Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension
|
|
- Harald Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjertearytmi Hjerteblok (bradykardi) og pacemakerbehandling Bradykardi = <50/min hjerterytme i hvile i vågen tilstand Sinusbradykardi à normalvariation Hjerteblok eller ledningsblokà nedsat eller ophævet impulsledning i hjertets ledningssystem Synkoper à forbigående total bevidsthedstab forårsaget af forbigående global cerebral hypoperfusion. Karakteriseret ved: Hurtigt pludseligt udvikling Kort varighed Spontan komplet restitution De forårsages af hjerteblok à AdamStokes anfald. Kredsløbsstop i mere end 6 10 sekunder grundet arytmier medfører til synkope. Diagnose: Grundig anamnese mht symptombilledet Komplet medicinstatus Objektiv us EKG o Holtermonitorering à hvis EKG ikke viser blok, men der er symptomatisk mistanke om det, kan man måle todøgns EKG o Looprecorder à indopereres under huden og optager EKG over tre år til man finder diagnosen 350 pr. år i DK til diagnostisering af takykardi og bradykardi Grenblok Blok i ventriklens ledningssystem: Fascikelblok (hemiblok) o Blok af enten ant. eller post. fascikel af venstre ledningsgren à EKG viser hhv. Venstresidig eller højresidig akse Venstresidig akse à I pos II+III negativ Højresidig akse à I neg II+III positiv o Årsager: Aorta stenose Dilateret kardiomyopati o Hyppigst forekommende hos hjertesyge patienter Komplet grenblok o Ophævet ledning i enten højre eller venstre ledningsgren à EKG viser breddeøget QRS med Mformet V1V2 og V5 V6 Inkomplet højresidigt grenblok o EKG viser Mformet i V12 uden breddeøget QRS o Årsager: Akut lungeemboli Pulmonal hypertension
2 Kongenit hjertesygdomme o Hyppigst forekommende hos ellers raske mennesker Ætiologi: Belastning af ventriklerne: Iskæmisk hjertesygdom Hypertensiv hjertesygdom Myokarditis AVblok Hæmmet eller ophævet impulsoverledning mellem atrierne og ventriklerne. AVB er den hyppigste indikation for PM implantation. Opdeles efter sværhedsgraden: 1. Grads AVblok o Som regel asymptomatisk og ikke behandlingskrævende o PQforlængelse, hvor alle Ptakker efterfølges af QRSkompleks 2. Grads AVblok o En del af Ptakkerne overledes ikke (max 3 i stræk) Mobiz type 1 à Wenckeback AVB En gradvis forlængelse af PQinterval indtil et QRS- kompleks falder ud Mobiz type 2 à Lejlighedsvis pludseligt udfald af et QRSkompleks uden forudgående PQforlængelse 2:1 eller 3:1 à udfald for hver 2. eller 3. QRS 3. Grads AVblok o Total ophævet AVoverledning à udfald af 4 QRSkomplekser o Oftest vil der opstå en eskapaderytme, hvor der er regelmæssig QRS med en langsommere rytme, og uafhængige Ptakker Ætiologi: Kongenit Lenégres degeneration à fibrose af ledningssystemet som ses ofte hos ældre Infektiner à borreliose, myokardit, endokardit Medikamentelt betinget Myokardieinfarkt Aflejringssygdomme à amyloidose Neuromuskulære sygdomme Komplikation til hjertekirurgi à fx stentklapanlæggelse Akutte og reversible årsager: o Myokardieinfarkt o Elektrolytforstyrrelser (hyperkaliæmi) o Medikamentel intoksikation med betablokker, calciumantagonister, tricykliske antidepressica og digoxin o Infektioner Finde og behandle den evt. udløsende årsag
3 PMimplantation à behandlingskrævende ikkereversibel AVB Syg sinus syndrom (SSS) Sinusknuden à placeret i sulcus terminalis mellem v. Cava sup og højre aurikel I de fleste tilfælde skyldes det aldersbetinget degeneration af sinusknudecellerne. Godartet sygdom, hjertet holder pause op til 30 sek. Og man kan besvime (takybradysyndrom) Det giver anledning til: Sinusbradykardi Pauser i sinusaktivitet Sinusarrest Sinoatrialt blok Diagnose: EKG eller ved langtidsmonitorering af hjerterytmen Forekomst: Overvejende hos ældre patienter (75 år). 2/3 af pt erne i DK er kvinder. 2/3 af PMimplantationen skyldes SSS og hvert år implanteres 900 PM i DK. DDD tokammerpm à effektiv behandling Ingen effektiv farmakologisk behandling Akut håndtering af bradykardi: Flyttes til et hjertecenter mhp. anlæggelse af transvenøst pacemakersystem. Initialbehandling à iv. Atropin, isoprenalin og transkutan pacing. Pacemakerbehandling: o Eneste effektive behandling af ikkereversibel årsag til bradykardi o 3300 nye PMimplantat pr. år o har en i DK o Indikationen: 50% AVB 30% SSS 15% atrieflimmer med bradykardi o Består af en enhed med batteri og to elektroder batterilevetiden er 69 år elektroderne føres gennem venesystemet ind i højre hjertehalvdel, hvor de pacer endokardiet DDDPM à to elektroder i højre atrium og højre ventrikel VVIPM à én elektrode i højre ventrikel AAIPM à én elektrode i højre atrium o Placeres subkutant under klaviklen o Funktionen: Sikre patienten mod bradykardi slag for slag Opretholde normal AVsekvens o Konsekvensen:
4 Reducerer ventriklens EF med 5% EKG à viser breddeøget QRS, som ligner grenblok o Komplikationer: Postoperativ Pneumothorax Elektrodedislokation Lommeinfektion CRT (cardiac resynchronization therapy) o Der andlægges en ekstra elektrode gennem sinus coronarius i venstre ventrikel à ved pacing i begge ventrikler kan man synkronisere ventriklernes kontraktion o Anvendes hos hjertesvigt NYHA IIIV, nedsat EF 35% og venstre grenblok
5 Supraventrikulære takykardi 35 slag eller mere med en frekvens > 100. Takykardier underinddeles i følgende: Supraventrikulære takykardi à QRS < 0,12s o Afhængige af AVknuden AVnodal reentry takykardi, AVNRT WPWtakykardi o Uafhængige af AVknuden Atrieflimren Atrieflagren Ektopisk atrial takykardi Ventrikulære takykardi à QRS > 0,12 s Atrieflimren Ukoordinerede atriale depolariseringer medførende ophævet mekanisk atrial funktion. De individuelle muskelfibrer kontraheres uafhængigt af hinanden. Ingen Ptakker disse er erstattet af flimrelinje med hurtige oscillationer >300/min à hurtige uregelmæssige overledninger gennem AVknuden. Inddeles i 4 typer: Paroksystisk o Selvlimiterende episoder o Varighed <48 timer Persisterende o Varighed >7 døgn eller o DCkrævende konvertering for reetablering af sinusrytme Langvarig persisterende o Varighed >1 år Permanent o Accepteret af patient/læge, hvor der ikke er indikation for genoprettelse af sinurytme Patogenesen: Oftest degenerative forandringer som medfører remodellering à øget fibrose og bindevæv à elektriske adskillelse af myokardierne à initiering og vedligeholdelse af atrieflimren. Kardiale årsager: Klapsygdomme à mitralstenose Symptomatisk hjertesvigt Ikkekardiale årsager: DM Tyroideadysfunktion Hypertension Fedme KOL Nyresygdomme Palpitationer
6 Brystsmerter Dyspnø Træthed Meget varierende symptomer og kan gradueres vha. EHRAskema: EHRA 1 à ingen symptomer EHRA 2 à milde symptomer + ikkepåvirket daglig aktivitet EHRA 3 à betydelig symptomer + påvirket daglig aktivitet EHRA 4 à Svære symptomer + ikke muligt normal daglig aktivitet + betydelig påvirket livskvalitet Obj. US Almindelig obj. US Stetoskopi à påskyndet uregelmæssigt hjerterytme. Paraklinik: Blodprøver o Hgb o CRP o Væsketal o Leukocytter EKG o Ptakker erstattet af flimrelinje (kan også mangle) o QRS er uregelmæssige og hurtige (ved samtidig 3. Grad AVB kan QRS rytme være langsomme) EKKO o Eventuelt vurdering af strukturelle forandringer Formålet: o Symptomlindring o Forebyggelse af atrieflimrenrelaterede komplikationer Behandlingstrin: o Sikre diagnosen vha. EKG o Ud fra symtomatologien og atrieflimrentypen om det skal være: Rytmekontrol (fastholde eller konverter til sunisrytme) Synkroniseret DCkonvertering i universel anæstesi o Atrieflimren <48 timer uden forudgående AK- behandling o Atrieflimren >48 timer med forudgående AK- behandling Farmakologisk à aniarytmika 1c klasse (flecianid/propafenon eller amiodaron Frekvenskontrol (sænke ventrikel frekvensen) Bblokker som førstevalg Caantagonister Digoxin Amiodaron (som sidste valgt grundet de mange alvorlige bivirkninger) Accept af permanen atrieflimren
7 o Tromboemboli risiko og profylakse af dette En vurdering af effekt og bivirkninger af AKbehandlingen, hvor man kan anvende risikostratifikationsskemaer o RFA (radiofrekvens ablation) à ny behandlingsmetode Atrieflagren Regelmæssig reentrytakykardi ofte med frekvnes >240/min. Der er ikke flad basislinje mellem Ptakkerne. Typisk atrieflagren er der reentry omkring trikuspidalklappen. Atypiske er andre steder fx omkring en kirurgisk incision. Langt sjældnere end atrieflimmer, og kan forekomme i alle aldre. Palpitationer Brystsmerter Dyspnø Træthed Paraklinik: EKG kontinuerlig negativ Ptakker i inferior afledninger og V1 o Hvis Ptakkernes antal og morfologi er svært at skelne, kan man: Transesophagal EKG Adenosin à total AVB og hermed tydeligere P.takker o Ventrikelfrekvensen er oftest regelmæssigt, men kan også være uregelmæssigt pga. Wenckeback blok i AVknuden. Samme behandling som atrieflimren Typisk atrieflagren à henvises hurtigt til RFA som kurativ behandling AVnodal reentrytakykardi, AVNRT Arytmi grundet reentry ved AVknuden og det omkringliggende væv. Dual AVfysiolog à Hvor der er en slow pathway til hiske bundt og en fast pathway. Disse to pathways lægger grund for reentry impulser som medfører til arytmier. Anfald af palpitationer ofte ledsaget af trykken i brystet, dyspnø og svimmelhed. De fleste patienter er letsvende og angst. Der er varierende kliniske fund og varierende anfaldshyppighed (stigende hyppighed med alderen). Medicinsk (anfaldsbrydende eller forebyggende) o Adenosin à akut konvertering
8 o Bblokker o Nondihydropyridin Caantagonister RFA (radiofrekvensablation) à kurativ behandling o Ablatering af slow pathway (overbrænding) WolfParkinsonWhites syndrom (WPW) Supraventrikulære takykardi, hvor der indgår et accessorisk AVledningsbundt. Dette accessoriske ledningsbundt er medfødt. Dette er substart for reentry. EKG à deltatak Anfald af palpitationer ofte ledsaget af trykken i brystet, dyspnø og svimmelhed. De fleste patienter er letsvedende og angst. Der er varierende kliniske fund og varierende anfaldshyppighed (stigende hyppighed med alderen). Former for WPWsyndromer: AVreentry takykardi (AVRT) o Antegrad konduktion gennem AVknuden og retrograd konduktion gennem det accessoriske ledningsbundt o Den hyppigst 8090% af alle tilfældene med WPW o EKG under sinusrytme er normalt o EKG under takykardi viser supraventrikulære takykardi med normal QRSmorfologi Negative Ptakker 0,140,16s efter QRSopstart (kan være svært at skelne fra Ttakker (ses i de inferior afledninger Antidromt AVRT o Sjældnere end AVRT o Antegrad retning i accessoriske ledningsbundt og retrograd i AV- hiske bundt o EKG à QRSbreddeøget takykardi Accessorisk antegrad takykardi samtidig med atrieflimren o Ikke reentry o Atrieflimren overledes hurtigt gennem det accessoriske ledningsbund i konkurrence med AVhiske bundt o EKG à hurtig, bred uregelmæssigt takykardi Vagale manøvre à hjælper mod takykardi Adenosin iv. à bedste anfaldsbrydende behandling, da den kortvarigt fører til 3. Grads AVB. Hjerteraske personer à klasse 1c antiarytmika Præeksisteret atrieflimren à DCkonvertering AVblokerende midler er kontraindicerede Ved recidiv à RFA som kurativ behandling
9 Atrial takykardi Regelmæssig takykardi med substrat i atrierne. Skyldes enten reentry øget automaticitet Kortvarige anfald der er recidiverende. De kan være paroksystiske eller vedvarende i måneder/år. Let øget HR < 140/min EKG à Atrial frekvens < 200 Ofte regelmæssigt ventrikelaktion Ptakkerne kan være tydelige eller skjulte i Ttakkerne o Indgift af adenosin eller eosofagal EKG à afsløring af Ptaks- morfologi og frekvens. Vanskeligt at behandle. DCkonvertering ofte virkningsløst og medicinsk anfaldsbehandling har beskeden effekt. AVknude blokkerende stoffer kan reducere HR og takykardien mindre symptomatisk o Betablokker o Caantagonister o Digoxin RFA à effektivt, hvis takykardien er tilstede under selve proceduren
10 Ventrikulære takykardi VT, er hurtig hjerterytme fra ventriklerne. Takykardi udgået fra strukturer distalt for det hiske bundt. Monomorf VT o Ensartet QRS o Monomorf VT: o Polymorf VT: Makroreentrytakykardi à ventriklen aktiveres ikke gennem det normale ledningssystem à nedsat CO. Ved takykardi er der afkortet diastole à nedsat perfusion via koronararterierne til hjertet à udvikles til polymorf VT eller VF Mikroreentrytakykardi à ventrikelaktiveringen skifter fra cyklus til cyklus Polymorf VT o Vekslende QRS mønster o Vedvarernde polymorf VT og VF er der ingen effektiv kontraktion af ventriklerne à klinisk hjertestop Vedvarende/sustained VT o Varer >30 sek Selvlimiterende/nonsustained VT o Varer <30 sek Torsades de pointes VT o Efterdepolariserings VT o Skiftende amplitude og QRSakser o Udløsende årsager: Bradykardi grundet AVB grad 1. Og 2 Hypokaliæmi Forlænget QT grundet farmaka: Psykofarmaka Klasse III antiarytmika Ventrikulære ekstasystoler Ventrikelflimren VF o Pr. definition er en VT Ætiologi: Efterdepolarisering à torsades de pointes VT Øget automaticitet Reentry à 95% skyldes dette o Arvævsområder o Strukturel hjertesygdom
11 Varierende symptomer afhængigt af udløsende årsag. Det afhænger også af, hvor godt takykardien tolereres af patientens hæmodynamik. Der er forskel på om man har et raskt hjerte eller et i forvejen sygt hjerte. let utilpashed med palpitationsfornemmelse synkope/ klinisk hjertestop Paraklinik: EKG à ved akut fase EKKO à udredning og behandlingsstrategi KAG à ved mistanke om AKS, men skal konfereres med invasivt center Biokemiske markører (TNT, TNI, CKMB) à er let forhøjede ved VT og ikke nødvendigvis tegn på AKS Diagnose: EKG o Breddeøget QRS oftest >0,15sek o AVdisociation à sikker diagnose o Fusionsslag à overledt sinusslag, der blander sig i takykardien Tilstande med breddeøget takykardi skal altid behandles som VT indtil det modsatte er bevist o Monomorf VT à vigtigt EKG under anfald o Sinus rytme à igen EKG for at klarlægge evt. patologiske Qtakker og andre abnormiteter Forløb + prognose: Ubehandlet vedvarende VT har høj mortalitet. Da VT er potentiel livstruende tilstand skal Pt. stabiliseres hurtigst muligt Udredning + behandling af udløsende årsag Forbygge evt. nye tilfælde Akut behandling: Hæmodynamisk påvirket patient: à DCkonvertering o Tegn til shock à BT <90 o Påvirket bevidshedsniveau o Symptomer på hjertesvigt (åndenød) o Nyopstået angina pectoris o Kontraindikationer af farmaka: Negativ inotropi (betablokker, Caantagonister) BTsænkende (fx amiodaron) Hæmodynamisk upåvirket patient: à medikamentel konvertering o Amiodaron 300 mg iv. à førstevalg Bolusinjektion i stor perifer vene Kontinuerlig infusion i CVK o Lidokain iv. Bolus à ved manglende effekt af amiodaron (recidiv af takykardi under amiodaroninfusion)
12 o DCkonvertering à hvis ingen effekt af de to overstående eller forværring skal der DCkonverteres på vital indikation Torsades de pointes: Øge hjertefrekvensen, og hermed kunne forkorte QTintervallet for at kunne bryde arytmien Bradykardiudløst Torsades de pointes o Isoprenalin infussion og/eller temporær pacing à for at opnå QRS frekvens på 80/min o Transcutan pacing o PMimplantation o Seponering af mediakament der medfører til bradykardi Erhvervet farmakologisk QTforlængelse o Isoprenalin infussion til QRSfrekvens på ca 100/min o Seponering af farmaka med QTforlængende effekt o Magnesiumbolus infussion Medfødt lang QTsyndrom (LQTS) o Evt. provokerende faktorer skal seponeres o Specialistopgave Strukturel hjertesygdom ofte associeret til VT Monomorf VT Polymorf VT Mono eller poly VT kronisk iskæmig AKS Dilateret cardiomyopait hjertesygdom Hypertrofisk cardiomyopati ARVC (arytmogen højre ventrikel cardiomyopati) Mitralprolaps (eller anden belastning af LV) Opereret kongenit hjertesygdom Myocardit/sarkoidose Tilstande med VT i strukturelt normalt hjerte Monomorf VT Idiopatisk fascikeltakykardi Udløbsdelstakykardier (Gallavaardins takykardi) Proarytmi grundet nedsat konduktion (1c klasse antiarytmika) Polymorf VT Lang QTsyndrom (medfødt) Kort QT Brugada syndrom Katekolaminerg polymorf VT Langt QT (erhvervet pga. farmaka) Bradykardiudløst Proarytmi grundet lang QT (Klasse III antiarytmika)
13 ICD Implanterbar cardioverter defibrilator Behandle en livstruende VT eller VF. Den har følgende funktioner: Støde ved VT Støde ved VF Lever ATP (antitakykardi pacing) for at bryde en VT, ved at pace med en højere frekvens end VTfrekvensen Pace ved bradykardi Monitorere Det er en programerbar terapi, som kan tilpasses den enkelte patient individuelt. Sekundær profylaktisk implantation til: Folk der har overlevet hjertestop, synkope eller alvorlige arytmisymptomer, hvor årsagen ikke er reversibel Patienter i VF eller hæmodynamisk påvirkede VT Patienter med iskæmisk hjertesygdom NYHA IIIII med EF<35% trods medikamentel behandling Familiære disposition med ionkanalsygdomme og høj risiko for livstruende VT Patienter der afventer transplantation, hvor der er høj risiko for pludselig hjertedød
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereEKG i teori og praksis
EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereEKG i praksis PRAKSISDAG D
EKG i praksis BESKED FRA TOMAS: TAK FOR ET PAR GODE TIMER MED MEGEN SPØRGELYST OG ENGAGEMENT. EFTER AFTALE MED KARL-MARTIN HER DE SLIDES JEG BENYTTEDE. EKG ERNE ER KLIPPET UD DA EN PERSON MED LIDT IT-
Læs mereTolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH
Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT
Læs mereAntiarytmika -kliniske aspekter
Antiarytmika -kliniske aspekter Farmakologi 7. semester Christian Gerdes Hjertemedicinsk afdeling B Århus Universitetshospital Skejby Mål for antiarytmisk behandling At afbryde en akut arytmi At moderere
Læs mereKommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet
Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Case 1 EKG SR 70, PR 190, smalt QRS, dybe inverterede T- takker i forvæggen. Anamnese tyder på neurologisk sygdom hovedpine og NRS. ST-
Læs mereAtrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Læs mereTolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.
Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereEKG - ELEKTROKARDIOGRAM
EKG - ELEKTROKARDIOGRAM GENERELT DE 12 AFLEDNINGER 6 ekstremitetsafledninger (Ser hjertet i FRONTALPLANET) 3 bipolære: I, II, III 3 unipolære: avr, avl, avf NB Undlad avr 6 standardafledninger = Prækordialafledninger
Læs mereNår hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med
Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereHjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet
Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Kardinal symptomer ved hjertesygdom Brystsmerter Dyspnø Hoste / hæmoptyse Ødemer Træthed Palpitationer
Læs meredepolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.
Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716
1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen
Læs mere- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed
Hjerteinsufficiens Syndrom bestående af både symptomer og objektive fund der tyder på dysfungerende hjerte, som ikke kan honorere kroppens iltbehov ved normalt tryk. Kronisk hjerteinsufficiens Kronisk
Læs merePRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER
Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført
Læs mere»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«
»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe med det formål at redegøre for atrieflimren og atrieflagren med henblik på: a) kvantitering
Læs merePacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer
Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer 2014 Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Rapport fra arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af pacemakere, ICD
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2012 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereKardiologisk uddannelse
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter
Læs mereDine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)
Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens
Læs mereVejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom
Nr. 9 2001 KLARINGSRAPPORT Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Betænkning af udvalg nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen ISSN:
Læs mereEKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom
EKG-2 Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom Finn Lund Henriksen: finn.l.henriksen@rsyd.dk Jesper Farup Revsholm: jesper.farup.revsholm@rsyd.dk Anatomi Fysiologi Én cyklus Diastole Systole Fysiologi
Læs mereDiagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi
Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk
Læs mereDiagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi
Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk
Læs mereAtrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1
Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereNår hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg
Når hjertet flimrer Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Lægedage Syd 24.10.2012 Interessekonflikt: Medlem af advisory board vedr. atrieflimren i region Syd AGENDA Nyeste retningslinier
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereLivet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet
Lejre Lokalkomité Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Hvorfor har vi sammen sat atrieflimmer
Læs mereEkg e-learning på Absalon
HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2016 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereEKG SATS - S TLA 2011
EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2014 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. N 1820 LVEF 0.30 QRS 130ms NYHA II (I)
Læs mereKardiomyopatier + Myokarditis
Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopati Primære myokardiesygdomme med strukturel og funktionel abnorme hjertemuskulatur. Inddeles i 5 hovedgrupper: - Dilateret kardiomyopati - Hypertrofisk kardiomyopati
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Jim Hansen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereQ=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm!
EKG$ Analyse$af$EKG.$ ForalleEKG+analyservarderenregelmæssigrytmeogkunenpositivp+taktpr.QRS+ kompleks. Type Nassima Zohra Elif Matilda Rytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Frekvens 75slag/min
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
Danske kommentarer til : 2015 for the management of patients with ventricular arrhythmias and the prevention of sudden cardiac death HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: På vegne af arbejdsgruppen
Læs mereAktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.
Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion
Læs mereKlapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal
Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Aortainsufficiens (AI) Utæthed af aortaklappen medførende tilbageløb til venstre ventrikel. Kan graderes 1-3 efter sværhedsgraden.
Læs mere5 Hjerte- og karsygdomme (D)
5 Hjerte- og karsygdomme (D) 5.1 Hjertesygdomme 5.1.1 Generelle forhold Dette kapitel gælder fra den 1. januar 2018. Hvis en fører af motorkøretøj har en sygdom i hjerte- eller kredsløbssystemet, er det
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereHjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor
Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin Henning Bundgaard Professor Personalised medicine (precision) Personalised medicine s mål er a) at stratificere og b) at time - diagnostik og behandling
Læs mereINDHOLD. Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21
INDHOLD Forkortelser / 13 Forord / 17 Kapitel 1 Hjertestopbehandling / 19 Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21 Kapitel
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets
Læs mereKardiologisk screening i håndbold
Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium
Læs mereAvanceret genoplivning Aftenkursus
Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Læs mere! 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE
KARDIOLOGI 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE METODE (Se noter på absalon) SCORE : Systematic Coronary Risk Evaluation Udviklet på baggrund af MONICA-studierne ( Monitoring Trends and
Læs mereSmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter
SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: kardiologi
Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereIndsættelse af hjertestøder (ICD Implantation)
Indsættelse af hjertestøder (ICD Implantation) (Implantérbar Cardioverter Defibrillator) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere
Læs mereKardiologisk uddannelse
Tirsdag den 25. oktober 2016 kl. 08.30 15.30 Onsdag den 26. oktober 2016 kl. 08.30 15.30 Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Sydvang 1 6400 Sønderborg Mødelokale 3 på M62, indgang D MODUL 1 25.10.16 Kl.
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)
01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereKardiologisk uddannelse
Tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 08.30 15.30 Onsdag den 25. oktober 2017 kl. 08.30 15.30 Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Sydvang 1 6400 Sønderborg Mødelokale: lokale 3 på M62, indgang D MODUL 1 24.10.16
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation HØRINGSUDKAST Skrivegruppen består af følgende i alfabetisk rækkefølge: Axel Brandes, Ole Dyg Pedersen, Christian
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267
1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereSundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 3. november 2009 Sagsnr.: 0908415 Sagsbeh.: SUMTSP / Sundhedsjuridisk center Dok nr: 131943 Grundnotat
Læs mereFinal SmPC and PL wording Agreed by the PhVWP in May 2011
Beta-blocking agents, for ophthalmic use (alone or in combination with brinzolamide, dorzolamide, brimonidine, travoprost, latanoprost, bimatoprost, pilocarpine) betaxolol - carteolol - levobunolol - metipranolol
Læs mereHjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereHypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Læs mereHjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S
Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs mereHYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT
Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati
Læs mereESC Guidelines. ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST Udarbejdet af DCS arbejdsgruppe vedrørende arytmi, pacemaker og
Læs mereKan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?
Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Risikovurdering - individuel Hvad er status for patientens hjertesygdom? Stigning til hvilken højde? >1500 m I hvor lang tid, skal patienten være i højde?
Læs mereDILATERET KARDIOMYOPATI
Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr DILATERET KARDIOMYOPATI Hvad betyder navnet? Dilateret kardiomyopati (DKM) skyldes, at hjertemuskelcellerne er syge. (dilateret=udvidet; kardiomyopati = hjertemuskelsygdom).
Læs mereBesvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu
Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereHjertestopbehandling 2012
LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereVelkommen til Lægedage 2015
Velkommen til 2015 Hjertet blodtryk og EKG Speciallæge i almen medicin Mads Strøyer Andersen og konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Hvem er vi? Hjertet Anatomi og fysiologi Mads Strøyer Andersen, speciallæge
Læs mere