Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet"

Transkript

1 fordi vi ikke har råd til andet

2 fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr Prod.nr pdf ISBN: ISBN: pdf Udgivet af: KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Forord Klimaet står højt på den politiske dagsorden både i Danmark og resten af verden. Og det er med god grund. Klimaet er under forandring, og det giver nye udfordringer for det danske samfund i fremtiden også i kommunerne. Det handler om, at kommunerne løbende skal være i stand til at tilpasse sig de klimaforandringer, der uundgåeligt vil komme og allerede foregår. Det handler også om at forebygge yderligere klimaforandringer ved at reducere energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen betydeligt de kommende år. Det skal og vil kommunerne gerne bidrage til. Endelig giver indsatsen på klima- og energiområdet rigtig god mening. Den skaber nemlig nye muligheder for vækst og innovation. Konsekvenserne af de senere års stigende vandmasser har borgerne i nogle kommuner allerede mærket. Det er både dyrt og ubehageligt, når kælderen står under vand. Men de store forandringer sker ikke her og nu eller i morgen. De store forandringer sker gradvist i løbet af det 21. århundrede, og det kræver en langsigtet og grøn investeringshorisont. Samtidig har Danmark gennem en årrække været helt fremme på miljø- og energiområdet set i en international målestok. Danske virksomheder har opnået en styrkeposition på et globalt marked for miljø- og energiteknologi, som fortsat er i voldsom vækst. Mange kommuner har ambitiøse målsætninger på klimaområdet. Ved at lade kommunerne få de nødvendige muligheder på klima- og energiområdet kan kommunerne være en aktiv medspiller sammen med erhvervslivet med henblik på at fremme beskæftigelse, vækst og innovation. 3

4 Det er KL s håb, at der med denne pjece bliver sat fokus på behovet for de store anlægsinvesteringer, kommunerne skal afholde på klimaområdet. Disse investeringer forudsætter dog, at kommunerne får mulighed for at afholde dem. Og samtidig skal kommunerne have nye og mere fleksible finansieringsmuligheder. Klima er et centralt tema på Kommunalpolitisk Topmøde 2009, der afholdes i Aalborg den marts Her vil kommunalpolitikere fra hele landet bl.a. drøfte de klima- og energipolitiske udfordringer og kommunernes muligheder for at bidrage til en løsning heraf. I april måned kommer KL s samlede klimaudspil og dermed kommunernes bud på, hvordan klimaudfordringerne kan håndteres lokalt. I maj måned præsenterer KL en samlet plan for de kommunale anlægsinvesteringer de kommende år. Planen vil indeholde en nærmere analyse af behovet på investeringerne på en lang række kommunale områder, herunder også klimaområdet. Her og nu håber KL, at denne pjece kan bidrage til en god og konstruktiv debat om behovet for kommunale klimainvesteringer. God læselyst! Erik Fabrin Peter Gorm Hansen

5 Indhold 7 Kommunernes investeringsplan 10 Nedbring CO 2 i bygninger skån miljøet og spar penge 14 Byer skal være rustet til mere regn 16 Kloakkerne skal kunne klare mere vand 18 Mere vand skal ledes bort 20 Stort investeringsbehov på det kommunale vejnet 5

6

7 Kommunernes investeringsplan KL har med økonomiaftalen for 2009 ønsket og aftalt med regeringen, at KL og kommunerne i foråret 2009 udarbejder en flerårig plan for de kommunale anlægsinvesteringer. Investeringsplanen skal dokumentere kommunernes behov for anlægsinvesteringer på både kort og længere sigt. Her vil klimainvesteringer være et af de centrale indsatsområder. Det handler bl.a. om klimainvesteringer til at reducere energiforbruget i skoler og daginstitutioner. til at reducere konsekvenserne af de stigende vandmasser, så borgerne kan føle sig trygge i deres hjem. til at vejene kan klare mere vand. KL er sammen med kommunerne i gang med at udarbejde den samlede investeringsplan. Investeringsplanen vil give et overblik over vedligeholdelsesbehovet i daginstitutioner, folkeskoler, plejehjem mv. Herudover vil den også give et overblik over de investeringer, der er behov for med henblik på at tilpasse vores byer, landområder og infrastruktur til større mængder regn samt opfylde nationale målsætninger på klima-, transport- og energiområdet. Formålet med investeringsplanen er at sikre, at kommunerne over de næste 10 år får øgede muligheder for at foretage investeringer ikke blot på de borgernære områder, men også på andre højt prioriterede områder. Som det fremgår af figur 1, kan det konstateres, at kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter i budget 2009 ligger på et historisk lavt niveau. 7

8 De seneste par års stramme anlægsrammer gør, at kommunerne bliver nødt til at foretage en benhård prioritering af anlægsinvesteringerne. Hertil kommer, at KL har indgået en 5-årig aftale med regeringen om, at investeringsniveauet på kvalitetsfondsområderne skal øges fra de nuværende ca. 5 mia. kr. til 6 mia. kr. i 2009 og stigende til 7 mia. kr. årligt i perioden

9 Såfremt kommunerne ikke får højere anlægsrammer de kommende år, vil det indebære, at der sker en fortrængning af anlægsinvesteringer på andre væsentlige områder. Det gælder ikke mindst klimainvesteringer, der ofte er meget langsigtede investeringer. Samtidig er effekterne ikke så synlige for borgerne her og nu, som det fx er at bygge en ny folkeskole. Det er KL s grundholdning, at en prioritering af offentlige investeringer til velfærd ikke skal ske på bekostning af klimaet. Der er derfor behov for at sætte særskilt fokus på klimainvesteringer i kommunerne. Klimainvesteringer i kommunerne kan deles op i to hovedtyper. Den ene type vedrører tilpasninger til de klimaforandringer, som allerede nu kan konstateres og forudsiges. Det gælder fx investeringer i bygninger og veje, der skal kunne klare mere nedbør, kraftigere storme og stigende vandstand. Den anden type investeringer handler om forebyggelse af yderligere klimaforandringer, fx. nedbringelse af energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen. Klimainvesteringer er langsigtede investeringer, hvor gevinsterne indhøstes over de næste år. Men det er nu der skal udvises rettidig omhu. Og jo længere vi venter, desto større bliver regningen, der skal betales. Denne pjece tager hul på diskussionen af finansieringen af de nødvendige klimainvesteringer, som kommunerne skal foretage de kommende mange år. KL foreslår: At kommunerne over de næste 5 år får mulighed for at investere ekstra 0,8 mia. kr. årligt til energibesparende foranstaltninger i eksisterende kommunale bygninger. At der afsættes en ekstraordinær investeringsramme til kommunerne på 1 mia. kr. over de næste fem år til klimatilpasninger. At det kommende statslige prisloft i vandsektoren tager højde for det stigende investeringsbehov som følge af de klimamæssige udfordringer. At kommunerne får mulighed for at afholde og finansiere investeringsudgifter til øget vandafledning på grund af klimaændringerne. At staten og KL i fællesskab igangsætter en analyse af det offentlige vejnets sårbarhed overfor klimaændringer. 9

10 Nedbring CO 2 i bygninger skån miljøet og spar penge KL foreslår, at kommunerne over de næste 5 år får mulighed for at investere ekstra 0,8 mia. kr. årligt til energibesparende foranstaltninger i eksisterende kommunale bygninger Danmark har sammen med de øvrige EU-lande forpligtet sig til den såkaldte plan. Den indebærer, at landene frem til 2020 skal: Reducere drivhusgasserne (CO2-udledningen) med 20%, som evt. kan øges til 30% ved indgåelse af en international klimaaftale. Øge den vedvarende energis andel af energiforbruget med 20% i forhold til i dag. Forbedre energieffektiviteten med 20%. 30 kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune. De skal reducere deres årlige CO 2 -forbrug med mindst 2%. Den samlede bygningsmasse står for 40%. af det samlede energiforbrug. 77% af de kommunale bygninger er opført før Det betyder, at en stor del af landets folkeskoler, plejehjem, daginstitutioner og administrationsbygninger ikke er tidssvarende og slet ikke lever op til tidens, endsige morgendagens krav om et lavt energiforbrug. Der er et betydeligt potentiale for at reducere energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen fra kommunale bygninger. COWI har for KL beregnet, at kommunerne kan reducere CO 2 -udledningen fra kommunale bygninger med 20%, såfremt der investeres i størrelsesordenen 4 mia. kr. 10

11 For et engangsbeløb på under 750 kr. pr. indbygger, kan kommunerne altså både skåne miljøet og spare penge de næste mange år. Men det forudsætter, at staten giver plads til, at kommunerne kan foretage de nødvendige investeringer. COWI s analyse: Muligheder for at reducere CO 2 -forbruget i kommunale bygninger COWI har med udgangspunkt i en analyse af knap 850 energibesparende investeringer i udvalgte kommuner undersøgt mulighederne for nedbringe CO 2 -forbruget i kommunerne Opregnet til landsplan vurderes det, at kommunerne for ca. 4,1 mia. kr. kan nedbringe CO 2 -forbruget med 20%. i kommunale bygninger Der er generelt tale om relativt rentable investeringer både miljømæssigt og økonomisk Alene investeringer, der kan tjene sig hjem på under 5 år, kan reducere CO 2 -forbruget med 11% i forhold til det nuværende niveau. Kilde: COWI, marts

12 Energihandlingsplan i Kolding Kommune Kolding Kommune har iværksat en Energihandlingsplan II, der gælder for årene Målet med den nye energihandlingsplan er at sænke energiforbruget i kommunens bygninger. Samtidig skal de energibesparelser, som kommunen tidligere har haft succes med at få gennemført, fastholdes. Energihandlingsplan II lægger op til ambitiøse mål på energiområdet samt til kommunens udledning af CO 2. Kommunen har bl.a. sat sig de mål, at elforbruget skal reduceres med 8%, og varmeforbruget skal ned med 11,5%. Det forventes at koste godt 1,5 millioner kroner om året i perioden 2008 til 2015 at gennemføre tiltagene i Energihandlingsplan II. Til gengæld skønnes de nye tiltag at give besparelser på 2,8 millioner kroner om året efter Investeringsbehovet i den enkelte kommune afhænger af hvornår bygningerne er opført, hvilke materialer der er anvendt, og om der er taget højde for klimaændringerne. Nogle af de mest oplagte investeringer i energibesparelser er hulrumsisolering, energieffektiv belysning, it-udstyr samt energieffektiv ventilation. 12

13 Middelfart-modellen I Middelfart Kommune har byrådet besluttet, at energiforbruget skal nedbringes i samtlige 95 kommunale bygninger i alt ca m 2. Samtidig har kommunen opnået en økonomisk garanti for, at hver eneste udgiftskrone kan hentes hjem via efterfølgende besparelser på minimum 3,4 mio. kr. årligt. Kommunen har sammen med nogle eksperter gennemgået de kommunale bygningers forbrug af vand, varme og el. Gennemgangen førte frem til en konstatering af, at kommunen kan reducere energiforbruget med 23%, hvis ellers den gennemfører de nødvendige investeringer. Det samlede investeringsbehov er estimeret til 44 mio. kr. for kommunens 95 bygninger. Men det er ikke kun i den eksisterende bygningsmasse, at kommunerne kan arbejde med at reducere energiforbruget. Også når kommunerne bygger nyt, vil klima- og energiovervejelser være en oplagt del af beslutningen, når projekter skal sættes i gang. Det handler fx om i højere grad at overveje mulighederne for at udnytte solvarme, varmegenvinding samt at højisolere klimaskærmen. Skive Kommunes grønne rådhus Skive Kommune har investeret i energibesparende tiltag igennem de seneste mange år. Kommunen besluttede allerede i 2002, at alle nybygninger og renoverede bygninger skal have solvarmeanlæg installeret i videst muligt omfang. Samtidig blev der besluttet et generelt forbud mod elvarme i kommunens egne bygninger. Skive Kommune byggede for et par år siden et nyt rådhus, og kravet var at det skulle være grønt. Kommunen investerede 5 mio. kr. ekstra i energibesparende tiltag sammenlignet med et traditionelt byggeri. Til gengæld har det nye rådhus og bibliotek på ca m 2 et årligt varmeforbrug fra ikke-alternative energikilder, der svarer til et parcelhus på ca. 130 m 2. Samtidig udgør CO 2 -udledningen fra el og varme kun 25% af, hvad det ville gøre med traditionel el og varme installeret. 13

14 Byer skal være rustet til mere regn KL foreslår, at der afsættes en ekstraordinær investeringsramme til kommunerne på 1 mia. kr. over de næste fem år til klimatilpasninger DMI har på baggrund af scenarier fra FN s klimapanel, IPCC, beregnet udviklingen for klimaet i Danmark i år 2100 i forhold til 1990: En stigning i den årlige middeltemperatur på 0,7-4,6 C. En vandstandsstigning på 0,45-1,05 m. En stigning i afstrømning i vandløb på 30-50%. En stigning på 20-40% i antal hændelser med meget kraftig nedbør. Ekstreme vindhastigheder stiger med op til 10%. I vækstsæsonen længere perioder uden nedbør (øget tørkerisiko). Alle eksperter er enige om, at de kommende årtiers klimaforandringer vil indebære mere nedbør, hårdere storme og varmere somre end vi er vant til. 14

15 De stigende regnmængder vil stille større krav til vandafledning i byerne. Samtidig vil perioder med ekstrem regn føre til hyppigere oversvømmelser i vores byer, hvis der ikke gøres noget. Mange kender allerede problemerne i Greve, der for et par år siden var hårdt ramt. Kloakkerne kan ikke løse problemerne alene heller ikke selvom de renoveres og gøres væsentlig større. Der er behov for andre tiltag. Kommunerne kan fx etablere nedsivningsanlæg for at aflaste kloaksystemet. En anden mulighed er at etablere kanaler i byen. De ekstra vandmængder vil på den måde kunne føres gennem byen og ud på marker eller i havet og vandløb via kanalerne. De stigende vandmængder bør også tænkes ind ved anlæg af nye parker eller udendørs idrætsanlæg. Det kan samtidig give den sidegevinst, at vandet bliver et aktiv i byerne i form af kanaler og søer. Der foreligger ikke nogle erfaringer for samlede investeringer i undersøgelser og tiltag til håndtering af ekstreme regnhændelser, men hver kommune kan forvente at skulle investere to-cifrede millionbeløb i de kommende år på dette område. 15

16 Kloakkerne skal kunne klare mere vand KL foreslår, at det kommende statslige prisloft i vandsektoren tager højde for det stigende investeringsbehov som følge af de klimamæssige udfordringer Man får en ide om de investeringer der venter forude, hvis man ser på kloakkernes omfang. Der findes ca km. kloakledning i Danmark. 60% af kloaknettet er etableret før Det skønnes, at ca. 20% af det totale kloaknet står over for at skulle renoveres eller fornys inden for kort tid. Samtidig er de eksisterende kloakker kun dimensioneret til at håndtere de nuværende regnmængder. Eksperterne anbefaler nu, at kloakkerne skal kunne klare 30% mere regn, end det er tilfældet i dag. Hvis der i forbindelse med fornyelse og nyanlæg af kloaknettet tages hensyn til de kommende klimaændringer, kan der opnås store besparelser for samfundet i fremtiden. Det skyldes, at en lang række oversvømmelser med omfattende vandskader til følge vil kunne undgås. 16

17 Der skal altså findes metoder til at håndtere mere regnvand i kloakkerne. Det kræver, at kloakkerne kan håndtere de større regnmængder. En mulighed er at udvide kapaciteten ved at bygge store, underjordiske bassiner eller ved at selve rørene bliver større end tidligere. En anden mulighed er at regnvandet ikke ledes til kloaksystemet, men håndteres lokalt i separate systemer. Uanset valg af løsning vil det indebære betydelige investeringer i de kommende år. Rambøll har for KL beregnet, at de planlagte årlige investeringer i kloaknettet skal øges med op til 600 mio. kr., hvis der skal tages højde for klimaændringerne. Rambølls undersøgelse behovet for investeringer på kloakområdet Tidligere undersøgelser peger på nødvendige investeringer til renovering af kloakker (uden klimatillæg) på 2,1 mia. kr. pr. år. Undersøgelser i flere kommuner viser et behov for en forøgelse på % af investeringerne svarende til ca mio. kr. pr. år, hvis der skal tages højde for klimatilpasning. Desuden er der et skønnet investeringsefterslæb på 2,3 mia. kr. svarende til op til 3 mia. kr. uden hensyn til klima. Kilde: Rambøll, Marts

18 Mere vand skal ledes bort KL foreslår, at kommunerne får mulighed for at afholde og finansiere investeringsudgifter til øget vandafledning på grund af klimaændringerne. Det ændrede klima har ikke kun betydning for mængden af regn. Vandstanden i havene omkring Danmark vil også stige som følge af den globale opvarmning. For en del kommuners vedkommende vil flere områder oftere stå under vand dels på grund af højere vandstand, dels på grund af flere stormfloder. Derfor er der behov for at sikre vandafledning i de berørte områder. Den stigende vandstand og den forøgede risiko for stormflod vil især stille krav til kystkommunerne. Der skal etableres foranstaltninger til afledning af vand fra åer, regnvandssystemer samt overløbsbygværker fra kloaksystemet. Dette kan fx løses ved etablering af pumpeanlæg. Tilsvarende vil det for kommuner inde i landet blive nødvendigt med investeringer i pumpeanlæg, fordi den øgede afstrømning vil få åers og søers vandspejl til at stige i perioder. Rambøll s undersøgelse Undersøgelser af lavtliggende områder Der vil være ca ha. kystområder, hvor risikoen for oversvømmelser vil være forøget i år 2100 som følge af forhøjet vandstand og øget stormflod. Sikring af udledningen af vand til åer, søer og havet kan gennemsnitligt beløbe sig til mio. kr. pr. kystkommune og mio. kr. for øvrige kommuner. Disse udgifter skal afholdes i de kommende år i takt med det stigende behov. Kilde: Rambøll, Marts

19 Danmarkskortet viser et groft skøn over, hvilke områder der i år 2100 vil have forøget risiko for oversvømmelser. Lyseblå angiver skønnet oversvømmet areal ved vandstandsstigninger på 0-1 m., mens sort angiver et skønnet oversvømmet areal ved havvandsstigninger på op til 2 m. samt øget stormflodsaktivitet. Dette vil forekomme væsentlig hyppigere ved den jyske vestkyst end i de indre farvande. Kortet viser hvor vigtigt det er, at der aktivt tages stilling til kommunernes udfordringer de kommende år. 19

20 Stort investeringsbehov på det kommunale vejnet KL foreslår, at staten og KL i fællesskab igangsætter en analyse af det offentlige vejnets sårbarhed overfor klimaændringer. Det kræver betydelige investeringer de næste ti år at klimasikre og fremtidssikre de kommunale veje. De investeringer, der skal foretages på vejnettet i de kommende år som følge af klimaændringerne, er investeringer til: etablering af bedre faciliteter til afvanding etablering af pumpestationer for at undgå oversvømmelse af lavtliggende veje forebyggelse af skred på vejdæmninger, så en underminering på grund af mere vand undgås Den stigende nedbør og de varmere somre vil stille større krav til vejenes beskaffenhed. Om sommeren vil asfalten blive varmere og blødere, og om vinteren kan der forventes flere frostsprængninger. Fakta om de kommunale veje Kommuneveje omfatter de offentlige veje som kommunen ejer, men ikke de private fællesveje og private veje. Kommunerne har ansvar for knap km vej, svarende til godt 700 km pr. kommune. Til sammenligning har staten ansvar for ca km. vej. 25 kommuner har et offentligt vejnet på i størrelsesordenen km. Hovedparten af disse kommuner ligger i Jylland. Kraftigere regn indebærer, at nogle veje får en forøget risiko for at blive oversvømmet. Det er dårligt for vejen, og det øger risikoen for uheld. Det kan betyde, at mange kommuner bliver nødt til at investere i afvandingssystemer til deres veje i løbet af de kommende år. 20

21 I tilfælde hvor oversvømmelse ikke kan undgås, skal det overvejes, om afspærring af vejen i perioder med oversvømmelse kan betale sig frem for en permanent hævning eller flytning af vejen. Rambølls undersøgelse af klimainvesteringer på vejområdet Rambøll er i gang med en analyse af investeringsbehovet ved klimatilpasning af kommunale veje i det åbne land. Her opdeles vejnettet på typer af afvanding, fx hvorvidt der er tale om grøfter eller dræn med henblik på at skønne over investeringsbehovet. I den samlede kommunale investeringsplan, som KL offentliggør i maj måned, vil investeringsbehovet på det kommunale vejnet fremgå både det vedligeholdelsesmæssige behov samt behovet affødt af klimaændringer. Kilde: Rambøll, Marts

KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE

KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE Date 30-04-2009 Ramboll Nørregade

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Del 2

Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Del 2 Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Del 2 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles 04 Energiforsyning: Strategiske energiplaner - vejen til en vedvarende

Læs mere

BORGERPANEL. Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse. Februar 2013

BORGERPANEL. Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse. Februar 2013 BORGERPANEL Februar 2013 Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse Borgerne i Region Syddanmark er i gang med at tilpasse deres boliger til ændrede klimaforhold, som betyder hyppigere

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere