EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
|
|
- Thea Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1
2 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds) Q takker P takker Q, R, S komplekser Negative T-takker Den strøm som måles som P-tak afsendes fra hjertes? Ventrikler Højre atrium (sinusknuden) AV-knuden Hvad kalder man en normal hjerterytme? Ventrikel takycardi Atrieflimren Sinusrytme Eskapaderytme Hvornår har en patient bradykardi? (1 kryds) Hjertefrekvens under 80 slag pr. min. 2
3 Hjertefrekvens under 50 pr. min. Hvornår har en patient Takykardi? (1 kryds) Hjertefrekvens over 80 slag pr. min. Hjertefrekvens over 100 slag pr. min. Hvornår taler man om AV-blok? (1 kryds) Når hjertefrekvensen er over 100 Når impulsoverledningen fra atrier til ventrikler ikke foregår normalt. Hvor mange slags AV-blok findes der? (1 kryds) 1., 2., 3., og 4. grads AV-blok 1., 2. og 3. grads AV-blok (Mobitz I og Mobitz II) Hvad kendetegner et 1. grads AV-blok? (flere kryds) Der er ingen P-takker. PQ-intervaller er forlænger, dvs. over 0,22 sekunder, men alle P-takker overledes til ventriklerne. Tilstanden giver sjældent symptomer og ses meget hyppigt hos personer over 70 år. Kræver ingen behandling. Forekommer ofte efter beh. med beta-blokker eller digoxin, samt ved elektrolytforstyrrelser. Hvad kendetegner et 2. AV-blok (Mobitz type I) (flere kryds muligt) Hjertefrekvensen ligger oftest i normalområdet Hjertefrekvensen ligger altid under 50 Kaldes også Wenckeback Nogle men ikke alle P-takker overledes. PQ-intervaller bliver længere og længere, indtil en P-tak ikke overledes. Det næste PQ-interval er herefter igen kort, men de næste bliver igen længere og længere, indtil en P-tak igen ikke overledes. Giver sjældent symptomer og risikoen for udvikling af alvorligere grader af AV-blok er lille. 3
4 Hvad kendetegner et 2. AV-blok (Mobitz type II) (flere kryds muligt) Hjertefrekvensen ligger oftest i normalområdet Ved Mobitz II overledes en P-tak lejlighedsvis ikke. Blokket er ikke forudgået af forlængelse af PQ-intervallet. Blokket kan komme med regelmæssige intervaller, så fx hver tredje slag eller fjerde P-tak ikke overledes. Mobitz II behøver ikke at give symptomer. Ved Mobitz II og pludselig bradykardi med kliniske symptomer, kan den lægeordinerede behandling være zoll-pacing og /eller isoprenalin (%ved AMI) før anlæggelse af temporær PM. Mobitz II er ofte forårsaget af irreversible skader, og derfor anses det for en mere alvorlig rytme end Mobitz I. Hvad kendetegner et 3. AV-blok? (flere kryds) 3. AV-blok kan ses i forbindelse med AMI, medicinforgiftning eller akut peri-myocardit. Kaldes også komplet AV-blok. Ingen P-takker overledes. Atrier og ventrikler er elektrisk adskilte. Ventrikelfrekvensen er oftest indenfor normalområdet. 3. AV-blok kan være fuldstændig asymptomatisk. Der kan være kliniske symptomer som hjertesmerter, dyspnøe, lipotomi og nedsat bevidsthedsniveau. Et 3. AV-blok kan blive permanent og vil da oftest give symptomer som ses ved hjerteinsufficiens. Det er altid en alvorlig tilstand og kan medføre livstruende forløb som asystoli og VF (VF udløst pga. ekstrem bradycardi) Behandles med lægeordineret betablokker Behandles med pacemakerimplantation hurtigst muligt. Det kan være nødvendigt at påsætte zoll-pacer indtil permanent pacemakerimplantation kan iværksættes. 4
5 Hvilken rytme ses her på billedet? (et kryds) Atrieflimren (AF) Ventrikelflimren (VF) Ventrikelflimren er hyppig komplikation til? (flere kryds muligt) Er ofte udløst af iskæmisk hjertesygdom, og opstår hyppigt i de første timer efter et AMI Kan være en asymtomatisk tilstand Behandles straks med avanceret genoplivning Hvad kendetegner en ventrikulær takykardi (VT)? (flere kryds muligt) Smalle komplekser med en frekvens på 130 Patienten kan være asymtomatisk uden hæmodynamisk forstyrrelser. QRS-komplekserne er breddeøgede og har oprindelse i ventriklerne og har en frekvens over 120/min. Under VT er hjertets pumpefunktion betydeligt nedsat, og tilstanden kan hurtigt udvikle sig livstruende. 5
6 Hvad er en ekstrasystole? (1 kryds) Ses hyppigt ved atrieflimren. Et ekstraslag, der kommer før forventet og derfor forstyrrer regelmæssigheden i EKG et. Hvad kendetegner en supraventrikulær (SVES) ekstrasystole? (flere kryds muligt) Det er en ekstrasystole som har sit udspring fra ventriklerne Det er en ekstrasystole som har sit udspring nord for ventriklerne SVES giver anledning til smalle QRS-komplekser, da impulserne løber gennem det normale ledningssystem sydpå. Er normalt harmløse Hvad kendetegner en ventrikulær ekstrasystole (VES)? (flere kryds muligt) Ekstrasystole som udsendes fra Sinusknuden Ekstrasystole som udsendes fra ventriklerne. QRS-komplekserne ved VES er breddeøgede og følger ikke det normale ledningssystem. Spredte VES kræver altid øjeblikkelig antiarytmisk behandling. Giver normalt ikke anledning til hæmodynamiske forstyrrelser. Mange ventrikulære ekstrasystoler kan være et tegn på? God fysisk form AMI, hjerte kirurgi, hypokaliæmi, hypoxi og digoxinforgiftning. Atrieflimren er kendetegnende ved? (flere kryds muligt) Atriefrekvens på slag/min. Regelmæssig ventrikelfrekvens I EKG et er der ingen synlige P-takker, men en flimrende grundlinie, QRS-komplekserne er smalle og med uregelmæssig rytme. 6
7 Der skal straks startes avanceret genoplivning. Der er tale om sinustakykardi (ST) når? (1 kryds) Rytmen er uregelmæssig Rytmen er regelmæssig og synlig P-tak, med en frekvens over 100 Hvad er atrieflagren? (flere kryds) Uregelmæssig ventrikelrytme Oftest atrial frekvens på Ved AFLA ses uklare p-takker i form af flagre-takker. (savtakket grundlinie) Brystsmerter Der ses almindelige smalle QRS-komplekser Når man skal ligge en patient i telemetri skal man gøre computeren opmærksom på at patienten har pacemaker? Nej Ja Hvad kendetegner en pacerytme (PR)? Frekvensen er lav omkring 40 Hjerterytmen er normal af udseende dog med enkelte udfald af komplekser Hvis der fx paces i højre ventrikel, fås brede QRS-komplekser, da impulserne kommer til at udgå direkte fra hjertemuskulaturen, og impulsudbredningen ikke følger ledningsbanerne. Ofte kan man se en lodret streg foran hvert QRS-kompleks. Denne streg repræsenterer det strømstød, som pacemakeren har afgivet. En patient har klinisk hjertestop når? Patienten er bevidstløs Hvis patienten er bevidstløs, uden respiration og uden cirkulation (puls) 7
8 En stødbar rytme er? Paroxsystisk atrieflimren VF Asystoli ST SB SA-blok / arrest er? (flere kryds) Karakteriseret ved asystoli, fordi der ikke sker nogen aktivering af atrierne. SA-blok med lejlighedsvise udfald af en P-QRS cyklus er et ret almindeligt fænomen hos børn og unge, samt veltrænede idrætsfolk og er asymptomatisk. Lange perioder med sinusarrest kan give besvimelses tilfælde, kan udløses af øget vagal tonus pga. smerte eller angst eller efter AMI og overdosering af bl.a. Digoxin og betablokkere. Hjertefrekvensen er over 100 SSS (syg sinussyndrom) kronisk lidelse, som oftest indsætter ved års alderen, symptomer er nærlipotomi og lipotomi, som kræver PM. implantation. 8
9 Når man går med arytmikoden skal man reagere på? Arytmialarmer: Bradykardi, asystoli, takykardi, VT., VF. Batteri mangel Elektrodefejl Når en patient køres ud af afdelingen og kommer retur igen. For at kunne tage ansvaret for arytmikoden skal man kunne følgende? (flere kryds) Være undervist i funktionerne som telemetrisystemet kan og være tryg herved. Være undervist i basal EKG Kunne udfylde de gule telemetrisedler dog med mulighed for at spørge ved tvivl. Være læge Være undervist i avanceret genoplivning. Selvstændigt kunne handle på akut farlige arytmier. Når en alarm indløber på arytmikoden gør man følgende? (flere kryds) Slukker for alarmen og håber en kollega hører den. Tilser patienten eller går til nærmeste telemetriskærm og kigger tilbage for at se om der var tale om en arytmi eller blot uro/støj Du er i tvivl om der er tale om en arytmi, laver du et udprint tilser patienten viser derefter udprintet til den vagthavende læge. Når din vagt er ved at være forbi gøres følgende i forhold til telemetrifunktionen?(flere kryds) Ingenting er der noget man vil se er det jo gemt i computeren Du udfylder de gule telemetri observationssedler, dvs. hændelser kigges igennem for hver pt. der laves udprint af hændelser og væsentlige hændelser skrives på det gule ark (fx 3 VES i løb, eller kortvarig atrieflimren frekvens 160 kl. 13:05 13:30) Telemetrianalysen skal indeholde vurdering af hjerterytme og frekvens for de timer, som du har været på vagt. Analysen dokumenteres i Harmoni. Hændelser som du er i tvivl om skal altid konfereres med enten kollega eller læge 9
10 Antallet af gule telemetri observationssedler skal stemme overens med antallet af patienter i telemetri Den gule telemetri observationsseddel skal indeholde basale oplysninger så som: Navn, cpr. nr. telemetri nr. og stue nr. og efter endt brug skal den være at finde i patientens lægejournal. Patienter med atrieflimren gælder følgende: Der udprintes en TREND kurve for de sidste 24 timer inden dagens gennemgang for at lægen kan vurdere om frekvensen / behandlingen er acceptabel. Når en patient tilkobles telemtri systemet skal der altid uprintes en? (et kryds) Trendkurve Et udskrift af rytme (under en patient) som dokumentation ved opstart på hjerteovervågningen, dokumentationen skal beskrives på første side på den gule telemetrifolder. Hændelses forløb. Testen er gennemført af: dato: Testen afleveres til afdelingssygeplejersken i FAM Medicinsk. Liselotte Sylvester 2009 Revideret Okt
11 11
EKG SATS - S TLA 2011
EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen
Læs mereEKG i teori og praksis
EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)
Læs mereTolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.
Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg
Læs mereNår hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med
Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716
1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen
Læs mereEKG i praksis PRAKSISDAG D
EKG i praksis BESKED FRA TOMAS: TAK FOR ET PAR GODE TIMER MED MEGEN SPØRGELYST OG ENGAGEMENT. EFTER AFTALE MED KARL-MARTIN HER DE SLIDES JEG BENYTTEDE. EKG ERNE ER KLIPPET UD DA EN PERSON MED LIDT IT-
Læs mereHjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension
Hjertearytmi Hjerteblok (bradykardi) og pacemakerbehandling Bradykardi =
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereTolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH
Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT
Læs mereHjertestopbehandling 2012
LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli
Læs mereAvanceret genoplivning Aftenkursus
Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager
Læs mereKommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet
Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Case 1 EKG SR 70, PR 190, smalt QRS, dybe inverterede T- takker i forvæggen. Anamnese tyder på neurologisk sygdom hovedpine og NRS. ST-
Læs mereEKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom
EKG-2 Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom Finn Lund Henriksen: finn.l.henriksen@rsyd.dk Jesper Farup Revsholm: jesper.farup.revsholm@rsyd.dk Anatomi Fysiologi Én cyklus Diastole Systole Fysiologi
Læs mereQ=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm!
EKG$ Analyse$af$EKG.$ ForalleEKG+analyservarderenregelmæssigrytmeogkunenpositivp+taktpr.QRS+ kompleks. Type Nassima Zohra Elif Matilda Rytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Frekvens 75slag/min
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereAtrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1
Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren
Læs mereEkg e-learning på Absalon
HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267
1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen
Læs mereAktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.
Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereInstruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.
Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereVEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord
Læs mereEKG - ELEKTROKARDIOGRAM
EKG - ELEKTROKARDIOGRAM GENERELT DE 12 AFLEDNINGER 6 ekstremitetsafledninger (Ser hjertet i FRONTALPLANET) 3 bipolære: I, II, III 3 unipolære: avr, avl, avf NB Undlad avr 6 standardafledninger = Prækordialafledninger
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereBilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale
Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Følgende er en instruks for den avancerede hjertestopbehandling. Avanceret hjertestopbehandling udføres af hjertestophold eller andre med
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling
Patientinformation Pacemakerbehandling Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling Rev. aug. 2009 Rev. feb. 2007 Information om pacemakerbehandling Hvorfor Pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Læs merePatientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling
Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge
Læs mereAtrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Læs mere»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«
»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe med det formål at redegøre for atrieflimren og atrieflagren med henblik på: a) kvantitering
Læs mereIndsættelse af hjertestøder (ICD Implantation)
Indsættelse af hjertestøder (ICD Implantation) (Implantérbar Cardioverter Defibrillator) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere
Læs mereNår hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren
Når hjertet flimrer Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Til dig, der lever med atrieflimren Formålet med dette hæfte er at give dig overblik og viden om, hvad atrieflimren er, hvad
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereBesvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu
Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereOversigt. Problemets omfang 03-06-2014
Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereVejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom
Nr. 9 2001 KLARINGSRAPPORT Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Betænkning af udvalg nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen ISSN:
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2012 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs merePacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer
Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer 2014 Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Rapport fra arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af pacemakere, ICD
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev
Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den
Læs mereDiagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi
Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk
Læs mereLIFEPAK 15 kvikguide
LIFEPAK 15 kvikguide Refererer til infonetdok. 484884 På venstre side af skærmen sidder alle kabelindgange (pånær til padler) MONITORENS OPBYGNING Kapnograf (CO2) Saturation (Sp02) Blodtryk (NIBP) EKG
Læs mereDiagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi
Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk
Læs mereIndhold 1.1 Indledning... 3 1.2 Problembaggrund... 5 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Definition... 6 1.5 Metode... 6 2.1 Data afsnit... 8 2.
Indhold 1.1 Indledning... 3 1.2 Problembaggrund... 5 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Definition... 6 1.5 Metode... 6 2.1 Data afsnit... 8 2.2 Hjertet... 9 2.3 Kredsløbet... 10 2.4 Reversible årsager til
Læs meredepolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.
Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de
Læs mereAntiarytmika -kliniske aspekter
Antiarytmika -kliniske aspekter Farmakologi 7. semester Christian Gerdes Hjertemedicinsk afdeling B Århus Universitetshospital Skejby Mål for antiarytmisk behandling At afbryde en akut arytmi At moderere
Læs mereVærd at vide om dit hjerteinsufficiens-terapisystem
Behandling af hjerterytmeforstyrrelser Patientbrochure Værd at vide om dit hjerteinsufficiens-terapisystem Værd at vide om dit hjerteinsufficiensterapisystem www.biotronik.com Indhold Indledning 4 Hjertets
Læs mereHYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT
Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mere1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme.
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Rytmonorm 150 mg og 300 mg, tabletter Propafenonhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017
Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017 1 3 LUFTVEJSHÅNDTERING Ventoline IH Gives til astma/ kol-patienten med respirations besvær Bruges som 2. valg og primært til patienter under 18 år Bricanyl
Læs mereLivet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet
Lejre Lokalkomité Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Hvorfor har vi sammen sat atrieflimmer
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2016 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereHjertets elektriske potentialer og målingen af disse
Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereHjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet
Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Kardinal symptomer ved hjertesygdom Brystsmerter Dyspnø Hoste / hæmoptyse Ødemer Træthed Palpitationer
Læs mereRFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)
RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5
Læs mereHjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR
Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.
Læs mereRadiofrekvensablation (varmebehandling) af atrieflimren
Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Lungeveneablation (varmebehandling) af (RFA ved ) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere
Læs mereFørstehjælp. Indledning:
Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2014 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereKardiologisk screening i håndbold
Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Hjerteafsnit, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereDILATERET KARDIOMYOPATI
Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr DILATERET KARDIOMYOPATI Hvad betyder navnet? Dilateret kardiomyopati (DKM) skyldes, at hjertemuskelcellerne er syge. (dilateret=udvidet; kardiomyopati = hjertemuskelsygdom).
Læs mereGuidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning
Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereKramper. Antidoter. Klysma 4 mg/ml 2,5 ml. Kramper voksne: 10 20 mg langsomt iv eller som klysma Kramper børn: 2 4 mg iv eller 1 2 ml klysma
Antidoter Kramper Naloxon (naloxon) Stesolid (diazepam) Injektionsvæske 0,4 mg/ml Overdosering med opiater Injektionsvæske 5 mg/ml, 2 ml Klysma 4 mg/ml 2,5 ml Sedation, abstinens, kramper 1 2 ml, kan evt.
Læs merePatientinformation. Sygdomme i aortaklappen
Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.
Læs mereSundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 3. november 2009 Sagsnr.: 0908415 Sagsbeh.: SUMTSP / Sundhedsjuridisk center Dok nr: 131943 Grundnotat
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereSmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter
SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling
Patientvejledning Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse.
Læs mereVærd at vide om din pacemaker
Behandling af hjerterytmeforstyrrelser Patientbrochure Værd at vide om din pacemaker Værd at vide om din pacemaker www.biotronik.com Indhold Introduktion 5 Hjertet og hjerterytmeforstyrrelser 6 Pacemakeren
Læs mereFunktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg
Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs merePRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER
Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereAtrieflimren og fysisk aktivitet. Peter Steen Hansen Klinikchef, HjerteCenter Mølholm
Atrieflimren og fysisk aktivitet Peter Steen Hansen Klinikchef, HjerteCenter Mølholm Lidt om mig Afsluttet kandidateksamen 1985 Ph.D. 1994; Dr.med. 1998 På valsen, Allgemeine Krankenhaus St. Georg, Hamburg
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereRadiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser
Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Ablation (varmebehandling) af andre end atrieflimren (Radiofrekvensablation) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflimmer
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflimmer Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse.
Læs mereBilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne 1 Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC's vurderingsrapport
Læs mereFunktionsattest ASK 230 Nakke/hals
Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller
Læs mereNavn: Digoxin. LR_digoxin_rev.doc. Nr.:
Nr.: Emne Afgrænsning Virkningsmekanisme Kinetik Risikovurdering Navn: Digoxin Digoxin er et lægemiddel, der blokerer Na-K-pumpen i myokardiet. Digoxin anvendes til behandling af atrieflimren/flagren samt
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereRadiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser
Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Ablation (varmebehandling) af andre end atrieflimren (Radiofrekvensablation) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester For Hjerteafsnit, RH Viborg, HE Midt Sidst revideret: August 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det
Læs mere