Pædagogisk viden mellem pædagoger
|
|
- Tove Lund
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk viden mellem pædagoger I den pædagogiske debat bliver viden ofte fremstillet som om, faget kun handler om at kunne sin teori og direkte omsætte den til praksis. Men det er en for simpel fremstilling, for pædagoger ved meget mere. I denne folder kan du læse, hvordan pædagoger opbygger fælles viden, hvorfor den er så vigtig, og hvorfor det er et problem, at politikere og eksperter overser den fælles viden, som kan være svær at dokumentere.
2 Pædagogisk viden skabes i relationer Det daglige pædagogiske arbejde skal baseres på viden. Men hvad er pædagogisk viden? Det dykker dette hæfte ned i på baggrund af forskningsprojektet Pædagogisk viden mellem pædagoger, som forsker Maja Plum fra Københavns Universitet har gennemført med støtte fra BUPL. Maja Plum ser ikke pædagogisk viden som omsætning af abstrakt teori eller evidensbaserede metoder. Det er væsentlige elementer, men pædagogers viden bliver i høj grad omsat til virkelighed og handlinger på baggrund af relationer og viden om kolleger og børn. Pædagoger kan bedre støtte hinanden, når de kender kollegernes handlemåder og tanker om børn og pædagogik. At vide som pædagog må forstås som en aktiv gøren, der forbinder de mange elementer, der er en del af en daginstitutionel hverdag, siger Maja Plum. Maja Plum har udført etnografiske studier af pædagogerne Louise, Nete, Rikke og Dorthe, som arbejder i to forskellige integrerede institutioner. Undervejs i projektet er de blevet flyttet til hinandens institutioner, så de dermed har arbejdet med kolleger, de ikke er vant til at samarbejde med. De blev observeret undervejs, og det var tydeligt, at pædagogisk viden handler om relationer. 2
3 PÆDAGOGISK VIDEN MELLEM PÆDAGOGER At vide i mangetydighedens mellemrum Livet i en daginstitution er udtryk for langt mere, end hvad der er beskrevet i de officielle formål eller fremhævede teorier. Der er forskellige forventninger, krav og forestillinger om, hvad børn er for en størrelse, på spil. Pædagoger agerer dagligt i en mangetydighed, hvor det handler om at forbinde, afveje, jonglere eller stabilisere denne kompleksitet. Det handler om at kunne vide i mangetydighedens mellemrum. Maja Plum kalder denne måde at vide på en infrastruktur i mangetydighedens mellemrum. Med dette begreb peger hun på, at den konkrete måde at vide på er bundet op på forbindelser mellem eksempelvis børn, pædagoger, bleer, pusleborde, låger ind til badeværelset, teoretiske antagelser om nærvær, forskningsresultater om hygiejne, der igen trækker linjer tilbage i tiden til tidligere måder at interagere imellem disse elementer. Viden er ikke afgrænset til den enkelte pædagog, men findes også i relationerne mellem pædagoger, børn, konkrete ting, rum og betydninger. Pædagoger opbygger faglige relationer gennem fortællinger Pædagogers faglige relationer er vigtige, og de opbygger ofte den fælles viden via faglige fortællinger, som minder om skønlitterære fortællinger, der tager udgangspunkt i konkrete episoder, hvor de genfortæller replikker, udtryk og bevægelser. Gennem fortællingerne tildeles børn og voksne karakteristika og intentioner, der løbende kobles til forskellige baggrundshistorier og teoretiske antagelser, som danner fortolkningsrammer og bevægelsesgrunde for dem, der er med i historierne. Pædagogerne er selv med i dem og markerer gennem tanker og overvejelser en moralsk stillingtagen og til tider tvivl i forhold til, hvordan man bør forstå og handle i en sådan situation. Undervejs byder andre pædagoger til med spørgsmål, undren, fortolkninger og sammenligninger med andre situationer, der er med til at udfylde den samlede fortælling og dermed pædagogernes fælles faglige viden. 3
4 Når man ikke er vant til at arbejde sammen i daginstitutionen Pædagoger, der har opbygget fælles viden kender hinanden og institutionen kan være hinandens ekstra hænder. Har man ikke den fælles viden, bliver det sværere, viser dette eksempel, hvor pædagogen Dorthe er på arbejde i sine vante omgivelser, men sammen med Nete, der ikke plejer at arbejde i institutionen og dermed ikke er vant til at samarbejde med Dorthe. Beskrivelse af et øjebliksbillede på stuen Pelle er kravlet op ved vindueskarmen. Dorthes blik går op: Nej Pelle, du kan falde ned. Hun gentager uden effekt, rumper herefter hen til ham, tager ham ned på skødet og kilder ham let. Andre børn kommer til, hun kilder også dem. Der lyder råb ovre fra legekomfuret Neja og Lizette skubber til hinanden. Dorthe ser op på dem. Kasper er nu kommet hen til Dorthe og de børn, der kildes. Han stikker sin plastikgaffel i en af pigernes hænder. Pigen kommer med et udbrud, og Dorthes blik flytter sig fra Neja og Lizette til gaflen. Med hånden flytter hun gaflen væk. Samtidig stiger råbene fra legekomfuret i styrke, hun ser derhen: Piger, hvad er det i laver? Oplever du i din hverdag, at hverdagen er sværere at håndtere sammen med kolleger, du ikke har opbygget en fælles viden med? Hvordan opbygger du fælles viden med nye kolleger? Hvad er der på spil Dorthe er i dette tilfælde på arbejde i sine vante omgivelser, men sammen med Nete, der ikke har relationer til børn, forældre, baggrundshistorier, udfyldte LP-modeller mv. Hun kan derfor ikke aflaste Dorthe ved eksempelvis at være på forkant med Lizette og Neja. Flere af pædagogerne, som i forskningsprojektet har byttet plads, har oplevet et fagligt identitetstab. På den ene side kan de via deres arbejde i en lignende institution fornemme, at der er noget, de skal handle på, men præcis hvordan og hvornår de skal agere, er svært for dem at vurdere. 4
5 PÆDAGOGISK VIDEN MELLEM PÆDAGOGER Når man er vant til at arbejde sammen i daginstitutionen Har man som kolleger opbygget en fælles viden, kan man bedre håndtere hverdagen, understøtte børnenes udvikling og forebygge konflikter. Pædagogen Louise fortæller om sit samarbejde med kollegaen Laura: Beskrivelse af samarbejdet Hvis Laura løser en bestemt opgave, så ved jeg, hvad jeg skal gøre for, at det bliver lettere for hende. Er hun indenfor for at skifte bleer, kommer jeg ikke ind med alle mine børn fra legepladsen. I stedet åbner jeg vinduet og beder hende fortælle mig, når hun er færdig. Så kan hun stille og roligt blive færdig, fremfor at jeg sender mine børn ind, som begynder at tromme på lågen ind til badeværelset. Eller hvis jeg herude fra legepladsen kan høre, at et barn græder, så går jeg ind for at se, om jeg kan gøre noget for at løfte den byrde, hvis jeg ikke har andet, jeg skal på det tidspunkt. Hvad er der på spil Louise taler ikke om viden, som noget, der kun findes i hendes hoved, og som hun omsætter til praksis. Viden er det, hun gør, og det der forbinder hende til kollegaen Laura, børnene og tingene i institutionen. Hun beslutter ikke bare noget selv. Hun gør det ud fra en fælles oparbejdet forståelse af, hvad det vil sige at skifte børn stille og roligt, og ikke mindst hvad det har med andre handlinger at gøre såsom at få børn ind fra legepladsen og tage deres overtøj af. De har et fælles videns- og handlingsunivers, som ikke er praksis over for teori. Teori indgår på linje med bleer, Laura og åbne vinduer. Oplever du i din hverdag, at du sammen med kolleger har opbygget en fælles viden, der styrker jeres evne til på en fleksibel måde at håndtere hverdagen? 5
6 PERSPEKTIVER Pædagoger opbygger en stor fælles viden, som kan være svær at dokumentere, men er helt afgørende for at skabe en hverdag med høj pædagogisk kvalitet. Maja Plum peger på baggrund af sin forskning på forskellige dilemmafyldte perspektiver på opfattelsen af pædagogisk viden. Konstant forandring skaber mindre fleksibilitet Forandring er blevet et grundvilkår i daginstitutionsverdenen. Institutioner lægges sammen, kommuner lancerer nye tiltag, ledelsesstrukturen bliver ændret. Samtidig er der naturlig udskiftning blandt børnene. Forskningsrapporten viser, at når der opstår for stor udskiftning blandt personalet, begrænses den pædagogiske fleksibilitet og personalets evne til at omdirigere og indrette sig på de konkrete behov eller udspil fra børn. I stedet bliver det de fastlagte regler og rutiner, som kommer til mere rigidt at styre dagligdagens situationer. På den måde kan forandring reelt komme til at skabe træghed. Derfor vil det være en god idé, hvis politikere, embedsmænd, ledere og pædagoger overvejer, om man har brug for en stor mængde af omrokeringer og om man opnår det modsatte af, hvad man ønsker. 6
7 PÆDAGOGISK VIDEN MELLEM PÆDAGOGER PERSPEKTIVER Sikker viden fjerner relationel viden Der arbejdes i disse år ud fra en udpræget tro på, at man gennem sikre forskningsmæssige resultater, manualer og programmer kan indhente viden og arbejde vidensbaseret i pædagogikken. Men hvilken karakter har denne såkaldt sikre viden egentlig, og hvilken betydning har den for det pædagogiske arbejde? Når man vil vide mere om barnet, skræller man viden om barnet fra Når pædagoger vil vide mere om barnet, bruger de forskellige manualer, ofte med afkrydsningsskemaer, til at indsamle viden. Denne viden giver autoritet og belæg til forældresamtaler og over for forvaltningen. Den er imidlertid forskellig fra den mere fleksible håndtering af barnet, der foregår i dagligdagen. Når man vil vide mere, skærer man paradoksalt nok mange aspekter af viden fra, så kortlægningsredskabernes rubrikker kan udfyldes korrekt. Modeller og evidensprogrammer lover årsags-virkningssammenhænge, men Forskningsmæssige resultater, evidensprogrammer og dokumentationsmodeller indeholder ofte en ret klar hypotese om årsag og virkning: Man sætter en indsats i gang, som man formoder, har den ønskede virkning. Rapporten viser imidlertid, at forskningsresultater, evidensprogrammer og dokumentationsmodeller lever i konkrete rum med konkrete børn og pædagoger. Løftet om sikkerhed og virkning synes at blande sig ind i et mylder af andre forhold, hvor de snarere bliver til nye aspekter af dagligdagens mangetydighed og dermed ikke kan forstås i modeller af entydig årsag-virkningssammenhæng. 7
8 Pædagogsk viden mellem pædagoger er lavet på baggrund af forskningsprojektet I mangetydighedens mellemrum Projektet er gennemført af Maja Plum, Københavns Universitet med støtte fra BUPL. Journalistisk bearbejdning af Mikkel Kamp, Stickelsbergs Bureau. Du kan finde rapporten på bupl.dk/forskningsprojekter Du kan også lytte til podcasten: Stærke relationer styrker pædagogisk viden Maj 2018 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund bupl.dk
FORSKNING RELATIONER 40 BØRN&UNGE FORSKNING nr oktober 2017
FORSKNING RELATIONER 40 BØRN&UNGE FORSKNING nr.16 10. oktober 2017 Stærke relationer mellem pædagoger styrker faget Der er brug for større fokus på pædagogers indbyrdes relationer, for de spiller en helt
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereFORTÆLLING. Forord. Indhold. 1. Forord Hvad er en metafortælling?...4
META FORTÆLLING 1. Indhold 1. Forord.... 3 2. Hvad er en metafortælling?....4 3. Hvad kan en metafortælling?...5 4. Hvem er målgrupperne for metafortællinger?... 5 5. Hvordan vælger man tema?....6 6. Hvilke
Læs mereVI STYRKER IMPLEMENTERINGEN AF DE NYE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER GENNEM FORMIDLING AF FORSKNING I REFLEKSIONSRUM
VI STYRKER IMPLEMENTERINGEN AF DE NYE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER GENNEM FORMIDLING AF FORSKNING I REFLEKSIONSRUM Dragør Kommune 40 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER.
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereLEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET
LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Størrelse, ledelsesstil, faglig kvalitet og trivsel 5 pointer fra forskning om ledelsesspændets betydning for faglig kvalitet og trivsel i integrerede institutioner
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereMARTE MEO I dagtilbuddet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) MARTE MEO I dagtilbuddet Kære forældre Nærvær i øjenhøjde Med denne folder får I de grundlæggende informationer om, hvad et MARTE MEO forløb vil betyde for jeres
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Forskere: Styret leg giver mindre kreative børn Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Forskere: Styret leg
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereRefleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet
Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereBørneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
Børneliv HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereHVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN
HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSmåbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU
Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?
Læs mereBERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.
BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.
Læs mereKvalitet i dagtilbud Dansk kommuneeksempel. v./dorte Bloch, børnechef i Rudersdal Kommune.
Kvalitet i dagtilbud Dansk kommuneeksempel v./dorte Bloch, børnechef i Rudersdal Kommune. 1 Pædagogisk kvalitet Omsætning af begrebet højkvalitet til kommunal virkelighed KL-konference 27.05.2012 De fire
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereBørnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs merearkitekt og projektrådgivning
mellemrum arkitekt og projektrådgivning Udvikling og forandring opstår på baggrund af nye behov og muligheder Udviklings- og forandringsprocesser kræver engagement Udvikling og forandring opnås, når mennesker
Læs mereOm evidens, interventionsforskning og udsatte børn
Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn Torsdag d. 28. maj 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Sven Erik Nordenbo Direktør, Professor Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre
Læs mereTÆT PÅ DIGITALE UNGE
TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereMen hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?
I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog
Læs mereOverblik over budskaber i høringssvar
Overblik over budskaber i høringssvar AFSENDER INDHOLD ADMINISTRATIONENS KOMMENTARER Forældrebestyrelsen i Vuggestuen Manegen Forældrebestyrelsen modsætter sig en eventuel sammenlægning af Vuggestuen Manegen
Læs mereBørn hjælper børn 50
50 Børn hjælper børn Førstehjælp i omsorg Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagog Tina Glerup, afdelingsleder Hanne Madsen og leder Else Marie Skaarup, Humlegården, Struer Kommune BAGGRUND Førstehjælp
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereHvorfor skal børn kunne selv?
kan selv vil selv Det gavner både barnet, hverdagen derhjemme og det pædagogiske personales arbejdsmiljø, når barnet kan selv. For barnet både kan og vil gerne hjælpe til. I denne pjece kan du få information
Læs mereNy struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk
Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden på skift.
Læs mereMorgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse
1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereINKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013
INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereBørns deltagelse og læring i Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Børns deltagelse og læring i Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter LUDVI afslutningskonference 10. juni 2011 Lone Svinth Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Formålet med min forskning Fokus på læringens
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs merePerspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereBørnehuset Freja Afdeling Frejas Have Himmelev Sognevej 115 4000 Roskilde Tlf. nr. 46 31 48 18 www.freja.roskilde.dk
Børnehuset Freja Afdeling Frejas Have Himmelev Sognevej 115 4000 Roskilde Tlf. nr. 46 31 48 18 www.freja.roskilde.dk 1 Dette er en lille velkomstpjece, med de mest vigtige oplysninger omkring Frejas Have.
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs merePædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017
Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret,
Læs mereTrin på vejen til en evalueringsfaglighed
Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker
Læs mereTilsyn for private daginstitutioner
Tilsyn for private daginstitutioner Tilsyn 2018 Tilsynsrapport for: Børnehaven.com Dato for tilsyn: den 7. november 2018 Deltagere: Kristina Holt, leder Inger Lenau, pædagog Sara Lystlund, pædagogmedhjælper
Læs mereVelkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus.
Velkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus. Med denne lille forældrepjece vil vi gerne byde jeres barn og jer velkommen i vuggestuen. Vi håber, at nedenstående informationer vil være med
Læs mereIndhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...
Indhold Forord:... 2 Pædagogiske mål:... 3 Selvvalgte aktiviteter:... 3 Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... 3 Æstetiske og sproglige kulturelle udtryksformer:... 3 Sundhed, bevægelse
Læs mereRetningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.
1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner
Læs mereFaglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats
Selvregistrering Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten arbejdet med sociale relationer. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Børn og voksne bliver budt godmorgen med smil og øjenkontakt.
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereFortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby
Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Præsentation Pia Vinther Dyrby: Evalueringskonsulent
Læs mereVi vil gerne byde jeres barn og jer hjertelig velkommen i Børnehuset NOVA. Vi ser frem til et godt samarbejde og en god tid sammen!
Kære forældre Vi vil gerne byde jeres barn og jer hjertelig velkommen i Børnehuset NOVA. Vi ser frem til et godt samarbejde og en god tid sammen! Dine voksne på vuggestuen er: Laila Rikke Emma Maja Pædagog
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereKære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere..
Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere.. Først vil jeg gerne sige, alle jer der deltog i forældrekaffe mandag den 11. april tak for en hyggelig eftermiddag. Den første rigtige
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVelkommen i børnehaven
Velkommen i børnehaven I Børnehuset Kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på De voksne på stuen
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs merePædagogisk tilsyn 2019
Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det
Læs mereProfessionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud
Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereFastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven
Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse og kerneopgaven Vigtige principper
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,
Læs mereKonkrete input fra dagen:
Og en appel til forældrene: Kære forældre. Vær jeres rolle voksen. Tag ansvar for dit barn, dets opdragelse, dannelse og værdier. Stå fast, vær konsekvent og fralæg dig ikke ansvaret ved at lægge det over
Læs mereMangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012
Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Så hvad kan man som forælder gøre i forhold til ekspertudsagn? Lyt til eksperterne
Læs mereBarnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU
Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU Oplæggets tre temaer Introduktion til et sociokulturelt perspektiv på voksen-barn samspillet
Læs mereKontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)
Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereEvaluering af praktikpladser, Forår 2018 Distribueret: 6 respondenter Gennemførte besvarelser: 5 besvarelser
Evaluering af praktikpladser, Forår 2018 Distribueret: 6 respondenter Gennemførte besvarelser: 5 besvarelser Hvilken position har du i relation til praktikforløbet Hvilken kontakt har du haft til praktikanten?
Læs mere