Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet"

Transkript

1 fordi vi ikke har råd til andet

2 fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr Prod.nr pdf ISBN: ISBN: pdf Udgivet af: KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Forord Klimaet står højt på den politiske dagsorden både i Danmark og resten af verden. Og det er med god grund. Klimaet er under forandring, og det giver nye udfordringer for det danske samfund i fremtiden også i kommunerne. Det handler om, at kommunerne løbende skal være i stand til at tilpasse sig de klimaforandringer, der uundgåeligt vil komme og allerede foregår. Det handler også om at forebygge yderligere klimaforandringer ved at reducere energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen betydeligt de kommende år. Det skal og vil kommunerne gerne bidrage til. Endelig giver indsatsen på klima- og energiområdet rigtig god mening. Den skaber nemlig nye muligheder for vækst og innovation. Konsekvenserne af de senere års stigende vandmasser har borgerne i nogle kommuner allerede mærket. Det er både dyrt og ubehageligt, når kælderen står under vand. Men de store forandringer sker ikke her og nu eller i morgen. De store forandringer sker gradvist i løbet af det 21. århundrede, og det kræver en langsigtet og grøn investeringshorisont. Samtidig har Danmark gennem en årrække været helt fremme på miljø- og energiområdet set i en international målestok. Danske virksomheder har opnået en styrkeposition på et globalt marked for miljø- og energiteknologi, som fortsat er i voldsom vækst. Mange kommuner har ambitiøse målsætninger på klimaområdet. Ved at lade kommunerne få de nødvendige muligheder på klima- og energiområdet kan kommunerne være en aktiv medspiller sammen med erhvervslivet med henblik på at fremme beskæftigelse, vækst og innovation. 3

4 Det er KL s håb, at der med denne pjece bliver sat fokus på behovet for de store anlægsinvesteringer, kommunerne skal afholde på klimaområdet. Disse investeringer forudsætter dog, at kommunerne får mulighed for at afholde dem. Og samtidig skal kommunerne have nye og mere fleksible finansieringsmuligheder. Klima er et centralt tema på Kommunalpolitisk Topmøde 2009, der afholdes i Aalborg den marts Her vil kommunalpolitikere fra hele landet bl.a. drøfte de klima- og energipolitiske udfordringer og kommunernes muligheder for at bidrage til en løsning heraf. I april måned kommer KL s samlede klimaudspil og dermed kommunernes bud på, hvordan klimaudfordringerne kan håndteres lokalt. I maj måned præsenterer KL en samlet plan for de kommunale anlægsinvesteringer de kommende år. Planen vil indeholde en nærmere analyse af behovet på investeringerne på en lang række kommunale områder, herunder også klimaområdet. Her og nu håber KL, at denne pjece kan bidrage til en god og konstruktiv debat om behovet for kommunale klimainvesteringer. God læselyst! Erik Fabrin Peter Gorm Hansen

5 Indhold 7 Kommunernes investeringsplan 10 Nedbring CO 2 i bygninger skån miljøet og spar penge 14 Byer skal være rustet til mere regn 16 Kloakkerne skal kunne klare mere vand 18 Mere vand skal ledes bort 20 Stort investeringsbehov på det kommunale vejnet 5

6

7 Kommunernes investeringsplan KL har med økonomiaftalen for 2009 ønsket og aftalt med regeringen, at KL og kommunerne i foråret 2009 udarbejder en flerårig plan for de kommunale anlægsinvesteringer. Investeringsplanen skal dokumentere kommunernes behov for anlægsinvesteringer på både kort og længere sigt. Her vil klimainvesteringer være et af de centrale indsatsområder. Det handler bl.a. om klimainvesteringer til at reducere energiforbruget i skoler og daginstitutioner. til at reducere konsekvenserne af de stigende vandmasser, så borgerne kan føle sig trygge i deres hjem. til at vejene kan klare mere vand. KL er sammen med kommunerne i gang med at udarbejde den samlede investeringsplan. Investeringsplanen vil give et overblik over vedligeholdelsesbehovet i daginstitutioner, folkeskoler, plejehjem mv. Herudover vil den også give et overblik over de investeringer, der er behov for med henblik på at tilpasse vores byer, landområder og infrastruktur til større mængder regn samt opfylde nationale målsætninger på klima-, transport- og energiområdet. Formålet med investeringsplanen er at sikre, at kommunerne over de næste 10 år får øgede muligheder for at foretage investeringer ikke blot på de borgernære områder, men også på andre højt prioriterede områder. Som det fremgår af figur 1, kan det konstateres, at kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter i budget 2009 ligger på et historisk lavt niveau. 7

8 De seneste par års stramme anlægsrammer gør, at kommunerne bliver nødt til at foretage en benhård prioritering af anlægsinvesteringerne. Hertil kommer, at KL har indgået en 5-årig aftale med regeringen om, at investeringsniveauet på kvalitetsfondsområderne skal øges fra de nuværende ca. 5 mia. kr. til 6 mia. kr. i 2009 og stigende til 7 mia. kr. årligt i perioden

9 Såfremt kommunerne ikke får højere anlægsrammer de kommende år, vil det indebære, at der sker en fortrængning af anlægsinvesteringer på andre væsentlige områder. Det gælder ikke mindst klimainvesteringer, der ofte er meget langsigtede investeringer. Samtidig er effekterne ikke så synlige for borgerne her og nu, som det fx er at bygge en ny folkeskole. Det er KL s grundholdning, at en prioritering af offentlige investeringer til velfærd ikke skal ske på bekostning af klimaet. Der er derfor behov for at sætte særskilt fokus på klimainvesteringer i kommunerne. Klimainvesteringer i kommunerne kan deles op i to hovedtyper. Den ene type vedrører tilpasninger til de klimaforandringer, som allerede nu kan konstateres og forudsiges. Det gælder fx investeringer i bygninger og veje, der skal kunne klare mere nedbør, kraftigere storme og stigende vandstand. Den anden type investeringer handler om forebyggelse af yderligere klimaforandringer, fx. nedbringelse af energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen. Klimainvesteringer er langsigtede investeringer, hvor gevinsterne indhøstes over de næste år. Men det er nu der skal udvises rettidig omhu. Og jo længere vi venter, desto større bliver regningen, der skal betales. Denne pjece tager hul på diskussionen af finansieringen af de nødvendige klimainvesteringer, som kommunerne skal foretage de kommende mange år. KL foreslår: At kommunerne over de næste 5 år får mulighed for at investere ekstra 0,8 mia. kr. årligt til energibesparende foranstaltninger i eksisterende kommunale bygninger. At der afsættes en ekstraordinær investeringsramme til kommunerne på 1 mia. kr. over de næste fem år til klimatilpasninger. At det kommende statslige prisloft i vandsektoren tager højde for det stigende investeringsbehov som følge af de klimamæssige udfordringer. At kommunerne får mulighed for at afholde og finansiere investeringsudgifter til øget vandafledning på grund af klimaændringerne. At staten og KL i fællesskab igangsætter en analyse af det offentlige vejnets sårbarhed overfor klimaændringer. 9

10 Nedbring CO 2 i bygninger skån miljøet og spar penge KL foreslår, at kommunerne over de næste 5 år får mulighed for at investere ekstra 0,8 mia. kr. årligt til energibesparende foranstaltninger i eksisterende kommunale bygninger Danmark har sammen med de øvrige EU-lande forpligtet sig til den såkaldte plan. Den indebærer, at landene frem til 2020 skal: Reducere drivhusgasserne (CO2-udledningen) med 20%, som evt. kan øges til 30% ved indgåelse af en international klimaaftale. Øge den vedvarende energis andel af energiforbruget med 20% i forhold til i dag. Forbedre energieffektiviteten med 20%. 30 kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune. De skal reducere deres årlige CO 2 -forbrug med mindst 2%. Den samlede bygningsmasse står for 40%. af det samlede energiforbrug. 77% af de kommunale bygninger er opført før Det betyder, at en stor del af landets folkeskoler, plejehjem, daginstitutioner og administrationsbygninger ikke er tidssvarende og slet ikke lever op til tidens, endsige morgendagens krav om et lavt energiforbrug. Der er et betydeligt potentiale for at reducere energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen fra kommunale bygninger. COWI har for KL beregnet, at kommunerne kan reducere CO 2 -udledningen fra kommunale bygninger med 20%, såfremt der investeres i størrelsesordenen 4 mia. kr. 10

11 For et engangsbeløb på under 750 kr. pr. indbygger, kan kommunerne altså både skåne miljøet og spare penge de næste mange år. Men det forudsætter, at staten giver plads til, at kommunerne kan foretage de nødvendige investeringer. COWI s analyse: Muligheder for at reducere CO 2 -forbruget i kommunale bygninger COWI har med udgangspunkt i en analyse af knap 850 energibesparende investeringer i udvalgte kommuner undersøgt mulighederne for nedbringe CO 2 -forbruget i kommunerne Opregnet til landsplan vurderes det, at kommunerne for ca. 4,1 mia. kr. kan nedbringe CO 2 -forbruget med 20%. i kommunale bygninger Der er generelt tale om relativt rentable investeringer både miljømæssigt og økonomisk Alene investeringer, der kan tjene sig hjem på under 5 år, kan reducere CO 2 -forbruget med 11% i forhold til det nuværende niveau. Kilde: COWI, marts

12 Energihandlingsplan i Kolding Kommune Kolding Kommune har iværksat en Energihandlingsplan II, der gælder for årene Målet med den nye energihandlingsplan er at sænke energiforbruget i kommunens bygninger. Samtidig skal de energibesparelser, som kommunen tidligere har haft succes med at få gennemført, fastholdes. Energihandlingsplan II lægger op til ambitiøse mål på energiområdet samt til kommunens udledning af CO 2. Kommunen har bl.a. sat sig de mål, at elforbruget skal reduceres med 8%, og varmeforbruget skal ned med 11,5%. Det forventes at koste godt 1,5 millioner kroner om året i perioden 2008 til 2015 at gennemføre tiltagene i Energihandlingsplan II. Til gengæld skønnes de nye tiltag at give besparelser på 2,8 millioner kroner om året efter Investeringsbehovet i den enkelte kommune afhænger af hvornår bygningerne er opført, hvilke materialer der er anvendt, og om der er taget højde for klimaændringerne. Nogle af de mest oplagte investeringer i energibesparelser er hulrumsisolering, energieffektiv belysning, it-udstyr samt energieffektiv ventilation. 12

13 Middelfart-modellen I Middelfart Kommune har byrådet besluttet, at energiforbruget skal nedbringes i samtlige 95 kommunale bygninger i alt ca m 2. Samtidig har kommunen opnået en økonomisk garanti for, at hver eneste udgiftskrone kan hentes hjem via efterfølgende besparelser på minimum 3,4 mio. kr. årligt. Kommunen har sammen med nogle eksperter gennemgået de kommunale bygningers forbrug af vand, varme og el. Gennemgangen førte frem til en konstatering af, at kommunen kan reducere energiforbruget med 23%, hvis ellers den gennemfører de nødvendige investeringer. Det samlede investeringsbehov er estimeret til 44 mio. kr. for kommunens 95 bygninger. Men det er ikke kun i den eksisterende bygningsmasse, at kommunerne kan arbejde med at reducere energiforbruget. Også når kommunerne bygger nyt, vil klima- og energiovervejelser være en oplagt del af beslutningen, når projekter skal sættes i gang. Det handler fx om i højere grad at overveje mulighederne for at udnytte solvarme, varmegenvinding samt at højisolere klimaskærmen. Skive Kommunes grønne rådhus Skive Kommune har investeret i energibesparende tiltag igennem de seneste mange år. Kommunen besluttede allerede i 2002, at alle nybygninger og renoverede bygninger skal have solvarmeanlæg installeret i videst muligt omfang. Samtidig blev der besluttet et generelt forbud mod elvarme i kommunens egne bygninger. Skive Kommune byggede for et par år siden et nyt rådhus, og kravet var at det skulle være grønt. Kommunen investerede 5 mio. kr. ekstra i energibesparende tiltag sammenlignet med et traditionelt byggeri. Til gengæld har det nye rådhus og bibliotek på ca m 2 et årligt varmeforbrug fra ikke-alternative energikilder, der svarer til et parcelhus på ca. 130 m 2. Samtidig udgør CO 2 -udledningen fra el og varme kun 25% af, hvad det ville gøre med traditionel el og varme installeret. 13

14 Byer skal være rustet til mere regn KL foreslår, at der afsættes en ekstraordinær investeringsramme til kommunerne på 1 mia. kr. over de næste fem år til klimatilpasninger DMI har på baggrund af scenarier fra FN s klimapanel, IPCC, beregnet udviklingen for klimaet i Danmark i år 2100 i forhold til 1990: En stigning i den årlige middeltemperatur på 0,7-4,6 C. En vandstandsstigning på 0,45-1,05 m. En stigning i afstrømning i vandløb på 30-50%. En stigning på 20-40% i antal hændelser med meget kraftig nedbør. Ekstreme vindhastigheder stiger med op til 10%. I vækstsæsonen længere perioder uden nedbør (øget tørkerisiko). Alle eksperter er enige om, at de kommende årtiers klimaforandringer vil indebære mere nedbør, hårdere storme og varmere somre end vi er vant til. 14

15 De stigende regnmængder vil stille større krav til vandafledning i byerne. Samtidig vil perioder med ekstrem regn føre til hyppigere oversvømmelser i vores byer, hvis der ikke gøres noget. Mange kender allerede problemerne i Greve, der for et par år siden var hårdt ramt. Kloakkerne kan ikke løse problemerne alene heller ikke selvom de renoveres og gøres væsentlig større. Der er behov for andre tiltag. Kommunerne kan fx etablere nedsivningsanlæg for at aflaste kloaksystemet. En anden mulighed er at etablere kanaler i byen. De ekstra vandmængder vil på den måde kunne føres gennem byen og ud på marker eller i havet og vandløb via kanalerne. De stigende vandmængder bør også tænkes ind ved anlæg af nye parker eller udendørs idrætsanlæg. Det kan samtidig give den sidegevinst, at vandet bliver et aktiv i byerne i form af kanaler og søer. Der foreligger ikke nogle erfaringer for samlede investeringer i undersøgelser og tiltag til håndtering af ekstreme regnhændelser, men hver kommune kan forvente at skulle investere to-cifrede millionbeløb i de kommende år på dette område. 15

16 Kloakkerne skal kunne klare mere vand KL foreslår, at det kommende statslige prisloft i vandsektoren tager højde for det stigende investeringsbehov som følge af de klimamæssige udfordringer Man får en ide om de investeringer der venter forude, hvis man ser på kloakkernes omfang. Der findes ca km. kloakledning i Danmark. 60% af kloaknettet er etableret før Det skønnes, at ca. 20% af det totale kloaknet står over for at skulle renoveres eller fornys inden for kort tid. Samtidig er de eksisterende kloakker kun dimensioneret til at håndtere de nuværende regnmængder. Eksperterne anbefaler nu, at kloakkerne skal kunne klare 30% mere regn, end det er tilfældet i dag. Hvis der i forbindelse med fornyelse og nyanlæg af kloaknettet tages hensyn til de kommende klimaændringer, kan der opnås store besparelser for samfundet i fremtiden. Det skyldes, at en lang række oversvømmelser med omfattende vandskader til følge vil kunne undgås. 16

17 Der skal altså findes metoder til at håndtere mere regnvand i kloakkerne. Det kræver, at kloakkerne kan håndtere de større regnmængder. En mulighed er at udvide kapaciteten ved at bygge store, underjordiske bassiner eller ved at selve rørene bliver større end tidligere. En anden mulighed er at regnvandet ikke ledes til kloaksystemet, men håndteres lokalt i separate systemer. Uanset valg af løsning vil det indebære betydelige investeringer i de kommende år. Rambøll har for KL beregnet, at de planlagte årlige investeringer i kloaknettet skal øges med op til 600 mio. kr., hvis der skal tages højde for klimaændringerne. Rambølls undersøgelse behovet for investeringer på kloakområdet Tidligere undersøgelser peger på nødvendige investeringer til renovering af kloakker (uden klimatillæg) på 2,1 mia. kr. pr. år. Undersøgelser i flere kommuner viser et behov for en forøgelse på % af investeringerne svarende til ca mio. kr. pr. år, hvis der skal tages højde for klimatilpasning. Desuden er der et skønnet investeringsefterslæb på 2,3 mia. kr. svarende til op til 3 mia. kr. uden hensyn til klima. Kilde: Rambøll, Marts

18 Mere vand skal ledes bort KL foreslår, at kommunerne får mulighed for at afholde og finansiere investeringsudgifter til øget vandafledning på grund af klimaændringerne. Det ændrede klima har ikke kun betydning for mængden af regn. Vandstanden i havene omkring Danmark vil også stige som følge af den globale opvarmning. For en del kommuners vedkommende vil flere områder oftere stå under vand dels på grund af højere vandstand, dels på grund af flere stormfloder. Derfor er der behov for at sikre vandafledning i de berørte områder. Den stigende vandstand og den forøgede risiko for stormflod vil især stille krav til kystkommunerne. Der skal etableres foranstaltninger til afledning af vand fra åer, regnvandssystemer samt overløbsbygværker fra kloaksystemet. Dette kan fx løses ved etablering af pumpeanlæg. Tilsvarende vil det for kommuner inde i landet blive nødvendigt med investeringer i pumpeanlæg, fordi den øgede afstrømning vil få åers og søers vandspejl til at stige i perioder. Rambøll s undersøgelse Undersøgelser af lavtliggende områder Der vil være ca ha. kystområder, hvor risikoen for oversvømmelser vil være forøget i år 2100 som følge af forhøjet vandstand og øget stormflod. Sikring af udledningen af vand til åer, søer og havet kan gennemsnitligt beløbe sig til mio. kr. pr. kystkommune og mio. kr. for øvrige kommuner. Disse udgifter skal afholdes i de kommende år i takt med det stigende behov. Kilde: Rambøll, Marts

