EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk"

Transkript

1 EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1

2 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds) Q takker P takker Q, R, S komplekser Negative T-takker Den strøm som måles som P-tak afsendes fra hjertes? Ventrikler Højre atrium (sinusknuden) AV-knuden Hvad kalder man en normal hjerterytme? Ventrikel takycardi Atrieflimren Sinusrytme Eskapaderytme Hvornår har en patient bradykardi? (1 kryds) Hjertefrekvens under 80 slag pr. min. 2

3 Hjertefrekvens under 50 pr. min. Hvornår har en patient Takykardi? (1 kryds) Hjertefrekvens over 80 slag pr. min. Hjertefrekvens over 100 slag pr. min. Hvornår taler man om AV-blok? (1 kryds) Når hjertefrekvensen er over 100 Når impulsoverledningen fra atrier til ventrikler ikke foregår normalt. Hvor mange slags AV-blok findes der? (1 kryds) 1., 2., 3., og 4. grads AV-blok 1., 2. og 3. grads AV-blok (Mobitz I og Mobitz II) Hvad kendetegner et 1. grads AV-blok? (flere kryds) Der er ingen P-takker. PQ-intervaller er forlænger, dvs. over 0,22 sekunder, men alle P-takker overledes til ventriklerne. Tilstanden giver sjældent symptomer og ses meget hyppigt hos personer over 70 år. Kræver ingen behandling. Forekommer ofte efter beh. med beta-blokker eller digoxin, samt ved elektrolytforstyrrelser. Hvad kendetegner et 2. AV-blok (Mobitz type I) (flere kryds muligt) Hjertefrekvensen ligger oftest i normalområdet Hjertefrekvensen ligger altid under 50 Kaldes også Wenckeback Nogle men ikke alle P-takker overledes. PQ-intervaller bliver længere og længere, indtil en P-tak ikke overledes. Det næste PQ-interval er herefter igen kort, men de næste bliver igen længere og længere, indtil en P-tak igen ikke overledes. Giver sjældent symptomer og risikoen for udvikling af alvorligere grader af AV-blok er lille. 3

4 Hvad kendetegner et 2. AV-blok (Mobitz type II) (flere kryds muligt) Hjertefrekvensen ligger oftest i normalområdet Ved Mobitz II overledes en P-tak lejlighedsvis ikke. Blokket er ikke forudgået af forlængelse af PQ-intervallet. Blokket kan komme med regelmæssige intervaller, så fx hver tredje slag eller fjerde P-tak ikke overledes. Mobitz II behøver ikke at give symptomer. Ved Mobitz II og pludselig bradykardi med kliniske symptomer, kan den lægeordinerede behandling være zoll-pacing og /eller isoprenalin (%ved AMI) før anlæggelse af temporær PM. Mobitz II er ofte forårsaget af irreversible skader, og derfor anses det for en mere alvorlig rytme end Mobitz I. Hvad kendetegner et 3. AV-blok? (flere kryds) 3. AV-blok kan ses i forbindelse med AMI, medicinforgiftning eller akut peri-myocardit. Kaldes også komplet AV-blok. Ingen P-takker overledes. Atrier og ventrikler er elektrisk adskilte. Ventrikelfrekvensen er oftest indenfor normalområdet. 3. AV-blok kan være fuldstændig asymptomatisk. Der kan være kliniske symptomer som hjertesmerter, dyspnøe, lipotomi og nedsat bevidsthedsniveau. Et 3. AV-blok kan blive permanent og vil da oftest give symptomer som ses ved hjerteinsufficiens. Det er altid en alvorlig tilstand og kan medføre livstruende forløb som asystoli og VF (VF udløst pga. ekstrem bradycardi) Behandles med lægeordineret betablokker Behandles med pacemakerimplantation hurtigst muligt. Det kan være nødvendigt at påsætte zoll-pacer indtil permanent pacemakerimplantation kan iværksættes. 4

5 Hvilken rytme ses her på billedet? (et kryds) Atrieflimren (AF) Ventrikelflimren (VF) Ventrikelflimren er hyppig komplikation til? (flere kryds muligt) Er ofte udløst af iskæmisk hjertesygdom, og opstår hyppigt i de første timer efter et AMI Kan være en asymtomatisk tilstand Behandles straks med avanceret genoplivning Hvad kendetegner en ventrikulær takykardi (VT)? (flere kryds muligt) Smalle komplekser med en frekvens på 130 Patienten kan være asymtomatisk uden hæmodynamisk forstyrrelser. QRS-komplekserne er breddeøgede og har oprindelse i ventriklerne og har en frekvens over 120/min. Under VT er hjertets pumpefunktion betydeligt nedsat, og tilstanden kan hurtigt udvikle sig livstruende. 5

6 Hvad er en ekstrasystole? (1 kryds) Ses hyppigt ved atrieflimren. Et ekstraslag, der kommer før forventet og derfor forstyrrer regelmæssigheden i EKG et. Hvad kendetegner en supraventrikulær (SVES) ekstrasystole? (flere kryds muligt) Det er en ekstrasystole som har sit udspring fra ventriklerne Det er en ekstrasystole som har sit udspring nord for ventriklerne SVES giver anledning til smalle QRS-komplekser, da impulserne løber gennem det normale ledningssystem sydpå. Er normalt harmløse Hvad kendetegner en ventrikulær ekstrasystole (VES)? (flere kryds muligt) Ekstrasystole som udsendes fra Sinusknuden Ekstrasystole som udsendes fra ventriklerne. QRS-komplekserne ved VES er breddeøgede og følger ikke det normale ledningssystem. Spredte VES kræver altid øjeblikkelig antiarytmisk behandling. Giver normalt ikke anledning til hæmodynamiske forstyrrelser. Mange ventrikulære ekstrasystoler kan være et tegn på? God fysisk form AMI, hjerte kirurgi, hypokaliæmi, hypoxi og digoxinforgiftning. Atrieflimren er kendetegnende ved? (flere kryds muligt) Atriefrekvens på slag/min. Regelmæssig ventrikelfrekvens I EKG et er der ingen synlige P-takker, men en flimrende grundlinie, QRS-komplekserne er smalle og med uregelmæssig rytme. 6

7 Der skal straks startes avanceret genoplivning. Der er tale om sinustakykardi (ST) når? (1 kryds) Rytmen er uregelmæssig Rytmen er regelmæssig og synlig P-tak, med en frekvens over 100 Hvad er atrieflagren? (flere kryds) Uregelmæssig ventrikelrytme Oftest atrial frekvens på Ved AFLA ses uklare p-takker i form af flagre-takker. (savtakket grundlinie) Brystsmerter Der ses almindelige smalle QRS-komplekser Når man skal ligge en patient i telemetri skal man gøre computeren opmærksom på at patienten har pacemaker? Nej Ja Hvad kendetegner en pacerytme (PR)? Frekvensen er lav omkring 40 Hjerterytmen er normal af udseende dog med enkelte udfald af komplekser Hvis der fx paces i højre ventrikel, fås brede QRS-komplekser, da impulserne kommer til at udgå direkte fra hjertemuskulaturen, og impulsudbredningen ikke følger ledningsbanerne. Ofte kan man se en lodret streg foran hvert QRS-kompleks. Denne streg repræsenterer det strømstød, som pacemakeren har afgivet. En patient har klinisk hjertestop når? Patienten er bevidstløs Hvis patienten er bevidstløs, uden respiration og uden cirkulation (puls) 7

8 En stødbar rytme er? Paroxsystisk atrieflimren VF Asystoli ST SB SA-blok / arrest er? (flere kryds) Karakteriseret ved asystoli, fordi der ikke sker nogen aktivering af atrierne. SA-blok med lejlighedsvise udfald af en P-QRS cyklus er et ret almindeligt fænomen hos børn og unge, samt veltrænede idrætsfolk og er asymptomatisk. Lange perioder med sinusarrest kan give besvimelses tilfælde, kan udløses af øget vagal tonus pga. smerte eller angst eller efter AMI og overdosering af bl.a. Digoxin og betablokkere. Hjertefrekvensen er over 100 SSS (syg sinussyndrom) kronisk lidelse, som oftest indsætter ved års alderen, symptomer er nærlipotomi og lipotomi, som kræver PM. implantation. 8

9 Når man går med arytmikoden skal man reagere på? Arytmialarmer: Bradykardi, asystoli, takykardi, VT., VF. Batteri mangel Elektrodefejl Når en patient køres ud af afdelingen og kommer retur igen. For at kunne tage ansvaret for arytmikoden skal man kunne følgende? (flere kryds) Være undervist i funktionerne som telemetrisystemet kan og være tryg herved. Være undervist i basal EKG Kunne udfylde de gule telemetrisedler dog med mulighed for at spørge ved tvivl. Være læge Være undervist i avanceret genoplivning. Selvstændigt kunne handle på akut farlige arytmier. Når en alarm indløber på arytmikoden gør man følgende? (flere kryds) Slukker for alarmen og håber en kollega hører den. Tilser patienten eller går til nærmeste telemetriskærm og kigger tilbage for at se om der var tale om en arytmi eller blot uro/støj Du er i tvivl om der er tale om en arytmi, laver du et udprint tilser patienten viser derefter udprintet til den vagthavende læge. Når din vagt er ved at være forbi gøres følgende i forhold til telemetrifunktionen?(flere kryds) Ingenting er der noget man vil se er det jo gemt i computeren Du udfylder de gule telemetri observationssedler, dvs. hændelser kigges igennem for hver pt. der laves udprint af hændelser og væsentlige hændelser skrives på det gule ark (fx 3 VES i løb, eller kortvarig atrieflimren frekvens 160 kl. 13:05 13:30) Telemetrianalysen skal indeholde vurdering af hjerterytme og frekvens for de timer, som du har været på vagt. Analysen dokumenteres i Harmoni. Hændelser som du er i tvivl om skal altid konfereres med enten kollega eller læge 9

10 Antallet af gule telemetri observationssedler skal stemme overens med antallet af patienter i telemetri Den gule telemetri observationsseddel skal indeholde basale oplysninger så som: Navn, cpr. nr. telemetri nr. og stue nr. og efter endt brug skal den være at finde i patientens lægejournal. Patienter med atrieflimren gælder følgende: Der udprintes en TREND kurve for de sidste 24 timer inden dagens gennemgang for at lægen kan vurdere om frekvensen / behandlingen er acceptabel. Når en patient tilkobles telemtri systemet skal der altid uprintes en? (et kryds) Trendkurve Et udskrift af rytme (under en patient) som dokumentation ved opstart på hjerteovervågningen, dokumentationen skal beskrives på første side på den gule telemetrifolder. Hændelses forløb. Testen er gennemført af: dato: Testen afleveres til afdelingssygeplejersken i FAM Medicinsk. Liselotte Sylvester 2009 Revideret Okt

11 11

EKG SATS - S TLA 2011

EKG SATS - S TLA 2011 EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen

Læs mere

EKG i teori og praksis

EKG i teori og praksis EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension

Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension Hjertearytmi Hjerteblok (bradykardi) og pacemakerbehandling Bradykardi =

Læs mere

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet

Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Case 1 EKG SR 70, PR 190, smalt QRS, dybe inverterede T- takker i forvæggen. Anamnese tyder på neurologisk sygdom hovedpine og NRS. ST-

Læs mere

Q=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm!

Q=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm! EKG$ Analyse$af$EKG.$ ForalleEKG+analyservarderenregelmæssigrytmeogkunenpositivp+taktpr.QRS+ kompleks. Type Nassima Zohra Elif Matilda Rytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Frekvens 75slag/min

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Ekg e-learning på Absalon

Ekg e-learning på Absalon HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion

Læs mere

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

EKG - ELEKTROKARDIOGRAM

EKG - ELEKTROKARDIOGRAM EKG - ELEKTROKARDIOGRAM GENERELT DE 12 AFLEDNINGER 6 ekstremitetsafledninger (Ser hjertet i FRONTALPLANET) 3 bipolære: I, II, III 3 unipolære: avr, avl, avf NB Undlad avr 6 standardafledninger = Prækordialafledninger

Læs mere

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakerbehandling Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling Rev. aug. 2009 Rev. feb. 2007 Information om pacemakerbehandling Hvorfor Pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Læs mere

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Når hjertet flimrer Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Til dig, der lever med atrieflimren Formålet med dette hæfte er at give dig overblik og viden om, hvad atrieflimren er, hvad

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale

Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Følgende er en instruks for den avancerede hjertestopbehandling. Avanceret hjertestopbehandling udføres af hjertestophold eller andre med

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren« »Behandling af atrieflimren og atrieflagren«dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe med det formål at redegøre for atrieflimren og atrieflagren med henblik på: a) kvantitering

Læs mere

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det

Læs mere

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske

Læs mere

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014 Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Indhold 1.1 Indledning... 3 1.2 Problembaggrund... 5 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Definition... 6 1.5 Metode... 6 2.1 Data afsnit... 8 2.

Indhold 1.1 Indledning... 3 1.2 Problembaggrund... 5 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Definition... 6 1.5 Metode... 6 2.1 Data afsnit... 8 2. Indhold 1.1 Indledning... 3 1.2 Problembaggrund... 5 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Definition... 6 1.5 Metode... 6 2.1 Data afsnit... 8 2.2 Hjertet... 9 2.3 Kredsløbet... 10 2.4 Reversible årsager til

Læs mere

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den

Læs mere

Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer

Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer 2014 Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Rapport fra arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af pacemakere, ICD

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk

Læs mere

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk

Læs mere

Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom

Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Nr. 9 2001 KLARINGSRAPPORT Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Betænkning af udvalg nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen ISSN:

Læs mere

LIFEPAK 15 kvikguide

LIFEPAK 15 kvikguide LIFEPAK 15 kvikguide Refererer til infonetdok. 484884 På venstre side af skærmen sidder alle kabelindgange (pånær til padler) MONITORENS OPBYGNING Kapnograf (CO2) Saturation (Sp02) Blodtryk (NIBP) EKG

Læs mere

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion. Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de

Læs mere

1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme.

1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme. INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Rytmonorm 150 mg og 300 mg, tabletter Propafenonhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få

Læs mere

Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet

Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Kardinal symptomer ved hjertesygdom Brystsmerter Dyspnø Hoste / hæmoptyse Ødemer Træthed Palpitationer

Læs mere

Antiarytmika -kliniske aspekter

Antiarytmika -kliniske aspekter Antiarytmika -kliniske aspekter Farmakologi 7. semester Christian Gerdes Hjertemedicinsk afdeling B Århus Universitetshospital Skejby Mål for antiarytmisk behandling At afbryde en akut arytmi At moderere

Læs mere

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.

Læs mere

Værd at vide om dit hjerteinsufficiens-terapisystem

Værd at vide om dit hjerteinsufficiens-terapisystem Behandling af hjerterytmeforstyrrelser Patientbrochure Værd at vide om dit hjerteinsufficiens-terapisystem Værd at vide om dit hjerteinsufficiensterapisystem www.biotronik.com Indhold Indledning 4 Hjertets

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal

Læs mere

DILATERET KARDIOMYOPATI

DILATERET KARDIOMYOPATI Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr DILATERET KARDIOMYOPATI Hvad betyder navnet? Dilateret kardiomyopati (DKM) skyldes, at hjertemuskelcellerne er syge. (dilateret=udvidet; kardiomyopati = hjertemuskelsygdom).

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 3. november 2009 Sagsnr.: 0908415 Sagsbeh.: SUMTSP / Sundhedsjuridisk center Dok nr: 131943 Grundnotat

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati

Læs mere

Førstehjælp. Indledning:

Førstehjælp. Indledning: Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse

Læs mere

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling

Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling Patientvejledning Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse.

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

Kramper. Antidoter. Klysma 4 mg/ml 2,5 ml. Kramper voksne: 10 20 mg langsomt iv eller som klysma Kramper børn: 2 4 mg iv eller 1 2 ml klysma

Kramper. Antidoter. Klysma 4 mg/ml 2,5 ml. Kramper voksne: 10 20 mg langsomt iv eller som klysma Kramper børn: 2 4 mg iv eller 1 2 ml klysma Antidoter Kramper Naloxon (naloxon) Stesolid (diazepam) Injektionsvæske 0,4 mg/ml Overdosering med opiater Injektionsvæske 5 mg/ml, 2 ml Klysma 4 mg/ml 2,5 ml Sedation, abstinens, kramper 1 2 ml, kan evt.

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Værd at vide om din pacemaker

Værd at vide om din pacemaker Behandling af hjerterytmeforstyrrelser Patientbrochure Værd at vide om din pacemaker Værd at vide om din pacemaker www.biotronik.com Indhold Introduktion 5 Hjertet og hjerterytmeforstyrrelser 6 Pacemakeren

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Navn: Digoxin. LR_digoxin_rev.doc. Nr.:

Navn: Digoxin. LR_digoxin_rev.doc. Nr.: Nr.: Emne Afgrænsning Virkningsmekanisme Kinetik Risikovurdering Navn: Digoxin Digoxin er et lægemiddel, der blokerer Na-K-pumpen i myokardiet. Digoxin anvendes til behandling af atrieflimren/flagren samt

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Opsamling, behandling og præsentation af biologiske signaler Projekt-gruppe 471 Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Foråret 2002 Hovedrapport

Opsamling, behandling og præsentation af biologiske signaler Projekt-gruppe 471 Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Foråret 2002 Hovedrapport Opsamling, behandling og præsentation af biologiske signaler Projekt-gruppe 471 Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Foråret 2002 Hovedrapport "!# $ %&'&() $ * + ( Fredrik Bajersvej 7 DK-9220 Aalborg

Læs mere

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn

Læs mere

Uregelmæssigt hjerteslag (arytmi)

Uregelmæssigt hjerteslag (arytmi) 6 Uregelmæssigt hjerteslag (arytmi) Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om uregelmæssigt hjerteslag Sådan kan dr. Raths Cellular Health anbefalinger

Læs mere

Kvik guide Bærbar, trådløs EKG-monitor

Kvik guide Bærbar, trådløs EKG-monitor Læs venligst hele manualen før ibrugtagning, og det er selvsagt vigtigt at instruktionerne følges meget nøje. Modellen kan også leveres med løse pads, med hvilke det er muligt at foretage kontinuerlige

Læs mere

Risikosituationslægemidler. Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen

Risikosituationslægemidler. Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen Risikosituationslægemidler Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen 26.11.2012 26.11.2012 Agenda Hvad kendetegner udviklingen i utilsigtede hændelser om medicinering i Dansk Patientsikkerhedsdatabase?

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017 Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere.. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 21-01-2017 Paramediciner - Sjælland Luftvejshåndtering Ventoline IH Bricanyl IH Solu-medrol

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

! 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE

! 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE KARDIOLOGI 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE METODE (Se noter på absalon) SCORE : Systematic Coronary Risk Evaluation Udviklet på baggrund af MONICA-studierne ( Monitoring Trends and

Læs mere

Målsætninger for færdighedstræning Ikrafttrædelsesdato 1. september 2005 Senest revideret 26. august 2009

Målsætninger for færdighedstræning Ikrafttrædelsesdato 1. september 2005 Senest revideret 26. august 2009 Delkursus 11: Ortopædkirurgiske undersøgelsesprincipper kan foretage systematisk objektiv undersøgelse af bevægeapparatet. selvstændigt kan foretage systematisk ledundersøgelse. kan foretage fokuseret

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Akut nødhjælp til ældre og handicappede 42922 Udviklet af: Bjarne Friis Pedersen Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé 8200 Århus N Tlf.: 87 41 26 26 Oktober

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 Pacemaker Information om anlæggelse af pacemaker Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvad er formålet med anlæggelse af pacemaker? Formålet med anlæggelse af pacemaker, er at stimulere

Læs mere

Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator)

Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Beredskabsmester Lars M. Sørensen Hvorfor Hjertestarter Tidlig alarmering Tidlig hjertemassage Tidlig defibrillation Tidlig stabillisering Hvad er

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan 4 timer

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan 4 timer Uddannelsesplan 4 timer Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en

Læs mere

Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg

Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin Instruks Side 1 af 5 Formål At undersøge regionale forskelle i hjertemuskulaturens gennemblødning under farmakologisk udvidelse af koronarkarrene. Målgruppe og anvendelsesområde Denne instruks gælder for

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation

RFA Radiofrekvensablation RFA Radiofrekvensablation 2 Sidst revideret d. 3. april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5 4. Generel information...

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere