktionstilskud vil skulle holdes inden for denne ramme, vil tilskuddet skulle begrænses til nye anlæg igangsat i en afgrænset tidsperiode. Støtten vil ligeledes kun kunne løbe i 20 år. Side 5

6 14. Der ønskes en oversigt over gasfyrede kraftværker i Danmark, beliggenhed, effekt samt hvorvidt de er omfattet af kvoteregulering. Svar: Der skelnes mellem værker fyret primært med naturgas og fyret primært med biogas. Svaret er baseret på Energistyrelsens Energiproducenttælling Naturgasfyrede kraftvarmeværker I alt var der 431 kraftvarmeværker, som i 2009 benyttede naturgas som brændsel, heraf 106 omfattet af kvotereguleringen. På nogle af disse værker anvendtes beskedne mængder naturgas (mindre end 7 %) fx affaldsforbrændingsanlæg, der benytter naturgas til opstarts- og støttefyring. På andre benyttes naturgas som supplement til biogas. Frasorteres ovenstående to kategorier var der i alt 417 kraftvarmeværker, som i 2009 benyttede naturgas som brændsel, heraf 102 omfattet af kvotereguleringen. Nedenstående tabeller viser, hvordan de naturgasfyrede kraftvarmeværker fordeler sig på regioner og kommuner. Kraftvarmeværker der anvender naturgas fordelt på regioner. Bemærk, det oplyste naturgasforbrug (2009) vedrører alene disse værkers kraftvarmeanlæg. Herudover var der et naturgasforbrug i spids- og reservelastkedler på de pågældende værker på yderlige godt 10 %. Side 6

7 Kraftvarmeværker der anvender naturgas, fordelt på kommuner. (1/3) Side 7

8 Kraftvarmeværker der anvender naturgas, fordelt på kommuner. (2/3) Side 8

9 Kraftvarmeværker der anvender naturgas, fordelt på kommuner. (3/3) Biogasfyrede kraftvarmeværker I alt var der 133 kraftvarmeværker som i 2009 benyttede biogas som brændsel. På nogle få af disse værker anvendtes beskedne mængder biogas og frasorteres disse var der i alt 129 kraftvarmeværker, som i 2009 benyttede biogas som brændsel. Kun to af værkerne (Lemvig og Ribe) er omfattet af kvotereguleringen. Nedenstående tabel viser, hvordan de biogasfyrede kraftvarmeværker fordeler sig på regioner. (Bemærk at opgørelsen omfatter anlæg baseret på biogas fra alle kilder (fx forgasning af gylle og spildevandsslam samt lossepladsgas). Kraftvarmeværker der anvender biogas, fordelt på regioner. 15. Det ønskes oplyst, om der er et overblik over virksomheder, der forventes at kunne aftage biogas direkte fra producenten til procesenergi og i givet fald hvor store mængder, det drejer sig om? Side 9

10 Svar: Der er ingen konkret oversigt over virksomheder, der forventes at kunne aftage biogas til procesenergi. Principielt kan alle virksomheder, der i dag anvender naturgas, bruge biogas, hvilket ca. svarer til gasforbruget på decentrale værker. Dertil kommer virksomheder, der anvender olie og kul til proces, som på sigt vil kunne skifte til biogas, såfremt det er rentabelt. Det er samtidig vurderingen, at gasforbruget på procesvirksomheder er bedre korreleret med biogasproduktion end gasforbruget på kraftvarmeværker. Det gælder både i forhold til beliggenhed, sæsonvariation og døgnvariation. Samlet vurderes potentialet for afsætning af biogas til procesvirksomheder derfor at være større end potentialet for afsætning af biogas til decentrale kraftvarmeværker. Da forsyningen af virksomheden forudsætter etablering af en gasledning fra biogasanlæg til virksomhed, vil rentabiliteten af forsyningen være afhængig af såvel afstand mellem virksomhed og biogasanlæg som mængden af biogas. 16. Det ønskes oplyst, hvad omkostningerne til biogasmålene i Grøn Vækst er, når energistrategi 2050 lægges til grund. Oplysningerne bedes givet så det fremgår, hvor midlerne kommer fra (pso, gas-pso mv.) Svar: Under betydelig usikkerhed er det vurderet, at en biogasproduktion på ca. 17 PJ i 2020 vil opfylde Grøn Vækst målet. De samlede omkostninger hertil vil inklusiv effekten af biogaspakken i Energistrategi 2050 udgøre ca. 900 mio. kr. i 2020, heraf ca. 500 mio. kr. fra statskassen, 200 mio. kr. fra gas-pso og 200 mio. kr. fra el-pso. 17. Hvordan vil gaspriserne blive kontrolleret, hvis hvile-i-sig-selv princippet, som foreslået, ophæves? Svar: Hvile-i-sig-selv princippet blev allerede i december 2010 med bekendtgørelse nr om undtagelse af biogasanlæg og blokvarmecentraler fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning principielt ophævet. En forudsætning for ophævelsen af hvile-i-sig-selv princippet er, at aftageren af biogassen har mulighed for at aftage andet brændsel til dækning af varmebehovet fra mindst en konkurrerende leverandør. I dette tilfælde er der ingen kontrol af gaspriserne, idet aftagerne alternativt kan vælge en anden leverandør. 18. Hvad koster det at producere 1 m3 biogas, og hvornår antages biogasprisen at balancere med naturgaspriserne? Hvordan vil aftrapningen af støtten til biogas foregå i praksis? Svar: Produktionsprisen af biogas er afhængig af de lokale forhold, herunder hvilke råvarer, der anvendes til biogasproduktionen og dermed gasproduktionens størrelse. Overordnet kan der dog regnes med en produktionspris inkl. kapitalomkostninger på omkring 2,3 til 2,6 kr. pr. m3 biogas eller 3,5 til 4 pr. m3 metan. Det foreslås, at alle tilskud årligt reguleres på samme måde som gælder for de eksisterende tilskud. Reguleringen sker hvert år den 1. januar på grundlag af 60 % af stigningen i nettoprisindekset i det foregående kalenderår. Pristillægget til den husdyrbaserede gasproduktion skal desuden reguleres i forhold til naturgasprisen, således at det aftrappes i samme takt som naturgasprisen stiger over en gennemsnitlig pris i fx Det foreslås, at denne regulering også sker hvert år den 1. januar på grundlag af naturgasprisen i det foregående kalenderår. Side 10

11 Reduktionen kan fx tage udgangspunkt i den gennemsnitlige værdi af de 2 prisindeks for naturgas til husholdninger og en spotpris. Forudsættes en inflation på 2 % vil tilskuddet til den husdyrbaserede gasproduktion falde som vist på figur 4 med en prisstigning på naturgas på 2-6 % p.a. Prisen og prisstigningen på 6 % svarer nogenlunde til Energistyrelsens seneste forudsætning (april 2011) om den samfundsøkonomiske naturgaspris an værk. kr/gj 25 Tilskud til husdyrgas naturgaspris 57 kr/gj stigende med 2-6 % % 4% 6% Hvad er forudsætningerne for skønnet at 1/3 af biogassen vil blive sendt på nettet, 1/3 anvendt i kraftvarmeværkerne og 1/3 til transport? Svar: I Energistrategi 2050 er det overslagsmæssigt antaget, at frem mod 2020 vil omkring 1/3 af biogassen blive anvendt til el- og varmeproduktion, 1/3 til proces, mens den resterende 1/3 fordeles nogenlunde ligeligt til eget procesforbrug og til opgradering til naturgasnettet. Helt overordnet er det lagt til grund, at potentialet for afsætning af biogas til procesvirksomheder er større end potentialet for afsætning af biogas til kraftvarmeværker, jf. svar på spørgsmål 15. Dette opvejes dog af, at støtten til kraftvarme er en anelse højere end støtten til biogas til procesvirksomheder. Derfor forventes afsætningen at være nogenlunde ligeligt fordelt herimellem. For så vidt angår den sidste 1/3 består den af biogas til eget procesforbrug, som typisk kan fastsættes til pct. af den samlede biogasproduktion, og biogas til naturgasnettet, hvor omfanget, som følge af opgraderingsomkostningen, skønnes at være mindre end afsætningen til proces og kraftvarme. Fordelingen er behæftet med betydelig usikkerhed og kan svinge betragteligt afhængig af elpriser, naturgasprisen og opgraderingsomkostningen. 20. Det ønskes oplyst, hvad puljen på 25 mio. til eventuelt negative konsekvenser pga. frit brændselsvalg er baseret på, herunder antallet af kraftvarmeværker, der forventes at fravælge biogas. Svar: Det er vurderingen, at op til 6 eksisterende anlæg potentielt kan blive negativt berørt af frit brændselsvalg. Hertil skal dog nævnes, at anlæggene kan have sikret sin afsætning via Side 11

12 langtidskontrakter, ligesom biogasvarmeproduktion med det nye støttesystem er mere konkurrencedygtig end biomassevarmeproduktion. Til grund for puljen er det overslagsmæssigt vurderet, at de samlede anlægsomkostninger ved etablering af nye biogasledninger frem til nye afsætningsområder er ca. 40 mio. kr. Med en støttesats på 50 pct. indebærer det et støttebeløb på 20 mio. kr. Beløbene er imidlertid behæftet med stor usikkerhed, ligesom der kan være flere anlæg, som kan få behov for støtte. Det er derfor foreslået, at der afsættes en støttepulje på 25 mio. kr. For at få adgang til puljen skal anlæggene dokumentere en konkret negativ effekt af frit brændselsvalg. 21. Er det korrekt, at der vil være en lavere effekt i det samlede system ved gennemførelse af frit brændselsvalg? Svar: Frit brændselsvalg forventes frem til 2019 ikke at medføre mindre effekt i form af produktionskapacitet. Det skyldes, at de decentrale værker indtil 2019 er sikret et grundbeløb, der gør det attraktivt at holde dem kørende. Frit brændselsvalg vil medføre øget anvendelse af biomasse frem for naturgas til produktion af varme. Frit brændselsvalg bidrager derfor til Danmarks internationale forpligtelser på klima- og energiområdet ved at reducere CO2-udslippet uden for den kvotebelagte sektor og øge VEandelen. I forvejen er kraftvarmeproduktionen på de små decentrale værker nedadgående på grund af stigende priser på naturgas i forhold til kul og på grund af naturgasprisens stigning i forhold til elprisen. Tendensen forventes at fortsætte bl.a. på grund af elpatronloven, indekseringen af energiafgifterne på rumvarme i Forårspakken og reduktionen af kraftvarmefordelen med Finansloven 2011 samt elproduktionen fra vindmøller, som med Energistrategien øges markant frem mod Den nedadgående tendens til kraftvarmeproduktion skal dog ses i lyset af, at der i Danmark er relativ overkapacitet til elproduktion i forhold til omkringliggende lande, bl.a. på grund af forekomsten af vindmøller, kraftvarmeudbygningen i 90erne, støtten til kraftvarme og samproduktionskravet. I praksis betyder den manglende konkurrenceevne på de decentrale kraftvarmeværker, at værkerne selv uden frit brændselsvalg i stadig stigende grad vil producere varme som solvarme eller på almindelige kedler. På længere sigt vil frit brændselsvalg derfor hovedsageligt medføre, at værker producerer ren kedelvarme på biomasse i stedet for naturgas. 22. Hvor meget betales der i i NOx- og metan-afgift. Svar: I 2011 er NOx-afgiften 5,1 kr. pr. kg NO2-ækvivalenter. Hvis NOx-udledningen ikke måles, er afgiftssatsen for biogas 1,3 kr. pr. GJ. I 2011 er afgiftssatsen for metan fra biogas 1,1 kr. pr. GJ. 23. Kan frit gasvalg for forbrugerne hvor biogassen sælges virtuelt gennem gasnettet sikre, at der både afsættes affald og gylle til biogasanlæggene i et sådan omfang, at det ikke er nødvendigt at fastsætte et minimumskrav (75 %) for indhold af gylle? Side 12

13 Svar: Der er generelt ikke fastsat et minimumskrav for andelen af gylle i biogasanlæg. Det er dog intentionen, at det forhøjede tilskud kun gives til den husdyrgødningsbaseret biogas. Det kan fx ske ved at støtten kun udbetales til den andel af den samlede biogasproduktion, som kan henregnes til husdyrgyllen, jf. svaret på spørgsmål 8. Formålet med at give et særskilt tilskud til biogas produceret på basis af husdyrgødning er særskilt at fremme anvendelsen af husdyrgødning frem for andre ressourcer til biogas. Det skyldes, at anvendelsen af husdyrgødning til biogas har nogle samfundsnyttige konsekvenser, som ikke gør sig gældende, når fx majs, slagteriaffald, husholdningsaffald, brød, energiafgrøder mv. anvendes til produktionen af biogas. Husdyrgødningsbaseret biogas medfører dels reduktioner i landbrugets drivhusgasudledninger (metan og lattergas), dels reduktioner i kvælstofudvaskningen, idet plantetilgængeligheden af kvælstoffet i den afgassede gylle er bedre. Derfor bør biogas på husdyrgødning have højere støtte end andet biogas. Det kan desuden bemærkes, at støtten til biogas baseret på majs, brød mv. i forvejen er relativ høj sammenlignet med andre VEteknologier. 24. Hvad er effekten af et biogasanlæg, der fødes med henholdsvis 25 %, 50 % og 75 % organisk affald og resten gylle. Svar: Effekten af at føde et biogasanlæg med organisk affald er afhængig af sammensætningen af det organiske affald. Gylle har normalt et relativt lavt tørstofindhold, og derfor er biogasproduktionen pr. ton gylle relativt lav. Typisk produceres der 18 til 22 m3 biogas pr. ton gylle. Organisk husholdningsaffald har normalt et langt højere tørstofindhold end gylle, og derfor bliver gasproduktionen pr. ton affald også højere. Typisk produceres der mellem 100 og 150 m3 biogas pr ton organisk husholdningsaffald. Hvis der som udgangspunkt produceres 20 m3 biogas pr. ton gylle og 125 m3 pr. ton organisk affald, vil gasproduktionen se ud som i nedenstående tabel: Andel organisk affald 25 % 50 % 75 % Gasproduktion pr. ton behandlet materiale 46 m3 pr. ton 73 m3 pr. ton 99 m3 pr. ton 25. Kan det bekræftes, at det indirekte tilskud en varmeforbruger modtager ved at få varme fra et biomassefyret anlæg frem for et naturgasfyret kraftvarmeanlæg svarer til ca kr i 2020 (dvs inklusive forsyningssikkerhedsafgift)? Regnestykket er baseret på, at der i dag betales afgifter på ca 70 kr/gj og et standardforbrug på 65 GJ? Hvad vil det indirekte tilskud være i 2012? Svar: Varmeproduktion baseret på biogas og biomasse er ikke underlagt energiafgift. Varmeproduktion på naturgas er derimod underlagt energiafgift på 49,5 kr./gj. Afgiftsfritagelsen indebærer dermed en indirekte støtte til biogas på 49,5 kr./gj. I takt med indfasningen af forsyningssikkerhedsafgiften fra 2013 reduceres denne støtte til 43,3 kr./gj i 2020 (2012-priser), idet forsyningssikkerhedsafgiften også pålægges biogas. Dertil kommer CO2-afgiften, som i 2012 for et kraftvarmeværk svarer til 7,3 kr. pr. GJ og i 2020 til 8 kr. pr. GJ. Tilskuddet gennem afgiftsfritagelse svarer i 2012 til i alt kr. og i 2020 til kr. for et standardforbrug på 65 GJ. Der skal imidlertid tages hensyn til tabet i fjernvarmenettet, fordi afgiften lægges på Side 13

14 produktionsanlægget, som vil skulle producere i størrelsesordenen 85 GJ varme for at kunne levere de 65 GJ til forbrugeren. Den reelle værdi af afgiftsfritagelsen bliver derfor ca kr og ca kr. i Foruden den indirekte afgiftsstøtte til biogas, indebærer biogaspakken, at biogas baseret på husdyrgødning til ren varmeproduktion også får en produktionsstøtte på 49,5 kr./gj, svarende til ca kr. i Den samlede direkte og indirekte støtte bliver for en husstand ca kr. i Hvilke tiltag i strategi 2050 sigter på at styrke mulighederne for at genanvende den fosfor, der findes i husdyrgødning og andet organisk affald? Svar: Energistrategi 2050 er regeringens strategi for, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler i Energistrategien indeholder ingen særskilte initiativer på affaldsområdet og ændrer således ikke ved prioriteringerne for affaldsbehandling og ressourceudnyttelse som fremgår af regeringens Affaldsstrategi 10 Side 14

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Biogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken

Biogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken Biogasopgradering DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Overview/Elements/Text boxes Agenda Status og udformning af DONG Energys anlæg i Fredericia Markedsmodel og

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag.

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. 2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0129 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

Læs mere

Gasselskabernes Rolle

Gasselskabernes Rolle Gasselskabernes Rolle Hvorfor skal Biogassen ind i naturgasnettet og Hvad bør kommuner og region gøre? 16 september 2014 Frank Rosager 23-09-2014 1 Indhold : 1.Hvorledes leveres biogas ud gennem naturgasnettet

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Perspektiver for biogasinvestering i 2015

Perspektiver for biogasinvestering i 2015 LandboSyd 24. marts 2015 Perspektiver for biogasinvestering i 2015 Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet. En samfundsøkonomisk analyse

Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet. En samfundsøkonomisk analyse Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet En samfundsøkonomisk analyse Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet. En samfundsøkonomisk analyse Udgivet

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Stort potentiale i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flis Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Overblik afgiftsreglerne

Overblik afgiftsreglerne Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Støttemodeller ved afsætning til naturgasnettet Gas PSO

Støttemodeller ved afsætning til naturgasnettet Gas PSO Støttemodeller ved afsætning til naturgasnettet Gas PSO Maja Klejs Pedersen mkp@energinet.dk Energinet.dk 9. December 2013 1 Agenda Gas PSO ordningen Hvad er rammerne? Hvordan søger man? Hvordan hænger

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Temadag Status og de næste skridt ON OFF MANAGEMENT

Temadag Status og de næste skridt ON OFF MANAGEMENT Temadag Status og de næste skridt Energiforlig 2012 Energiforlig juni 2012 Den eksisterende støtte på 79 kr./gj til biogas anvendt i kraftvarmeværker fortsættes som grundtilskud. Der gennemføres tilskudsmæssig

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere