LÆRER UDDANNELSEN CENSOR FORMANDSKABET ÅRSBERETNING

Transkript

1 LÆRER UDDANNELSEN CENSOR FORMANDSKABET ÅRSBERETNING 2018

2

3 CENSORFORMANDSKABET FOR LÆRERUDDANNELSEN ÅRSBERETNING

4

5 Indholdsfortegnelse Arbejdet i Årets tema 1: Kernefaglighed og fagdidaktik i undervisningsfagene Årets tema 2: Pædagogik og lærerfaglighed Årets tema 3: Praktik Årets tema 4: Bachelorprojekt Bachelorprojekt Billedkunst Biologi Dansk Engelsk Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Håndværk og design Idræt Kristendomskundskab/religion Lærerens grundfaglighed (PL) Lærerens grundfaglighed (KLM) Madkundskab Matematik Musik Natur/teknologi Praktik Samfundsfag Tysk Censorformænd for fagene

6 4

7 Arbejdet i Hans Krab Koed & Benedikte Vilslev Petersen Resumé/indledning LU13/15 Beretningen dækker perioden fra den 1. september 2017 til den 31. august Beretningen er blevet til på baggrund af prøvebegivenheder mod sidste år. Faldet i prøvehandlinger skyldes vel sagtens, at vi dels har færre lærerstuderende end tidligere, dels at de studerende har færre prøver i de pædagogiske fag. Fra tre obligatoriske: pædagogik, psykologi og almen didaktik til nu kun én samlet prøve. Årsberetningen fra Censorformandskabet er en af de vigtigste forpligtigelser, som Censorformandskabet har. Årsberetningen samler op på de særlige forhold, der har haft betydning for læreruddannelsens kvalitet, som den viser sig ved uddannelsens eksterne prøver i årets løb. Den er baseret på censorernes rapporter fra gennemførte prøver i uddannelsen samt institutionernes karakterindberetninger, og har fokus på de temaer, som Censorformandskabet løbende arbejder med. Ministeriet har som sidste år heller ikke i år ønsket at udstikke rammer for et særligt tema. I censorformændenes årsberetninger er der opsamlet værdifuld viden om fagene i uddannelsen. Det anbefales, at der arbejdes med beretningerne i de Nationale Faggrupper, faglige udvalg, faglige foreninger, ledelser på de enkelte uddannelsessteder. Ligeledes opfordrer vi til, at der bliver fulgt op på de problemstillinger, der rejses, for at bidrage til at finde løsninger med det formål at løfte kvaliteten i uddannelsen og vilkårene for censorernes arbejde. I de forskellige fags beretninger er der temaer, der går igen. Nogle temaer er påpeget flere gange i tidligere årsberetninger og venter på handling på Professionshøjskolerne eller i ministeriet. Nogle temaer drejer sig om læreruddannelsens grundlæggende vilkår og kan indirekte være opfordringer til ændrede politiske rammer og vilkår for uddannelsen eller for prøver. 5

8 Efter fem år med LU13/15 viser der sig en række tydelige tendenser, som har betydning for læreruddannelsen. Det bliver derfor spændende at se resultatet af Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af læreruddannelsen ultimo december Læreruddannelsen blev senest ændret med virkning fra 2013, og dermed har det første hold lærerstuderende sidste sommer gennemført et helt forløb i de nye rammer. Evaluering af Læreruddannelsen - For nogle år siden blev kravene på læreruddannelsen skærpet. Nu skal vi evaluere for at få et billede af, hvordan det står til, og om de ambitiøse mål er indfriet. Lærergerningen er noget af det fineste, man kan beskæftige sig med, og det er afgørende, at vi har dygtige lærere i grundskolen. Derfor har læreruddannelsen stor betydning, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind. Delrapporten fra august 2018 viser blandt andet, at de lærerstuderende i høj grad opnår fagdidaktiske kompetencer til at skulle undervise i deres undervisningsfag, men at der er stor forskel på, hvordan underviserne vurderer de studerendes fag-faglige viden og færdigheder. Rapporten viser endvidere, at de studerende er tilfredse med udbyttet af praktikken. Til gengæld peger rapporten på, at de studerende ikke bruger fuld tid på deres studier. Rapporten bygger dels på redegørelser fra professionshøjskolerne, dels på spørgeskemaundersøgelser til henholdsvis undervisere og studerende på læreruddannelsen. Ny rapport sætter fokus på kvaliteten af undervisningen i læreruddannelsen Vi kan således i år efter fem 5 år med den nuværende bekendtgørelse med større vægt og mere validt sige noget om, hvilke konsekvenser bekendtgørelsen LU13/15 har for læreruddannelsen og Censorformandskabets arbejde - som jo har til opgave at arbejde for kvalitetssikring under en til enhver tid gældende lov. Gennemsnitskarakteren ligger stabilt omkring 7,77. En meget svag stigning. 6

9 Årsberetningens tilblivelse Læreruddannelsens årsberetning udformes på baggrund af både kvantitative og kvalitative data. Kvantitative data om karakterer mv. rekvireres fra Censorsekretariatet, som modtager data om gennemførte prøver dels fra uddannelsesinstitutionerne og dels fra censorrapporterne. Censorerne indtaster i rapporten, hvorvidt de vurderer forskellige prøveforhold som værende enten særdeles tilfredsstillende, tilfredsstillende, neutrale, utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Censorrapporterne indeholder desuden kvalitative data, som er helt afgørende for at få mere detaljerede oplysninger om prøveforhold ved læreruddannelserne. De kvalitative data bidrager til uddybning og forklaring af censorernes kvantitative vurderinger af prøveforhold og giver svar på særlige undersøgelsesspørgsmål formuleret af Censorformandskabet fra år til år. Dermed er der både spørgsmål, som går igen og giver basis for sammenligning af kvalitative data år for år, og dels spørgsmål som er specifikke for de enkelte år. De forskellige fags beretninger er bearbejdet af de respektive fags censorformænd. Censorformændene modtager Censorsekretariatets kvantitative data og gennemlæser censorrapporterne for eget område. De enkelte censorformænd står til ansvar for opsamling og analyse af de kvalitative data, hvor det ikke nødvendigvis er antallet af kvalitative udsagn fra censorerne, som er interessant, men derimod at få et overblik over det samlede sæt data og herudfra trække centrale kvalitative temaer/analyser ud. Den enkelte censorformand formulerer og adresserer afslutningsvis eventuelle opmærksomhedspunkter, som kan bæres videre til de relevante instanser. Opmærksomhedspunkterne kan desuden danne grundlag for yderligere og mere systematisk undersøgelse. Spørgsmålene om årets tema sammenfattes af underudvalg i Censorformandskabet. 7

10 Censorformandskabets formand udarbejder slutteligt årsberetningens indledning mv. på baggrund af både de kvantitative registreringer og de kvalitative opsamlinger for hvert fagområde. De vigtigste konklusioner Det er glædeligt, at institutionerne er blevet endnu bedre til at foretage karakterindberetninger (mangler 24), og at der kun mangler 119 censorrapporter. Den første konklusion er en gentagelse: Der bør gives særskilte karakter for det skriftlige i sprogfag og matematik. Desuden er der fortsat stor agtpågivenhed i forhold til, at det fagdidaktiske står stærkere end det fag-faglige i undervisningsfagene. Bachelorprojektet skal trods Hyrdebrevet 15. juli 2015 fra ministeriet fremdeles holde fokus på tilknytningen til undervisningsfag i Folkeskolen. Endelig bør den eksterne PL-prøve eventuelt gentænkes. At samle de meget forskellige tre kompetencemål i en prøve, ser også i seneste prøveperiode ud til at volde problemer. Censorkorpsets sammensætning Censorformandskabet består af 21 censorformænd for 21 fag i læreruddannelsen. Der er pt mod før 1438 beskikkede censorer. Censorkorpset er beskikket fra 1. februar 2018 til 31. januar Uddannelses og Forskningsministeriet gjorde tidligere opmærksom på, at mindst en tredjedel af censorerne i censorkorpset skal være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser (aftagercensorer). Endvidere skal der ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. 8

11 Censorformandskabet fik i alt 1351 ansøgninger i 2018, og ministeriet har beskikket 1197 censorer mod 1438 i perioden Vi har efterbeskikket 42, så vi nu er oppe på 1239 censorer. Antallet ser ud til at passe til det nuværende lavere antal prøver og studerende. Kun dansk har brug for flere censorer. Censorformandskabet skal også påse, at vi ikke beskikker flere, end der er brug for. Desuden skal vi forsøge at fordele censuren, så der bliver en ligelig fordeling, samt tilsigte, at alle kommer ud mindst to gange i en 4-årig periode. Statistik over beskikkede censorer Beskikkede censorer: 1239 Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 599 (48,3%) Eksterne censorer 640 (51,7%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 693 (55,9%) Mænd 546 (44,1%) Allokeringer: Uden allokeringer 505 (40,8%) Med mindst en allokering 734 (59,2%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 1,7% 11,8% 31,4% 29,2% 23,0% 2,9% 100,0% Interne/eksterne blandt de allokerede censorer: Gruppe Intern Eksterne Total Antal % 36,8% 63,2% 100,0% 9

12 Allokeringer antal og procent: Allokeringer Total Antal % 40,2% 26,3% 16,3% 7,5% 3,7% 6,1% 100,0% Årets arbejde i Censorformandskabet Allokeringen fungerer optimalt fra Censorsekretariatet i Haderslev. Der er stor ros og tilfredshed i rapporterne fra censorerne. I år har der nærmest ikke været behov for ad hoc allokeringer, kun dansk har som sagt været udfordret. Der vil blive beskikket et antal censorer inden næste sommer i dansk. Samarbejdet mellem sekretariatet og de respektive eksamensadministrationer har i år været mærkbart bedre. Uddannelsesinstitutionerne har generelt sørget for at bestille censorer i god tid. Det er dog stadig et problem, når et UC ønsker samme censor til flere dage i træk, så er der ikke mange, der kan finde plads i kalenderen. Censorformandskabet har et ønske om, at systemet evt. kan håndtere en form for automatik, der sørger for at man samtidig kan søge censorer, der kan fx 2 dage og ikke kun 4 dage. Dog med prioritet for 4 dage. Censorformandskabet har allerede fået tilsagn fra Ledernetværket om, at de vil bestræbe sig på, at man undlader at bestille samme censorer til flere end 3 dage ad gangen. Ligeledes har Censorformandskabet påpeget det forhold, at igen i år stiger andelen af eksterne censorer, som allokeres til prøverne. Vi er nu oppe på 63,2% mod sidste års 55,6%. Det ser ud til, censur ikke prioriteres blandt interne censorer i stigende grad. En væsentlig årsag hertil er, at der i den korte eksamenstermin kun er meget lidt plads til censur for interne censorer. Det må anbefales, at institutionerne sikrer de interne censorer gode rammer for at deltage i censorarbejdet. 10

13 Censorindberetninger af væsentlige problemer Der er glædeligt, at der i år faktisk slet ikke har været problemer af administrativ karakter som tidligere år. Især er det glædeligt, at Censorformandskabets samarbejde med UCC, nu KP s ledelse har ført til, at en styrket administration har styr på håndteringen af prøver og censorer inklusive honoreringen. Til gengæld er der i år væsentlige udfordringer og problemer med WISEflow modsat de sidste par år. Det ser ud til, at WISEflow administreres forskelligt på de forskellige udbudssteder, samt at kompleksiteten af prøver og prøveoplæg kun skaber forvirring blandt censorerne. Censorformandskabet er i færd med at analysere problematikken og vil i den nærmeste fremtid holde et møde med ledelsen af WISEflow og forelægge dem vores utilfredshed samt fremlægge vores planer for en ensartet og overskuelig praksis. Fx ser vi gerne, at alle nødvendige oplysninger til en allokering ligger samlet i WISEflow. Anbefaling UC erne bør altid vægte eksamensadministrationens ekspertise og muligheder for arbejdsflow højt, så der er et sikkert juridisk grundlag for prøveafviklingen. Adviseringer Adviseringer får vi, når en censor har bedt om, at censorformanden adviseres straks ang. en censorrapport: Det handler ofte om kritisable forhold, enten vedrørende det administrative eller vedrørende kvaliteten i uddannelserne. De respektive fags censorformænd afgør, om der straks skal handles, eller om sagen kan bringes ind i den samlede beretning. Der har i år været færre adviseringer, 25, mod tidligere års langt over 70 adviseringer. I nogle tilfælde har vi måttet agere straks, og i andre tilfælde er sagen kommet med i den samlede vurdering i beretningen. Nogle adviseringer kunne også blot have været del af den almindelige rapport. 11

14 Høringer Censorformandskabet har deltaget i 2 høringer: Udtalelse fra Censorformandskabet vedr. studieordninger/fællesdel og institutionsdel. Høring over ændringer til eksamensbekendtgørelsen for de erhvervsrettede videregående uddannelser, jf. bekendtgørelse nr af 2. december 2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser med senere ændringer, jf. bekendtgørelse nr af 29. november Kontaktmøder og andre møder Fire ordinære kontaktmøder med LLN Fire formandsmøder i Censorformandskabet To møder med ministeriet/departementschefen To sekretariatsmøder Et møde med grafik/layout Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og Censorformandskabet Det har været et fint og konstruktivt samarbejde med Ledernetværket repræsenteret ved Thorkild Rams og Lis Madsen. Samarbejdet mellem Ministeriet og Censorformandskabet Censorformandskabet vil her benytte lejligheden til at takke ministeriet for et særdeles udbytterigt samarbejde gennem mange år. Ifølge den nye bekendtgørelse om prøver, skal censorberetningen ikke fremover sendes til ministeriet, men til institutionerne. Grundlaget for eksamen Antal eksamensbegivenheder/eksaminander: 1741/18827 Antal allokeringer: 1741 Antal censordage: 3244 Antal prøver: 1741 Antal karakterindberetninger:

15 Mangler: 24 Antal prøver: 1741 Antal censorrapporter: 1622 Mangler: 119 Karakterstatistik alle prøver inklusive BA Antal prøver: 1741 Antal karakterindberetninger: 1717 Karakter Total Antal % 0,4% 3,5% 6,1% 15,5% 27,4% 26,2% 20,8% 100,0% Gennemsnit: 7,

16 Bacheloreksamen Antal prøver: 370 Antal karakterindberetninger: 362 Karakter Total Antal % 0,7% 1,6% 5,7% 12,8% 26% 26% 27,4% 100% Gennemsnit: 8, BACHELOREKSAMEN Faglig kvalitet i uddannelsen/udvalgte fagområder Professionsbachelorprojektet (BA) Ifølge ministeriets analyse og evaluering skriver 69% bachelorprojekt i et undervisningsfag: Indhold og faglige krav i Læreruddannelsen Ifølge censorrapporterne er det 49%. En diskrepans som bør undersøges nøjere. Ligeledes viser rapporterne store udfordringer ved prøverne grundet censorernes faglighed. Det nytter at fokusere på, at fagene skal i spil i forbindelse med BA-projekterne; men vi er ikke i mål endnu. Ministeriets hyrdebrev har haft en effekt. 14

17 En censor skriver: Meget stor styrke at linjefaget er blevet tydeligt i BA projekter igen. Meget mere produktivt at diskutere principielle lærerfaglige aspekter op imod et linjefags egenart og ontologi. Man ser, at der ved sommereksamen i 2018 er 708 studerende, der i alt har udarbejdet et bachelorprojekt med tilknytning til undervisningsfag - svarende til 49%; mens 743 studerende har udarbejdet et bachelorprojekt inden for det pædagogiske fagområde - svarende til 51% af de studerende. Som nævnt er der en BA-problematik, der ikke helt er på plads, og som vedrører allokeringen i forhold til censors faglighed. En censor bemærker: Jeg var noget overrasket over at der ikke var fokus på det fag som bacheloropgaven var tilknyttet. Jeg havde håbet fokus var på naturfagene som er mit speciale. En anden censor kommenterer tilsvarende: Jeg var allokeret som PL-censor og skulle læse opgaver som var meget danskfaglige og det satte tiden på en prøve, da det var svært at sætte sig ind i en masse nyt stof på så kort tid. Men det var spændende og det betød meget for eksaminationen at vi sad to forskellige fagligheder omkring bordet. Måske burde censorer lære at sige fra overfor sådanne opgaver. Endelig må det også bemærkes, at: Det bekymrer ministeren, at 53 ud af 92 udtrukne bachelorprojekter bedømmes til et lavere karakterniveau af norske og svenske fageksperter, end den bedømmelse, de studerende har fået ved BA-prøven i Danmark. Det er jo ikke det billede, vi får fra et snit på 8,24 ud fra prøverne i BA. Anbefaling Det anbefales, at der fortsat er fokus på, hvad BA-projekters opgave i forhold til læreruddannelsen egentlig skal være samt, hvordan der allokeres til prøverne. Pædagogik og lærerfaglighed (PL) Censorerne er overvejende positive i vurderingen af de studerendes pædagogisk, lærerfaglige kompetencer. Således vidner mange uddybende udsagn om prøveforløb med dygtige og kvalificerede studerende god og inspirerende overvægt af 15

18 studerende med stor faglig kvalitet. I de kvalitative svar udtrykkes alligevel fortsat bekymringer i forhold til prøvens kompleksitet og manglende dybde i vidensgrundlaget. Som noget nyt fremsættes kritik af uensartede vilkår for de studerende på landsplan i forhold til dispensation fra kravene i prøvebeskrivelsen, og hvornår i uddannelsesforløbet prøven afvikles. KLM Også i forhold til KLM er der diskrepans mellem evalueringen og censorrapporten. Ministeren hæfter sig ved, at der er stor forskel på, hvor meget Professionshøjskolerne tilbyder undervisning i Almen dannelse/klm. Samlet udgør obligatoriske moduler med KLM fra 10 til 17 ECTS-point. - Min ambition er, at vi skal styrke dannelse i alle uddannelser. Og målet med reformen af læreruddannelsen var netop også, at vi skulle skærpe kravene til KLM. Fageksperten påpeger, at der især er vægt på kristendom, særligt den evangelisk-lutherske kristendom. Eksperten vurderer, at denne vægtning er uforenelig med kompetenceområdet, som beskriver, at almen dannelse skal håndtere komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Almen dannelse i læreruddannelsen KLM-beretningen noterer sig modsat overordnet: Ligeledes bliver det noteret som tilfredsstillende, at der er arbejdet seriøst med faget, sådan at de studerende nåede bredt rundt i fagets færdigheds- og vidensmål. Flere karakteriserer KLM som et fag der bidrager kvalitativt til den studerendes professionsbevidsthed. Det performative Et område kun dansk har lidt kommentar til, men der varsles forsøg med prøveformer i det hele taget. En censor anfører, at styrken ved det performative element viser sig, når teori og didaktik kobles og skaber rum for lærerfaglig metarefleksion. Andre censorer kritiserer performancedelen for at være kunstig og rigid. 16

19 Det skriftlige Beretningerne fra de respektive fag med en specifik skriftlig dimension vidner stadig om, at der er vanskeligheder med bedømmelsen. Der er meget stor enighed blandt censorerne om, at den skriftlige og mundtlige eksamen bør adskilles med to karakterer. Den samlede karakter giver ikke et retvisende billede af, hvordan de studerende performer mundtligt og skriftligt. En censor skriver: Det forbliver et problem, at så mange kompetencer vurderes ved en helhedsvurdering. Det giver mudrede middelkarakterer hos fx studerende, der er virkelig gode til det mundtlige, men reelt ikke kan skrive. Man KAN ikke lade én kompetence være udslagsgivende i en helhedsvurdering, så det er reelt umuligt for bedømmerne at signalere, at en studerende har afgørende mangler på ét eller to områder. Censorerne ved godt, de skal vurdere ud fra gældende bekendtgørelse; men mener tilsyneladende, at der er en så stor problematik omkring skriftligheden i læreruddannelsen, at de må gøre opmærksom på, at de nuværende bestemmelser, efter deres bedste mening, ikke fungerer som kvalitetssikring af læreruddannelsen. Sprog Nogle censorer har oplevet at modtage bachelorprojekter skrevet på engelsk uden på forhånd at være orienteret om dette. Ligeledes har der været henvendelser om, hvorvidt det kan være rigtigt, at censor skal kunne engelsk. Til det er der kun at sige: Ja, på læreruddannelsesniveau må engelsk være et sprog censorer behersker. Antal sider Der har været en del henvendelser vedr. overskridelser af max. sidetal i skriftlige opgaver. Det indskærpes, at censorer påtaler dette straks, når de modtager opgaverne i WISEflow. Plagiat Et lidt usikkert område. Vi troede WISEflow havde styr på det; men der er tilsyneladende udviklet forskellig praksis på udbudsstederne, som gør det vanskeligt at bruge og fæste lid til. Censorformandskabet undersøger det nærmere. 17

20 Prøveformerne PL De udfordringer, vi påpegede sidste år er ikke elimineret, men det har rykket sig. Samlet set ser det ud til, at fagområdets tre faglige discipliner på et middel- og lidt over middelniveau er bragt i anvendelse ved prøverne i forårssemestret Dvs. at man antageligvis på uddannelsesinstitutionerne er blevet mere opmærksomme på at få inddraget alle tre kompetenceområder ved prøven. Det ændrer ikke ved, at der fremdeles er kritik af prøvens faglige bredde. Informationer fra uddannelsesinstitutionerne Allokeringer Der er påfaldende få interne censorer ud af det samlede korps, nemlig 36,8% allokeres til prøverne. På grund af tidspres og eksaminationer af egne studerende kan det være svært for de interne at komme ud som censorer. I den nuværende beskikkelsesperiode står andelen af censorer på 60+ og 70+ for 25,9 % af allokeringerne. Det er en forbedring i forhold til sidste år på 39,7 %. Samtidig ses igen i år, at de eksterne censorer står for en uforholdsmæssig stor del af allokeringerne. Manglen af interne censorer ved prøverne kan på sigt være uheldigt for kvalitetssikringen af uddannelsen. Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger Censorerne finder, at der generelt er fin overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger. Dog bør det bemærkes, at på trods af ministeriets uddybende hyrdebrev i september 2015, er der stadig en del, der finder det uklart, hvordan man når frem til en samlet karakter. 18

21 Sammenhængen mellem delprøverne; det at foretage en helhedsvurdering i prøvesituationen, hvor den ene delprøve ligger i området ikke bestået, og vægtningen af, hvordan den mundtlige og praktiske del skal tælle i den endelige karaktergivning, er meget svær. Censorerne forstår i praksis overordnet ikke, at de to delprøver ikke kan opveje hinanden. Ensartet og retfærdig behandling Som det vil fremgå senere i beretningen gælder det, at for fx matematik er der stor forskel på sværhedsgraden af prøverne på de forskellige professionshøjskoler. På nogle institutioner er der også stor forskel på sværhedsgraden af prøverne til de to specialiseringer. Tilsvarende har der ved PL-prøverne været uensartede krav om, hvorvidt genstanden for prøveforløbet skal være et gennemført undervisningsforløb og en erfaret case eller blot en fiktiv praksis. Klager og ankesager 28. Årets tema Selvstændige artikler kan læses senere i beretningen om følgende emner: Årets tema 1 (Kernefaglighed og fagdidaktik i undervisningsfagene) Årets tema 2 (Pædagogik og lærerfaglighed) Årets tema 3 (Praktik) Årets tema 4 (Bachelorprojekt) 19

22 20

23 Årets tema 1 Kernefaglighed og fagdidaktik i undervisningsfagene Rune Christiansen En af de gennemgående udfordringer, som censorerne tidligere har peget på i forhold til undervisningsfagene, er vægtningen mellem de generelle pædagogiske, specifikke fagdidaktiske og grundlæggende kernefaglige kompetencer hos de studerende ved prøverne. I en række fag har der således tidligere været udtrykt bekymring for særligt det fag-faglige eller kernefaglige niveau. Vurderingen fra en række konkrete censorer på tværs af fag har været, at der på grund af det styrkede fokus på fagdidaktik i LU13/15, samt den reducerede ressourceramme til de enkelte undervisningsfag, har været et vigende kernefagligt eller fag-fagligt videns- og kompetenceniveau. Denne type af tilbagemeldinger fra censorerne har helt berettiget givet anledning til en vis bekymring. Det er i den anledning blevet anført, at det er svært at vurdere bredden af bekymringerne, når der alene er tale om kvalitative udsagn fra de censorer, der leverer en sådan tilbagemelding i censorrapporterne. For at gøre censorernes tilbagemelding på netop dette område mere transparent, samt mindske det bias der ligger i, at det kun er en mindre gruppe censorer, der leverer en dybere kvalitativ feedback i censorrapporterne, så har Censorformandskabet i år valgt at supplere de kvalitative udsagn fra censorerne med en simpel skalaevaluering af censorernes oplevelse af henholdsvis de fagdidaktiske kompetencer og den kernefaglige grundviden ved prøverne i undervisningsfagene. Censorerne er således blevet bedt om at evaluere henholdsvis de studerendes fagdidaktiske kompetencer, deres kernefaglige grundviden og samspillet mellem disse to på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest. 21

24 Det skal i den sammenhæng bemærkes, at censorernes vurderinger baserer sig på det samlede antal studerende til den prøve de har censureret, hvorfor nogle censorer har angivet deres vurdering ud fra ganske få studerende, mens andre har vurderet ud fra store hold. Det er derfor i første omgang alene forholdet mellem det fagdidaktiske og kernefaglige, der her kommenteres på, idet man ikke kan uddrage en sikker og statistisk valid konklusion om selve niveauvurderingen uden også at udsætte de indkomne data for en nøjere analyse, der tager hensyn til holdstørrelser, samt ideelt set også forholdet mellem ordinære eksaminer og reeksaminer samt mellem eksaminer på den ordinære uddannelse og kompetenceløftseksaminer. Ser man imidlertid alene på forholdet mellem fagdidaktiske kompetencer og kernefaglig grundviden, så tegner der sig et ret klart billede. I den ene ende af skalaen er der de fag, hvor forskellen i vurderingen af henholdsvis det fagdidaktiske og kernefaglige er så lille, at den er uden betydning. Det gælder både madkundskab, hvor censorernes gennemsnitlige vurderingen af begge dele ligger højt, nemlig på 3,8 og 3,7 eller samfundsfag, hvor vurderingen er lidt lavere nemlig 3,3 og 3,4. Dernæst følger en lang række fag, hvor det fagdidaktisk kompetenceniveau i alle tilfælde vurderes målbart højere end den kernefaglige grundviden, men hvor forskellen er under 20%. Her finder vi eksempelvis de naturvidenskabelige fag som natur/teknologi, hvor forholdet er 3,7/3,5, biologi hvor forholdet er 3,8/3,4 eller Fysik/kemi, hvor forholdet er 3,1/2,7. Folkeskolens to største fag dansk og matematik ligger også her, men med tydeligt observerbare afvigelser i vurderingen af de to områder, nemlig for matematiks vedkommende 3,4/3,1 og for danskfagets vedkommende 3,4/3,0. Endelig er der den række af fag, hvor forskellen mellem det fagdidaktiske og det kernefaglige niveau er højere end 20%. Det gælder eksempelvis fag som engelsk med 3,0/2,5 og historie med 3,7/3,0. 22

25 Samlet set tegner der sig et billede af, at det fagdidaktiske kompetenceniveau helt generelt vurderes til at være højere end det kernefaglige vidensniveau. Dette billede understøttes yderligere af, at en lang række censorer på tværs af fag har krydset tallet 3 i begge kategorier og at det er den samme censorkreds, der har angivet svaret tilfredsstillende på alle andre spørgsmål. Renser man således tallene for censorer uden kommentarer eller andre tilbagemeldinger end den gennemsnitlige på alle spørgsmål, så bliver forskellene på de to kategorier pludseligt langt mere markante end de i forvejen fremtræder. Det er værd at bemærke, at det jo ikke i sig selv er et problem, når de fagdidaktiske kompetencer således af censorerne vurderes til at være på et højere niveau end den kernefaglige viden, så længe denne kernefaglige viden ikke falder under det niveau, man fra centralt hold opfatter som rimeligt. Tværtimod kan forskellen udmærket udtrykke en indbygget prioritering i LU13/15, der gør at de sparsomme timeressourcer i undervisningsfagene primært rettes mod de mere fagdidaktiske og undervisningstekniske aspekter af fagene. 23

26 24

27 Årets tema 2 Pædagogik og lærerfaglighed Benedikte Vilslev Petersen Nogle af de gennemgående udfordringer, som censorerne tidligere har peget på i forhold til Pædagogik og lærerfaglighed, har handlet om fagområdets bredde tre omfattende videnskabs- og kompetenceområder - og tendensen til, at de studerende ikke får behandlet alle tre kompetenceområder, men fokuserer på blot ét. På den baggrund er censorerne i denne seneste prøveperiode blev spurgt om, 1) i hvor høj grad de tre discipliner hver især viser sig ved prøverne, og 2) i hvor høj grad de studerende formår at arbejde integreret med disse discipliner. Statistisk ser resultatet af vurderingerne ud som følger: 1. Vurder på en skala fra 1-5 (hvor 1 er lavest og 5 er højest) i hvor høj grad de studerende anvender et fagligt vidensgrundlag (fx til at begrunde deres handlinger, analysere praksis og argumentere for ny praksis) inde for hhv.: a. Elevens læring og udvikling Svar Antal Procent 1 0 0% ,3% ,6% ,3% 5 3 2,1% Intet svar 22 15,6% I alt

28 b. Almen lærerkompetence Svar Antal Procent 1 1 0,7% ,6% ,6% ,2% 5 5 3,5% Intet svar 23 16,3% I alt 141 c. Specialpædagogik Svar Antal Procent 1 1 0,7% ,3% ,9% ,7% 5 2 1,4% Intet svar 24 17,0% I alt 141 I henhold til fagområdet Elevens læring og udvikling vurderer 71% af censorerne således, at de studerende på et middel- (3) og lidt over middelniveau (4) anvender fagets vidensgrundlag. Men hensyn til Almen undervisningskompetence svarer 64% af censorerne middel og lidt over middel, og for Specialpædagogiks vedkommende ligger procentdelen for middel og lidt over middel på 60% (afrundede tal). Vedrørende Specialpædagogik skal dog bemærkes, at hver femte censor (21%) svarer lidt under middel. Sammenholder man kategorierne 1 og 2 (de to laveste niveauer) bliver procentandelen: Elevens læring og udvikling: 11%, 26

29 Almen undervisningskompetence: 16% Specialpædagogik: 22% Sammenholdes kategorierne 4 og 5 (de to højeste niveauer) bliver procentandelen: Elevens læring og udvikling 35% Almen undervisningskompetence 35 Specialpædagogik 24 % Samlet set ser det ud til, at fagområdets tre faglige discipliner på et middel- og lidt over middelniveau er bragt i anvendelse ved prøverne i forårssemestret Dvs. at man antageligvis på uddannelsesinstitutionerne efterhånden er opmærksomme på at få inddraget alle tre kompetenceområder ved prøven i Pædagogik og lærerfaglighed. Tallene for Specialpædagogik vidner om, at den specialpædagogiske faglighed ifølge censorerne tenderer til at vige for de mere almene psykologiske og didaktiske fagområder. Spørges der til de studerendes formåen i forhold til ikke blot at anvende de tre fagområder, men også integrere dem, ser billedet således ud: 2. Vurder på en skala fra 1-5 (hvor 1 er lavest og 5 er højest) i hvor høj grad de studerende arbejder integreret med viden fra de tre kompetenceområder. Svar Antal Procent 1 3 2,1% ,7% ,1% ,3% 5 2 2,1% Intet svar 22 15,6% I alt

30 41% af svarene ligger her inden for middelområdet, 21% lidt over middel og 18% lidt under middel. Tallene siger ikke så meget i sig selv og skal formentlig ses i tæt sammenhæng med nogle af censorernes forklaringer i censorrapportens kommentarfelt. Flere kommentarer handler således om, at de studerendes kompetencer er meget forskellige. Det er dårligt muligt at vurdere generelt i et fælles skema, som (derfor, red.) meget nemt ender på middel. De øvrige uddybende kommentarer til årets tema 2 kan samles under overskrifter, som er genkendelige fra de sidste års prøveforløb i Pædagogik og lærerfaglighed: 1. faglig og tematisk indsnævring af det pædagogiske fagområde 2. modulopbygning og kompetencemålsformuleringer 3. modulernes placering i uddannelsen 4. prøveform og -beskrivelse 5. betydningen af vejleders og/eller eksaminators uddannelsesbaggrund. Nedenfor følger et mindre uddrag af censorernes kommentarer knyttet til hver af overskrifterne med efterfølgende angivelse i parentes af, hvad den citerede censor har svaret i ovenstående skema om arbejdet med at integrere tre forskellige kompetenceområder. Denne angivelse for at fremholde, at censorerne for en samlet (skala)vurdering kan være positive og det kvantitative billede dermed tillige positivt - men alligevel på samme tid forholder kritiske til fagområdets kvalitet og udvikling. 1. I de fleste tilfælde lægges der mest vægt på et enkelt PL-område (4). Bekymrende at diagnoser tilsyneladende har overtaget specialpædagogikken (3) Specialpædagogik er blevet til simple definitioner på inklusion og lidt Salamanca. Almen lærerkompetence til Hiim og Hippe. Elevens læring og udvikling til Illeris læringstrekant (2). 2. Kompetencemålene udsiger ikke noget om niveau, grad eller anden form for retning i forhold til besvarelse og vurdering (2). Udfordringen er stor i en moduliseret læreruddannelse (3) 3. fokuserer på problemstillinger, der primært har fokus inden for det seneste modul i faget. 28

31 4. et kendetegn, at de studerende fokuserer på kompetencemålene for de tre modulområder. Det er på mange måder godt, men kan i nogle sammenhænge forekomme kunstigt og fortænkt (4) svært for de studerende at komme omkring alle tre kompetenceområder (3) 5. Generelt præges de studerendes afsæt af, hvilket/hvilke modul/moduler vejleder/eksaminator har forestået (4) Afslutningsvist kan man påpege, at de studerendes udfordring i henhold til at behandle alle tre kompetenceområder ser ud til at være forløbet rimeligt ved forårets prøver. Samtidig ser det i de mere kvalitative data ud til, at en række øvrige udfordringer, herunder bekymringer for fagligheden, fremdeles viser sig. 29

32 30

33 Årets tema 3 Praktik Niels Tange Koblingen mellem teori og praksis Koblingen mellem teori og praksis står helt centralt i praktikken og placerer praktikfaget centralt i læreruddannelsen. Men, i hvilket omfang lykkes det at lære de studerende at mestre denne kobling i praktikken? Dette spørgsmål er censorerne blevet stillet og svarene er følgende: Vurder på en skala fra 1-5 (hvor 1 er lavest og 5 er højest) de studerendes evne til at koble teori og praksis. Svar Antal Procent 1 3 2,6% 2 7 6,0% ,9% ,7% 5 3 2,6% Intet svar 56 48,3% I alt 116 Svarene viser, at censorerne generelt oplever, at de studerendes evne til at koble teori og praksis ligger på middel-niveau med en pil op til over-middel. Altså umiddelbart ikke et prangende, men positivt resultat. Dog er det bekymrende, at tre censorer har oplevet, at det har været nødvendigt at svare med et 1-tal. I de uddybende kommentarer fra censorerne fremhæves det, at de studerende generelt har svært ved selvstændigt at koble teori og praksis, og at de derfor ofte 31

34 skal støttes meget ved eksamensbordet. Derudover nævner flere, at de oplever, at der er tale om meget spredte præstationer på det enkelte hold. Middelbedømmelserne er dermed ikke nødvendigvis et udtryk for, at de studerende som gruppe præsterer på et middelniveau, men kan lige såvel indikere, at der både er meget ringe og meget gode præstationer på holdene. Koblingen mellem undervisningsfaget og almen-didaktikken Det andet spørgsmål censorerne har skullet forholde sig til under årets tema undersøger, hvorvidt de studerende kan skabe kobling og sammenhæng mellem det fag-faglige og så det almen-didaktiske felt ved prøverne. Dette er centralt, fordi praktikfaget også her har en syntetiserende rolle i læreruddannelsen og således skal understøtte, at de studerende i løbet af uddannelsen udvikler en sammenhængende lærerfaglighed. Spørgsmål og svar ser således ud: Vurder på en skala fra 1-5 (hvor 1 er lavest og 5 er højest) de studerendes evne til at koble undervisningsfaget med det almen-didaktiske felt. Svar Antal Procent 1 3 2,6% 2 7 6,0% ,9% ,9% 5 3 2,6% Intet svar 58 50,0% I alt

35 Generelt placerer svarene sig på et 3-tal med en pil opad. Parallelt med svarene på det forrige spørgsmål, er der altså en oplevelse af, at de studerende på et middel til over-middel niveau magter at kombinere fagdidaktiske perspektiver med almendidaktiske i en sammenhængende lærerfaglighed. Konklusion Svarene på disse to spørgsmål giver et fingerpeg om, at de studerende på et middel til over-middel niveau evner at skabe sammenhænge mellem teori og praksis og almendidaktik og fagdidaktik. Samtidig understreges det, at det er svært for de studerende at skabe disse koblinger af egen kraft, og at der er en del studerende, der ikke lykkes med det. På den baggrund fremhæver censorerne behovet for støtte og vejledning på området. 33

36 34

37 Årets tema 4 Bachelorprojekt Fie Høyrup Bachelorprojekternes fordeling på fagene I perioden 1. maj 2018 til 31. august 2018 har 1451 studerende aflagt prøve i læreruddannelsens bachelorprojekt. Af tabellen nedenfor ses, hvordan bachelorprojekterne i år har fordelt sig på læreruddannelsens fag. Tallene stammer fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat og er baseret på karakterindberetninger i perioden. Det kan konstateres, at faget idræt igen i år er højdespringer inden for undervisningsfagene (142 studerende har skrevet i idræt), mens pædagogik og lærerfaglighed er absolut favorit blandt de studerende (728 studerende). Man ser ligeledes, at der ved sommereksamen i 2018 er 708 studerende, der i alt har udarbejdet et bachelorprojekt med tilknytning til undervisningsfag - svarende til 49%; mens 743 studerende har udarbejdet et bachelorprojekt inden for det pædagogiske fagområde - svarende til 51% af de studerende. Der er således procentvis flere studerende, der har skrevet i tilknytning til et undervisningsfag i 2018 sammenlignet med sidste år, hvor i alt 44% af de studerende skrev i tilknytning til et undervisningsfag, mens 56% skrev med afsæt i mere alment pædagogiske problemstillinger. 35

38 Bachelorprojekternes fordeling på fag 1. maj aug Fag Antal studerende Fordeling i % Undervisningsfag: Billedkunst 15 Biologi 26 Dansk 90 Engelsk 42 Fransk - Fysik/kemi 31 Geografi 13 Historie 65 Håndværk og design 32 Idræt 142 Kristendomskundskab/religion 57 Madkundskab 14 Matematik 61 Musik 49 Natur/teknologi 10 Samfundsfag 51 Tysk 10 Undervisningsfag i alt % Lærerens grundfaglighed: Almen dannelse/klm 5 Pædagogik og lærerfaglighed 728 Undervisning af tosprogede elever 10 Lærerens grundfaglighed i alt % Studerende I alt

39 Bachelorprojekters forankring i hhv. undervisningsfag/ det pædagogiske fagområde i 2017 & 2018: Fag Undervisningsfag 44% 49% Lærerens grundfaglighed 56% 51% Temaspørgsmål Årets temaspørgsmål til bachelorprojektet ønsker at indkredse censorernes opfattelse af i hvor høj grad, de studerende integrerer undervisningsfag og det pædagogiske fagområde i bachelorprojekterne. Desuden er censorerne blevet bedt om at melde tilbage om bachelorprojekternes forskningsbasering; dels i spørgsmålet om inddragelse af relevant forskning og dels i spørgsmålet om anvendelsen af videnskabelig forskningsmetode. Med disse spørgsmål ønskes et billede af, på hvilken måde de forskningsrettede krav i studieordning og kompetencemål indfries i bachelorprojektet. Temaspørgsmål 1: Integration af undervisningsfag og det pædagogiske fagområde. Censorernes vurdering af i hvor høj grad de studerende integrerer undervisningsfag og det pædagogiske fagområde (1 er lavest og 5 er højest) Svar Antal Procent ,5% ,8% ,3% ,6% ,2% Intet svar 41 13,5% I alt

40 Det fremgår, at 16,3% af censorerne finder, at der er en lille eller relativt lille grad af integration af de to fagområder i projekterne (kategori 1 og 2), 24% svarer middel og 45% finder en relativ høj eller høj grad af integration af fagområderne i projekterne (kategori 4 og 5). Ser man nærmere på censorernes kommentarer til spørgsmålet, nuanceres svarene. Helt overordnet er der en tendens til, at censorernes svar i alle 5 kategorier rummer kritikpunkter eller opmærksomhedspunkter også svarene inden for kategori 5. I det følgende nævnes nogle opmærksomhedspunkter, som går igen i flere kommentarer. Nogle bachelorprojekter har en tendens til at forholde sig til overordnede problemstillinger og kun i begrænset omfang inddrage undervisningsperspektivet. En censor kritiserer, at det er muligt at udarbejde projekter uden, at de forankres i fagområdets kompetencemål, hvor netop undervisning er i fokus: Det forekommer mig at være et problem, at flere af bacheloropgaverne ikke havde fokus på pædagogiske eller didaktiske forhold i relation til undervisningen af tosprogede elever. Når et bachelorprojekt fx handler om lærersamarbejde eller professionsforståelse rammer det efter min opfattelse meget langt fra centrum i forhold til det, der er beskrevet som fagområdets kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål. Med andre ord savnede jeg i flere af bacheloropgaverne en klar faglig profil, der viste noget om, at de studerende var klædt på til at tilrettelægge undervisning, der tilgodeser flersprogede elevers andetsprogstilegnelse og sproglige og faglige udvikling. En censor har et lignende kritikpunkt i forhold til, at det lærerfaglige perspektiv kan glide i baggrunden i nogle bachelorprojekter: ( ) jeg oplever også, at opgaver med lav tyngde (svag lærerfaglig problemstilling) ofte savner reference til et undervisningsfag. Det betyder, at temaer som centrerer sig om eksempelvis inklusion afstedkommer nogle stereotype diskussioner, der ikke bringer nye perspektiver til problemstillingen. En censor gør opmærksom på, at det er uklart, hvilken rolle den studerendes faglighed rent faktisk skal spille i bachelorprojektet: Jeg oplever at det i studieordningen er uklart om der på nogen måde skal skeles til det fag-faglige aspekt i et 38

41 bachelorprojekt. Altså om den studerende skal kunne vinkle sit emnes relevans i forhold til fag-faglige indhold i det fag de opnår bachelor i. Temaspørgsmål 2 Censorernes vurdering af i hvor høj grad de studerende inddrager relevant forskning i bachelorprojektet? (1 er lavest og 5 er højest) Svar Antal Procent ,6% ,8% ,0% ,3% ,5% Intet svar 42 13,8% I alt 304 Også til dette svar placeres hovedparten af svarene i midterkategorierne, og billedet må overordnet siges at tegne sig ganske positivt. Men igen viser det sig, at udbygningen af svarene i form af censorernes kommentarer giver et mere komplekst billede. Ganske vist er censorerne overvejende tilfredse, men der peges også på udviklingsmuligheder: De fleste studerende anvendte for størstedelens vedkommende relevant forskning, men ekspliciterede typisk hverken tilvalg eller fravalg. Der var ikke meget international forskning og generelt anvendtes forskningen som autoritet. Fokus var mere på teori end undersøgelser. En anden nok så væsentlig problemstilling vedr. inddragelse af forskning nævnes af en censor, der peger på, at det kan være en udfordring at finde didaktisk forskning, der relaterer til undervisning og til konkrete undervisningsfag: Der er ingen tvivl om, at de studerende inddrager relevant forskning, hvor det er muligt. At skulle gøre netop dette forudsætter imidlertid, at der faktisk forefindes relevant forskning indenfor netop det felt, som den studerende undersøger. Det bør vurde- 39

42 res, i hvilken grad forskningsmidler forfordeler nogle fag og fagområder, og dermed bidrager til en ensretning af de studerendes bachelorprojekter? Temaspørgsmål 3 Censorernes vurdering af i hvor høj grad de studerende anvender videnskabelig forskningsmetode? (1 er lavest og 5 er højest) Svar Antal Procent ,6% ,8% ,9% ,4% ,5% Intet svar 39 12,8% I alt 304 Igen ses en tydelig centrering af svarene omkring midterkategorierne, dog med procentvis flere kritiske svar end i temaspørgsmål 2. Uddybningen af svarene rummer både positive og negative elementer ved bachelorprojektet: Generelt relevante emner. Super godt med handlingsperspektiv. Videnskabsteori og analyse halter. Begræns gerne empiri til en målgruppe (og ikke f.eks. både lærere og elever). De kritiske kommentarer er rettet mod de studerendes manglende kompetencer i at arbejde med videnskabelig forskningsmetode, men flere censorer peger samtidig på mulige løsninger på udfordringen; fx i form af at arbejde casebaseret. En censor skriver: Der er det fokus på BA-projektet, at det skal udarbejdes under brug af videnskabelig forskningsmetode. Dette er et meget stort krav, da forskning er et vanskeligt felt. Og det generelle indtryk for mig er, at de studerende klarer denne opgave særdeles dårligt. De kan det simpelthen ikke. I stedet for dette krav burde man 40

43 stille et mere relevant krav, at de studerende kan foretage observationer af praksis og forholde sig teoretisk og forskningsbaseret til disse observationer/cases med henblik på at kunne analysere, forbedre og udvikle praksis. Tendensen til at inddrage flere metodiske tilgange i et bachelorprojekt fremmer efter flere censorers mening ikke kvaliteten i projekterne: I en del af bachelorprojekterne var der tre eller flere undersøgelsesmetoder i spil, som de studerende bestræbte sig på at inddrage i besvarelsen af problemformuleringen. Det er væsentligt at være opmærksom på, at kvaliteten af et bachelorprojekt ikke hænger sammen med antallet af undersøgelsesmetoder, som bliver taget i brug. Man fristes snarere til at sige tværtimod, da det stiller ekstra krav til undersøgelsen at forholde sig til samspillet mellem dem. Et forhold som de færreste af projekterne sætter fokus på. Censorerne er endvidere opmærksomme på de studerendes studiemæssige vilkår ift. bachelorprojektet, der tilsyneladende varierer fra læreruddannelse til læreruddannelse. En censor skriver: Der er en række begrænsninger ved både at skulle være i praktik og samtidig indsamle data. Hvis man skal tage krav om empiri og data alvorligt, bør der sættes mere tid af til de studerendes selvstændige arbejde. 41

44 42

45 Bachelorprojekt Fie Høyrup Følgende dækker perioden 1. maj 2018 til 31. august 2018 og vedrører alene prøver under LU13/15. Prøver, der berører studerende, der læser under ældre bekendtgørelse, behandles ikke i nærværende tekst. Der har været afholdt 309 bachelorprøver under LU13/15 i perioden, og 1467 studerende har været til afsluttende prøve i læreruddannelsen i bachelorprojektet. Statistik på årets bachelorprøver Antal prøver: 309 Antal karakterindberetninger: 303 Karakter Total Antal % 0,7 1,5 5,6 12,8 26, ,8 100% Gennemsnit: 8, Ved dette eksamensårs prøver er gennemsnitskarakteren steget i forhold til de to første år (2015 og 2016), hvor den ny læreruddannelse første gang blev udprøvet i bachelorprojektet, og den lander i år på niveau med sidste års karaktergennemsnit. 43

46 Gennemsnitskarakterer BA: ,6 7,6 8,2 8,3 Det er interessant at konstatere, at der i år er givet flest 12-taller; nemlig 408 svarende til, at mere end 27% af de studerende har fået karakteren 12 i bachelorprøven. Kun samlet set 2,2% af de studerende har ikke bestået prøven. Prøveforløb 90% af bachelorcensorerne har svaret på årets spørgsmål om, hvordan de har oplevet prøveforløbet, og mange har bidraget med kommentarer til uddybning af svaret. 83% finder, at prøverne er forløbet særdeles tilfredsstillende eller tilfredsstillende, mens 2% finder prøveforløbet utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. 5 %forholder sig neutralt til spørgsmålet. De positive kommentarerne retter sig både mod selve prøveforløbet og mod den forudgående information fra eksamensadministrationerne samt den praktiske afvikling af prøverne. Censorerne bemærker bl.a.: Fire engagerede studerende, tre gode bachelorprojekter med fornem målopfyldelse. Særdeles fint eksamensforløb med blik for den overordnede kvalitetssikring i faget. Blandt de uddybende svar, hvor prøveforløbet overordnet opleves som tilfredsstillende, er der dog også kritikpunkter. Flere censorer nævner forhold ved WISEflow, som kunne forbedres: Når jeg får adgang til WISEflow, åbner jeg og ser, om alle opgaver er tilgængelige mv. Her kunne det være relevant, at plagiatfunktionen også kunne ses på IPad, ligesom det er vigtigt, at det er let tilgængeligt at undersøge, om sideantallet er overholdt. Opdager man først uoverensstemmelser i forbindelse med senere opgavelæsning, kan det være ret sent i forhold til at gøre indsigelser. 44

47 Flere censorer beretter om, at de møder mange eksaminatorer i løbet af et prøveforløb. I de fleste tilfælde forløber det upåklageligt, men enkelte bemærker, at det kan være en udfordring. En censor skriver: Jeg mødte ikke mindre en 5 undervisere fra VIA ved en censur på 11 studerende. Det er vanskeligt at udtale sig stringent om. En problemstilling, der nævnes af flere censorer, vedrører allokeringen i forhold til censors faglighed. Bachelorprojektet betragtes som udgangspunkt som en syntese mellem undervisningsfag og det pædagogiske fagområde, hvorfor det ved allokeringen tilstræbes, at censor har en faglighed, der modsvarer eksaminators, så begge fagligheder kan bedømmes kvalificeret ved prøven. Det sætter dog af og til censors faglighed på prøve. En censor bemærker: Jeg var noget overrasket over at der ikke var fokus på det fag som bacheloropgaven var tilknyttet. Jeg havde håbet fokus var på naturfagene som er mit speciale. En anden censor kommenterer tilsvarende: Jeg var allokeret som PL-censor og skulle læse opgaver som var meget danskfaglige og det satte tiden på en prøve, da det var svært at sætte sig ind i en masse nyt stof på så kort tid. Men det var spændende og det betød meget for eksaminationen at vi sad to forskellige fagligheder omkring bordet. Endvidere skriver en censor: Som skrevet ovenfor mener jeg mine forudsætninger for at vurdere en bacheloropgave er gode, og opgaverne var for det meste fyldestgørende for det emne de havde valgt at skrive om, men jeg håber opgaverne på sigt bliver mere relateret med et fag-fagligt sigte, så mine kompetencer indenfor fysik bedre kan bruges. Ingen af de studerende der var tilknyttet havde fysik som linjefag. Følgende citat viser, at censor har mulighed for at sige fra over for opgaven, hvis der er tale om forkerte forudsætninger: Jeg havde meldt mig til at være censor i KLM. Da jeg så opgaverne, lå flere af dem i andre fag, nogle i kristendomskund- 45

48 skab, men faktisk ingen i KLM. Da jeg gjorde eksamensadministrationen opmærksom på dette, blev jeg først spurgt, om jeg ikke kunne tage dem alligevel, men efter at jeg afviste dette, blev de pågældende studerende flyttet til en anden censor. Samspillet Hovedparten (86%) af censorerne oplever i år samspillet mellem de forskellige aktører tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende, mens under 1% af censorerne er utilfredse. Mange har positive bemærkninger til eksaminatorerne. En censor skriver: Rigtig godt og fagligt inspirerende samspil med censor. En anden skriver: Alle eksaminatorer dannede gode overgange mellem teori og praksis i deres undersøgende tilgang til eksaminandernes standpunkter og indgik i en åben dialog, der var præget af respekt, anerkendelse og nysgerrighed. En ekstern censor har følgende forslag til understøttelse af censorarbejdet: Som udefrakommende censor (ikke-læreruddanner) ville det være en fantastisk service, hvis der altid linkedes direkte til de relevante styredokumenter i allokeringsmailen: De bekendtgørelser der er relevante, studieordningen pågældende sted og vejledende den nationale bachelorvejledning, som jeg har støvet op andetsteds. Det ville øge os eksternes påklædning til opgaven og derigennem gavne de studerende. Kvalitet 75% af censorerne finder den faglige kvalitet i bachelorprojektet tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende, mens 4% finder kvaliteten direkte utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Resten forholder sig neutralt eller underlader at svare. Mange har tilføjet positive kommentarer; fx: Glimrende BA-projekter der vidnede om en glimrende tværfaglig uddannelse i opgaveskrivning og videnskabelig metode. I følge eksaminator tilbydes de studerende et generelt kursus i videnskabelig opgaveskrivning. I udfoldelsen af kategorien tilfredsstillende nuanceres billedet yderligere: Der er, som ventet, en spredning i de studerendes faglige niveau. Der var en overvægt af fagligt dygtige studerende. En anden censor skriver: 46

49 Kvaliteten i opgaver og mdl. præstationer er stærkt svingende og er oftest et klart udtryk for den studerendes engagement. Så det er svært at lave en samlet vurdering. Uddannelsernes fokus på, at bachelorprojektet bør udarbejdes i et samspil mellem undervisningsfag og det pædagogiske fagområde, kommenteres af flere censorer; en censor skriver: Meget stor styrke at linjefaget er blevet tydeligt i BA projekter igen. Meget mere produktivt at diskutere principielle lærerfaglige aspekter op imod et linjefags egenart og ontologi. Censorerne har kritiske bemærkninger til, at der mange steder kun er en repræsentant fra det ene af fagene ved prøven, og tilsyneladende modtager de studerende ikke nødvendigvis vejledning i begge fag (undervisningsfag og pædagogiske fag) i selve studieprocessen frem mod prøven: Jeg mødte to faglige eksaminatorer og begge var fortrinlige ift. opgaven, men ikke alle bachelorprojekter har den brede som en bacheloropgave bør have. Det kan jo ikke undre at besparelse af underviserresursen viser sig i produkterne. En anden censor kommenterer: Den faglige kvalitet som sådan var ok, men der kan stadig arbejdes skarpere på den fag-faglige side. En forbedring kunne være, at der sættes faglærere på som vejledere og eksaminatorer og ikke som her, hvor der ikke har været rådgivning af an faglærer, men udelukkende af en lærer fra det pædagogiske fagområde. Andre forhold Flere censorer påpeger, at der er afsat for lidt tid til at læse bachelorprojekterne: At blive tildelt en klokketime til at læse en BA-opgave mener jeg er meget problematisk. Det er - efter min mening - et udtryk for en manglende respekt for den studerendes arbejde og det bringer mig som censor i en etisk konflikt mellem kun at bruge den tid, jeg får løn for, og at bruge den tid, det er nødvendigt at bruge, og som oftest - for mit vedkommende - vil være 3-4 timer, da jeg ikke KAN læse en BA-opgave på så kort tid. Som følge af den snævre tidsramme foreslår en censor, 47

50 at sideantallet nedsættes: Læsetiden til bachelorprojekterne er sat for lavt. Der som minimum afsættes 75 minutter pr. projekt - ellers skal omfanget af projekterne sættes ned til fx 20 sider. Et forhold, som påpeges, er de manglende formelle retningslinjer for tværprofessionelle prøver. En censor, der har medvirket ved en tværprofessionel prøve mellem lærer- og pædagoguddannelsen, efterlyser, at der i studieordningen defineres klare rammer for, hvordan en sådan prøve skal udformes: Sameksamen mellem pæd. studerende og lærerstuderende uden at retningslinjer for bedømmelse er angivet af Lillebælt, ingen information fra Lillebælt om grundlaget for denne særlige eksamensform. Det er vældig god ide med tværprofessionelle prøver, men regelgrundlaget og retningslinjer skal være i orden. Nogle censorer har oplevet at modtage bachelorprojekter skrevet på engelsk uden på forhånd at være orienteret om dette. En censor kommenterer: Et af bachelorprojekterne var skrevet på engelsk, ligesom eksaminationen foregik på engelsk. Jeg fik forhandlet en tilfredsstillende merbetaling, men jeg mener at det at der er en opgave på engelsk burde være adviseret i censoroplaget. Til slut skal nævnes eksempler på forhold, som censorerne nævner som styrker ved bachelorprojektet: Det er en klar styrke, at man forsøger at samtænke fag, teori og praksis. Det fungerer godt, at en selvvalgt problemstilling skal belyses teoretisk og målrettes pædagogiske handlemuligheder. Det er en klar styrke, at der er så stor sammenhæng mellem teori og praksis. Det gør ikke alene de studerende til mere reflekterede praktikere, men det sparker også nyt liv til teorien. Generelt relevante emner. Super godt med handlingsperspektiv. Plads til fordybelse i selvvalgt problemstilling. Inddragelse af didaktiske refleksioner og henvisning til afprøvet praksis i praktikperioderne. 48

51 BA-projektets styrke er klart forventningen om at kunne vise en brugbar samklang mellem pædagogisk/didaktisk teori, faglige overvejelser og det at kunne skrive en tekst (opgave) på et fagligt forsvarligt niveau. Samt eksempler på nogle udfordringer, som censorerne peger på: At finde relevante nyere forskningsundersøgelser. Det er stadig vanskeligt at få de studerende til at forholde sig til rigtig forskningslitteratur. Videnskabsteori er ofte lemfældigt implementeret Skriftlig formuleringsevne. Se i øvrigt årets tema om bachelorprojektet i årsberetningens indledende afsnit. 49

52 50

53 Billedkunst Henrik Marxen Censorkorps Der er i indeværende år sammensat et nyt hold af beskikkede censorer i læreruddannelsen. Således også i billedkunst. De 36 censorer fordeler sig ligeligt mellem interne censorer og aftagercensorer (nedenfor benævnt eksterne censorer). Beskikkede censorer: 36 Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 18 (50%) Eksterne censorer 18 (50%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 28 (77,8%) Mænd 8 (22,2%) Allokeringer: Uden allokeringer 17 (47,2%) Med mindst en allokering 19 (52,8%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 2,8% 5,6% 30,6% 30,6% 27,8% 2,8% 100% Over halvdelen af censorerne har været allokeret og har i gennemsnit været allokeret til 1,4 prøver. 51

54 Går man årets prøver igennem, må det konstateres, at kun 6 af de 18 interne censorer har været allokeret til en prøve. Dobbelt så mange af de eksterne censorer har været allokeret. Det er uheldigt, at så få af de interne censorer kan finde tid og mulighed for at komme ud og se, hvordan prøven forløber på en af landets øvrige læreruddannelser. Desværre er dette en tilbagevendende problematik, som vi i Censorformandskabet adskillige gange har påpeget, men som der endnu ikke er fundet en løsning på. Det må derfor fortsat være et opmærksomhedspunkt. Der har ikke i år været problemer med at få allokeret prøverne, så censorkorpsets størrelse i billedkunst må vurderes som passende. Statistik på årets prøver i undervisningsfag Nedenfor fremgår det, at 259 studerende har været til prøve i billedkunst. Det er væsentligt flere end de 158 sidste studieår, Året før var 239 til prøve. De ret store udsving kan hænge sammen med uddannelsernes placering af undervisningsfaget. Det er nu fem år siden, at vi fik den nye læreruddannelse og derfor er det først andet år med en fuldt udrullet uddannelse,og det gør det svært at konkludere på udsvinget i antallet af prøver. Karaktergennemsnittet ved prøverne i billedkunst lander i år på 7,69. Det er en svag stigning fra sidste års gennemsnit på 7,44. Ser vi på gennemsnittet i de fem år, vi har haft den nye uddannelse, så ser gennemsnittet ud til at stabilisere sig mellem 7,4 og 8,0 med lidt statistiske tilfældige udsving. Det ser således ud til at ligge på et tilfredsstillende niveau. Men trods det stabile karakterleje er der en del bemærkninger vedrørende det kvalitative niveau, som er værd at kigge på, hvis uddannelsen skal forbedres. Det vil jeg komme mere ind på under overskriften Kvalitet nedenfor. 52

55 Karakterfordeling: Antal prøver: 27 Antal karakterindberetninger: 26 Karakter Total Antal % 0% 3,9% 8,1% 13,9% 29,7% 22% 22,4% 100,0% Gennemsnit: 7,69 Karakterstatistik: BILLEDKUNST Prøveforløb Næsten alle censorer vurderer det samlede prøveforløb som tilfredsstillende, men ingen vurderer det særdeles tilfredsstillende. En enkelt censor vurderer forløbet som utilfredsstillende, først og fremmest fordi det fag-faglige niveau ikke findes højt nok. Samspillet Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration vurderes generelt tilfredsstillende og i enkelte tilfælde særdeles tilfredsstillende. En censor påpeger dog, at han ved to forskellige prøver i VIA UC, har henvendt sig til eksamensadministrationen og påpeget at have modtaget enkelte opgaver med overskredet omfang. I begge tilfælde vurderede eksamensadministrationen/ ledelsen, at det var indenfor en bagatelgrænse. Det er problematisk, hvis en over- 53

56 skridelse på 900 tegn vurderes som en bagatel. Studieordningen opererer med et maksimum antal tegn og det bør naturligvis overholdes, da det ellers stiller de studerende forskelligt. Det må således være en anbefaling, at der laves et bedre kontrolsystem til at fange overskridelser fx i WISEflow og kontrollen bør varetages hos institutionerne, så vi undgår, at for lange opgaver sendes til censor. Kvalitet I min vurdering af dette har jeg primært fokus på de prøver, som er afholdt i maj-juni 2018 og som er langt den overvejende del. Ved disse prøver vurderer godt halvdelen af censorerne kvaliteten i billedkunstprøven som tilfredsstillende. En enkelt censor vurderer kvaliteten særdeles tilfredsstillende. En fjerdedel vurderer kvaliteten neutral, som dækker over at det er ok, godt nok. Ingen vurderer kvaliteten utilfredsstillende. Flere censorer angiver følgende om fagets/prøvens styrker: Godt med det tematiske billedprojekt, som også rummer et alment dannende aspekt De studerendes didaktiske kompetencer er styrket Prøvens to dele supplerer hinanden fint Trods den forholdsvis pæne kvantitative vurdering af prøven, har flere censorer dog bemærkninger, som er udfordringer og som giver anledning til opmærksomhed: Flere bemærker, at det er svært at vurdere de studerendes billedfremstillingskompetencer/håndværkskompetencer, da de individuelle billedprojekter ikke tydeligt nok afdækker dette Det er en udfordring for flere studerende at få koblet billedprojektet til didaktik Det vil være godt, hvis den nationale faggruppe i billedkunst vil kigge opmærksomt på dette, når gruppen i efteråret arbejder på en revision af prøven i billedkunst. 54

57 Årets tema I årets tema er censorerne blevet spurgt om, hvordan de på en skala fra 1-5 (hvor 1 er lavest og 5 højest) vurderer de studerendes fagdidaktiske kompetencer ved prøven. Det gav følgende svar: Svar Antal Procent 1 0 0% ,5% ,1% ,3% 5 0 0% Intet svar 4 21,1% I alt % Det er bemærkelsesværdigt og også bekymrende, at over 50% af censorerne mener, at kompetencerne vurderes til 2 eller 3 på en 5-trinsskala. Samtidig er det et paradoks, at de samme censorer vurderer uddannelsens kvalitet som overvejende tilfredsstillende Vi har også spurgt, hvordan censorerne, på en skala fra 1-5, vurderer de studerendes kernefaglige/fag-faglige grundviden ved prøven. Det gav følgende resultat: Svar Antal Procent 1 1 5,3% ,3% ,8% ,5% 5 0 0% Intet svar 4 21,1% I alt % 55

58 Desværre viser tabellen her, at der er grund til bekymring, når det angår det kernefaglige/fag-faglige niveau. Det ligger i tråd med nogle censorers kommentarer vedrørende de studerendes manglende håndværksmæssige faglighed. At mere end 68% af censorerne vurderer fag-faglige viden i området 1-3 på en skala fra 1-5 er ikke godt. Der er altså grund til igen i år at hejse advarselsflaget, hvad angår de studerendes fag-faglige niveau. Sammenfatning Der er grund til at være opmærksom på det kernefaglige/fag-faglige niveau i billedkunst jf. årets tema. Samtidig er det et paradoks, at censorer vurderer kvaliteten som værende god nok. Alligevel vurderer jeg, at det må være et opmærksomhedspunkt. Det er vigtigt, at de enkelte uddannelsessteder præciserer, at studieordningen skal overholdes, så problemer med overskridelser af opgavernes længde undgås. 56

59 57

60 58

61 Biologi Frank Jensen Censorkorps Der er i indeværende år sammensat et nyt hold af beskikkede censorer i læreruddannelsen. Således også i biologi. De 38 censorer fordeler sig med en lille overvægt af interne censorer i forhold til aftagercensorer (nedenfor benævnt eksterne censorer). Beskikkede censorer: 38 Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 21 (55,3%) Eksterne censorer 17 (44,7%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 17 (44,7%) Mænd 21 (55,3%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 0% 2,6% 36,8% 36,8% 23,7% 0% 100% Allokeringer: Uden allokeringer 20 (52,6%) Med mindst en allokering 18 (47,4%) Knapt halvdelen af censorerne har i år været allokeret. 18 censorer (47,8%) har dækket de 28 prøver, der har været afholdt i indeværende eksamenstermin, men desværre har der igen i år været en overvægt af eksaminer 59

62 med ekstern censur. Næsten 2/3 af de 28 eksaminer har været dækket af eksterne censorer. Det er samme procentsats i forhold til sidste års 65,9%, der stod for censuren. Dette skyldes stadig, at der på professionshøjskolerne arbejdes med meget korte eksamensperioder. Med en eksamensperiode på typisk 4 uger, og man som underviser på en professionshøjskole selv har flere hold, som skal til prøve, så er det vanskeligt at få plads til at komme ud som censor. Derudover har mange af de internt ansatte svært ved at få indregnet deres censur. Dermed afskæres de reelt set muligheden for at være med til at kvalitetssikre censuren i biologi og at få indsigt i, hvordan kolleger på de øvrige UC er arbejder med kompetencemålene i undervisningsfaget biologi. Denne problematik er ikke mindst et problem set fra adjunkternes synspunkt, da de netop her vil kunne få en stor indsigt i faget på læreruddannelsen og hvordan den udfolder sig på andre UC er. Dette er en problematik, som der bør tages hånd om fremadrettet ikke mindst fra LLN s side bør der være fokus på denne problemstilling. Statistik på årets prøver i undervisningsfag Karakterfordeling: Antal prøver: 28 Antal karakterindberetninger: 27 Karakter Total Antal % 0 4,4% 8,8% 11,4% 19,5% 22,4% 33,5% 100,0% Gennemsnit: 8,25 60

63 Karakterstatistik: BIOLOGI Der har i den forgangne eksamensperiode været afholdt 28 prøver og der er indberettet karakter på i alt 272 studerende i perioden 1. september august Det er en klar fremgang på 62 studerende i forhold til sidste år. Det må siges at være glædeligt set i lyset af det fokus, der nu er kommet på faget i folkeskolen med en ny prøveform, der både er praktisk eksperimentel og tværfaglig med fagene geografi og fysik/kemi og en STEM-strategi, der i høj grad peger på naturfagenes vigtige rolle i skolen og samfundet. Når man sammenligner karaktergennemsnittet med sidste år, har der været en stigning i karaktergennemsnittet fra 7,83 og til 8,25. Ikke nogen markant stigning og på niveau med , hvilket må siges at være tilfredsstillende. Ser man på karakterfordelingen ved eksaminerne, er det markant, at så mange studerende opnår karaktererne 10 og ,9% af de studerende opnår disse to karakterer. En del af denne stigning skal dog ses i lyset af, at der i disse år gennemføres kompetenceløftprøver for uddannede lærere. I år har 40 lærere gennemført kompetenceløftprøver og de opnår generelt høje karakterer. Karaktergennemsnittet her er på 8,77 og 62,8% opnår karaktererne 10 eller 12. En censor skriver følgende om sin oplevelse med kompetenceløftprøven: Det pågældende eksamensforløb var med en række færdiguddannede lærere, der læste videre for at få linjefag i biologi. Denne målgruppe er meget fokuserede og 61

64 dedikerede og ved en masse om lærergerningen, der gør undervisningen hos dem særligt spændende og giver dermed gode og fokuserede eksaminer. Gennemsnittet må dog som helhed siges at ligge i den høje ende. En censor påpeger dog, at ikke alle kompetenceløft er gennemført lige hensigtsmæssigt: Den studerende havde kun modtaget undervisning på et kompetenceudviklingsforløb i 4 uger. Det kunne mærkes på fagsproget der til tider var usikkert. Den studerende havde i forvejen andre naturfag som linjefag og dem kunne der trækkes på. Kursisten var også ret nyuddannet og havde derfor fagdidaktikken præsent. Men 4 uger og så til eksamen er er ikke rimeligt hverken overfor faget eller kursisten. Det må betegnes som yderst kritisabelt. Prøveforløb Næsten alle censorer vurderer det samlede prøveforløb som tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende. Der er et godt samarbejde mellem censor og eksaminator om eksamenshåndteringen. En censor skriver: Intet at klage over. Der var et meget fint samarbejde mellem alle parter under eksaminationerne. Flere studerende gav udtryk for, at de oplevede et meget behageligt eksamensmiljø. Samspillet Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration vurderes generelt tilfredsstillende og i nogle tilfælde særdeles tilfredsstillende. Nogle censorer har dog henvendt sig angående allokeringen i forhold til det antal studerende der opgives til eksamination. Når man i allokeringen får stillet i udsigt, at man skal censurere 29 studerende og der så reelt kun er 13 studerende der skal til eksamen, så er det især et problem for de eksterne censorer, der frigør sig fra deres arbejde/afsætter tid til eksamen i forventning om, at antallet af studerende er retvisende. Derfor opfordres UC ernes administration til at være mere omhyggelige med deres allokeringsforventninger. 62

65 Derudover har der været problemer i forhold til lodtrækningen af opgaver i WISEflow. De studerende afleverer fem opgaver mellem hvilke der trækkes lod, men nogle UC er fremsender kun en talrække som lodtrækningsresultat. Det kan give problemer i forhold til om man så skal vurdere denne trækningsliste i forhold til den enkelte studerendes nummerering af opgaverne, den rækkefølge som de er uploadet i WISEflow eller om det er efter de fem temaer i eksamensbekendtgørelsen. Derfor opfordres der til at alle lodtrækninger også indeholder titlen på den lodtrukne opgave. Kvalitet I forhold til vurdering af kvaliteten i uddannelsen og vurdering af dette, har jeg primært fokus på de prøver, som er afholdt i maj-juni 2018 og som er langt den overvejende del. Ved disse prøver vurderer størstedelen af censorerne kvaliteten i biologiprøven som tilfredsstillende. To censorer vurderer kvaliteten særdeles tilfredsstillende. Tre vurderer kvaliteten neutral, som dækker over at det er ok, godt nok. Og endelig vurderer to kvaliteten utilfredsstillende. Censorerne kommenterer på dette. Deres største bekymring går igen i år på det biologifaglige niveau. En censor skriver: der er rigtig mange ting der fungerer. Men der er også nogle elementer jeg gerne vil påpege 1) Opgaverne jeg har læst (de lodtrukne) har ikke høj nok kvalitet. Bærer i for høj grad præg af at være refererende og beskrivende og i for lille grad reflekterende og diskuterende. I en del af opgaverne er der ikke beskrevet nogen problemstilling. 2) I den mundtlige del er behandlingen af den fag-faglige del for svag - mange studerende viser ikke stor sikkerhed i forhold til dette felt. 63

66 En anden censor bemærker følgende: At den samlede tid til undervisning i undervisningsfagene igennem den sidste årrække er blevet begrænset, ses efterhånden tydeligt i de studerendes kompetence på det pågældende område - det er for nedadgående. Det vil være godt, hvis den nationale faggruppe i biologi vil kigge opmærksomt på dette, også når gruppen i efteråret arbejder på en revision af prøven i biologi. Årets tema I årets tema er censorerne blevet spurgt om, hvordan de på en skala fra 1-5 (hvor 1 er lavest og 5 højest) vurderer de studerendes fagdidaktiske kompetencer ved prøven. Censorerne svarer følgende: Svar Antal Procent 1 1 6,0% % ,6% ,7% ,7% I alt % Vi har også spurgt, hvordan censorerne, på en skala fra 1-5, vurderer de studerendes kernefaglige/fag-faglige grundviden ved prøven. Det gav følgende resultat: Svar Antal Procent ,7% 2 1 6,0% ,3% ,0% 5 1 6% I alt % 64

67 Endelig er censorerne blevet spurgt om i hvor høj grad de mener, de studerende arbejder integreret med fagdidaktik og fag-faglig grundviden og her svarer censorerne: Svar Antal Procent 1 1 6% ,7% ,4% ,4% ,5% I alt % Det billede, der tegner sig af besvarelserne, er generelt, at censorerne er tilfredse med både det fagdidaktiske, det faglige og sammenhængen mellem fag og didaktik. Svagest står bedømmelserne dog stadig for det faglige niveau. Der er censorer, der kommenterer direkte på det faglige niveau: I den mundtlige del er behandlingen af den fag-faglige del for svag - mange studerende viser ikke stor sikkerhed i forhold til dette felt En anden peger på: De studerende har alt for ringe nat vid baggrund. Biologi bør følges sideløbende med fx kemi eller fysik. Den korte uddannelse bevirker, at man kan kalde sig biologilærer uden reelt at have viden om basale emner indenfor biologi. Dette sidste kunne pege på en decideret naturvidenskabelig lærerprofil som en mulig løsning. Alt i alt må bedømmelserne for årets biologifag dog siges at være på et tilfredsstillende niveau. 65

68 66

69 Dansk Grete Dolmer Censorkorps Der er 154 beskikkede censorer i dansk. De fordeler sig således: Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 85 (55,2%) Eksterne censorer 69 (44,8%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 105 (68,2%) Mænd 49 (31,8%) Allokeringer: Uden allokeringer 85 (55,2%) Med mindst en allokering 69 (44,8%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 2,6% 9,7% 34,4% 31,2% 22,1% 0% 100% Til sommerprøverne 2018 har der været en del problemer med at afsætte censuropgaverne. Det blev derfor nødvendigt at foretage 10 ad hoc allokeringer. Der synes fortsat at være udfordringer med at allokere de interne censorer, hvilket også fremgår af skemaet for allokeringer. Det tegner et billede af, at censorkorpset skal udvides, og der vil blive tale om efterbeskikkelser. 67

70 Statistik på årets prøver i undervisningsfag Der er kun ganske få udsving sammenlignet med sidste års statistik. Antallet af prøver er stort set uforandret, og karaktergennemsnittet på 7,45 er stabilt sammenlignet med sidste år, hvor det var på 7,47. Antallet af studerende i toppen udgør ca. 2/3, og sammenlignet med sidste år har en lidt større gruppe opnået karakteren Til gengæld er der sket en svag stigning af studerende i bunden med karaktererne Der er altså en tendens til, at også i år er der en større spredning med flere studerende med hhv. top- og bundkarakterer. Karakterfordeling: Antal prøver: 117 Antal karakterindberetninger: 115 Karakter Total Antal % 0,1% 4,4% 5,8% 18,1% 28,1% 28,2% 15,2% 100% Gennemsnit: 7,45 Karakterstatistik: Prøveforløb Langt de fleste censorer udtrykker tilfredshed med de afholdte eksamensforløb. Den skriftlige delprøve får overvejende ros af censorerne for at være en god fagdidaktisk og professionsrettet opgave. Mange censorer pointerer vigtigheden af, at der indgår faglig og fagdidaktisk analyse i eksamensspørgsmålene, og at der 68

71 er fokus på læremiddelanalyse og udvikling af didaktisk design. En censor skriver: Vigtigt i en tid hvor læremiddelstyringen måske mere end nogensinde er overtaget af forlag [ ] da lærerne har meget lidt forberedelsestid. Der er mange forskellige kommentarer til både den skriftlige og mundtlige eksamen, men da prøverne er lokalt stillede og derfor ikke ens, er det ikke muligt at fremkomme med et mere samlet udsagn. Den mundtlige delprøve fylder en del i censorrapporterne, og der er meget delte meninger om de otte lodtrækningsspørgsmål og det performative element. En censor anfører, at styrken ved det performative element er, når teori og didaktik kobles og skaber rum for lærerfaglig metarefleksion. Andre censorer kritiserer performancedelen for at være kunstig og rigid. Enkelte censorer skriver, at der er god sammenhæng mellem prøven og den danskfaglige praksis i skolen. Andre skriver, at den mundtlige delprøve får karakter af et for smalt tekstkorpus og taler om en læreruddannelseskanon, endvidere at de studerende går efter det sikre, det de kender. Der efterspørges mere forskningsbaseret litteratur. Flere censorer efterlyser en anden prøveform med et mere undersøgende og eksperimenterende aspekt. Det foreslås, at den mundtlige prøve bør erstattes af et fagligt og fagdidaktisk fordybelsesprojekt, der dækker flere kompetenceområder og forsvares til mundtlig eksamen. Der er meget stor enighed om blandt censorerne, at den skriftlige og mundtlige eksamen bør adskilles med to karakterer. Den samlede karakter giver ikke et retvisende billede af, hvordan de studerende performer mundtligt og skriftligt. En censor skriver: Det forbliver et problem, at så mange kompetencer vurderes ved en helhedsvurdering. Det giver mudrede middelkarakterer hos fx studerende, der er virkelig gode til det mundtlige, men reelt ikke kan skrive. Man KAN ikke lade én kompetence være udslagsgivende i en helhedsvurdering, så det er reelt umuligt for bedømmerne at signalere, at en studerende har afgørende mangler på ét eller to områder. 69

72 Flere censorer bemærker, at honoreringen til censur er utilstrækkelig, hvilket kan være en årsag til problemerne med censorpåsætning ved sommerprøverne En anden årsag kan være fyldte arbejdsporteføljer. Samspillet Samspillet vurderes overvejende tilfredsstillende og problemfrit hele vejen rundt. Samarbejdet mellem eksaminator og censor betegnes af mange censorer som særdeles tilfredsstillende. Det samme gælder samarbejdet med administrationerne, der også får meget ros for at være yderst venlige og hjælpsomme. Men der er også forhold, som ikke er tilfredsstillende. Der er fortsat problemer med WISEflow og eksamensadministrationen rundt omkring. Ifølge censorrapporterne retter kritikken sig mod KP (det tidligere UCC), UCL og UC Syd. Utilfredsheden drejer sig bl.a. om fejl og mangler i de tilsendte opgaver, mangelfulde eksamenslister, meget sen adgang til de skriftlige opgaver og korte tidsfrister til at læse opgaver og forberede eksamen, problemer med at finde de nødvendige informationer til eksamen og upræcis angivelse af censurdage. En del censorer foreslår fælles retningslinjer i WISEflow, at de otte spørgsmål samt studerendes opgivelser og lodtrækningsresultat medsendes i det mundtlige WISEflow, så alt er samlet og tilgængeligt. Det bør tages til efterretning. Kvalitet Den faglige kvalitet i dansk vurderes samlet set tilfredsstillende af censorerne, men den kvantitative måling dækker over mange divergerende kvalitative udsagn. Nogle censorer beretter om et stort vidensgrundlag hos de studerende og om en imponerende faglig kvalitet i de studerendes præstationer. En censor skriver: De studerende leverede flotte præstationer og viste danskfagets bredde. Der var både emner inden for danskfagets vigtige basisområde, men også emner, der i den grad åbner faget op mod fremtidens dansk. Andre påpeger det modsatte, at de studerende mangler faglig bredde og dybde. En censor formulerer det sådan: Den faglige kvalitet er stærkt præget af den begrænsede tid, de studerende bruger på undervisningsfaget dansk på læreruddannelsen. En stor del af den viden, de studerende formidler til eksamen er meget overfladisk og ofte kun set fra et perspektiv. 70

73 I punktform indberettes forskellige udsagn om styrker og udfordringer ved danskfaget og de to delprøver. Her er et uddrag: Styrker: God kombination af stærk faglighed og moderne dannelsestækning. Tydelig transformation mellem teori, afprøvning i praksis og fornyet refleksion. Det fagdidaktiske har fået en central rolle. Udfordringer: De studerende er blevet mere fremmede overfor at skulle sammentænke analyse, teori og praksis og dermed at skulle begrunde deres fortolkninger, vurderinger og undervisningsforløb/didaktiske design med danskfaglig og fagdidaktisk teori. Det er en udfordring for faget, at opgaver stilles på den enkelte uddannelsesinstitution og at der gives en samlet bedømmelse for det skriftlige og mundtlige. Mange studerende skriver dårligt - deres tekster er ikke flydende, og man skal genlæse for at finde mening. Desuden manglende der ofte tegnsætning. De kvalitative udsagn er, som det fremgår meget forskellige, og censorkorpset er tydeligvis ikke enig i den faglige og fagdidaktiske kvalitet i danskfaget. Vanskeligt er det da også at tale om kvaliteten i ét danskfag, der snarere består af flere forskellige dimensioner eller fag. Det samme gør sig gældende i den skriftlige og mundtlig kompetencemålsprøve, der udformes forskelligt på UC erne. En centralt stillet skriftlige prøve vil angive en fælles standard og et mere ensartet bedømmelsesgrundlag. En censor begrunder sin bedømmelse sådan: Når jeg trods min kritik markerer den faglige kvalitet som tilfredsstillende, har det med rammerne for LU 13/15 at gøre: set i forhold til det stærkt barberede timetal, undervisningsfaget dansk i dag har til rådighed, er kvaliteten tilfredsstillende. Det betyder imidlertid ikke, at kvaliteten er på højde med tidligere læreruddannelser. 71

74 Årets tema Censorerne er i år blevet bedt om at vurdere de studerendes fagdidaktiske kompetencer, fag-faglige grundviden, og i hvor høj grad de arbejder integreret med fagdidaktik og fag-faglig viden på en skala fra 1-5, (hvor 1 er lavest). Svarene fremgår af nedenstående model: Svarene fremgår Fagdidaktiske Fag-faglig Integration af af nedenstående kompetencer grundviden fagdidaktik og model: fag-faglig grundviden Antal Procent Antal Procent Antal Procent 1 2 2,0% 2 2,0% 4 4,1% 2 8 8,2% 16 16,3% 9 9,2% ,7% 48 49,0% 34 34,7% ,7% 15 15,3% 34 34,7% 5 7 7,1% 4 4,1% 4 4,1% I alt % % % Ifølge den kvantitative måling synes der generelt at være overvejende tilfredshed med de studerendes faglige, fagdidaktiske og integrative kompetencer. Det er dog værd at bemærke, at scoren er lavest i vurderingen af fag-fagligheden, hvilket stemmer overens med de mange censorrapporter. Der er uenighed i censorernes vurdering, men det vækker bekymring af ca. 2/3 af censorerne vurderer det faglige niveau fra lavt til middelniveau. I den kvalitative del af censorrapporterne giver flere censorer udtryk for, at den kvantitative måling af de studerendes kompetencer medfører en voldsom generalisering. En censor skriver: Jeg har placeret alle de tre svar til tema 1 i middelområdet, da der ikke kan svares generelt på spørgsmålet. De studerende havde MEGET forskellige fagligheder og fagdidaktiske kompetencer, hvilket ses af karakter-spredningen fra

75 En anden censor skriver: Vi har skabt en læreruddannelse, der giver dygtige didaktikere, men undervisere der fagligt er en del mere usikre, end de er på didaktiske/pædagogiske område. Opmærksomhedspunkter: Kompetencemålsprøven bør adskilles i en skriftlig og mundtlig prøve med to karakterer. Det er ikke tilfredsstillende, at så mange censorer vurderer, at det fag-faglige niveau er mangelfuldt blandt de studerende. Det bør tages alvorligt. Der er behov for flere timer til undervisningsfaget, så de studerende kan udvikle tilstrækkelige faglige og fagdidaktiske kompetencer. Der er behov for at give censorerne bedre vilkår til at udføre censorarbejdet, så vi kan få flere interne censorer på banen. Evt. andre forhold Samlet set tegner sig et billede af danskfaget i LU13/15, der opretholder et stabilt og tilfredsstillende resultat udadtil i forhold til prøverne, men fortsat er under pres indadtil. Stoftrængsel og det beskårede timetal udfordrer de studerendes og underviseres mulighed for at udvikle fagligt sikre dansklærere. Uden faglighed ingen fagdidaktik. 73

76 74

77 Engelsk Karsten Gramkow Censorkorps Antallet af censorer er næsten uændret i forhold til sidste år: 74 mod 73. Som i alle andre fag er også censorkorpset i engelsk delvist fornyet i år. Der var mange ansøgere, men relativt få interne. Det har medført en forskydning i retning af eksterne censorer, således at hvor der før var ca. 60% interne og 40% eksterne, er der nu en ligelig fordeling: Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 37 (50%) Eksterne censorer 37 (50%) I en årrække har der været tendens til, at flere og flere eksamener varetages af eksterne censorer, både fordi andelen af eksterne er steget i absolutte tal (som i år), og fordi de eksterne tilsyneladende er i stand til at påtage sig flere eksamener. Som det er påpeget flere gange, går denne udvikling imod den tilstræbte fordeling, og mange interne angiver, dels at det er næsten umuligt at indpasse censurperioder i arbejdet, dels at tilskyndelsen fra ledelserne til de ansatte til at tage ud som censor er ringe. Desuden hersker der stadig en del forvirring om de uens honoreringsforhold, som censorerne bydes på de forskellige UC er, men dette gælder dog også for de eksterne censorer. Med hensyn til fordelingen mellem kønnene og fordelingen af censorer med og uden allokeringer er forholdene stort set uændret fra sidste år: Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 50 (67,6%) Mænd 24 (32,4%) 75

78 Allokeringer: Uden allokeringer 40 (54,1%) Med mindst en allokering 34 (45,9%) Også aldersfordelingen er stort set den samme i det nye censorkorps; ingen af kategorierne er ændret mere end 2%: Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 0% 8,1% 29,7% 31,1% 25,7% 5,4% 100% Fordeling af censur: Enkelte censorer har været ude ganske mange gange, og dette medfører naturligvis, at en stor del slet ikke får muligheden. Det bør måske overvejes at lægge loft over antallet af censurer til den enkelte censor. Bortset fra det har selve allokeringen i år været ret uproblematisk således har der ikke været en eneste ad hoc allokering i faget. Karakterfordeling: Antal prøver: 74 Antal karakterindberetninger: 73 Karakter Total Antal % 1,1% 6% 5,1% 13,1% 30,3% 25,7% 18,7% 100% Gennemsnit: 7,53 76

79 Karakterstatistik: Karaktergennemsnittet i engelsk er steget fra 7,22 sidste år til 7,53 i år. En forholdsvis betragtelig stigning, som måske, det har ikke været undersøgt kan skyldes, at LU13/15 nu er ved at være indfaset, og at kompetencemålsbeskrivelserne nu er blevet så indarbejdede for både undervisere og studerende, at der er overensstemmelse mellem undervisning og kompetencemål. Denne overensstemmelse støtter, at prøveforløbene opleves som hensigtsmæssige, men det er karakteristisk for censorernes kommentarer, at man finder prøveafviklingen i orden, men ikke nødvendigvis mener, at prøveindholdet er hensigtsmæssigt; besvarelsen tilfredsstillende er (som tidligere) ganske ofte fulgt af kommentarer om, at det var tilfredsstillende under de givne betingelser, men at disse betingelser ikke svarer til de krav, der bør stilles til en engelsklærer. En typisk reaktion fra censorerne er: Tilfredsstillende inden for de rammer, der findes, og: Eksamensforløbet levede i enhver henseende op til studieordningens krav; men man kan spørge, om studieordningen tilgodeser de lingvistiske kompetencer, der er nødvendige for undervisningen i fremmedsprog. Stillet skarpere op tyder censorernes vurderinger af rammerne, sammenholdt med de stigende karakterer og ønsket om mere tid til faget, på, at der bedrives teaching to the test snarere end til fagets og den kommende lærers bedste (se også Årets tema ). 77

80 Prøveforløb Der har i årets løb været en del diskussion om den blanding af kvalitative og kvantitative vurderinger, censorerne er blevet bedt om at foretage ved udfyldelsen af censorrapporterne. Især har besvarelsen Tilfredsstillende, som mange censorer i tidligere år har anvendt uden at kommentere yderligere, været årsag til et ønske om andre måder at udtrykke vurdering på. Ligesom tidligere ønsker Censorformandskabet, at så mange censorer som muligt ikke kun betjener sig af kvantitative vurderinger, men sætter flere ord på deres erfaringer med eksamen. Det har resulteret i en ændring af rapporteringsskemaerne per 1/5 2018, og da langt hovedparten af eksamenerne i engelsk har været afholdt efter denne dato, er denne beretning primært baseret på rapporterne fra denne periode. Samspillet Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/ censorformandskab/sekretariat er, lige som det tidligere har været tilfældet, stort set i orden. Nogle steder næsten perfekt, mens der på enkelte UC er stadig opleves nogle problemer, fx skriver en censor: Der er ikke meget hjælp at hente, når man første gang kommer til UC XX. Ingen forhåndsinformationer om hvor, hvilken bygning, etc., ligesom de interne monitorer ingen relevans har for eksterne censorer, mens en anden bemærker netop forskellene mellem grupperne: Samarbejdet med eksaminatorer var meget fint og problemfrit - det var fagligt meget inspirerende at samtale om faget og votere de studerendes præstation. Ligeledes var samspillet - og atmosfæren - mellem eksaminatorer og de studerende meget fin. Det samme kan desværre ikke siges om samarbejdet med eksamensadministrationen på UC NN, der var præget af forvirring, ukorrekte oplysninger samt lang svartid på mails. Fx måtte jeg gentagne gange bede om den rigtige blanket til udfyldelse af censurtid, men det lykkedes aldrig at få denne blanket, da UC NN ikke har fået opdateret blanketterne... Så jeg måtte - på eksamensadministrationens opfordring - skrive censurtiden ind i forkerte kolonner for at få det til at passe med den brugte tid. Meget uprofessionelt. Og jeg har brugt masser af arbejdstid på dette... Nogle censorer efterlyser derfor bedre muligheder for at adskille kategorierne, da de problemer, der beskrives, stort set aldrig drejer sig om forholdene mellem 78

81 studerende og eksaminator. Ved selve eksamenshandlingen oplever censorerne, at både eksaminator og studerende agerer professionelt og hensigtsmæssigt. Der er dog stadig mange censorer, der finder, at tildeling af læse- og forberedelsestid er for ringe. Endvidere er der en del, der problematiserer anvendelsen af vurdering af og vejledning i elevsprog, der indgår som en deldisciplin ved eksamen, men som angiveligt bruges meget forskelligt af forskellige undervisere og på forskellige UC er. Censorerne anbefaler her en form for standardisering, der vil gøre bedømmelsesgrundlaget mere ens og fair. Kompetenceløftsprøver Der har været afholdt et antal prøver i kompetenceløft-kategorien; hertil er der imidlertid ikke mange kommentarer fra censorernes side. Dog tyder de få kommentarer på, at den høje grad af motivation hos både undervisere og kursister og disses evne til, som erfarne lærere, at inddrage praksis til dels har kompenseret for de meget store forskelle i betingelser, der eksisterer for kompetenceløftstuderende landet over: mange kurser har været meget korte og/eller komprimerede, mange kursister har meget lave timebevillinger til kurserne, og en del har ikke følt sig tilskyndet til at tage eksamen. Kvalitet og årets tema De nye svarkategorier i censorrapporterne, der har til formål at give mulighed for en mere entydig kvantitativ vurdering end det har været tilfældet tidligere, er blevet brugt ganske flittigt af censorerne, der i nogle tilfælde supplerer med uddybende forklaringer om de studerendes og om fagets stærke og svage sider. Temaerne i svarene stemmer, som det forklares herunder, godt overens med censorernes kommentarer. Samtidig er temaerne stort set de samme (og indbyrdes forbundne på samme måde) som de seneste år: den manglende mulighed for at bedømme de studerendes skriftlige engelsk, svaghederne ved systemet med kun én karakter for to delprøver, tiden til faget, og forholdet mellem fagdidaktik og kernefaglighed. 79

82 Dette sidste forhold har været centralt for årets tema 1, hvor censorerne blev bedt om at tage stilling til bl.a. følgende to spørgsmål: Vurder på en skala fra 1-5 (hvor 1 er lavest og 5 højest) de studerendes fagdidaktiske kompetencer ved den gennemførte prøve. Svar Antal Procent 1 1 1,8% 2 4 7,3% ,2% ,1% 5 4 7,3% Intet svar 9 16,4% I alt 55 Vurder på en skala fra 1 5 (hvor 1 er lavest og 5 er højest) de studerendes kernefaglige/fag-faglige grundviden ved den gennemførte prøve. Svar Antal Procent 1 1 1,8% ,5% ,3% ,6% 5 3 5,5% Intet svar 9 16,4% I alt 55 Censorernes kommentarer til og bedømmelse af de studerendes sproglige egenfærdighed i almindelighed og deres grammatiske og skriftsproglige færdigheder i særdeleshed illustreres, sammen med de studerendes indsigt i fagets vidensgrundlag, i disse to tabeller. Når man renser tallene for kategorien Intet svar 80

83 (dvs. at der for engelskeksamens vedkommende ikke har fundet vurdering sted for 9 eksameners vedkommende se tabellerne), får man det overordnede resultat, at det står langt bedre til med eksaminandernes fagdidaktiske kompetencer end med de kernefaglige kompetencer. Censorerne vurderer ved ca. to tredjedele af eksamenerne, at de studerendes fagdidaktiske kompetencer ligger i de øverste kategorier 4 og 5, mens dette kun er tilfældet for ca. en tredjedel af eksamenerne, altså halvt så mange, med hensyn til det kernefaglige. Selv om disse tal altså ikke opgør resultatet for den enkelte studerende, viser statistikken en ganske tydelig forskydning i retning af de fagdidaktiske kompetencer, hvilket stemmer godt overens med censorernes kommentarer (herunder). Sammenfattende synes censorerne, at flertallet af studerende har ganske godt styr på det at undervise i engelsk, men mange udtrykker ligesom tidligere år bekymring over de kommende engelsklæreres manglende fag-faglige viden og egenfærdigheder samt over de (manglende) muligheder, der gives ved eksamen til at prøve disse discipliner se eksempler, hentet blandt mange meget enslydende, på kommentarer herunder: Den faglige kvalitet er fin ift. den fagdidaktiske del; relevante emner og god sammenhæng mellem teori og praksis. Stort set alle studerende havde lagt et godt stykke arbejde i udarbejdelsen af synopser og ikke mindst undervisningsmaterialer. Den skriftlige delprøve dur simpelthen ikke som grundlag for bedømmelse, og der er en tendens til, at det undervisningsmekaniske fylder alt for meget på bekostning af selve stoffet, der skal undervises i. Faget bør have mere tid. Det er en udfordring for faget, at der er så lidt tid til at beskæftige sig mere dybtgående med lingvistik og litteratur, som ikke umiddelbart skal bruges ved tilrettelæggelsen af undervisningsforløb. Der mangler stadig en relevant og valid måde at bedømme den studerendes skriftlige engelske færdigheder på - synopserne behøver ikke at være skrevet af den studerende selv. 81

84 Meget lav bevidsthed omkring metasprog, grammatik, tegnsætning og ordforråd på engelsk. Manglende skriftlig eksamen. Sproglærere i den danske folkeskole skal være sproglige vejledere, de skal kunne formulere opgaver etc. på engelsk til eleverne, de skal kunne skrive engelsk i undervisningen. Det er sørgeligt, at der ikke lægges større vægt på at prøve denne del af faget ved kompetencemålsprøven. Opmærksomhedspunkter Det forlyder, at der er ændringer på vej med hensyn til de centrale bestemmelser for eksamen i engelsk og andre fag. Censorerne er i deres rapporteringer blevet bedt om at formulere anbefalinger til fagets indhold og eksamen disse kan måske bruges som inspiration til det videre arbejde. Her er nogle få citater, der som nævnt næsten gentager sidste års opmærksomhedspunkter: Der bør være en egentlig skriftlig delprøve under opsyn. Der bør afsættes mere tid til systematisk at afprøve den studerendes rolle som sproglig vejleder. En decideret skriftlig prøve, hvor man ikke må gå op sammen. Mere tid, mindst sidestilling med dansk og matematik, og adskillelse af mundtlig og skriftlig eksamen, dvs. to prøver med to adskilte bedømmelser. vægtningen mellem det didaktiske og det kernefaglige, fx de studerendes sproglige viden og færdigheder, (bør) forskydes i retning af det kernefaglige. Jf. statistikkerne i første del af engelskberetningen kan man her tilføje, at det bør sikres, at interne censorer bliver givet vilkår, der gør det muligt at tage ud som censorer, samt at både interne og eksterne censorer har ensartede og rimelige arbejdsvilkår. 82

85 83

86 84

87 Fransk Steen Lembcke Censorkorps Censorkorpset i fransk udgøres af folkeskole- og gymnasielærere med baggrund i en kandidatuddannelse samt en universitetslektor og institutionsansatte på professionshøjskolerne. Ved årets prøver har medvirket to eksterne censorer og en intern censor. Beskikkede censorer: 8 Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 4 (50%) Eksterne censorer 4 (50%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 5 (62,5%) Mænd 3 (37,5%) Allokeringer: Uden allokeringer 6 (75%) Med mindst en allokering 2 (25%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 0% 0% 12,5% 37,5% 50% 0% 100% 85

88 Statistik på årets prøver i undervisningsfag Karakterfordeling: Antal prøver: 4 Antal karakterindberetninger: 4 Karakter Total Antal % 0% 0% 0% 11,1% 44,4% 22,2% 22,2% 100% Gennemsnit: 8,44 Karakterstatistik: FRANSK Karakterniveauet ligger stabilt og relativt højt, hvilket kan afspejle, at fransk som fag altid er et positivt og bevidst tilvalg for studerende. Prøveforløb Forløbet af prøven vurderes som veltilrettelagt, tilfredsstillende og på et højt fagligt niveau. Samspillet Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/censorformandskab og sekretariat vurderes som velfungerende og inspirerende. 86

89 Kvalitet En censor skriver, at det er en styrke, at der skal fremlægges et undervisningsforløb på fransk og redegøres for de bagvedliggende didaktiske overvejelser. Der er en fin balance mellem de studerendes mundtlige præstationer og deres didaktiske refleksioner. En censor skriver kritisk om at skulle afgive én samlet karakter: Utilfredsstillende at kandidaterne bedømmes med én samlet karakter for både skriftlig og mundtlig præstation. Det kan give et misvisende billede af kandidatens formåen, både for kandidaten selv og for en kommende arbejdsgiver. Årets tema I forhold til de studerendes kompetencer inden for fagets vidensgrundlag og faglige teori skriver en censor, at de studerende anvender aktuel forskning inden for sprogdidaktik på et meget højt niveau i deres fremlæggelser under prøven. Evt. andre forhold På spørgsmålet om eventuelle udfordringer for faget nævnes igen den samlede karakter for skriftlig og mundtlig prøve. 87

90 88

91 Fysik/kemi Lars Henrik Jørgensen Censorkorps Det nye censorkorps i fysik/kemi består af 39 censorer fordelt på 12 kvinder og 27 mænd. Antal censorer og kønsfordelingen er omtrent som i det tidligere korps (41/10/31). Der er kommet enkelte nye unge kræfter til, mens andre er gået på pension, hvilket opvejer den almindelige aldring. Årets allokeringer viser dog, at det er den ældre del af censorkorpset (o. 60 år), som varetager størstedelen (ca. 53%) af censoropgaverne. Fordelingen mellem interne og eksterne censorer er nu ligelig, hvor der tidligere har været overvægt af interne (25 interne/16 eksterne). Samtidig har eksterne censorer i årets løb stået for 2/3 af allokeringerne. Det virker en smule bekymrende, at der bliver færre og færre interne censorer til prøverne, da der er risiko for, at dette kan påvirke udviklingen af uddannelsen og dermed kvaliteten på længere sigt. Det er cirka halvdelen af censorerne, der har været allokeret i årets løb. Dette er på niveau med sidste år. Opmærksomhedspunkt: Udviklingen i forholdet mellem interne og eksterne allokeringer samt aldersfordelingen bør fortsat følges. Beskikkede censorer: 39 Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 20 (51,3%) Eksterne censorer 19 (48,7%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 12 (30,8%) Mænd 27 (69,2%) Allokeringer: Uden allokeringer 21 (53,8%) Med mindst en allokering 18 (46,2%) 89

92 Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 0% 10,3% 28,2% 17,9% 38,5% 5,1% 100% Statistik på årets prøver i undervisningsfag Karakterfordeling: Antal prøver: 33 Antal karakterindberetninger: 32 Karakter Total Antal % 0% 7,3% 7,6% 13,3% 24,3% 21,6% 25,9% 100% Gennemsnit: 7,65 Karakterstatistik: FYSIK/KEMI Antallet af studerende til prøverne er steget fra 254 sidste år til 301 i år. Dette er kun glædeligt i forhold til at sikre efterspørgslen. I karakterfordelingen er der lidt færre 4- og 10-taller og lidt flere 00-, 02- og 7-taller end året før. Dette giver en fald i gennemsnittet på 0,11. Det er dog stadig en klar tendens til, at der gives forholdsvis mange høje karakterer. 90

93 Opmærksomhedspunkt: Giver 7-trinsskalaen et tilstrækkeligt grundlag til at differentiere mellem præstationerne. Prøveforløb Der er flere positive tilkendegivelser om delprøve 2, som er en 3 timers procesprøve med op til fire studerende til prøve samtidig. Prøven giver god tid til at komme i dybden og vise eksperimentelle færdigheder. Omvendt er der enkelte negative kommentarer til delprøve 1, som er en 15 minutters præsentationsprøve. Prøveforløbet angives generelt som tilfredsstillende. Samspillet Samspillet mellem de involverede parter omkring prøveafholdelsen vurderes generelt som tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende. Der er dog enkelte tilkendegivelser om, at der er mange involverede i samspillet, og at det kan være svært at gennemskue aflønningen, inden pengene står på kontoen. Kvalitet Den faglige kvalitet ligger overordnet set på et tilfredsstillende niveau, og der har kun været ganske få kommentarer fra censorerne. Disse går på de studerendes manglende praksiserfaring, og at det kernefaglige niveau synes nedprioriteret til prøven. Årets tema Generelt vurderes de studerendes fagdidaktiske kompetencer lidt højere (gennemsnit 3,1) end de kernefaglige kompetencer (2,7). Det skal dog siges, at vurderingerne baseres på det samlede antal studerende til en prøve, hvor nogle censorer således har angivet deres vurdering ud fra ganske få studerende, mens andre har vurderet ud fra store hold. Integrationen mellem fagdidaktik og kernefaglighed ligger også en smule under middel. Opmærksomhedspunkt: Koblingen mellem det fagdidaktiske, kernefagligheden og praksisrelationen bør fortsat følges og indgå i en eventuel revision af prøveformerne. 91

94 92

95 Geografi Poul Kristensen Censorkorps Det nye censorkorps i geografi består af 30 censorer med en ligelig fordeling mellem interne og eksterne censorer. Fordelingen mellem kønnene er stadig skæv, idet der kun er 30% kvindelige censorer. Det er dog en forbedring i forhold til det afgående censorkorps, hvor der kun var 20% kvinder. Aldersfordelingen i korpset er stadig skæv med en overvægt på censorer fra år (40%). Det vil være ønskeligt med flere yngre censorer. Især de årige er svagt repræsenteret. Beskikkede censorer: 30 Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 14 (46,7%) Eksterne censorer 16 (53,3%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 9 (30%) Mænd 21 (70%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 0% 10% 16,7% 33,3% 40% 0% 100% 93

96 Statistik på årets prøver i undervisningsfag Allokeringer: Uden allokeringer 15 (50%) Med mindst en allokering 15 (50%) Allokeringer: fordeling på interne og eksterne censorer Interne censorer 4 Eksterne censorer 11 Halvdelen af de beskikkede censorer har været ude som censorer. Dvs. at 15 censorer har været benyttet til 25 prøver. Det er været ønskeligt, at flere af censorerne benyttes ved prøverne. Især er det bekymrende, at der kun er 4 ud af 14 interne censorer, der har været brugt som censorer. Underviserne har ofte problemer med at få tid til at komme ud som censor. Dette er en uheldig udvikling. - Der bør gøres en indsats for, at flere interne censorer kommer ud som censorer, da det er en del af deres opkvalificering som undervisere. Karakterfordeling: Antal prøver: 25 Antal karakterindberetninger: 25 Karakter Total Antal % 0% 2,5% 5,6% 13,2% 33% 26,9% 18,8% 100% Gennemsnit: 7,89 94

97 Karakterstatistik: GEOGRAFI Der har været 197 studerende til kompetencemålsprøve i geografi, hvilket er på niveau med sidste år, hvor 198 var til prøve. De 197 prøver fordeler sig med 157 ordinære prøver og 40 kompetencemålsløft. Antallet af ordinære studerende er således faldet med 41 studerende i forhold til Dette virker umiddelbart foruroligende, men noget af faldet kan muligvis tilskrives omstruktureringer i organiseringen af undervisningen på de enkelte uddannelsessteder. På UCL har vi fx omlagt undervisningen fra to til tre semestre, hvilket har medført et midlertidigt fald i antal studerende til prøven i geografi i år. Det er til gengæld glædeligt, at 40 studerende fordelt på tre prøver har gennemført kompetenceløftprøve i geografi, især i betragtning af at der ikke var kompetenceløftsprøver i geografi sidste år på trods af et dokumenteret behov. Karakterniveauet ligger med et gennemsnit på 7,89, hvilket er en stigning i forhold til sidste år, hvor det var på 7,48. Alt i alt er der tale om mindre forskydninger og udviklingen i karakterniveauet må betegnes som stabilt og fornuftigt. Der er heller ikke nogen markant forskel i karakterniveauet for de ordinære prøver og for kompetenceløftprøven. Prøveforløb Alle udtrykker at eksamensforløbet har været tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende. 95

98 En af censorerne bemærker at vedkommende godt kunne have brugt mere tid til at læse synopserne. Dette afspejler bl.a. problematikken om at synopserne ikke indgik i bedømmelserne, så der ikke er afsat læsetid til synopserne. - Med ændringerne af prøvebestemmelserne for faget fra skulle dette problem være løst. Samspillet Alle udtrykker tilfredshed med samspillet med både eksaminator, de studerende og administrationen. En censor gør opmærksom på, at det var utilfredsstillende, at han ved prøven på UCL i Odense blev allokeret til en prøve med 27 studerende, men det viste sig, at der kun var 6, der skulle op. - De enkelte læreruddannelser bør sikre så korrekt information som muligt til censorerne forud for allokeringen. Kvalitet Der er forskellige oplevelser og opfattelser af det faglige niveau. En censor skriver for eksempel, at de studerende mødte med et meget lavt fagligt niveau, mens en anden skriver, at vedkommende oplevede et meget højt fagligt niveau. De forskellige vurderinger er bemærkelsesværdige, men det er svært at vurdere årsagerne til den store forskel i hvordan det faglige niveau er og opleves. - Problematikken vedrørende fagligt niveau og kvalitet er væsentlig og bør tages op til drøftelse i den nationale faggruppe. Årets tema Der er 32% (8 ud af 25), der ikke har svaret på spørgsmålene på trods af, at alle har afleveret censorrapporter. Grundlaget for at generalisere er derfor lille. 96

99 Mht. de fagdidaktiske kompetencer er der overvejende positive svar (13 svarer 4 eller 5). Der er dog 3, der svarer 2. En af kommentarerne går på, at den teoretiske fagdidaktik lå nogen tid tilbage ved kompetenceløftprøven. En censor anbefaler, at der som minimum læses to semestre og flere timer ved kompetenceløftskurser. Mht. spørgsmålet om de studerendes kernefaglige/fag-faglige grundviden er svarene mere differentieret (10 svarer 4 eller 5 og 6 svarer 2). Denne forskel udtrykkes også i kommentarerne, hvor nogle udtrykker bekymring over det fag-faglige niveau, mens andre udtrykker tilfredshed med niveauet. For få timer nævnes som årsag til de studerendes manglende fordybelse i faget. Mht. det sidste spørgsmål om hvorvidt de studerende arbejder integreret med fagdidaktik og fag-faglig grundviden er svarerne overvejende positive (11 svarer 4 eller 5 og 2 svarer 1 og 2). Dette tyder på, at de fleste prøver er blevet afviklet med en pasende fordeling af det fag-faglige og didaktiske. Som en af censorerne skriver: Jeg oplevede ved denne eksamen at didaktikken og fagligheden blev behandlet ligeværdigt. Fagets styrker og udfordringer Flere af censorerne angiver fagets status som fagets største udfordring, hvilket i særlig grad skyldes for få timer i folkeskolen og et forældet fagsyn i offentligheden. Flere censorer fremhæver fagets bredde som et styrkeområde, der ikke udnyttes nok. Skolefaget geografi er et syntesefag med mange muligheder for at indgå i flerfaglige samarbejder med andre fag end biologi og fysik/kemi, fx samfundsfag og historie. Det vil være ønskeligt, at der blev tid til at arbejde med disse muligheder i læreruddannelsen. 97

100 98

101 Historie Rune Christiansen Censorkorps I år blev prøverne gennemført med et nyt censorkorps for faget, der blev beskikket per 1. februar Censorkorpset for historie blev i den sammenhæng udvidet fra 64 til 66 censorer, og der har været en udskiftning på ca. 1/3 af censorerne. Ikke desto mindre er det fortsat kun 31 ud af 66 censorer, der har været allokeret til en eller flere af de i år 53 afholdte prøver i undervisningsfaget historie på LU13/15, og igen i år er de interne censorer underrepræsenterede blandt de allokerede. Dette forhold skyldes primært, at der på grund af travlhed, sammenfaldende eksaminer og aflønningsforholdene for censorkorpset ikke har været tilstrækkelig stor interesse for at påtage sig alle de udsendte censoropgaver i historie. Problemet er især tydeligt i forhold til censoropgaver, der enten er meget omfattende eller meget små, eller hvor eksaminationsstedet ligger i et af landets yderområder. Beskikkede censorer: 68 Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 33 (48,5%) Eksterne censorer 35 (51,5%) Allokeringer: Uden allokeringer 37 (54,4%) Med mindst en allokering 31 (45,6%) Af de 53 prøveforløb i undervisningsfaget har der været 50 censorrapporter, som danner grundlag for denne beretning. 99

102 Statistik på årets prøver i undervisningsfag Der er i år afholdt 700 enkelte eksaminationer i undervisningsfaget historie på LU13/15. Det er 76 mere end sidste år, hvor der stadig var en mindre gruppe studerende, der blev udprøvet efter LU07. Antallet er dermed på niveau med det antal studerende, der samlet set blev udprøvet i årene umiddelbart før indførelsen af LU13/15. Karaktergennemsnittet i historie på LU13/15 er steget marginalt fra 7,87 i 2017 til 7,92 i år. Niveauet er nu mærkbart højere end ved de første kompetencemålsprøver, et forhold der både kan skyldes den gennemførte justering af eksamensformen og et større kendskab til de særlige krav, der stilles ved kompetencemålsprøven i faget. Det skal samtidig bemærkes, at stigningen i høj grad kan henføres til, at hele 23,6% af de studerende i år har opnået karakteren 12. Det er således bemærkelsesværdigt, at hele 47,2% af de udprøvede studerende i år enten har fået karakteren 10 eller 12 i historiefaget, hvor tallet i 2015 var 37,4%. Det er i denne sammenhæng også værd at bemærke, at der fortsat er en betydelig karakterspredning mellem de enkelte uddannelsessteder. Nogle udbudssteder har hvert år et særdeles højt karaktergennemsnit i faget, mens andre udbudssteder år efter år ligger betydeligt lavere end det nationale gennemsnit. Karakterfordeling: Antal prøver: 53 Antal karakterindberetninger: 53 Karakter Total Antal % 0,6% 3,9% 4,7% 13,3% 30,4% 23,6% 23,6% 100% Gennemsnit: 7,92 100

103 Karakterstatistik: HISTORIE Prøveforløb Langt de fleste censorer vurderer prøveforløbet som tilfredsstillende, og blandt de få prøver, der har fået betegnelsen utilfredsstillende, finder man primært mindre hold af studerende til omprøve. Omvendt var der flere eksempler på prøver med betegnelsen inspirerende blandt de største hold på store uddannelsessteder. Det fremgår af flere censorers bemærkninger, at det fortsat er samspillet mellem det fagdidaktiske og det fag-faglige, der er både kompetencemålsprøvens styrke og dens udfordring. Igen i år er der en række censorer, der udtrykker kritik af særligt de grundlæggende historiefaglige kompetencer. En censor skriver ligefrem, at Det fag-faglige er trængt i denne prøveform, mens en anden beklager sig over, at de studerende manglede fag-faglig indsigt. Der er dog modsvarende også et antal censorer, der giver udtryk for, at særligt de studerendes fagdidaktiske og fagteoretiske forståelse og færdigheder er blevet mærkbart bedre end før LU13/15. Fra flere censorers side udtrykkes der generelt tilfredshed med, at prøven indeholder både en skriftlig og en mundtlig del, men det konstateres, at den mundtlige del er ganske kort for studerende der går op alene, hvilket kan være et problem for bedømmelsen. Samspillet Samspillet mellem studerende/eksaminator/ censor/administration/censorformandskab har i langt de fleste tilfælde fungeret upåklageligt. Det skal bemærkes, 101

104 at der i år er færre klager over forsinkede eller manglende opgaver end i de sidste to år, hvor enkelte institutioner havde store problemer. Når der alligevel også i år klages fra censorernes side, skyldes det imidlertid dels at der stadig indimellem sker en for sen videreformidling af eksamensopgaverne, dels at de aftalte opgaveantal ved en given prøve ofte reduceres kraftigt med kort varsel. Dermed kan man som censor risikere at have bestilt en unødvendig overnatning eller på anden måde planlagt censuropgaven ud fra mangelfulde forudsætninger. I forhold til samspillet mellem censorer/eksaminatorer/studerende påpeges det fra en enkelt censors side, at der visse steder i landet fortsat er meget store forskelle på undervisernes fagsyn. Dette kan i særlige tilfælde give sig udslag i urimeligheder for studerende, der ved eksaminationen kan blive fanget mellem konfliktende fagopfattelser, de ikke gennem undervisningen har opnået forudsætninger til at forholde sig kvalificeret til. Kvalitet Generelt vurderer langt de fleste censorer kvaliteten som tilfredsstillende. Men i lighed med andre år er der også i år censorer, der giver udtryk for, at de karakterbedømmer ud fra de rammer og muligheder de studerende nu engang har haft. Og at en udhuling af disse rammer har svækket den samlede kvalitet af nyuddannede historielærere. En censor skriver således: De studerende er ramt af, at faget er blevet beskåret. Nogle af dem mangler forståelse for hvordan de tre moduler hænger sammen og hvad historiefaget er. En anden supplerer: Man får den kvalitet man betaler for, og siden der er blevet mindre tid til undervisningsfaget og færre konfrontationstimer, så gør det en forskel over tid. Men det nytter ikke at påpege det, så længe politikerne tror, at man kan opnå samme kvalitet trods substantielle nedskæringer. Jeg skal naturligvis ikke kunne sige, om bemeldte censor har ret. Men nu er forholdet i hvert fald påpeget. 102

105 Årets tema Årets tema 1 handlede i år om forholdet mellem de studerendes fagdidaktiske kompetencer og deres kernefaglige eller fag-faglige kompetencer. Her har censorerne ved 24 forskellige prøveforløb i undervisningsfaget historie i år taget stilling til, hvordan de ved disse prøver så henholdsvis de studerende fagdidaktiske og kernefaglige færdigheder afspejlet. Hvis man tager et simpelt gennemsnit af disse 24 prøveforløb, der samlet omfattede over 300 studerende, så gælder det, at censorerne på en skala fra 1 til 5 i gennemsnit vurderede de studerendes fagdidaktiske færdigheder til 3,75. Til sammenligning vurderede censorerne i gennemsnit de studerende kernefaglige eller fag-faglige kompetencer til 3,04. Der var med andre ord en tydelig forskel på, hvordan censorerne oplevede de studerendes fagdidaktiske og deres kernefaglige kompetencer. Det er desuden værd at lægge mærke til, at de kernefaglige kompetencer ganske vist i gennemsnit vurderedes til en middelplacering på en skala fra 1-5, men at disse tal dækker over, at der i en tredjedel af prøveforløbene blev afgivet vurderingen 1 eller 2, svarende til det utilfredsstillende eller særdeles utilfredsstillende. Omvendt gælder det for de fagdidaktiske kompetencer, at der her kun var 3 prøveforløb ud af 24, hvor censor vurderede de studerendes niveau som utilfredsstillende eller særdeles utilfredsstillende. Denne kvantitative del af datamaterialet synes således at bekræfte de kvalitative udsagn om, at det fagdidaktiske niveau siden indførelsen af LU13/15 generelt er højt, men at de basale kernefaglige kompetencer i historiefaget desværre ikke helt har samme standard. Evt. andre forhold Bacheloropgaven er beskrevet samlet andetsteds, men igen i år er der flere censorer der peger på, at der ikke i tilstrækkeligt omfang gives tid til at læse og bedømme de studerendes skriftlige produkter, der ved den nugældende prøveform i faget kan være ganske omfattende. 103

106 104

107 Håndværk og design Bolette Kremmer Hansen Censorkorps Der er i år beskikket nyt censorkorps, som nu tæller 42 censorer for faget håndværk og design. Antallet beskriver en forøgelse af de tidligere 33 censorer, hvilket er begrundet i de senere års mangel på censorer ved samtidige allokeringer på flere professionshøjskoler. Der har været en udskiftning på ca. 1/3 af censorerne. Til årets 19 prøver har 17 censorer været allokeret. Ved optælling af årets rapporter fremgår det, at 13 af allokeringerne er gået til eksterne censorer. Kun to interne censorer har været allokeret, hver til to prøver. Det er bekymrende, at så få interne ansatte har mulighed for at komme ud som censor, da disse opgaver er kvalificerende for undervisning og fagfeltet. Beskikkede censorer: 42 Forholdet mellem interne og eksterne censorer Interne 18 (42,9%) Eksterne 24 (57,1%) Allokeringer Uden allokering 26 (61,9%) Med mindst en allokering 16 (38,1%) 105

108 Statistik på årets prøver i undervisningsfag Karakterfordeling Antal prøver: 19 Antal karakterindberetninger: 18 Karakter Total Antal % 0,5% 1,0% 7,3% 49% 23,8% 28,6% 27,7% 100% Gennemsnit: 8,43 Karakterstatistik: HÅNDVÆRK OG DESIGN Censorrapporterne vedrører 10 ordinære prøver og 7 kompetenceløft. 206 studerende er i år eksamineret i håndværk og design på LU13/15. Det er færre end de 227 studerende i 2017 og 297 studerende i Karaktergennemsnittet for faget ligger stadig meget højt sammenlignet med læreruddannelsens øvrige fag. Ser man på censorernes vurderinger af de studerendes faglige og fagdidaktiske kompetencer under årets tema 1 og de kvalitative besvarelser vækker karaktergennemsnittet undren. Flere censorer efterlyser dog klarere vurderingskriterier for bedømmelse, og heri kan en begrundelse måske findes. 106

109 Prøveforløb De fleste censorer beskriver prøveforløbet som tilfredsstillende. Dog har der været nogle udfordringer på enkelte uddannelsessteder. Flere censorer har udtrykt bekymring for bedømmelsesgrundlaget, da prøven et studiested rammesættes af en opgave stillet af underviser i stedet for at lade de studerende formulere en lærerfaglig problemstilling, som de arbejder med i både den mundtlige og praktiske del af prøven, som kravet er i studieordningen. Dette giver de studerende forskelligt grundlag for bedømmelse set på landsplan. Forholdet problematiseres i flere censorrapporter. Et studiested har man under en forsøgsordning afprøvet et praksiselement, hvor de studerende efter lodtrækning skulle demonstrere formidling af en teknik. Erfaringer herfra var, at det faglige niveau for dette element burde være mere udfordrende, hvis det skal udfolde de studerendes håndværksmæssige faglighed. Og en censor bemærker, at empiri som anvendes i den mundtlige del, er data fra en anden undersøgelse år tilbage. Det anbefales, at der gøres forsøg med prøveformen for at undersøge, hvilke elementer der viser sig bedst egnet til at vise og bedømme den studerendes kompetencer. Samspillet Alle udtrykker tilfredshed eller stor tilfredshed med samspillet mellem eksaminator, de studerende og administration. Kvalitet Der er stor enighed blandt censorerne om, hvad der er styrker og udfordringer for faget. En klar styrke for faget er, at de studerende skal arbejde med en lærerfaglig problemstilling for både den mundtlige og praktiske del af prøven. Dette fremhæves som skabende sammen- 107

110 hæng mellem teori og praksis og en styrkelse af fagdidaktikken. Også styrkelsen af innovation og designprocesser fremhæves som positivt. En udfordring for faget Det er generelt og gennemgående i censorrapporterne, at censorerne problematiserer de studerendes håndværksfaglige niveau. Her vises et uddrag af udsagn: At de studerende mangler tid og rammer til at tilegne sig håndværksmæssige kompetencer og erfaringer med designprocesser i praksis. Den manglende erfaring betyder, at de studerende kan have svært ved at vurdere omfanget af et projekt og at aflæse de afprøvninger, de foretager og bruge dem aktivt ind i det videre arbejde. Det er en klar udfordring for faget, at der er så få undervisningstimer for de studerende i forhold til at lære flere håndværk, som faget består af. De håndværksmæssige designprocesser er fundamentet i fagets metode og flere steder viser de studerende ikke at de selv kan vise og vurdere relevante teknikker. Der må sættes spørgsmålstegn til de studerendes evne til at rumme og undervise i hele fagets materialer og teknikker. Det er en stor udfordring, at de studerende forventes at kunne samme omfang af materialer og håndværksmæssige teknikker, som tidligere blev rummet af to linjefag. Enkelte studerende er håndværksmæssigt kompetente allerede før de træder ind på læreruddannelsen, men de fleste skal erhverve sig kompetencerne under studietiden. Der er bred enighed om, at det er meget svært at opnå. Censorerne peger også på, at håndværk og designprocesser danner basis for fagdidaktiske refleksioner og udmøntninger, og derfor får betydning for de studerendes fagdidaktiske udfoldelser. Også faglokaler og værksteder på studiestederne bliver rammesættende for, hvilke færdigheder og kompetencer de studerende får mulighed for at udvikle. Eksamensformen beskrives også som en vanskelig ramme at vurdere den studerendes indsigt og kompetencer ud fra i forhold til studieordningens mange målsætninger. 108

111 Endnu en tilbagevendende problematik er omfanget af litteratur og teorier. Flere studerende tager afsæt i et ret begrænset teoretisk materiale og mange har valgt samme faglige emner. Håndværk og design er et fag, hvortil der er udgivet meget lidt litteratur, få undervisningsmidler og så godt som ingen forskning i Danmark. Det er derfor op til underviserne i faget at finde og inddrage relevant didaktisk og pædagogisk litteratur. En problematik, der anbefales taget op i regi af professionshøjskolerne og de nationale faggrupper. Fagets er stadig under udvikling, og det er tydeligt at vurderingskriterierne af flere opleves som uklare eller svære at bedømme med den nuværende prøveform. Flere foreslår en praktisk prøve, hvor bedømmere kan se, hvordan den studerende arbejder fagligt, hvilket kunne være udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig prøve. Andre foreslår afgrænsning af håndværksmæssige områder lokalt, så den studerende får mulighed for at opleve fordybelse og mestring. Årets tema Årets tema 1 handlede for prøver fra maj-august om forholdet mellem de studerendes fagdidaktiske kompetencer og deres kernefaglige eller fag-faglige kompetencer. På en skala fra 1 til 5 (hvor 5 er højest) har censorerne vurderet de studerendes fagdidaktiske kompetencer, kernefaglige grundviden, og i hvor høj grad de studerende arbejder integreret med disse. 10 censorer har haft mulighed for at vurdere på skalaerne. De fleste censorer angiver de studerendes faglige kompetencer et point lavere end deres fagdidaktiske kompetencer og integration af fagdidaktik og faglig grundviden. 109

112 Tabel: Censorernes vurdering af kompetencer hos de studerende angivet som holdgennemsnit Fagdidaktisk kompetence Kernefaglig grundviden Integration af fagdidaktik og kernefaglig grundviden 50% 40% 10% 10% 50% 40% 50% 50% En censor noterer, at det er vanskeligt, da de tre elementer er vurderet i forhold til den enkelte studerende, og den samme karakter kan dække over forskellige scorer inden for de tre områder. Alligevel kan tallene ses som udtryk for censorernes udsagn om vurderinger af kvalitet. Evt. andre forhold Bacheloropgaven er beskrevet samlet andetsteds. Flere censorer peger på, at der ikke gives tilstrækkelig tid til at læse og vurdere de studerendes skriftlige opgaver. 110

113 111

114 112

115 Idræt Susanne Storm Censorkorps Censorkorpset i faget idræt består af 72 censorer. Der er beskikket 52 interne censorer og 20 eksterne censorer. Der er en fordeling på 33 kvinder og 39 mænd i censorkorpset. Censorkorpset i faget idræt er blevet reduceret fra 80 censorer til 72. Antallet af censorer med allokeringer er ligeledes faldet ift. sidste år fra 42,5% til 37,5%. Antallet af prøver er også faldet fra 48 sidste år til 39 i år. Der er altså en påfaldende stor del af censorkorpset (62,5%), som ikke kommer ud som censor i faget. Det synes anbefalelsesværdigt fortsat at have en opmærksomhed på prioriteringen af censorarbejdet. Af de censorer som har varetaget censorater er 63,3% interne og 36,7% eksterne. Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 52 (72,2%) Eksterne censorer 20 (27,8%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 33 (45,8%) Mænd 39 (54,2%) Allokeringer: Uden allokeringer 45 (62,5%) Med mindst en allokering 27 (37,5%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 1,4% 9,7% 37,5% 36,1% 15,3% 0% 100% 113

116 Statistik på årets prøver i undervisningsfag Karakterfordeling: Antal prøver: 39 Antal karakterindberetninger: 38 Karakter Total Antal % 0,6% 3% 5,5% 16,7% 34,6% 27% 12,5% 100% Gennemsnit: 7,39 Karakterstatistik: IDRÆT Karaktergennemsnittet for læreruddannelsen LU13/15 er i år 7,39, hvilket er et mindre fald i forhold til sidste år, hvor det var 7,54. Prøveforløb I dette års censorrapporter vurderer næsten alle censorerne det samlede eksamensforløb i lyset af Bekendtgørelsen og Studieordningen, herunder formålene for uddannelsen som helhed som tilfredsstillende. Censorerne fremhæver eksamensformen med såvel en skriftlig, praktisk og mundtlig del som værende understøttende for de studerendes muligheder for at vise professionsrettethed og en eksamensform, som skaber gode muligheder for kobling mellem teori og praksis. 114

117 Uddrag af censorers kommentarer: Eksamensformer følger det professionsrettede og er derfor meget anvendelig. Prøven er meget nær den praksis, man vil møde som idrætslærer. Særligt det praktiske delelement afslører, hvorvidt der er tale om professionelle idrætsdidaktikere - og ikke bare dygtige idrætsudøvere. Samspillet Mere end 3/4 af censorerne vurderer samspillet mellem studerende/eksaminator/ censor/administration/censorformandskab og sekretariat som særdeles tilfredsstillende og tilfredsstillende, og i de kvalitative kommentarer gives der generelt stor ros til samarbejdet med administration og eksaminator. Enkelte har givet udtryk for manglende kommunikation ift. aftaler om f.eks. starttidspunktet og eksamensplanens udformning. Det gode samspil mellem studerende og eksaminator fremhæves flere steder. Uddrag af censorers kommentarer: Samspil mellem studerende, eksaminator og censor var særdeles fint. Gode samtaler mellem alle parter - givende stemning for de studerende - fuld enighed om bedømmelse. Fornemt samarbejde. Ligeledes er der flere, der betoner betydningen af den gode faglige dialog mellem censor og eksaminator i forbindelse med prøven. Uddrag af censorers kommentarer: Det var tre interessante dage. Inspirerende og hyggeligt samarbejde. Godt at have mulighed for kollegialt at drøfte kvalitet i faget med udgangspunkt i nogle fælles erfaringer. Godt, udbytterigt samarbejde med gode faglige diskussioner. Kvalitet I censorrapporternes kommentarer gives der udtryk for en bekymring i forhold til ændringer i det faglige niveau. Der gøres opmærksom på de studerendes manglende bredde og dybde ift. videns- og færdighedsgrundlaget. Flere censorer skri- 115

118 ver, at det er tydeligt at mærke, at undervisningstiden indenfor faget er reduceret, og dette afspejles negativt i de studerendes faglige niveau. Det anbefales, at der tildeles flere undervisningstimer til faget. Udpluk fra censorrapporterne: Den faglige kvalitet - der blev demonstreret - var på et flot niveau, gennemarbejdet, færdiggjort med god didaktisk sammenhæng men praksis demonstrerede et smalt kompetenceområde, hvilket adspurgt de studerende skyldes manglende undervisningstid: Der har ikke været tid til at arbejde bredere i det område. Forslag til forbedringer: Der må ubetinget tildeles mere undervisningstid. Den markante nedsættelse af undervisningstiden i faget mærkes ved prøven ift. tidligere. Det drejer sig både om de studerendes praktiske færdigheder, deres forståelse af undervisningsfaget, tilgangen til faget i skolen og deres didaktiske færdigheder Det er tydeligt over tid at de studerende i faget Idræt har modtaget færre undervisningstimer - og deres praksis i mindre grad men specielt deres teoretiske viden er faldende indenfor den naturvidenskabelige herunder biomekaniske del. Nogle censorer problematiserer, at der er 5-6 studerende, som går til den mundtlige del af prøven sammen. Der går for lang tid med oplæg fra de studerende ift. muligheden for en samtale. Uddrag af censorers kommentarer: Jeg synes, at grupper på op til 6 personer i den mundtlige del er for mange, når man ikke kender de studerende. Der gik for lang tid med, at de enkeltvis skulle lave et oplæg, og derefter en diskussion, hvor alle også skulle kommentere. Det gav ikke en samtalesituation. Jeg synes, at en gruppestørrelse på 5 er for mange til den mundtlige del. Der går for lang tid med, at hver studerende skal lave et oplæg til indledning. Og samtalen herefter kommer til at være for konstrueret i forhold til, at alle skal på banen. 116

119 Årets tema I årets tema blev censorerne bedt om at vurdere de studerendes fagdidaktiske niveau, deres fag-faglige grundviden og i hvor høj grad de arbejder integreret med fagdidaktik og fag-faglig grundviden, på en skala fra 1 til 5 (hvor 1 er lavest). Spørgsmålene er kun blevet stillet ved sommerens prøver. Svar Fagdidaktiske kompetencer Fag-faglig grundviden Integration af fagdidaktik og fag-faglig grundviden Antal Procent Antal Procent Antal Procent % 0 0 % 0 0 % 2 1 4,2 % 4 17,4 % 3 12,5 % ,8 % 12 52,2 % 13 54,2 % ,8 % 7 30,4 % 7 29,2 % 5 1 4,2 % 0 0 % 1 4,2 % I alt % % % De kvantitative data ovenfor understreger de kvalitative kommentarer i censorrapporterne. Censorerne giver udtryk for en overvejende tilfredshed med de studerendes fagdidaktiske kompetencer. Det er dog værd at bemærke, at scoren er lavest i vurderingen af den fag-faglige viden og integration af fagdidaktisk og fag-faglig grundviden. En censor skriver: Det var tydeligt at de studerende ved, de skal koble fagdidaktikken med idrættens kernefaglige vidensområder, men niveauet af den kernefaglige viden var til tider lav. En udfordring, en styrke og en anbefaling Fra og med maj 2018 er censorerne blevet bedt om at udpege en styrke, en udfordring og en anbefaling i forhold til idrætsfaget. Her kommer en kort sammenfatning af de allervigtigste pointer: 117

120 Styrker Samtlige censorer fremhæver prøvens sammensætning med en praktisk, skriftlig og mundtlig del som en markant styrke ved faget. Flere fremhæver prøvens form som havende en god kobling til professionen, idet de fagdidaktiske kompetencer er tydelige. Udpluk fra censorrapporterne: Eksamensformen giver god mulighed for at demonstrere sammenhæng mellem teori og praksis og fagdidaktiske kompetencer. Den tætte kobling mellem fag, eksamen og professionen. Betydningen af at der arbejdes med et skriftligt produkt, en praksis og en mundtlig prøve. Teori praksis sammenhæng og pæd. og did bliver tydelig. Udfordringer Der gives udtryk for, at faget er meget bredt, hvilket øger risikoen for en overfladisk behandling af teori og praksis samt koblingen mellem disse. Den manglende fordybelse skaber en oplevelse af, at der er meget fragmenteret teoretisk viden, som skal anvendes ift. praksis. Udpluk fra censorrapporterne: Faget er meget bredt, hvilket er en udfordring at rumme til den mundtlige eksamination - det kræver dygtige studerende, der har forberedt sig grundigt med en stram disposition. Der skal vises en meget stor bredde ved eksaminationen, hvilket gør at flere områder (teori- og praksisområder) behandles meget overfladisk Mangfoldigheden - både styrke og svaghed. Risiko for overfladisk bearbejdning. Det naturvidenskabelige område nævnes som værende en udfordring for de studerende at integrere både praktisk og teoretisk. En censor skriver: Det naturvidenskabelige område teoretisk og praktisk er nedprioriteret. 118

121 Anbefalinger Anbefalingerne fra censorerne spænder vidt, og der er ikke helt enighed. Det gør sig f.eks. gældende ift. at der er forslag om, at de studerende skal udvælge områder, eller på baggrund af lodtrækning afgrænse områderne, så bredden minimeres for at fremme dybden, mens andre fremhæver, at der skal arbejdes mere med bredden i faget. Det anbefales, at de studerende styrker anvendelsesgraden af teoretiske modeller, og at dette tydeliggøres i højere grad, så de ikke kun nævnes eller hænger til skue ifm. praksisdelen. Derudover anbefales følgende: Mere fokus på udtryksdelens muligheder. Idræt burde have flere undervisningslektioner. Fjern moduliseringen og skab længerevarende forløb. Evt. andre forhold Generelt må det siges, at det er et fåtal af censorerne, som giver kvalitative kommentarer i deres censorrapporter. Det anbefales fra Censorformandskabet, at kvalitative kommentarer bliver en del af censoropgaven. På den måde vil det være muligt at få en mere dækkende beskrivelse af de eksaminer, der er gennemført, og dermed få belyst hvilke elementer, som fungerer godt og hvilke, der kan forbedres. 119

122 120

123 Kristendomskundskab/religion Hans Krab Koed Censorkorps Beskikkede censorer: 101 Antallet af eksterne censorer er steget markant med den nye beskikkelsesperiode fra 37 til 60, knap 60%, hvilket skyldes færre interne ansøgere. De fleste har slet ikke været allokeret, kun 27 ud af de 101. Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 41 (40,6%) Eksterne censorer 60 (59,4%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 51 (50,5%) Mænd 50 (49,5%) Allokeringer: Uden allokeringer 74 (73,3%) Med mindst en allokering 27 (26,7%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 2% 11,9% 37,6% 30,7% 14,9% 3% 100% 121

124 Statistik på årets prøver i undervisningsfag Karakterfordeling: Antal prøver: 40 Antal karakterindberetninger: 40 Karakter Total Antal % 0,8% 3,1% 5,3% 14,8% 29,2% 22,6% 24,3% 100% Gennemsnit: 7,89 Karakterstatistik: Karakterniveauet er steget fra 7,27 til 7,88. Prøveforløb Tilfredsstillende. Samspillet Tilfredsstillende. Kvalitet Flere censorer kommer ind på det vilkår ved prøven, at der kun er afsat 30 min. En censor udtrykker det således: Det er endog meget svært at nå omkring endsige i dybden med alle fagdidaktikkens elementer (basisfag, almendidaktik, fagdidaktiske traditioner og tilgange, konkret undervisningsforløb) i løbet af den relativt 122

125 korte eksamen. Det bør man komme, da alle elementer er af betydning for, om den studerende kan konstruere religionsundervisning. En anden censor bemærker omkring valg af eksamensspørgsmål: Gode opgaver og også gode mundtlige oplæg, men opgaverne er meget ens ift. Valg af fokusområde. Filosofi med børn, at gøre kristendommen relevant. Begge dele vigtige emner, men det viser også en slagside. Godt at man i større fra er begyndt at arbejde med det religionsfænomenologiske. Øvrige kommentarer: Kompetenceområdet islam og andre religioner blev sjældent behandlet i dybden. Favoriseringen kvantitativt og kvalitativt af evangelisk-luthersk kristendom. Vurdering af niveauet, skriftligt såvel som mundtligt, form såvel som indhold. En censor kommer med forslag om, at der evt. i den skriftlige delprøve kunne indgå en analyse af en primærtekst, som udgangspunkt for eller i relation til det fag-faglige emne med henblik på at komme ud over grundbogsstof samt for meget refererende materiale i den skriftlige del af prøven. Årets tema Kort og godt: De studerende mangler i nogen grad en dybere forståelse for det kernefaglige, før de går i gang med at didaktisere. 123

126 124

127 Lærerens grundfaglighed Pædagogik og lærerfaglighed (PL) Benedikte Vilslev Petersen Censorkorps Det nye censorkorps for Pædagogik og lærerfaglighed består af 203 beskikkede censorer. Nedenfor følger en opgørelse af forholdet mellem interne/eksterne censorer, mellem kvinder og mænd, en allokeringsoversigt samt censorernes aldersfordeling. Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 119 (58,6%) Eksterne censorer 84 (41,4%) Der er i det nye censorkorps lidt flere end minimumsgrænsen på 1/3 af eksterne censorer. Dette har alene at gøre med, at færre interne censorer har ansøgt om at blive censor. Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 126 (62,1%) Mænd 77 (37,9%) I sammenligning med det tidligere censorkorps er der en forskydning i kønsfordelingen i kvindernes favør. De udgør nu mere end 60% - en tendens som har været støt stigende gennem de senere censorperioder. Allokeringer: Uden allokeringer 121 (59,6%) Med mindst en allokering 82 (40,4%) 125

128 I studieåret har 40% været allokeret til mindst en prøve, mens flertallet, 60% ikke har været allokeret. Også dette er en gennemgående tendens de senere år og ca. 20% højere end for læreruddannelsens samlede censorkorps. Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 2% 13,3% 27,6% 25,6% 27,6% 3,9% 100% Det nye censorkorps i Pædagogik og lærerfaglighed repræsenterer en lavere gennemsnitsalder end det tidligere. Gennemsnitsalderen er faldet fra ca. 55 til 52, i særdeleshed er gruppen af årige faldet (godt 10 %) og omvendt er gruppen af årige steget med godt 10%. Statistik på årets prøver Karakterfordeling: Antal prøver: 176 Antal karakterindberetninger: 174 Karakter Total Antal % 0,6% 3% 4,7% 15,4% 24,8% 29,4% 22,1% 100% Gennemsnit: 8,02 PÆDAGOGIK OG LÆRERFAGLIGHED Karakterstatistik:

129 Karaktergennemsnittet er støt stigende fra 7,42 i , 7,62 i og aktuelt til 8,2. Således har de fleste prøver i de to foregående studieår været vurderet til karakteren 7, hvor 10 i har været den mest anvendte karakter. Karaktermæssigt ser det hermed ud til, at det går fint med studiet af Pædagogik og lærerfaglighed. Som det vil fremgå af nedenstående opsamling af de kvalitative data, er der dog fortsat en række censorer, som udtrykker bekymring i forhold til kvaliteten i fagområdet, kritik af vilkårene for at studere PL og problematiserer selve prøveformen. Dette gælder også censorer samlet set vurderer kvaliteten til at være tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende. Opsamling af censorernes uddybende kommentarer Opsamling og analyse er foretaget på baggrund af 133 censorrapporter kun rapporterne fra maj 2018 er medtaget, idet rapportens spørgsmål fra blev ændret. Prøveforløb 62% af censorerne udtrykker tilfredshed med studieårets prøveforløb, 17 % er særdeles tilfredse, mens 10% finder prøveforløbet utilfredsstillende. En nyere problemstilling som påpeges blandt de utilfredse handler om, at enkelte professionshøjskoler har set bort fra prøvebeskrivelsens krav om at basere prøven på egne praksiserfaringer. Dermed lever prøveforløbet ikke op til de formelle bestemmelser, og muligheden for at et analytisk og udviklingsmæssigt blik på et gennemført undervisningsforløb og en erfaret case udebliver. Ikke mindst skaber dette bedømmelsesmæssig usikkerhed og udfordrer dermed retssikkerheden. Problematikken opstår, såfremt de studerende kun har sparsomme eller ingen praktikperioder forud for PL-prøvens afvikling og handler således om prøvens placering. Opmærksomhedspunkt: Afgørende uoverensstemmelser mellem de nationalt bestemte prøvebeskrivelser og reel prøvepraksis. 127

130 Samspillet Samspillet har været velfungerende ved de fleste prøver. 47% af censorerne oplever samspillet som tilfredsstillende, 35% særdeles tilfredsstillende og blot 3% utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Samarbejdet med eksaminator, uddannelsesinstitutionernes administration, censorsekretariatet og censorformandskabet får af flere censorer ros for hjælpsomhed og professionel håndtering af prøveforløbet. Tre temaer viser sig alligevel at have skabt problemer i : Adgang til data i WISEflow, ændringer i prøveplaner og uoverensstemmelser i voteringssituationer. 1) Nogle censorer har manglet adgang til plagieringskontrol og kontrol af de skriftlige opgavers omfang, hvilket betyder, at det ikke har været muligt at leve op til censoropgaven om fx af afvise opgaver før prøvens gennemførelse. 2) Undertiden svarer oplysningerne om antallet af dage og studerende i allokeringsmailen ikke til de endelige forhold. Sker det, at de studerende ikke afleverer opgaver eller udebliver, får censor lange pauser uden løn op til en time (dette gælder især, hvor eksamensadministrationen udarbejder prøveplanerne og opgaven fjernes fra de, der har kontakten til de studerende). 3) Som en stigende tendens, om end det kun gælder et mindre antal prøver, skriver censorerne om (for enkelte endog ubehagelige) uoverensstemmelser under prøven og i voteringssituationen. Det handler om store bedømmelsesmæssige uoverensstemmelser mellem eksaminator og censor og manglende oplevelse af et samarbejde om bedømmelsen parterne imellem. Opmærksomhedspunkter: Manglende censoroplysninger i WISEflow om plagiatkontrol og opgavens anslag Uoverensstemmelse mellem censoropgavens omfang ifølge allokeringsmailen og realiteten Mangler vi nationalt fælles opfattelse af god prøvepraksis og kriterier for den gode præstation? 128

131 Kvalitet I forhold til kvaliteten af fagområdet, som den kommer til udtryk ved prøverne, finder 65% af censorerne samlet set den faglige kvalitet som værende tilfredsstillende, 10% særdeles tilfredsstillende og 5% utilfredsstillende. Flere censorer skriver om: generelt dygtige studerende det var en fornøjelse at have 4. års studerende til PL-prøven generelt kvalificerede og modne dialoger god og inspirerende overvægt af studerende med stor faglig kvalitet. De overordnede positive vurderinger til trods vidner de fleste uddybende svar i censorrapporterne om fortsat betænkelighed i henhold til 1) dybde og/eller bredde i de studerendes pædagogiske grundfaglighed og tematiske valg, 2) kritik af prøveformen og 3) rammebetingelserne, herunder prøvens placering i det samlede uddannelsesforløb. Herunder oplistes sparsomme uddrag af censorernes mange kommentarer, som er at finde blandt censorernes samlede vurderinger af den faglige kvalitet i alle kategorier fra de der svarer særdeles tilfredsstillende til de, der svarer utilfredsstillende. 1) Faglig dybde og bredde hele læringsperspektivet manglede i rigtig mange opgaver... tydeligt at mærke at pædagogik som fag er fjernet... jeg savnede mere samfundsmæssige og sociologiske perspektiver Jeg vil særligt fremhæve svage eller manglende begrundelser for valg af teoretisk fundering og af didaktiske valg tendens til psykologisering/terapeutisering af pædagogik og lærerarbejde 2) Prøveformen PL-prøven er meget bred... udfordring også at få arbejdet med det specialpædagogiske blik ikke megen tid til at komme i dybden i det enorme fagområde oftest bliver resultatet et meget individualiseret fokus på en elev med en eller flere postulerede vanskeligheder overfor et lige så postuleret praksisfællesskab 129

132 det er meget vanskeligt for de studerende at honorere det patchwork af krav, der er stykket sammen: problemformulering, praksistilknytning/case og tre fagområder 3) Rammebetingelser at afslutte de tre fagområder efter andet studieår giver klare begrænsninger i de studerendes erfaringsgrundlag og refleksionsmuligheder Det modul, de studerende har haft sidst, synes at fylde mest i deres bevidsthed PL-prøven ligger lidt for tidligt (2. årg. (red.)) det kræver tid for de studerende at lære at kombinere teori fra så bredt et fagområde med praksis og empiriindsamling ikke holdbart at vurdere 2 og 4 årgang ud fra samme kriterier Uddrag af de mange anbefalinger i lyset af den faglige kvalitet: to prøver i området. En prøve, hvor casen er i fokus og en prøve, hvor undervisningsforløbet er i fokus god ide at vise eksplicit i opgaven, hvordan man via valg af tema og analyser mm adresserer de tre kompetenceområder mange problemstillinger lægger sig højt i taksonomien via et hvordan-spørgsmål. Mange studerende kunne støttes i at formulere mere beskrivende og analyserende problemformuleringer. Så støttes de i at få vist, hvorledes deres forslag til handlinger er vidensbaserede. Opmærksomhedspunkter: Udvikling af fagområdet med blik for lærerens pædagogiske faglighed både i sin dybde og bredde (pædagogisk psykologi, almendidaktik, specialpædagogik, pædagogik/pædagogisk sociologi?) PL-prøvens kompleksitet Uensartede vilkår for at gå til PL-prøven Angivelse af en klar styrke i fagområdet Censorerne forholder sig her primært til prøveformen og angiver ret entydigt to forhold, som anses for at være en styrke: prøvens praksistilknytning (nærmer sig 130

133 reel lærervirksomhed) samt kravet om at tilgodese tre forskellige vidensområder og dermed anlægge et helhedsperspektiv på den valgte problemformulering. Nogle tilføjer dog eksempelvis at disse muligheder (inddragelse af tre kompetenceområder (red.)) kun undtagelsesvist blev forløst. Angivelse af en klar udfordring i fagområdet Således viser det sig også, at fagområdets styrke samtidig ret entydigt er en klar udfordring: at få de tre kompetenceområder til at spille sammen, tydelig udfordring, at faget er meget bredt det bliver vanskeligt at nå i dybden med problemstillingerne, det dækker over for mange områder, alt for mange usammenhængende krav til en prøve. Specialpædagogik med individualiseret fokus bliver det vigtigste billede og det er alt for begrænset. Desuden peges på manglende skriftlige kompetencer, tidsrammen for prøvens gennemførelse og placering i uddannelsen: Jeg har i denne sommer foreløbigt været censor på tre PL-hold: to hold på 2. årgang og et på 4. årgang. Der kan næppe være tvivl om, at de studerende på 4. årgang har de bedste forudsætninger for at levere lærerprofessionelle refleksioner over og vurderinger af problemstillingerne. Angivelse af en anbefaling i fagområdet Her angives en lang række forhold, som overordnet kan samles i forhold, der handler om 1) prøveformen og -forløbet, 2) PL-undervisningens indhold og 3) kollegial dialog. 1) Prøveformen og -forløbet Det anbefales: at opdele prøven i to eller flere prøver og dermed nedbringe kompleksiteten at knytte prøven til praktik fortsat at arbejde med cases, men mere kontekstuelle, undervisningsmiljøorienterede og didaktiske frem for individ-orienterede og klinisk psykologiske at betænke vejledningen frem til prøven at placere prøven sent i uddannelsen at opfordre til gruppeprøver - bedst to og to 131

134 2) PL-undervisningens indhold at opprioritere hhv. det specialpædagogiske og/eller det almendidaktiske vidensområde at lægge større vægt på kontekstanalyse, skolens og undervisningens kompleksitet at arbejde med akademisk skrivning diskutere: hvad er der blevet af pædagogikken? 3) kollegial dialog fælles afklaring af, hvordan vi skal forstå kravene i PL-prøven fælles drøftelse af kriterier for fx den gode og den utilstrækkelige præstation Årets tema Behandlet tidligere i årsberetningen. Evt. andre forhold Censorhonorar: Enkelte censorer bemærker, at der ikke tildeles tilstrækkelige resurser til at læse de skriftlige opgaver: Det er i særlig grad besynderligt, at fx opgaver af tre studerende med et samlet maksimum normalsidetal skal læses på 50 minutter i sammenligning med en bacheloropgave (25 normalsider) skal læses på 60 minutter. Administrative forhold: En censor anbefaler, at alle relevante prøvedokumenter forefindes på WISEflow på alle institutioner, så censor ikke selv skal bruge tid på at samle studieordninger, prøveplaner, vejledninger etc. 132

135 133

136 134

137 Lærerens grundfaglighed Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Lakshmi Sigurdsson Censorkorps Der er 150 beskikkede censorer i KLM fordelt med 40,7% interne og 59,3% eksterne. Der er en næsten lige kønsfordeling, og aldersmæssigt er der med seneste beskikkelsesrunde kommet en lidt højere andel yngre censorer. Kun halvdelen af censorkorpset har været allokeret i indeværende periode. Samlet set er ca. 30% af periodens allokeringer dækket af interne censorer og ca. 70% af eksterne. Der er derfor stadig grund til at opfordre institutionerne til at forbedre mulighederne for, at interne censorer kan påtage sig censur. Beskikkede censorer: 150 Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 61 (40,7%) Eksterne censorer 89 (59,3%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 77 (51,3%) Mænd 73 (48,7%) Allokeringer: Uden allokeringer 75 (50%) Med mindst en allokering 75 (50%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 0,7% 12,7% 33,3% 26,7% 18,7% 8% 100% 135

138 Statistik på årets prøver Karakterfordeling: Antal prøver: 134 Antal karakterindberetninger: 134 Karakter Total Antal % 0,5% 4,8% 7,6% 17,8% 27,9% 24,3% 17,1% 100,0% Gennemsnit: 7,29 Karakterstatistik: MEDBORGERSKAB (KLM) Karaktergennemsnittet ligger på samme niveau som sidste år (7,26), og der er i det hele taget ikke de store udsving i karakterfordelingen dog en lille forskydning i karakteren 00 (fra 5,2% sidste år til 4,8% i år). Prøveforløb Det samlede prøveforløb vurderes overvejende positivt. Svarene omfatter 112 prøver (ud af 134). Rapporten opsummerer data fra sommerens prøver (perioden 1. maj til 31. august 2018). Af disse svarer 22% særdeles tilfredsstillende og 52,7% tilfredsstillende. På den positive side fremhæves de prøveforløb, som afspejler, at de studerende har arbejdet eksemplarisk med faget under inddragelse af fagets tre dimensioner: K, L og M. Der er også ros til en prøveordning med fokus på digitalisering (Future Classroom), hvor eksamensmaterialet bestod af en synopse (1 side), en poster om dilemmaer og muligheder i at arbejde med demokratisk og digital dannelse, en digital tidslinje (idehistorisk) og en radiomontage. Trods kompleksiteten vurderer censor formen som velfungerende. Den pågældende censor 136

139 påpeger dog, at 15 min. pr. studerende var for kort tid til at sætte sig ind i det omfattende materiale. En anden kritisk kommentar, handler om risikoen for ulige vilkår, når studerende, der har fremstillet et fælles skriftligt produkt, som gruppe skal eksamineres individuelt i samme produkt med flere timers mellemrum. Andre censorer nævner, at de studerende dels mangler forståelse for sammenhængene mellem modulets indholdsområder, dels savner grundlæggende faglig indsigt. Samspillet Her vurderes samspillet mellem flere forskellige instanser under et: studerende/ eksaminator/censor/administration/censorformandskab og sekretariat. Svarene er overvejende positive, idet 37,5% markerer særdeles tilfredsstillende og 46,4% tilfredsstillende. De kritiske kommentarer har fokus på administrative forhold, fx at det er for besværligt og tidskrævende at finde den gældende studieordning. I et enkelt tilfælde har der været fejl i registreringen af den skriftlige opgave, men det blev rettet manuelt, sådan at den studerende kunne komme til prøve næste dag. Der er ros til en meget kompetent underviser der ovenikøbet skulle have 22 studerende op hver dag i 4 dage i træk. Men censor undrer sig over, hvordan det er muligt? Det kan her stå som en anbefaling om at sikre rimelige vilkår for såvel eksaminator som censorer. Kvalitet Når det kommer til vurdering af kvaliteten i arbejdet med faget, er billedet lidt mere sammensat. Den største del (46%) svarer tilfredsstillende og 19% særdeles tilfredsstillende, men der er dog også 9,8%, som markerer utilfredsstillende og 19,6% neutral (7,1% har ikke svaret). Der er mange kommentarer til den faglige kvalitet. Under særdeles tilfredsstillende er der ros til eksaminatorer, som udviser stort engagement og evner at formidle høj faglighed til de studerende. Ligeledes bliver det noteret som tilfredsstillende, at der er arbejdet seriøst med faget, sådan at de studerende nåede bredt rundt i fagets færdigheds- og vidensmål. Flere karakteriserer KLM som et fag, der bidrager kvalitativt til den studerendes professionsbevidsthed. Blandt dem, som har markeret tilfredsstillende, falder dog også kritiske kommentarer om formelle mangler ved de skriftlige opgaver samt svag eller uklar inddragelse af faglitteratur og teori. Nogle problematiserer, at de studerende især vælger at fokusere på udfordringer forbundet med integration af elever med muslimsk bag- 137

140 grund. En censor skriver, at det næsten bliver for meget og går ud over fagets andre aspekter. Jeg ville ønske man holdt op med at betragte tosprogethed som et problem - og i stedet italesatte det som en værdifuld ressource for skole og samfund. Under kategorien neutral peger flere censorer på stor spredning i forhold det brede vidensgrundlag i KLM. Flere fremhæver, at det religionsfaglige alene behandles som kultur eller fremstår meget svagt. Andre mener, at der er tale om et for snævert udvalg af teoretikere eller at inddragelsen af teoretiske positioner får en overfladisk og forenklende karakter. En enkelt censor efterlyser mere nuanceret materiale til islam, der afspejler forskellige fortolkninger af denne religion. Sammenfattende er indtrykket (som en censor forklarer), at neutral udtrykker: tilfredsstillende på de givne vilkår (rammebetingelser, ressourcer) - men i mindre grad tilfredsstillende i forhold til ambitioner i vidensmålene. Nogle af de samme kritikpunkter går igen under utilfredsstillende : for smalt fokus i opgaver og eksaminationer og mangelfuld inddragelse af egentlig faglitteratur. En censor formulerer således, at der er for lidt tid til fordybelse i faget, der generelt også lider under en manglende balance mellem K,L og M. Ofte er K minimalt til stede, ofte er M markant til stede. Også her peger nogle på et for snævert udvalg af lærerfaglige problemer med fokus på integrationsproblematikker (som i ét eksamensforløb udgjorde 80% af alle oplæg). Det svage teoretisk grundlag synes i enkelte tilfælde at hænge sammen med en overvægt på aktuelle debatindlæg. En censor nævner, at centrale områder i faget var helt fraværende hos de flere studerende, især religions- og kulturfagligheden. En ny censor er overrasket over de studerendes manglende evne til at skelne mellem normativt og deskriptivt og i forlængelse heraf en tendens til at anvende meget forsimplede modsætninger uden evne til dybere idéhistorisk refleksion. Andre forhold: Opsamling på fagets styrker og udfordringer samt anbefalinger Mange censorer opfatter faget som et vigtigt element i udviklingen af professionsfaglighed og et væsentligt grundlag for arbejdet med andre fag, i den forstand, 138

141 at det bærer uddannelsens kultur- og idehistoriske dimension. Andre fremhæver, at indholdet i KLM udfordrer de studerende til at reflektere over skolens historie og idé på et solidt grundlag og giver dem viden om grundlæggende menneske-, samfunds- og dannelsessyn. Det ligger i tråd hermed at karakterisere KLM som en form for filosofikum for lærerstuderende, hvor kombinationen af sociologiske, historiske, filosofiske/ idéhistoriske og religionsfaglige vinkler giver bredde. Udfordringerne handler især om fagets kompleksitet. Fagets videns- og færdighedsmål dækker over mange discipliner og fagområder, som giver udfordringer i forhold til at skabe sammenhæng i temaerne. En censor vurderer, at faget i for høj grad bærer præg af den konkrete lærers interesser, som kan gå i meget forskellige retninger. Andre peger på, at de filosofiske overvejelser i faget stiller krav om tid og fordybelse for at kunne blive fordøjet. I forlængelse heraf er der kritik af fagets timetildeling, og flere ser et behov for at sikre mere ensartede vilkår og rammer. Endelig efterspørger nogle et egentligt pensum for som censor at have et klart overblik over, hvordan der er arbejdet med faget. Til slut nogle af de anbefalinger, censorerne giver: mere vejledning, tydeligere beskrivelse af de formelle krav, mere fokus på kritisk sans, inddrage flere nyere teoretikere, styrke betoningen af, at videnskabelig metode omfatter korrekte referencer og perspektivere mere til skolens praksis. Endelig er der adskillige, der fremhæver KLM som et vigtigt fag og anbefaler ressourcer og rammer, der sikrer tid til fordybelse og refleksion. Den positive vurdering af KLM kommer måske allerbedst til udtryk i et citat fra en studerende, som kom med i en af årets censorrapporter. Det er ikke nødvendigvis repræsentativt, men kan stå som en påmindelse om, hvad KLM positivt kan bidrage med til uddannelsen som helhed: Inden jeg påbegyndte faget, opfattede jeg det negativt og unødvendigt. Men nu da jeg er kommet igennem, er det måske det fag, der har givet mest i forhold til min kommende lærerprofession. 139

142 140

143 Madkundskab Ellen Thisted Censorkorps Censorkorpset i madkundskab består af 24 beskikkede censorer 11 interne og 13 eksterne. I sidste beskikkelsesperiode ( ) var der også 24 censorer, men på 10 af pladserne er der sket en udskiftning, som alt i alt har resulteret i en lille øgning med 1 på den eksterne side og et lille fald med 1 på herresiden. Aldersmæssigt er der sket et ryk mod de yngre, samtidig iagttages en jævnt fordelt spredning. Årets planlagte kompetencemålsprøver i undervisningsfag sneg sig op på 19, hvoraf de 5 kun omhandlede 1 eksaminand. 3 af disse prøver blev aflyst med forskellige begrundelser. Der er således gennemført 16 prøver i perioden. 5 af disse er gennemført i januar 2018, før censorrapporternes nye evalueringsspørgsmål var gældende. I de 16 censorrapporter kan iagttages, at 5 er afleveret helt uden de kvalitative kommentarer, mens 3 er afleveret i form af en hel roman. Det bør også nævnes, at 2 af de 16 prøver omhandlede KiU = Kompetenceløft i Undervisningen, som baseredes på 2 semestre à 63 lektioner. Prøverne blev afviklet efter retningslinjerne for fagets kompetencemålsprøve. Beskikkede censorer: 24 Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 11 (45,8%) Eksterne censorer 13 (54,2%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 21 (87,5%) Mænd 3 (12,5%) 141

144 Allokeringer: Uden allokeringer 17 (70,8%) Med mindst en allokering 7 (29,2%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 12,5% 25% 25% 25% 4,2% 8,3% 100% Statistik på årets prøver i undervisningsfag Karakterfordeling madkundskab: Antal prøver: 16 Antal karakterindberetninger: 15 Karakter Total Antal % 0,5% 2,7% 5,9% 14% 24,2% 29,6% 23,1% 100% Gennemsnit: 8,09 Karakterstatistik madkundskab: eksaminander har været til kompetencemålsprøve i perioden, hvilket er 10% færre end i sidste periode. 142

145 Ved en sammenligning af årets karakterer ses det, at andelene er ændret siden sidste periode som følger: Karakter Procentpoints 12 7,2 10 6,6 7 3,3 4 2,4 02 1,1 Der ses således en polariseringstendens. Karaktergennemsnittet har en let stigende tendens gennem de tre seneste perioder: ,67 8,02 8, eksaminander (svarende til 77 %) har opnået karakteren 7 eller derover, hvilket vurderes som meget tilfredsstillende. Der har været afholdt 11 eksaminer i Bachelor i madkundskab med i alt 31 eksaminander. 6 af Bachelor-eksaminerne omfattede kun én eksaminand, hvilket gør censorsituationen sårbar. Prøveforløb Prøveformen er struktureret som en tre-trins-raket bestående af et skriftligt prøveprodukt et praktisk madlavningsforløb en mundtlig eksamination der alle tager udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling og tilsammen dækker fagets fire kompetenceområder. 143

146 Prøveforløbene vurderes alle som Tilfredsstillende eller Særdeles tilfredsstillende. Flere censorer peger på Koblingen mellem teori og praksis, hvor kravet om både praktisk og mundtlig delprøve giver gode muligheder for at bedømme Koblingskompetencerne. Der er nogenlunde ligelig fordeling af eksaminander, der går op til prøven individuelt, i 2-mandsgrupper og i 3-mandsgrupper. Samspillet Samspillet vurderes generelt som Tilfredsstillende, en enkelt har undladt at markere, og en peger på et Særdeles tilfredsstillende samspil. Ved en af de to kompetenceløftsprøver hedder det: Eksaminanderne, som alle var erfarne lærere, skulle erhverve sig et kompetenceløft i Enkeltfag. De var topmotiverede. De to eksaminatorer delte rollen med én dag til hver. Samspillet var meget positivt, og der var plads til seriøsitet, humor og generelt godt humør. Ved den anden kompetenceløftsprøve hedder det: Indledningsvis var der nogle småproblemer med, at afleveringsfristen for de skriftlige prøveprodukter var udsat 1 uge - uden at jeg var blevet adviseret og de blev fremsendt i WISEflow yderligere 3 dage senere. Ved en alm. kompetencemålsprøver hed det: Prøven var godt tilrettelagt med gode rammer. Tidsplanen og planlægningen for de studerendes praktiske arbejde i faglokalet gav prøven en god struktur. Hele prøveforløbet foregik i en behagelig atmosfære. I flere rapporter peges der positivt på, at ønskelige informationer til censor forelå i god tid i WISEflow. Kvalitet Kvalitetsniveauet vurderes af samtlige censorer til Tilfredsstillende. Kommentarerne pegede bl.a. på: En censor vurderer, at kompetenceområderne er meget brede, hvilket vanskeliggør arbejdet med at benytte dem som vurderingskriterier. Og hun angiver, at beskrivelsen af retningslinjer for prøven, som er beskrevet på kun 1 side er 144

147 sparsom med information, hvilket kan gøre det vanskeligt at følge objektive vurderingskriterier tilstrækkeligt. De studerende fik alle undervejs mulighed for at dokumentere deres håndværksmæssige kunnen. Samtidig skulle de løbende begrunde og forsvare deres praktiske håndværk og præsentation af måltid(er) med reference til formål og problemformulering i deres skriftlige opgave. En censor peger på, at den overvejende del af de studerende på et hold har valgt at arbejde med stort set samme fagområder de studerende er stærke i de samme faglige og pædagogiske områder som fx Fysisk-kemiske tilberedningsområder, Hammershøjs dannelsesteori, Carlsens æstetiske kommunikationsmodel m.v. En større bredde kunne ønskes inden for de fire kompetenceområder. Næsten alle studerende havde i det praktiske forløb lavet enten mayonnaise, Creme Anglaise, butterdej eller andre ret usunde ting. Måske ikke det mest relevante set ift. folkeskolen. Den fremherskende faglige kvalitet var særdeles tilfredsstillende, mens en enkelt eksaminand viste et utilfredsstillende niveau. Den faglige kvalitet var meget svingende blandt de enkelte eksaminander. Specielt demonstrerede flere eksaminander manglende rutine i den praktiske del af prøven. Fagets styrke Faget madkundskab har en central styrke ved, at der arbejdes med konkrete og meningsfyldte indholdselementer, som kobler teori og praksis. Inden for rammerne af folkeskoleloven tilbyder faget i dag en unik mulighed for at skabe sammenhæng mellem naturfaglig og sundheds-pædagogisk viden og udfordrende hverdagspraksis. Endvidere giver faget mulighed for tværfaglige forløb. I en prøvesammenhæng er det en styrke, at man har lejlighed til at vurdere eksaminanderne ud fra både skriftlige, praktiske og mundtligt-teoretiske kompetencer. 145

148 Fagets udfordring Faget madkundskab er udfordret, fordi det prioriteres meget lavt på den faglige rangstige, og det dermed har et meget ringe timetal, hvilket ikke afspejles i de ambitiøse FFM for folkeskolen. Udfordringen består i at koble teori med praksis gennem højere grad af inddragelse af forskningsinformeret fag-faglig viden og forsknings-informeret fagdidaktik. I denne prøvesammenhæng er det en udfordring, at eksaminanderne skal overkomme at aflevere et skriftligt produkt, planlægge og gennemføre en praktisk delprøve, samt stille op til en teoretisk-mundtlig delprøve. Samtidig afspejler prøven på udmærket vis det daglige arbejde som lærer i madkundskab. Årets tema 1 Undervisningsfag Vurderingerne af de 3 spørgsmål fordeler sig således: Spørgsmål Gennemsnit Spredning Fagdidaktik 3,8 2-5 Kernefaglig viden 3,7 2-5 Integration 3,6 2-5 Der er således rimelig tilfredshed med både det kernefaglige og det fagdidaktiske. Kommentarerne fra 3 forskellige prøver: Da her var tale om rutinerede lærere på KiU, var den fagdidaktiske bevidsthed velintegreret. Med 18 eksaminander varierede niveauet på alle 3 områder betydeligt. Derfor afspejler vurderingen 3 en slags gennemsnit. Her var tale om en rimelig høj grad af alle de 3 områder Fagdidaktiske kompetencer Kernefaglig grundviden Integration af fagdidaktik og kernefaglig viden 146

149 Opmærksomhedspunkter: Måske bør censorrapportspørgsmålet om samspil deles op, så det der handler om selve prøven med 3 parter står i fokus. Efter UVM s udmelding af 12. juni 2018 om, at man vil højne de praktiske håndværksfag i overbygningen, bør man prioritere madkundskab på linje med håndværk og design, hvilket ikke er tilfældet aktuelt. Undervisningsplanerne kunne med fordel være obligatorisk eksamens- og vurderingsgrundlag. Måske skulle man overveje at udvide tidsrammen for den samlede prøve. I forbindelse med sommerens (2018) ændringsforslag til eksamens-bekendtgørelsen, hed det om: 32 Efter denne regel skal institutionerne oprette hjemmesider med opdaterede oplysninger til brug for censorkorpsets medlemmer og skal forsyne censorerne med det nødvendige materiale forud for de enkelte censuropgaver. Her bør vi holde fast og stille krav til kompetencemålsprøve-administratorerne. 147

150 148

151 Matematik Kaj Østergaard Censorkorps Et nyt censorkorps er beskikket pr. 1. februar Der er nu 88 beskikkede censorer i matematik. Lidt over en tredjedel er eksterne og fordelingen mellem mænd og kvinder er stort set ligelig. Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 53 (60,2%) Eksterne censorer 35 (39,8%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 43 (48,9%) Mænd 45 (51,1%) Allokeringer: Uden allokeringer 47 (53,4%) Med mindst en allokering 41 (46,6%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 4,5% 13,6% 29,5% 23,9% 23,9% 4,5% 100% Næsten halvdelen af censorerne har været allokeret i perioden. Blandt de allokerede er 60% eksterne. Der er altså en skævvridning i allokeringerne i forhold til det samlede censorkorps, som vi i Censorformandskabet er meget opmærksom på. At være censor er en kilde til videndeling og inspiration, så det er væsentligt, at også interne censorer kan finde tid til og mulighed for at være censor. 149

152 Kun i et tilfælde er en censor ikke blevet allokeret automatisk. Censorkorpset har altså en passende størrelse. Statistik på årets prøver i undervisningsfag Karakterfordeling: Antal prøver: 79 Antal karakterindberetninger: 78 Karakter Total Antal % 0,2% 6,2% 10,1% 19,4% 30,3% 24,1% 9,7% 100% Gennemsnit: 6,66 Karakterstatistik: År Gennemsnit 6,5 6,3 6,5 7,0 6,7 Karaktergennemsnittet er forholdsvis stabilt. Matematik ligger klart under de fleste fag i læreruddannelsen. 150

153 Andelen der er dumpet er væsentligt højere i år end sidste år, hvor den var 3,4%. Der dumper dog stadig markant færre end under LU07, hvor der var en centralt stillet skriftlig prøve og særskilte karakterer for de to delprøver. Prøveforløb Der er generelt tilfredshed med gennemførelsen af det samlede prøveforløb. Specielt fremhæver flere censorer, at den mundtlige delprøve giver et godt grundlag for bedømmelsen. Tidsrammen giver god mulighed for at komme i dybden både fagligt, fagdidaktisk og i forhold til inddragelse af praksis. Enkelte nævner, at formen er mest velegnet til gruppeprøver, da der ved individuelle prøver kan blive for meget overhøring frem for dialog. Flere censorer fremhæver, at det i nogle tilfælde er særdeles problematisk at skulle give en fælles karakter for en mundtlig præstation, hvor der overvejende (men ikke udelukkende) fokuseres på et fagdidaktisk indhold, og en skriftlig præstation, hvor der overvejende fokuseres på et matematikfagligt indhold. Især når der er stor forskel på den faglige og den fagdidaktiske præstation, er der risiko for, at en ganske svag matematikfaglig skriftlig besvarelse bliver skjult, når den skal vurderes sammen med den mundtlige prøve, hvor fokus er overvejende fagdidaktisk, som en censor skriver. Opmærksomhedspunkter Det er afgørende, at kommende matematiklærer besidder såvel faglige som fagdidaktiske kompetencer på et tilstrækkeligt niveau i praksis kan det ene ikke opveje det andet. Dette vil i højere grad kunne sikres ved at give to separate karakterer ved de to delprøver. Samspillet Samspillet mellem studerende, eksaminator, censor, administration, censorformandskab og sekretariat vurderes af stort set alle som tilfredsstillende eller yderst tilfredsstillende. Samspillet mellem studerende og eksaminator og samarbejdet mellem censor og eksaminator fremhæves af flere som meget fint, og 151

154 også censorernes samarbejde med administrationen beskrives med en enkelt undtagelse positivt. Enkelte censorer bemærker dog, at de for sent fik adgang til væsentlige informationer om prøven. Opmærksomhedspunkter Det er væsentligt, at censorerne i god tid har adgang til alle informationer om prøven, herunder de mundtlige prøvespørgsmål. Det kan overvejes at indføre en deadline, fx to uger før første prøvedag. Kvalitet Censorerne vurderer overordnet den faglige kvalitet som tilfredsstillende, men der er store variationer i udsagnene. Mange fremhæver de studerendes fagdidaktiske kompetencer, en tæt tilknytning til praksis samt sammenhængen mellem teori og praksis og mellem det matematikfaglige og det fagdidaktiske indhold. I forhold til det matematikfaglige niveau er der imidlertid meget få positive udsagn, og nogle skriver endog meget kritiske bemærkninger som: flere af de studerende også vil få problemer ved 9. klasses afgangsprøve og en klar udfordring at hæve de studerendes fag-faglige niveau, der er for mange der skraber bunden. Ifølge flere censorer er problemet specielt stort på specialiseringen mod klassetrin. Rigtig mange censorer nævner problemer med de decentrale skriftlige prøver, og de fleste anbefaler samtidig at genindføre en centralt stillet skriftlig prøve. Flere forskellige aspekter ved de decentrale skriftlige prøver problematiseres: Der er stor forskel på sværhedsgraden af prøverne på de forskellige professionshøjskoler. På nogle institutioner er der også stor forskel på sværhedsgraden af prøverne til de to specialiseringer. Nogle professionshøjskoler bruger samme prøve til de to specialiseringer. Det giver ikke mulighed for at prøve de faglige områder, som er specifikke for hver specialisering. Der afsættes for få ressourcer til arbejdet med opgavesættene, så der er mange sproglige uklarheder, trykfejl etc. Forberedelsesmaterialet bruges meget forskelligt. Nogle steder kan eksaminanderne besvare prøvespørgsmål udelukkende eller overvejende med brug af 152

155 materiale, som de har produceret i forberedelsestiden, hvilket vanskeliggør en individuel bedømmelse. Der er ikke tid og midler til at udvikle nye opgavetyper, cases, brugen af it etc. Opmærksomhedspunkter Selv om censorerne generelt vurderer den faglige kvalitet som tilfredsstillende, er det stærkt bekymrende, at så mange censorer har bemærkninger om for lavt matematikfagligt niveau. Spredningen i udsagnene kan være udtryk for, at censorerne vurderer problemets omfang forskelligt, men antallet af kritiske udsagn er så stort, at det skal tages alvorligt. En centralt stillet skriftlig prøve vil angive en fælles standard, som i højere grad gør det muligt at opretholde et fælles og ensartet bedømmelsesgrundlag. Det vil medvirke til at sikre det matematikfaglige niveau, men det vil naturligvis ikke gøre det alene. Årets tema I årets tema blev censorerne bedt om at vurdere de studerendes fagdidaktiske niveau, deres fag-faglige grundviden og i hvor høj grad de arbejder integreret med fagdidaktik og fag-faglig grundviden, på en skala fra 1 til 5 (hvor 1 er lavest). Spørgsmålene er kun blevet stillet ved sommerens prøver. Ud af 63 har 57 censorer svaret. Svarene fremgår af nedenstående tabel. Svar Fagdidaktiske Fag-faglig Integration af fagdidaktik kompetencer grundviden og fag-faglig grundviden Antal Procent Antal Procent Antal Procent 1 3 5,3% 2 3,5% 2 3,5% 2 5 8,8% 14 24,6% 8 14,0% ,8% 19 33,3% 20 35,1% ,1% 19 33,3% 21 36,8% 5 4 7,0% 3 5,3% 6 10,5% I alt % % % 153

156 Svarene viser samme tendens som er beskrevet ovenfor i afsnittet kvalitet. Censorerne vurderer de studerendes fagdidaktiske kompetencer og integration af fagdidaktik og fag-faglige grundviden som væsentligt bedre end deres fag-faglige grundviden. Samtidig er der store udsving i censorernes svar, som blandt andet kan skyldes, at de vurderer ud fra forskellige kriterier og standarder. Svarene viser således ikke en entydig tendens, men der er en stor gruppe censorer, som vurderer især det fag-faglige niveau til at være lavt. Det er ikke tilfredsstillende, at 14,1% af censorerne vurderer de studerendes fagdidaktiske kompetencer til 1 og 2, men det er naturligvis langt værre og stærkt bekymrende at 28,1% vurderer de studerendes fag-faglige grundviden til 1 og

157 155

158 156

159 Musik Erik Heiberg Lyhne Grundlaget for beretningen er 16 censorrapporter fra 16 kompetencemålsprøver i undervisningsfaget musik. Der er i år ikke afholdt prøver med løft. Prøverne er afviklet under LU 3/15. Rapporteringen dækker perioden fra 1. september august Censorkorps Der er 53 beskikkede censorer i undervisningsfaget musik fordelt på 26 interne og 27 eksterne censorer. Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 26 (49,1%) Eksterne censorer 27 (50,9%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 23 (43,4%) Mænd 30 (56,6%) Allokeringer: Uden allokeringer 42 (79,2%) Med mindst en allokering 11 (20,8%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 3,8% 20,8% 35,8% 39,6% 100,0% 157

160 Statistik på årets prøver i undervisningsfag Karakterfordeling musik: Antal prøver: 16 Antal karakterindberetninger: 16 Karakter Total Antal % 0,0% 0,8% 5,6% 16,8% 21,6% 30,4% 24,8% 100,0% Gennemsnit: 8,31 Karakterstatistik: Generelle betragtninger Antallet af censorrapporter er i år særdeles tilfredsstillende. Alle har afleveret rapporter. Antallet af karakterindberetninger er 16, dvs. at der er indberettet data fra alle prøver. Dette er særdeles positivt, og set i lyset af de seneste års manglende indberetninger kan der i år udarbejdes statistik på et fyldestgørende grundlag. Antallet af dimittender er 125 i undervisningsfaget musik. Dette er en nedgang i antallet af dimittender. I 2015 var der 205, i , i dimittender. Man kan således se, at der er sket et gradvist fald i antallet af dimittender i undervisningsfaget musik gennem de sidste 4 år. Gennem årene er nedgangen forklaret med, at der ikke udbydes musik hvert år på de enkelte professionshøjskoler, samt at der er overgangsordninger mellem LU07 og LU13/15, men det ser ud til at være en vedvarende tendens. Karaktergennemsnittet for indeværende år ligger på 8,31 mod 8,40 i 2017, hvilket er et lille fald. 158

161 Det ses også, at der er 79% af fagets censorer, der ikke har været allokeret i indeværende år, og at de 16 prøver i faget er dækket af 11 censorer. Der er igen i år censorer, der giver uddybende kommentarer i censorrapporterne, men desværre også ret mange der ikke har givet kommentarer. Det er i kraft af de uddybende kvalitative kommentarer, at der kan udarbejdes en mere grundig beretning med tilbundsgående beskrivelser af de eksaminer, der er afviklet. Så derfor bør censorerne opfordres til at afgive uddybende kommentarer i forbindelse med censoraterne. Prøveforløb og kvalitet Langt de fleste censorer udtrykker tilfredshed med prøveforløbet. Flere censorer kommenterer at prøver er organiseret således, at de studerende selv udvælger det materiale, de fremviser til prøven. Som studerende vil man disse steder i princippet kunne nøjes med at øve sig på et klaverstykke. På den måde bliver det svært at kompetencevurdere, om de studerende reelt besidder de kompetencer, der kræves til en prøve i undervisningsfaget. Uddrag fra censorrapporterne: På grund af manglende undervisningstid er der skåret ned på vigtige områder som f.eks. repertoirekendskab, musikkundskab (musikhistorie), børnekormetodik samt individuel undervisning i sang og instrumentalspil (især klaver). Som censor savner jeg, at der var vedlagt bilag med noder mv. til de elementer, der indgik i eksaminationen. Det er fx svært at se/høre, om den studerende kan spille efter nodeforlæg, hvis der ikke er et bilag på den sats, der spilles. En del studerende opgiver ikke engang, hvad de spiller men blot angiver, at der spilles en sang. Som eksamen fremstår, er der et forholdsvist pauvert grundlag for bedømmelse. Den faglige kvalitet af klaverspil var for halvdelen af eksaminanderne kun lige acceptabel. For nogle af de musikstuderende har semestrene været tilrettelagt således, at de ikke har været ude i musikpraktik inden kompetencemålsprøven. Det er meget uhensigtsmæssigt. Mange synopser koblede fint til praktikforløb eller lignende, hvor de studerende havde afprøvet et forløb. Det giver dem en god base at tale ud fra til kompetencemålsprøven. 159

162 Styrker i faget: Det er godt, at de studerende skal vise musikledelse. En styrke at de studerende alle skal synge, spille og lede musikalske aktiviteter, der er koblet sammen med den teoretiske opgave. Når det fungerer, er musik et fantastisk middel til at opnå pædagogiske mål på både individ- og gruppeniveau. Faget kan åbne for fantasien på en enkel og utvungen måde. At musikfaget er et fag, hvor de håndværksmæssige færdigheder, som handler om spil på instrumenter og sang, bør tilføres ekstra timer. Det er dejligt at konstatere, at de, der har valgt musik, er virkelig dedikerede og engagerede i deres fag. Udfordringer for faget: At de instrumentelle færdigheder ikke er på et godt niveau. En del nyuddannede musiklærere springer fra faget pga. problemer, som de ikke er rustede godt nok til at tackle ude i den virkelige verden. Desuden har flere læreruddannelser oplevet en faldende tilgang til faget og frygter, at det nedlægges hos dem. Anbefalinger for faget: Mere tid til æstetisk fordybelse og refleksion over egne æstetiske læreprocesser. Æstetiske analyser af virkningen af egen adfærd som musikleder. At der genindføres 3 modulers undervisning i fagfaget, og at den instrumentelle undervisning styrkes. Samspillet I samspillet med censorsekretariatet og uddannelsesinstitutionerne er langt de fleste censorer tilfredse. En enkel censor bemærker, at der ikke er udsendt information om eksamensforløbet. Siden WISEflow er indført har flere censorer efterlyst en systematik i afleveringerne på platformen. Selv om det er påtalt flere år i træk, mangler der stadig sideangivelser, optælling af antal anslag, samt at alle mapper er forsynet med den 160

163 studerendes navn og studienummer mv. Endelig er der problemer nogle steder, fordi alle opgaver er scannet ind og derfor ikke kan kontrolleres for plagiat. Bachelor Der har været afholdt 13 prøver med et karaktergennemsnit på 9,12 i bachelor i tilknytning til undervisningsfaget musik med i alt 49 dimittender. Dette er højere end i Det skal tilføjes, at tallene er svære at sammenligne, da bacheloropgaven organiseres på en anden måde i LU13/15 end i LU07. Bachelor behandles særskilt i årsberetningen. Der er derfor ikke yderligere kommentarer i dette afsnit. Årets tema Årets tema 1 - Undervisningsfag Vurder på en skala fra 1-5 (hvor 1 er lavest og 5 højest) a. de studerendes fagdidaktiske kompetencer b. den studerendes kernefaglige/fag-faglige grundviden c. i hvor høj grad de studerende arbejder integreret med fagdidaktik og fag-faglig grundviden ved den gennemførte prøve. En opsamling af de indrapporterede data for årets temaer (1-3) viser, at de fleste censorer ikke har svaret på denne del af censorrapporten. Intet svar udgør fra ca. 33% til ca. 66%. Øvrige besvarelser ligger med en hovedvægt på 3-4 altså middel til højbedømmelse. Datamaterialet er for spinkelt til konklusioner. Kommentarer fra censorerne i fht. årets tema 1 pkt. c: De fagstærke studerende viste det. Jeg oplever, at en del studerende har problemer med at formulere sig (og stave) på et rimeligt niveau i deres synopsis. Især det dannelsesteoretiske aspekt er svært at integrere for en del. 161

164 Det anbefales: At man bør tilrettelægge kompetencemålsprøven således, at de studerende har været i praktik i faget inden prøven. At man bør følge det dalende antal dimittender i undervisningsfaget musik tæt og undersøge mulige forklaringer på det faldende tal samt følge rekrutteringen af lærerstuderende, der vælger faget på professionshøjskolerne. At problemerne med WISEflow indberetninger løses, og at der arbejdes på fælles procedure for afleveringer på professionshøjskolerne. At professionshøjskolerne tilrettelægger kompetencemålsprøven således, at der sker en reel udprøvning af de studerendes kompetencer. At der sikres tilstrækkelig undervisning og tid til, at den studerende kan sikre et højt niveau i sang og instrumentale færdigheder på alle professionshøjskoler. 162

165 163

166 164

167 Natur/teknologi Jens Jakob Ellebæk Censorkorps Censorkorpset i natur/teknologi (N/T) er pr. 31. august 2018 på 63 personer. Det er dog kun 19 af censorerne, som har varetaget censuren i censuråret , hvoraf de fleste har været eksterne censorer. Censorkorpset lever med en fordeling på 33,3% eksterne censorer op til de lovgivningsmæssige bestemmelser om, at mindst en 1/3 af korpset skal være eksterne censorer. Men ser man på fordelingen af de faktisk allokerede censorer er 55% af censuren varetaget af eksterne ved undervisningsfagsprøven og bachelorprøven i natur/teknologi. Det er en tendens, der kan genkendes fra de tre seneste år; , , og og noget kunne tyde på, at interne censorer ikke mere vælger/tillades/opfordres til at se censurarbejdet som en naturlig del af deres arbejde. Den årlige allokering skulle optimalt set afspejle censorkorpsets sammensætning, hvilket på ingen måde kan siges at være tilfældet i censur-året Tendensen til at interne censorer ikke varetager censuren er tiltagende (50,9% sidste censur-år mod 55% i år). Dette uhensigtsmæssige forhold kan næppe tilskrives tilfældigheder og kan nu kun betegnes som yderst betænkeligt og som noget, der bør have et særligt fokus fremadrettet. Opmærksomhedspunkt: Udviklingen i forholdet mellem interne og eksterne allokeringer bør fortsat følges og afhjælpes. Beskikkede censorer: 63 Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 42 (66,7%) Eksterne censorer 21 (33,3%) 165

168 Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 22 (34,9%) Mænd 41 (65,1%) Allokeringer: Uden allokeringer 44 (69,8%) Med mindst en allokering 19 (30,2%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 0% 4,8% 27% 36,5% 30,2% 1,6% 100% Statistik på årets prøver i undervisningsfag Karakterfordeling: Antal prøver: 28 Antal karakterindberetninger: 27 Karakter Total Antal % 0% 1,4% 4,4% 8,1% 23,7% 31,2% 31,2% 100% Gennemsnit: 8,94 166

169 Karakterstatistik: Der har været 295 studerende til prøve i undervisningsfaget natur/teknologi, som er en lille nedgang i forhold til sidste år, hvor der var 325 studerende til prøve. Fratrækkes kompetenceløftsprøverne med lærere fra praksis, som tager natur/ teknologi som undervisningsfag, så har kun 195 studerende været til prøve i år. Lidt mindre end sidste år (202), og væsentligt mindre end niveauet for LU07 (ca ), og langt fra niveauet fra LU98 (ca prøver/år). Gennemsnitskarakteren 8,94 ligger noget over sidste år (8,04) og væsentligt over tidligere år: År Karakter 5,9 6,7 7,28 7,73 8,1 8,04 8,94 Desuden har der været en stigende tendens til at give 12-taller, hvor det har udviklet sig fra 19,8% i , til 25,9% sidste år, og til nu 31,2% i indeværende prøveperiode. Her kan kun i denne forbindelse henvises til de seneste to års kommentarer i censorrapporten for natur/teknologi: Der er ikke umiddelbart nogen entydig forklaring på den nu langstrakte tendens til en løbende stigning i karaktererne (og specielt de høje karakterer red.). En tendens som burde undersøges nærmere. Det må således stadigt betragtes som et åbent spørgsmål, om der eksempelvis er relation til kompetencemålsudprøvningen, eller om 7-trinsskalaen i tilstrækkelig grad giver mulighed for at differentiere mellem de studerendes præstationer. (Ellebæk, J.J., censorrapporten for natur/teknologi i 2016 og 2017). 167

170 Opmærksomhedspunkt: Giver 7-trinsskalaen og den bagvedliggende kompetencetænkning et tilstrækkeligt retvisende billede af de studerendes præstationer. Prøveforløb 84,3% af censorerne har vurderet, at eksamensforløbene lever op til bekendtgørelse, studieordning og uddannelsen som sådan, og betegnet det som tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende. 15,7% har forholdt sig neutral eller undladt at svare. I det store hele er der således udtalt tilfredshed med eksamensforløbene set i forhold til bekendtgørelser, studieordninger og uddannelsens formål. Samspillet De kvantitative data giver nogenlunde samme billede som ovenstående, men dog med ca. 5% som angiver samspillet mellem studerende, eksaminator, censor, administration mv. som utilfredsstillende. De kvalitative kommentarer angiver derudover nogle problemfelter omkring WISEflow og brugen heraf. Her skriver en censor: De studerende kunne kun uploade en samlet eksamensopgave (på WISEflow, red.), og de har fået besked om at lægge de 4 prøveprodukter, i samme fil. - Det betyder, at man som censor skal ind og scrolle - og finde frem til det prøveprodukt, som er blevet udtrukket. - Meget tidskrævende og med stor sandsynlighed for at man kommer til at fejle undervejs. Noget tyder altså på, at der ikke er samme praksis omkring brugen af WISEflow på de enkelte institutioner, hvilket selvsagt forvirrer og fremstår tidskrævende for en censor, som måske endda kun er ude som censor en gang hver 2. eller 3. år. Opmærksomhedspunkt: Institutioners brug af WISEflow bør standardiseres så censorer får overskuelig og enkel tilgang til alt omkring prøveforløbet. 168

171 Kvalitet De kvantitative data giver igen samme billede som ovenstående. Her er dog flere kvalitative data, som angiver mulige opmærksomhedspunkter. Som de seneste to år også har vist, er der store variationer i kompetenceløftsforløbene, hvor nogle forløb fremstår eksemplariske og andre som det modsatte. Her skriver en censor eksempelvis: Et superkomprimeret forløb på 4 uger og så klar til en fuld kompetencemålsprøve er ikke rimeligt hverken overfor kursisten eller faget.. Hele forløbet var tilfredsstillende, men generelt er kravene for ringe. Der har været søgt om dispensation for en ændring af prøveformen i N/T i Odense; der var kun 3 synopser afleveret fra hver eksaminand, der tilsammen skal dække alle fagets kompetenceområder... Som kontrast hertil, og måske bekræftelse af forskellene mellem de udbudte kompetenceløftsforløb uddyber en censor om et forløb: Her var tale om et særdeles eksemplarisk kompetenceløftsforløb / efter- videreuddannelsesforløb, hvor de studerende (lærer med 4-20 års erfaring) havde et fuldt forløb i natur/teknologi, som svarer til hvad de ordinære studerende får. Lærerne har fået mulighed for at tage dette forløb over 2 år, sideløbende med deres lærerarbejde. At erfarne lærer fra praksis kan få lejlighed til fordybelse i et særligt område, kan med baggrund i dette forløb kun anbefales som fast praksis. Det er dog vanskeligt at konkludere noget samlet på ovenstående, men blot konstatere, at censorerne beretter om endog meget forskellige censuroplevelser baseret på meget forskellige forudgående kompetenceløftsforløb. Her er det formentlig mere ubehageligt for en censor at skulle censurere efter hvad vedkommende vurderer som et utilstrækkeligt kompetenceløftsforløb, og på den baggrund skulle agere som stopklods for at erfarne lærere fra praksis kan få natur/ teknologi som undervisningsfag, selvom de måske har undervist i faget i en lang årrække. Det er dog betingelserne, hvis vi skal fastholde et retvisende billede af, hvad det kræver at opnå undervisningsfaget i natur/teknologi. 169

172 Omvendt, er der jo samlet set ganske få studerende, som reelt er dumpet (4%). Om det så skyldes gode studerende, de lempede prøvebetingelser nogle institutioner jf. ovenstående har dispenseret sig til, eller at censorerne måske føler sig presset til at lade erfarne lærere fra praksis bestå, er ikke muligt her at sige noget entydigt om. Opmærksomhedspunkt: Sektorens kompetenceløftsforløb bør altid have kvaliteten af lærernes opnåede undervisningsfag som primært anliggende. Årets tema Årets tema omkring undervisningsfaget natur/teknologi viste, at censorerne vurderede de studerendes kompetencer som rimeligt stærke. Et gennemsnit af de 84% af censorerne, som svarede herpå viste, at de studerendes fagdidaktiske kompetencer på en skala fra 1-5 lå på 3,7, deres kernefaglige/fag-faglige kompetencer på 3,5, og de studerendes evne til at integrere fag og fagdidaktik på 3,6, og således alle forholdsvis ens og lidt over middel. Der skal dog tages forbehold for, at disse resultater er baseret på indberetning/allokering og ikke indberetning/studerende, hvilket kan give evt. reeksaminationer (med som regel få og svagere studerende) en uretmæssigt stor betydning i ovenstående. Om censorernes vurderinger af de studerendes kompetencer fordelt på de tre ovenstående områder modsvarer den endog meget flotte karakterfordeling i prøveperioden, hvor ca. 1/3 af de studerende får 12, kan vel diskuteres. Det kan selvfølgelig skyldes, at karakterskalaen ikke helt giver muligheden for at differentiere tilstrækkeligt, eller blot det faktum, at når man spørger ind til vurderingen de enkelte kompetencer i et prøveforløb, viser der sig et mere nuanceret billede. En samlet karakter for hele kompetencemålsprøven afspejler selvfølgelig ikke de forskellige måske endda modsatrettede delpræstationer, som ligger til grund for vurderingen. 170

173 Opmærksomhedspunkt: Variationerne og relationen mellem det kernefaglige/fag-faglige, det fagdidaktiske og praksisrelationen bør fortsat følges med henblik på evt. revision af prøveformer mv. 171

174 172

175 Praktik Niels Tange Censorkorps Det nye censorkorps for praktik består af 445 beskikkede censorer, hvoraf ca. 48% er interne og 52% er eksterne. Der har i perioden været afholdt 326 prøver. Beskikkede censorer: 445 Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 214 (48,1%) Eksterne censorer 231 (51,9%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 272 (61,1%) Mænd 173 (38,9%) Allokeringer: Uden allokeringer 272 (61,1%) Med mindst en allokering 173 (38,9%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 2,7% 13% 37,1% 30,6% 16% 0,7% 100% 173

176 Statistik på årets prøver Karakterfordeling: Antal prøver: 326 Antal karakterindberetninger: 324 Karakter Total Antal % 0,1% 1,9% 5,3% 14,8% 27,3% 27,5% 23% 100% Gennemsnit: 8,12 Karakterstatistik: PRAKTIK Karakterfordelingen for 2018 er stort set stabil i forhold til de to foregående år. Dog er der sket et mindre fald i gennemsnittet fra 8,26 i 2017 til 8,12 i Dette fremhæves fordi, der siden indførelsen af praktikprøverne med LU13 har været opmærksomhed på, om karakterniveauet ved praktikprøverne har været for højt. Prøveforløb Censorerne er i langt overvejende grad tilfredse med prøveforløbet ved de gennemførte prøver og mange påpeger, at de er forløbet uden nævneværdige problemer. Censorerne ved ca. 7% af prøverne beskriver tilmed prøveforløbet som særdeles tilfredsstillende. Disse censorer fremhæver især samarbejdet med praktiklærer og UC-underviser og selve samtalen ved prøven som særligt positiv. 174

177 Censorerne ved 4% af prøverne vurderer derimod forløbet som særligt negativt. Begrundelserne herfor vedrører en del enkelttilfælde, hvor samarbejdet er gået skævt. Derudover fremhæver flere censorer, at eksaminationstiden ved individuelle prøver på 30 minutter inkl. votering er utilstrækkeligt og således påvirker prøveforløbet negativt. Samspillet Censorerne ved 65% af prøverne vurderer samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/censorformandskab og sekretariat som værende tilfredsstillende. Nogle af disse censorer påpeger desuden, at praktiklæreren deltager fint i samtale og votering, hvor andre dog oplever, at praktiklæreren kun deltager i mindre omfang. Der er derudover rigtig mange kommentarer, hvor censorerne roser samspillet mellem UC-underviser, praktiklærer og censor i eksamensrummet. Censorerne fra 3% af prøverne beskriver samspillet som utilfredsstillende. Denne vurdering bygger bl.a. på oplevelser af manglende fremmøde fra praktiklærere og erfaringer med UC-undervisere, der ikke kender de studerende. Derudover er der på den ene side censorer, der oplever, at det er problematisk, at praktiklæreren skiftes ud efter hver prøve og på den anden side censorer, der oplever det problematisk, at praktiklæreren ikke har haft de studerende i praktikken. Et par censorer fremhæver også, at det er stressende og tidskrævende at skulle køre ud på forskellige skoler i løbet af en eksamensdag. Derudover påpeger en censor, at det påvirker samspillet negativt, når underviseren fra læreruddannelsen ikke er uddannet i de pædagogiske fag. Endelige oplever nogle censorer, at eksamensmateriale fra den pågældende læreruddannelse ikke sendes til dem og at de derfor skal bruge uforholdsmæssigt meget tid på at lede efter studieordning osv. på uddannelsens hjemmeside. Endelig oplevede censorerne ved 9,5% af prøverne, at samspillet var meget tilfredsstillende. Disse censorer fremhæver bl.a., at det højner samspillet, når UC-underviseren har deltaget i tre-partssamtaler på skolen, har observeret de studerendes undervisning og når praktiklæreren har haft de studerende i praktikken. 175

178 Kvalitet Censorerne ved 65% af de afholdte prøver mener, at kvaliteten og niveauet ved prøverne er tilfredsstillende. Kommentarerne spænder fra censorer, der mener, at kvaliteten er høj, til andre, der skriver, at kvaliteten er tålelig, men at de studerende særligt kan være udfordrede på enten at koble teori og praksis eller på at have et tilfredsstillende teoretisk grundlag for deres mundtlige præstation. Ved 6,4% af prøverne bedømmer censorerne kvaliteten særligt højt og her fremhæver flere praktikprøven som en særlig vigtig prøve, pga. dens syntetiserende funktion i læreruddannelsen. Ved 5,5% af prøverne vurderer censorerne kvaliteten som utilfredsstillende. Særligt praktikopgaven fremhæves her, fordi censorerne oplever eksempler på opgaver, der er uakademiske, rummer få referencer, er dårligt strukturerede eller simpelthen er for lange. Derudover fremhæves eksempler på studerende, der enten ikke har kendt til kompetencemålene, eller har udeladt eller fremhævet nogle frem for andre. En udfordring, en styrke og en anbefaling Fra og med maj 2018 er censorerne blevet bedt om at udpege en styrke, en udfordring og en anbefaling i forhold til praktikfaget. Her kommer en kort sammenfatning af de allervigtigste pointer: En styrke Censorerne fremhæver ret entydigt, at den vigtigste styrke ved praktikfaget er, at det fastholder fokus på koblingen mellem teori og praksis i uddannelsen. Derudover fremhæves prøven i praktik som et stort løft for praktikfaget, der netop understøtter fagets særlige fokus på koblingen mellem teori og praksis. En udfordring Den udfordring, der fremhæves af flest censorer, er en oplevelse af mangel på vejledning eller tid til vejledning til de studerende. Kobling mellem teori og praksis, refleksion over egen undervisning, mødet med praksis og udarbejdelse af praktikopgave er alle elementer, der kræver vejledning og støtte til refleksion. Censorerne oplever, at der er for lidt fokus på dette. 176

179 En anbefaling Også her fremhæver censorerne vejledning. Det anbefales, at der afsættes flere ressourcer til vejledning og at der arbejdes med vejledningsformen. Derudover anbefaler flere, at praktiklærere skal have mulighed for et praktikkursus/uddannelse forud for, at de skal have studerende i praktik. Konklusion Samlet set er det censorernes vurdering, at prøven fungerer godt og understøtter et kvalitetsløft i praktikfaget. Ligeledes vurderes det, at de studerendes praktikfaglige niveau generelt er tilfredsstillende. Følgende pointer har vist sig særlig tydeligt i årets censorrapporter, og skal derfor fremhæves som anbefalinger: Husk vejledningen Når censorerne oplever, at de studerende ikke lykkes ved prøven, handler det ofte om, at de studerende ikke ved, hvordan en praktikopgave skal struktureres, hvilke kompetencemål der gælder, eller hvordan teori og praksis kan kobles. Censorerne efterspørger i denne sammenhæng vejledning, fordi vejledningen netop i praktikfaget er et særligt vigtigt element, men samtidig et element, der ikke er så synligt og derfor let kan overses i forhold til de andre aktiviteter i lærerstudiet. Styrk samarbejdet Det er markant i censorernes kommentarer, at der er meget stor tilfredshed med, at der er prøver i praktik og at de indbefatter et konkret samarbejde mellem en UC-underviser og en lærer fra praktikskolen. Denne konstruktion og dette samspil er en klar kvalitet, og i de tilfælde hvor dette samspil er blevet styrket gennem trepartssamtaler, observation eller lign., oplever censorerne et klart løft. Ligeledes påpeger censorerne, at kurser/uddannelse inden for praktikfaget til både praktiklærere og UC-undervisere kunne styrke dette samarbejde yderligere. Se i øvrigt årets tema om praktik andetsteds i årsberetningen. 177

180 178

181 Samfundsfag Rune Riberholt Censorkorps I perioden 1. september august 2018 har der været 43 prøveforløb i undervisningsfaget samfundsfag og 19 prøveforløb i professionsbacheloreksamen tilknyttet samfundsfag. 27 af de i alt 58 beskikkede censorer er blevet anvendt. Eksterne censorer har været overrepræsenteret og har stået for to tredjedele af prøveforløbene. Men da forholdet mellem interne og eksterne censorer er næsten det samme, er det relativt set kun en lille overrepræsentation. Omkring halvdelen af censorerne har været aktive i prøveperioden. Det er en forbedring fra sidste år, hvor det kun var en tredjedel. Der er derfor færre censorer, der er blevet allokeret flere gange. Censorkorpset er i den nye beskikkelsesperiode blevet reduceret fra 61 til 58 censorer. Censorkorpset er blevet lidt yngre og kønsfordelingen er blevet forbedret med 10 procentpoint. Det har i år været muligt at matche behovet for allokering. Der har ikke været brug for ad hoc beskikkelser. Af de i alt 43 prøveforløb har der været 42 karakterindberetninger, som danner grundlag for beretningen. Forholdet mellem interne og eksterne censorer: Interne censorer 24 (41,4%) Eksterne censorer 34 (58,6%) Forholdet mellem kvinder og mænd: Kvinder 23 (39,7%) Mænd 35 (60,3%) 179

182 Allokeringer: Uden allokeringer 31 (53,4%) Med mindst en allokering 27 (46,6%) Aldersfordeling: Aldersgruppe Total Antal % 3,4% 12,1% 37,9% 17,2% 25,9% 3,4% 100% Statistik på årets prøver i undervisningsfag I sammenligning med 2017 er antallet af afholdte eksaminer steget 42%. Der er i år afholdt 567 eksaminer. Karakterfordeling: Antal prøver: 43 Antal karakterindberetninger: 42 Karakter Total Antal % 0,5% 4,1% 7,4% 19,2% 25,9% 20,6% 22,2% 100% Gennemsnit: 7,45 Karakterstatistik:

183 Efter at karaktergennemsnittet steg fra 7,1 i 2016 til 7,6 i 2017, er det faldet lidt igen til 7,5. Forklaringen skal findes i, at en relativ større andel har fået karakteren 4. Dumpeprocenten er stabil på ca. 4-5%. Andelen af studerende, der har fået karakteren 12 er steget til 22,2% i forhold til 19,6% i 2017 og 13,7% i Bag det nogenlunde stabile karaktergennemsnit gemmer sig altså en mere og mere heterogen gruppe af studerende, hvor der er en større andel, der får karakteren 12 end 10. Prøveforløb Der er generel tilfredshed med selve prøven. En censor peger dog på en udfordring for faget, for især de svagere studerende. Faget er kendetegnet ved, at kvaliteten i den studerendes præstation øges, når der inddrages flere disciplinområder i besvarelsen af spørgsmål. Det anbefales derfor, at eksaminator i eksamensvejledningen pointerer, at man ikke kan forholde sig monodisciplinært til det tema, som man har trukket. En anden censor peger på for utydelige krav til dispositionernes indhold og længde og anbefaler tydeligere krav om problemorientering, begrundelser for emnets relevans og fagdidaktisk argumentation. Samspillet Alle censorerne er tilfredse med samarbejdet med eksaminator før og under eksamen. Der er enkelte censorer, der betegner de administrative forhold som utilfredsstillende. Det drejer sig om lokaleforhold, eksamensdagenes længde og upræcise allokeringer. En censor nævner udfordringer med for lange eksamensdage. Hvis der lægges eksamener fra kl , er det en træt eksaminator og censor, som de sidste studerende møder. Hvis alle studerende skal have de samme muligheder for at kunne præstere i en eksamenssituation, bør vilkårene være tilnærmelsesvis de samme for alle studerende. 181

184 En anden censor peger på det urimelige i, at sprede eksamensforløbet ud på for mange dage. 20 studerende på fem dage er ikke optimalt. Eksamensadministrationen bør kunne placere de studerendes eksamensdage, så der kan gå flere op samme dag. Der er flere censorer, der peger på, at det ikke er tilfredsstillende, at man siger ja til en censuropgave på flere dage, og det så først er få dage inden eksamen, at man gennem WISEflow kan konstatere, at det kun er tre studerende, der går op. Der skal indarbejdes tydeligere deadlines for udmelding af prøveforløbets varighed. Generelt er der stor tilfredshed med eksaminators samarbejde med de studerende. Der peges i flere censorrapporter på positive relationer mellem censor, eksaminator og de studerende. Kvalitet Der er generel tilfredshed med den faglige kvalitet. Der peges dog flere steder på den store spredning i de studerendes kompetencer, hvilket også afspejles i karakterstatistikken. En censor anbefaler mødepligt for de studerende, da der er faglige huller, som kan tilskrives manglende deltagelse i undervisningen. En anden censor peger på, at det er en styrke, at der er kommet et tydeligere fokus på det fagdidaktiske. Flere censorer peger på mere eksplicitte adgangskrav til faget. Indgangsniveauet er for lavt, hvilket har betydning for de studerendes fag-faglige beherskelse af teorier og begreber. Årets tema Censorerne er blevet bedt om at forholde sig til de studerendes fagdidaktiske kompetencer og kernefaglige/fag-faglige grundviden på en skala fra 1-5, hvor 1 er lavest og 5 er højest. 182

185 Den samlede score for de to spørgsmål er: Fagdidaktiske kompetence: 3,4. Kernefaglige grundviden: 3,3. Fordelingen er samlet omkring svarmulighederne middel (3) og lidt høj (4) med 72% for fagdidaktik kompetence og 66% for kernefaglig grundviden. Ingen har svaret lav (1), men henholdsvis 14 og 21% af censorerne har svaret lidt lav (2) på de to spørgsmål. Der er kun 7%, der synes, at de studerende har høj (5) fagdidaktisk kompetence og kernefaglig grundviden. Da det er første år, vi gennemfører en kvantitativ undersøgelse af censorernes vurdering af undervisningsfagenes kvalitet, er der ikke noget sammenligningsgrundlag. Det er svært at sige, om det er blevet bedre eller dårligere i forhold til tidligere år. Men et øjebliksbillede er, at der er plads til forbedring på begge undersøgelsesparametre. Sammenfatning Indgangsniveauet til samfundsfag bør relateres direkte til samfundsfaglige kompetencer fra ungdomsuddannelse. Der bør udarbejdes fælles administrative deadlines for udmelding til censor om censoropgavens omfang. Den nationale faggruppe bør arbejde med en vejledning til eksaminatorers krav til dispositionernes længde og indhold. Der anbefales tydeligere krav om problemorientering, begrundelser for emnets relevans og fagdidaktisk argumentation. 183

186 184

187 Tysk Karen Wobeser Censorkorps Der er i indeværende år sammensat nye hold af beskikkede censorer i læreruddannelsen. Det nydannede censorkorps i tysk består af 44 censorer: 15 interne og 29 eksterne censorer. Heraf er 28 kvinder og 16 mænd. 7 er i alderen år, 12 er i alderen år, 11 i alderen år og 14 i alderen år. Der har i perioden fra den 1. september 2017 til den 31. august 2018 været afholdt i alt 24 prøver efter LU13/15. I alt 187 studerende har aflagt prøven. 16 censorer har været allokeret. Tre af censorerne har været allokeret mellem tre og fire gange. 21 ud af 24 prøver har haft en ekstern censor. Ubalancen mellem interne og eksterne censorer blev også påpeget i sidste års beretning. Problemet er ikke undersøgt, men det kan skyldes, at de interne censorer har prøver på egne hold, og at det kan være svært også at få tid til et censorat i den korte eksamensperiode. Det kan også skyldes, at censorater ikke indgår som en naturlig del af læreruddannelsens underviseres arbejdsportefolio. En ledelsesmæssig anerkendelse af censorater som en kompetenceudviklende arbejdsopgave kunne være med til at fjerne ubalancen. Professionshøjskolernes ledelse bør derfor i højere grad have fokus på disse aspekter og give beskikkede, interne censorer tid til opgaven. Ikke mindst bør et censorat være en naturlig del af adjunkters lektorkvalificering. Der har været lidt flere studerende til prøve i tysk i : 187 mod 154 i To af de i alt 24 prøveforløb har været såkaldte kompetenceløft-prøver, det vil sige prøver for lærere der allerede underviser i faget. 185

188 Karaktererne fordeler sig på følgende måde: Antal prøver: 24 Antal karakterindberetninger: 24 Karakter Total Antal % 0% 3,2% 6,4% 13,4% 29,9% 24,6% 22,5% 100% Gennemsnit: 7, Der har for andet år i træk været en lille stigning i karaktergennemsnittet: fra 7,69 sidste år til 7,91 i år. Sammenlignet med sidste år er der sket en mindre forskydning i karakterfordelingen: Procentuelt har flere i år fået karakteren 00, 7 og 12, mens lidt færre har fået karakteren 10. De andre karakterer ligger på et ret stabilt niveau. Eksamensforløb Spørgsmålet handler om vurderingen af det samlede eksamensforløb i lyset af Bekendtgørelsen og Studieordningen, herunder formålene for uddannelsen som helhed. Eksamensforløbet vurderes som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende og et enkelt sted som utilfredsstillende. Der er enkelte uddybende kommentarer til selve indholdet i prøverne. En censor skriver i forbindelse med den skriftlige prøve: 186

189 Glimrende forlæg til den skriftlige del. De studerende forstod at udnytte forlægget i en - som altid - presset eksamenssituation. Og til den mundtlige: Ordningen med de seks diskussionsoplæg til den mundtlige del omfunktionerer på udmærket vis den traditionelle eksamens karakter af indlæringskontrol til produktivt selvstændigt arbejde og giver mulighed for en mere dybdegående eksamination. En censor har følgende kommentar til prøvegrundlaget i den skriftlige del: Flere studerende gav udtryk for at tidspresset i den skriftlige stedprøve er så stor, at de ikke nåede at blive færdige. Måske er det en god ide at intersprogsanalysen flyttes tilbage til den mundtlige del. To censorer har i forbindelse med prøveforløbet på to forskellige læreruddannelser kritiske kommentarer til tidsrammen for studiet for lærere i kompetenceløft. Den ene censor skriver: (..) Det kommer ikke just de studerende til gode, at de ikke har haft mere tid - hverken med underviseren eller sammen på holdet. Her tænkes der særligt på sproglige kompetencer. Den anden censor vurderer: De studerendes demonstrerede fagdidaktiske og især tyskfaglige færdigheder, som bar præg af de koncentrerede undervisningsmoduler uden mulighed for refleksion over tid og uden individuelt og holdbaseret samspil med tysk sprog og kultur. Dette forstærkes af turbopakkens stærkt reducerede timetal. Denne censor vurderer eksamensforløbet som utilfredsstillende. Der var også fokus på kompetenceløftet i sidste års censorrapporter. Her gik kritikken ligeledes på, at et komprimeret undervisningsforløb kan have svært ved at løfte opgaven. 187

190 Samspillet Censorerne vurderer samspillet før og under prøven som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Der er ikke mange uddybende kommentarer, men enkelte censorer fremhæver blandt andet et godt forhold mellem eksaminator og studerende. En anden censor fremhæver eksamensformen som dialogbaseret med fokus på åbne spørgsmål. To censorer fremhæver negative forhold i forbindelse med WISEflow: (..) tekniske problemer med den elektroniske eksamensplatform Forkert prøve blev åbnet i WISEflow, således at karakterer, som var indtastet ved prøvens afslutning, skulle genindtastes En censor fremhæver et specifikt problem i forbindelse med hotelovernatning: Til gengæld er jeg meget utilfreds med overnatningsordningen, som forhindrer mig i at tage et hotelværelse. Det kan ikke være rimeligt, at jeg skal stå op kl. 5 om morgenen for at være i Esbjerg til eksaminationsstart og en 8 timers arbejdsdag, og så skal man køre hjem igen og gentage samme procedure næste dag. Det er alt for rigide regler og kun lavet for bilister. Uddannelsens kvalitet I denne kategori skal censor vurdere niveauet, skriftligt såvel som mundtligt, form såvel som indhold. De fleste censorer skriver i denne kategori tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, men flere tilføjer trods vurderingen tilfredsstillende kritiske bemærkninger. Kritikken handler især om de studerendes generelle sprogfærdighed. En censor skriver: Den sproglige del bør styrkes, bl.a. i form af flere timer til faget. Blot en enkelt præstation var sprogligt helt i top, eksaminanden havde tysk som modersmål. 188

191 En anden censor fremhæver også de tysksproglige studerendes overskud: Det er i et fagligt kvalitetsperspektiv klart en kæmpe styrke og fordel at være tysksproget eller tosproget (tyskdansk)studerende som en stor del af de studerende var. De havde tydeligt et stærkt fagdidaktisk overskud, da alle resurser ikke skulle bruges på at udvikle sproget. Flere censorer har fokus på, at problemet med de 30 ECTS-point især er, at mange studerende ikke kan nå at udvikle et sikkert brugssprog. En censor pointerer: I lighed med alle andre eksamener er der en gruppe af de studerende, hvis sprogfærdighed ikke er tilstrækkelig til at undervise i tysk. Didaktisk er stort set alle imidlertid meget velforberedte på livet som tysklærer. Med de tildelte ECTS er det ikke muligt at opnå en tilstrækkelig faglig kvalitet for den studerende. En censor, der vurderer kvaliteten som utilfredsstillende i forbindelse med en kompetenceløftprøve, skriver følgende: De studerende har ikke de fornødne sproglige kompetencer i tysk. Det er tydeligt, at det er et særligt forløb, som bliver afviklet for en kommune, og nogle af de studerende, som er oppe til prøve, er blevet prikket. Indholdet i deres lærerfaglige del er tilfredsstillende, og det er klart en styrke, at de har denne erfaring og ballast at støtte sig til. Det er godt, og de har gode lærerpersonligheder. Desværre er det ikke kun dette, som skal bedømmes på dagen. Flere censorer vurderer, at de studerendes fagdidaktiske profil er stærkere end deres sproglige færdigheder. I lighed med sidste års censorrapporter tegnes et billede af studerende med forskellige udgangspunkter: Nogle studerende kommer med solide sproglige kompetencer, men mange skal nå at opbygge dem i løbet af et studieforløb, der dertil er for kort. 189

192 Styrker for faget eller fagområdet I denne kategori skal censor angive en styrke for faget eller fagområdet. Ikke alle censorer skriver kommentarer. Blandt dem der svarer, fremhæver de fleste den fagdidaktiske dimension. Her forskellige kommentarer: Det fagdidaktiske! En stærkt funderet fagdidaktisk dimension. Stærkt fokus på praksis God kobling mellem teori og praksis Enkelte censorer fremhæver underviserne: De fremragende lærerkræfter ved læreruddannelsen, der trods vanskelige rammer inspirerer deres studerende og holder den faglige fane højt, så der kommer mange veluddannede ildsjæle ud i skolen. Det er godt for tyskfaget på langt sigt. En anden fremhæver ligeledes trods kritik af de studerendes faglige niveau en særdeles kompetent underviser. Udfordringer for faget eller fagområdet I denne kategori skal censor angive en udfordring for faget eller fagområdet. Ikke alle censorer skriver her kommentarer. Men flere censorer nævner igen de studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder som en generel udfordring. Der er i denne kategori også fokus på, at den samlede karaktervurdering af flere forskellige faglige discipliner er et problem. En censor skriver: I nogle tilfælde ses en stor forskel på kandidaternes kompetencer i fagets forskellige discipliner fx ringe kompetencer som sproglig vejleder, men gode kompetencer både mundtlig og skriftlig. En censor peger på tyskfagets stilling i gymnasiet som en udfordring. Eventuelle anbefalinger i forhold til faget eller fagområdet I denne kategori skal censor give en anbefaling i forhold til faget eller fagområdet. Ikke alle censorer skriver her kommentarer, men generelt anbefales der mere tid til sprogtilegnelse og mere kontakt med målsproget og målsprogskulturen. 190

193 Ligeledes anbefales det at afskaffe den samlede karaktervurdering af de forskellige faglige discipliner og dermed gøre det muligt at bedømme sprogfærdigheden mere isoleret end det er tilfældet i dag. En censor gengiver under anbefalinger den af tyskfagets nationale faggruppe formulerede officielle anbefaling til LLN (Læreruddannelsens Ledernetværk) fra april 2018: For at intensivere studierne og højne læringsudbyttet foreslår vi: Et intromodul, som knytter an til undervisningsfaget på baggrund af sprogscreening. Sådan et modul vil sikre, at den enkelte studerende individuelt kan arbejde målrettet med at opnå den fornødne sproglige ballast og forudsætninger for arbejdet i de nuværende moduler, som har et særligt fagdidaktisk indhold og sigte. Grunden er at en af de største udfordringer i tysk er, at de studerende ikke besidder de nødvendige sproglige kompetencer til at opnå det på nuværende tidspunkt ønskede læringsudbytte. Introduktionsmodulet bør kombineres med en 6-ugers praktik i et tysktalende land. ( ) DERMED anbefaler vi, at de 40 ECTS ligger alene i faget tysk for at opnå den nødvendige faglige tyngde og give tid til faglige fordybelse. Forslaget angiver et muligt svar på fagets udfordringer og demonstrerer samtidigt, at der blandt tyskunderviserne på læreruddannelsen er stor årvågenhed over for de problemfelter som censorerne skitserer. Vurdering af kompetenceområder Til slut opfordres censorerne til at vurdere tre kompetenceområder på en skala fra 1-5 (hvor 1 er lavest og 5 højest). Der er udregnet et gennemsnit af de angivne svar, og disse gengives under hvert kompetenceområde: De studerendes fagdidaktiske kompetencer ved den gennemførte prøve Gennemsnit: 3,7 De studerendes kernefaglige/fag-faglige grundviden ved den gennemførte prøve Gennemsnit: 3,3 191

194 I hvor høj grad de studerende arbejder integreret med fagdidaktik og fag-faglig grundviden Gennemsnit: 3 Sammenfatning og opmærksomhedspunkter For at sikre uddannelsens kvalitet anbefales der mere tid til arbejdet med sproglige kompetencer Komprimerede kompetenceløft-forløb kan under de nuværende betingelser have svært ved at løfte opgaven. Den samlede karaktervurdering af forskellige faglige discipliner bør afskaffes. Professionshøjskolerne bør i deres planlægning i højere grad give de beskikkede censorer tid til censorater. 192

195 193

196 194