19 Danmarkskortet viser et groft skøn over, hvilke områder der i år 2100 vil have forøget risiko for oversvømmelser. Lyseblå angiver skønnet oversvømmet areal ved vandstandsstigninger på 0-1 m., mens sort angiver et skønnet oversvømmet areal ved havvandsstigninger på op til 2 m. samt øget stormflodsaktivitet. Dette vil forekomme væsentlig hyppigere ved den jyske vestkyst end i de indre farvande. Kortet viser hvor vigtigt det er, at der aktivt tages stilling til kommunernes udfordringer de kommende år. 19

20 Stort investeringsbehov på det kommunale vejnet KL foreslår, at staten og KL i fællesskab igangsætter en analyse af det offentlige vejnets sårbarhed overfor klimaændringer. Det kræver betydelige investeringer de næste ti år at klimasikre og fremtidssikre de kommunale veje. De investeringer, der skal foretages på vejnettet i de kommende år som følge af klimaændringerne, er investeringer til: etablering af bedre faciliteter til afvanding etablering af pumpestationer for at undgå oversvømmelse af lavtliggende veje forebyggelse af skred på vejdæmninger, så en underminering på grund af mere vand undgås Den stigende nedbør og de varmere somre vil stille større krav til vejenes beskaffenhed. Om sommeren vil asfalten blive varmere og blødere, og om vinteren kan der forventes flere frostsprængninger. Fakta om de kommunale veje Kommuneveje omfatter de offentlige veje som kommunen ejer, men ikke de private fællesveje og private veje. Kommunerne har ansvar for knap km vej, svarende til godt 700 km pr. kommune. Til sammenligning har staten ansvar for ca km. vej. 25 kommuner har et offentligt vejnet på i størrelsesordenen km. Hovedparten af disse kommuner ligger i Jylland. Kraftigere regn indebærer, at nogle veje får en forøget risiko for at blive oversvømmet. Det er dårligt for vejen, og det øger risikoen for uheld. Det kan betyde, at mange kommuner bliver nødt til at investere i afvandingssystemer til deres veje i løbet af de kommende år. 20

21 I tilfælde hvor oversvømmelse ikke kan undgås, skal det overvejes, om afspærring af vejen i perioder med oversvømmelse kan betale sig frem for en permanent hævning eller flytning af vejen. Rambølls undersøgelse af klimainvesteringer på vejområdet Rambøll er i gang med en analyse af investeringsbehovet ved klimatilpasning af kommunale veje i det åbne land. Her opdeles vejnettet på typer af afvanding, fx hvorvidt der er tale om grøfter eller dræn med henblik på at skønne over investeringsbehovet. I den samlede kommunale investeringsplan, som KL offentliggør i maj måned, vil investeringsbehovet på det kommunale vejnet fremgå både det vedligeholdelsesmæssige behov samt behovet affødt af klimaændringer. Kilde: Rambøll, Marts

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE

KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE Date 30-04-2009 Ramboll Nørregade

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Fundament for fremtiden Kommunernes plan for løft af de fysiske rammer for velfærd. Del I

Fundament for fremtiden Kommunernes plan for løft af de fysiske rammer for velfærd. Del I Fundament for fremtiden Kommunernes plan for løft af de fysiske rammer for velfærd Del I Fundament for fremtiden Kommunernes plan for løft af de fysiske rammer for velfærd Del I Fundament for fremtiden

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

17-09-2009. Findes klimaænderinger?

17-09-2009. Findes klimaænderinger? Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering

Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering Niels-Arne Jensen Chefkonsulent Analyse & Udvikling Københavns Ejendomme Ørestad Skole 1 Agenda Udgangspunktet Erfaringer fra skybrud Plangrundlag

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Tilstanden i landets kloaksystemer

Tilstanden i landets kloaksystemer maj 2008 Tilstanden i landets kloaksystemer - om vedligeholdelse og fornyelse af det danske kloaknet Resumé Det danske kloaknet udgør et vigtigt fundament i den infrastruktur, der sikrer, at danske familier

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne Anlægsværdier i vand- og spildevandsforsyningerne Forsyningssekretariatet februar 2011 Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne 1. INTRODUKTION OG RESUME Alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

København den 2. juli 2011

København den 2. juli 2011 København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere