EKG i teori og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKG i teori og praksis"

Transkript

1 EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby

2 Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier) 2 hjertekamre (Ventrikler) Kredsløbets primære opgave: Sikre perfusion Transport af oxygen og næringsstoffer Ql cellerne Fjerne stofskiseprodukterne

3 Hjertets ledningssystem Impulsens ledning: 1. Sinus- knude 2. Atrierne 3. AV- knuden 4. Ventriklerne - His ke bundt - Højre- og venstre grenbundt.

4 Hjertets ledningssystem Sinusknuden: Pacemaker- potenqale, dvs. genererer spontant impulser. AV- knuden: Har lavere overledningshasqghed - > sikrer god ventrikelfyldning. AV- knuden og ventriklerne: Har også pacemaker- potenqale (lavere frekvens) Kan overtage hjerterytmen hvis sinusknuden svigter

5 Hjertets ledningssystem I det normale hjerte: Atrierne er en isoleret enhed. Overledning sker kun gennem AV- knuden. Ventriklerne er en isoleret enhed. OBS. Ved hjertesygdomme kan der være en overledningsforstyrrelse > ændret rytme!

6 IntrodukQon Ql EKG et EKG: elektrokardiodiagram. Ekg kan bruges Ql: Kan hjælpe Ql diagnosqcering ved klinisk mistanke. A_lare årsager Ql kardielle symp: åndenød, brystsmerter, træthed, vand i benene osv. Kan hjælpe Ql valg af behandling. OBS. EKG et kan være normalt ved selv svær hjertesygdom f.eks. AMI

7 Hvorfor EKG? Nemt, billigt og hurqgt Giver mange vigqge informaqoner Reproducérbart i stabil fase Dynamisk i ustabil fase - Godt redskab Ql monitorering HVIS... Elektroderne er placeret korrekt!!!

8 DiagnosQske EKG- metoder: 12- afledningers- EKG Arbejds- EKG IntrodukQon Ql EKG et Oesofagus- EKG Telemetri (skop) LangQds- EKG- monitorering

9 Typisk 12 aflednings- EKG Den elektriske akqvitet i en elektrode kaldes en afledning. Afledninger ser på hjertet fra forskellige vinkler Bruges Ql at bestemme lokalisaqonen af abnormaliteter Typisk 12 aflednings- EKG: 6 standardafledninger / ekstremitetsafledninger I, II, III, avr, avl og avf Ser på hjertet fra verqkalplanet 6 prækordial- afledninger V 1, V 2, V 3, V 4, V 5 og V 6 Ser på hjertet fra horisontalplanet

10 EKG- optagelse Da EKG- afledningerne bruges Ql at bestemme lokalisaqonen af abnormaliteter f.eks. AMI... er det vig9gt at de rig9ge elektroder sidder de rig9ge steder!

11 EKG et - udseende Isoelektriske linje P- tak: Atriernes kontrakqon Vurderes typisk bedst i II- afledning PQ- interval: OverledningsQden fra atrier+av- knuden Ql ventriklerne QRS- kompleks: Ventriklernes kontrakqon T- tak: Ventriklernes repolarisering (nulsqlling)

12 Det normale EKG - udseende QRS- kompleks: dannes ved akqvering af ventriklerne. Q- tak: hvis første tak er negaqv. R- tak: første posiqve tak. S- tak: eserfølgende negaqv tak.

13 EKG et - generel gennemgang 1. Generel gennemgang: Frekvensen Rytmen Overledning QRS- komplekset ST- segmentet og t- takker 2. Tolkning af fund: Normalt EKG? Patologisk EKG? Underliggende patologi og relevant behandling Husk systemaqk hver gang du skal analysere et EKG ellers stor risiko for at overse vigqg patologi!

14 Det normale EKG - frekvens 25 mm/s 1 lille tern: 40 ms; 1 stor tern 200 ms Hjertefrekvens = 300/antal store tern i mellem QRS- komplekserne Hvis R- R intervallet er: 1 stort tern - > 300 slag/min 2 store tern - > 150 slag/min 3 store tern - > 100 slag/min 4 store tern - > 75 slag/min 5 store tern - > 60 slag/min 6 store tern - > 50 slag/min Kig på papiret EKG- maskinen angiver hjertefrekvens osv.

15 Det patologiske EKG - frekvens Den normale hjertefrekvens er slag/min. Takykardi: >100 slag/min Bradykardi: <50 slag/min OBS. Andre grænser for børn og veltrænede! X X X x

16 Det normale EKG - rytmen Hjerterytmen: Refererer Ql den del af hjertet, der kontrollerer hjerteakqviteten. Den normale hjerterytme er regelmæssig: Forudsærer normal overledning fra sinusknuden gennem hjertet

17 Det normale EKG - rytmen Sinusrytme Dvs. rytmen udspringer fra sinusknuden. QRS er ensartede og regelmæssige Én og kun én p- tak før hver QRS- kompleks, dvs. P- tak : QRS- kompleks 1 : 1

18 Det normale EKG - overledning 1 små tern = 0,04 sek Afstanden mellem P - > QRS - > T er udtryk for impulsens ledningshasqghed gennem hjertet: PQ- interval: fra sinusknuden Ql ventriklerne (AV- overledning): (normalt: 3-5 små tern) QRS- kompleks: udbredelse i ventriklerne (intraventrikulære ledning): (normalt < 3 små tern)

19 Det patologiske EKG - p- takker og QRS- komplekset Højden på p- takken og QRS- komplekset afspejler mængden af muskelmassen. For høje P- takker (atrier) og R- takker og S- takker (ventrikler): ses ved øget muskelmasse (hypertrofi). Høj R- tak Hypertrofisk ve. ventrikel

20 Breddeøget QRS- kompleks: 3 små tern bredt / > 120 msek Ses ved: Det patologiske EKG - QRS- kompleks Højre- /venstresidigt grenblok Ventrikulære arytmier: Ventrikulær ekstrasystole Ventrikulær takykardi Skyldes abnorm impulsdannelse fra et sted i ventriklerne Ve. Grenblok: bredt QRS- kompleks, M- konfiguraqon i V6 Ve. grenblok

21 Det patologiske EKG - QRS- kompleks Q- takker: Små Q- takker er et normalt fænomen. Abnorme Q- takker: > 1 lille tern bredt og > 2 små tern i dybden Abnorme Q- takker kan ses ved AMI: Abnorme Q- takker persisterer, dvs. ses både ved nyt AMI eller Qdl. AMI! Abnorme Q- takker fortæller derfor ikke noget om AMI ets alder. Abnorme Q- takker i V 2 og V 3

22 Det normale EKG - ST- segment og T- tak ST- segmentet ligger mellem QRS- komplekset og T- takken. Normalt er ST- segmentet isoelektrisk, dvs. på samme niveau som stregen mellem T- takken og P- Takken.

23 Abnorm ST- segment inkluderer: ST- elevaqon: Det patologiske EKG - ST- segmentet Akut myokardieskade (f.eks. AMI, pericardiqs) ST- depression: Iskæmi (AMI, angina pectoris, anæmi osv.)

24 Det normale EKG - T- takker T- takken er udtryk for nulsqlling af ventriklerne. T- takken er normalt posiqv: T- takken er dog normalt negaqv i avr, V 1 og evt. V 2

25 Abnorme T- takker: Det patologiske EKG - T- takker Normalt negaqv i avr og V 1 (og i V 2 hos unge). NegaQve i andre afledninger er tegn på: Iskæmi eller infarkt Belastning f.eks. ved hypertrofi eller lungeemboli. NegaQve t- takker i II, III, avr og avf

26 CASE 53 årig kvinde, er i behandling for forhøjet blodtryk ellers intet. Ingen kardielle klager fraset let kortåndethed ved Zumba som Qlskrevet dårlig kondi. Får taget EKG i forb. ruqnehelbredsundersøgelse hos egen læge. Frekvens? Rytme? PQ- interval? QRS- kompleks? ST- segment? T- takker? Tolkning? Normalt EKG

27 Det patologiske EKG - rytme Arytmi: afvigelse fra normal sinusrytme Dvs. forstyrrelse i måden hjertet akqveres på Skyldes ændret impulsoverledning (= hjerteblok) eller impulsdannelse Arytmi er ose et sympton, dvs. vigqgt at finde udløsende årsag: - AMI, resp.insuff., hjertesvigt, elektrolyuorstyrrelser, farmaka osv.

28 Det patologiske EKG - rytme Ved arytmi kan hjertefrekvensen være: Normal HurQg/langsom Regelmæssig/uregelmæssig manglende Symptomer på arytmi: Hjertebanken, åndenød, besvimelse, træthed, brystsmerter, hjertesvigt evt. hjertestop

29 Forstyrrelse i impulsoverledningen Skylder ose en hæmning i ledningssystemet, dvs. et blok. Et blok kan findes alle steder i ledningssystemet: Sino- atrialt blok (s- a blok) Atrio- ventrikulært blok (a- v blok) Grenblok Det patologiske EKG - rytme

30 Det patologiske EKG - rytme AV- Blok af 1. grad Regelmæssig rytme. Alle p- takker overledes, men med forlænget PQ- interval (> 0,22 sekunder/5,5 små tern). 1. Grads AV- blok kan bl.a. ses: - Hos ældre og veltrænede raske - AMI er ikke farligt

31 CASE 66 årig mand henvist Ql Rb- PET pga. mistanke om iskæmisk hjertesygdom Bliver i forbindelse med adenosin belastning pludselig dårlig Sorten for øjnene, svimmelhed bevidstløshed Hvad viser EKG et? AV- Blok af 3. grad Regelmæssig rytme (osest 30-45/min) Ingen sammenhæng mellem p- takke og QRS- komplekser akut Qlstand med risiko for påvirket kredsløb! Hvad gør I? Hvornår skal han Qlses af læge? Hvad skal vi gøre?

32 CASE Stop adenosin- infusion! Qlkald hjælp bevar EKG og BT/puls monitorering hent AED AV- blokket forsvinder osest ved adenosin- stop. 3. Grads AV- blok kan bl.a. ses ved: - Iskæmisk hjertesygdom og AMI - Fibrose af ledningssystemet - Forstyrret salt- balance - Visse lægemidler risiko for påvirket kredsløb

33 Det patologiske EKG - rytme Forstyrrelse i impulsdannelsen Normalt bestemmer sinusknuden hjertets rytme (sinusrytme) Impulsdannelsen kan udgå fra et sekundært fokus: Ekstra slag udløst for Qdligt i hjertecyklus (ekstra systole). Ukoordineret akqvering af atrier/ ventrikler (takykardi) Ukoordineret kontrakqon af hjertet

34 Det patologiske EKG - rytme Forstyrrelse i impulsdannelsen: Fuldstændig ukoordineret akqvering af atrier/ventrikler: Atrieflimmer eller ventrikelflimmer. Ophævet mekanisk pumpefunkqon af atrier/ventrikler

35 Hvad viser paqentens EKG? Hvad viser EKG et? Atrieflimmer Afli Ingen P- takker. Flimrelinie i stedet for isoelektriske grundlinie. Nedstrygertakket. Atriel frekvens: Uregelmæssig rytme, frekvens typisk over 100/min. Ikke breddeøget QRS- kompleks. kan være symptomløs og akut med påvirket kredsløb!

36 CASE 55 årig mand sidder i venteværelset Ql blodprøve- tagning Pludselig: kvalme, uqlpashed, åndenød og krasig trykken for brystet. Kan I forlade paqenten? Hvornår skal han Qlses af læge? Hvad kan pt. fejle?

37 CASE Under samtalen med pt. inden tjek for C.: Bevidstløshed... Hvad nu?: KæbeløS + kig ned over thorax + føl caroqs intet respons. DIAGNOSE? handling? Alarmér + HLR 30:2 Staying alive /Another one bites the dust... EKG: hvad nu? Ventrikelflimmer = hjertestop!

38 CASE Alle væk... Der oplades! Alle væk... Der stødes! STEMI. Hvor er infaktet lokaliseret? Anteriort STEMI Hvad nu? à ASA 300 mg, Ticagrelor 180 mg, heparin IE à Akut ballonudvidelse

39 Det AMI patologiske E KG og EKG - tegn på iskæmi EKG forandringer ved AMI: ST- elevaqon ST- depression T- takker: NegaQve Høje og bredde Dybe + bredde Q- takker Tegn på celledød pga. AMI. Forbliver negaqv. Symptomer på AMI + ST- eleva9oner / nyopstået ve. grenblok / ST- depressioner i V1- V3 akut ballonudvidelse (PCI)

40 Arytmier - behandlingsoversigt Behandlingsformål: Bryde en arytmi (konvertere) Frekvensregulerende Forebyggende behandling Behandling af udløsende årsag hvis muligt Farmakologisk behandling: AnQ- arytmika Amiodaron, digoxin, adenosin, betablokkere, calciumantagonister osv. Frekvenskontrollerende, rytmekontrollerende (opnåelse/fastholdelse af sinusrytme) og/eller forebyggende Takyarytmi og hæmodynamisk ustabil pt. DC- konvertering BT<90 / bevidsthedspåvirket / svær åndenød / brystsmerter Anden behandling: DC konvertering, pacemaker, ICD, kirurgi og radiofrekvensablaqon

41 Bradykardi: puls <50 Atropin Isoprenalin Beta- agonist - > øger hjertefrekvensen) Transkutan pacing / temporær paceledning Permanent pacemaker Arytmier - akut behandling Farmaka som øger hjertefrekvensen

42 Arytmier - akut behandling Supraventrikulær takykardi (smalt QRS): Behandling: rytmekontrol vs. frekvenskontrol Konverterende behandling: VagussQmulaQon/caroQsmassage, anqartymika (f.eks. amiodaron/ adenosin), DC konvertering. Frekvensregulerende behandling: F.eks. Digoxin, beta- blokkere, calcium- antagonister Hvad viser EKG et? Supraventrikulær takykardi Normal, abnorm eller ingen P- tak evt. P- tak i/eser QRS- komplekset. Ikke breddeøget QRS- kompleks. Rytme: > 100 slag/minut.

43 Ventrikulær takykardi (bredt QRS) VT Konverter NU! Pulsløs VT HLR Konvertering: DC konvertering evt. amiodaron (ved hæmodynamisk stabil VT). Pulsløs VT = hjertestop HLR defibrillering Hvad viser EKG et? Det patologiske EKG - rytme Ventrikulær Takykardi - VT Rytme > 100 slag i minuret. Ensartet rytme. Breddeøget QRS- kompleks. Ingen P- tak. akut Qlstand med påvirket kredsløb evt. hjertestop!

44 Det patologiske EKG - rytme Ventrikel flimmer (ukoordineret og uden QRS- komplekser) VF HLR Konverter NU! Konvertering: DC konvertering Hvad viser EKG et? Ventrikelflimmer VF Fuldstændig ukoordineret, uden system eller komplekser hjertestop!

45 Husk Tommelfingerregel for EKG- forandringer som kræver akut vurdering af læge: Bradykardi: frekvens < 50 slag/min Takykardi: frekvens > 100 slag/min Tegn på iskæmi: ST- elevaqoner, ST- depressioner, negaqve t- takker, patologiske Q- takker, grenblok AV- blok: forlænget PQ- interval evt. udfald af QRS- komplekser Grenblok: bredde QRS- komplekser m. M- konf. i V1 / V6 Al9d ved tvivl!

46 Husk EKG er vigqgt i diagnosqk af hjertekarsygdomme samt Ql valg af behandling. For at kunne idenqficere det abnorme, er det en forudsætning at man kender det normale! Ved mistanke om akut sygdom skal EKG et tages hurqgst muligt! Husk, EKG et kan være normalt selv ved svær sygdom: Ved fortsat mistanke om sygdom bør EKG et gentages og der suppleres med yderligere undersøgelser.

47 Anbefalet supplerende læsning - hrp://www.mikandersen.dk/ekg.htm - EKG let at se - Laegehaandbogen.dk - > søgning: EKG - > Andre sundhedsfaglige arqkler vis flere

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)

Læs mere

EKG SATS - S TLA 2011

EKG SATS - S TLA 2011 EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Ekg e-learning på Absalon

Ekg e-learning på Absalon HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet

Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Case 1 EKG SR 70, PR 190, smalt QRS, dybe inverterede T- takker i forvæggen. Anamnese tyder på neurologisk sygdom hovedpine og NRS. ST-

Læs mere

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension

Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension Hjertearytmi Hjerteblok (bradykardi) og pacemakerbehandling Bradykardi =

Læs mere

Velkommen til Lægedage 2015

Velkommen til Lægedage 2015 Velkommen til 2015 Hjertet blodtryk og EKG Speciallæge i almen medicin Mads Strøyer Andersen og konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Hvem er vi? Hjertet Anatomi og fysiologi Mads Strøyer Andersen, speciallæge

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Antiarytmika -kliniske aspekter

Antiarytmika -kliniske aspekter Antiarytmika -kliniske aspekter Farmakologi 7. semester Christian Gerdes Hjertemedicinsk afdeling B Århus Universitetshospital Skejby Mål for antiarytmisk behandling At afbryde en akut arytmi At moderere

Læs mere

EKG - ELEKTROKARDIOGRAM

EKG - ELEKTROKARDIOGRAM EKG - ELEKTROKARDIOGRAM GENERELT DE 12 AFLEDNINGER 6 ekstremitetsafledninger (Ser hjertet i FRONTALPLANET) 3 bipolære: I, II, III 3 unipolære: avr, avl, avf NB Undlad avr 6 standardafledninger = Prækordialafledninger

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Når hjertet flimrer Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Til dig, der lever med atrieflimren Formålet med dette hæfte er at give dig overblik og viden om, hvad atrieflimren er, hvad

Læs mere

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

Q=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm!

Q=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm! EKG$ Analyse$af$EKG.$ ForalleEKG+analyservarderenregelmæssigrytmeogkunenpositivp+taktpr.QRS+ kompleks. Type Nassima Zohra Elif Matilda Rytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Frekvens 75slag/min

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion

Læs mere

Indikationer for at tage et EKG

Indikationer for at tage et EKG Standard Operating Procedure Instruktion i brug af EKG-Maskine på IMHS EKG-apparater fås i alle prisklasser og udstyrsmuligheder. På Hospital for Mindre Husdyr anvendes 4 forskellige EKG-apparater. Fælles

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion. Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling

Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling Patientvejledning Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse.

Læs mere

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin Instruks Side 1 af 5 Formål At undersøge regionale forskelle i hjertemuskulaturens gennemblødning under farmakologisk udvidelse af koronarkarrene. Målgruppe og anvendelsesområde Denne instruks gælder for

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.

Læs mere

Rationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Rationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Rationel brug af en kardiolog Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Fælles pres på jer og os. Pakke -princippet har reduceret faglighed

Læs mere

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester For Hjerteafsnit, RH Viborg, HE Midt Sidst revideret: August 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ventoline 0,4 mg/ml oral opløsning Salbutamol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ventoline 0,4 mg/ml oral opløsning Salbutamol INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 0,4 mg/ml oral opløsning Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt

Læs mere

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske

Læs mere

Arbejdselektrokardiografi

Arbejdselektrokardiografi Instruks Side 1 af 7 Formål At påvise nedsat blodtilførsel til myokardiet under belastning og/eller vurdere arbejdskapacitet eller anstrengelsesudløst dyspnoe. Målgruppe og anvendelsesområde Sygeplejersker,

Læs mere

Kramper. Antidoter. Klysma 4 mg/ml 2,5 ml. Kramper voksne: 10 20 mg langsomt iv eller som klysma Kramper børn: 2 4 mg iv eller 1 2 ml klysma

Kramper. Antidoter. Klysma 4 mg/ml 2,5 ml. Kramper voksne: 10 20 mg langsomt iv eller som klysma Kramper børn: 2 4 mg iv eller 1 2 ml klysma Antidoter Kramper Naloxon (naloxon) Stesolid (diazepam) Injektionsvæske 0,4 mg/ml Overdosering med opiater Injektionsvæske 5 mg/ml, 2 ml Klysma 4 mg/ml 2,5 ml Sedation, abstinens, kramper 1 2 ml, kan evt.

Læs mere

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017 Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere.. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 21-01-2017 Paramediciner - Sjælland Luftvejshåndtering Ventoline IH Bricanyl IH Solu-medrol

Læs mere

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren« »Behandling af atrieflimren og atrieflagren«dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe med det formål at redegøre for atrieflimren og atrieflagren med henblik på: a) kvantitering

Læs mere

LIFEPAK 15 kvikguide

LIFEPAK 15 kvikguide LIFEPAK 15 kvikguide Refererer til infonetdok. 484884 På venstre side af skærmen sidder alle kabelindgange (pånær til padler) MONITORENS OPBYGNING Kapnograf (CO2) Saturation (Sp02) Blodtryk (NIBP) EKG

Læs mere

Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet

Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Kardinal symptomer ved hjertesygdom Brystsmerter Dyspnø Hoste / hæmoptyse Ødemer Træthed Palpitationer

Læs mere

Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator)

Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Beredskabsmester Lars M. Sørensen Hvorfor Hjertestarter Tidlig alarmering Tidlig hjertemassage Tidlig defibrillation Tidlig stabillisering Hvad er

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale

Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Følgende er en instruks for den avancerede hjertestopbehandling. Avanceret hjertestopbehandling udføres af hjertestophold eller andre med

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Værd at vide om dit hjerteinsufficiens-terapisystem

Værd at vide om dit hjerteinsufficiens-terapisystem Behandling af hjerterytmeforstyrrelser Patientbrochure Værd at vide om dit hjerteinsufficiens-terapisystem Værd at vide om dit hjerteinsufficiensterapisystem www.biotronik.com Indhold Indledning 4 Hjertets

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 3. november 2009 Sagsnr.: 0908415 Sagsbeh.: SUMTSP / Sundhedsjuridisk center Dok nr: 131943 Grundnotat

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme.

1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme. INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Rytmonorm 150 mg og 300 mg, tabletter Propafenonhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få

Læs mere

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af

Læs mere

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet

Læs mere

ANVENDELSE AF WIRELESS BODY AREA NETWORK I PRÆHOSPITAL ELEKTROKARDIOGRAFI

ANVENDELSE AF WIRELESS BODY AREA NETWORK I PRÆHOSPITAL ELEKTROKARDIOGRAFI 2008 ANVENDELSE AF WIRELESS BODY AREA NETWORK I PRÆHOSPITAL ELEKTROKARDIOGRAFI 4. SEM. GRUPPE 470: CHRISTINA S KLAUSEN LONE NIELSEN THORBJØRN I JOHANSEN LARS T NØRGAARD MORTEN H JENSEN Department of Health

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Dette produktresumé, denne etikettering og indlægsseddel er resultatet af referenceproceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk

Læs mere

Kardiomyopatier + Myokarditis

Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopati Primære myokardiesygdomme med strukturel og funktionel abnorme hjertemuskulatur. Inddeles i 5 hovedgrupper: - Dilateret kardiomyopati - Hypertrofisk kardiomyopati

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00. Hold S07S

Intern prøve farmakologi den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00. Hold S07S den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: En 58-årig mand henvender sig til egen læge på grund af anstrengelsesudløste smerter i brystet samt åndenød. Lægen ordinerer, på mistanke om angina

Læs mere

Akut koronart syndrom på sygehus

Akut koronart syndrom på sygehus K ARDIOLOGI 235 Akut koronart syndrom på sygehus Jens Flensted Lassen I denne korte, klare artikel i serien om kardiologi gennemgås de nyeste inddelinger og diagnostiske kriterier for de forskellige typer

Læs mere

At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2).

At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2). - Formål At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2). Teori Hjertets cyklus omfatter de sekventielle sammentrækninger af hjertets forkamre

Læs mere

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført

Læs mere

INDHOLD. Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21

INDHOLD. Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21 INDHOLD Forkortelser / 13 Forord / 17 Kapitel 1 Hjertestopbehandling / 19 Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21 Kapitel

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Værd at vide om din pacemaker

Værd at vide om din pacemaker Behandling af hjerterytmeforstyrrelser Patientbrochure Værd at vide om din pacemaker Værd at vide om din pacemaker www.biotronik.com Indhold Introduktion 5 Hjertet og hjerterytmeforstyrrelser 6 Pacemakeren

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

! 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE

! 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE KARDIOLOGI 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE METODE (Se noter på absalon) SCORE : Systematic Coronary Risk Evaluation Udviklet på baggrund af MONICA-studierne ( Monitoring Trends and

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling,

Læs mere

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN BRINAVESS 20 mg/ml, koncentrat til infusionsvæske, opløsning 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En ml koncentrat indeholder 20 mg vernakalanthydrochlorid

Læs mere

Status Kræft- og hjertepakker

Status Kræft- og hjertepakker Status Kræft- og hjertepakker Region Syddanmark Sundhedsbrugerråd 17.09.09 Implementering af kræftpakker Kort om baggrund for udbredelse af kræftpakker i Region Syddanmark: Gode erfaringer med pakkeforløb,

Læs mere

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,

Læs mere

Uddannelsesplan. For kandidatuddannelsen i medicin (8-10. semester klinikophold) ved. Hjertemedicinsk Afdeling B Odense Universitetshospital

Uddannelsesplan. For kandidatuddannelsen i medicin (8-10. semester klinikophold) ved. Hjertemedicinsk Afdeling B Odense Universitetshospital Uddannelsesplan For kandidatuddannelsen i medicin (8-10. semester klinikophold) ved Hjertemedicinsk Afdeling B Odense Universitetshospital Finn Lund Henriksen, klinisk lektor, konstitueret overlæge, ph.d.

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere