Punkt nr. 7 - Udbetalingsanmodning - Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 1 - Side -1 af 8

Transkript

1 Bilag 1 - Side -1 af 8 Center for Økonomi Enhed for Byggestyring Kongens Vænge Hillerød Til Sundheds og Ældreministreriet Opgang Blok E - 1. sal Telefon Mail center-foroekonomi@regionh.dk Web Dato: 5. januar 2017 ANSØGNING TIL LÅNEPULJE TIL ENERGIINVESTERINGER I KVALI- TETSFONDSPROJEKTET NYT HOSPITAL BISPEBJERG I økonomiaftalen for 2013 mellem Regeringen og Danske regioner, blev afsat lånepulje til energiinvesteringer i forbindelse med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Låneadgangen fra puljen kan meddeles, såfremt byggerierne energimæssigt kan klassificeres efter bygningsreglementets energiramme Bygningsklasse Af økonomiaftalen fremgår det, at låneadgangen kan udgøre op til 2,3 % af totalrammen for det enkelte kvalitetsfondsprojekt, svarende til 644 kr. pr. m2 (09 PL) idet ekspertpanelets beregningsforudsætninger udgør kr. pr. m2. Låneadgangen kan alene opnås for de dele af byggeriet, der kan klassificeres som Bygningsklasse Såfremt hele det kvalitetsfondsstøttede byggeri ikke kan opgraderes til Bygningsklasse 2020, opgøres låneadgangen pr. m2 der kan klassificeres som bygningsklasse Region Hovedstaden har d. 20. december 2013 anmodet Ministeriet for Sundhed og forebyggelse, om forhåndsgodkendelse af låneadgang for regionens kvalitetsfondsprojekter, herunder Nyt Hospital Bispebjerg. Økonomi- og Indenrigsministeriet har meddelt Regionen Hovedstaden accept af forhåndsgodkendelsen i brev af 16. juni Region Hovedstaden ansøger ved nærværende om endelig låneadgang til Nyt Hospital Bispebjerg. Nyt Hospital Bispebjergs godkendte totalramme udgør mio. kr.(09 PL), og al nybyggeri med kliniske og support funktioner i projektet planlægges opført efter bygningsklasse De nybyggede arealer i Nyt Hospital Bispebjerg omfatter følgende delprojekter:

2 Bilag 1 - Side -2 af 8 Delprojekt Areal (m2) Låneadgang Akuthuset (100 % kvalitetsfond) Laboratorie og logistik bygning (74 % kvalitetsfond) I alt Region Hovedstaden ønsker således, at gøre indmelding på den samlede låneramme på i alt kr. (09 PL). Region Hovedstaden har noteret, at såfremt der sker ændringer i areal forudsætningerne for lånoptaget, korrigeres Region Hovedstadens låneoptag tilsvarende. Region Hovedstaden vil meddele eventuelle ændringer i forbindelse med den fremadrettede kvartalsrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet. Arealforhold (Arealforhold er opgjort pr. 1. december 2016) Nyt Hospital Bispebjerg omfatter etablering af hhv. et nyt Akuthus og en ny bygning til laboratorie- og logistikfunktioner. Delprojektet Akuthuset er i projektforslagsfasen. Ved Regionsrådet godkendelse af dispositionsforslaget udgjorde arealet m2. Samtidigt godkendte Regionsrådet udvidelse af nybyggeriet i projektforslagsfasen. I projektforslagsarbejderne udvides nybyggeriet således med 4 afsnit i sengebygningerne til brug for etablering af ambulatoriefunktioner. Projektet forventes således i fremadrettede faser at omfatte opførelsen af m2. (brutto). Kvalitetsfondsprojektet etablerer hertil, sammen med Ny Psykiatri Bispebjerg, den fælles somatisk og psykiatrisk laboratorie- og logistik bygningen. Bygningens samlede areal udgør m2, heraf udgør kvalitetsfondens andel 74% svarende til m2. Projektet er under udførsel. Nyt Hospital Bispebjerg omfatter således på nuværende stade, i alt m 2 nybyggeri under kvalitetsfondens bevillingsramme. Energibesparende tiltag Med henblik på at imødekomme bygningsreglementets BK2020-krav planlægger Nyt Hospital Bispebjerg følgende konkrete tiltag til optimering af de nye bygningers energiforbrug. Forbedring af ventilationsanlæg Ventilationsanlæg skal, for at leve op til BK2020, have et energiforbrug til transport af luft på maksimalt J/m 3 /s. Det tilsvarende krav iht. BK2015 er på J/m 3 /s. Denne reduktion i energiforbruget opnås ved Side 2

3 Bilag 1 - Side -3 af 8 at reducere tryktabet ved brug af større kanaler. Endvidere skal energieffektiviteten øges ved brug af større og mere energieffektive ventilationsaggregater. Forventet energibesparelse er 2 W/m 2 /år ved en investering på 80 kr./m 2 bygningsareal. Varmegenvinding i ventilationsanlæg BK2020 skærper kravet til virkningsgraden af de komponenter, som genindvinder varme fra ventilationsluften. Det skærpede krav betyder, at der ikke længere kan anvendes traditionelle væskekoblede batterier. I stedet implementeres en strategi, som dels gør brug af varmepumpeløsning i visse centrale ventilationsaggregater, og dels en sektionering af ventilationsanlægget mhb. på, at kunne målrette de enkelte sektioners drift mod varierende driftstider og kliniske behov. Forventet energibesparelse bliver 1,5 W/m 2 /år ved en investering på 55 kr./m 2. Forbedring af vinduer, døre og ovenlys. Varmetabet fra døre, vinduer, ovenlys og porte mv. skal reduceres gennem anvendelse af bygningskomponenter med lavere U-værdier. Forventet energibesparelse: 2 W/m2/år ved en investering på 190 kr./m2 bygningsareal. Fokus på linjetab En generel reduktion af varmetabet fra de nye bygninger kræver, at der ved design, projektering og udførelse af de nye bygninger skal være fokus på det såkaldte linjetab fra samlinger i konstruktionerne. Den nødvendige investering er forventeligt marginal, og en egentlig beregning af den opnåede energibesparelse er ikke mulig på nuværende tidspunkt. Fokus på klimaskærmens tæthed BK2020 skærper kravene til bygningers tæthed, hvorfor dette også skal være et fokusområde ved projektering og udførelse af de nye bygninger. Den nødvendige investering for at opnå yderligere tæthed af bygningerne kan ikke umiddelbart fastsættes, ligesom effekten på det samlede energiforbrug ikke kan beregnes på nuværende tidspunkt. Forøget brug af LED-belysning Ved en mere udstrakt brug af LED-belysning, vil det være muligt at reducere elforbruget til belysning. Energiforbrug til belysning optimeres Side 3

4 Bilag 1 - Side -4 af 8 yderligere gennem byggeriernes detailplanlægning ved sektionering i belysningszoner, automatisk behovsregulering osv. Forventet energireduktion ved overgang fra mere traditionel belysning til LED-belysning, er beregnet til 5,5 W/m 2 /år, ved en investering på 25 kr./m 2. Etablering af solceller BK2020 opstiller en ramme for nye bygningers maksimale forbrug af energi fra forsyningsnettet. Overholdelse af denne energiramme vil forventeligt kræve, at bygningerne har en vis egenproduktion af energi. Der påregnes derfor installeret solceller til dækning af en del af elforbruget. Effektivitet og pris på solcelleanlæg er under hastig udvikling. Med anvendelse af den teknologi, som er til rådighed i dag, vil en investering på 35 kr./m 2 beregningsmæssigt kunne levere 7 W/m 2 /år. Udover ovennævnte, konkrete tiltag, forventes bygningernes energiforbrug yderligere at kunne optimeres gennem systematisk arbejde med følgende fokusområder: Pladsoptimering Gennem dybdeborende optimering af bygningernes funktioner i projekteringsfasen er det lykkedes at reducere det samlede arealbehov i laboratorie- og logistikbygningen væsentligt, og dermed reducere bygningens realiserede areal. Anvendelse af naturlig ventilation i atrier og andre cirkulationsområder. Intensiv anvendelse af CTS/BMS til effektiv styring af bygningsinstallationerne. Optimering af klimaskærmens geometriske og konstruktive udformning med henblik på at balancer dagslysindfald mod overhedning grundet solindstråling. Minimering af varmetab fra installationer gennem temperaturstyring, forøget rørisolering osv. Side 4

5 Bilag 1 - Side -5 af 8 Planlagte investeringer opsummeret i nedenstående tabel: Investering Tiltag kr./m2 Akuthus m2 ekskl. kr. m2 Moms Forbedring 80 ventilation Fokus på linjetab Forbedring af vinduer, døre, ovenlys mv. Solceller Lab/log kr. I alt kr I alt Med et samlet etageareal på Nyt Hospital Bispebjerg på m 2 udgør den samlede investering i identificerede energiforbedrende tiltag således i alt kr. ekskl. moms. Virkningsgrad ventilation Tæthed klimaskærm LEDbelysning Forventede besparelser er opsummeret i nedenstående tabel: Energibesparelse m2 m2 Akuthus Lab/log Tiltag (W/m 2 W/år W/år /år ) Forbedring 2 ventilation Fokus på linjetab Forbedring af vinduer, døre, ovenlys mv. Solceller 7 Virkningsgrad ventilation Tæthed klimaskærm LEDbelysning 1, I alt w/år , I alt Side 5

6 Bilag 1 - Side -6 af 8 Den forventede tilbagebetalingstid på ovenstående investeringer er beregningsmæssigt 17 år ved anvendelse af dagens afregningspriser på el og fjernvarme på hhv. 1,3 kr./kwh og 0,63 kr./kwh, og med anvendelse af energifaktorer for el- og fjernvarmeforbrug iht. BK2020. Optimering af energiforbrug til procesudstyr Med henblik på yderligere energibesparelser planlægger Nyt Hospital Bispebjerg at gøre optimering af procesudstyr til et fokuspunkt i projektet. Indsatsen vil dels rette sig mod bygningsintegreret procesudstyr og dels mod øvrigt udstyr, som installeres i forbindelse med bygningernes ibrugtagning. Bygningsintegreret procesudstyr Fokus i projektering og udførelse vil blive rettet mod at optimere energiforbruget for processpecifikke køle/fryseinstallationer samt transportanlæg som f.eks. elevatorer, rulletrapper og øvrige logistikanlæg. Mulighed for genindvinding af overskudsvarme fra procesudstyr vil løbende indgå i planlægning og projektering. Endvidere vil der under projektering og udførelse blive fokuseret på mulig integration af bygningernes procesudstyr i øvrige BMS-systemer, med henblik på målrettet behovsstyring og bedre integration af energiforbrugende systemer. Øvrigt udstyr Der vil blive lagt vægt på bæredygtighed ved anskaffelse og idriftsættelse af øvrigt energiforbrugende udstyr. Med øvrigt udstyr menes i denne sammenhæng primært almindeligt kontorudstyr såsom arbejdspladsbelysning, IT-udstyr osv., mens medicoteknisk udstyr omfattes af denne indkøbsstrategi i det omfang det skønnes muligt ud fra behandlingsmæssige hensyn. Stordriftsfordele Centralisering af visse energitunge funktioner eksempelvis opstilling af frysere i dedikerede rum medfører væsentlige fordele ved håndtering af energiforsyning, overskudsvarme mv., sammenholdt med distribuerede løsninger, hvor disse forhold ikke kan adresseres systematisk. Bispebjerg ny Akuthus er endnu kun i det tidligere planlægningsstadie. Forventede investeringer og besparelser på konkret procesudstyr kan derfor ikke identificeres for nærværende. Myndighedsbehandling Projekt Nyt Bispebjerg Hospital opererer med følgende tidsplan for myndighedsbehandling af hhv. Laboratorie- og logistikbygning og for det nye akuthus. Side 6

7 Bilag 1 - Side -7 af 8 Bygningsafsnit Byggetilladelse Forventet ibrugtagning Laboratorie- og logistik Juli 2015 Medio 2018 Akuthus Primo 2018 Medio 2024 Ovenstående tidsplan er for akuthuset under bearbejdning og skal derfor alene opfattes som indikativ. Det kan oplyses, at det for alle ansøgninger om byggetilladelser i Københavns kommune, pr. 1. januar 2015 er et krav, at bygningen er projekteret efter bygningsklasse BK Den forventede udgiftsprofil for investeringerne Den forventede udgiftsprofil for den samlede investering i energibesparende tiltag på Nyt Hospital Bispebjerg fremgår af nedenstående tabel. År Forventet investering kr. ekskl. moms Samlet investering Såvel tidsplanlægning som planlægning af investeringer i energibesparende tiltag for Akuthuset, er for nærværende på et foreløbigt stade. Ovenstående udgiftsfordeling er derfor alene indikativ, og vil blive yderligere bearbejdet i den videre projektering. Investeringens forhold til den samlede bevilling Den samlede bevilling til Nyt Hospital Bispebjerg under kvalitetsfonden udgør 2,95 mia. kr. Som angivet herover ansøges om adgang til at foretage investeringer i energibesparelser på i alt kr. ekskl. moms. Side 7

8 Bilag 1 - Side -8 af 8 Investeringen i energibesparelser under lånepuljen udgør således godt 1,8% af den samlede bevilling, og vil dermed ikke udfordre den opstillede samlede låneramme på maksimalt 2,3%. Forskellen skyldes, at delprojektet P-huset og planlagte renoveringer ikke kan ske efter bygningsklasse BK Side 8

9 Bilag 2 - Side -1 af 4 Stamkort F1: Oversigt over kvalitetsfondsprojektets areal og kvadratmeterpriser Fase: Nyt Hospital Bispebjerg - Dispositionsforslag Akuthus Dato: Projekt: Nyt Hospital Bispebjerg Areal (brutto) Kvadratmeterpris Udgift pl Nybyggeri *) Ombygning Nybyggeri *) Ombygning Nybyggeri *) Ombygning Residual - parkering, veje o.lign m kr I alt (totalramme) Status ved foreløbigt tilsagn Status ved endeligt tilsagn Udgivelse af akuthus konkurrenceprogram.optimering af arealer i akuthuset, herunder som følge af optimering af logistikfunktioner til laboratorie og logistikbygning. Ingen funktioner udgår. (RR april 2014) Fase afrapportering i forbindelse med projektforslag 10. juni Optimering af arealer i Laboratorie og Logistikbygning - ingen funktioner udgår. Endelig godkendt projektforslag Laboratorie og Logistikbygning (RR oktober 2015) Godkendelse af vinder af konkurrence Akuthus, herunder konkurrenceforslag. optimering af sekundære funktioner. Auditoriet på est. 800 kvm. flyttes til eksisterende bygninger, for på bedre vis, at kunne udforme et uddannelsescenter. (RR november 2015 ) Mindre optimering af Laboratorie og logistik bygningen inden genudbud Akuthus tilførsel af 4 ambulatorieafsnit og udvidelse af basen (RR december 2016) Reduktion i behov for renovering af pavilloner som følge af nye ambulatorieafsnit til akuthus (RR december 2016) Etablering af fælles forsyninger og installationer, understøttende projekter, projektorganisation mv Status 13. december 2016 excl. energilånemidler kr kr kr kr kr kr Energi lånemidler Status 13. december 2016 inkl. energilånemidler kr kr kr kr kr kr IT og medico Status 13. december 2016 inkl. Energilånemidler og fratrukket It og medico kr kr kr kr kr kr Areal Nybyggeri (M2) Ansøgning Dispositionsforslag (lab/log) forslag (Akuthus) forslag (Akuthus) Konkurrence Dispositions- Akuthus Laboratorie -og logistik bygning I alt Projektforslag (Akuthus) * Nybyggeri er inkl. udgifter til IT og medico, nedrivning, fælles forsyninger, udearealer, kunst, diverse understøttende projekter mv.

10 Bilag 2 - Side -2 af 4 Stamkort F2: Oversigt over antal sengepladser, operationsstuer og ambulatorierum i kvalitetsfondsprojektet og samlet hospital Fase: Nyt Hospital Bispebjerg - Dispositionsforslag Akuthus Dato: Projekt: Nyt Hospital Bispebjerg Oplyst ved ansøgning om endeligt tilsagn Evt. revideret ved faseovergang 1 / pr Forventet antal i samlet hospital ved ibrugtagning (estimeret frem til 2020) Heraf i kvalitetsfondsstøttet nybyggeri (estimeret frem til 2020)* Heraf i kvalitetsfondsstøttet ombygning (estimeret frem til 2020) Forventet Forventet antal i belægnings-procent samlet hospital ved i samlet hospital ved ibrugtagning ibrugtagning Heraf i kvalitetsfondsstøttet nybyggeri (estimeret frem til 2025)* Heraf i kvalitetsfondsstøttet ombygning (estimeret frem til 2025) Forventet belægnings-procent i samlet hospital ved ibrugtagning Evt. rev. fase 2 Somatiske senge Heraf senge i eksisternde bygninger (ej renovering) Heraf Senge i FAM Intensivpladser Psykiatriske senge 0 0 Senge i alt Patienthotelsenge Operationsstuer 18 Ambulatorierum 88 FAM pladser 25 *Som følge af, at vi først er færdige med nybyggeri i 2025, har vi valgt at fremskrive sengeantal frem til 2025 (baseret på ekspertpanelets forudsætninger).

11 Bilag 2 - Side -3 af 4 Stamkort F3: Forventet behandlingskapacitet i samlet hospital Fase: Nyt Hospital Bispebjerg - Dispositionsforslag Akuthus Dato: Projekt: Nyt Hospital Bispbjerg Forventet dag- og ambulant behandling (antal) * Forventet antal sengedage (antal) * Forventet antal indlæggelser (antal) Forventet liggetider (gns. antal dage med 1 decimal) Oplyst ved ansøgning om endeligt tilsagn 2009 Evt. mellemliggende år 2020 Revideret ambulant behandling og sengedage til 2025 Evt. mellemliggende år 2025 Evt. rev. fase 2 *Ambulant behandling og sengedage er beregnet frem til 2025 jfr. skema F2.

12 Bilag 2 - Side -4 af 4 Stamkort F4: Udnyttelsesgrader i samlet hospital Fase: Nyt Hospital Bispebjerg - Dispositionsforslag Akuthus Dato: Projekt: Nyt Hospital Bispebjerg Eksisterende struktur Ved ibrugtagning Udnyttelsesgrader, operationsrum (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage pr. år / 7 timer pr. dag Åbningstid i ambulatorier (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage pr. år / 7 timer pr. dag Udnyttelsesgrad for undersøgelsesrum mv. (pct.) 245 dage pr. år / 7 timer pr. dag Udnyttelsesgrader apparatur (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage pr. år / 7 timer pr. dag Konv. røntgen (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage pr. år / 7 timer pr. dag Angiografi (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage pr. år / 7 timer pr. dag CT scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage pr. år / 7 timer pr. dag Ultralyd scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage pr. år / 7 timer pr. dag MR scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage pr. år / 7 timer pr. dag PET scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage pr. år / 7 timer pr. dag Evt. andet større apparatur (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage pr. år / 7 timer pr. dag

13 Bilag 3 - Side -1 af 2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRING Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Vi har revideret det af Region Hovedstaden aflagte regnskab for Nyt Hospital Bispebjerg for perioden september Regnskabet udarbejdes i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser, herunder Budget- og Regnskabssystemet for kommuner og regioner, samt i overensstemmelse med afsnit 6 i regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri af 15. juni Regnskabet udviser en samlet anskaffelsessum pr. 30. september 2016 på t.kr. ekskl. moms. Ledelsens ansvar for opgørelsen Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af regnskabet i overensstemmelse med retningslinjerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser, herunder Budget- og Regnskabssystemet for kommuner og regioner, samt i overensstemmelse med afsnit 6 i regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri af 15. juni Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde regnskabet uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om regnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. og Internationale Standarder om Revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i regnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for regionens udarbejdelse af investeringsregnskabet, der er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser, herunder Budget- og Regnskabssystemet for kommuner og regioner, samt i overensstemmelse med afsnit 6 i regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri af 15. juni Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af regionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af regnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Konklusion Det er vores opfattelse, at regnskabet for Nyt Hospital Bispebjerg for perioden september 2016 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i Økonomiog Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser, herunder Budget- og Regnskabssystemet for kommuner og regioner, samt i overensstemmelse med afsnit 6 i regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri af 15. juni 2016.

14 Bilag 3 - Side -2 af 2 Supplerende oplysning om anvendt regnskabspraksis Uden at modificere vores konklusion henleder vi opmærksomheden på, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser, herunder Budget- og Regnskabssystemet for kommuner og regioner, samt i overensstemmelse med afsnit 6 i regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri af 15. juni Regnskabet er udarbejdet med henblik på at opgøre anskaffelsessummen pr. 30. september 2016 overfor Regionsrådet og Sundheds- og Ældreministeriet. Som følge heraf kan regnskabet være uegnet til andet formål. Roskilde, den 9. januar 2017 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Lasse Jensen Statsautoriseret revisor

15 Bilag C - Tidsmæssig fremdrift Punkt nr. 7 - Udbetalingsanmodning - Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -1 af 1 Akuthuset Helhedsplan J F J F J F J F J F J F J F J F J F J F J F J F J F J F M A M J J A S O N D M A M J J A S O N D M A M J J A S O N D M A M J J A S O N D M A M J J A S O N D M A M J J A S O N D M A M J J A S O N D M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D M A M J J A S O N D M A M J J A S O N D M A M J J A S O N D M A M J J A S O N D M A M J J A S O N D M A M J J A S O N D status Projektkonkurrence Nedrivning bygning 13 Byggeprogram og dispositionsforslag Projektforslag Hovedprojekt Udbud Fase 1 - Udførsel Fase 2 - Nedrivning bygning 7 Fase 3 - Udførsel fase Idriftsættelse Laboratorie og logistik bygning Dispositionsforslag Projektforslag Hovedprojekt Udbud Genudbud Fremskudte anlægsarbejder Udførelse Idriftsættelse P-hus (totalentreprise) Udbud Projektering Udførelse Idriftsættelse Ombygninger Kantine Lersø Eksisterende pavillioner Idriftsættelse

16 Punkt Skema nr. 1 - Økonomi 7 - Udbetalingsanmodning fordelt på delprojekter og projekteternes - Nyt fremdrift Hospital Bispebjerg Dato: 31. december 2016 Bilag 5 - Side -1 af 5 Projekt: Nyt Hospital Bispebjerg Oprindeligt budget ved udbetalingsanmodnin g (2009 pl) Samlet budget Forbrug og udgiftsbehov (2016) Korrigeret budget (2009pl) Korrigeret budget (lb.priser) Forbrug til dato Disponeret forbrug til dato Forventet resterende udgifter til bevilling Forventet samlet forbrug Evt. difference: korrigeret budget (lb.priser) og forventet forbrug Planlagt færdiggørelsesgrad Projektets fremdrift (stade) Realiseret færdiggørelsesgra d Fordelingsnøgler Delprojekt (a) (b) (c) (d) (e) (a-e) Igangværende projekter - Somatik 100 % somatik Somatik Nybyg, inkl. Psyk andel P- kælder under forplads (11,4 mio kr. i 2009 pl)) 1.725, , ,61 43,32 158, , ,61 0,00 2,2 100 % somatik Somatik Renovering 31,90 31,90 36,22 1,75 7,27 27,20 36,22 0,00 4,8 100% somatik Kunst 28,50 28,50 32,32 2,03 8,76 21,54 32,32 0,00 6,3 100% somatik Igangværende fællesprojekter Mio.kr Pct IT og Medicoteknisk udstyr (direkte omk) 492,00 492,00 559,46 10,42 0,17 548,87 559,46 0,00 1,9 26% psyk / 74% som Logistikbygning (direkte omk.) 172,31 172,31 194,07 22,20 162,48 9,39 194,07 0,00 11,4 64% psyk / 36% som P-hus i NV (NB! Budget og forbrug er vist ekskl. somatikkens andel af indirekte omk., ca. 4 mio. kr.) 31,00 31,00 34,70 30,03 0,50 0,50 31,00 3,70 86,5 Bygherreomkostninger Somatik andel Bygherreomkostninger 409,72 409,72 464,52 133,02 30,46 301,05 464,52 0,00 5% reserve 100% somatik Reserve 112,30 112,30 128,10 0,00 0,00 128,10 128,10 0,00 I alt investeringsramme jf. tilsagn 3.003, , ,00 242,76 368, , ,30 3,70 100% somatik - energiinvesteringer (2020) -53,27-53,27-60,75 0,00 100% somatik - Donationer -0,20 0,00 0,00-0,20 Forbrug i alt inkl. donationer mv , , ,25 242,56 Note: For Akuthuset og Laboratorie- og Logistikbygningen er der indarbejdet forventede energilånemidler til finansiering af merudgifter forbundet med opfyldelse af bygningskrav Energilånemidlerne søges i Grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad: Her beskrives grundlaget, se endvidere vejledning til månedsrapportering Opgørelsen af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad er alene baseret på økonomisk færdiggørelsesgrad baseret på henholdsvis budgetteret og faktisk forbrug til dato.

17 Bilag 5 - Side -2 af 5 Skema 1 - Økonomi fordelt på delprojekter og projekteternes fremdrift Dato: 31. december 2016 Projekt: Nyt Hospital Bispebjerg Andel Status hvis af total, relevant: pct. Projektforslag Løbende priser Forbrug 2010 Forbrug 2011 Forbrug 2012 Forbrug 2013 Forbrug 2014 Forbrug 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Budget 2023 Budget 2024 Budget 2025 I alt (Løbende priser) I alt (2009 P/L) Kalkulationsfase Licitation Udførelse Mio. kr PL indeks 101,00 102,82 105,39 106,55 108,15 110,25 112,01 114,07 114,07 114,07 114,07 114,07 114,07 114,07 114,07 114,07 100% somatik: Somatik Nybyg, inkl. P-kælder under forplads 3,65 7,92 6,51 47,50 88,00 157,00 300,00 378,00 357,00 349,00 216,00 55, , ,53 57,5% Projektforslag Somatik Renovering 0,65 0,67 0,06 1,10 8,40 7,00 7,00 7,00 4,37 36,24 31,90 1,1% Kantinerenovering pågår Kunst 0,26 0,11 0,94 1,20 3,20 3,30 3,40 3,40 3,40 3,40 3,40 3,40 3,00 32,41 28,48 0,9% IT og Medicoteknisk udstyr 0,66 5,79 0,93 2,05 1,00 15,00 50,00 26,00 24,00 146,00 157,00 71,00 61,20 560,63 492,01 16,4% Fællesprojekter somatik og psykiatri: Logistikbygning, inkl. logistikrådgiver (direkte omkostninger) 1,09 3,77 5,03 11,32 26,00 115,00 32,85 195,06 172,32 5,7% Udførelse P-hus i NV (direkte omkostninger) 0,03 0,87 5,64 25,63 0,50 32,66 29,75 1,0% Ibrugtaget Bygherreomkostninger Bygherreomkostninger - Somatik andel 0,46 7,66 16,92 24,70 22,84 34,51 28,95 36,50 45,30 48,30 46,30 42,80 40,60 34,01 24,71 7,25 461,80 410,99 13,7% 5% Reserve somatik 19,50 19,50 19,50 19,50 19,50 19,50 11,09 128,09 112,29 3,7% I alt investeringsramme 0,46 8,30 18,70 39,70 42,52 80,95 106,25 266,10 307,95 404,20 479,85 577,35 573,87 343,91 156,35 10, , ,26 100,0% - energiinvesteringer (2020) -6,60-7,16-5,53-7,19-8,29-8,29-9,40-8,30-60,76-53,26-1,8% I alt investeringsramme, jf. tilsagn 0,46 8,30 18,70 39,70 42,52 80,95 106,25 259,50 300,79 398,67 472,66 569,06 565,58 334,51 148,05 10, , ,00 - heraf reserver i alt 1,00 23,50 37,00 56,10 84,20 84,20 80,10 79,30 18,84 0,00 464,24 406,99 13,6% - heraf IT, udstyr, apparatur mv. 0,66 5,79 0,93 2,05 1,00 15,00 50,00 26,00 24,00 146,00 157,00 71,00 61,20 0,00 560,63 491,15 16,4% - heraf donationer 0,20 0,20 0,18 0,0% Change request -215,85-175,50-175,50-137,00-64,25-15,00 Vedr. p/l indeks: Der er angivet endelige satser for , mens årene 2016 og fremover er skøn. I forbindelse med Økonomiaftalen for 2017 (indgået medio juni 2016) er der udmeldt endelig 2015 p/l, og revideret p/l-skøn for 2016 samt skøn for Skøn for 2017 er lagt ind for årene 2017 og frem.

18 Bilag 5 - Side -3 af 5 Skema 4: Tilsagnsramme til it, udstyr og apparatur mv. jf. tilsagnsbetingelserne Dato: , Dispositionsforslag Projekt: Nyt Hospital Bispebjerg I alt I alt PL indeks 105,39 106,55 108,15 110,25 112,01 114,07 114,07 114,07 114,07 114,07 114,07 114,07 114,07 114,07 Patientrettet udstyr 0 2,0 0 0,8 0, , % Løst inventar , % AGV, rørpost mm ,5 47,5 42 8% Øvrige it relateret 0,7 3,8 0,9 1,3 0,3 6,9 6 1% I alt - ekskl. projekthåndtering ,7 5,8 0,9 2,1 0,5 15,0 40,0 26,0 24,0 156,0 157,0 63,0 62,0 7,5 560,4 492 Projekthåndtering, indirekte omkostninger mv. til fordeling på det faktiske forbrug 17 I alt - inkl. projekthåndtering mio. kr. (årets priser) Mio. kr. (09-pl) 509 Andel af total pct.

19 Bilag 5 - Side -4 af 5 Skema 5: Oversigt over ejendomme til afhændelse Dato: 05/01/2017 Projekt: Nyt Hospital Bispebjerg Adresse Matrikelnummer Årstal for fraflytning Areal der frasælges Offentlig vurdering, mio. Eventuelle bindinger kr. (årets priser) Del af Ejd: Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg Del af matrikel nr. 10al Frederiksberg 2025 Grund: m² Bygningsdriftsareal: m² 417 mio. kr. (2015) Beregnet ved simpel forholdstalud fra bebyggede arealer. Det er kun en del af ejendommen, der frasælges. Psykiatrien skal fortsat være på ejendommen. Solgt (ja/nej) samt evt. salgspris Nej.

20 Bilag 5 - Side -5 af 5 Skema 6: Oversigt over deponerede midler samt forventet investeringsprofil i de kommende 4 kvartaler Dato: 05/01/2017 Projekt: Nyt Hospital Bispebjerg Kvartalsvis forbrug af deponerede midler pr. 30. september Hensættelser vedr. 902 Overført til projektspecifik Fkt Renter af hensatte beløb * kvalitetsfonden* egenfinansiering* Samlet deponering ,51 kr ,57 kr ,24 Forventet deponeringsudvikling Kvartal 1 (4. kvartal 2016) Kvartal 2 (1. kvartal 2017) Kvartal 3 (2. kvartal 2017) Kvartal 4 (3. kvartal 2017) Forbrug projekterne kr kr kr kr Indbetaling til kvalitetsfonden kr kr kr kr Statens indbetalinger kr kr. - kr. - kr. - Lånoptagelse kr kr. - kr. - kr. - Akkumulleret deponeringssaldo** kr kr kr kr Fkt Tilskud vedr. kvalitetsfonds-90investeringer Lån vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 905 Egenfinansiering vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 906 Frigivelse vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 907 Renter af deponerede beløb vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 1911 Det Nye Rigshospital**** kr kr kr kr Nyt Hospital Herlev kr kr kr kr Nyt Hospital Hvidovre 0 0 kr kr Ny Retspsykiatri Sct. Hans 0 0 kr kr Nyt Hospital Nordsjælland 0 0 kr kr kr Nyt Hospital Bispebjerg ***** 0 0 kr kr I alt kr kr kr kr Fkt Frigivelse vedr. kvalitetsfonds-investeringer*** 903 Tilskud vedr. kvalitetsfonds-investeringer 1911 Det Nye Rigshospital kr ,66 kr Nyt Hospital Herlev kr ,71 kr Nyt Hospital Hvidovre kr , Ny Retspsykiatri Sct. Hans kr , Nyt Hospital Nordsjælland kr , Nyt Hospital Bispebjerg kr ,64 0 Total kr ,73 kr Forventet forbrug (Indeks 108,8) Kvartal 1 (4. kvartal 2016) Kvartal 2 (1. kvartal 2017) Kvartal 3 (2. kvartal 2017) Kvartal 4 (3. kvartal 2017) Det Nye Rigshospital kr kr kr kr Nyt Hospital Herlev kr kr kr kr Nyt Hospital Hvidovre kr kr kr kr Nyt Hospital Bispebjerg kr kr kr kr Nyt Hospital Nordsjælland kr kr kr kr Ny Retspsykiatri Sct. Hans kr kr kr kr Total (Akkumuleret) kr kr kr kr (hele kroner) * Ultimo 3. kvartal 2016 ** Eksklusiv indtægssalg vedr. Helsingør Hospital ***Statens andel 59,7826 % jf. afsnit 3 i Regnskabsinstruksen **** Indeholder også renter for KØK hovedkonto kvfm ***** Tallet er korrigeret fra 3. kvartalsrapport til det revisionspåtegnede forbrug i forbindelse med udbetalingsanmodningen.

21 Bilag 7 - Side -1 af 18 Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Opfølgning på effektivisering Nyt Hospital Bispebjerg 4. kvartal 2016

22 Bilag 7 - Side -2 af 18 Oversigtstabel skema A Effektiviseringstiltag - opfølgning i relevante faseovergange Nyt Hospital Bispebejrg Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings-)teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. (Mio. kr.) Ansøgning om endeligt tilsagn Konk.progr./ projektkonk. Byggeprogram/ dispositionsforslag Projektforslag Udførelse Ibrugtagning 1 Organisatoriske effektiviseringsgevinster - Samling af 58,1 67,0 hospitalsmatrikler 1.1 Samling af vagtberedskab 5,5 5,5 1.2 Dublerende afdelinger 15,2 15,2 1.3 Matrikelbundne besparelser 37,4 46,3 2 Bygningsrelaterede effektiviseringsgevinster - Bedre 36,4 24,2 rammer for klinisk opgavevaretagelse 2.1 Optimeret klinisk grundstruktur 21,4 21,4 2.2 Mere effektive arbejdsgange 15,0-2.3 Mere effektive arbejdsgange med 4 nye ambulatorieafsnit - 2,8 3 Strukturelle effektiviseringsgevinster - Logistik, øvrig drift 50,5 53,8 og vedligeholdelse 3.1 Logistik 25,1 25,1 3.2 Øvrig drift og vedligeholdelse 11,9 11,9 3.3 IT og teknologi 13,5 13,5 3.4 Køle og nødstrømsprojekt 1,5 3.5 KBA booking system til blodprøvetagning 0,9 3.6 Investering i trådløs teknologi 0,9 I alt ,0 145,0 145,0

23 Bilag 7 - Side -3 af 18 Effektiviseringstiltag - forudsætninger for estimater Nyt Hospital Bispebjerg Indledende bemærkninger Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings-)teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Forudsætninger for estimater De effektiviseringstiltag, der arbejdes med på nuværende tidspunkt, er baseret på beregninger fra hospitalets økonomiafdeling, beregningsmetoder fra andre kvalitetsfondsbyggeriers effektiveringsarbejde, planlagte initiativer til ændret struktur i supportfunktioner, samt business cases fra fyrtårnsprojekter for hhv. supply chain og mobility. Da ingen af effektivieringstiltagene, jf. ovenstående bemærkninger, planlægningsmæssigt er konkretiserede på et niveau, der klarlægger de nøjagtige organisatoriske konsekvenser - og dermed effektiviseringspotentialet - bygger beregningerne på bedste bud baseret på den viden der er tiltængelig på nuværende tidspunkt. Således er estimaterne behæftet med en vis usikkerhed, der kun kan minimeres over tid, efterhånden som planlægningen af byggeprojektet fremskrider. I tilfælde med særlig stor usikkerhed er der for at anlægge et konservativt bud indregnet en usikkerhedsfaktor i den potentielle effektiviseringsgevinst. De valgte metoder eliminerer således ikke usikkerheden i relation til de estimerede effektiviseringsgevinster, men giver de bedst mulige, kvalificerede bud på niveauet for den enkelte potentielle effektiviseringsgevinst. Ved at aggregere de enkelte potentielle effektiviseringstiltag fremkommer et samlet effektiviseringspotentiale på niveau med det af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fastsatte krav om effektivisering for Nyt Hospital Bispebjerg. De nærmere forudsætninger for de enkelte estimater fremgår af de associerede statusskemaer.

24 Bilag 7 - Side -4 af 18 Hovedområde 1: Organisatoriske effektiviseringsgevinster - Samling af hospitalsmatrikler Effektiviseringstiltag Nyt Bispebjerg Hospital

25 Bilag 7 - Side -5 af 18 Nyt Hospital Bispebjerg Effektivisering Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings- )teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Opsummeringsskema Status pr. Indsatsområde nr. Hovedemne Emne Titel Beskrivelse med begrundelse og potentiale Besparelse (mio. kr.) pr. år opgjort ved overgang fra dec Samling af hospitalsmatrikler 1.1 Samling af vagtberedskab Samling af vagtberedskab I forbindelse med lukning af Frederiksberg Hospital vil der være et ændret behov for vagtberedskab. Som konsekvens kan vagtlag reduceres og vagtberedskabet optimeres 0 Ansøgning om endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet (ej spec) 1 Indledende faser (/konkurrence/byggeprogram) 5,50 2 Dispositionsforslag 5,50 3 Projektforslag 0,00 3 Udførelse 0,00 4 Ibrugtagning 0,00 Andre konsekvenser Berørte enheder 4. kvartal 2014 Beslutningsgrundlag (beregninger, skøn, analyse, forudsætninger) Forventet realiseringstidspunkt Realiseringsplan Særlige risici for potentiale Ensartethed i behandling og processer Dublerende kliniske funktioner og støttefunktioner Alle Jf. beregning fra Økonomiafdeling 2025 Forslaget kvalificeres løbende i samarbejde mellem byggeorganisationen og Økonomiafdelingen Vi vurderer, at denne effektiviseringsmulighed er helt reel og stadig gældende. Vi kan ikke kvalificere den yderligere, da besparelsespotentialet først endeligt forventes at indtræffe, når begge matrikler er fuldt fusioneret. Forventet realiseringstidspunkt er således stadig 2025.

26 Bilag 7 - Side -6 af 18 Nyt Hospital Bispebjerg Effektivisering Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings- )teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Opsummeringsskema Status pr. Indsatsområde nr. Hovedemne Emne Titel Beskrivelse med begrundelse og potentiale Besparelse (mio. kr.) pr. år opgjort ved overgang fra dec Samling af hospitalsmatrikler 1.2 Dublerende afdelinger Dublerende afdelinger Der findes på Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler et antal dublerende kliniske funktioner og støttefunktioner, der fremover samles til én afdeling med reduktion af bl.a. ledelseslag og sekretariater til følge 0 Ansøgning om endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet (ej spec) 1 Indledende faser (/konkurrence/byggeprogram) 15,20 2 Dispositionsforslag 15,20 3 Projektforslag 0,00 3 Udførelse 0,00 4 Ibrugtagning 0,00 Andre konsekvenser Berørte enheder 4. kvartal 2014 Beslutningsgrundlag (beregninger, skøn, analyse, forudsætninger) Forventet realiseringstidspunkt Realiseringsplan Særlige risici for potentiale Ensartethed i behandling og processer Dublerende kliniske funktioner Alle Jf. beregning fra Økonomiafdeling 2025 Forslaget kvalificeres løbende i samarbejde mellem byggeorganisationen og Økonomiafdelingen Denne vurderes stadig at være relevant. Som følge af to matrikler vil der naturligt være dobbeltroller, der forsvinder ved en samling.

27 Bilag 7 - Side -7 af 18 Nyt Hospital Bispebjerg Effektivisering Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings- )teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Opsummeringsskema Status pr. Indsatsområde nr. Hovedemne Emne Titel Beskrivelse med begrundelse og potentiale dec Samling af hospitalsmatrikler 1.3 Matrikelbundne besparelser Matrikelbundne besparelser Faste matrikelomkostninger og udgifter til bygningsvedligeholdelse og servicefunktioner vil falde som følge af samlingen på en matrikel. Samtidigt vil det nye hospital have et mindre areal end der benyttes på de to eksisterende hospitaler i 2011 Besparelse (mio. kr.) pr. år opgjort ved overgang fra 0 Ansøgning om endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet (ej spec) 1 Indledende faser (/konkurrence/byggeprogram) 37,40 2 Dispositionsforslag 46,30 3 Projektforslag 0,00 3 Udførelse 0,00 4 Ibrugtagning 0,00 Andre konsekvenser Berørte enheder 4. kvartal 2014 Beslutningsgrundlag (beregninger, skøn, analyse, forudsætninger) Forventet realiseringstidspunkt Realiseringsplan Særlige risici for potentiale Ingen FM og servicefunktioner Servicemedarbejdere, teknisk personale mv. Jf. beregning fra Økonomiafdeling 2025 Forslaget kvalificeres løbende i samarbejde mellem byggeorganisationen og Økonomiafdelingen Vi forventer stadig, at denne effektiviseringsgevinst er fuldt realisabel, og relateres til kvalitetsfondsprojektet. Denne gevinst vil dog først realiseres når Frederiksberg matriklen fraflyttes, hvilket på nuværende forventes i 2023/2024. Derfor vil realiseringen ikke slå igennem før i 2025.

28 Bilag 7 - Side -8 af 18 Hovedområde 2: Bygningsrelaterede effektiviseringsgevinster - Bedre rammer for klinisk opgavevaretagelse Effektiviseringstiltag Nyt Bispebjerg Hospital

29 Bilag 7 - Side -9 af 18 Nyt Hospital Bispebjerg Effektivisering Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings- )teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Opsummeringsskema Status pr. Indsatsområde nr. Hovedemne Emne Titel Beskrivelse med begrundelse og potentiale dec Bedre rammer for klinisk opgavevaretagelse 2.1 Optimeret klinisk grundstruktur Optimeret klinisk grundstruktur Samling af tæt forbundne kliniske funktioner vil bidrage til minimering af transporttider for personale og patienter, samordning af støttefunktioner, bedre kapacitetsudnyttelse, bedre arbejdsmiljø og optimeret logistik for understøttende funktioner. Besparelse (mio. kr.) pr. år opgjort ved overgang fra 0 Ansøgning om endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet (ej spec) 1 Indledende faser (/konkurrence/byggeprogram) 21,40 2 Dispositionsforslag 21,40 3 Projektforslag 0,00 3 Udførelse 0,00 4 Ibrugtagning 0,00 Andre konsekvenser Berørte enheder 4. kvartal 2014 Beslutningsgrundlag (beregninger, skøn, analyse, forudsætninger) Forventet realiseringstidspunkt Realiseringsplan Særlige risici for potentiale Mere tværfaglige og sammenhængende patientforløb. Hurtigere behandling og diagnostik Alle der placeres i Akuthuset Alle Jf. benchmark-baserede beregninger 2025 Forslaget kvalificeres løbende i samarbejde mellem byggeorganisationen og Økonomiafdelingen Vi forventer stadig, at denne effektiviseringsgevinst er realisabel, idet det fremtidige hospital vil have en væsentlig bedre nærhed, for de enkelte respektive afdelinger i akuthuset. Vi har ikke på nuværende mulighed for at kvalificere estimatet bedre end jfr. nedenfor. Vi forventer, at effektiviseringsgevinsten slår fuldt igennem et år efter akuthusets færdiggørelse - dvs. 2024/2025.

30 Bilag 7 - Side -10 af 18 Nyt Hospital Bispebjerg Effektivisering Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings- )teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Opsummeringsskema Status pr. Indsatsområde nr. Hovedemne Emne Titel Beskrivelse med begrundelse og potentiale dec Bedre rammer for klinisk opgavevaretagelse 2.2 Mere effektive arbejdsgange Mere effektive arbejdsgange Faciliteringen af en to-vejs-kommunikation med patienten før, under og efter opholdet på hospitalet kan sikre færre aflysninger, bedre forberedte patienter, bedre informationsgrundlag for klinikere inden patienten ankommer og frigøre ressourcer til andre opgaver, da patienten i højere grad betjener sig selv Besparelse (mio. kr.) pr. år opgjort ved overgang fra 0 Ansøgning om endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet (ej spec) 1 Indledende faser (/konkurrence/byggeprogram) 15,00 2 Dispositionsforslag 0,00 3 Projektforslag 0,00 3 Udførelse 0,00 4 Ibrugtagning 0,00 Andre konsekvenser Berørte enheder 4. kvartal 2014 Beslutningsgrundlag (beregninger, skøn, analyse, forudsætninger) Forventet realiseringstidspunkt Realiseringsplan Særlige risici for potentiale Bedre patientoplevelse. Kortere ventetid. Hurtigere behandling Kliniske enheder, primært med elektive patienter Klinikere og lægesekretærer Jf. tidsbaserede besparelser for somatiske funktioner i business case for løsningsforslag #11, #12 og #13 i Trådløse Forretningsmuligheder Forretningsfyrtårnsprojektet 2025 Forslaget kvalificeres løbende i samarbejde mellem byggeorganisationen og Økonomiafdelingen Patienter ikke rustet til at indgå kvalificeret i to-vejskommunikationen. Underliggende systemer kan med fordel implementeres på regionalt plan. Løsningerne implementeres bedst i forlængelse af Sundhedsplatformen // status december 2016: Det vurderes ikke at være kvalitetsfondsprojektet, der varetager denne implementering, hvorfor den sættes til nul kr.

31 Bilag 7 - Side -11 af 18 Nyt Hospital Bispebjerg Effektivisering Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings- )teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Opsummeringsskema Status pr. Indsatsområde nr. Hovedemne Emne Titel Beskrivelse med begrundelse og potentiale Besparelse (mio. kr.) pr. år opgjort ved overgang fra dec Bedre rammer for klinisk opgavevaretagelse 2.2 Mere effektive arbejdsgange - 4 ambulatorieafsnit bygges ind i akuthuset Mere effektive arbejdsgange For klinikere, der såvel varetager ambulante patienter, som indlagte mm. giver det nye koncept med ambulatorierum i akuthuset en klar fordel i tættere nærhed mellem afdelinger, og dermed mere effektive arbejdsgange for medarbejderne. Ved antagelse at en kliniker sparer 20 min. pr. dag ved kortere veje mellem afdelinger - og ved estimeret 350 kr. pr. time (inkl. tillægsomk. mm.) og ved 100 klinikere, giver dette en effektivseringsgevinst på 3 mio kr. 0 Ansøgning om endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet (ej spec) 1 Indledende faser (/konkurrence/byggeprogram) 0,00 2 Dispositionsforslag 2,80 3 Projektforslag 0,00 3 Udførelse 0,00 4 Ibrugtagning 0,00 Andre konsekvenser Berørte enheder 4. kvartal 2014 Beslutningsgrundlag (beregninger, skøn, analyse, forudsætninger) Forventet realiseringstidspunkt Realiseringsplan Særlige risici for potentiale Bedre patientoplevelse. Kortere ventetid. Hurtigere behandling Kliniske enheder, primært med elektive patienter Klinikere og lægesekretærer 2025 Forslaget kvalificeres løbende i samarbejde mellem byggeorganisationen og Økonomiafdelingen Det vurderes realisabelt, at nybyggeriet med de yderligere 4 ambulatorieetager medvirker til mere effektive arbejdsgange - og dertil hørende kortere distancer. Effektiviseringsgevinsten kan ikke høstes før et år efter at akuthuset står færdigt - dvs. estimeret i 2024/2025.

32 Bilag 7 - Side -12 af 18 Hovedområde 3: Strukturelle effektiviseringsgevinster - Logistik, øvrig drift og vedligeholdelse Effektiviseringstiltag Nyt Bispebjerg Hospital

33 Bilag 7 - Side -13 af 18 Nyt Hospital Bispebjerg Effektivisering Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings- )teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Opsummeringsskema Status pr. Indsatsområde nr. Hovedemne Emne Titel Beskrivelse med begrundelse og potentiale Besparelse (mio. kr.) pr. år opgjort ved overgang fra dec Logistik, øvrig drift og vedligeholdelse 3.1 Logistik Logistik Én logistikbygning skal fungere som single point of entry for vareleverancer, og vil muliggøre systematisering, samordning og optimering af vareleverancer til hospitalets modtagere, samt udnyttelse af returflow. Sammen med automatiseret transport (AGVer og rørpost) forventes det at reducere antallet af fremføringer, og personaleforbruget hertil 0 Ansøgning om endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet (ej spec) 1 Indledende faser (/konkurrence/byggeprogram) 25,10 2 Dispositionsforslag 25,10 3 Projektforslag 0,00 3 Udførelse 0,00 4 Ibrugtagning 0,00 Andre konsekvenser Berørte enheder 4. kvartal 2014 Beslutningsgrundlag (beregninger, skøn, analyse, forudsætninger) Forventet realiseringstidspunkt Realiseringsplan Særlige risici for potentiale Kvadratmetermæssige besparelser Logistik, og alle kliniske enheder Primært servicemedarbejdere Jf. tidsbaserede besparelser i business case for løsningsforslagene #1.2, #5.1, #5.2 og #11 i Supply Chain Forretningsfyrtårnsprojektet 2025 Forslaget kvalificeres løbende i samarbejde mellem byggeorganisationen og Økonomiafdelingen Indbyrdes afhængighed mellem forslag, samt afhængig af organisatoriske ændringer og implementeringen af task management-system. AGV system implementeres samtidig med akuthusets færdiggørelse, og derfor slår effektiviseringen ikke ind før hele matriklen er færdigudviklet - dvs. i 2024/2025. Effektiviseringsgevinsten kan ikke opgøres mere detaljeret end jfr. nedenfor - den vurderes på nuværende som realisabel.

34 Bilag 7 - Side -14 af 18 Nyt Hospital Bispebjerg Effektivisering Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings- )teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Opsummeringsskema Status pr. Indsatsområde nr. Hovedemne Emne Titel Beskrivelse med begrundelse og potentiale Besparelse (mio. kr.) pr. år opgjort ved overgang fra dec Logistik, øvrig drift og vedligeholdelse 3.2 Øvrig drift og vedligeholdelse Øvrig drift og vedligeholdelse Task management-systemer forventes at skabe overblik over indkommende opgavebestillinger for servicemedarbejdere uanset, hvor på hospitalet de befinder sig. Dette vil effektivisere prioritering, kvalitetskontrol, intern opgavefordeling og kvittering for udførte opgaver, ligesom det kan give elektronisk adgang til opgaveinstrukser, reservedelsbestilling m.v. Centralisering af kantinedrift og reduktion/integrering af uddannelsesfaciliteter forventes at reducere lønomkostninger 0 Ansøgning om endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet (ej spec) 1 Indledende faser (/konkurrence/byggeprogram) 11,90 2 Dispositionsforslag 11,90 3 Projektforslag 0,00 3 Udførelse 0,00 4 Ibrugtagning 0,00 Andre konsekvenser Berørte enheder 4. kvartal 2014 Beslutningsgrundlag (beregninger, skøn, analyse, forudsætninger) Forventet realiseringstidspunkt Realiseringsplan Særlige risici for potentiale Hurtigere opgaveløsning. Bedre hygiejne og dokumentation heraf Facility management Servicemedarbejdere Jf. tidsbaserede besparelser i business case for løsningsforslag #15 i Trådløse Forretningsmuligheder Forretningsfyrtårnsprojektet, og interne beregninger 2025 Forslaget kvalificeres løbende i samarbejde mellem byggeorganisationen og Økonomiafdelingen Driftsstabilitet af trådløs netværksinfrastruktur. Denne effektiviseringsgevinst vurderes realisabel og relevant. Det er svært at estimere implementeringstiden under byggeriet, men denne forventes naturligvis fuldt implementeret når akuthuset står færdigt - estimeret 2023.

35 Bilag 7 - Side -15 af 18 Nyt Hospital Bispebjerg Effektivisering Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings- )teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Opsummeringsskema Status pr. Indsatsområde nr. Hovedemne Emne Titel Beskrivelse med begrundelse og potentiale dec Logistik, øvrig drift og vedligeholdelse 3.3 IT og teknologi IT og teknologi Udbredelsen af trådløst netværksinfrastruktur på hele det nye hospital vil skabe mobilitet og transparens i hospitalets dagligdag. Eksempelvis vil tracking systemer for udstyr og hjælpemidler nedbringe klinikeres tidsforbrug på at lede efter dette. Andre eksempler på teknologi-baserede drivere for effektivisering inkluderer udbredelse af telemedicin og wayfinding Besparelse (mio. kr.) pr. år opgjort ved overgang fra 0 Ansøgning om endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet (ej spec) 1 Indledende faser (/konkurrence/byggeprogram) 13,50 2 Dispositionsforslag 13,50 3 Projektforslag 0,00 3 Udførelse 0,00 4 Ibrugtagning 0,00 Andre konsekvenser Berørte enheder 4. kvartal 2014 Beslutningsgrundlag (beregninger, skøn, analyse, forudsætninger) Forventet realiseringstidspunkt Realiseringsplan Særlige risici for potentiale Øget patienttid for klinikere og øget kvalitet pga færre arbejdsforstyrrelser Alle kliniske enheder Klinikere, primært sygeplejersker og SOSUer, og sekretariater Jf. tidsbaserede besparelser i business case for løsningsforslag #3.2 i Supply Chain Forretningsfyrtårnsprojektet. Pga. tiltagets risici tages udgangspunkt i det konservative worst case-scenarie 2025 Forslaget kvalificeres løbende i samarbejde mellem byggeorganisationen og Økonomiafdelingen Afhængigt af standardiserede forretningsprocesser og fælles itunderstøttelse på regionalt plan for udstyr der cirkulerer mellem hospitaler, dvs. blandt andet transportmateriel og flergangssterilt udstyr. Denne afhængighed gælder ikke udstyr, der forbliver på den enkelte matrikel, som f.eks. hjælpemidler og medicoteknisk udstyr. Løsningsforslaget omhandler flytbart medicoteknisk udstyr. Status december Denne effektiviseringsgevinst vurderes stadig relevant og realisabel.

36 Bilag 7 - Side -16 af 18 Nyt Hospital Bispebjerg Effektivisering Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings- )teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Opsummeringsskema Status pr. Indsatsområde nr. Hovedemne Emne Titel Beskrivelse med begrundelse og potentiale Besparelse (mio. kr.) pr. år opgjort ved overgang fra dec Logistik, øvrig drift og vedligeholdelse 3.4 ATES køle- nødstrømsprojekt ATES køle- nødstrømsprojekt Udgifter til Køle- og nødstrøm estimeres at falde med 1,5 mio kr. som følge af etablering af et helt nyt anlæg til håndtering af Bispebjerg matriklen. Køleanlægget estimeres at effektiviseres med kwt og dermed spare 1 mio kr. årligt, mens varmeproduktionen estimeres at spare kr. 0 Ansøgning om endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet (ej spec) 1 Indledende faser (/konkurrence/byggeprogram) 0,00 2 Dispositionsforslag 1,50 3 Projektforslag 0,00 3 Udførelse 0,00 4 Ibrugtagning 0,00 Andre konsekvenser Berørte enheder 4. kvartal 2016 Beslutningsgrundlag (beregninger, skøn, analyse, forudsætninger) Forventet realiseringstidspunkt Realiseringsplan Særlige risici for potentiale Ingen FM og servicefunktioner Køle og nødstrøm Jf. beregning fra køle og nødstrømsprojektet 2025 Forslaget kvalificeres løbende i samarbejde mellem byggeorganisationen og Økonomiafdelingen Dette er en ny estimeret besparelse, der er fremkommet som følge af køle- og nødstrømsprojektet.

37 Bilag 7 - Side -17 af 18 Nyt Hospital Bispebjerg Effektivisering Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings- )teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Opsummeringsskema Status pr. Indsatsområde nr. Hovedemne Emne Titel Beskrivelse med begrundelse og potentiale dec Logistik, øvrig drift og vedligeholdelse 3.5 Etablering af blodprøvetagningssystem hos KBA Etablering af blodprøvetagningssystem hos KBA KBA's blodprøvetagning er blevet mere effektiv, som følge af at de har fået implementeret et booking system til blodprøvetagning. Der er estimeret en besparelse på 1,5 medarbejder (idet dette system har medført automatisering). Ved en standard årsløn på kr. inkl. pension, indirekte omkostninger, uddannelse mm. svarer dette til en besparelse på 900 t.kr. Besparelse (mio. kr.) pr. år opgjort ved overgang fra 0 Ansøgning om endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet (ej spec) 1 Indledende faser (/konkurrence/byggeprogram) 0,00 2 Dispositionsforslag 0,90 3 Projektforslag 0,00 3 Udførelse 0,00 4 Ibrugtagning 0,00 Andre konsekvenser Berørte enheder 4. kvartal 2016 Beslutningsgrundlag (beregninger, skøn, analyse, forudsætninger) Forventet realiseringstidspunkt Realiseringsplan Særlige risici for potentiale Ingen KBA KBA Jf. estimat 2025 Forslaget kvalificeres løbende i samarbejde mellem byggeorganisationen og Økonomiafdelingen Dette er en ny estimeret besparelse, der er fremkommet som følge af en investering i nyt booking system til KBA, der har medført en besparelse.

38 Bilag 7 - Side -18 af 18 Nyt Hospital Bispebjerg Effektivisering Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings- )teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er nærværende opgørelse af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i nærværende tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Opsummeringsskema Status pr. Indsatsområde nr. Hovedemne Emne Titel Beskrivelse med begrundelse og potentiale Besparelse (mio. kr.) pr. år opgjort ved overgang fra dec Logistik, øvrig drift og vedligeholdelse 3.6 Etablering af trådløs teknologi Tracking af senge og styring heraf Alle senge på Bispebjerg matriklen har fået tilført QR koder, hvilket har medført øget styring af senge, herunder identifikation af placering af senge. Dette har medført øget effektivering af styring og håndtering af sengeflow, hvilket har medført en estimeret effektivsering på 1,5 medarbejder. 0 Ansøgning om endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet (ej spec) 1 Indledende faser (/konkurrence/byggeprogram) 0,00 2 Dispositionsforslag 0,90 3 Projektforslag 0,00 3 Udførelse 0,00 4 Ibrugtagning 0,00 Andre konsekvenser Berørte enheder 4. kvartal 2016 Beslutningsgrundlag (beregninger, skøn, analyse, forudsætninger) Forventet realiseringstidspunkt Realiseringsplan Særlige risici for potentiale Ingen Sengevasken og logistik Sengevasken og logistik Jf. estimat 2025 Forslaget kvalificeres løbende i samarbejde mellem byggeorganisationen og Økonomiafdelingen Dette er en ny estimeret besparelse, der er fremkommet som følge af en investering i QR koder på alle senge på Bispebjerg matriklen.

39 Bilag 8 - Side -1 af 6 Center for Økonomi Opgang Blok E Afsnit 1. sal Enhed for Byggestyring Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 9. Januar 2017 Udbetalingsanmodning Nyt Hospital Bispebjerg Indledning På baggrund af endelig ansøgning om midler til Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg af 12. august 2013, modtog Region Hovedstaden fra Sundheds- og Ældreministeriet (daværende Ministeriet for Sundhed og forebyggelse) endeligt tilsagn til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg d. 21. februar Projektet indgår i Region Hovedstadens byggeprojekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, hvor Ny Psykiatri Bispebjerg er regionalt finansieret. I forlængelse heraf, anmoder Region Hovedstaden hermed om første udbetaling af kvalitetsfondsmidlerne til gennemførelse af projekterne under Nyt Hospital Bispebjerg. Det samlede budget i endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet udgør for Nyt Hospital Bispebjerg 2,95 mia. kr. (09 p/l). Regionsrådet har i december 2016 godkendt dispositionsforslag for Akuthus projektet. Der er ikke i den forbindelse frigivet bevilling, men der er tiltrådt ændringer inden for det samlede budget til Nyt Hospital Bispebjerg. De tiltrådte budgetændringer er indarbejdet i materialet forelagt i forbindelse med udbetalingsanmodningen, således at fremtidige kvartalsrapporter tager udgangspunkt i de reviderede budgetter for delprojekterne. Region Hovedstaden bekræfter hermed, at projektet ved Bispebjerg Hospital fortsat lever op til de betingelser, som det endelige tilsagn byggede på. Projektet er fortsat realistisk og robust inden for den samlede totalramme på mio. kr. (2009-PL), med tillæg af ansøgt energilån på 53,3 mio. kr. (09PL), i alt 3.003,3 mio.kr. Endvidere bekræftes, at projektet overholder de specifikke tilsagnsbetingelser vedrørende midler til IT og medicotekniske anskaffelser.

40 Bilag 8 - Side -2 af 6 Materiale i udbetalingsanmodning Materialesamlingen til udbetalingsanmodningen af midler fra kvalitetsfonden er fastlagt i Regnskabsinstruksen og kan inddeles i nedenstående hovedkategorier: Revisionspåtegnet materiale: Revisionserklæring for afholdte udgifter til og med 30. september 2016 Uafhængig Risikoscreening Materiale omfattet af ledelseserklæring: Skema 1-6 (Kvartalsstatus økonomi og fremdrift, projektøkonomi og udgiftsprofil, projektets prioriterings- og besparelseskatalog, tilsagnsramme til it, udstyr og apparatur, oversigt over ejendomme der afhændes, oversigt over deponerede midler mv.) F1 F4 (Udvikling areal og kvadratmeterpris, antal sengepladser mv., behandlingskapacitet, udnyttelsesgrader) Rapport om effektivitetsgevinster med tilhørende notat Tidplan for byggeriet Hertil indeholder mødesagen omtalte ledelseserklæring samt nærværende notat om udbetalingsanmodningen udarbejdet af Center for Økonomi. Baggrundsmaterialer Hertil anmoder Sundheds- og Ældreministeriet om en række baggrundsmateriale til brug for behandlingen af den fremsendte udbetalingsanmodning. Regionen fremsender sammen med ovenstående materialer følgende: Oversigt over politiske forelæggelser og meddelelser Projektspecifik styringsmanual Notat med kort beskrivelse af identificerede risici samt fastlagte risikoforebyggende/begrænsende handlinger Region Hovedstadens kasse- og regnskabsregulativ Nævnte baggrundsmaterialer er ikke vedhæftet mødesag om udbetalingsanmodning. Beskrivelse af projektets status Nyt Hospital Bispebjerg består af fire delprojekter og en række understøttende delprojekter, der gennemføres af en projektafdeling placeret på det Bispebjerg hospital. To projekter er 100 % finansieret af kvalitetsfonds budgettet, mens to projekter etableres i fællesskab med Ny Psykiatri Bispebjerg. For at sikre en samlet plan for byggelogistik på Bispebjerg matriklen, er der endvidere etableret en fælles byggeplads, ligesom etablering af forsyningsledninger mv. koordineres fælles. Side 2

41 Bilag 8 - Side -3 af 6 Projektafdelingen består pr. 1. oktober 2016 af 21 personer. Projektafdelingen refererer direkte til hospitalsdirektøren og projektets direktører en del af hospitalets direktion. Projektafdelingen varetager projekteringen af Nyt Hospital Bispebjerg, koordinering af en række fælles projekter på matriklen samt den fælles afrapportering til hospitalsbyggestyregruppen og administrationen. Alle fælles omkostninger fordeles i henhold til enten godkendte fordelingsnøgler eller efter faktisk forbrug. Projektet styres i henhold til, regionens kasse- og regnskabsregulativ og den projektspecifikke styringsmanual pr. 21. januar 2016, der er udarbejdet på baggrund af gældende Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 16. november 2015, samt Region Hovedstadens paradigme for styringsmanualer fra december Indholdet i de fire delprojekter er i hovedtræk: Akuthuset 100 % kvalitetsfondsfinansieret, m2 Akuthuset har en budgetramme på ca. 1,7 mia. kr. (2016 PL) eksl. budget til IT-og medicotekniske anskaffelser. Projektet omfatter nybyggeri af den fælles akutmodtagelse (AKM) indeholdende alle nødvendige funktioner samt etableringen af 593 ensengs stuer. Af de 593 senge er 17 intensivstuer. I basen er placeret 25 sengepladser med selvstændigt toilet med mulighed for bad til indlæggelser af patienter op til 24 timers varighed, herudover er der også 27 observationspladser i form af stole, lejer og senge i akutmodtagelsen. Disse pladser anvendes til ophold af 0-12 timers varighed. I projektet indgår parkeringsfaciliteter i konstruktion samt landskabsarbejder. Nybyggeriet forbindes med tunneller til den eksisterende bygningsmasse, der udgør Bispebjerg Hospital. Bruttoarealet for Akuthuset udgør i dispositionsforslaget ca m2. I forbindelse med godkendelse af dispositionsforslaget i december 2016, godkendte Regionsrådet samtidig forslag om omdisponering af hidtil afsat budget til renovering og etablering af ambulatorier i de eksisterende fredede pavilloner. Der ønskes i stedet etableret 4 ambulatorieafsnit på i alt ca m2 i forbindelse med nybyggeriet samt generel styrkelse af projektøkonomien for nybyggeriet. Somatisk renovering og ombygning 100 % kvalitetsfondsfinansieret, m2 I ansøgning til ekspertpanelet udgjorde renovering 340 mio.kr. (09 PL) inklusive budget til infrastruktur, andel af fælles omkostninger samt etablering af ambulatorier i eksisterende fredede pavilloner. Projektet har disponeret 68 mio. kr. til infrastruktur projekter (fjernvarme, nødstrøm mv.) samt 9,85 mio. kr. (09 PL) til ombygning og udvidelse af personalekantine i Lersø komplekset samt mindre renoveringer i bygning 20. Idet der inden for den fredede bygningsmasse og økonomi, ikke kan etableres den fremskrevne ambulatoriekapacitet, godkendte regionsrådet en omdisponering af renoveringsmidler til nybyggeriet jf. ovenfor. I alt er 232 mio. kr. omdisponeret til nybyggeri. Budget til ombygning og renovering udgør herefter ca. 40 mio. kr. (09) inklusive Side 3

42 Bilag 8 - Side -4 af 6 delprojektets andel af fællesomkostningerne. De fredede bygninger tænkes fremadrettet anvendt til administration og forskning, og nødvendige ombygning- og renoveringsarbejder for klargøring til denne anvendelse er begrænsede og forventes at kunne realiseres inden for det resterende budget til renoveringer. Laboratorie og logistik bygning 74 % kvalitetsfondsfinansiering, m2 Sammen med Ny Psykiatri Bispebjerg etableres en fælles laboratorie og logistikbygning. Bygningen skal rumme fælles hovedlager og logistik, samt laboratoriefunktioner og dyrestald til forskningsformål. Byggeriet blev udbudt som hovedentreprise, men licitationen overskred det styrende budget, hvorfor der efter mindre bearbejdning af projektet skete genudbud i sommeren Endeligt licitationsresultat forelå i august 2016, hvorefter entreprise arbejderne blev igangsat. Laboratorie- og logistikbygningen forventes ibrugtaget sommer P-hus 24 % kvalitetsfondsfinansieret Det fælles P-hus beliggende i matriklens nordlig-vestlige hjørne blev udført af 5E byg i totalentreprise i sommeren Bygningen blev ibrugtaget i november Reserver Der er i projektet afsat 431 mio. kr. til reserver. Heraf indgår en særlig 5-procentpulje bl.a. til at imødegå forskellen i udviklingen i hhv. Byggeomkostningsindekset og det regionale anlægs P/L (indekseringsrisikoen). Ved ansøgning til ekspertpanelet udgjorde denne reserve 148 mio. kr. (09 PL). I forbindelse med godkendelse af dispositionsforslaget blev frigivet 36 mio. kr. af 5 % reserven, hvorefter reserven udgør 112 mio. kr.(09 PL). Udgiftsprofil Regionen har vedlagt en detaljeret tidsprofil for afholdelsen af investeringsudgifterne. Denne er udarbejdet på baggrund af den nuværende tidsplan for projektet og de foreløbige vurderinger af fremdriften i projektet. Stamdata De vedlagte stamdata i form af skemaerne 1-6 og F1-F4 er udarbejdet på baggrund af status for nybyggerierne ved forelæggelse af dispositionsforslaget for Akuthusprojektet i december Bygningsklasse 2020 I regionernes økonomiaftale med staten for 2013 er rammen for lånepulje til energiinvesteringer i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne beskrevet. Byggerierne kan få lånedispensation, såfremt byggeriet kan klassificeres efter bygningsreglementets energiramme bygningsklasse Ansøgning skal senest fremsendes i forbindelse med ansøgning om udbetalingsanmodning. Side 4

43 Bilag 8 - Side -5 af 6 I Københavns Kommune skal alle byggerier, der ansøger om byggetilladelse efter 1. januar 2015, overholde bygningsklasse 2020 kravene. Såvel Laboratorie og logistikbygningen, hvortil der er modtaget byggetilladelse samt akuthuset, der er under projektering, overholder således disse krav, hvorfor Region Hovedstaden ansøger om energilånemidler for det samlede areal der på nuværende stade udgør kvm. svarende til et lån på 53,3 mio. kr. (09 PL). Investeringsramme til apparatur, it mv. I tilsagnsbetingelserne er det et krav at mindst 509 mio. kr.(09-priser) af investeringsrammen (ekskl. parkering og veje) afsættes til apparatur, IT mv. Projektet har redegjort for kravet om, at 70 % af puljen anvendes til patientrettede investeringer. Effektiviseringskrav Der arbejdes løbende med identificering af effektiviseringsgevinster afledt af kvalitetsfondsinvesteringen. Ekspertpanelets effektiviseringskrav er på 145 mio. kr. (11-pl) svarende til 7 procent af driftsbudgettet i 2010 for de funktioner/matrikler, der samles i nybyggeriet. Arbejdet med at realisere effektiviseringskravet sker i samarbejde mellem projektorganisationen, direktionen og hospitalets økonomiafdeling. Den vedlagte effektiviseringsrapport med tilhørende notat angiver en overordnet fordeling af effektiviseringskravet. En nærmere konkretisering og realisering vil ske i takt med akuthusets projektering og ibrugtagning frem til Beskrivelse af proceduren for håndtering af change requests I projektets styringsmanual af den 21. januar 2016, er beskrevet hvorledes projekttilpasninger skal håndteres. Uddrag fra styringsmanual: Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjergs styregruppe har udarbejdet katalog med forslag til projektændringer, change request liste, der konkret kan gennemføres, såfremt der enten opstår behov for at reducere projektets omfang/kvalitet på grund af budgetproblemer, eller der opstår budgetmæssig mulighed for at udvide/styrke projektet, jf. Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, version november Listen er opdelt tidsmæssigt ud fra projektets faser, ligesom forslagene angiver en beløbsmæssig størrelse. En indledende change request liste blev behandlet af regionsrådet i forbindelse med behandling af den endelige ansøgning til Ekspertpanelet. Seneste behandling er sket i december 2016 i forbindelse med forelæggelse af dispositionsforslaget for akuthuset. Change request listen vil i takt med projekteringen af akuthuset blive detaljeret, prioriteret og kvalificeret i forhold til beløbs- og tidsangivelser. Change request listen pr. oktober 2016, der har ligget til grund for risikovurderingen udgjorde ca. 179 mio. kr. Efter videre bearbejdning udgør change request listen for alle delprojekterne pr. 10. januar 2017 ca. 216 mio. kr. Side 5

44 Bilag 8 - Side -6 af 6 Ledelseserklæring Der indgår endvidere i materialet til udbetalingsanmodningen en ledelseserklæring, der omfatter det projektspecifikke materiale, der ikke er revisorpåtegnet. Erklæringen er underskrevet af såvel regionsrådsformanden som regionsdirektøren i Region Hovedstaden. Den løbende controlling af projektet Enheden for Byggestyring i Region Hovedstadens Center for Økonomi foretager den uvildige økonomiske og byggefaglige controlling af regionens seks kvalitetsfondsbyggerier. Der afholdes månedlige møder mellem projektafdelingerne i kvalitetsfondsbyggerierne og Enheden for Byggestyring. Møderne afvikles med udgangspunkt i en af projektafdelingen udarbejdet månedsrapport. Månedsrapporten omhandler projektets økonomi, kvalitet og fremdrift samt andre relevante forhold vedrørende projekterne. Der afholdes kvartalsvise møder i hospitalsbyggestyregruppen der varetager den overordnede overvågning og er ansvarlig for strategiske beslutninger for projektet. Hospitalsbyggestyregruppen omfatter repræsentanter fra koncerndirektionen, hospitalsdirektionen, projektledelsen, Center for IMT, Center for Sundhed samt Center for Økonomi. Enheden for Byggestyring varetager sekretariatsbetjeningen for gruppen. Gruppen drøfter blandt andet aktuelle sager, status for delprojekterne herunder fremdrift og økonomi, arbejdet med effektiviseringer. Fremadrettet vil Nyt Hospital Bispebjerg indgå i den kvartalsvise afrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet. Den eksterne revision vil i den forbindelse fremadrettet påtegne den økonomiske rapportering ud fra retningslinjerne i gældende regnskabsog revisionsinstrukser, mens der ligeledes vil blive udarbejdet uafhængig risikovurdering af BDO, der varetager denne opgave for Region Hovedstaden. Allerede afholdte udgifter Der er i forbindelse med udbetalingsanmodning udarbejdet regnskab med tilhørende revisionserklæring for udgifter afholdt indenfor kvalitetsfondsprojektet fra projektstart og frem til og med 30. september Regnskabet er udarbejdet i henhold til retningslinjerne i Økonomi- og indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser, afsnit 6 i regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra kvalitetsfonden til sygehusbyggeri af 15. juni 2016 samt regionens kasse- og regnskabsregulativ. Side 6

45 Bilag 9 - Side -1 af 3 Nyt Hospital Bispebjerg Telefon Web TNotat til Region Hovedstaden vedr. det somatiske byggeprojekts ieffektiviseringsrapportering, 4. kvartal 2016 l : Dato: December 2016 Nyt Hospital Bispebjergs effektiviseringsgevinster, 4. kvartal 2016 Sundheds- og Ældreministeriet gav 21. februar 2014 endeligt tilsagn til Nyt Hospital Bispebjerg med et effektiviseringskrav på 7 pct. af driftsregnskabet for Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler, svarende til 145 mio. kr. (11-pl). Rapportering af de samlede effektivitetsgevinster kompliceres af Nyt Hospital Bispebjergs sammensætning af tidsforskudte delprojekter. Det betyder, at fx logistikrelaterede effektiviseringsgevinster, som udspringer af Laboratorie- og Logistikbygningdelprojektet, ikke kan realiseres fuldt ud før andre delprojekter er afsluttet. Da hovedparten af effektiviseringsgevinsterne forventes at kunne realiseres med ibrugtagelsen af Akuthuset, tager Bispebjerg Projektets samlede rapportering på effektiviseringsgevinster udgangspunkt i Akuthusets faser jf. Region Hovedstadens og Sundheds- og Ældreministeriets afrapporteringsskabelon. Akuthus-delprojektet er på nuværende tidspunkt i overgangen fra byggeprogram- og dispositionsforslagsfasen til projektforslagsfasen. På baggrund af estimater fra hospitalets økonomiafdeling, business cases fra byggeprojektets arbejde og inspiration fra andre kvalitetsfondsbyggerier er nedenstående, estimerede opbygning af effektiviseringspotentialet for Nyt Hospital Bispebjerg fremkommet i overensstemmelse med ministeriets effektiviseringskrav på 145 mio. kr. (11- pl);

46 Bilag 9 - Side -2 af 3 Oversigt over forventede effektiviseringsgevinster (Mio. kr.) Ansøgning om endeligt tilsagn Konk.progr./ projektkonk. Byggeprogram/ dispositionsforslag 1 Organisatoriske effektiviseringsgevinster - Samling 58,1 67,0 af hospitalsmatrikler 1.1 Samling af vagtberedskab 5,5 5,5 1.2 Dublerende afdelinger 15,2 15,2 1.3 Matrikelbundne besparelser 37,4 46,3 2 Bygningsrelaterede effektiviseringsgevinster - 36,4 24,2 Bedre rammer for klinisk opgavevaretagelse 2.1 Optimeret klinisk grundstruktur 21,4 21,4 2.2 Mere effektive arbejdsgange 15,0-2.3 Mere effektive arbejdsgange med 4 nye ambulatorieafsnit - 2,8 3 Strukturelle effektiviseringsgevinster - Logistik, øvrig 50,5 53,8 drift og vedligeholdelse 3.1 Logistik 25,1 25,1 3.2 Øvrig drift og vedligeholdelse 11,9 11,9 3.3 IT og teknologi 13,5 13,5 3.4 Køle og nødstrømsprojekt 1,5 3.5 KBA booking system til blodprøvetagning 0,9 3.6 Investering i trådløs teknologi 0,9 I alt ,0 145,0 145,0 Der gøres opmærksom på, at der er tale om en skønnet fordeling kategorierne imellem. Effektiviseringsgevinsterne er revurderet i forbindelse med dispositionsforslaget for Akuthuset og der er et af de oprindeligt estimerede effektiviseringsgevinster udgået, mens der er kommet fire nye ind. Dette er nærmere beskrevet i effektiviseringsskemaerne, ligesom de enkelte effektiviseringsgevinster er risikovurderet. Da Nyt Hospital Bispebjerg først forventes færdigt i 2025 dvs. efter endt renovering, er der store usikkerheder om udviklingen indenfor bl.a. specifikke (behandlings-) teknologiske udviklinger, specialeplanlægning, organisatoriske rammer og muligheder for vagtfællesskab. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt meget detaljeret og meget konkret at redegøre for, hvordan opgaveløsning og ressourceanvendelsen vil blive optimeret. Derfor er opgørelsen af effektiviseringsgevinster for Nyt Hospital Bispebjerg først og fremmest en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan til implementering år 1 efter ibrugtagning. Som konsekvens heraf må ændringer i tiltag, opgørelser og estimater forventes i takt med, at usikkerheder afklares over tid. Side 2

47 Bilag 9 - Side -3 af 3 Bygningsrelaterede effektiviseringer En optimeret placering af funktioner i forhold hinanden forventes at bidrage til mere effektive patientforløb og kortere transporttider for klinikere. Dette gælder både på tværs af hele hospitalet, og i Akuthuset, hvor hhv. alle funktioner i relation til det akutte patientforløb og majoriteten af hospitalets sengemasse samles. Standardisering af elektive patientforløb og fleksible fysiske rammer forventes at bidrage til bedre kapacitetsudnyttelse, mere effektive arbejdsgange samt kortest mulig vente- og indlæggelsestid. Organisatoriske effektiviseringer Som led i den løbende revurdering af effektiviseringsgevinster, er disse blevet revurderet i forbindelse med dispositionsforslaget for akuthuset, og i den forbindelse, er vurderet tilføjelsen af 4 ambulatorieetager, med den dertil hørende effektiviseringsgevinst. Strukturelle effektiviseringer Logistik er et af byggeprojektets fokusområder og forventes at bidrage med store effektiviseringsgevinster på baggrund af automatiserede transportformer (AGV og rørpost) og systematiseret, samordnet og optimeret vareforsyning fra én central varemodtagelse. Ny teknologi forventes at bidrage dels til mere selvhjulpne patienter ved hjælp af intelligente wayfinding systemer og selvbetjeningsmuligheder, og dels til mere effektivt task management i hospitalets servicefunktioner. Side 3

48 Bilag 10 - Side -1 af 16 NYT HOSPITAL OG NY PSYKIATRI BISPEBJERG EKSTERN RISIKOSCREENING 10. JANUAR 2017

49 Bilag 10 - Side -2 af 16 INDHOLD 1. Sammenfatning 2 2. Omfang og Metode Opgavens omfang Metoder til vurdering af risici Afgrænsning 4 3. Hovedtemaerne Det styringsmæssige setup De generelle styringsprincipper Den projektspecifikke styringsmanual Projektets risikolog Den operationelle risikostyring Projektets risikolog Stikprøvevis efterprøvning af risikoelementer reserver og change request 12 Appendiks 1 - Dokumentoversigt 14

50 Bilag 10 - Side -3 af 16 SIDE JANUAR SAMMENFATNING Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er et komplekst projekt med en tidshorisont som strækker sig helt frem til Vi har gennem vores risikoscreening fået indblik i det projektmateriale som projektorganisationen har udarbejdet med udgangspunkt i gældende styringsprincipper udmeldt af Region Hovedstaden via byggestyringsregler, paradigme for styringsmanual, risikostyringsmanual m.v. Risikovurderingen er et øjebliksbillede af projektet, som vi vurderer den primo december Gennemførelsen af risikovurderingen tager udgangspunkt i nedenstående hovedtemaer som er nærmere belyst i afsnit 3. Hvert hovedtema er blevet analyseret og vurderet i overensstemmelse med projektets visioner og strategier sammenholdt med projektets endelige tilsagn fra Ministeriet for Sundhed og Ældre baseret på ekspertpanelets vurdering. Risikoscreeningen af projektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg: 1. Vurdering af procedurer og forretningsgange for kvalitetsfondsprojektets risikostyring på operationelt, taktisk og strategisk niveau, herunder vurdering af projektets styringsmæssige setup. 2. Vurdering af identificerede og supplerende risici, herunder vurdering af sandsynligheder og økonomiske konsekvenser 3. Vurdering af kvalitetsfondsprojektets afsatte reserver og change request set i forhold til de af projektet identificerede samt eventuelle supplerende risici identificeret i forbindelse med den uafhængige risikovurdering (reservernes robusthed) 4. Udarbejdelse af rapportering indeholdende en sammenfattende risikovurdering af projektet i forhold til tid, økonomi og kvalitet. Efter gennemgangen af modtaget materiale, er det DTØ s opfattelse at projektet overordnet set opfylder de stillede betingelser, og håndteres betryggende. Tilsvarende er det DTØ s vurdering at projektet kan gennemføres inden for de afsatte og bevilligede midler, idet det nødvendigvis skal medtages at den endelige økonomi i forbindelse med Akuthuset afventer færdigprojektering, og indhentning af priser på selve udførelsen. De identificerede risici er overordnet gennemgået, men der er i nærværende rapport ikke udtaget enkelte risici til nærmere granskning. Samlet set vurderes det at de samlede risici giver et retvisende billede af projektets udfordringer og kan som ovenfor nævnt håndteres inden for de afsatte rammer. Følgende væsentlige risici har dog givet anledning til bemærkninger: Ekstern granskning Den operationelle risikostyring Projektets risikolog

51 Bilag 10 - Side -4 af 16 SIDE JANUAR OMFANG OG METODE 2.1 OPGAVENS OMFANG Opgaven tager overordnet udgangspunkt i bestemmelserne i Regnskabsinstruksen til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, version den 15. juni Heraf fremgår at der i forbindelse med regionens fremsendelse af udbetalingsanmodning for det enkelte kvalitetsfondsstøttede byggeri skal vedlægges en opdateret og af byggeorganisationen uafhængigt kvalificeret risikoprofil. Endvidere skal der vedlægges en af byggeorganisationen uafhængig bekræftelse af, at der med et beslutnings- og prioriteringskatalog og generelle reserver er tilstrækkelig robusthed til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Med udgangspunkt i regnskabsinstruksen specifikke krav til rapportering i forbindelse med de kvalitetsfondsstøttede byggerier, har Region Hovedstaden udarbejdet en kravspecifikation som konkret beskriver risikovurderingens enkelte delelementer. På baggrund af kravspecifikationen er der således identificeret følgende delelementer, som skal gennemgås i den eksterne risikovurdering af projektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg: Vurdering af procedurer og forretningsgange for kvalitetsfondsprojektets risikostyring på operationelt, taktisk og strategisk niveau, herunder vurdering af projektets styringsmæssige setup. Vurdering af identificerede og supplerende risici, herunder vurdering af sandsynligheder og økonomiske konsekvenser Vurdering af kvalitetsfondsprojektets afsatte reserver og change request set i forhold til de af projektet identificerede samt eventuelle supplerende risici identificeret i forbindelse med den uafhængige risikovurdering (reservernes robusthed) Udarbejdelse af rapportering indeholdende en sammenfattende risikovurdering af projektet i forhold til tid, økonomi og kvalitet. 2.2 METODER TIL VURDERING AF RISICI Risikovurderingen er foretaget via interviews med projektets nøglepersoner og gennemgang af projektdokumentation baseret på BDO s erfaringer med andre projekter med tilsvarende omfang og kompleksitet, herunder specifikt kvalitetsfondsstøttede byggerier. Endvidere har der i nødvendigt omfang været foretaget besigtigelse af de fysiske forhold på pladsen. Det tilgængelige projektmateriale og generelle regionale retningslinjer for kvalitetsfondsprojekterne er blevet gennemgået og vurderet med udgangspunkt i de jf. afsnit 2.1 identificerede hovedtemaer med henblik på at kunne give vurdering inden for de enkelte delelementer og foretaget en sammenfattende risikovurdering af projektet i forhold til tid, økonomi og kvalitet. Da projektet fortsat er på projekteringsstadiet for så vidt angår de væsentligste dele af kvalitetsfondsprojektet er vurderingen alene et øjebliksbillede, baseret på projektets nuværende stade og det foreløbige materiale, som forventeligt vil ændre karakter efterhånden som projekteringsfaserne gennemløbes.

52 Bilag 10 - Side -5 af 16 SIDE JANUAR AFGRÆNSNING Den eksterne risikovurdering er udarbejdet i overensstemmelse med aftale, indgået mellem BDO Consulting og Region Hovedstaden, og med de formål der fremgår heraf. Særligt henledes opmærksomheden på at den del af projektet som omfatter etablering af Ny psykiatri ikke er omfattet af kvalitetsfondsprojektet og derfor alene indgår i nærværende risikovurdering, hvor der vurderes at være indbyrdes grænseflader, og projekterne derfor må antages at kunne påvirke hinanden i forhold til tid, økonomi eller kvalitet. Den uafhængige risikovurdering forholder sig udelukkende til projektets status på rapporteringstidspunktet og forholder sig således alene til det materiale, som er nævnt under dokumentgrundlaget i afsnit 4. De observationer og bemærkninger, der fremlægges i nærværende rapportering, kan være afklaret i perioden mellem rapporteringsdeadline og offentliggørelse. Rapportens indhold kan ikke udstrækkes til at gælde andre sammenhænge end det, der følger af formålet med rapporten, ligesom de i rapporten anførte vurderinger og anbefalinger skal læses i en helhed.

53 Bilag 10 - Side -6 af 16 SIDE JANUAR HOVEDTEMAERNE 3.1 DET STYRINGSMÆSSIGE SETUP Jf. afsnit 2.1 omfatter gennemgang af det styringsmæssige setup en vurdering af procedurer og forretningsgange for kvalitetsfondsprojektets risikostyring på operationelt, taktisk og strategisk niveau, herunder en vurdering af projektets styringsmæssige setup Vurderingen af det styringsmæssige setup omfatter både generelle styringsprincipper, som fastlægges af Region Hovedstaden uafhængigt af og med gyldighed for alle kvalitetsfondsprojekter, og det projektspecifikke styringsmæssige setup, som alene påvirker det konkrete kvalitetsfondsprojekt. Endvidere er projektet underlagt en række rammebetingelser og rapporteringskrav fastlagt af Sundhedsog Ældreministeriet via administrationsgrundlaget for kvalitetsfondsmidler til sygehusinvesteringer med tilhørende regnskabsinstruks. Da kvalitetsfondsprojektets risikostyring indgår, som en integreret del af projektets samlede styringsmæssige setup, er gennemgangen opbygget således, at der indledningsvist foretage en overordnet vurdering af projektets generelle styringsmæssige setup. Vurdering foretages med udgangspunkt i de af Region Hovedstaden udmeldte generelle retningslinjer for byggestyring og gennemførelse af kvalitetsfondsprojekterne. Herefter foretages en konkret vurdering den projektspecifikke risikostyring på operationelt, taktisk og strategisk niveau. Den sidste del skal læses i sammenhæng med gennemgang af projektets risikolog jf. afsnit 3.2, som forholder sig til projektets risikostyring på operationelt niveau i forhold til vurdering af identificerede og supplerende risici De generelle styringsprincipper Som nævnt indledningsvist er alle kvalitetsfondsprojekter i Region Hovedstaden underlagt regionens gældende byggestyringsregler godkendt af regionsrådet, som fastlægger de væsentligste principper for gennemførelse og styring af regionale anlægsprojekter. Da kvalitetsfondsprojekter er underlagt et statsligt tilsyn jf. også administrationsgrundlaget for kvalitetsfondsmidler, er projekternes styringsgrundlag suppleret med en paradigme for styringsmanual. Paradigmet fastlægger yderligere retningslinjer for styring af kvalitetsfondsprojekter på et ensartet grundlag, med udgangspunkt i de særlige betingelser som gælder denne type projekter. Styringsgrundlaget suppleres af paradigmer for udarbejdelse af risikostyringsmanual og projekthåndbog. Et centralt element i de generelle styringsprincipper er beskrivelsen af projektets organisering, ansvarsfordeling og beslutningsniveauer (beslutningskompetencer). Organisering af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg har i overensstemmelse med de generelle styringsprincipper nedenstående administrative beslutningsniveauer. Hospitalets byggestyregruppe Projektets styregruppe Projektledelsen Ud fra erfaring fra øvrige igangværende kvalitetsfondsprojekter, som allerede er omfattet af kvartalsrapportering i henhold til Sundheds- og Ældreministeriet, vurderes de generelle styringsprincipper at kunne

54 Bilag 10 - Side -7 af 16 SIDE JANUAR 2017 understøtte de enkelte projekter, herunder Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Vi ikke indikationer på at de generelle styringsprincipper hindrer en effekt styring på projektniveau Den projektspecifikke styringsmanual Det styringsmæssige setup er konkret udmøntet via projektet styringsmanual gældende udgave Januar Den projektspecifikke styringsmanual tager udgangspunkt i regionens Paradigme for Styringsmanual som fastlægger de overordnede styringsmæssige rammer. De konkrete rammer udfyldes af projektet i forhold til de projektspecifikke forhold. Styringsmanualen er kendt hos og tilgængelig for projektafdelingen, projektet eksterne rådgivere og øvrige interessenter. Styringsmanualen skal opdateres løbende og alle ændringer godkendes af Hospitalsbyggestyregruppen. I forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslag for Akuthuset er der foretaget en række ændringer i projektets forudsætninger for så vidt angår forholdet mellem nybyggeri og ombygning. Det forudsættes at væsentlige ændringer i projektbeskrivelsen vil blive afspejlet i førstkommende ændring af styringsmanualen. Generelt er det vores vurdering at det projektspecifikke styringsmæssige setup følger de centralt udmeldte styringsprincipper med de tilpasninger, som er nødvendige i forhold til gennemførelse af det konkrete projektet, herunder i forhold til opdeling på delprojekter med behov for høj grad af tværgående styring. Projektets styringsmæssige setup kan overordnet betragtes ud fra følgende hovedkategorier: Projektledelse Projektstyring Risikostyring Rapportering Projektledelse Projektet overordnede organisation og ledelse på de administrative beslutningsniveauer med tilhørende ansvars- og beslutningskompetencer følger, som nævnt i afsnit 3.1.1, de generelle styringsprincipper for kvalitetsfondsprojekter i Region Hovedstaden. Ansvars- og beslutningskompetencerne vurderes at være tydeligt defineret, ligesom der vurderes at være sammenhæng til den underliggende opgavefordeling. Det gælder bl.a. i forhold til overholdelse af de økonomiske og tidsmæssige rammer, anvendelse af regionsreserven, aktivering af change request katalog og disponeringsregler for anvendelse af puljer til uforudsete udgifter. Projektstyring Retningslinjer for projektstyringen fremgår af Projekthåndbog for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg version , som beskriver projektet konkrete arbejdsgange inden for alle delelementer af projektstyringen. Den øverste projektledelse udgøres er organiseret og med ansvarsfordeling som illustreret nedenfor:

55 Bilag 10 - Side -8 af 16 SIDE JANUAR 2017 Vicedirektør Proceschef (Funktion) Byggechef (Projektering) Entreprisechef (Udførelse) Alle poster i den øverste projektledelse er besat og opgaver og ansvarsfordeling i projektledelsen vurderes at være tydelig beskrevet og defineret, således roller og ansvar er entydig. Under den øverste ledelse er der etableret et tværfagligt projektteam bestående af projektledere fra proces og byggegruppen (entreprisegruppen i udførelsesfasen). Med henblik på at sikre overskuelighed og risikostyring er projektet opdelt i en række delprojekter, men hver sin projektledelse. En opdeling på delprojekter sikrer overskuelighed inden for de enkelte delprojekt i forhold til økonomi, tid og risici, men giver også en række snitflader til den overordnede projektstyring. Den tværgående projektstyring og koordinering håndteres via en række tværgående funktioner inden for processtyring og riskmanagement, som arbejder på tværs af delprojekterne, og derved medvirker til at sikre, at projektets styringsprincipper bliver implementeret og anvendt på alle delprojekter. Herunder eksempelvis ved afholdelse af tværgående projektledermøder. Risikostyring Projektets risikostyring er et helt centralt omdrejningspunkt for sikring af projektets visioner og målsætninger, samt efterlevelse af projektets tilsagnsbetingelser i forhold til tid, økonomi og kvalitet. Der er udarbejdet en konkret risikomanual for projektledere og eksterne rådgivere inkl. et sæt SOP er (Standard Operating Procedure) i form af vejledninger, manualer og værktøjer til brug for gennemførelse af den operationelle risikostyring på delprojekterne. Dette vurderes at sikre konsistens i den daglige risikostyring. Det organisatoriske setup vurderes at være robust og i overensstemmelse med Region Hovedstadens risikomanual. Risikomanualen vurderes at understøtte Region Hovedstadens generelle risikomanual, og er et godt værktøj til operationalisering af risikostyringen på delprojektniveau. Risikostyring er ansvarsmæssigt placeret under proceschefen i den overordnede projektledelse og understøttes af en tværgående risk manager. Risk manager har til opgave at sikre den overordnede struktur, opfølgning på delprojekternes risikostyring og tværgående vidensdeling. Tværgående projektledermøder, opstartsworkshops, procedurer for udarbejdelse af risikovurderinger, afholdelse af risikoworkshops m.v. er konkret beskrevet i risikomanualen. I forbindelse med tidligere ekstern risikoscreening af projektet blev det fremhævet, at de nødvendige informationsteknologiske værktøjer, herunder risikostyringsværktøj ikke var implementeret. Region Hovedstaden har efterfølgende valgt og implementeret Exonaut Risk som risikostyringsværktøj på alle regionens kvalitetsfondsprojekter. Risikostyringen vurderes overordnet tilstrækkeligt understøttet og anvendelsen af Exonaut Risk sikrer at risikostyringen kan ske i en ensartet struktur uafhængigt af opdelingen i delprojekter og at der kan foretages kontinuerlig opfølgning på risici og gennemførelse af handlinger inklusiv dokumentation. Da risikovurderingerne udarbejdes på baggrund af input fra interessenter med forskelligartede kompetencer og erfaringer inden for byggeri, ledelse og økonomi skal der til stadighed være fokus på fastlæggelse

56 Bilag 10 - Side -9 af 16 SIDE JANUAR 2017 af krav til inddateringsgrundlaget i Exonaut Risk, så risikovurderinger og afrapportering sker på et konsistent og ensartet grundlag. Det skal sikres at vurdering af risici, etablering af nødvendige forebyggende handlinger samt vurdering af økonomiske konsekvenser sker på ensartet niveau på tværs af delprojekterne. Det forudsættes at projektets tværgående risk manager har dette som konkret opmærksomhedspunkt i den daglige dialog med projektlederne. Projektledere forudsættes jf. risikomanualen at integrere den daglige opfølgning på risikostyringen, herunder handlingsplaner for de væsentligste risici, i sin daglige projektstyring. I den projektspecifikke risikomanual er i beskrivelse af workflow for bygherrerådgiver, totalrådgiver og entreprenører givet mulighed for direkte inddatering i risikologgen (Exonaut Risk). Beslutning om direkte indtastning tages af projektleder pr. delprojekt. Projektet har oplyst at inddatering foretages af bygherre/projektleder, og at styringsmanualen for området er under revision. I forbindelse med gennemførelse af uafhængige risikovurdering på øvrige kvalitetsfondsprojekter i Region Hovedstaden har BDO yderligere anbefalet, at det porteføljeniveau vurderes om der er behov for at fastsætte specifikke retningslinjer eller minimumskrav vedrørende form og indhold af risikorapporteringen fra delniveau 2 (delprojekter) til delniveau 1, så det sikres at risikovurderingen sker på et ensartet grundlag på tværs af kvalitetsfondsprojekterne. Ekstern granskning I forbindelse med vurdering af projektets risikostyring har der konkret været fokus på projektet anvendelse af ekstern granskning, som redskab til sikring af projektet bygbarhed, som kan bidrage til at minimere de økonomi og tidsmæssige risici i udførelsesperioden, hvor projektændringer kan have væsentligt indflydelse på både økonomi og tid. Projektet har redegjort for de konkrete tiltag der hidtil har været iværksat i forhold til ekstern granskning på Lab/log-bygningen i forhold til bygbarhed, løsninger, logistik, leverandørprojektering m.v. Endvidere er der redegjort for gennemførte og planlagte aktiviteter og tiltag i forhold til det igangværende projekteringsforløb for Akuthuset Principper for iværksættelse af ekstern granskning i forhold til løbende kvalitetskontrol af bygningsmodeller til sikring af konsistens i udbudsprojekterne i forhold til at sikre overensstemmelse mellem 3D-modellerne, tilbudslisterne og beskrivelserne, bør indarbejdes i projektets overordnede styringsgrundlag, således at principperne forankres på alle projektniveauer. Projektet har oplyst DTØ at granskning udføres efter IKT-bekendtgørelsen, og at denne del overvejes indarbejdet i styringsmanualen. Der bør yderligere på porteføljeniveau i Region Hovedstaden vurderes om der i paradigme for styringsgrundlag, risikomanual eller projekthåndbog skal indarbejdes krav til anvendelse af ekstern granskning af bygningsmodeller på særligt risikofyldte områder eller tidspunkter i projekteringen. 3.2 PROJEKTETS RISIKOLOG Jf. afsnit 2.1 omfatter gennemgangen af projektets risikolog en vurdering af identificerede og supplerende risici, herunder en vurdering af sandsynligheder og økonomiske konsekvenser Gennemgangen tager udgangspunkt i risikolog dateret 16. september 2016, samt efterfølgende modtaget på forespørgsel, herunder svarskrivelse af 27. november Den operationelle risikostyring

57 Bilag 10 - Side -10 af 16 SIDE JANUAR 2017 Vurderingen af den operationelle risikostyring og projektets risikolog har givet anledning til en række konkrete forbedringsforslag eller forhold til nærmere drøftelse i forhold til den fremadrettede tilrettelæggelse af den operationelle risikostyring, som gennemgås nedenfor. Der anvendes Exonaut Risk til håndtering af alle identificerede risici, såvel på delprojekter og som overordnet styringsværktøj. Anvendelse af værktøjet vurderes at sikre den nødvendige ensartethed for så vidt angår den operationelle styring af risikoarbejdet, herunder løbende opfølgning og gennemførelse af nødvendige handlinger. Identificeret risici tildeles et ID-nummer, og der anvendes samme nummereringssystem for hver delprojekt. Det medfører at to risici fra hver sit delprojekt kan have samme ID-nummer. Der vil således være en iboende risiko for at der kan ske en forveksling med to ID er når de identificerede risici skal behandles og afrapporteres på overordnet niveau. For hver delprojekts identificerede ID udarbejdes/udskrives der en treatment plan med nærmere angivelse af handlinger, ansvar og økonomi. DTØ har modtaget redegørelse om forholdet fra projektet, og kan konstatere at der er fokus på forholdet. Det fremgår af tilsendt mødeplan, at der for hver delprojekt (Akuthus, Lab/Log, Fælles Byggeplads og Nybyg Psykiatri samt Tværgående) afholdes risikoworkshops hvert kvartal. Dette er i overensstemmelse med Styringsmanualen afsnit 5. Risikostyring, samt i Risikomanual for projektledere og eksterne rådgivere. Projektet har oplyst at der hidtil ikke er udfærdiget referater fra ovenstående risikoworkshops. Vi finder dette grundlæggende uhensigtsmæssigt i forhold til dokumentation af identificerede risici og henviser i øvrigt til projekthåndbogen, side 13, hvor det fremgår at der skal udfærdiges referater fra møder. Endvidere fremgår det af ovennævnte risikomanual, at riskmanager efter tværgående projektledermøder skal udarbejde rapport med identificerede risici. Det ses ikke af det tilgængelige materiale. I forbindelse med risikoworkshops gennemgås og opdateres loggen i Extonaut. Projektet har i forbindelse med udfærdigelse / behandling af nærværende rapport fremsendt referatskabelon og udarbejdet referat fra tværgående risikoworkshop den 24. november 2016, og anvender tilsvarende procedure fremover. Endvidere påpeger projektet at Extonauts bemærkningsfunktion anvendes som log for beslutninger. Hospitalsbyggestyregruppen orienteres om identificerede risici der kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med interne orienteringer i Center for økonomi / Enhed for byggestyring. Det fremgår af fremsendte skabelon for mødepunkter til dagsorden ved fremtidige møder. På det operationelle niveau udarbejdes der månedsrapporter fra entreprenør, totalrådgiver, bygherrerådgiver og projektleder. Vi bifalder denne tilgang, da det er vores opfattelse at det vil give mulighed at identificere og fastlægge omfang af risici på et så tidligt tidspunkt som muligt. Dog bør eksterne rådgiver og entreprenørers mulighed for at foretage direkte inddatering til Exonaut Risk vurderes nærmer i forhold til kompetencer og ressourcer. Vi har forespurgt projektet om dokumentation for indtastningsgrundlag vedr. økonomiske konsekvenser for elementer i risikologgen som er vurderet som høj risiko. Projektet oplyser at fastsættelse af de økonomiske konsekvenser for risici sker på baggrund af en vurdering blandt de involverede. Der ses således ikke en fastlagt konkret model, men der er fokus på at deltagere i fastlæggelse af økonomiske konsekvenser har den fornødne baggrund og erfaring. I forbindelse med udarbejdelse af uafhængige risikovurdering for regionens øvrige kvalitetsfondsprojekter er der anbefalet foretaget en revurdering af regionens generelle systemanvendelsen i forhold til den fremadrettede vurdering af de økonomiske konsekvenser for de identificerede risici, herunder om dette skal ske i forhold til hovedprojektets økonomi eller i forhold til restbudgettet. Gennemgangen forventes afsluttes inden udgangen af 4. kvartal 2016 og må derfor antages også at få fremadrettet effekt for risikorapporteringen for nærværende projekt.

58 Bilag 10 - Side -11 af 16 SIDE JANUAR Projektets risikolog Projektet fælles risikolog omfatter alle identificerede risici vedrørende projekterne på Bispebjerg matriklen inkl. det regionalt finansierede Ny Psykiatri Bispebjerg, hvilket er væsentlig at være opmærksom på i forhold til nedenstående gennemgang af projektet samlede risikobillede. Det er dog vores vurdering af delprojekterne som indgår i Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg har så stor grad af indbyrdes snitflader og afhængigheder i forhold til økonomi og fremdrift at det giver et mere fyldestgørende billede at foretage en samlet vurdering af projektets risikoprofil. I forhold til den fremsendte log fra Extonaut finder vi dog at nummereringen af de identificerede risici kan skabe forvirring da det er én samlet log for alle delprojekter. DTØ påpeger blot, at en fortløbende nummerering bør overvejes hvis det er muligt. Iht. Risk Report udskrevet pr. 13. september 2016 fra Exonaut Risk udgør de 7 risici, der med udgangspunkt i projektet samlede vurdering af sandsynlighed og konsekvens er markeret som høj risiko (rød), en samlet økonomisk risiko på godt 312,3 mio. kr. De samlede reserver ekskl. change request udgør ifølge orientering fra projektet til den Politiske Følgegruppe PF Oplæg økonomi om projektøkonomi fra maj 2016, som er den seneste tilgængelige opgørelse af over de samlede reserver for projekterne på Bispebjerg matriklen, i alt 537 mio. kr. Iht. Risk Report udskrevet 13. september udgør samtlige risici i Exonaut Risk inkl. Ny Psykiatri Bispebjerg på afrapporteringstidspunktet primo december 2016 godt 425,1 mio. kr. Med udgangspunkt i dette reserveniveau svarer de samlede estimerede økonomiske konsekvenser for de identificerede risici udgør således ca. 79 % af projektets samlede reserver. Hvis der vurderes alene på de økonomiske konsekvenser for projektets kritiske risici (høj risiko) som fra en sammenvejning af sandsynlighed og konsekvenser udgør ca. 312,3 mio. kr., så svarer dette til ca. 58 %. Dette vurderes ikke ud fra projektet stade og kompleksitet at afvige markant fra andre projekter. Det er således samlet vores vurdering at de identificerede risici, sandsynlighed for at risici indtræder og konsekvensvurderinger i forhold til økonomi, tid eller kvalitet i al væsentlighed er retvisende i forhold til delprojekternes stade og kompleksitet. Endvidere vurderes der at foreligge konkrete og operationelle beskrivelser af handlingsplaner og øvrige forebyggende tiltag til imødegåelse af de identificerede risici. Vi har dog ved gennemgang af risikolog identificeret følgende emner som projektet efter vores vurdering bør medtages i projektets risikolog: Anbefaling/bemærkning Henvisning Kommentarer fra PA Status Håndtering af risiko ved manglende realisering af microoptimeringer som forudsat i dispositionsforslaget for Akuthuset Risikovurdering 3. kvartal 2016 Nye risici identificeret i forbindelse med dispositionsforslaget for Akuthuset, der blev godkendt i december 2016, vil blive indarbejdet ved førstkommende risikoworkshop, der afholdes i februar Risiko for underbudgettering af IT, inventar, apparatur og medicoteknisk udstyr. Risikovurdering 3. kvartal 2016 I svarskrivelse til BDO dateret 27. november 2016, er der redegjort for projektets håndtering af budgettet til IT og medico, ligesom notat forelagt for Hospitalsbyggestyregruppen den 17. november 2016 er fremsendt til BDO. I mediconotatet er følgende emner behandlet Medicoteknisk udstyr, jfr. regnskabsinstruks Kapitalplan som grundlag for den fastlagte strategi for medicoteknisk udstyr DTØ følger op i kommende kvartalsrapport. DTØ følger op i kommende kvartalsrapport.

59 Bilag 10 - Side -12 af 16 SIDE JANUAR 2017 Strategi for håndtering af medicoteknisk udstyr Prismær strategi for håndtering af underbudgettering af medicoteknisk inventar over 500 t.kr. Sekundær strategi for håndtering af underbudgettering af medicoteknisk inventar over 500 t.kr. Overblik over kommende arbejder for de 3 delprojekter relateret til medico udstyr Reelt er underbudgettering af IT og medico inventar ikke en reel risiko for selve byggeprojektet, så længe vi ikke indkøber mere udstyr, end vi har budget til. Der er ingen risiko for, at vi kommer til at stå med et akuthus uden IT og medico, men det er naturligvis meget vigtigt, at vi løbende sørger for at afstemme forventningerne i forhold til nyt/genbrugt udstyr med direktionen, brugerne og CIMT, hvilket er det vi allerede praktiserer bl.a. via medicostyregruppen, brugerworkshops mv. Risiko for manglende afstemning og fremdrift mellem kvalitets-fondsprojektet og øvrige regionale projekter med snitflader til kvalitetsfondsprojektet. Risikovurdering 3. kvartal 2016 Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg har fælles bygherreorganisation, og der gøres meget for at sikre koordinering af igangværende og kommende aktiviteter på matriklen, uanset finansieringen af disse projekter. Vi har særdeles veldrevne forretningsgange og metodikker, hvorfor vi ikke anser dette som et risikoelement. DTØ følger op i kommende kvartalsrapport. Som eksempel kan nævnes følgende: Der afholdes faste månedsmøder mellem somatikken og psykiatrien på flere niveauer. Projektledere fra begge projekter deltager i de tværgående risikoworkshops. Der afholdes ugentlige koordineringsmøder for igangværende og kommende byggeprojekter på matriklen med deltagelse af repræsentanter fra Fælles Byggeplads, projektledere på delprojekterne, entreprisechefen, Bispebjerg Hospitals FM Enhed (fra 1. januar 2017 Center for Ejendomme) og i visse tilfælde andre relevante aktører typisk deltager ca personer i disse koordineringsmøder, og der laves referat hver gang. Der udarbejdes månedsrapportering (økonomi, tid, risiko) for begge projekter, og der foreligger godkendte fordelingsnøgler for udgifter, der skal fordeles. Såvel Somatik som Psykiatri deltager i månedsmøder med regionen, hvor økonomi, tid, risiko mv. drøftes. Der afrapporteres økonomi og fremdrift for begge projekter til hospitalsbyggestyregruppen, politisk følgegruppe mv.

60 Bilag 10 - Side -13 af 16 SIDE JANUAR 2017 Det skal i øvrigt bemærkes, at den finansielle revision, der er gennemført i forbindelse med udbetalingsanmodningen, ikke har givet anledning til bemærkninger om den hidtidige regnskabspraksis og udgifter afholdt frem til og med 30. september Stikprøvevis efterprøvning af risikoelementer ID 22, Akuthus: Bygherreydelser på fx IT, Medico medfører øget risiko for ekstraarbejde fra entreprenørerne. ID 24, Nyt Hospital og ny Psykiatri Bispebjerg: Usikkerhed om bygherreydelser og entrepriseydelser Gennemgangen har givet anledning til flg bemærkninger: ID 22: Da anskaffelse at IT/Medico i forvejen er under nærmere overvejelser bør grænsefladerne underlægges nærmere afklaring. ID 24: DTØ konstaterer at punktet er medtaget i tværgående risikoworkshop. 3.3 RESERVER OG CHANGE REQUEST Center for Økonomi, Enhed for Byggestyring har udarbejdet notat vedrørende strategi for fastsættelse af reserveniveau på kvalitetsfondsprojekterne. Projektet vurderes at have fastlagt sine reserveniveauer i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer. Der gøres opmærksom på at vurderingen tager udgangspunkt i projektet fremdrift, hvor delprojekterne er på forskelligt stade, henholdsvis projekteringsfasen, udførelsesfasen eller afsluttet. Nedenfor følger vurdering af delprojekterne for laboratorie- og logistikbygning (Lab-log) og Akuthuset. Laboratorie- og Logistikbygning (Lab-Log) På nuværende tidspunkt er Lab-Log bygning overgået til udførelsesfasen I hovedentreprise, og oprindeligt change request katalog er med enkelte undtagelser indarbejdet i forbindelse med håndtering af licitationsresultatet og fastlæggelse af udførelsesbudget. Tilbage er på nuværende tidspunkt således alene to mulige change request emner som omfatter muligheden for opførelse dyrestalden uden indretning, eller helt undlade at opføre dyrestalden. Besparelsen ved at undlade indretning er anslået til 5 mio. kr. der fordeles mellem Somatik (74%) og psykiatri (26%). Besparelsen ved helt at fjerne dyrestalden er anslået til 15 mio. kr. med samme %-vise fordeling mellem Somatik (kvalitetsfondsprojektet) og psykiatri (regionalt anlægsprojekt). Der er samlet afsat 16,3 mio. kr. til uforudsigelige udgifter, og iflg. seneste risk rapport udskrevet pr. 8. november 2016 er der identificeret risici for samlet 2,55 mio. kr. Det er på baggrund at tilgængeligt materiale, og gennemgang af projektet, at vores overordnede vurdering de afsatte reserver giver tilstrækkelig robusthed til at gennemføre byggeriet inden for de afsatte rammer. Det er dog vores anbefaling af projektet granskes for at identificere yderligere change request emner til iværksættelse sent i udførelsesperioden.

61 Bilag 10 - Side -14 af 16 SIDE JANUAR 2017 Akuthus Akuthus er fortsat under projektering. Der er udarbejdet et dispositionsforslag i september 2016 på baggrund af revideret byggeprogram af 8. september 2016, idet totalrådgivers overslag viste en overskridelse på 260 mio. kr. Der er i totalrådgiverens reviderede overslag medtaget besparelse i forventning om micro optimeringer på 110 mio. kr., samt at andelen af nybyggeri øges med 150 mio. kr. Dispositionsforslagets ændring med øget nybyggeri medfører en kraftig reducering af renoveringsbehovet i eksisterende bygninger. DTØ forudsætter at micro-optimeringerne ikke er medtaget / medtages i change request kataloget, og bemærker at det virker som et relativt højt beløb der skal indarbejdes som besparelser i projekteringen. Det bør klarlægges for projektet hvilke konsekvenser besparelserne vil have på det færdige byggeri, samt efterfølgende drift og vedligeholdelse. I ændringen med at mindske behovet for renovering i eksisterende fredede bygninger, forventes der således en besparelse på 260 mio. kr. Der vil således være 30 mio. til renovering, idet der tidligere er afsat 10 mio. kr. til kantine. DTØ kan ikke på det foreliggende materiale vurdere om beløbet på 30 mio. kr. vil være tilstrækkeligt. DTØ henleder opmærksomheden på at den fremtidige brug af bygningerne skal ligge inden for rammerne af bevillingen fra kvalitetsfonden, såfremt midler herfra anvendes til renovering. Projektet anmoder Hospitalsbyggestyregruppen om frigivelse af 40 mio. kr. fra 5% reserven. I beregningen af de 40 mio. kr. anvender projektet en anden beregningsmåde på de 5% end der er anvendt i ansøgningen til Regeringens Ekspertpanel. DTØ påpeger denne forskel og henviser til ansøgningen. DTØ noterer sig at det fremtidige sengebehov pt er under nærmere analyse. De indledende analyser viser at det fremtidige behov vil være mindre en oprindeligt planlagt. Projektet har udarbejdet notat over emner der forventes at kunne indgå i change request kataloget for Akuthuset, og de udgør efter dispositionsforslaget er revideret 137,7 mio. kr. samt anslået 41 mio. kr. ved at overføre PL værditilvæksten for perioden fra medicopuljen. Dette fremgår af notat udarbejdet af projektet til direktionen, dateret oktober Center for Økonomi har den 31. oktober 2016 udarbejdet notat til koncerndirektionen vedr. budgettilpasninger. I notatet redegøres der for at totalrådgiveren har anvist change request emner for 82,3 mio.kr. Hertil gengives der en række emner udarbejdet i april 2016, men at en del af disse muligheder er uaktuelle efter dispositionsforslag er udarbejdet på baggrund af revideret byggeprogram. Notatet fastslår at projektet afventer beslutning om det fremtidige behov for antal senge. DTØ bemærker at grundlaget for udarbejdelse af endeligt change requestkatalog stadig er usikkert og anbefaler at forholdet bearbejdes med henblik på at det i forbindelse med den næste risikoscreening kan laves en tilbundsgående analyse af forholdet. Samlet set vurderes det at de identificerede risici kan dækkes af de afsatte midler samt af udpegede change requst emner. Dog skal det vurderingen medtages at akuthuset stadig er i projekteringsfasen.

62 Bilag 10 - Side -15 af 16 SIDE JANUAR 2017 APPENDIKS 1 DOKUMENTOVERSIGT Notat til Direktionen, Bispebjerg Hospital notat apperaturinversteringer til byggeri. Dateret 28, nov. 2016?? Notat til Direktionen, Bispebjerg Hospital notat II apperaturinversteringer til byggeri. Dateret 28, nov. 2016?? Projektets svar til BDO på stillede spørgsmål. 27, november 2016 Risk report for Laboratorie- og logistikbygning. 8. november 2016 Notat fra Center for Økonomi / Enhed for Byggestyring til Direktionen: Budgettilpasninger i Nyt Bispebjerg Hospital Mail fra Louise Larsø 10. oktober 2016?? Notat fra Center for Økonomi / Enhed for Byggestyring til Projektchefforum. 10. Oktober 2016 Månedsrapporter fra o Bygherrerådgiver o Totalrådgiver o Entreprenør Notat fra projektet til Direktionen: Change request status oktober Oktober 16 Notat fra projektet til Budget og byggestyring. Tilpasning af Akuthusprojekt til ændrede fremtidige behov. 27. september 2016 Svarmail fra projektet til BDO. 22. september 2016 Akuthus Bispebjerg, Dispositionsforslag, 9. september 2016 Akuthus Bispebjerg, Dispositionsforslag, Bilag 7, 9. september 2016 Akuthus Bispebjerg, Dispositionsforslag, Bilag 8, 9. september 2016 Akuthus Bispebjerg, Dispositionsforslag, Bilag 10, 9. september 2016 Økonomioversigt fordelt på delprojekter og projektetes fremdrift Somatik, dateret 31. august 2016 Orientering om projektøkonomi maj Risikoworkshops 2016 Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. ikke dateret. Referat tværgående risikoworkshop afholdt 24. november 2016

63 Bilag 10 - Side -16 af 16 KONTAKT BDO CONULTING Bygge & Anlæg e: bygranders@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr

64 r Pet e 11A 11B Vestre Længdevej J 5 7A E 20F Bispebjerg Bakke 20C 1. Tværvej 2. Tværvej 3. Tværvej 4. Tværvej 7B 20D 20B 1 3 7F 5. Tværvej 6 9 7C 7D 19A Østre Længdevej Sydlig indkørsel 31A B A Østlig indkørsel 18A 18B 17 16A 42 Gang- og cykelbro Ø N 60 Parkering I Parkeringshus og ved indgang 60 findes ladestandere til EL bil Uddannelsescenter, indgang 50 Taxiholdeplads S-tog Røntgenafdeling, indgang 7A Psykiatrisk akutmodtagelse, indgang 51 Patientvejleder, indgang 20C Mammografiscreening, indgang 63 Klinik for kønssygdomme, indgang 5 Kiosk og café, indgang 60 Kapel, indgang 19A Informationstavler Information, indgang 60 Indkørsler til hospitalet Indgange Direktion, indgang 20D Busstoppested Blodprøvetagning, indgang 60 Auditorium, indgang 50 og 60 Akutmodtagelse, indgang 7C Der findes både korttids-, langtids- og handicapparkering på hospitalsområdet. Parkeringshuset har 600 gratis p-pladser og er døgnåbent. Det er kun tilladt at parkere på de afmærkede pladser. Husk at sætte p-skiven. Opdateret Frem mod 2025 bygger vi Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg på hospitalets område. Følg med på Byggeri på Bispebjerg 16D 16C 16B Byggeplads S V Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke København NV Telefon: Sydlig indkørsel 10 7H Byggeplads Tu 21 Emdrup Station Bispebjerg Station 6A Vestlig indkørsel (for gående) 21 6A Vej Nordvestlig indkørsel vej b o rg 21 Nordlig indkørsel eb Charlotte Muncks vej målet Bi sp Byggeplads: Laboratorie og Logistik a kk e ms Har du brug for hjælp? Ring til Informationen på tlf Ringvejen Klæde j er gb Rør da Find vej med mobilen på regionh.dk/findvej Punkt nr. 8 - Investeringsbevilling til nedrivning af bygning 19 B - Ny Psykiatri Bispebjerg Bilag 1 - Side -1 af 1

65 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 34 Dato: oktober 02. november 2016 FORSLAG TIL VEDTÆGTER for Ring 3 Letbane I/S Hovedstadens Letbane I/S (tidligere navn: Ring 3 Letbane I/S)

66 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -2 af 34 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Navn Hjemsted Formål Ejerforhold og hæftelse Interessentskabets kapitalforhold og finansiering Interessentskabets låneoptagelse m.v Interessenternes indskud Indgåelse af kontrakter og forberedende arbejder Uforudsete udgifter Tilkøb Interessentskabsmøder Generelt Beslutninger Deltagere Afholdelse af interessentskabsmøder Tid og sted Indkaldelse Dagsorden Elektronisk interessentskabsmøde Protokol Budget, kvartalsrapportering og kvartalsmøder Budget Kvartalsrapportering og rapporter Kvartalsmøde Bestyrelsen Generelt Sammensætning Sammensætning efter Den Danske Stat v/transport- og bygningsminis-terens udtræden Udpegning af medlemmer Formand og næstformand Vederlag til bestyrelsen Andre hverv Opgaver Forretningsorden Bestyrelsesmøder og beslutninger Side 2 af 34

67 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -3 af Bestyrelsesmøder generelt Deltagere Beslutningsdygtighed Beslutninger i bestyrelsen Revisionsprotokol Referat Skriftlige og elektroniske behandlinger og møder Information af interessenterne Bestyrelsens information af interessenterne Bestyrelsesmedlemmernes information af interessenterne Direktion Generelt Opgaver Medarbejdere og øvrige ressourcer Tegningsforhold Inhabilitet Tavshedspligt Offentlighed om interessentskabets forhold Årsrapport, halvårsrapport og kvartalsrapporter Revision Tvister Opmand Voldgift Ændring af vedtægt Side 3 af 34

68 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -4 af 34 Interessentskabet er stiftet af Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren, Region Hovedstaden samt Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Albertslund Kommune, Glostrup Kommune, Brøndby Kommune, Vallensbæk Kommune, lshøj Kommune, Hvidovre Kommune og Høje Taastrup Kommune i henhold til 1 i lov nr. 165 af 26. februar 2014 om Ring 3 Letbane. Loven er senest ændret ved lov nr. 657 af 8. juni Når letbanen på Ring 3 tages i brug til passagerdrift udtræder Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren af interessentskabet, som videreføres af Region Hovedstaden og de involverede kommuner, jf. pkt. 4. nedenfor. 1. NAVN lnteressentskabets navn er Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S. 2. HJEMSTED lnteressentskabets hjemsted er Københavns Kommune. 3. FORMÅL lnteressentskabets formål er at projektere, anlægge og drive Ring 3 Letbane, jf. 4 i lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring EJERFORHOLD OG HÆFTELSE lnteressentskabet ejes af Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren med 40 pct., Region Hovedstaden med 26 pct., Lyngby-Taarbæk Kommune med 7,5 pct., Gladsaxe Kommune med 7,5 pct., Herlev Kommune med 4,0 pct., Rødovre Kommune med 1,2 pct., Glostrup Kommune med 4,3 pct., Albertslund Kommune med 1,9 pct., Brøndby Kommune med 2,5 pct., Høje- Taastrup Kommune med 0,5 pct., Hvidovre Kommune med 0,5 pct., Vallensbæk Kommune med 1,9 pct. og lshøj Kommune med 2,2 pct. De involverede kommuner ejer i alt 34 pct. jf. ovenfor, og betragtes tilsammen i enhver henseende med relation til nærværende vedtægt som én interessent. Interessenterne hæfter i det indbyrdes forhold for interessentskabets forpligtelser i forhold til disse ejerandele. lnteressenterne hæfter over for tredjemand personligt, direkte, ubegrænset og solidarisk for interessentskabets forpligtelser. I henhold til lov om letbane på Ring 3 deltager Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren alene i anlægget af letbanen og i omkostningerne forbundet hermed og udtræder af interessentskabet, når letbanen tages i brug til passagerdrift. Ved Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministerens udtræden bibeholder det fortsættende interessentskab alle selskabets aktiver og passiver samt rettigheder og pligter. Side 4 af 34

69 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -5 af 34 Efter sin udtræden er Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren således som udgangspunkt fritaget for alle forpligtelser, der påhviler Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S eller som senere måtte blive rettet mod Ring 3 Letbane I/S. Dog er staten indstillet på at hæfte i forhold til sin ejerandel på 40 procent for eventuelle krav mod Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S, som kan relateres til anlægsperioden. Det skal i den forbindelse præciseres, at statens forpligtelser alene er knyttet til anlægsbudgettet og ikke til aktiviteter knyttet til driften, herunder driftsinvesteringer som defineret i loven. Region Hovedstaden og de involverede kommuner viderefører interessentskabet med samme indbyrdes ejerforhold som hidtil. Region Hovedstaden vil således eje 43 pct. og de involverede kommuner til sammen 57 pct. af interessentskabet. Kommunerne har endnu ikke aftalt den indbyrdes fordeling af driftsomkostningerne, jf. den mellem interessenterne politisk indgåede principaftale af 20. juni 2013 hvor der fremgår følgende: "Fordelingsnøglen mellem kommunerne indbyrdes for driftsfasen er ikke fastlagt i denne aftale". Kommunerne vil indgå en aftale herom, således at fordelingen kan indgå i anlægsloven om Ring 3 Letbane. Indtil andet er aftalt, er ejerfordelingen mellem kommunerne det samme indbyrdes ejerforhold som i anlægsfasen. Lyngby-Taarbæk Kommune vil derved eje 12,52 pct., Gladsaxe Kommune eje 12,60 pct., Herlev Kommune eje 6,71 pct., Rødovre Kommune eje 2,01 pct., Glostrup Kommune eje 7,18 pct., Albertslund Kommune eje 3,23 pct., Brøndby Kommune eje 4,18 pct., Høje-Taastrup Kommune eje 0,88 pct., Hvidovre Kommune eje 0,92 pct., Vallensbæk Kommune eje 3,15 pct., og Ishøj Kommune eje 3,62 pct. af interessentskabet efter Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministerens udtræden. Ejerfordelingen mellem de 11 kommuner kan ændres ved aftale mellem kommunerne. Efter Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministerens udtræden af interessentskabet vil Region Hovedstaden og de involverede kommuner i det nævnte indbyrdes forhold dække nettoomkostningerne til drift og vedligeholdelse af letbanen på Ring 3, herunder omkostningerne til finansiering af de for driften nødvendige investeringer, bl.a. anskaffelse af rullende materiel, etablering af et Kontrol- og Vedligeholdelses Center, prøvedrift, anskaffelse af strategiske reservedele samt afholdelse af reinvesteringer. 5. INTERESSENTSKABETS KAPITALFORHOLD OG FINANSIERING 5.1 Interessentskabets låneoptagelse m.v. Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S forestår finansieringen af anlægsomkostningerne for letbanen gennem optagelse af Iån. lnteressentskabets Iån til dækning af anlægs- og finansieringsomkostningerne tilbagebetales, dels gennem indskud fra staten fastlagt i en betalingsplan ved stiftelsen af interessentskabet, dels gennem forudbetalinger fra Region Hovedstaden og kommunerne på 15 pct. af deres respektive andele af anlægsomkostningerne. Kommunernes forudbetaling sker i tre rater: ved stiftelsen og de to efterfølgende år ( ). Kommunernes resterende andele betales fra 2017 gennem årlige indskud, der fastsættes således, at kommunernes andel af anlægsgælden kan være tilbagebetalt i løbet af 40 år, det vil sige Region Hovedstadens forudbetaling indskydes samlet i Region Hovedstadens resterende andel betales fra 2020 gennem årlige indskud, der fastsættes således, at Region Hovedstadens andel af anlægsgælden kan være tilbagebetalt i Side 5 af 34

70 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -6 af 34 løbet af 40 år, det vil sige Region Hovedstadens og kommunernes årlige indskud fastlægges ved stiftelsen af interessentskabet i en betalingsplan, hvori også principperne for eventuelle reguleringer som følge af ændrede anlægs- og finansieringsomkostninger fastlægges. lnteressenterne kan hver især vælge at indbetale deres respektive indskud hurtigere end fastsat i betalingsplanen, eventuelt som et engangsbeløb ved stiftelsen af interessentskabet. Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S forestår endvidere finansieringen af de nødvendige investeringer relateret til drift og vedligeholdelse af letbanen, som skai betales af de tilbageblivende interessenter efter Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministerens udtræden af interessentskabet. Disse investeringer består bl.a. af anskaffelse af rullende materiel, etablering af Kontrol- og Vedligeholdelses Center, prøvedrift, anskaffelse af strategiske reservedele og afholdelse af reinvesteringer og betales som led i de årlige driftsomkostninger modregnet passagerindtægterne gennem årlige indskud fra Region Hovedstaden og de involverede kommuner i samme forhold som disses indbyrdes ejerforhold. Region Hovedstadens og de involverede kommuners årlige indskud til dækning af investeringerne relateret til driften af letbanen fastlægges ved stiftelsen af Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S i en betalingsplan, hvori også principperne for eventuelle reguleringer som følge af ændrede investeringer relateret til driften og dertil knyttede finansieringsomkostninger fastlægges. Betalingsplanen opdateres senest et år før Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministerens udtræden af interessentskabet. Samtidig fastlægges de involverede kommuners indbyrdes økonomiske rettigheder og forpligtelser i forhold til overskud/underskud af drift og vedligeholdelse af letbanen i Ring 3 efter ibrugtagning af letbanen til passagerdrift. Region Hovedstadens andel er defineret i pkt Interessenternes indskud Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren indskyder mio. kr., Region Hovedstaden indskyder ,7 mio.kr., Lyngby-Taarbæk Kommune indskyder 285,1332,3 mio. kr., Gladsaxe Kommune indskyder 286,4333,8 mio. kr., Herlev Kommune indskyder 152,9178,2 mio. kr., Rødovre Kommune indskyder 45,452,9 mio. kr., Glostrup Kommune indskyder 163,3190,3 mio. kr., Albertslund Kommune indskyder 73,986,1 mio. kr., Brøndby Kommune indskyder 94,6110,3 mio. kr., Høje-Taastrup Kommune indskyder 19,422,6 mio. kr., Hvidovre Kommune indskyder 20,724,2 mio. kr., Vallensbæk Kommune indskyder 71,3 83,1 mio. kr. og Ishøj Kommune indskyder 82,996,7 mio. kr. i Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S. Beløbene er angivet i 2013-priser og indeksreguleres med Finansministeriets anlægsindeks frem til driftsstart og derefter med nettoprisindekset. Beløbene er baseret på den samlede anlægsinvestering inkl. besparelse på 3 pct., jf. principaftalen af 20. juni samt lov nr. 165 om letbane på Ring 3 med senere ændringer. De anførte beløb er inklusiv korrektionsreserver på 30 pct., som for statens vedkommende er på 30 pct. i overensstemmelse med statens regler for ny anlægsbudgettering. Kommunernes og Region Hovedstadens indskud er inklusiv en korrektionsreserve på 15 pct. Side 6 af 34

71 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -7 af 34 Region Hovedstadens og kommunernes korrektionsreserver samt 10 pct. af statens 30 pct. korrektionsreserve forudsættes indskudt i selskabet sammen med indskud til finansiering af anlægsomkostningerne. Korrektionsreserven er budgetmæssigt bundet, således at træk på denne reserve kun vil kunne ske i samme forhold som parternes ejerandele og kun efter forelæggelse for ejerne, det vil sige Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren, kommunerne og Region Hovedstaden. De resterende 20 pct. af statens 30 pct. korrektionsreserve indskydes i en central anlægsreserve i statslig regi. Træk fra denne reserve vil kunne ske efter samme principper, som gælder for de i selskabet indskudte reserver. Det er aftalt, at Region Hovedstadens og kommunernes indskud i selskabet sker i form af et engangsindskud på minimum 15 pct. af deres respektive andele af det samlede anlægsbudget inklusiv korrektionsreserve kombineret med faste årlige indskud. Interessentskabets egenkapital udgør ved stiftelsen t.kr (2013-priser) i henhold til åbningsbalancen. 5.3 Indgåelse af kontrakter og forberedende arbejder Indgåelse af kontrakter om anlæg og drift, herunder vedligeholdelse, af letbanen på Ring 3 kræver forelæggelse for og godkendelse fra samtlige interessenter. Forelæggelsen af kontrakter for interessenterne gælder kun de store anlægs- og leverandørkontrakter samt drifts- og vedligeholdelseskontrakten for den første driftsperiode. Forelæggelsen af bestyrelsens indstilling til interessenterne om grundlaget for indgåelse af de store anlægs- og leverandørkontrakter samt drifts- og vedligeholdelseskontrakten for den første driftsperiode forudsætter gennemførelse af en række forberedende arbejder, herunder Udarbejdelse af VVM m.v. Udbud af rådgiverkontrakter Geotekniske undersøgelser m.v. Opmålinger Forberedelse og igangsætning af ledningsomlægninger samt de dertil knyttede midlertidige vej og trafikomlægninger Forberedelse af arealerhvervelser Udarbejdelse af udbudsmateriale, herunder forberedelse og indledning af udbud af anlæg og drift af letbanen. De forberedende arbejder er skønnet at koste 265 mio. kr. i 2013-priser. Heri indgår geotekniske undersøgelser, men i øvrigt ikke fysiske arbejder i marken. Med henblik på en hurtigere gennemførelse af anlægget af letbanen kan bestyrelsen indstille til interessenterne, at de relevante fysiske arbejder påbegyndes i marken parallelt med udbudsprocessen. I så fald skønnes beløbet at blive på Side 7 af 34

72 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -8 af mio. kr. Interessenternes valg af fremgangsmåde ændrer ikke det samlede anlægsbudget, idet omkostningerne til de forberedende arbejder indgår i anlægsbudgettet. Interessenterne har fastsat en øvre grænse på 475 mio. kr. i 2013-priser for omkostningerne til forberedende arbejder i perioden frem til interessenterne træffer beslutning om projektets gennemførelse. Såfremt interessenterne - efter forelæggelse af bestyrelsens indstilling på grundlag af de gennemførte anlægs- og driftsudbud - beslutter ikke at gennemføre anlægget af Letbanen på Ring 3, vil interessenterne skulle afholde omkostningerne til de forberedende arbejder i samme forhold som fordelingen af de øvrige anlægsomkostninger. 5.4 Uforudsete udgifter Uforudsete udgifter, dvs. udgifter, der ikke har været forudset i forbindelse med fastlæggelsen af budgettet for Ring 3 Letbane, men som er nødvendige for gennemførelsen af anlægget, jf. 4 i lov nr. 165 af 26. februar 2014 om Ring 3 Letbane, f.eks. omkostningerne som følge af uforudsete jordbundsforhold, ledningsomlægninger, trafikomlægninger m.v., afholdes af Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S, dog skai ejerne, i overensstemmelse med afsnit 9.1, informeres ved kvartalsrapportering på kvartalsmøder. Såfremt finansieringen af store uforudsete udgifter - f.eks. væsentlige ændringer i anlægsbetingelserne som følge af andre store anlægsprojekter - ikke kan rummes inden for interessentskabets langtidsbudget, må interessentskabet over for interessenterne rejse spørgsmålet om, hvorledes interessenterne ønsker ekstraomkostningerne finansieret. Såfremt interessenterne beslutter, at ekstraomkostningerne skal finansieres ved ekstraordinære indskud fra interessenterne, fordeles interessenternes indskud i henhold til de gældende fordelingsnøgler, jf. pkt Tilkøb Tilkøb, dvs. udgifter til anlægget, der ikke er nødvendige for anlæg af Ring 3 Letbane, jf. 4 i loven, betales af den eller de interessenter, der ønsker at foretage tilkøbet. De 11 kommuner, Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren og Region Hovedstaden har mulighed for at vælge tilkøb senest i forbindelse med fastlæggelse af udbudsbetingelserne for anlægget af letbanen, uden at dette i øvrigt medfører væsentlige tidsmæssige eller økonomiske konsekvenser for anlægget. 6. INTERESSENTSKABSMØDER 6.1 Generelt lnteressentskabsmødet er interessentskabets øverste myndighed. lnteressenterne udøver deres beføjelser på interessentskabsmøder. Det interessentskabsmøde, hvor årsrapporten behandles, benævnes ordinært interessentskabsmøde. Side 8 af 34

73 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -9 af 34 Kommunerne deltager sammen i interessentskabsmøderne som én interessent modsvarende Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren og Region Hovedstaden. Kommunerne etablerer et borgmesterforum til koordinering af kommunernes valg af repræsentanter til bestyrelsen samt afklaring af kommunernes fælles mandater for deltagelse i interessentskabsmeder og bestyrelsesmøder m.v. Borgmesterforummet etableres formelt ved indgåelse af en ejeraftale. Aftalen tiltrædes af Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren og Region Hovedstaden. Via ejeraftalen får kommunerne mulighed for at kunne tale med én stemme på interessentskabsmøderne m.v. i Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S og stemmemæssigt vægte som én interessent. 6.2 Beslutninger Alle væsentlige beslutninger på interessentskabsmøder kræver enstemmighed mellem interessenterne. lnteressenterne har beføjelse til at træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende interessentskabet. Bestyrelsens og direktionens opgaver m.v. fremgår i øvrigt af pkt. 8.7 og Følgende væsentlige beslutninger skal forelægges af bestyrelsen for interessenterne: Ændring af vedtægt for interessentskabet, jf. pkt. 19 Vedtagelse af anlægsbudget, herunder finansiering lndgåelse af kontrakter om anlæg af Letbanen på Ring 3 Vedtagelse af evt. udvidelser, fx en etape 2 Godkendelse af regnskab og årsrapport. 6.3 Deltagere I interessentskabsmøderne kan udover repræsentanter for interessenterne, i anlægsperioden Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren, Region Hovedstaden og de involverede kommuner i fællesskab og i driftsperioden Region Hovedstaden og de involverede kommuner i fællesskab, bestyrelsens formand og i anlægsperioden to næstformænd og i driftsperioden næstformand deltager, med mindre interessenterne træffer anden beslutning i det konkrete tilfælde. I det interessentskabsmøde, hvor årsrapporten eller andre rapporter mv., der er påtegnet af revisor, behandles, deltager tillige interessentskabets revisorer. Revisorerne skal være til stede på øvrige interessentskabsmøder, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, direktionen, en revisor eller en interessent anmoder herom. Interessenterne beslutter, i hvilket omfang øvrige medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller andre deltager i interessentskabsmøder. De nævnte personer ud over interessenterne deltager i interessentskabsmøder med ret til at udtale sig, men uden stemmeret. Interessentskabsmøder er åbne for pressen, med mindre interessenterne træffer beslutning om andet. Interessenterne træffer beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang pressen har ret til at foretage bånd-, film- eller fotooptagelser på mødet. Side 9 af 34

74 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -10 af 34 Interessenterne kan møde på interessentskabsmødet ved fuldmægtig. Interessenterne eller fuldmægtige kan møde på interessentskabsmødet med en rådgiver. 6.4 Afholdelse af interessentskabsmøder Tid og sted lnteressentskabsmøde afholdes på interessentskabets hjemsted mindst én gang årligt med mindre interessenterne enes om at holde mødet på et andet sted. Ordinært interessentskabsmøde, hvor årsrapporten fremlægges, afholdes inden udgangen af april hvert år. Ekstraordinært interessentskabsmøde afholdes, når en interessent, bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, bestyrelsesformanden, en næstformand eller en revisor finder det hensigtsmæssigt til behandling af et bestemt emne. Ekstraordinært interessentskabsmøde skal indkaldes senest 2 uger efter, at der er modtaget skriftlig anmodning herom med angivelse af et bestemt emne Indkaldelse lnteressentskabsmøderne indkaldes af bestyrelsen. lndkaldelse til interessentskabsmøde skal ske ved brev til interessenterne med mindst 14 dages og højst fire ugers varsel. lndkaldelse skal sendes til Erhvervsstyrelsen senest samtidig med, at indkaldelsen sendes til de øvrige mødedeltagere Dagsorden Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for interessentskabsmødet med samtlige de forslag, der skal behandles på interessentskabsmødet, og i forbindelse med ekstraordinært interessentskabsmøde tillige årsagen hertil. Emner eller forslag til behandling på et ekstraordinært interessentskabsmøde ud over det emne, som skai angives i anmodningen om ekstraordinært interessentskabsmøde, skal senest en uge før mødet være modtaget af alle interessenter. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan ikke afgøres på et interessentskabsmøde. Dog kan det ordinære interessentskabsmøde altid afgøre sager, som efter vedtægterne skai behandles på det ordinære interessentskabsmøde, ligesom det kan beslutte at indkalde til et ekstraordinært interessentskabsmøde til behandling af et bestemt emne Elektronisk interessentskabsmøde Bestyrelsen kan beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på interessentskabsmødet gives adgang til, at interessenterne kan deltage elektronisk i interessentskabsmødet, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk tilstede på interessentskabsmødet. Bestyrelsen skal fastsætte de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved et delvist eller fuldstændigt elektronisk interessentskabsmøde. lndkaldelsen til interessentskabsmødet skal Side 10 af 34

75 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -11 af 34 indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan interessenterne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i interessentskabsmødet. Bestyrelsen skal ligeledes sørge for at et elektronisk interessentskabsmøde afvikles på betryggende vis Protokol lnteressenterne udpeger en dirigent til at lede interessentskabsmødet. Over det på interessentskabsmødet passerede føres en protokol, som underskrives af dirigenten. Senest to uger efter interessentskabsmødets afholdelse skai protokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig på interessentskabets kontor. Senest samtidig hermed indsendes bekræftet udskrift af protokollen til Erhvervsstyrelsen. 7. BUDGET, KVARTALSRAPPORTERING OG KVARTALSMØDER 7.1 Budget Senest den 31. december fremsender bestyrelsen et af bestyrelsen godkendt budget for det kommende år samt et langtidsbudget til interessenterne. 7.2 Kvartalsrapportering og rapporter Bestyrelsen fremsender kvartalsrapportering med tilhørende regnskabsrapportering til interessenterne senest 9 uger efter afslutningen af 1. og 3. kvartal. Der fastsættes særskilte frister for fremsendelse af årsrapport (udgør også 4. kvartalsrapport) og halvårsrapport. I årsrapporten, halvårsrapporten og kvartalsrapporteringen orienteres interessenterne om udviklingen i interessentskabets virksomhed i den forløbne periode, og om hvorledes udviklingen forholder sig til årsbudgettet og langtidsbudgettet. Bestyrelsen skal endvidere overveje, om der er behov for opdatering af budgettet for den resterende del af året. Interessenterne fastsætter efter drøftelse med bestyrelsens formand nærmere retningslinjer for indholdet af kvartalsrapporteringen. 7.3 Kvartalsmøde Bestyrelsens formandskab fremlægger inden udgangen af januar en årlig plan for afholdelse af møder til drøftelse af kvartalsrapporteringen (i det følgende benævnt kvartalsmøder). Kvartalsmøderne afholdes 3-4 uger efter fremsendelse af henholdsvis halvårsrapport og kvartalsrapportering. Kvartalsmøderne afholdes på interessentskabets hjemsted, medmindre andet aftales. Side 11 af 34

76 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -12 af 34 Enhver interessent er berettiget, men ikke forpligtet til at deltage i kvartalsmødet. I kvartalsmøder deltager bestyrelsens formand og i anlægsperioden eventuelt de 2 næstformænd og i driftsperioden næstformanden. Interessenterne beslutter, i hvilket omfang øvrige medlemmer af bestyrelsen, medlemmer af direktionen eller andre deltager i kvartalsmødet. Der kan ikke træffes beslutninger på kvartalsmøder. Såfremt interessenterne ønsker at træffe beslutning på baggrund af kvartalsrapporteringen, skal der indkaldes til ekstraordinært interessentskabsmøde. For kvartalsmøderne udsendes en dagsorden med følgende faste punkter: Kvartalsrapport og økonomiopfølgning for kvartalet Status på anlægget af Ring 3 Letbane Dagsordenen kan tillige indeholde andre punkter. Over det på et kvartalsmøde passerede føres en protokol, som underskrives af bestyrelsesformanden og de deltagende interessenter. Kopi af protokollen sendes til alle interessenterne. 8. BESTYRELSEN 8.1 Generelt lnteressentskabets øverste ledelsesorgan er bestyrelsen. 8.2 Sammensætning Bestyrelsen består af 79 medlemmer, der udpeges således: 35 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Region Hovedstaden 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af de involverede kommuner i fælleskab i Borgmesterforum Efter Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministerens udtræden af interessentskabet består bestyrelsen af 6 medlemmer, der udpeges således: 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Region Hovedstaden 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af de involverede kommuner i fælleskab i Borgmesterforum Sammensætning efter Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministerens udtræden Efter Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministerens udtræden af Ring 3 Letbane 1/S består bestyrelsen af 6 medlemmer, hvoraf Region Hovedstaden udpeger 3 bestyrelsesmedlemmer, og de 11 kommuner i forening udpeger 3 bestyrelsesmedlemmer. Side 12 af 34

77 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -13 af 34 De 11 kommuner, jf. 1 i lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring 3 Letbane udpeger i forening bestyrelsesformanden, og Region Hovedstaden udpeger næstformanden. Udpegning af formand og næstformand sker i enighed mellem Region Hovedstaden og de 11 kommuner blandt de af interessenterne udpegede bestyrelsesmedlemmer. Efter Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministerens udtræden af Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S fastsætter Region Hovedstaden og de 11 kommuner en vedtægt for Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S. 8.3 Udpegning af medlemmer Bestyrelsesmedlemmerne udpeget af Region Hovedstaden og de 11 kommuner udpeges for en periode på 4 år svarende til den kommunale/regionale valgperiode. Dog vælges medlemmerne af den første bestyrelse fra selskabets stiftelse til den 31. december Genudpegning kan ske. Bestyrelsesmedlemmer udpeget af Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren udpeges for en periode på 4 år i forbindelse med det ordinære interessentskabsmøde, jf. pkt Dog vælges medlemmerne af den første bestyrelse fra selskabets stiftelse til tidspunktet for afholdelse af det ordinære interessentskabsmøde i Genudpegning kan ske. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, der har udpeget den pågældende. Såfremt bestyrelsesformanden ønsker at fratræde, bør bestyrelsesformanden tilstræbe at orientere transport og bygningsministeren i god tid inden afholdelse af interessentskabsmødet. Bestyrelsesmedlemmerne skal samlet set have de kompetencer, der er påkrævede for at kunne træffe de fornødne beslutninger i forbindelse med et stort anlægsprojekt. 8.4 Formand og næstformand Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren udpeger formanden for bestyrelsen. Region Hovedstaden udpeger en næstformand. De 11 kommuner, jf. 1 i lov nr. 165 af 26. februar 2014, udpeger i fælleskab ligeledes en næstformand. Udpegning af formand og næstformænd efter forudgående orientering af de øvrige interessenter. Formand og næstformænd forbereder i fællesskab bestyrelsens møder. Efter Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministerens udtræden af interessentskabet udpeger kommunerne formanden for bestyrelsen og Region Hovedstaden næstformanden for bestyrelsen. Udpegning af formand og næstformand forudsætter enighed mellem interessenterne. Formanden og næstformanden forbereder i fællesskab bestyrelsens møder. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Side 13 af 34

78 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -14 af 34 Formanden for bestyrelsen skal have ledelsesmæssig ekspertise samt indsigt i samfunds- og erhvervsforhold. 8.5 Vederlag til bestyrelsen Formandens honorar udgør kr. årligt. Næstformændenes honorar udgør kr. årligt. Øvrige bestyrelsesmedlemmers honorar udgør kr. årligt. Udgifterne til honorarer afholdes af interessentskabet. 8.6 Andre hverv Formanden og næstformanden for bestyrelsen må ikke udføre hverv for interessentskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand og næstformand. Dog kan formanden og næstformanden, hvor der er særligt behov herfor, udføre opgaver, som den/de pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen. 8.7 Opgaver Bestyrelsen varetager interessentskabets overordnede ledelse, herunder fører tilsyn med direktionens varetagelse af den daglige ledelse, og sikrer en forsvarlig organisation af interessentskabets virksomhed. Bestyrelsen skai herudover påse, at der udarbejdes et anlægsbudget, en tidsplan, en betalingsplan samt at der jævnligt følges op på udviklingen i anlægsbudgettet mht. anvendelse af tid og afholdte omkostninger. I den forbindelse redegøres for evt. risici, som er knyttet til anlæggets gennemførelse, set i forhold til den overordnede målsætning. Bestyrelsen skal sikre, at it-organisationen er forsvarlig, robust og driftssikker, herunder at Hovedstadens Letbane I/S opretholder et passende itsikkerhedsniveau. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål af væsentlig betydning, herunder om den overordnede tilrettelæggelse af interessentskabets virke inden for de retningslinjer, som er fastsat i vedtægten eller i øvrigt er besluttet af interessenterne på interessentskabsmøder. Direktionen skal udarbejde og forelægge årsregnskab for bestyrelsen. Udgangspunktet er årsregnskabsloven herunder kapitel 2 om ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapport. Det betyder, at direktion og bestyrelsen f.eks. vil skulle underskrive ledelsespåtegningen på årsrapporten. Bestyrelsen fastsætter ved instruks det nærmere indhold af direktionen i Ring 3 letbane I/SHovedstadens Letbane I/S' opgaver og den indbyrdes opgavefordeling. Der vil være retningslinjer for rapportering og forelæggelse af beslutninger for bestyrelsen. lnstruksen vil tage udgangspunkt i selskabslovens regler om direktionens opgaver i kapitalselskaber se bl.a lnstruksen skal forelægges interessenterne til orientering. Bestyrelsen vil være ansvarlig for Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S' virke over for selskabets interessenter Side 14 af 34

79 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -15 af Forretningsorden Bestyrelsen træffer ved en forretningsorden nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv. Forretningsordenen skal også indeholde en procedure for, hvad bestyrelsen gør, hvis et eller flere bestyrelsesmedlemmer er inhabile i forhold til en bestemt sag, jf. pkt. 13. Forretningsordenen sendes til interessenterne til orientering. Forretningsordenen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter vedtagelsen heraf i bestyrelsen. 8.9 Bestyrelsesmøder og beslutninger Bestyrelsesmøder generelt Bestyrelsesformanden, og i dennes fravær den af næstformændene, der udpeges hertil af bestyrelsesformanden, leder bestyrelsens arbejde og foranlediger indkaldt til bestyrelsesmøde, når der er behov herfor. Bestyrelsesmøde afholdes på forlangende af et bestyrelsesmedlem, direktionen eller en revisor. Bestyrelsen holder møde mindst én gang i kvartalet Deltagere Direktionen deltager i bestyrelsesmøderne med ret til at udtale sig, medmindre bestyrelsen i det enkelte tilfælde træffer anden beslutning. Interessentskabets revisorer deltager i bestyrelsesmøder, når en af revisorerne, et bestyrelsesmedlem eller en direktør anmoder herom. Bestyrelsen træffer i hvert enkelt tilfælde beslutning om, hvem der i øvrigt skal deltage i bestyrelsesmødet Beslutningsdygtighed Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når bestyrelsesmedlemmer udpeget af alle tre interessenter er repræsenterede. Beslutninger må dog ikke træffes, uden at så vidt muligt samtlige medlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. For så vidt angår habilitet henvises til pkt Beslutninger i bestyrelsen Beslutninger i bestyrelsen træffes med simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Beslutninger nævnt under pkt skai forelægges interessenterne på interessentskabsmøde til beslutning. Et bestyrelsesmedlem har ret til at kræve enhver beslutning i bestyrelsen udsat med henblik pa forelæggelse for interessenterne på et ekstraordinært interessentskabsmøde. Side 15 af 34

80 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -16 af Revisionsprotokol Ved enhver protokoltilførsel forelægges revisionsprotokollen på bestyrelsesmøde På hvert bestyrelsesmøde forelægges revisionsprotokollen. En protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Er et bestyrelsesmedlem fraværende ved et bestyrelsesmøde, hvori revisionsprotokollen er fremlagt med en ny protokoltilførsel, skai det sikres, at vedkommende gøres bekendt med revisionsprotokollatet. lkke tilstedeværende medlemmer har pligt til at underskrive revisionsprotokollatet umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor protokollatet underskrives af de øvrige bestyrelsesmedlemmer Referat Over forhandlingerne i bestyrelsen skai der føres referat efter bestyrelsens nærmere bestemmelser. Kopi af referat fremsendes til bestyrelsens medlemmer med anmodning om, at der meddeles eventuelle bemærkninger inden for en fastsat frist. Referatet underskrives pa førstkommende møde af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. lkke tilstedeværende medlemmer har pligt til at underskrive referatet umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor referatet underskrives af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i referatet Skriftlige og elektroniske behandlinger og møder Bestyrelsesmøder kan afholdes skriftligt, i det omfang dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Uanset bestemmelsen i 1. punktum kan et medlem af bestyrelsen eller direktionen forlange, at der finder en mundtlig drøftelse sted. Bestyrelsesmøde kan afholdes ved anvendelse af elektroniske medier (elektronisk bestyrelsesmøde), i det omfang dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Uanset bestemmelsen i 1. punktum kan et medlem af bestyrelsen eller direktionen forlange, at der finder en mundtlig drøftelse sted. Bestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen til brug for et elektronisk bestyrelsesmøde i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter. 9. INFORMATION AF INTERESSENTERNE 9.1 Bestyrelsens information af interessenterne Interessenterne orienteres om interessentskabets status og udvikling samt øvrige væsentlige forhold på interessentskabsmøder, ved kvartalsrapportering og på kvartalsmøder, jf. pkt. 6. og 7.3. Herudover skal bestyrelsen orientere interessenterne ved udsendelse af skriftlig orientering, såfremt forholdet ikke kan afvente indkaldelse af interessentskabsmøde eller kvartalsrapportering. Side 16 af 34

81 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -17 af 34 Bestyrelsen skal endvidere pa begæring uden unødigt ophold stille enhver oplysning om interessentskabets virksomhed til rådighed for interessenterne, medmindre dette er i strid med ufravigelige bestemmelser i lovgivningen. For de involverede kommuner, der samlet udgør en interessent, vil Borgmesterforum være det naturlige organ for at begære oplysninger af interessentskabet. Der vil blive fastsat nærmere bestemmelser herom i ejeraftalen mellem de 11 kommuner. Bestyrelsen skal stille de samme oplysninger til rådighed for alle interessenter, således at interessenterne er i besiddelse af de samme informationer om interessentskabet. Bestyrelsen er forpligtet til at orientere interessenterne om forhold vedrørende interessentskabets virksomhed, som er af væsentlig økonomisk eller politisk betydning, herunder hvis den forventede anlægsudgift øges ud over den til enhver tid skønnede totaludgift + 3 pct., hvor totaludgiften defineres som det til enhver tid senest af interessenterne godkendte anlægsbudget inklusive prisregulering. Orientering kan ske på interessentskabsmøder, i kvartalsrapportering, på kvartalsmøder eller ved skriftlig orientering af interessenterne. Interessentskabet orienterer i kvartalsrapporteringer og på kvartalsmøder interessenterne om anlægsprojektets fremdrift i forhold til forudsætningerne og de specificerede milepæle. Orientering af interessenterne skal så vidt muligt ske i så god tid, at interessenterne får den fornødne tid til at forholde sig til den konkrete sag. 9.2 Bestyrelsesmedlemmernes information af interessenterne De af interessenterne udpegede bestyrelsesmedlemmer har ret til at informere den, der har udpeget vedkommende, om beslutninger, der skai træffes i bestyrelsen. lnteressenterne udøver deres beføjelser på interessentskabsmøder. Hvis en interessent ønsker en bestemt stillingtagen til et emne, skal der indkaldes til et ekstraordinært interessentskabsmøde, hvor det pågældende emne kan behandles, jf. pkt DIREKTION 10.1 Generelt Bestyrelsen varetager interessentskabets overordnede ledelse. Den til enhver tid værende administrerende direktør for Metroselskabet I/S udgør interessentskabets direktion. Bestyrelsen udarbejder en direktionsinstruks, jf. pkt Opgaver Direktionen varetager den daglige ledelse af interessentskabet og skal derved følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter interessentskabets forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning. Side 17 af 34

82 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -18 af 34 Direktionen skal sikre, at interessentskabets bogføring sker under iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. 11. MEDARBEJDERE OG ØVRIGE RESSOURCER Interessentskabet har ingen medarbejdere udover direktionen. Metroselskabet I/S stiller de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed til varetagelse af driften af Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S, herunder til udførelse af administrations-, projekterings- og udbuds- og kontraktopgaver vedrørende letbanen på Ring 3 samt til varetagelse af Ring 3 Letbane 1/S' gælds- og formueforvaltning. Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S betaler Metroselskabet I/S for at varetage de nævnte opgaver baseret på kostpris. Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren fastlægger nærmere retningslinjer for betalingen. 12. TEGNINGSFORHOLD Interessentskabet tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand i forening med direktionen eller af den samlede bestyrelse. Bestyrelsen kan meddele prokura i overensstemmelse med 7 i lov om erhvervsdrivende virksomheder. 13. INHABILITET Om bestyrelsesmedlemmers og direktionens inhabilitet gælder reglerne i forvaltningsloven. Bestyrelsesmedlemmer har pligt til at underrette hinanden om ethvert spørgsmål, som kan give anledning til at rejse en drøftelse af inhabilitet. Direktionen har pligt til at underrette bestyrelsen om ethvert spørgsmål, som kan give anledning til at rejse en drøftelse af inhabilitet. 14. TAVSHEDSPLIGT Bestyrelsens medlemmer og direktionen har tavshedspligt. Tavshedspligten gælder ikke i forhold til interessenterne, jf. pkt. 4, for så vidt angår oplysninger, der tilgår disse i deres egenskab af ejere. Dog er der tavshedspligt i forhold til interessenterne angående medkontrahenters og forhandlingsparters personlige eller rent interne forhold. Hvis interessenterne modtager fortrolige oplysninger fra deres medlemmer af bestyrelsen, skai interessenterne iagttage tavshedspligt. 15. OFFENTLIGHED OM INTERESSENTSKABETS FORHOLD Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for den virksomhed, der udøves af interessentskabet. Side 18 af 34

83 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -19 af 34 Interessentskabet anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen, og det er underlagt samme bestemmelser som statslige aktieselskaber. Interessentskabet skai hurtigst muligt give meddelelse til Erhvervsstyrelsen om væsentlige forhold, der vedrører interessentskabet, og som kan antages at få betydning for interessentskabets fremtid, medarbejdere, interessenter eller kreditorer. Vedtægten og referat af interessentskabsmøderne skal være offentligt tilgængelige på interessentskabets hjemmeside. Interessentskabet skal senest 14 dage før det interessentskabsmøde, hvor årsrapporten fremlægges, sende et eksemplar af årsrapporten til de af pressens repræsentanter, der anmoder herom, samt offentliggere årsrapporten på interessentskabets hjemmeside. 16. ÅRSRAPPORT, HALVÅRSRAPPORT OG KVARTALSRAPPORTER Interessentskabets regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår løber fra den 1. januar 2014 til den 31. december lnteressentskabet skai udarbejde årsrapport og halvårsrapport i overensstemmelse med årsregnskabsloven og årsregnskabslovens bestemmelser for statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D) samt danske regnskabsvejledninger med de ændringer, der følger af lov om letbane på Ring 3. Hovedstadens Letbane I/S skal i årsrapporten i ledelsesberetningen oplyse om interessentskabets risikostyring vedrørende forretningsmæssige risici. Årsrapporten skal med henblik på offentliggørelse indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter at være blevet godkendt af interessenterne. Årsrapporten skai være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest den 30. april i det efterfølgende regnskabsårfremsendes til Erhvervsstyrelsen i henhold til bestemmelserne i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse. Halvårsrapporten skal med henblik på offentliggørelse indsendes til Erhvervsstyrelsen, således at den er modtaget senest den 31. august i regnskabsåret. Halvårsrapporten fremsendes til Erhvervsstyrelsen i henhold til bestemmelserne i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse. 17. REVISION lnteressentskabets årsrapport revideres af Rigsrevisionen og af en statsautoriseret revisor, som udpeges i fællesskab af Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren, Region Hovedstaden og de involverede kommuner i fællesskab. Udpegningen sker gennem godkendelse af en indstilling fra bestyrelsen af en statsautoriseret revisor efter udbud af opgaven. lnteressentskabet er desuden omfattet af rigsrevisors kompetence, jf. rigsrevisorlovens 2, stk. 1, nr. 4, og revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik i overensstemmelse Side 19 af 34

84 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -20 af 34 med rigsrevisorlovens 3, der omfatter finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Fratræder den af Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren, Region Hovedstaden og de involverede kommuner i fællesskab udpegede revisor, skai Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren, Region Hovedstaden og kommunerne i fællesskab udpege en ny statsautoriseret revisor efter, at fratrædelse er meddelt interessentskabet. Udpegningen sker gennem godkendelse af en indstilling fra bestyrelsen af en statsautoriseret revisor efter udbud af opgaven. Rigsrevisor og den af Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren, Region Hovedstaden og kommunerne udpegede statsautorisede revisor skai til brug for bestyrelsen føre en fælles revisionsprotokol. Enhver protokoltilførsel sendes samtidigt af rigsrevisor i kopi til bestyrelsens medlemmer. Rigsrevisor kan rapportere om revisionen til statsrevisorerne efter anmodning fra disse og af egen drift. Udkast til eventuel beretning til statsrevisorerne forelægges ministeren, der inddrager medinteressenterne og bestyrelsen i Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S. Rigsrevisor og den af Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren, Region Hovedstaden og kommunerne udpegede statsautorisede revisor afgiver fælles påtegning pa årsrapporten. Efter Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministerens udtræden revideres interessentskabet af en statsautoriseret revisor udpeget af Region Hovedstaden og de involverede kommuner i fællesskab. Fratræder den udpegede revisor, skal Region Hovedstaden og kommunerne i fællesskab udpege en ny statsautoriseret revisor hurtigst muligt efter, at fratrædelse er meddelt interessentskabet. Den udpegede statsautoriserede revisor skai til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol. Enhver protokoltilførsel sendes samtidigt i kopi til bestyrelsens medlemmer. 18. TVISTER 18.1 Opmand I tilfælde af uenighed mellem interessenterne om interessentskabets virksomhed, skal interessenterne med en positiv, samarbejdsvillig og ansvarlig indstilling indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten. I det omfang det måtte blive nødvendigt, skal interessenterne søge at bringe forhandlingerne op på det højeste politiske niveau. Såfremt tvisten ikke kan løses herved, kan interessenterne i enighed udpege en uafhængig opmand, der kan mægle mellem interessenterne og fremsætte ikke-bindende løsningsforslag. Den interessent, der anmoder om udpegning af en opmand, skai skriftligt meddele de andre interessenter forslag til opmand. De andre interessenter skai herefter senest 8 dage efter modtagelsen af skriftligt forslag til opmand meddele, om forslaget giver anledning til bemærkninger, og eventuelt Side 20 af 34

85 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -21 af 34 komme med forslag til anden opmand. Udpegning af opmand kræver enighed blandt interessenterne. Opmanden skal senest 30 dage efter udpegning afgive et ikke-bindende løsningsforslag. lnteressenterne er forpligtet til at udlevere alle de oplysninger, som opmanden anser for nødvendige til brug for afgivelse af løsningsforslaget. Omkostninger til opmanden deles ligeligt mellem interessenterne uanset årsag til tvisten og udfald af løsningsforslaget. Hver interessent afholder egne omkostninger. Anvendelse af opmand er ikke en betingelse for voldgiftsbehandling, jf. pkt Voldgift Enhver tvist mellem interessenterne, som matte opstå i forbindelse med interessentskabet, og som interessenterne ikke kan eller ønsker løst ved anvendelse af opmand, jf. pkt. 18.1, skai afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg. 19. ÆNDRING AF VEDTÆGT Vedtægten kan kun ændres efter enstemmig beslutning af interessenterne. Efter Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministerens udtræden af interessentskabet fastsætter Region Hovedstaden og kommunerne en revideret vedtægt for Ring 3 Letbane I/SHovedstadens Letbane I/S Side 21 af 34

86 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -22 af 34 Dato: Den Danske Stat v/transportministerentransport- og bygningsministeren Side 22 af 34

87 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -23 af 34 Dato: Region Hovedstaden: Side 23 af 34

88 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -24 af 34 Dato: Lyngby Taarbæk Kommune: Side 24 af 34

89 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -25 af 34 Dato: Gladsaxe Kommune: Side 25 af 34

90 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -26 af 34 Dato: Herlev Kommune: Side 26 af 34

91 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -27 af 34 Dato: Rødovre Kommune: Side 27 af 34

92 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -28 af 34 Dato: Glostrup Kommune: Side 28 af 34

93 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -29 af 34 Dato: Albertslund Kommune: Side 29 af 34

94 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -30 af 34 Dato: Brøndby Kommune: Side 30 af 34

95 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -31 af 34 Dato: Høje-Taastrup Kommune: Side 31 af 34

96 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -32 af 34 Dato: Hvidovre Kommune: Side 32 af 34

97 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -33 af 34 Dato: Vallensbæk Kommune: Side 33 af 34

98 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane I/S Bilag 1 - Side -34 af 34 Dato: Ishøj Kommune: Side 34 af 34

99 Bilag 3 til stiftelsesdokument for Ring 3 Letbane l/s Ring 3 Letbane Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 2 Aftale om betaling indgået mellem Ring 3 Letbane l/s og Region Hovedstaden L. Lovgrundlag I lov om letbane på Ring 3, lov nr. 165 af 26. februar 2OI4, S 1 stk. 2 og 3, fremgår ejerandele og indskud til finansiering af anlægsomkostningerne. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de årlige indskud fastlægges ved stiftelsen af interessentskabet i en betalingsplan. Ejerne har ijuni indgået en principaftale, der ligger til grund for lov om letbane på Ring 3 Udover indskud til dækning af anlægsomkostningerne, indskyder Region Hovedstaden, fra letbanens overgang til passagerdrift desuden et årligt driftstilskud til dækning af de årlige driftsomkostninger, inklusiv driftsrelaterede anlægsinvesteringer, modregnet passagerindtægterne. Regionens ejerandele efter statens udtræden af Ring 3 Letbane l/s fremgår af 5 14 i lov om letbane på Ring Betaling af indskud til finansiering af anlægsomkostningerne Region Hovedstadens andel af indskuddet finansieres ved årlige betalinger I 2019 betaler Region Hovedstaden, senest pr. 1. oktober kr. L i 2013-priser til Ring 3 Letbane l/s. I perioden 2O2O-2O59 betaler Region Hovedstaden hvert år senest pr. 1. oktober kr i 20L3-priser til Ring 3 Letbane l/s. Region Hovedstaden kan, til enhver tid, vælge at indbetale sit indskud til anlægsomkostningerne, hurtigere end fastsat i betalingsplanen. 3. Betal ng af driftstilskud Region Hovedstadens andel af indskud til dækning af de årlige driftsomkostninger, inklusiv driftsrelaterede anlægsinvesteringer, modregnet passagerindtægterne, er, på det nu kendte grundlag, kr årligt i 2Ot3 priser. Region Hovedstaden indbetaler første gang, på tidspunktet hvor letbanen overgår til passagerdrift. I efterfølgende kalenderår indbetales beløbet senest 1. oktober. Eventuelle reguleringer i indskuddet, som følge af ændrede investeringer relateret til drift og dertil knyttede finansieringsomkostninger fastlægges endeligt i en betalingsplan senest et år før letbanen overgår til passagerdrift. 4. lndeksregulering De årlige indskud er angivet i2ol3 prisniveau (medio året) og reguleres med Finansministeriets anlægsindeks (BYG ) frem til driftsstart og herefter med nettoprisindekset. Ring 3 Letbane l/s orienterer årligt Region Hovedstaden om betalingernes størrelse i det pågældende års prisniveau. Side 1 af 2

100 Punkt nr Forslag til justering af betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane I/S og Region Bilag Hovedstaden 3 til stiftelsesdokument for Ring 3 Letbane t/s Bilag 2 - Side Aftale -2 om af betaling 2 indgået mellem Ring 3 Letbane l/s og o"'t ôilns. zol{ Region Hovedstaden un Dato: / 201,4 For Region Hovedstaden Ring 3 Letbane Regionrå - and tk? 34O0 Hllleød Dato For l6/b 20L4 Let Side 2 af 2