Om brug og angivelse af kilder: Miniguide til. Skrivecenter BK, 2. udgave. August 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om brug og angivelse af kilder: Miniguide til. Skrivecenter BK, 2. udgave. August 2013"

Transkript

1 Om brug og angivelse af kilder: Miniguide til APA-standard Skrivecenter BK, 2. udgave. August 2013

2 Om miniguiden Miniguiden her består af tre dele. I første del finder du en række helt konkrete eksempler på hvordan du skal henvise til forskellige slags kilder. Eksemplerne er sat op så du med det samme kan se hvordan den samme kilde skal anføres henholdsvis i brødteksten og i litteraturlisten. Vi har valgt at give eksempler på de mest almindelige kildetyper og eksempler der svarer på de mest stillede spørgsmål, fx Hvordan henviser jeg til noget nogen har skrevet i en bog af nogle andre?. I anden del kan du læse om hvordan du skal anføre citater. I tredje del gøres kort rede for hvorfor det er så vigtigt med kildehenvisning, og for APA-standardens systematik. Miniguide til APA-standard 2

3 Indhold 1. Eksempler...4 Bøger...4 bog med én forfatter...4 bog med flere forfattere...4 bog med redaktør...4 bog med undertitel...4 bogværk i flere bind...4 kompendium...5 bog med flere udgaver...5 Artikler...5 tidsskriftartikler med én forfatter...5 tidskriftartikler med flere forfattere...5 avisartikler...5 Opslagsværker...6 Ordbog...6 leksikon...6 Offentlig kilde uden personlig forfatter...6 Web...6 Personlig kommunikation...6 Upubliceret materialet...7 Sekundær reference...7 Flere henvisninger til samme kilde...7 Henvisning i eller uden for parentes? Om at citere...8 Kort citat...8 Langt citat...8 Udeladelser...8 Tilføjelser...9 Fremhævelser Kort om kildebrug, om APA-standardens systematik og om hvad du gør hvis miniguiden ikke gav svar på det du ledte efter Litteratur...11 Miniguide til APA-standard 3

4 1. Eksempler BØGER Bog med én forfatter At finde det rette indhold til din tekst handler ikke kun om at finde, men også at finde på (Lund 2007:55). Lund, A. K. (2007). Skriv så! En effektiv vej til bedre tekster. Frederiksberg: Samfundslitteratur Lund (2007:55) hævder at Står forfatternavnet i teksten, undlades det i parentesen. Bog med flere forfattere På samme måde som en teoretisering kan åbne for forklaringer, kan den lukke og indsnævre forklaringsrummet (Wahlgren & Aarkrog 2004:90). Wahlgren, B. & Aarkrog, V. (2004). Teori i praksis. København: Hans Reitzels Forlag Ved 2 forfattere opgives altid begge navne adskilt med & Ved 3-5 forfattere opgives alle i første henvisning (adskilt med komma indtil sidste der adskilles med & - derefter første forfatter + et al) Ved 6 eller flere forfatter opgives altid kun første forfatter + et al Bog med redaktør a) Henvisning til hele bogen b) Henvisning til kapitel i bogen I løbende teksten (henvisning) Der gives herigennem indblik i en ganske bred forståelse af retorikkens emne og formål (Jørgensen & Villadsen 2009). Hvis udsagnet gælder hele bogen, henvises til bogens redaktør/er. Omkring år 1900 var retorik som begreb og som fag nede i en bølgedal (Kock 2009:63). Stammer udsagnet fra et bestemt kapitel i bogen, henvises til forfatteren af dette kapitel. Jørgensen, C. & Villadsen, L. (red.) (2009). Retorik; teori og praksis. Frederiksberg: Samfundslitteratur Her henvises til hele bogen. Kock, C. (2009). Retorikken i nyere tid. I: Jørgensen, C. & Villadsen, L. (red.) Retorik; teori og praksis (s.63-83). Frederiksberg: Samfundslitteratur Kapitelforfatter og kapiteltitel angives først. Derefter et I: før angivelse af redaktør/er samt bogtitel i kursiv efterfulgt af kapitlets sidetal i parentes. Her henvises til et kapitel i bogen Bog med undertitel Normerne for troværdighed bestemmer hvad der opfattes som god skrivestil og god etik (Becker Jensen 2005:92). Becker Jensen, L. (2005). Fra Patos til logos; videnskabsretorik for begyndere. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag Bogværk i flere bind Ole Togeby skelner mellem sprogbrugsfunktion, udsagnsfunktion og meddelelsesfunktion (1993). Henvisning til hele værket Disse krydsbevægelser er den såkaldte hermeneutiske cirkel: Helheden kan man kun danne sig en opfattelse af ved at opfatte delene, men delene kan faktisk kun opfattes i lyset af helheden (Togeby 1993:159). Togeby, O. (1993). Praxt; Pragmatisk tekstteori. (Bind 1-2). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag Reference til hele værket Togeby, O. (1993). Praxt; Pragmatisk tekstteori. Bind 1. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag Reference til ét bind uden egen titel Miniguide til APA-standard 4

5 Kompendium (tekstsamling i forbindelse med undervisningsforløb) Vi elsker alle sammen gåder, skriver Kock og Tandrup (2007) indledende i deres bidrag om tips og tricks når det drejer sig om formidling. Kock, C. & Tandrup, B. (2007). Formidlende genrer. I Skriftlige genrers retorik, et kompendium. Retorik, overbygning (red. Kock, C.) (2009). København: Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Bog med flere udgaver Etos er appel i kraft af personlighedstræk eller karaktertegning (Jørgensen & Onsberg 2008:70). Jørgensen, C. & Onsberg, M. (2008). Praktisk argumentation (3. udgave). København: Nyt Teknisk Forlag Ved reference til 1. udgave anføres kun årstal, mens der ved senere udgaver også skal anføres nummer på udgaven. NB: Der er forskel på udgave og oplag. Udgave betyder at teksten er ændret siden sidste udgave, oplag betyder at det samme er trykt igen. Oplag skal ikke anføres i referencen. ARTIKLER Tidsskriftartikel med én forfatter Fra trykt tidsskrift: Siden årtusindskiftet er det kognitive tilegnelsessyn i stigende grad blevet udfordret af og suppleret med teorier, der ser sprogtilegnelse som en social praksis (Holmen 2011:49). Fra trykt tidsskrift: Holmen, A. (2011). At tage udgangspunkt i det kendte om brug af modersmålet ved tilegnelse af et nyt sprog. Sprogforum 17 (51), Tidsskriftets titel + årgang i kursiv. Hæftenummer i parentes. Sidetal for hele artiklen anføres. Tidsskriftartikel med flere forfattere Fra trykt tidsskrift: I skolen er sprog lig med skolefag. For eleverne er den sproglige virkelighed imidlertid ofte en anden end den, der afspejles i skoleskemaet (Holst-Pedersen & Jakobsen:13). Ved op til fem forfattere: Skriv alle forfattere i første henvisning i senere henvisninger kun første forfatter efterfulgt af et al., årstal og sidetal) Mere end fem forfattere: Skriv første forfatters efternavn efterfulgt af et al., årstal og sidetal) Fra elektronisk tidsskrift/tidsskrift i elektronisk form: For white Christian parents from non-observant families, school was sometimes the only context for religious learning (Arweck & Nesbitt:2011). Fra trykt tidsskrift: Holst-Pedersen, J. v. & Jakobsen, K.S. (2011). Flere sprog i spil i skolen om en integreret sprogpolitik. Sprogforum 17 (51), Fra elektronisk tidsskrift/tidsskrift i elektronisk form: Arweck, E. & Nesbitt, E. (2011). Religious education in the experience of young people from mixed-faith families. British Journal of Religious Education 33 (1), Lokaliseret på id=ea e3e-34c22f0b8f69%40sessionmgr12&vid=6&hid=15 Avisartikler Fra trykt avis: Intelligens er noget man fødes med, og menneskeheden er blevet genetisk dummere siden 1850 (Frank 2011). Fra elektronisk avis: In regelmäßigen Abständen rufen Banker, Gelehrte und Europa-Politiker das Ende der Krise aus. Das ist furchtbar naiv! (Münchau 2011). Fra trykt avis: Frank, L. (2011, 23. december). Den mest vidunderlige ting. Weekendavisen, Ideer, s.1. Fra elektronisk avis: Münchau, W. (2011, 29. december). Die Spur des Geldes: Wir leben in einer Blase der Euphorie. Spiegel Online. Lokaliseret på Lokaliseringsdato skal kun angives hvis websiden kan forandre sig over tid, fx wiki. Miniguide til APA-standard 5

6 OPSLAGSVÆRKER Ordbog At fise den af betyder at dase (Politikens Synonymordbog:2006). Politikens Synonymordbog (2006) (14. udgave). København: Politikens Forlagshus Ved kilde uden navngivet forfatter sættes titlen på forfatterpladsen Leksikon Aktionsmusikken søger kombination med andre kunstformer og udtryk gennem flere medier på samme tid (Kirkegaard:2005). Kirkegaard, A. (2005). Aktionsmusik. I Musikleksikon (s.753). [København]: Gads Forlag Er publikationsstedet usikkert, sættes det i skarp parentes. OFFENTLIG KILDE UDEN PERSONLIG FORFATTER Offentlig kilde uden personlig forfatter I undervisningsvejledningen anføres det indledende at undervisningen i matematik er et komplekst samspil mellem didaktiske overvejelser om det faglige indhold på den ene side og så praktisk-pædagogiske overvejelser om planlægning, gennemførelse og evaluering på den anden (Undervisningsministeriet 2009:32). Fra trykt kilde: Undervisningsministeriet (2009). Fælles Mål Matematik, faghæfte 12. København: Undervisningsministeriet Fra digital kilde: Undervisningsministeriet (2009). Fælles Mål Matematik, faghæfte 12. Lokaliseret på Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Matematik/Undervisningsvejledning-for-faget-matematik/Indledning Lokaliseringsdato skal kun angives hvis websiden kan forandre sig over tid. WEB Webside, wiki, blog I 1995 rundede Roskilde Festival de deltagende inklusiv frivillige (Roskilde Festival:2012). Brug kun i undtagelsestilfælde information fra wikier der er ingen garanti for informationens korrekthed. Roskilde Festival (2012). Lokaliseret 27.oktober 2012 på Wikipedia: Når forfatternavnet mangler, sættes artikeltitlen på forfatterpladsen. Lokaliseringsdato skal angives hvis websiden kan forandre sig over tid, fx netop wiki. PERSONLIG KOMMUNIKATION Mail, brev, telefonsamtale Elise Wettergreen, dansklærer på Himmelev Efterskole, siger at træningen har medført langt mindre sygefravær blandt både elever og personale (personlig kommunikation, 29. november 2011). Personlig kommunikation kan ikke anføres som reference fordi andre ikke kan genfinde kilden. Sørg for at samtalepartner bekræfter at udtalelsen er korrekt gengivet. Henvis udelukkende i teksten, ikke i fodnote eller som reference i litteraturliste Miniguide til APA-standard 6

7 UPUBLICERET MATERIALE Upubliceret materiale Upublicerede forelæsningsnotater henvises ikke, idet kilden ikke er genfindbare for andre. Brug evt. fodnote for tillægsoplysninger. SEKUNDÆR REFERENCE Sekundær reference (kilde refereret/citeret i anden kilde) Uden citat Buchanan et.al. anfører her at du skal være opmærksom på tre forhold (refereret i Andersen 2002). Med citat Son Gundelack og Järvinen pointerer: Mange af de bedste sociologiske forskningsprojekter har til formål at afsløre samfundsmæssige processer og magtforhold, og megen kritisk sociologi beskæftiger sig med at afdække myndigheders eller elitepersoners magt (citeret i Andersen 2002:337). OBS: Anfør ikke den originale kilde, men den kilde der faktisk bliver anvendt altså den sekundære kilde Andersen, I. (2002). Den skinbarlige virkelighed; vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. Frederiksberg: Samfundslitteratur FLERE HENVISNINGER TIL SAMME KILDE Når der i teksten er flere henvisninger til samme kilde og ingen henvisninger til andre kilder i mellem disse, kan man henvise med ibid. Ibid. er en forkortelse af latin, ibidem, som betyder det samme sted. Flere henvisninger til samme kilde Ifølge Bjørndal (2003:34) kan observation defineres som iagttagelse eller undersøgelse. Bjørndal forstår observation er en professionel færdighed knyttet til lærerens arbejdsopgaver (ibid.). HENVISNING I ELLER UDEN FOR PARENTES? Når du henviser, kan du vælge om du vil have forfatternavnet i eller uden for parentesen. De to måder at henvise på signalerer to forskellige ting. Der bliver et stærkere fokus på hvad den citerede/refererede forfatter mener hvis navnet ikke er i parentes. I eksemplet til højre nedenfor er der således en tendens til at eksemplet handler om hvad Lund mener. I eksemplet til venstre er fokus i højere grad på indholdet, og henvisningens funktion er snarere at give indholdet tyngde ved at henvise til fx en velanset forsker. (Erikson 2010:71) Henvisning i eller udenfor parentes Henvisning i parentes Der gives herigennem indblik i en ganske bred forståelse af retorikkens emne og formål (Jørgensen & Villadsen 2009). Henvisning udenfor parentes Lund (2007: 55) hævder at det i forbindelse med skrivning både handler om at finde det rette indhold til teksten OG om at finde på. Miniguide til APA-standard 7

8 2. Om at citere Et citat er et udsnit af noget der er sagt eller skrevet et andet sted. Når man citerer, skal man gengive en given kilde ordret det vil sige at også stavefejl skal medtages. Citaterne i en opgave skal være få og velvalgte. Desuden skal citaterne bruges til noget; de skal altså kommenteres, vurderes eller analyseres. Et citat kan fungere som eksempel, illustration eller dokumentation af noget. Det skal være helt tydeligt for en læser hvornår et citat begynder og slutter. Dette markeres på følgende måde: Kort citat Korte citater skal stå i citationstegntegn, og henvisningen i teksten skal indeholde forfatterens efternavn, årstal for og sidetal i den kilde citatet stammer fra. Parentesen med henvisningen skal sættes mellem afsluttende citationstegn og punktum. Kort citat Hvad indebærer det at observere? Begrebet stammer oprindeligt fra latin og betyder at iagttage eller undersøge, skriver Cato R. P. Bjørndal (2003:34). Hvad indebærer det at observere? Begrebet stammer oprindeligt fra latin og betyder at iagttage eller undersøge (Bjørndal 2003:34). Langt citat (længere end 40 ord/3 linjer): Længere citater skal stå med marginindryk, linjeskift før og efter, citationstegn og evt. med mindre skriftstørrelse eller linjeafstand. Parentesen med henvisningen skal placeres efter det afsluttende punktum: Langt citat Cato Bjørndal skriver at: Hvad indebærer det at observere? Begrebet stammer oprindeligt fra latin og betyder at iagttage eller undersøge. Det er naturligvis noget alle mennesker gør i deres hverdag. I faglige sammenhænge er det imidlertid almindeligt at opfatte begrebet noget mere snævert. Inden for pædagogik er det for eksempel almindeligt at forstå observation som opmærksom iagttagelse det vil sige, at man på en koncentreret måde forsøger at observere noget, der har pædagogisk betydning. For læreren er observation altså en professionel færdighed, tilknyttet vedkommendes arbejdsopgaver man observerer for at kunne lægge forholdene bedst muligt til rette for læring. (2003:34) Udeladelser Hvis du udelader dele af en citeret sætning eller tekstdele mellem to citerede sætninger, markeres det med punktummer: Hvis du udelader dele af en citeret sætning, markeres det med tre punktummer. Udeladelse af dele af en sætning Bjørndal skriver: For læreren er observation altså en professionel færdighed man observerer for at kunne lægge forholdene bedst muligt til rette for læring (2003:34). Hvis du udelader dele mellem to citerede sætninger, markeres det med fire punktummer. Udeladelse af dele mellem to sætninger Bjørndal skriver (2003:34): Inden for pædagogik er det for eksempel almindeligt at forstå observation som opmærksom iagttagelse. For læreren er observation altså en professionel færdighed, tilknyttet vedkommendes arbejdsopgaver man observerer for at kunne lægge forholdene bedst muligt til rette for læring. Miniguide til APA-standard 8

9 Tilføjelser Hvis du af hensyn til forståelsen har brug for at tilføje ekstra ord til et citat, markeres dette med skarpe klammer. Tilføjelse [Læreren] observerer for at kunne lægge forholdene bedst muligt til rette for læring (Bjørndal 2003:34). Fremhævelser Hvis du ønsker at fremhæve noget i citatet fx for at understrege din pointe, kan du markere en del af citatet med kursiv efterfulgt af [min kursivering]. Fremhævelse Hvad indebærer det at observere? Begrebet stammer oprindeligt fra latin og betyder at iagttage eller undersøge [min kursivering] (Bjørndal 2003:34). Miniguide til APA-standard 9

10 3. Om kildebrug og APA-standard Hvorfor er det vigtigt at henvise til sine kilder? Når man skriver en opgave på en videregående uddannelse, benytter man sig af andres viden og materiale; det vil sige begreber, teorier, formuleringer, empirisk materiale og/eller argumenter. Det er slet og ret et kendetegn for opgaveskrivning at man bygger på og inddrager tekster andre har skrevet, når man producerer ny tekst og dermed ny viden. Det er derfor også et kendetegn ved opgaver skrevet på videregående uddannelser at man åbent og eksplicit angiver hvilke kilder man anvender. Det gør man for at kreditere forfatterne af de inddragne tekster, for at henvise nøjagtigt til de steder man har hentet det anvendte materiale fra så en læser har mulighed for at tjekke kilderne og for at vise en læser og bedømmer hvilket udvalg af kilder man bygger sin opgave med. Udvalget af kilder indgår i en bedømmers vurdering af en opgave. Litteraturlisten fortæller nemlig ofte mere om opgaven end titlen, og en læser får her information om rammerne for opgaven, om hvor mange kilder der er inddraget, hvor aktuel litteraturen er, om skribenten har orienteret sig ud over de mest anvendte og oplagte grundbøger, og om hvilke faglige perspektiver kilderne muliggør. Det er således vigtigt at det i opgaven tydeligt fremgår: at der anvendes kilder præcist hvilke kilder der anvendes, så det er muligt for læseren at finde kilden og evt. verificere de oplysninger der formidles i opgaven hvilke kilder der anvendes, så andre forfatteres faglige arbejder anerkendes hvad der er opgaveskriverens egne bidrag i opgaven, og hvad vedkommende har fra andre. Hvis man undlader at henvise til de kilder man anvender, kan man blive anklaget for plagiat, altså for at stjæle andres ord og dermed andres viden uden at kreditere dem for det. Plagiat er en alvorlig sag. Det kan betyde at en opgave bliver afvist, eller at man bliver bortvist fra eksamen. En webtutorial om plagiering findes her: Webstedet er blevet til i et samarbejde mellem bl.a. Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Om APA-standardens systematik Denne miniguide er en bearbejdning af APA-standarden. I APA-standardens systematik samles alle kilder som referencer i en litteraturliste sidst i opgaven. I den løbende opgavetekst anføres henvisningerne i parenteser, fx (forfatter, år, side eller kapitel). Eventuelt kan forfatternavnet flettes ind i den løbende tekst. Hvis man gør det, udelades forfatternavnet fra parentesen. Henvisningerne i den løbende tekst skal være i fuldstændig overensstemmelse med referencerne i litteraturlisten, sådan at alle henvisninger findes som referencer i litteraturlisten, og at alle referencer i litteraturlisten matcher en henvisning i den løbende tekst. En henvisning kan henvise til kilden i sin helhed med oplysninger om forfatter og år (altså fx en hel artikel eller en hel bog), eller den kan henvise til dele af kilden med oplysninger om forfatter, år og side eller kapitel. Ifølge APA-standarden anvendes fodnoter udelukkende til at give tillægsoplysninger der ikke er en naturlig del af den løbende tekst, eller for at henvise til kilder som det ikke er muligt for læseren at finde, fx private s eller telefonsamtaler. Fik du ikke svar på det du ledte efter? Både i opstilling og i udvalg holder vi os tæt til den norske APA-standard; Referanser, henvisninger og sitater: Eksempelsamling (juli 2013) fra Høgskolebiblioteket på Høgskolen i Hedmark, et dokument man umiddelbart kan finde på nettet. Den norske eksempelsamling er langt, langt mere omfattende end vores, så der er gode chancer for dér at finde svar på spørgsmål der ikke besvares i denne miniguide, fx angående henvisninger og referencer for kategorierne radio- og fjernsynsudsendelser; musik og noder; opgaver, afhandlinger og rapporter; personlig kommunikation og uddelte handouts; computerspil og film; antologier - men også hvis du har spørgsmål som: forfattere med dobbelt efternavn, kilde uden angivet forfatter eller uden angivet år. Begynd derfor her, men tjek den seneste, altid aktuelle udgave på (tryk på linket Studiehjelp i venstre side af skærmbilledet) hvis du har yderligere spørgsmål. Bemærk dog! at vores henvisning i løbende tekst adskiller sig fra nordmændenes. Miniguiden bygger på i høj grad på Eriksons Riktig kildebruk (2010) samt Høgskolen i Hedmarks APA-standard; Referanser, henvisninger og sitater: Eksempelsamling (2011) der begge tager udgangspunkt i APA-standarden. Miniguide til APA-standard 10

11 4. Litteratur American Psychological Association (2009). Publication Manual of the American Psychological Association, Sixth Edition. New York: American Psychological Association Dysthe, O., Hertzberg, F. & Hoel, T.L. (2001). Skrive for at lære faglig skrivning i de videregående uddannelser. Århus: Klim Erikson, M.G. (2010). Riktig kildebrug. Kunsten å referere og sitere. Oslo: Gyldendal Akademisk Flyum, K. H. & Hertzberg, F. (red.) (2011). Skriv i alle fag! Argumentasjon og kildebruk i videregående skole. Oslo: Universitetsforlaget Høgskolen i Hedmark (2013). APA-standard. Referencer, henvisninger og sitater: Eksempelsamling (udgave juli). Lokaliseret på Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2010). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (3. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur Miniguide til APA-standard 11

Referencer, citater og litteraturlister

Referencer, citater og litteraturlister Referencer, citater og litteraturlister Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Indeholder Før vi starter... 3 Word 2007 (og andre)... 3 Litteraturlisten... 5 Formålene

Læs mere

VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene

VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene Indhold Den større skriftlige opgave s.2 Forberedelse til SSO opgaven s.2 SSO i historie s.4 SSO i dansk. s.7 SSO i matematik. s.10 SSO i naturvidenskabelige fag.

Læs mere

Metode- og redskabskatalog

Metode- og redskabskatalog Metode- og redskabskatalog En beskrivelse af undervisningsmetoder på SOPU Udviklet under Pædagogisk år 2012 November 2013, 3. udgave 2 Indhold INDLEDNING... 5 METODER PÅ SOPU... 7 1. PROBLEMBASERET LÆRING

Læs mere

7. Vurder materiale og kilde. 1. Analysér dit emne. 6. Skaf dit materiale. 2. Lav en søgestrategi. 3. Vælg søgeredskab. 5. Evaluer søgeresultat

7. Vurder materiale og kilde. 1. Analysér dit emne. 6. Skaf dit materiale. 2. Lav en søgestrategi. 3. Vælg søgeredskab. 5. Evaluer søgeresultat 7. Vurder materiale og kilde 1. Analysér dit emne 6. Skaf dit materiale 2. Lav en søgestrategi 5. Evaluer søgeresultat 3. Vælg søgeredskab 4. Søg! Version2, 2013 BLIV INFORMATIONSKOMPETENT Gennem dit studie

Læs mere

Hvordan bedømmer man det sproglige i universitetsopgaver?

Hvordan bedømmer man det sproglige i universitetsopgaver? Hvordan bedømmer man det sproglige i universitetsopgaver? Signe Skov, cand.mag., skrivekonsulent, Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet, arbejder bl.a. med studerende med»ondt i skriftsproget«.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker?

Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker? Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker? En undersøgelse af forskernes referencehåndtering som en del af deres arbejdspraksis Undersøgelsen er udarbejdet med finansiel støtte fra

Læs mere

Vejledning til brug af APA referencesystem

Vejledning til brug af APA referencesystem Vejledning til brug af APA referencesystem Indhold Indledning... 2 APA referencesystem... 2 Formålet med referencer... 2 Fysisk udformning... 2 Teksthenvisninger... 3 Afsnit, der bygger på den samme kilde:...

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

E-mails fra det offentlige til borgerne

E-mails fra det offentlige til borgerne E-mails fra det offentlige til borgerne Hvordan skriver det offentlige egentlig til borgerne? Det er der næsten lige så mange svar på, som der er ansatte... Men der findes sprogpolitikker, der findes retningslinjer

Læs mere

Et klik på skærmen - forstår du, hvad du læser? Udfordringer med it-læsestrategier for elever i læsevanskeligheder i overbygningen

Et klik på skærmen - forstår du, hvad du læser? Udfordringer med it-læsestrategier for elever i læsevanskeligheder i overbygningen Et klik på skærmen - forstår du, hvad du læser? Udfordringer med it-læsestrategier for elever i læsevanskeligheder i overbygningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metodeafsnit...

Læs mere

Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse.

Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse. Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse. Elisabeth Arnbak & Trine Gandil for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, 2010. 1. Indledning... 4 1.1.

Læs mere

Praksisnær. ledelse i det offentlige

Praksisnær. ledelse i det offentlige Praksisnær ledelse i det offentlige Praksisnær ledelse i det offentlige Praksisnær ledelse i det offentlige førstelinjeleder 1. udgave, 1. oplag 2014 PRAXIS - Nyt Teknisk Forlag 2014 Redaktør: Søren Voxted

Læs mere

SØG OG DU SKAL FINDE. -guide til informationssøgning

SØG OG DU SKAL FINDE. -guide til informationssøgning SØG OG DU SKAL FINDE -guide til informationssøgning SØG OG DU SKAL FINDE -guide til informationssøgning Denne guide er skrevet til alle, der starter på en ungdomsuddannelse og skal i gang med et alment

Læs mere

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer]

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer] 21 Tema om handleplaner D A N S K S O C I A L R Å D G I V E R F O R E N I N G TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG NR. 21. 2010 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 21, 11.

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læringsmiljø, social kompetence og motivation Navn: Studienr.: Lisa Skytte Filipsen A070045 Stamhold: 08-5 Fag: Faglig vejleder: Pædagogisk vejleder: Antal

Læs mere

Vanskeligheder med at tilegne sig skolefaget matematik.

Vanskeligheder med at tilegne sig skolefaget matematik. Vanskeligheder med at tilegne sig skolefaget matematik. Indledning Problemformulering Metode Hvad er faget matematik? Ifølge Fælles Mål Ifølge Björn Adler Vanskeligheder med tilegnelse af skolefaget matematik

Læs mere

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011 René B. Christiansen Karsten Gynther Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde. Toke Haunstrup

50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde. Toke Haunstrup 50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde Toke Haunstrup Toke Haunstrup 50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde Skandinavisk UFO Information 50 år med ufoer -

Læs mere

GIV DRENGENE LYST TIL AT INVESTERE I LÆSNING

GIV DRENGENE LYST TIL AT INVESTERE I LÆSNING MAJ 2013 KRISTINE SOLVANG DØSSING, 29109943 DANSK GIV DRENGENE LYST TIL AT INVESTERE I LÆSNING Linjefagsvejleder: Inger Maibom Pædagogisk vejleder: Mette Beck Læreruddannelsen i Silkeborg VIA UNIVERSITY

Læs mere

Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag

Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag Professionshøjskolen UCC Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag Et aktions- og interventionsprojekt i Helsingør Kommune Lene Herholdt og Susanne Arne-Hansen 01-07-2011 Indhold

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN AALBORG

LÆRERUDDANNELSEN AALBORG LÆRERUDDANNELSEN AALBORG PROFESSIONSBACHELOR 2014 NAVN: STUDIENR.: KRISTINA RIISGAARD A100277 FAG OG STAMHOLD: DANSK 12.95 FAGLIG VEJLEDER: PÆDAGOGISK VEJLEDER: TITEL PÅ PROFESSIONSBACHELOR ANTAL SIDER

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere