Unge på vippen. For tung for lægen, for let for psykiatrien. De deprimerede unge risikerer at falde uden at blive samlet op.

Transkript

1 5 19. marts årgang Dansk Psykolog Forening Unge på vippen For tung for lægen, for let for psykiatrien. De deprimerede unge risikerer at falde uden at blive samlet op. Side 3

2 Leder Tilbud, der forsvandt Det er en af de gange, hvor det er trist at få ret. I forbindelse med strukturreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, fremførte Dansk Psykolog Forening en række betænkeligheder ved opgaveplaceringen. Vi kunne godt være med til, at vi fik større kommuner, det ville give større afsnit og enheder og dermed større faglige enheder. De større faglige enheder ville nemlig skabe øget kvalitet jf. argumentet, der fremføres til støtte for de store, centrale ekspertsygehuse. Samtidig pegede vi på, at der i forbindelse med de specialiserede tilbud i de gamle amter var opgaver, der vanskeligt kunne løses i en enkelt og også større kommune. Man dannede centrale enheder til understøttelse af fagligheden og etablerede tværkommunale samarbejder. Løsningen blev så, at man indførte en slags indkøbsmulighed for kommunerne i de gamle amtslige institutioner. Nogle steder gik det absolut ikke så godt, og vi måtte indkassere lukninger, andre steder kunne man holde skindet på næsen. Her i 2010, midt i en økonomisk krise og med udsigt til nulvækst i kommunerne, er de negative konsekvenser blevet endnu mere synlige. Økonomistyringen og den kommunale iver efter at hjemtage opgaver står ikke alle steder mål med bevarelsen af faglig forsvarlig kvalitet. Det er beskæmmende at vide, at vi for bare fem år siden i Danmark var førende på dette område, og så konstatere, at vi nu skal sammenligne os med fx Portugal. Den sørgelige logik består blandt andet i, at kommunerne i deres budgetter skal indregne gæt på, i hvor høj grad man får brug for at købe pladser på de specialiserede behandlingssteder. Det kan man ofte ikke og står så i den situation, at man i et år har købt noget, men alligevel ikke fik brug for. På den baggrund skabes en forståelig fristelse for kommunens økonomiudvalg til at finde sparekniven frem. Dertil kommer et vist kommunalt overmod, for hermed bliver der skabt incitament til, at kommunen hjemtager opgaverne. Eksperter råber vagt i gevær, og eksempelvis formanden for Danske Handicaporganisationer udtrykker klart, at kommunerne er mistænksomme over for hinanden, og at ordningen slet og ret ikke dur. Brugerne bliver tabere. Forældre til børn med handicap mærker, at de relevante tilbud fjernes eller bare ikke findes. Det politiske system strides, mens behandlingstilbuddene lidt efter lidt affolkes. En dramatisk situation, men hvem kan fortænke psykologer eller andre faggrupper i at søge derhen, hvor de faglige udfordringer er. Det paradoksale består imidlertid i, at man kan hævde, at der jo ikke findes velfungerende specialiserede behandlingstilbud i øvrigt og derfor bliver nødt til at hjemtage opgaverne til kommunerne. De kommunale politikere mener, at det lokale og nære forhold til borgerne kan agere med en passende hurtighed, medens Christiansborgpolitikere fremfører, at løsningen er, at staten skal overtage arbejdet. Eller i det mindste, at grænsen for statslig medfinansiering skal sættes betydeligt lavere. Alt imens går tiden, og forældrene spejder forgæves efter den helt nødvendige hjælp til deres børn og den ret beskedne hjælp, forældrene har brug for for selv at lære at være forældre med et barn med et særligt handicap. Afslag på hjælp efter serviceloven må aldrig gives med baggrund i økonomi. Det bagvendte består i, at det for de fleste vil komme til at se ud, som om dette heller ikke er tilfældet. Men skuer man en anelse bag fortæppet, er det ikke desto mindre, hvad der netop er på færde: Der indbygges økonomiske incitamenter i kommunerne til at hjemtage opgaver, medens man samtidig smadrer de bæredygtige faglige miljøer, der skulle kunne løfte dem. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Modelfoto BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 7 6/4 23/4 8 3/5 7/5 9 17/5 21/5

3 De deprimerede unge Projekt Af Lisbeth Jørgensen Der bliver talt en del om de deprimerede unge, de mistrives og har brug for hjælp hurtigt for at komme ovenpå igen. Et fireårigt projekt i Århus fanger en del af dem, der ellers ikke ville være tilbud til. De fleste forældre er fortvivlede og ved ikke, hvad de skal stille op, og skolerne føler sig magtesløse, når den unge hverken følger med eller møder op til undervisningen. Der er forskellige opfattelser af, hvor udbredt ungdomsdepressioner er. Flere undersøgelser peger på, at mellem 2 og 5 % af unge på et givet tidspunkt lider af behandlingskrævende depression. Dette tal stiger med alderen i teenageårene, således at flere ældre teenagere lider af depres sion end de helt unge (Verduyn et al., 2009). Det svarer til at ca. én elev i hver klasse på de sidste klassetrin i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne lider af depression. Hvis man ser på, hvor mange unge der på et tidspunkt i deres liv oplever depression, viser undersøgelser tal, som er langt højere (ibid.). I projekt Unge i Psykiatriens Grænseland i regi af Ungdomscentret i Århus Kommune modtager vi mange henvisninger på unge, der beskrives som deprimerede. I projektet behandler vi unge med begyndende eller lette til moderate ikke-psykotiske psykiske lidelser, såsom depression, angst og OCD. Ca. halvdelen er henvist under diagnosen depression. Vi prøver vi at få fat på de unge med lette til moderate psykiske vanskeligheder, som der ikke tidligere har været tilbud til egen læge har syntes, at de var for tunge, og psykiatrien fundet dem for lette. Psykolog nyt

4 4 Psykolog nyt Brug for mere udredning Henvisningsdiagnosen depression kan i praksis dække over en lang række vanskeligheder, som kræver helt forskellige former for håndtering eller behandling. Man kan komme til at opfatte det, som om diagnosen bruges som lidt af en rodekasse, der dækker over forskellige former for mistrivsel blandt unge. Der savnes blandt andre ting konkret stillingtagen til symptomer og varighed. Mistrivsel hos unge skal altid tages alvorligt og håndteres. Mistrivsel er et bredt begreb, der kan bunde i andre psykiatriske problemstillinger eller kognitive dysfunktioner, som har et depressionslignende udtryk, eller som medfører depression (sekundær depression). Disse andre lidelser kan have været usynlige, indtil den unge reagerer med depression. Det kan fx skyldes, at det er lykkedes den unge at kompensere for problemerne, indtil kravene i teenageårene stiger, eller måske har forældrene hele tiden lagt skinner ud for den unge, så problemerne ikke er blevet synlige. Først når depressionssymptomerne dukker op, bliver omverdenen opmærksom på, at der for alvor er problemer og et hjælpebehov. Det kan give anledning til udredning og undersøgelse, som kan afsløre bagvedliggende vanskeligheder, fx specifikke eller generelle kognitive vanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser eller egentlige udviklingsforstyrrelser. Det giver endelig de unge mulighed for at få hjælp til at blive aflastet i en hverdag, som er alt for krævende og stressende for dem, og dermed risikerer at gøre dem deprimerede. Det er dog misvisende, at klassificere mistrivsel som klinisk depression, da man i så fald vil forsøge at behandle det som sådan. Der er således risiko for, at der iværksættes unødvendig medicinsk og psykologisk behandling til unge, som har brug for helt andre indsatser. Det kan være, at der er brug for mere struktur i dagligdagen, mere aflastning, afhjælpning af familieproblematikker, støtte-kontaktpersons-ordning eller andre ting. Det er samtidig vigtigt at huske på, at den unge i tillæg til disse mere grundlæggende vanskeligheder kan have udviklet depression med eget liv. Det forventes ofte, at depressionen går over, idet man afhjælper de grundlæggende vanskeligheder, fordi de regnes for en reaktion på, at den unge er overbelastet af manglende hensyntagen til de grundlæggende vanskeligheder. Denne gruppe af unge er dog ofte alvorligt nederlagspræget, hvilket i sig selv gør dem sårbare over for at udvikle depression. Depressionen kan på denne

5 måde have eget liv og kræve selvstændig opmærksomhed. Der forekommer at være brug for mere kapacitet til ordentlig udredning af de unge. De to instanser, som primært varetager denne opgave det psykiatriske system og pædagogisk psykologisk rådgivning har begge meget lange ventelister. Det har voldsomme konsekvenser for de unges liv og prognose. Som projektmedarbejder er det et stort ansvar at skulle behandle på noget, som ikke er tilstrækkeligt udredt. Det er formentlig et problem, som mange psykologer står med, såfremt de ikke selv foretager udredning eller arbejder i et system, hvor udredning er forankret. Udredning bør så vidt muligt foregå i et tværfagligt miljø, hvor flere kvalificerede faggrupper er involveret med deres synsvinkel på sagen. Hvor er de henne? Når vi har fået lavet den nødvendige udredning, står vi tilbage med gruppen af unge, som vi betragter som de egentligt deprimerede. Denne gruppe er påfaldende lille i projektet i forhold til vores forventninger, når man tager i betragtning, hvor mange unge forskningen peger på har behandlingskrævende depressioner. Det undrer os. Der må være en del depressioner, vi overser. Vi regner med, at de unge med svære depressioner fx de, som har selvmordstanker/-planer, er psykotiske eller psykomotorisk hæmmede bliver behandlet mere eller mindre akut i det psykiatriske system. Det er dog også vores indtryk, at der er så meget pres på ungdomspsykiatrien, at de unge, som har lette og moderate depressioner ikke har så let adgang til det system. Dette understøttes indirekte af privatpraktiserende læger, som vi hører udtale, at de ikke vil lave henvisning, fordi det alligevel er helt usandsynligt, at psykiatrien vil tage sig af så let en problematik. Nogle unge behandles af privatpraktiserende psykologer, som familien selv betaler, da de unge under 18 år ikke er omfattet af Sygesikringens tilskudsordning. Det er dog vores indtryk, at det ofte er de privatpraktiserende læger, som sidder med disse unge i deres konsultationer. En del af lægerne tilbyder støttende samtaler til de unge, idet de ikke ved, hvor de ellers skal sende den unge hen. Såfremt de henviser til det psykiatriske system, kommer den unge på venteliste og kan forvente at vente flere måneder på at blive udredt og dernæst modtage behandling. Dertil kommer en stor gruppe af unge, som formentlig ikke er opdaget. De modtager slet ingen behandling, for der er ingen, der har fået øje på dem. De går fx rundt med sofakta Baggrund Børn og Unge i Psykiatrien Grænseland er et projekt baseret på SATS-puljemidler. Målgruppen er unge med begyndende ikke-psykotiske lidelser, såsom angst, depression og OCD, som forventes at kunne behandles med individuel korttids kognitiv adfærdsterapi (12-20 samtaler). Fokus for projektet er primært behandling ikke udredning. Projektperioden er Projektet er opdelt ud fra to målgrupper: børn 0-13 år, unge år. Fire psykologer arbejder med børn. Disse er fysisk placeret på de fire socialcentre i Århus Kommune. Tre psykologer arbejder med unge: Disse er fysisk placeret på Ungdomscentret i Århus Kommune. Ungdomscentret henvender sig til unge i hele Århus Kommune. Artiklen er baseret på unge-delen af projektet. Mens arbejdet med børn primært indebærer familiesamtaler eller forældresamtaler, arbejdes der mere individuelt med de unge, primært ud fra en kognitivt adfærdsterapeutisk ramme. Forældrene inddrages altid i forløbet, men i vekslende grader. Klienterne er primært diagnosticeret af egen læge eller ved klinisk interview (Present State Examination) i forbindelse med forsamtale til projektet. Psykolog nyt

6 6 Psykolog nyt

7 matiske klager, såsom mavepine eller hovedpine. Mange af dem har ikke lyst til at være sociale eller gå i skole. De begynder at blive væk fra timerne, og til sidst nægter de måske at gå i skole og isolerer sig helt derhjemme. Det giver en masse konflikter på hjemmefronten, hvor fortvivlede forældre forsøger at presse den unge i gang: Nu må du tage dig sammen. Du bliver aldrig til noget, hvis du ikke går i skole. Alle de andre kan, hvorfor er du så doven. Du forspilder dit liv. Deres problemer bliver ikke sjældent tilskrevet almindelig teenagetumult (Parker, G. & Eyers, K., 2009). litteratur Parker, G. & Eyers, K. (2009): Navigating teenage depression. A guide for parents and professionals. Allen & Unwin. Rey, J.M. & Birmaher, B. (2009): Treating Child and Adolescent Depression. Lippincott & Wilkins. Verduyn, C., Rogers, J. & Wood, A. (2009): Depression. Cognitive Behaviour Therapy with Children and Young People. Routledge. WHO: Risici ved manglende behandling Det kan have alvorlige følger at blive ramt af depressioner, som ikke opdages og håndteres i tide (Verduyn et al., 2009). Det er en af årsagerne til, at de lange ventelister er så problematiske. Man risikerer, at den unges lidelse forværres betragteligt i ventetiden, og at de sociale og uddannelsesmæssige konsekvenser bliver uoverskuelige for den unge og familien. Ryger de unge først ud af de sociale systemer og skole, så bliver det ofte meget vanskeligt at vende tilbage igen, selv når de har det bedre. De bekymrer sig om alt det, de er kommet bagud med fagligt, de bekymrer sig om modtagelsen i klassen også selv om man forsikrer dem om, at alle glæder sig til, at de kommer tilbage. De føler ofte, at de nu er den der Weirdo i klassen. Det kræver ofte en stor indsats at få dem til at vende tilbage. En anden risiko er, at depressionen går over af sig selv i ventetiden. Det er jo for så vidt en god ting, at lidelsen forsvinder. Risikoen er imidlertid, at den unge får gentagne depressioner (periodiske depressioner), som vedkommende aldrig kommer i behandling for, når de står på, hvilket forværrer prognosen betragteligt (Rey, J.M. & Birmaher, B., 2009). Det er endvidere velkendt, at depressive kan blive umotiverede for behandling i perioder med remission, og det gælder formentligt også de unge. De er meget optagede af at være normale, så når de har det godt igen, er ønsket om fortsat at søge behandling for depression væsentligt aftaget. En tredje risiko er, at den unge føler sig så deprimeret, dårligt hjulpet eller direkte overset, at han tager sit eget liv. Det forekommer heldigvis relativt sjældent. Diagnosen bruges for bredt De er sådanne vanskeligheder, Unge i Psykiatriens Grænseland er løbet ind i. Halvandet år inde i en projektperiode på i alt fire år er det blevet tydeligt for os, at diagnosen depression bruges om mange forskellige problemer i en ung persons liv, hvis tristhed er en del af billedet. Man risikerer dermed at overse, hvilken indsats der er den rigtige for den unge. En styrket og tidlig indsats over for udsatte børn og unge er ikke nødvendigvis en hurtigt behandlende indsats, men snarere en hurtigt udredende indsats, som kan hjælpe med at pege på relevant behandling. Det vil sandsynligvis redde flere unge fra psykisk sygdom end en tilfældig behandlingsindsats på baggrund af en uklar henvisning, der indikerer et hjælpebehov. Statistikken viser, at mange unge rammes af depression. Manglende behandling har vidtrækkende konsekvenser for dem på en lang række punkter, herunder socialt og uddannelsesmæssigt. Det har ligeledes store konsekvenser for den familie den unge lever i med forældre og søskende. Behovet for hurtig udredning og behandling er altså stor. Sammenholdt med WHO s forudsigelser om, at depression i år 2020 vil være den anden mest invaliderende sygdom af alle inklusiv fysiske sygdomme ( og dermed både direkte og indirekte er bekosteligt for samfundet hvert år, må man betragte den hurtige og tidlige udredningsmæssige og behandlingsmæssige indsats som meget tiltrængt. Lisbeth Jørgensen, cand.psych. Ungdomscenteret, Unge i Psykiatriens Grænseland Psykolog nyt

8 Trækker vejret Adfærdsregistrering kan være et nyttigt redskab i det daglige arbejde med personer med hjerneskade. Der er dog et godt alternativ til at måle på den problematiske adfærd, som man har for vane. Demente, senhjerneskadede, psykisk udviklingshæmmede og psykiatriske patienter udviser til tider en adfærd, der er præget af åben aggression i form af skældsord, råben og skrigen. Adfærden forekommer ofte uforudsigelig og uforståelig. Personalet føler tit, når de konfronteres med denne adfærd, at de ikke kan nå personen. De pædagogiske redskaber, de ellers har til deres rådighed, slår ikke til. Ofte fører denne udadreagerende adfærd til indbyrdes konflikter i personalegruppen, hos hvem man er uenig om, hvor stort problemet med den uønskede adfærd er, og hvordan man skal afhjælpe det. Hvis personalet når frem til en fælles holdning og behandlingsmåde til den uønskede adfærd, kan man efterfølgende måske ikke blive enige om, om den indsats, man har gjort, faktisk har hjulpet. I en sådan situation sker det, at personalet henvender sig til en psykolog og beder om hjælp. Psykologen kan nu gå ind med observation og testning som led i en større udredning men hvordan kan psykologen være sikker på, at hans forslag til handling fører til det ønskede resultat? Ofte vil den uønskede adfærd nemlig ikke helt forsvinde, men måske blot gå ned i frekvens eller intensitet. Det er blandt andet i den type situationer, adfærdsregi- 8 Psykolog nyt

9 roligt Adfærdsregistrering Af Ellen Juul Mogensen En bruger ser sig om og opdager, at ingen er opmærksom på ham. Nu skriger han lidt og ser sig så igen omkring en gang mere strering kan være et godt supplement til psykologens øvrige arbejde. Et godt alternativ Selv har jeg ikke mindst på de københavnske bosteder Lions Kollegiet og Lynghuset flere gange brugt registrering af adfærd med godt resultat. Det har været et bærende princip, at personalet på den afdeling, hvor personen med den aggressive adfærd bor, fra første færd bliver inddraget aktivt. Samtidig er det med tiden blevet mere åbenlyst for mig, at det har betydning, hvilken type adfærd man er opmærksom på. Når man arbejder med personer med medfødt hjerneskade, der har boet det meste af deres liv på en af de store centralinstitutioner, er det tydeligt, at de er vant til at få opmærksomhed, når de udviser destruktiv adfærd. Man kan også se, at de aktivt bruger denne adfærd til at påkalde sig opmærksomhed. Det er således ikke ualmindeligt med denne situation: En bruger ser sig om og opdager, at ingen er opmærksom på ham. Nu skriger han lidt og ser sig så igen omkring en gang mere. Hvis adfærden heller ikke nu bliver belønnet med opmærksomhed, bliver den ofte intensiveret, lige indtil personalet kommer. Dermed forstærkes den udadreagerende adfærd synligt. I en sådan situation må medarbejderen reflektere over, om man gennem den traditionelle registrerings opmærksomhed på den negative adfærd kan komme til at forstærke den uønskede adfærd. Der findes nemlig et godt alternativ, nemlig at man vælger at fokusere på de situationer, hvor personen er rolig og derigennem vænner personen til, at det er igennem den rolige adfærd, at han bliver belønnet med opmærksomhed fra personalets side! Denne anderledes måde at forholde sig på kræver en del omstilling af personalets måde at tænke på. I begyndelsen Psykolog nyt

10 ses ofte en tilbagevenden til den problemsøgende tænkemåde, og personalet kommer med rigtig mange spørgsmål til psykologen om, hvad det hele går ud på. Det er helt tydeligt, at man inden for feltet er vant til at tænke i problemer og hindringer. Det er imidlertid en tendens, der gør det vanskeligere at finde glæde ved arbejdet. For det gode tages ofte som en selvfølge, noget, der bare er der, men som man ikke lader fylde noget i bevidstheden. Gevinsten efter en positiv registrering af rolig adfærd vil ofte være, at personalet bliver bevidst om, at personen er meget mere rolig, end de tidligere har troet, og vil i nogle tilfælde endog føre til, at personen helt ændrer adfærd, fordi han nu får opmærksomhed på en helt anden måde. Alle i personalet skal med Registreringsprocessen begynder med et personalemøde, hvor måladfærden aftales: Skal vi se på den udadreagerende adfærd eller den rolige? Hvis man vælger den rolige, står man over for spørgsmålet om, hvordan man skal afgrænse den rolige adfærd. Det er tilsyneladende lettere at svare på spørgsmål om, hvorvidt hun skreg eller sparkede, end hvorvidt hun var rolig. Svar på spørgsmål om destruktiv adfærd er ofte i overensstemmelse med den objektive virkelighed og dermed behæftet med større sikkerhed end svar på spørgsmål om, hvorvidt personen var rolig. Rolig adfærd bliver derfor ofte bestemt negativt med en adfærd, hvor personen ikke er udadreagerende selv om det klart ville være at foretrække at finde sikre og afgrænsende tegn på rolig adfærd såsom smiler, trækker vejret roligt eller taler i normalt toneleje. Når måladfærden er bestemt, bliver vigtigheden af, at alle i personalet deltager aktivt i registreringsprojektet, pointeret. Det er meget vigtigt, at personalet kan tage ejerskab til undersøgelsen, og at man til fulde forstår, ikke bare hvorfor der måles, men også hvordan undersøgelsen skal foregå. I begyndelsen kan medarbejderne have svært ved at vænne sig til denne nye arbejdsform, men for hver gang de arbejder med metoden, bliver de sikrere, og for hver gang undersøgelsen fører til, at personalet får øje på nye handlemuligheder og sammenhænge, bliver de mere og mere engagerede. Som led i arbejdet med at motivere personalet er det vigtigt at give dem en forståelse af, at de gennem adfærdsregistreringen også får et nyt redskab, der kan belyse kvaliteten af deres arbejde ved at opstille en baseline for den valgte beboers adfærd. Baselinen kan senere bruges som et referencepunkt, når de fremover støder på den samme adfærd. Efter det indledende arbejde med at sikre personalets motivation bliver det aftalt, hvilke tidsintervaller døgnet skal inddeles i for at fange forskelle i adfærd, der hænger sammen med tidspunktet på dagen. Ses den undersøgte adfærd mest om morgen, når personen er udhvilet, eller om aftenen, når personen er træt? Opstilling af spørgsmål Ud over valget af tidsintervaller og typen af adfærd, der skal registreres, er det også en god idé at opstille spørgsmål som: 1. Hvem registrerer adfærden? Dette spørgsmål kan afdække, om nogen føler et større ansvar dels for undersøgelsen, og dels for den undersøgte person selv. 2. Hvem er ellers til stede? Hvor mange er til stede? Er der fx tale om både brugere og ansatte. Dette for at finde 10 Psykolog nyt

11 frem til, om en bestemt type adfærd mest observeres, når der er mange eller få personer til stede. Svaret på dette spørgsmål kan danne udgangspunkt for en nærmere undersøgelse af samspillet mellem ansatte og brugeren. 3. Hvor finder adfærden sted? Er der bestemte steder, der i højere grad end andre udløser en rolig adfærd? Eller er der andre, der aldrig bliver kædet sammen med denne adfærd? Fx fælleskøkkenet. 4. Hvad udløser den rolige adfærd? Er der fx tale om en hyggesituation på afdelingen, en spisesituation, hvor behovet bliver dækket, eller en overskuelig situation med en ansat og højst én beboer. Dette kan igen medføre, at personalet bliver mere opmærksomt på, hvilke situationer de skal prøve at skabe. 5. Hvad er reaktionen på adfærden? Ved rolig adfærd vil man typisk spørge til verbal reaktion som fx ros, anerkende berøringer, ignorering. Efter endt besvarelse bliver spørgeskemaerne bearbejdet statistisk af neuropsykologen. Der bliver skrevet en rapport, som bliver gennemgået med personalet på et efterfølgende personalemøde eller i forbindelse med supervision. Herefter finder man med udgangspunkt i registreringen frem til, hvordan man vil fortsætte arbejdet med den undersøgte. Efter en periode kan man så gentage undersøgelsen og sammenligne det nye resultat med den oprindelige baseline for adfærden. Har de nye tiltag båret frugt og hvorfor? På denne måde sættes en proces i gang, der sikrer en forsat udviklingsproces byggende på en dokumenteret evaluering efter igangsættelse af konkrete tiltag. Øjnene åbnes Adfærdsregistrering er udviklet inden for den adfærdsterapeutiske tradition, og man kan jo stille kritiske spørgsmål til, om jeg virkelig tror, man i bedste positivistiske forstand kan fange noget så komplekst som den menneskelige adfærd gennem et registreringsskema. Kan der ikke ligge så meget mere bag den adfærd, vi observerer? Er der ikke så mange faktorer, der kan give den samme adfærd? Er der ikke alt for mange fejlkilder? Fanger personalet hele adfærden? Hvor mange gange udelader de at notere vigtige observationer? Er det ikke bare spild af tid? Kunne de ansatte ikke have gjort så mange andre ting i den tid, de har brugt til at sætte sig ind i registreringen og udføre den? Ja, der kan rejses mange kritiske spørgsmål til denne arbejdsform, men man glemmer efter min mening det centrale i arbejdet med mennesker nemlig evnen til at se, hvad den anden faktisk gør. Efter min opfattelse tvinger registreringen personalet til at åbne øjnene og følge en person gennem en dag på en måde, man ikke kan tage for givet i det daglige arbejde. Vi kan ganske vist godt vedtage på et personalemøde, at nu skal vi være mere opmærksomme på en given patient/beboer, men uden ramme om denne observation bliver denne let overfladisk og tilfældig en hensigtserklæring uden indhold. En anden vigtig ting er, at man dog gennem registreringen får noget konkret at forholde sig til. Ganske vist (!) behæftet med store fejlkilder, men dog noget, som bygger på en observation og ikke bare fornemmelser og holdninger, som man let forfalder til, når man ikke har andet. Efter min erfaring giver det ro og ahaoplevelser hos personalet. Ellen Juul Mogensen, ledende neuropsykolog, Lions Kollegiet litteratur Yudofsky, Stuart C.; Hales, Robert E. (1999). Essentials of Neuropsychiatry and Clinical Neurosciences. American Psychiatric Publishing, Inc. Yudofsky, Stuart C.; Hales, Robert E.; Gabbard, Glen O. (eds.) (2008). The American Psychiatric Publishing Textbook of Psychiatry, Fifth Edition. Jeffrey L. Cummings, Jeffrey L. (1997). The Neuropsychiatric Inventory. Assessing psychopathology in dementia patients. Neurology; 48:10S-16S. American Academy of Neurology. Bech, Per; Jha, Shashi Kant (2003). Rating scales in psychiatry. CNSforum 22 Feb. Hughes, R.; Iverson, G.L. (2002). The Problem Behaviour Recording System: Six Years of Experience on an Inpatient. Journal of Cognitive Rehabilitation, Neuroscience Publishers. Psykolog nyt

12 Storytelling & stress Af Grethe Bruun Fortælling fra samtalerummet 12 Psykolog nyt

13 Filmen er knækket, og kvinden, der altid har altid holdt af sit arbejde og været en high-performer, er nu træt, trist og grådlabil. Men så begynder hun og hendes psykolog en dag at køre et helt specielt cykelløb. Storytelling er en metode, hvor historier og metaforer kan anvendes som det fælles tredje i samtalen. Storytelling lægger op til et aktørperspektiv for klienten eller supervisanden, så der arbejdes uden tolkning fra terapeutens/supervisors side, og historier og metaforer anvendes i samtalen på en nærværende affektivt og terapeutisk ansvarlig og etisk facon. (Agerbo 2009) Storytelling i terapi eller i supervision benytter sig af helende historier, så supervisanden kan udforske sine udviklingsmuligheder og række ud efter den mening, som er mest vedkommende på det givne tidspunkt. Nogle historier og metaforer bliver brugt over længere tid og kan undervejs have forskellig betydning i klientens meningsunivers. Historier er billeder skabt med ord og fremmer den aktive imagination hos tilhøreren. Billeder giver historien struktur, så den er nemmere at huske både for fortælleren og for modtageren. Historiens billeder huskes ofte, længe efter at historien er fortalt og kan blive et refleksionrum for modtageren. Betydningen af at få tag i en helende historie er stor, og den amerikanske forfatter Alice Walker har i et interview udtrykt det således: Storytelling har faktisk en funktion. Processen i storytelling er en helende proces, fordi der er nogen, som tager sig tid til at fortælle dig en historie, som har stor betydning for dem. De tager sig tid til det, fordi dit liv kunne have brug for hjælp, og de vil ikke bare komme forbi og give råd. De ønsker at give dig det på en måde, som bliver uadskillelig fra hele dit selv. Det er sådan, historier virker. Historier adskiller sig fra råd ved, når du har fået dem, bliver de en struktur i hele din sjæl. Det er derfor, de heler dig. (Common Boundary 1990) Psykolog nyt

14 Her kan du som læser tænke på dine yndlingshistorier, både historier fra bøgerne, film mv. og fortællinger fra det virkelige liv, som i storytelling kaldes enten biografiske fortællinger eller øjenvidnefortællinger, og tænke på, hvilke tråde du kan trække til dit eget liv. Tour de Bedstefar En kvinde i en lederposition i det kommunale system konsulterer mig, da filmen er knækket. Hun har altid holdt meget af sit arbejde og været det, man med et amerikansk udtryk kalder en high-performer. Nu er hun træt, trist og grådlabil. Hun ønsker ikke at sygemelde sig, men vil holde ud til pensionen. Med det udgangspunkt og ingen løfter fra min side om, at det kan lykkes indleder vi et samarbejde, som kommer til at vare halvandet år. Første fase er at spejle situationen for hende, så vi sammen kan se på, hvor udtrættet hun er, i klemme mellem sine præstationskrav, arbejdsopgavernes omfang og arbejdstiden, som er for kort, selv om der er flittig brug af overarbejde. Scenen er sat til at bryde ned med stress. Nadja Prætorius (2007) peger på, at netop denne cocktail af egne krav til præstation, for meget arbejde og for lidt tid til at kunne udføre det på det niveau, man ønsker sig, er farlig for selvforståelsen i professionen og forløber for stresssammenbrud. Da lederen opfatter en sygemelding som en større identitetstrussel end at stable sig sammen og gå på arbejde, bliver næste fase et fokus på at overleve i rollen. Her indfører vi en ugentlig hjemmearbejdsdag, hvor lederen får mulighed for at lave sit arbejde uden afbrydelser. Lederen får talt åbent med sin nærmeste overordnede om situationen, og det i sig selv giver en vis lettelse. Processen med at gå fra at overleve til at leve i rollen tamodelfotos: bam/scanpix 14 Psykolog nyt

15 ger dog først rigtig fart, da vi begynder at arbejde med billeder via visualisering i samtalerne. Billederne, som dukker op, er konkrete billeder fra ferier, fx indre landskabsbilleder fra Toscana, som giver hende en ro og en fornemmelse af, at tiden står stille. Visualiseringen i samtalen følges op af lederen med at finde gode billeder frem og hænge den op i hjemmet, så de kan give en daglig inspiration til at finde mere ro. Vi arbejder også med metaforer som Fru Ferie og Fru Hverdag og med, hvordan lederen kan transportere de gode fornemmelser fra Fru Ferie om at bestemme selv og i højere grad følge sin egen rytme og få lidt mere fornemmelse af den indre Tante Sofie ind i den arbejdsmæssige del af hverdagen. I den sidste fase af vores samarbejde, hvor lederen igen kommer ind i en periode med at føle sig meget belastet og psykisk være på overlevelsesplanet, taler vi om, at dele den resterende tid på arbejdsmarkedet op i etaper, så det kan blive mere overskueligt at komme igennem. For ikke at dominere lederens billedlige produktivitet, spørger jeg forsigtigt: Vi kunne måske dele den sidste tid op i etaper lidt ligesom det der Tour de France? Med et glimt i øjet svarer lederen: Det har jeg set mange gange, i Frankrig! Det er lederens udmattelse, som får mig til at byde ind med metaforen. Hun knæsætter den med sin bemærkning, så derfor er det oplagt at gå videre med metaforen i vores samarbejde. Det er bare lykken Første skridt er at lave det, man i den narrative tradition kalder navngivning: Hvad skal hendes Tour hedde. Lederen er i denne fase yderst produktiv i samtalerne, og Touren bliver til Tour de Bedstefar, og vi taler om, hvordan Bedstefar var, hvad han lagde vægt på. Det fremgår snart, at han har været en stor ressourceperson i hendes liv, og via mine spørgsmål trækker vi tråde fra fortællingen om bedstefars ro, jyske humor, leg, Althea-bolsjer og hans værdier i livet til lederens eget liv. Tour de Bedstefar cykles helt anderledes end Tour de France, hvor rytterne knokler op ad bjergene. Her er det muligt at gå op ad bakke og sidde på cyklen med benene ud til siden og hvile sig nedad. Det er både sjovt at cykle sådan, og man hviler sig på vejen ned. Hermed udfordrer lederen sit eget ambitionsniveau. På tavlen tegner vi en tidslinje og deler den op i etaper Tour de Bedstefar cykles helt anderledes end Tour de France, hvor rytterne knokler op ad bjergene med arbejde og med hvilepauser. Lederen bliver grebet af sin egen metafor og tegner hjemme sammen med ægtefællen et billede af Touren med farver, hvor hvilepauserne nu er blevet til vadesten, fx en konference, hvor ægtefællen også deltager og ferierejser. Arbejdsetaper deles op i grønne bakker og arbejdsmæssige bjerge. Alene gradbøjningen gør, at arbejdsetaperne bliver mere overskuelige, mens Tour de Bedstefar gennemføres. Tiden går både i samtalerummet og udenfor, og undervejs kommer flere metaforer til: pausefisk, grønne trædesten, energidrikke. Metaforerne hjælper lederen til at ændre sin position fra at være en overlever af sin udtrætning til at være et vidne. Via vores fælles storytelling om Tour de Bedstefar inviteres andre narrativer frem. Et offer overlever måske med nød og næppe, mens et vidne har en vis distan- Ψ Se eller gense DPSP s internationale event om Irvin D. Yalom & Ernesto Spinelli nu på dobbelt DVD! Irvin D. Yalom & Ernesto Spinelli nu på dobbelt DVD! Ψ Se eller gense DPSP s internationale event om eksistentiel psykoterapi inkl. 29 seminar fotos. eksistentiel psykoterapi inkl. 29 seminar fotos. Se annoncen side 48. Bestil direkte på Rabatpris ved bestilling inden d. 31. marts 2010 Rabatpris ved bestilling inden kr d. porto 31. og marts eksp kr 23 (momsfritaget) kr porto og eksp. kr 23 (momsfritaget) Ved senere bestilling kr porto og eksp. kr. 23 DPSP Ved senere bestilling kr porto og eksp. kr. 23 YALOM & SPINELLI på DVD Irvin Yalom & Ernesto Spinelli fås nu på DVD! Et godt tilbud fra DPSP Bestil inden 31. marts 2010 DPSP Psykolog nyt

16 Hun er gået ud af arbejdsmarkedet på en god måde. Hun har klaret den med sig selv i behold ce fra sidelinjen, hvor problemstillingerne eksternaliseres, og det i sig selv kan være et skridt i en helingsproces. Kvinden beskriver, at hun når i mål, og at samtalerne har lært hende at sætte grænser noget før, være mere bevidst om sine oplevelser og huske at samle på de positive. Hun opdager, at hun tit tænker for langt frem og bekymrer sig og vil forsøge også at have fokus på her-og-nu. To måneder efter pensionen mødes vi for at runde vores samtaler af, og der sidder et menneske over for mig, som er nået i mål i tide, som er glad og udtaler: Det er bare lykken. Hun er gået ud af arbejdsmarkedet på en god måde. Hun har klaret den med sig selv i behold, hvilket er det bedste udgangspunkt for en aktiv og givende pensionsalder. Da vi siger farvel, forærer hun mig en bog med billeder fra Toscana med en hilsen: Tusind tak for et formidabelt parløb på vores Tour de France. Allermest tak, fordi du har lært mig at se billeder det vil jeg altid bruge. Denne udtalelse rører ved tre vigtige dimensioner, når vi arbejder med storytelling i samtaler. For det første, at alle gode samtaler rummer et parløb, for det andet at metaforer lever deres eget liv sammen med os og kan inspirere til nye handlinger, og for det tredje, at det, via samtalen, er muligt at gen-forbinde sig med sine ressourcer. Lederen fik fat i en gammel glemt glæde: at se billeder. Senere modtager jeg en mail, som viser, at hun har været i stand til at tage de nye erfaringer fra supervisionsforløbet og bruge dem aktivt sit liv. Lederen er aktiv politiker og fortæller om valgkampen: Det bliver en slem måned, men jeg har lavet en Tour de Sjælland ud af det med etaper, hviledage og trædesten, så jeg er sikker på, at jeg kommer igennem det med humøret i behold. Metaforens magi En metafor er et sprogligt billede, hvor begreber fra et område af virkeligheden (kildeområde) overføres til at beskrive et andet område (målområde). Ordet metafor kommer af det græske meta og pherein, som betyder: at bære over. Filosoffen Ole Fogh Kirkeby m.fl. (2008) fortæller, at den græske filosof Aristoteles brugte ordet aften som en metafor for alderdom: Metaforen påvirker og stimulerer sanserne, den gør det abstrakte konkret og får en tanke til at stå stille og fastholder den i et plastisk billede. Når metaforen først er benævnt, har klienten/supervisanden mulighed for at undersøge den med hele sin sansning og endvidere blive inspireret af, hvordan den samme metafor kan tillægges forskellig betydning over tid. Gode metaforer har samme kvalitet som myterne, de kan blive langtidsholdbare, idet supervisanden til enhver tid kan se metaforen gennem øjeblikkets prisme, som rummer den personlige historiske bagage, det aktuelle øjeblik og den måde, øjeblikket rækker ind i fremtiden på. (Bruun 2009) Den norske forfatter Jan Kjærstad (1997) omtaler et dobbeltaspekt ved metaforer: metaforen som overraskelse og metaforen som overskridelse. Metaforen vender tit ting på hovedet, giver nye vinkler eller med hans ord et rent imaginært overskud. Metaforen som overskridelse viser den kraft, der er i metaforen til refleksion og til via metaforen at erkende både muligheder og begrænsninger i den situation, som metaforen forholder sig til. Metaforer kan bygge bro mellem det, som Jerome Brunner kalder handlingslandskabet og identitetslandskabet. Fx gav metaforen hængetræer, som blev brugt i en supervisionsgruppe om nogle børn på et opholdssted, anledning til fine drøftelser af, hvad der lå bag denne fremtrædelsesform, og hvilken støtte og samtidig udfordring børnene havde brug for fra pædagogerne i hverdagen. Udtrykket glædens bank udtalt af en islandsk præst i forbindelse med drøftelser af krakket i økonomien gav anledning til tanker om, hvordan værdiovervejelser kunne omsættes i en anden hverdagspraksis. Mange metaforer spænder over betydninger i begge slags landskaber. Her er nogle eksempler fra psykologkonsultationen: opmærksomhedsrøver, overskudsmenneske, glemmebogen, tryghedstæppe, dilemmaskov, sjælens kompost, tvangsoptimist, stresskanten, selvværdsramt og holdningslogen. Et påfaldende eksempel på en betydningsmættet brug af metaforer findes hos den tyske forfatter Juli Zeh (2008), der omtaler to personers påklædning: I deres gammeldags garderobe lignede de et gulnet postkort, som om de omhyggeligt, men ikke sømløst var klippet ind i nutiden. Cykelløbsmetaforen blev et fælles tredje, som kvinden og jeg sammen kunne forholde os til og videreudvikle gennem dialogen i samtalerne. Historien og metaforen gav hende mulighed for at se sin situation udefra, på sidelinjen frem for at være midt i og tale og agere derfra hele tiden. Metaforer og historier kan som i dette tilfælde blive personligt langtidsholdbare. Ole Fogh Kirkeby m.fl. skriver om dette: Metaforen forvandler sig, idet den bliver italesat. Her river den sig løs fra den konkrete virkelighed og bliver en selvstændig organisme, vi kan erkende igennem. (ibid. s. 169) Historier næres og udvikles i kontaktfladen mellem sam- 16 Psykolog nyt

17 talens to parter, og går videre i de parallelhistorier, som de to hver især bliver optaget af. Historier kalder ofte personlige fortællinger frem, som i en god og rummende atmosfære kan inspirere til nye fortællinger og flettes sammen med andre fortællinger, så de tynde fortællinger bliver tykkere. Jeg hørte en dag udtrykket anorektiske fortællinger om de tynde historier, både dem, vi fortæller om os selv, og dem, vi indimellem vælger at bruge som beskrivelse af andre, som vi måske har en konflikt med. Dette udtryk peger implicit på, at fortællinger skal have passende næring for at få en tilpas størrelse. Vi arbejder løbende med at forstå vore egne og samtalepartnernes liv, mens fortællingerne folder sig ud i os og mellem os i samtalerummet med fokus på, at klienten eller supervisanden selv kan genopdage sine ressourcer og finde nye veje at gå. Grethe Bruun, cand.psych. Psykologgruppen i Næstved litteratur Anne Agerbo (2009): Boganmeldelse, Psykolog Nyt 17. Grethe Bruun (2009): Storytelling i terapi og i supervision. Dansk psykologisk Forlag. Ole Fogh Kirkeby, Tobias D. Hede, Mette Mejlhede, Jens Larsen (2008): Protreptik filosofisk ledelse i coaching. Forlaget Samfundslitteratur. Jan Kjærstad (1997): Sole. Spundet af vand om metaforen. I Menneskets felt. Samleren. Nadja Prætorius (2007): Stress det moderne traume. Dansk psykologisk Forlag. Juli Zeh (2008): Det sidste spørgsmål. Samleren. Flotte afkast i din pensionskasse Alle tre pensionskasser i Administrationsfællesskabet Unipension har klaret sig godt i MP Pension er kommet styrket gennem finanskrisen. Arkitekternes Pensionskasse fik et afkast på 14,5 pct., MP Pension sluttede på 17,2 pct. og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger toppede med flotte 18,1 pct. Dermed er afkastet i alle tre pensionskasser blandt branchens bedste i Det er især investeringer i obligationer og aktier, som har skabt de betydelige merafkast til pensionskassernes medlemmer. Forskellene i afkast skyldes, at de tre pensionskasser har egne investerings- og risikoprofiler. Administrationsfællesskabet Unipension blev etableret 1. januar 2008 og forvalter samlet set 75 mia. kroner for cirka medlemmer af Arkitekternes Pensionskasse, MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer samt Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. På kan du læse mere om, hvordan vi forvalter dine pensionsindbetalinger. Lyngbyvej 20. DK-2100 København Ø. telefon post@unipension.dk. Psykolog nyt

18 Nye bøger Russ Harris: Lykkefælden. De fleste af os jagter lykken på måder, der i stedet for at gøre os lykkelige er med til at gøre os ulykkelige og disponible over for stress, angst, nervøsitet og depression, mener forfatteren. Bogen er en indføring i ACT (Acceptance and Commitment Therapy): Den mindfulness-baserede behandlingsform, der bl.a. hjælper med at håndtere stress, nedtrykthed og frygt samt finde en mere grundlæggende tilfredshed i livet. Dansk psykologisk Forlag, 2010, 312 sider, 298 kr. Eva Jørgensen: Sorrig og glæde. Fra en enkes dagbog er undertitlen på denne bog nr. 2 skrevet af den kendte tv-studievært. Bogen handler om alle de følelser, Eva gennemlever i månederne efter sin elskede mands død. Hvordan hun begraver sig i arbejde for ikke at mærke smerten. Hvordan hun føler sig alene i verden, fordi omgivelserne ikke forstår, hvad hun går igennem. Til sidst begynder hun at mærke livet igen og genvinde troen på, at der gode ting i vente. Rosinante, 2010, 175 sider, 249,95 kr. Jørgen Riber: Relationskompetence. Samarbejdets medie er samtalen, og forfatteren giver anvisninger på, hvordan man kan fremme den professionelle samtale, så de involverede udvikler sympati for hinandens sag. Bogens grundholdning er, at det må være et krav til professionelle, der dagligt interagerer med andre mennesker, at de ved noget om, hvad der hhv. fremmer og hæmmer en samtale. Hans Reitzels Forlag, 2010, 158 sider, 198 kr. Pernille Lundquist. Pernille Hippe Brun: Et øjeblik. En bog om at gøre sig umage med at behandle sig selv, andre og livet omkring sig godt. Et øjeblik tager udgangspunkt i forfatternes (den ene er psykolog) eget liv og i deres arbejde med at udvikle menneskers evner til at lede sig selv og andre. People s Press, 2010, 219 sider, 299 kr. indb. Ivan Fruergaard. Bo Heimann: Nærværets kraft og kunsten at hele sig selv. Ofte taler man i for høj grad om, hvad ledere gør, og hvordan de gør det, og for lidt om, hvem de er og deres indre lederskab. Det vil bogen lave om på. Bogens temaer: Ansvar Tag ansvar for dit liv. Accept Slut fred med fortiden og omfavn nutiden. Adfærd Optræd bevidst og assertivt. Agenda Erkend det dybeste formål med dit liv. Action Sæt handling bag dine ord. Gyldendal Business, 2010, 143 sider, 259 kr. (medfølgende cd) Marianne Davidsen-Nielsen: Blandt løver. Fokuserer på den specielle form for forandring, som kræft, AIDS eller andre livstruende sygdomme fører med sig. Den handler om, hvordan vi kan flytte opmærksomheden fra sygdom, angst og overlevelse til dødsbevidsthed og livsenergi. Vi lever i dag længere med de livstruende sygdomme end før. Og den eksistentielle udfordring bliver større i en samfundsorden hvor vi har fået vanskeligere ved at acceptere at ingen af os kender dagen før solen går ned. 2. reviderede udgave. Hans Reitzels Forlag, 2010, 323 sider, 325 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. 18 Psykolog nyt

19 Nye bøger key2see S FOrÅrSKONFErENCE SOCIAL kapital OG TILLIDSBASERET LEDELSE Onsdag den 14. april 2010 på Varna Palæet i Århus For alle med interesse for trivsel og effektivitet på arbejdspladserne 2+2 = 5 på den attraktive arbejdsplads! Hvad kræver fremtidens arbejdsplads af os som ledere og konsulenter, hvis man virkelig vil gøre en forskel? Sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid kan give os adgang til ressourcer, der udspringer af mellemmenneskelighed og fællesskab: en produktiv og samlende kraft, der gør et menneske eller en organisation til andet og mere end den, der forfølger sine egne mål. At sikre høj målopfyldelse og føle, at det vi gør sammen er vigtigt samtidig med at det beriger eller skaber liv og værdi for andre det giver synergieffekter og gør det lettere at forfølge og opnå kollektive mål. Derfor kalder fremtidens ledelse på blødere ledelsesværdier. Den globale krise og den stadigt globaliserede verden har ændret selve konteksten for ledelse dramatisk og gjort bløde værdier, såsom evnen til at skabe tillid og gode relationer, til nogle af de væsentligste lederegenskaber. Social kapital er - i første omgang - et umiddelbart usynligt og uhåndgribeligt fænomen. Men den sociale kapitals effekter er særdeles synlige og har tæt sammenhæng med vidensgenererende synergieffekter, kreativitet, værdier og normer, sundhed og helbred, psykisk arbejdsmiljø og meget mere. regnestykket 2+2 = 5 illustrerer pointen i et positivt afkast af social kapital for det enkelte menneske og for organisationen, så vi får lettere ved at forfølge både individuelle og kollektive mål. Men hvordan gøres det? Hvilke veje skal vi gå, hvis vi vil skabe fremtiden - og ikke blot vente på den? Denne konference vil med kvalificerede oplæg og workshops give troværdige og inspirerende bud på, hvordan netop social kapital og tillidsbaseret ledelse kan bidrage til skabelsen af fremtidens attraktive arbejdsplads, også i en krisetid. Med venlig hilsen Michael Munch-Hansen Erhvervspsykolog Mette Møller Erhvervspsykologi Morten Jac [Btween] PR- og kommunikation PROGRAM: : Ankomst og kaffe med croissant : Velkomst : Skab bundlinje og arbejdsglæde med rettidig omsorg v/jens Moberg CEO, Better Place Danmark A/S Grundlægger og indehaver, Leadership Institute Jens har sammenfattet nogle af sine ledererfaringer fra en lang række internationale topstillinger i bogen Rettidig omsorg (2009). Hør hans bud på hvordan man på samme tid kan skabe bundlinje og arbejdsglæde og om ledelse med et medmenneskeligt og globalt medansvar : Virksomhedens sociale kapital og forholdet mellem trivsel og produktivitet v/tage Søndergaard Mag.scient.soc. og dr. med.,tidl prof. ved Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tage bidrog til skabelsen af begrebet virksomhedens sociale kapital i sin tid som professor ved Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han vil udfolde begrebet herunder de tre diamanter (tillid, retfærdighed og samarbejdsevne) og diskutere om de er nøglen til at øge både trivsel og produktivitet : Pause med frugt : Strategisk ledelse af virksomhedens netværk V/Christian Waldstrøm ph.d. lektor, Handelshøjskolen, Århus Universitet Det går op for mange ledere, at deres problem ikke er manglen på relationer og netværk men at det netop er netværket, der er problemet. Først ved at få forstå, hvorfor netværk opstår og udvikler sig og ved at se deres egne virksomheder som netværk, er der mulighed for at navigere i dem og måske lede dem Tillidsbaseret ledelse i praksis v/lars Ebbensgaard Rektor på Lemvig Gymnasium Lemvig Gymnasium blev kåret som Årets Attraktive Arbejdsplads 2009 af Gymnasieskolernes Lærerforening. Lars vil fortælle om bevidst at arbejde på at skabe en attraktiv arbejdsplads mellem Vesterhav, Limfjord og Klosterheden for at opfylde målet om at tjene som eksempel for alle, som kommer på skolen : Der står god ledelse bagved enhver god forbrydelse v/piv Bernth, instruktør og producent Damarks Radio En tv-serie, som Forbrydelsen er meget mere end det, man ser på skærmen. Den skabes af mange forskellige kreative kræfter, som skal komme til orde og alligevel indrette sig - og følge visionen. Den vision, som hovedforfatteren og producenten stikker ud. Og det kræver ledelse - og frie hænder : Frokost med udsigt til hav og lysegrønne bøgetræer : Åbne work shops 1. runde ved: oplægsholderne samt: Thomas Stig Nielsen/Nicolai Vang Jessen, 2Cchange Erhvervspsykolog Michael Munch-Hansen : Kaffe og sødt : Åbne work shops 2. runde : Fælles afslutning Tilmelding senest den 1. april Tilmelding er bindende. konferencegebyr: 2900 kr + moms Send tilmelding med navn, stilling, adresse, telefonnr. og evt. EAN nr. til mj@mortenjac.dk Herefter modtager du bekræftelse på mail med faktura og konto nr. konsulenthuset key2see Frederiks Allé 112b 8000 Århus C Se mere på

20 Tidsbillede Af Benjamin Katz Til menneskets Set med de mørke eller måske bare realistiske briller lever mennesket umådelig kortsigtet overforbrugende, forurenende, fordummende. Det holder ikke i længden. Har psykologer et medansvar? På vores breddegrader er vi tilbøjelige til at overvurdere menneskets rationalitet, fri vilje og kapacitet til at lære af egne og andres erfaringer og refleksioner. Det ligger i vores barnetro, vores humanistisk-individuelt fokuserede prægning. Tiden er inde til et opgør med dette naive eller bevidst forløjede og umådeligt skadelige humanistiske syn på mennesker og til at præsentere et nyt, bæredygtigt paradigme. Alle psykologer med lang erfaring kender til den irrationelle zigzag-kurs, som præger mange mennesker, grupper og institutioner. Vi opfører os kortsigtet og dumt på mange væsentlige områder, såsom krige, det globale klima, befolkningstilvækst, finanser, økonomier, befolkningens mentale og fysiske sundhed og derved vores børnebørns fremtid. Da vi gør det ret konsekvent, mener jeg, at vi snarere er homo stupiligent end homo sapiens. Homo stupiligent kendetegnes ved kortsigtet adfærd, idet han (eller hun!) besidder en besværlig og ustabil blanding af 20 Psykolog nyt