Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Transkript

1 fordi vi ikke har råd til andet

2 fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr Prod.nr pdf ISBN: ISBN: pdf Udgivet af: KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Forord Klimaet står højt på den politiske dagsorden både i Danmark og resten af verden. Og det er med god grund. Klimaet er under forandring, og det giver nye udfordringer for det danske samfund i fremtiden også i kommunerne. Det handler om, at kommunerne løbende skal være i stand til at tilpasse sig de klimaforandringer, der uundgåeligt vil komme og allerede foregår. Det handler også om at forebygge yderligere klimaforandringer ved at reducere energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen betydeligt de kommende år. Det skal og vil kommunerne gerne bidrage til. Endelig giver indsatsen på klima- og energiområdet rigtig god mening. Den skaber nemlig nye muligheder for vækst og innovation. Konsekvenserne af de senere års stigende vandmasser har borgerne i nogle kommuner allerede mærket. Det er både dyrt og ubehageligt, når kælderen står under vand. Men de store forandringer sker ikke her og nu eller i morgen. De store forandringer sker gradvist i løbet af det 21. århundrede, og det kræver en langsigtet og grøn investeringshorisont. Samtidig har Danmark gennem en årrække været helt fremme på miljø- og energiområdet set i en international målestok. Danske virksomheder har opnået en styrkeposition på et globalt marked for miljø- og energiteknologi, som fortsat er i voldsom vækst. Mange kommuner har ambitiøse målsætninger på klimaområdet. Ved at lade kommunerne få de nødvendige muligheder på klima- og energiområdet kan kommunerne være en aktiv medspiller sammen med erhvervslivet med henblik på at fremme beskæftigelse, vækst og innovation. 3

4 Det er KL s håb, at der med denne pjece bliver sat fokus på behovet for de store anlægsinvesteringer, kommunerne skal afholde på klimaområdet. Disse investeringer forudsætter dog, at kommunerne får mulighed for at afholde dem. Og samtidig skal kommunerne have nye og mere fleksible finansieringsmuligheder. Klima er et centralt tema på Kommunalpolitisk Topmøde 2009, der afholdes i Aalborg den marts Her vil kommunalpolitikere fra hele landet bl.a. drøfte de klima- og energipolitiske udfordringer og kommunernes muligheder for at bidrage til en løsning heraf. I april måned kommer KL s samlede klimaudspil og dermed kommunernes bud på, hvordan klimaudfordringerne kan håndteres lokalt. I maj måned præsenterer KL en samlet plan for de kommunale anlægsinvesteringer de kommende år. Planen vil indeholde en nærmere analyse af behovet på investeringerne på en lang række kommunale områder, herunder også klimaområdet. Her og nu håber KL, at denne pjece kan bidrage til en god og konstruktiv debat om behovet for kommunale klimainvesteringer. God læselyst! Erik Fabrin Peter Gorm Hansen

5 Indhold 7 Kommunernes investeringsplan 10 Nedbring CO 2 i bygninger skån miljøet og spar penge 14 Byer skal være rustet til mere regn 16 Kloakkerne skal kunne klare mere vand 18 Mere vand skal ledes bort 20 Stort investeringsbehov på det kommunale vejnet 5

6

7 Kommunernes investeringsplan KL har med økonomiaftalen for 2009 ønsket og aftalt med regeringen, at KL og kommunerne i foråret 2009 udarbejder en flerårig plan for de kommunale anlægsinvesteringer. Investeringsplanen skal dokumentere kommunernes behov for anlægsinvesteringer på både kort og længere sigt. Her vil klimainvesteringer være et af de centrale indsatsområder. Det handler bl.a. om klimainvesteringer til at reducere energiforbruget i skoler og daginstitutioner. til at reducere konsekvenserne af de stigende vandmasser, så borgerne kan føle sig trygge i deres hjem. til at vejene kan klare mere vand. KL er sammen med kommunerne i gang med at udarbejde den samlede investeringsplan. Investeringsplanen vil give et overblik over vedligeholdelsesbehovet i daginstitutioner, folkeskoler, plejehjem mv. Herudover vil den også give et overblik over de investeringer, der er behov for med henblik på at tilpasse vores byer, landområder og infrastruktur til større mængder regn samt opfylde nationale målsætninger på klima-, transport- og energiområdet. Formålet med investeringsplanen er at sikre, at kommunerne over de næste 10 år får øgede muligheder for at foretage investeringer ikke blot på de borgernære områder, men også på andre højt prioriterede områder. Som det fremgår af figur 1, kan det konstateres, at kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter i budget 2009 ligger på et historisk lavt niveau. 7

8 De seneste par års stramme anlægsrammer gør, at kommunerne bliver nødt til at foretage en benhård prioritering af anlægsinvesteringerne. Hertil kommer, at KL har indgået en 5-årig aftale med regeringen om, at investeringsniveauet på kvalitetsfondsområderne skal øges fra de nuværende ca. 5 mia. kr. til 6 mia. kr. i 2009 og stigende til 7 mia. kr. årligt i perioden

9 Såfremt kommunerne ikke får højere anlægsrammer de kommende år, vil det indebære, at der sker en fortrængning af anlægsinvesteringer på andre væsentlige områder. Det gælder ikke mindst klimainvesteringer, der ofte er meget langsigtede investeringer. Samtidig er effekterne ikke så synlige for borgerne her og nu, som det fx er at bygge en ny folkeskole. Det er KL s grundholdning, at en prioritering af offentlige investeringer til velfærd ikke skal ske på bekostning af klimaet. Der er derfor behov for at sætte særskilt fokus på klimainvesteringer i kommunerne. Klimainvesteringer i kommunerne kan deles op i to hovedtyper. Den ene type vedrører tilpasninger til de klimaforandringer, som allerede nu kan konstateres og forudsiges. Det gælder fx investeringer i bygninger og veje, der skal kunne klare mere nedbør, kraftigere storme og stigende vandstand. Den anden type investeringer handler om forebyggelse af yderligere klimaforandringer, fx. nedbringelse af energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen. Klimainvesteringer er langsigtede investeringer, hvor gevinsterne indhøstes over de næste år. Men det er nu der skal udvises rettidig omhu. Og jo længere vi venter, desto større bliver regningen, der skal betales. Denne pjece tager hul på diskussionen af finansieringen af de nødvendige klimainvesteringer, som kommunerne skal foretage de kommende mange år. KL foreslår: At kommunerne over de næste 5 år får mulighed for at investere ekstra 0,8 mia. kr. årligt til energibesparende foranstaltninger i eksisterende kommunale bygninger. At der afsættes en ekstraordinær investeringsramme til kommunerne på 1 mia. kr. over de næste fem år til klimatilpasninger. At det kommende statslige prisloft i vandsektoren tager højde for det stigende investeringsbehov som følge af de klimamæssige udfordringer. At kommunerne får mulighed for at afholde og finansiere investeringsudgifter til øget vandafledning på grund af klimaændringerne. At staten og KL i fællesskab igangsætter en analyse af det offentlige vejnets sårbarhed overfor klimaændringer. 9

10 Nedbring CO 2 i bygninger skån miljøet og spar penge KL foreslår, at kommunerne over de næste 5 år får mulighed for at investere ekstra 0,8 mia. kr. årligt til energibesparende foranstaltninger i eksisterende kommunale bygninger Danmark har sammen med de øvrige EU-lande forpligtet sig til den såkaldte plan. Den indebærer, at landene frem til 2020 skal: Reducere drivhusgasserne (CO2-udledningen) med 20%, som evt. kan øges til 30% ved indgåelse af en international klimaaftale. Øge den vedvarende energis andel af energiforbruget med 20% i forhold til i dag. Forbedre energieffektiviteten med 20%. 30 kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune. De skal reducere deres årlige CO 2 -forbrug med mindst 2%. Den samlede bygningsmasse står for 40%. af det samlede energiforbrug. 77% af de kommunale bygninger er opført før Det betyder, at en stor del af landets folkeskoler, plejehjem, daginstitutioner og administrationsbygninger ikke er tidssvarende og slet ikke lever op til tidens, endsige morgendagens krav om et lavt energiforbrug. Der er et betydeligt potentiale for at reducere energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen fra kommunale bygninger. COWI har for KL beregnet, at kommunerne kan reducere CO 2 -udledningen fra kommunale bygninger med 20%, såfremt der investeres i størrelsesordenen 4 mia. kr. 10

11 For et engangsbeløb på under 750 kr. pr. indbygger, kan kommunerne altså både skåne miljøet og spare penge de næste mange år. Men det forudsætter, at staten giver plads til, at kommunerne kan foretage de nødvendige investeringer. COWI s analyse: Muligheder for at reducere CO 2 -forbruget i kommunale bygninger COWI har med udgangspunkt i en analyse af knap 850 energibesparende investeringer i udvalgte kommuner undersøgt mulighederne for nedbringe CO 2 -forbruget i kommunerne Opregnet til landsplan vurderes det, at kommunerne for ca. 4,1 mia. kr. kan nedbringe CO 2 -forbruget med 20%. i kommunale bygninger Der er generelt tale om relativt rentable investeringer både miljømæssigt og økonomisk Alene investeringer, der kan tjene sig hjem på under 5 år, kan reducere CO 2 -forbruget med 11% i forhold til det nuværende niveau. Kilde: COWI, marts

12 Energihandlingsplan i Kolding Kommune Kolding Kommune har iværksat en Energihandlingsplan II, der gælder for årene Målet med den nye energihandlingsplan er at sænke energiforbruget i kommunens bygninger. Samtidig skal de energibesparelser, som kommunen tidligere har haft succes med at få gennemført, fastholdes. Energihandlingsplan II lægger op til ambitiøse mål på energiområdet samt til kommunens udledning af CO 2. Kommunen har bl.a. sat sig de mål, at elforbruget skal reduceres med 8%, og varmeforbruget skal ned med 11,5%. Det forventes at koste godt 1,5 millioner kroner om året i perioden 2008 til 2015 at gennemføre tiltagene i Energihandlingsplan II. Til gengæld skønnes de nye tiltag at give besparelser på 2,8 millioner kroner om året efter Investeringsbehovet i den enkelte kommune afhænger af hvornår bygningerne er opført, hvilke materialer der er anvendt, og om der er taget højde for klimaændringerne. Nogle af de mest oplagte investeringer i energibesparelser er hulrumsisolering, energieffektiv belysning, it-udstyr samt energieffektiv ventilation. 12

13 Middelfart-modellen I Middelfart Kommune har byrådet besluttet, at energiforbruget skal nedbringes i samtlige 95 kommunale bygninger i alt ca m 2. Samtidig har kommunen opnået en økonomisk garanti for, at hver eneste udgiftskrone kan hentes hjem via efterfølgende besparelser på minimum 3,4 mio. kr. årligt. Kommunen har sammen med nogle eksperter gennemgået de kommunale bygningers forbrug af vand, varme og el. Gennemgangen førte frem til en konstatering af, at kommunen kan reducere energiforbruget med 23%, hvis ellers den gennemfører de nødvendige investeringer. Det samlede investeringsbehov er estimeret til 44 mio. kr. for kommunens 95 bygninger. Men det er ikke kun i den eksisterende bygningsmasse, at kommunerne kan arbejde med at reducere energiforbruget. Også når kommunerne bygger nyt, vil klima- og energiovervejelser være en oplagt del af beslutningen, når projekter skal sættes i gang. Det handler fx om i højere grad at overveje mulighederne for at udnytte solvarme, varmegenvinding samt at højisolere klimaskærmen. Skive Kommunes grønne rådhus Skive Kommune har investeret i energibesparende tiltag igennem de seneste mange år. Kommunen besluttede allerede i 2002, at alle nybygninger og renoverede bygninger skal have solvarmeanlæg installeret i videst muligt omfang. Samtidig blev der besluttet et generelt forbud mod elvarme i kommunens egne bygninger. Skive Kommune byggede for et par år siden et nyt rådhus, og kravet var at det skulle være grønt. Kommunen investerede 5 mio. kr. ekstra i energibesparende tiltag sammenlignet med et traditionelt byggeri. Til gengæld har det nye rådhus og bibliotek på ca m 2 et årligt varmeforbrug fra ikke-alternative energikilder, der svarer til et parcelhus på ca. 130 m 2. Samtidig udgør CO 2 -udledningen fra el og varme kun 25% af, hvad det ville gøre med traditionel el og varme installeret. 13

14 Byer skal være rustet til mere regn KL foreslår, at der afsættes en ekstraordinær investeringsramme til kommunerne på 1 mia. kr. over de næste fem år til klimatilpasninger DMI har på baggrund af scenarier fra FN s klimapanel, IPCC, beregnet udviklingen for klimaet i Danmark i år 2100 i forhold til 1990: En stigning i den årlige middeltemperatur på 0,7-4,6 C. En vandstandsstigning på 0,45-1,05 m. En stigning i afstrømning i vandløb på 30-50%. En stigning på 20-40% i antal hændelser med meget kraftig nedbør. Ekstreme vindhastigheder stiger med op til 10%. I vækstsæsonen længere perioder uden nedbør (øget tørkerisiko). Alle eksperter er enige om, at de kommende årtiers klimaforandringer vil indebære mere nedbør, hårdere storme og varmere somre end vi er vant til. 14

15 De stigende regnmængder vil stille større krav til vandafledning i byerne. Samtidig vil perioder med ekstrem regn føre til hyppigere oversvømmelser i vores byer, hvis der ikke gøres noget. Mange kender allerede problemerne i Greve, der for et par år siden var hårdt ramt. Kloakkerne kan ikke løse problemerne alene heller ikke selvom de renoveres og gøres væsentlig større. Der er behov for andre tiltag. Kommunerne kan fx etablere nedsivningsanlæg for at aflaste kloaksystemet. En anden mulighed er at etablere kanaler i byen. De ekstra vandmængder vil på den måde kunne føres gennem byen og ud på marker eller i havet og vandløb via kanalerne. De stigende vandmængder bør også tænkes ind ved anlæg af nye parker eller udendørs idrætsanlæg. Det kan samtidig give den sidegevinst, at vandet bliver et aktiv i byerne i form af kanaler og søer. Der foreligger ikke nogle erfaringer for samlede investeringer i undersøgelser og tiltag til håndtering af ekstreme regnhændelser, men hver kommune kan forvente at skulle investere to-cifrede millionbeløb i de kommende år på dette område. 15

16 Kloakkerne skal kunne klare mere vand KL foreslår, at det kommende statslige prisloft i vandsektoren tager højde for det stigende investeringsbehov som følge af de klimamæssige udfordringer Man får en ide om de investeringer der venter forude, hvis man ser på kloakkernes omfang. Der findes ca km. kloakledning i Danmark. 60% af kloaknettet er etableret før Det skønnes, at ca. 20% af det totale kloaknet står over for at skulle renoveres eller fornys inden for kort tid. Samtidig er de eksisterende kloakker kun dimensioneret til at håndtere de nuværende regnmængder. Eksperterne anbefaler nu, at kloakkerne skal kunne klare 30% mere regn, end det er tilfældet i dag. Hvis der i forbindelse med fornyelse og nyanlæg af kloaknettet tages hensyn til de kommende klimaændringer, kan der opnås store besparelser for samfundet i fremtiden. Det skyldes, at en lang række oversvømmelser med omfattende vandskader til følge vil kunne undgås. 16

17 Der skal altså findes metoder til at håndtere mere regnvand i kloakkerne. Det kræver, at kloakkerne kan håndtere de større regnmængder. En mulighed er at udvide kapaciteten ved at bygge store, underjordiske bassiner eller ved at selve rørene bliver større end tidligere. En anden mulighed er at regnvandet ikke ledes til kloaksystemet, men håndteres lokalt i separate systemer. Uanset valg af løsning vil det indebære betydelige investeringer i de kommende år. Rambøll har for KL beregnet, at de planlagte årlige investeringer i kloaknettet skal øges med op til 600 mio. kr., hvis der skal tages højde for klimaændringerne. Rambølls undersøgelse behovet for investeringer på kloakområdet Tidligere undersøgelser peger på nødvendige investeringer til renovering af kloakker (uden klimatillæg) på 2,1 mia. kr. pr. år. Undersøgelser i flere kommuner viser et behov for en forøgelse på % af investeringerne svarende til ca mio. kr. pr. år, hvis der skal tages højde for klimatilpasning. Desuden er der et skønnet investeringsefterslæb på 2,3 mia. kr. svarende til op til 3 mia. kr. uden hensyn til klima. Kilde: Rambøll, Marts

18 Mere vand skal ledes bort KL foreslår, at kommunerne får mulighed for at afholde og finansiere investeringsudgifter til øget vandafledning på grund af klimaændringerne. Det ændrede klima har ikke kun betydning for mængden af regn. Vandstanden i havene omkring Danmark vil også stige som følge af den globale opvarmning. For en del kommuners vedkommende vil flere områder oftere stå under vand dels på grund af højere vandstand, dels på grund af flere stormfloder. Derfor er der behov for at sikre vandafledning i de berørte områder. Den stigende vandstand og den forøgede risiko for stormflod vil især stille krav til kystkommunerne. Der skal etableres foranstaltninger til afledning af vand fra åer, regnvandssystemer samt overløbsbygværker fra kloaksystemet. Dette kan fx løses ved etablering af pumpeanlæg. Tilsvarende vil det for kommuner inde i landet blive nødvendigt med investeringer i pumpeanlæg, fordi den øgede afstrømning vil få åers og søers vandspejl til at stige i perioder. Rambøll s undersøgelse Undersøgelser af lavtliggende områder Der vil være ca ha. kystområder, hvor risikoen for oversvømmelser vil være forøget i år 2100 som følge af forhøjet vandstand og øget stormflod. Sikring af udledningen af vand til åer, søer og havet kan gennemsnitligt beløbe sig til mio. kr. pr. kystkommune og mio. kr. for øvrige kommuner. Disse udgifter skal afholdes i de kommende år i takt med det stigende behov. Kilde: Rambøll, Marts

19 Danmarkskortet viser et groft skøn over, hvilke områder der i år 2100 vil have forøget risiko for oversvømmelser. Lyseblå angiver skønnet oversvømmet areal ved vandstandsstigninger på 0-1 m., mens sort angiver et skønnet oversvømmet areal ved havvandsstigninger på op til 2 m. samt øget stormflodsaktivitet. Dette vil forekomme væsentlig hyppigere ved den jyske vestkyst end i de indre farvande. Kortet viser hvor vigtigt det er, at der aktivt tages stilling til kommunernes udfordringer de kommende år. 19

20 Stort investeringsbehov på det kommunale vejnet KL foreslår, at staten og KL i fællesskab igangsætter en analyse af det offentlige vejnets sårbarhed overfor klimaændringer. Det kræver betydelige investeringer de næste ti år at klimasikre og fremtidssikre de kommunale veje. De investeringer, der skal foretages på vejnettet i de kommende år som følge af klimaændringerne, er investeringer til: etablering af bedre faciliteter til afvanding etablering af pumpestationer for at undgå oversvømmelse af lavtliggende veje forebyggelse af skred på vejdæmninger, så en underminering på grund af mere vand undgås Den stigende nedbør og de varmere somre vil stille større krav til vejenes beskaffenhed. Om sommeren vil asfalten blive varmere og blødere, og om vinteren kan der forventes flere frostsprængninger. Fakta om de kommunale veje Kommuneveje omfatter de offentlige veje som kommunen ejer, men ikke de private fællesveje og private veje. Kommunerne har ansvar for knap km vej, svarende til godt 700 km pr. kommune. Til sammenligning har staten ansvar for ca km. vej. 25 kommuner har et offentligt vejnet på i størrelsesordenen km. Hovedparten af disse kommuner ligger i Jylland. Kraftigere regn indebærer, at nogle veje får en forøget risiko for at blive oversvømmet. Det er dårligt for vejen, og det øger risikoen for uheld. Det kan betyde, at mange kommuner bliver nødt til at investere i afvandingssystemer til deres veje i løbet af de kommende år. 20

21 I tilfælde hvor oversvømmelse ikke kan undgås, skal det overvejes, om afspærring af vejen i perioder med oversvømmelse kan betale sig frem for en permanent hævning eller flytning af vejen. Rambølls undersøgelse af klimainvesteringer på vejområdet Rambøll er i gang med en analyse af investeringsbehovet ved klimatilpasning af kommunale veje i det åbne land. Her opdeles vejnettet på typer af afvanding, fx hvorvidt der er tale om grøfter eller dræn med henblik på at skønne over investeringsbehovet. I den samlede kommunale investeringsplan, som KL offentliggør i maj måned, vil investeringsbehovet på det kommunale vejnet fremgå både det vedligeholdelsesmæssige behov samt behovet affødt af klimaændringer. Kilde: Rambøll, Marts