Bacheloropgave 14/1-13 Pædagoguddannelsen Nordsjælland Dastan Sulaiman Nor29579 Nariman Diraoui Nor29518 Vejleder: Dorte Olesen Eksamensdato: 23/1-13

Transkript

1 Bacheloropgave 14/1-13 Pædagoguddannelsen Nordsjælland Dastan Sulaiman Nor29579 Nariman Diraoui Nor29518 Vejleder: Dorte Olesen Eksamensdato: 23/1-13 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Problemformulering side 4 Metode side 4 Loven side 5 Teoriafsnit side 5 Analyse side 15 Pædagogiske handlemuligheder side 19 Konklusion side 21 Perspektivering side 22 Litteraturliste side 24 Bilag side 25 2

3 Indledning Der har været en tendens til at fokusere på hvordan fremmede 1 børn og deres familier kunne indgå i institutionens liv og praksis. Pædagogiske diskussioner og i praksissen har det handlet om integration og hvor vigtigt det er at kende familiernes kulturelle baggrund for at kunne møde dem som børn og forældre i institutionerne. Fokuseringen på kulturbaggrunde har i høj grad været rettet mod de etniske og religiøse aspekter, og i mindre grad mod de sociale, økonomiske, uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige forhold. Etnicitet har på godt og ondt været en væsentlig markør for pædagogisk tænkning og praksis. Et særligt fremhævet aspekt har været sproget det danske og især de utilstrækkelige og manglende færdigheder heri. Diskussionen har således været kendetegnet af udtryk som tosprogede, multikulturelle eller etniske børn. Sideløbende hermed er der foregået andre pædagogiske diskussioner, som har taget udgangspunkt i, at pædagogerne først og fremmest betragter "børn som børn, og kun efterfølgende ser børn som bærere af særlige etniske, kulturelle, sociale og religiøse særpræg. Denne forståelse får betydning for, hvordan man ser på daginstitutionens opgave, både i relation til de enkelte børn og deres familier og til samfundet. Som udgangspunkt opfattes alle børn i en daginstitution som individer, der er indbyrdes forskellige, med såvel ens som uens træk, på tværs af etnisk og kulturel oprindelse. At nogle børn så, i kraft af deres særpræg, har brug for en særlig opmærksomhed, indgår som et element i den fælles pædagogiske grundforståelse og praksis. Hvordan er det så man kan fremme kultur forståelsen? Hvordan kan der arbejdes med kultur? Kulturen er drilsk. Den sidder som et par briller, vi ser alt i gennem og ikke kan tage af. Alligevel er det ikke altid, at kulturen kan bruges som forklaring, hvis kommunikationen går i hårdknude i et kulturmøde. Det gør den jo også tit mellem mennesker fra samme kultur. 1 Folk med flere kultur 3

4 Problemformulering - Hvilke udfordringer er der i institutioner med mange kulturer og hvad er pædagogens rolle som formidler af interkulturel forståelse? På hvilken måde har interkulturel forståelse betydning for arbejdet med inklusion og eksklusion. Metode Vi har brugt den antropologiske metode til vores empiriske undersøgelse (feltarbejde). På den måde kunne vi være til stede, lave interviews samt lave iagttagelser af vores problemstilling og analysere det udefra de teorier vi har lært i undervisninger. Vi har prøvet at få en bredere forståelse af, hvordan kultur og sprog bliver en udfordring for både pædagoger og børn. Vi har i vores empiri indsamling, har vi besøgt en Integreret daginstitution. Her har vi observeret mødet mellem pædagog og børnene samt interviewet disse aktører, om deres oplevelser af og viden om hverdagslivet i institutionen. Interviewet har vi nedskrevet og lagt som bilag, mens vi har brugt vores observationer i opgaven, hvor vi har analyseret og kommenteret på disse. Vi tog ud og prøvede at observerede nogle situationer af børn, hvor vi sat fokus på sprog og kultur, og hvilke udfordringer der var i det. De redskaber vi vil bruge til at analysere vores problemformulering, er fra vores undervisning. Vi har valgt at belyse teoretikerne Iben Jensen, Marianne Skytte og Bent Madsen. Inden analyse af vores problemforfelt vil vi først se på, hvad kultur er for et begreb og skrive om de forskellige betydninger der er omkring det, fx det komplekse og det beskrivende kulturbegreb. Tematisk og teoretisk bevæger rapporten sig igennem begreberne: komplekse kulturbegreb, interkulturel pædagogik og anerkendende pædagogik, som Berit Bae skriver om. Vi vil redegøre for begreberne, inklusion og eksklusion, da vi finder det vigtigt, fordi det finder sted i alle sociale sammenhænge. 4

5 Loven I servicelovens 46 står der: Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. 2 Denne lov er til lavet til alle, men vi har valgt at arbejde med den specifik til børn der er særligt udfordret af forskelle kulturelle normer med flere kulturer. Teoriafsnit I vores teoriafsnit vil vi først redegøre for hvad kultur er for et begreb. Derefter definerer vi de nøglebegreber vi synes er vigtigt i forhold til at kunne udarbejde vores problemformulering. Gennem historien har man brugt kulturen til at beskrive andre folk som underordnede og underlegne. I dag bruges det også, som en forklaring på, hvordan de andre er. 3 Ordet kommer fra det latinske ord culture. Hvis man udvikler sin faglighed omkring kultur, kan man få en større indsigt i det. Som vi nævnte ovenover, er kultur et bredt begreb med mange forskellige betydninger. Fx kan vi tale om finkultur. Finkultur er noget man kan læse om i avisernes kultur sektionerne med anmeldelser af bøger, film eller teaterforestillinger. 4 Man siger, at jo mere man ved om, hvad der står i kultursektionen, jo mere kultur har man og på den måde er man kultiveret og dannet. Med en anden betydning er kultur også det levet liv, altså den måde mennesker indgår i sociale relationer. Hvis vi skulle kigge nærmere på kultur i sociale relationer kan vi studere ungdomskultur, hjemløsekultur eller popstjernekultur. Disse grupper som adskiller sig i nogle områder fra flertallet af befolkningen, beskrives også som subkulturer og delkulturer. 2 Serviceloven 46 3 Jensen, Iben 2005: Grundbog i kulturforståelse Roskilde Universitetsforlag 4 Jensen, Iben 2005: Grundbog i kulturforståelse Roskilde Universitetsforlag 5

6 Så kan man tale om nationalkultur, hvilke man gør, når man taler fx om spansk kultur tyrkisk kultur eller dansk kultur. I vores opgave er det nationalkulturen som har en betydning. I kulturmøder på skoler, børnehaver og i visse debatter møder vi to forskellige syn på kultur. Kort sagt, Der findes flere forskellige definitioner på kulturbegrebet, men kultur kan overordnet forklares med det beskrivende eller det komplekse kulturbegreb. Det beskrivende kulturbegreb søger kort fortalt at forklare menneskers handlinger ud fra deres kulturbaggrund. En tilgang er at finde fællestræk og forklaringer på kulturen. Eksempler kan være at forklare kønsroller, familiemønstre eller hvorfor kvinder går med tørklæde. I det beskrivende kulturbegreb arbejdes ud fra en deterministisk tilgang, hvor det kan være vanskeligt at forklare de forandringer, der sker pga. ydre påvirkninger. Den flersprogede er netop udsat for påvirkninger og forandringer i mødet med nye relationer og dansk kultur. 5 Forskere som anvender dette kulturbegreb, er i store træk enige om følgende: Man ser kultur som afgrænsede enheder, der følger nationens grænser. Man taler altså om dansk kultur, tysk kultur, kenyansk kultur eller tyrkisk kultur. Man går ud fra, at alle i en nationalkultur deler værdier, regler og normer. Man mener, det er muligt at indkredse kulturelle fællestræk. Det vil sige, at man indkredser træk, der er fælles for fx alle somaliere, alle tyrkere, alle danskere osv. Man mener kultur forandrer sig meget langsomt Kultur bruges som forklaring på, at folk handler, som de gør. I det komplekse kulturbegreb er kultur en række sociale konstruktioner. Kultur er ikke statisk, men defineres løbende gennem praksis, dvs. gennem følelser, holdninger og ny viden. Forskere som så arbejder med det komplekse kulturbegreb er stort set enige om følgende: Kultur er ikke noget man har, kultur er noget man gør kultur er noget, som skabes mellem mennesker Kultur er altid i forandring 5 6

7 Kultur kan ikke afgrænses til en fast enhed, men er snarere flere fællesskaber, man deler med nogle, men ikke med alle Kulturs betydning kan aldrig forudsiges. Man må altid undersøge konkret, hvorvidt kultur spiller ind på en situation. 6 Hvis vi skal kigge på kulturbegreberne i en flerkulturelle samfund kan man beskrive dem ud fra de to kulturbegreber det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kultur begreb. I et flerkulturel samfund kan man altid finde mennesker, der lever i harmoniske enheder efter fasttømrende rutiner, hvor man kan se at kultur forandres meget langsomt. Børn fra disse familier vil have forbindelse med andre kulturer, hvor man tænker og taler anderledes. Disse børn vil leve i balance mellem det moderne/traditionelle, hvor de navigere mellem sms-beskeder og lokal tro. 7 Kultur er som sagt et meget bredt begreb, som bliver brugt til at beskrive andre. Hver gang man bruger kultur som en forklaring på andres adfærd og handlinger, siger man samtidig, at man ikke selv er sådan. Fagligt kendskab til kulturbegrebet og de forskellige kultur kan gøre det nemmere at forstå, at mennesker ikke er ens og at de kan have forskellige værdier og opfattelse af virkeligheden end en selv. Interkulturel kompetence Med begrebet interkulturel understreges det, at mennesker kontinuerligt udveksler kulturelle elementer, hvorfor det ikke giver mening at tænke i»rene kulturer«eller for den sags skyld i et monokulturelt samfund 8. Denne begrebsdefinition stammer fra Helle Bundgaard 9 (HB) (2005) og er en fin start i dét at undersøge interkulturel kompetence. Hertil vil vi gøre brug af henholdsvis Iben Jensen (2009) og Gunna Funder Hansen 10 (GH) (2008). Vi vil lægge ud med GH s definition af begrebet interkulturel kompetence (her kaldt tværkulturel 6 Jensen, Iben 2005: Grundbog i kulturforståelse Roskilde Universitetsforlag 7 Jensen, Iben 2005: Grundbog i kulturforståelse Roskilde Universitetsforlag 8 Bundgaard, Helle (2005): Et antropologisk blik på kultur s Lektor og studieleder ved Institut for Antropologi. 10 Ph.d. i fremmedsprogspædagogik og arabisk. Adjunkt ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. 7

8 kompetence), som lyder således: Tværkulturel kompetence er (..) en evne til at kunne håndtere komplekse kultursammenhænge 11. IJ behandler begrebet lidt dybere, men lægger ud med følgende definition: Interkulturel kompetence er at kunne dét, man har brug for, for at begå sig i flerkulturelle samfund 12. Hun uddyber det centrale ved interkulturel kompetence ved hjælp af følgende punkter. Det centrale (..) er: 13 : At respektere andre menneskers syn på virkeligheden, selvom det strider mod ens egne erfaringer og opfattelse af virkeligheden At have kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation At turde stå ved sine egne kulturelle værdier At have faglig indsigt i samfundsmæssige forhold som globalisering og multikulturelle samfundsmodeller At have faglig indsigt i hverdagspolitiske forhold omkring diskrimination og mediernes fremstilling af etniske grupper i samfundet At have en faglig indsigt i begreber som kultur, etnicitet og kulturel identitet. IJ kommer også med et bud på, hvordan det viser sig, om man er interkulturel kompetent: Man (..) har interkulturel kompetence 14 : Hvis man kan reflektere over sig selv og andre Hvis man kan handle med forståelse og respekt for både forskelle og ligheder Interkulturel kommunikation Som nævnt ovenfor, i IJ s bud på de centrale kundskaber idet at besidde interkulturel kompetence, er en af kundskaberne, at have kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation og derfor vil vi kort redegøre for dette begreb. IJ skriver: Når personer fra forskellige kulturer taler sammen, er det interkulturel kommunikation. Der er mange ligheder mellem interkulturel kommunikation og anden kommunikation, men én forskel er særlig vigtig: Begge personer kan 11 Hansen, Gunna Funder (2008): Kulturmøder pædagogisk arbejde, Dansk, kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv, s Jensen, Iben (2009): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 4. oplag. s Jensen, Iben (2009): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 4. oplag. s Jensen, Iben (2009): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 4. oplag. s

9 bruge kultur som forklaring på, at de er uenige 15. Hun fortsætter: Jo flere erfaringer man har med interkulturel kommunikation, jo mere bevidst kan man blive om, hvordan personlige, sociale eller kulturelle forskelle får betydning i en samtale 16 Øyvind Dahl 17 (ØD) (2001) behandler også begrebet og beskriver det som følger: Interkulturell kommunikasjon er en prosess som innebærer utveksling og fortolkning av tegn og meldinger mellom mennesker som representerer ulike kulturelle fellesskap som er så forskjellige at deres tilskrivning av mening påvirkes 18. Kulturel identitet At have en faglig indsigt i (..) begrebet kulturel identitet er en anden af de centrale kundskaber i det at besidde interkulturel kompetence vi vil derfor også introducere dette begreb. Kulturel identitet rummer ligesom kultur mange definitioner. Vi har valgt, at beskrive kulturel identitet, set i forlængelse af det komplekse kulturbegreb, og vi vil endnu engang gøre brug af IJ. Som vi var inde på i min gennemgang af det komplekse kulturbegreb, så er kultur noget, der skabes mellem mennesker, og det samme gør sig gældende, når vi taler om kulturel identitet. IJ indleder sin gennemgang af begrebet således: Hvem man er, finder man ud af sammen med andre. Man kan ikke opbygge sin identitet alene. Man må diskutere værdier, erfaringer, følelser og syn på verden med andre. Det gør samtidig én følsom over for, hvordan andre opfatter én. Det er en af forklaringerne på, at der er så mange følelser på spil i kulturmøder 19. Hun påpeger senere: Identitet skal bekræftes af andre 20. IJ henviser til de forskere, der ser på begrebet kulturel identitet ud fra den komplekse kulturforståelse og påpeger: Disse forskere taler ikke blot om, at vi i forskellige arenaer har forskellige identiteter, men mere radikalt om at alle mennesker hele tiden har flere identiteter, som skabes i mødet mellem dem Jensen, Iben (2009): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 4. oplag. s Jensen, Iben (2009): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 4. oplag. s Dr. Philos, professor i kulturkundskab ved Misjonhøgkolen i Stavanger. 18 Dahl, Øyvind (2001): Møter mellom mennesker i iinterkulturell kommunikasjon, Gyldendal Norsk Forlag AS. s Jensen, Iben (2009): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 4. oplag s Jensen, Iben (2009): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 4. oplag s Jensen, Iben (2009): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 4. oplag s

10 Kernen i kulturel identitet er, at folk er andet og mere end deres etnicitet 22. Det kan fx være, at personen er en god svømmer, mor til sit barn, bestyrelsesformand eller noget helt femte. Interkulturel pædagogik Handler om, hvordan man kan arbejde konstruktivt med de kulturmøder, der foregår i skolen og i daginstitutionerne. Vi lever i en global tid, hvor børn har brug for at kunne håndtere mangfoldighed og at der er et stort antal børn med minoritetsbaggrund i skoler og daginstitutioner. For at disse børn skal få de bedste muligheder for at klare sig på lige fod med danske børn, er det nødvendigt at tage positivt udgangspunkt i, at en klasse består af mange forskellige sprog og kulturer på en måde, så det gavner både minoritetsbørnene og de danske børn. Interkulturel pædagogik har fokus på de særlige udfordringer, de ansatte oplever i hverdagens kulturmøder og hvordan man bedst muligt planlægger og udfører sin undervisning og det pædagogiske arbejde i en flerkulturel sammenhæng 23 Et meget vigtigt led når vi belyser det interkulturel pædagogik er kommunikation. Kommunikation er med os i stort set alle de ting vi foretager os i dagligdagen. Det kommende afsnit beskriver kommunikation fra en mere teoretisk vinkel. Kommunikation Begrebet kommunikation stammer fra det latinske communicare, som betyder at gøre forskel eller have forbindelse med. Kommunikation er et grundlæggende punkt når vi taler socialt fællesskab. Hvis vi skal se vores verden uden kommunikation, ville der være tale om et autoritært samfund. Altså vil kommunikation betyde at gøre noget til fælles. Tre grundområder, man skal have fokus i, når der er tale om kommunikation, er bevidsthed om: 24 De signaler man sender Hvordan signalerne påvirker modtageren Hvordan jeg modtager og reagere på forskellige signaler 22 Jensen, Iben (2009): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 4. oplag, s Kompendium Kommunikation, læring og dannelse. s

11 I en systematisk tankegang, menes der, at kommunikation betyder vi er i sprogverdenen. Sproget er ikke et redskab vi enten vælger at bruge eller lad være at bruge. Det er gennem sprog vi skaber os selv, hinanden og vores situation/scene vi er i. Dette vil sige, at det er et redskab der giver os en forståelse og mening. 25 Interkulturel kommunikation Denne form for kommunikation opstår, når mindst to personer fra hver sin kultur kommunikerer skriftligt eller mundtligt. Det vil sige, når en tyrker taler med en dansker eller en araber tale med en tyrker, så er der tale om interkulturel kommunikation. I et samfund som fx Danmark, hvor der er folk fra mange kultur, er interkulturel kommunikation en del af hverdagen. 26 Interkulturel kommunikation, er et af de vigtigste punkter som er i udviklingen af kulturforståelse. Det er nemlig her man opdager, hvor meget af det man siger som bliver forstået og dels, hvor meget af det fortalte, som bliver forstået på en helt anden måde, end hvad man selv mente. I mange år har managementforskning arbejdet med forskellige undersøgelser for at afklare, hvilke kompetencer hvert individ skal være i besiddelse af for at nå frem til den mest effektive kommunikation. Her er de nået frem til at interkulturel kompetence beskrives med tre dimensioner, som underbygger viden om, det kognitive (viden), om det affektive (følelser) og om kommunikation og adfærd. 27 Kognitiv dimension Denne kompetence optræder, hvis en person har en generel kulturforståelse og en konkret viden om den fremmede kultur. Ikke mindst underbygger fordomme og stereotypier personen bruger om andre kulturer. Affektiv dimension Denne kompetence optræder ud individets holdninger til personer fra andre kulturer. Her tester man for at afdække personlighedstræk, men henblik på at sætte sig ind i andres værdier og tankegange. 25 Hermansen, Mads, Ole Løw og Vibeke Petersen kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2004 Alinea, København) s Jensen, Iben 2005: Grundbog i kulturforståelse Roskilde Universitetsforlag s Jensen, Iben 2005: Grundbog i kulturforståelse Roskilde Universitetsforlag s

12 Kommunikative og adfærdsmæssig dimension - Her er der tale om evnen til oprette kontakt til individer fra fremmede kulturer - At man kan indtage sociale roller fra den fremmede kultur, som man ikke selv har - Man kan anerkende og forstå det verbal og non-verbal kommunikation med folk fra fremmede kulturer - Meta-kommunikation som er evnen til at kommunikere med medlemmer af andre kultur om kommunikation. 28 Inklusion og eksklusion Inklusion er ligeværdigt samspil om fælles mål, der er defineret ud fra såvel den enkeltes som de fælles behov. Alle mennesker skal imødekommes med udgangspunkt i deres særlige behov. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres en faglig, personlig og en social udvikling. Eksklusion er det modsatte af inklusion, og betyder udelukkelse fra fællesskabet. I følge Bent Madsen kan eksklusion have to betydninger: at holde nogle ude som allerede er udenfor, eller man kan støde nogle ud, som før har været indenfor. I de to tilfælde er der tale om at udelukke eller holde nogle ude. Inklusion bliver ofte forvekslet med integration. Forskellen på disse begreber er, at man i et inkluderende miljø prøver at tilgodese alles behov, og ved integration prøver man at "normalisere" dem som ikke passer ind. At fremme forskellighed som en positiv ressource er inklusion; det modsatte af eksklusion. Udtrykt som norm handler inklusion at inkludere, altså at der skal være plads til og respekt for alle uanset individuelle forskelle, såsom handikap, religion, kultur eller seksualitet. En anden definition på inklusion kan være værdsættelse: I et fællesskab værdsætter og respekterer deltagerne 28 Jensen, Iben 2005: Grundbog i kulturforståelse Roskilde Universitetsforlag s

13 hinanden for de evner og den viden, hver enkelt besidder. Således er det muligt for alle, at kunne udføre et stykke arbejde ud fra egne forudsætninger. 29 Anerkendende pædagogik Den anerkendende pædagogik en er en stor del af inklusionen. Hvis man skal være inkluderende, skal man samtidig være anerkendende! Indenfor den anerkendende pædagogik, handler det om, at man skal skabe et positivt grundlag hos barnet, for at det kan klare de udfordringer det støder på. Anerkendelse skaber dermed tryghed og øger selvværdet hos barnet. For at kunne være anerkendende, er det vigtigt at finde ud af hvem man selv er, for at kunne forstå andre mennesker og acceptere at vi ikke alle er ens, men stadig er ligeværd. Berit Bae er forsker og forfatter med pædagogisk baggrund. Hun har bl.a. forsket i anerkendelse, der defineres ud fra 5 delelementer 1. Forståelse og indlevelse: Det handler om evnen til decentere, perspektivveksle, at kunne forstå og indleve sig samt at kunne fornemme, hvad der foregår i andre mennesker. Her kan der også anvendes empati begrebet. 2. Åbenhed: Er evnen til åbent at undersøge, hvad der forgår i et andet eller andre mennesker, fx hvad de føler, oplever, mener gerne vil og ikke vil osv. 3. Bekræftelse: Betyder at dele eller møde barnet og dets oplevelser, dvs. at vise barnet, at man har forstået og ved, hvad det føler og oplever, hvad de vil og ikke vil. Kort sagt kan man sige at have empatiske kompetencer. 4. Selvreflaktion og selvafgrænsning: Kunsten her, er at man kan adskille, hvad der foregår i en selv, og hvad der foregår i den anden eller de andre, og på den anden side forene de to i betydningen for at skabe flest mulige både og løsninger, hvor forskellige parters følelser og intentioner anerkendes og evt. tilgodeses. 30 Marianne Skytte Marianne Skytte, som er sociolog mener, at opdeling af mennesker skaber brud i samfundet og 29 Mikkelsen, Peter & Holm-Larsen, Signe 2009: Pædagogik og Pædagoger 30 Mikkelsen, Peter & Holm-Larsen, Signe 2009: Pædagogik og Pædagoger s

14 hindrer udviklingen af stimulerende kreative udviklings- og læringsmiljøer for børnene. 31 på den anden side mener hun, for at kunne fungere effektivt i samfundet, er der brug for systematisering af vores sociale verden ved hjælp af sociale kategorier. Egenskabsforklaring Kategorisering kan få alvorlige sociale konsekvenser når man begynder at egenskabsforklare adfærd, handlinger og afvigelser hos mennesker, vi ikke definerer os selv i kategori med. 32 Stereotypering Ordet stereotypering kan defineres, som forenklede beskrivelser af antagne kulturtræk ved bestemte typer af mennesker. Med andre ord kan man sige, at det er en type socialt effektive fordomme. Stereotyperne træder klarest frem i mødet mellem mennesker, der er fremmede for hinanden. Her sker det ofte, at vi i stedet for at forholde os til den konkrete person, vi møder, på grund af vores tendens til at egenskabsforklare snarere kommer til at forholde os til de forventninger, vi har til den kategori af mennesker, vi forbinder den fremmede med. 33 Stigmatisering Stereotype forestillinger kan medføre stigmatisering, hvor man kigger på de særlige træk der er på personen og deres baggrund. De negative forventninger, der hele tiden rettes mod personen, kan efterhånden føre til, at han eller hun udvikler en negativ opfattelse, der i overensstemmelse med det negative stigma. På denne måde kan stigmatisering føre til lædering af ofrets selvrespekt Stigmatisering kan gives som en etiket for de mennesker der har bestemte ydre eller kulturelle træk. Dette ses, som noget mindreværdigt Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (2008): Samfund i pædagogisk arbejde 2. udgave, Akademisk Forlag Marianne skytte s Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (2008): Samfund i pædagogisk arbejde 2. udgave, Akademisk Forlag Marianne skytte s 117 Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (2008): Samfund i pædagogisk arbejde 2. udgave, Akademisk Forlag Marianne skytte s, Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (2008): Samfund i pædagogisk arbejde 2. udgave, Akademisk Forlag Marianne skytte

15 Efter vores teoriafsnit vil vi nu analysere vores rapport med udgangspunkt i de ovennævnte teorier og begreber og derefter se på, hvilke udfordringer der er i pædagogiske handlemuligheder indenfor emnet. Analysedel I teoridelen har vi understreget meget hvad begrebet kultur betyder, i denne del vil vi gå mere i dybde med begrebet udefra den virkelig verden og se hvad kultur betyder for en institution og hvad kultur gør ved institutionen. Vi ser at det kultur begreb som bliver brugt i de fleste institutioner og især i den institution som vi har været i, arbejder eller retter sagt har det komplekse sammenkoblet med det beskrivende kulturbegreb. Grunden til dette er at det komplekse begreb beskrives med følgende Kultur er ikke noget man har, kultur er noget man gør 35, det vil sige, at det er os som pædagoger der har indflydelse på hvordan hverdagen skal se ud, og bestemmer hvordan vi vil have vores kultur i den institution vi er i, fx ved juletid, påske osv. Forskere er blevet enige om at begrebet altid er under forandring dette er et vigtig underpunkt som understreger at det er mennesker mellem hinanden som opfinder kulturen. Det siges også at kulturs betydning aldrig kan forudsiges, men man må altid undersøge konkret, hvorvidt kultur spiller ind på en situation. Vender vi begreberne kan vi også se at det beskrivende også påvirker institutions livet, kigger vi på de træk som forskerne er enige om kan vi se at, alle punkter spiller ind i vores institution. vi opdeler folk efter deres kultur (tyrkiskkultur, arabiskkultur osv.). Ikke mindst bruges kulturen som en undskyldning eller forklaring på fx børns adfærd. Et eksempel på kulturforskelle og dilemmaer synliggør vi i denne case, som enhver pædagog kan være udsat for. Case En lille pige som er startet i mini SFO bliver hentet af sin far ved to tiden. Pigen er med arabisk baggrund og hedder Amani. Faderen kommer ind i lokalet hvor pædagogen Peter og 5 andre børn sidder og tegner, her iblandt Amani. Amanis far kommer hen til bordet og sætter sig ved hendes side. Far: hvordan har din dag været skat? Har det været sjovt i SFO i dag?? Amani: ja vi har tegnet og været ude at lege hele dagen ude på svævebanen! 35 Se teori afsnit 15

16 Far: okay! Det lyder som en hyggelig dag. Når skat skal vi tage hjem nu, jeg tror faktisk mor glæder sig til at se dig Amani: okay hej hej Peter jeg skal hjem nu Peter: ja vi ses i morgen Amani Amani tager sin far i hånden og begynder at gå ud af lokalet. På vejen ud af lokalet fortæller Amani sin far, at i dag da hun var på toilettet kom Peter og hjalp hende med at tørre sig. Da pigen havde fået pakket sine ting tog faderen pigen med hen til Peter, som han begyndte at skælde ud og råbe af, fordi han i hvert fald ikke måtte tørre hans datter. Dette skulle en kvindelig ansat gøre. Faderen var meget sur og skældte ud med stødende ord. Peter sagde dog han godt kunne forstå hans vrede men han hjalp kun datteren, fordi de kvindelig ansatte på stedet var med til noget stuemøde. Dette er et tydeligt eksempel på kulturforskel. Pigens far reagerer udefra sin kultur. Det er nemlig ikke ok for faderen at en mandlig ansat hjælper datteren med toilet besøget. I den arabiske kultur som pigen kommer fra er det en kvinde som hjælper med toiletbesøg, det er nemlig moralsk forkert en mandlig ser pigen uden bukser og trusser. Det er her man også kan se det beskrivende kultur begreb, da det beskrivende udvikler sig langsomt. Det vil sige selvom faderen havde været i Danmark siden han var meget ung har den danske kultur ikke påvirket ham med nogle småting, som man vil mene det er i den danske kultur. Hvis man kigger på situationen udefra den pædagogiske verden, vil man stille sig det store spørgsmål, er det etisk rigtigt og acceptabelt at lade den lille pige sidde på toilettet til en af de kvindelige ansatte kommer ud fra stuemødet? Hvor går grænsen? En anden case som vi har observeret i en SFO i Nordsjælland lyder således: 3 børn leger mor, far, børn i en lille krog. To af pigerne er fra Tyrkiet og den sidste er dansk. De deler rollerne op den daske pige er mor, en af de tyrkiske piger er far og den anden er baby. Mor: jeg skal ud og købe ind så laver du mad i dag okay far? Far: nej Josephine en mand laver ikke mad han skal tage på arbejde og mor skal lave maden! Baby: ja det altså rigtigt Josephine. Mor: jamen så gider jeg bare ikke lege med jer 16

17 Baby: okay kom far så går vi da bare De to tyrkiske piger bliver irriteret, holder hinanden i hånden og går ud af lokalet. Den danske pige går hen til nogle andre børn og starter en ny leg. Her prøver de to tyrkiske piger at forklare deres kultur til den danske pige men med uheld. De kan ikke se hinandens synsvinkler, dette kan man se på den måde rollerne i hjemmet bliver tolket. Den danske pige vil gerne inkludere de to piger i en almindelig hverdagsopgave i hendes familie, hvor man derimod kan se de tyrkiske pigers eksklusion til ideen, fordi det måske er noget meget forkert i deres kultur. I en dansk kultur er det normalt at man deles om de huslige pligter hvor det i den tyrkiske kultur ikke er normalt og man ser faderen som den dominerende som skal arbejde ude og konen hjemme. Efter denne analyse af en normal episode, vælger vi at sætte fokus på sprogstimulering og hvad Danmarks Evalueringsinstitution forsker om det 36. Sprogstimuleringen af de tosprogede småbørn fungerer bedre i dag end for fem år siden. Det mener i hvert fald et flertal af de pædagogiske konsulenter der arbejder med området. Men der er stadig store udfordringer i dagligdagen i daginstitutionen. En af dem er at få forældrene med i sprogstimuleringen. Det er afgørende for barnets udbytte af sprogstimuleringsindsatsen at forældrene er engagerede og bakker op om hvad der foregår. Den opfattelse er helt gennemgående hos de mange fagfolk der har deltaget i evalueringen. Og langt de fleste forældre er da også meget motiverede for at deres børn deltager i sprogstimuleringen og lærer dansk. Men forældrene mangler information om sprogstimulering, viser en evaluering fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut). 37 Selvom forældrene er motiverede for at være med, kan det alligevel godt være svært for daginstitutionen at skabe et godt samarbejde. Nogle forældre taler hverken dansk eller engelsk, nogle har svage sociale ressourcer eller er traumatiserede af krigsoplevelser, og alt det kan gøre det svært at tale sammen og forstå hinanden. Misforståelser kan også komme af at børnehavens

18 kultur og normer er fremmede for nogle af de tosprogede børns forældre. Det er indlysende for de fleste pædagoger hvordan man skal køre et barn ind i daginstitutionen, hvornår fx forælderen skal gå, og hvad forælderen skal gøre hvis barnet græder. Det er ikke nødvendigvis så indlysende for de forældre der ikke er vokset op med daginstitutioner. Derfor er det vigtigt at pædagogerne giver de tosprogede forældre en reel chance for at lære daginstitutionens sprog og uskrevne regler at kende. Det med kulturmøder handler om at være klar over hvem man selv er, og være åben for at finde ud af hvem den anden er, siger Helene Brochmann, der er specialkonsulent fra EVA. Hun hentyder til, at man kunne se sig selv lidt udefra og være klar til at opdage det der kan være svært for andre at forstå, og hjælpe med at give det mening. Hun giver et eksempel på en pædagog, der var kommet over til hende og sagt at de tosprogede børn har ingen erfaringer med bondegårdsture, zoologisk have, børneteater osv. Hun mener at det er en vigtig referenceramme i daginstitutionen, og som vi tager for givet. Det vil sige at tosprogede børn har altså lige så mange erfaringer som andre børn, det er bare en anden slags. De erfaringer kan ikke bringes i spil hvis pædagogerne ikke kender dem. Her vil kulturmødekompetencer hjælpe til med, samt det vil kunne understøtte både sprogstimuleringsindsatsen og kommunikationen i et mere generelt perspektiv. Man kunne lave et netværk for alle sprogpædagogerne hvor de kan udveksle erfaringer. Det er også vigtigt at alle i institutionen bakker op om sprogstimuleringen. Det kan man hjælpe på vej ved at sprogpædagogerne deler deres viden med kollegerne i daginstitutionen, og ved at man vedtager nogle fælles værdier for hvordan man vil arbejde med sprogstimulering. 38 Marianne skytte skriver i sin teori om blandt andet stigmatisering, som fik os til at slå øjnene op om hvorledes stigmatisering kan nedbryde eller opbygge barnets nuværende og fremtids liv. Når vi siger stigmatisering tænker vi for det meste noget negativt, men er det så negativt som det lyder? Stigma er med til at beskrive individet, det fortælle noget om hvordan barnet er, opfører sig eller på en standard punkt hvordan barnet kan se ud. Man kan sammenligne stigma med en diagnose, begge stempler barnet for at sige det med en metafor. Vender vi blikket og ser hvad der kan være til gavn for ville vi se at man ikke altid behøver starte fra nul, når individet kommer et nyt

19 sted fx skifter institution. Det skaber nogle lettet veje fremover for barnet i forhold til den støtte og opbagning barnet har brug for på et senere tidspunkt. Noget andet man kan være kritisk for er at man altid vil se individet med den stigma personen har, det vil følger med livet igennem og samfundet kan kaste det blik på individet af medlidenhed, og ikke mindst vil individet fremover måske bruge det som en undskyldning for en dårlig opførelse. Pædagogiske handlemuligheder Vi er gode til at iagttage adfærd, udpege og definere som anderledes, sammenligne med det normale, analysere og tildele mindreværdige roller, så barnet eller den unge mødes med negative forventninger. Der skal ske et holdningsskifte og kulturen skal ændres. Skolen og lærerne kan ikke klare det alene. Forældre og børn skal med. De børn der skaber problemer, er en gave til fællesskabet. Det er de fordi alle kan lærer noget ved at være sammen med dem, og fordi de børn også bidrager til de andre børns alsidige liv og uvikling. I stedet bør vi i højere grad tale om, hvilke visioner vi har for vores fælles børn. For at sikre inklusion bliver vores udfordring at påvirke kulturen. Med det bliver udfordringen at skabe debat om mangfoldighed og synliggøre holdninger. Det er ikke vigtigt at stille spørgsmålet, om børn og unge med særlige behov skal inkluderes, men om det er nødvendigt at segregere dem. Hvad skal der til? - Hvis vi skal tænke inklusion, kræver det: Positive holdninger til forskelligheder, fleksibel organisering af skoler/klasser/grupper, teamsamarbejde, viden om undervisningsdifferentiering og specialpædagogik, fornuftig ressourcemængde og mulighed for støtte. - Forældre til de ikke-udsatte skal forstå, at de også har et ansvar. Folkeskolen er kulturbærende forældre til ikke-udsatte børn møder ikke de problematiske børn. Forældrene skal vide, hvor vigtigt det er, at alle børn går i samme skole og er en del af fællesskabet. Forældrene skal opdrages til inklusion! - Lærere og pædagogers opfattelse af egen utilstrækkelighed er hæmmende. Mange støttepersonaler i almenområdet har svært ved at modtage hjælp. Aktionslæring med respekt for 19

20 pædagogers og læreres faglighed er måske vejen frem. Diagnosen betyder ikke noget for foranstaltningen. - Det handler om at få en kultur, hvor man kan reflektere sammen. Spørgsmålet er fortsat, hvordan man får ledere og medarbejdere på dagtilbud og skoler og psykologer, sagsbehandlere og andre fagfolk til i fællesskab at tænke og arbejde mere inkluderende? En af de pædagogiske handlemuligheder, kan være at man skal overveje hvilke strukturelle rammer, der kan være nødvendig for at børn er på lige fod F.eks. skal man overveje at etabler mindre børnegrupper, som giver det enkelte barn andre deltagelsesmuligheder end den store gruppe. Man kan motiver barnet til at deltage i forskellige typer af lege, som stiller former for sproglige krav, ved at overveje hvilken type spørgsmål der stilles til børn som virker "sprogligt svage". Svære spørgsmål og evt. selv svarer på dem. Det kan være en fordel at have en masse viden om barnet og barnets baggrund, som gør pædagogen til en bedre samtalepartner og en god formidler af interkulturelle forståelser. Viden om barnet og familiens erfaringer vil også være en fordel at finde ud af. f.eks. tage på hjemmebesøg med en mindre gruppe børn og besøg hvert barn i gruppen. Få barnet til at være en slags guide og fortælle om sit hjem ved besøget. Efter besøgene kan man snakke om hvordan hjem er forskellige og hvad for nogle kulturer der er i børnenes hjem. På den måde lærer børnene de forskellige kulturer at kende. For pædagoger kan det være en svær og krævende opgave at bygge et fungerende samarbejde med forældre, som ikke forstår betydning af ordet. Forældre, der i forvejen præges af en angst og usikkerhed i forhold til at opdrage deres børn i et samfund med helt andre værdier og traditioner end hjemlandets. I følgende vil vi komme med nogle ideer, som vi mener en institution og dets personale kan gøre for at fremme forældresamarbejde med de tosprogede børns forældre. Disse ideer er vigtige uden dog at kunne mærkes økonomisk. Det er vigtigt som personale at kunne have forståelse for andre kulturer. Man behøver ikke decideret at forske i hvert lands kultur. Vi mener, at det bedste sted at får indblik i et bestemt lands kultur er fra det 20

21 menneske, man har med at gøre. Det er vigtigt, at man sætter sig i den families kultur og ikke generelt i familiens hjemlands kultur. Selv indenfor en enkelt nationalitet er der forskellige kulturer, normer, regler og opfattelser af børneopdragelse. For at kunne sætte sig i en anden kultur er det også nødvendigt at være bevidst om både daginstitutions og ens egen kultur. Hvorfor man gør de ting, som man gør? Hvad for nogle tanker ligger der bag den pædagogik, der bliver kørt på stedet? Når man som personale ser på de ting, som man plejer, og diskuterer dem, så har man et bedre udgangspunkt for at forklare forældrene sine regler og forventninger. Det er også vigtigt, at man som personale holder op med at se på begrænsninger og fokuserer mere på muligheder. Det kan godt være, at det koster mange penge og ressourcer at holde de forskellige kulturelle fester, men det kan ikke koste en at være åben, imødekommende og interesseret i de børn og forældre, man har med at gøre. At vedkende sig et barns baggrund og kultur kan man f.eks. gøre ved at spørge ind til de forskellige traditionelle festligheder, som familien holder. Eller når der bliver snakket om julen, så kan man også inddrage de andre landes højtider. En aktivitet kan være, at barnet laver en bog hjemmefra, som handler om familiens traditioner, eller billeder fra familien hjemland. Der er så mange muligheder som ikke behøver at koste penge, men de kommer først, når man er åben og imødekommende og fordomsfri. Vi synes også, at det er vigtigt at huske på, at det ikke er kulturerne, som splitter barnet, men derimod uenigheden blandt de mennesker, som omgiver barnet. Konklusion Vi kan konkludere at kultur er blevet brugt og bliver brugt, som en forklaring på hvordan andre er. Kultur bliver overordnet forklaret med det beskrivende og det komplekse kulturbegreb. Når man går ind og forklarer andre menneskers handlinger ud fra deres kulturbaggrund, er det den beskrivende kultur. Pædagogerne kan have en tendens til at bruge kulturen, som en forklaring på børns handlinger. Fx hvis børnene ikke må deltage i en overnatning i børnehaven kan det tolkes som en forbud der har med kulturen at gøre. Her er det vigtigt at de spørger ind til, hvad det er, der gør at barnet ikke må overnatte. Det kan måske være at barnet har problemer med at gå på toilettet om natten. Pædagogens nysgerrighed og undersøgelse omkring denne situation kan give hende en bredere forståelse og dermed forklares med det komplekse kulturbegreb. Kultur er ikke noget man kan forudsige, men kan undersøges konkret. Det er afgørende at inddrage viden om det enkle barns baggrund, som kræver et veludbygget og positiv forældresamarbejde. Det er vigtigt, at pædagoger er bevidste om sig selv og deres handlinger. Man bør vise respekt for forældrenes handlinger og 21

22 prøve at forstå, hvorfor de handler, som de gør, selvom man er uenig. Det vil gøre, at man vinder forældrenes tillid, og forældrene vil så være mere åbne for samarbejdet. At opfylde disse betingelser afhænger i stor grad af dynamikken i personalet og lysten til at udvikle sig pædagogisk og personligt. Det er det væsentligt at overveje, hvilke syn det enkelte barns baggrund ses igennem. Selv om pædagoger kan være åbensindede og have idealer om at alle børn skal behandles lige, kan de handle ud fra fordomme. Kulturelle forklaringer eller generaliseringer må ikke tage over, når man prøver at vise forskellighed og mangfoldighed i tosprogede børns personligheder og kulturelle bagage. Som interkulturel formidler skal pædagogen være anerkendende, for at forstå andre mennesker og acceptere at vi ikke alle er ens, men stadig er ligeværd. På den måde accepterer og anerkender pædagogen de tosprogede børn uden at kategorisere dem. Pædagogen skal kunne sætte sig ind i andres værdier og tankegange. Derefter tilegne sig viden omkring de forskellige kultur hun/han omgives med. Til sidst er et vigtigt at pædagogen har evnen til at skabe personlige kontakter til børn der er medlem af andre kultur og at have evnen til at indtage sociale roller, som er forskellige fra rollerne i ens egen kultur. Dette er vigtigt i forhold til at have rollen som formidler af interkulturelle forståelse. For at kunne forstår hinanden er det også meget vigtigt at have erfaringer med interkulturel kommunikation. På den måde bliver man bevidst om, hvordan personlige, sociale eller kulturelle forskel får betydning i en samtale. Pædagogers rolle må være at tilegne sig den viden der er i kulturforståelse og aktivere deres faglige kompetencer, som naturligvis er udgangspunktet i alt pædagogisk arbejde. Perspektivering Her til slut vil vi foreslå to yderligere perspektiver, som vi mener, at vores opgave lægger op til. For det første så burde man overveje, om man ikke kan tilskynde pædagoger ude på institutionerne til i højere grad at efteruddanne sig. Vi mener, at lederne bør sørge for, at personalet når gennem de vigtigste kurser indenfor deres arbejdsområde. F.eks. burde de fleste pædagoger i en institution på Nørrebro have gennemgået kurser om kulturmøde, integration og lignende emner, der er relevante for netop deres konkrete arbejdsområde. Dette svarer jo til, at pædagoger på eksempelvis institutionerne for autister forventes at kende til autisme generelt. For det andet bør det være obligatorisk at uddanne sig i kulturmøde og integration allerede på seminariet. Det skal ikke blot være et valgfrit emne, da kulturmøde er et begreb, som man støder 22

23 på i virkelig mange institutioner i dag. Denne videreuddannelse kunne f.eks. bestå i at lave feltarbejde svarende til det, som vi har gennemført i forbindelse med denne opgave. 23

24 Litteraturliste Bundgaard, Helle (2005): Et antropologisk blik på kultur Dahl, Øyvind (2001): Møter mellom mennesker i iinterkulturell kommunikasjon, Gyldendal Norsk Hansen, Gunna Funder (2008): Kulturmøder pædagogisk arbejde, Dansk, kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv Hermansen, Mads, Ole Løw og Vibeke Petersen kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2004 Alinea, København) Jensen, Iben (2009): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 4. oplag. Jensen, Iben (2005): Grundbog i kulturforståelse Roskilde Universitetsforlag Kompendium Kommunikation, læring og dannelse. Mikkelsen, Peter & Holm-Larsen, Signe 2009: Pædagogik og Pædagoger Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (2008): Samfund i pædagogisk arbejde 2. udgave, Akademisk Forlag Links:

25 Bilag Bilag 1 interview med pædagog Interview med pædagog fra institution i Nordsjælland Betina er pædagog i Nordsjælland, hun er uddannet socialpædagog og har været indenfor pædagog verdenen i 32 år. Tidligere har hun arbejdet i vuggestue og i SFO, hun har så været ansat her i institutionen i 15 måneder. Oplever i børn udelukker hinanden i lege? Det kan de godt, der er meget stor forskel på piger og drenge. Pigerne har en tendens til at udelukke hinanden mere end drengene. Fordi i pigelege kan der kun kan være en prinsesse, i modsætning til drengelege hvor der kan være tre sørøver. Det er ligesom det gamle fænomen, med tre piger godt kan være for meget. Jeg vil sige at man som barn begynder at udelukke hinanden ved en 3-5 års alderen, hvor man begynder at kunne tale sammen, om fx du kan ikke være med fordi det mig som er prinsesse osv. Hvis vi kigger på drenge verdenen kan en de sagtens tage en dreng mere en ind hvis han fx har noget sørøver tøj med, eller fx hvis personen kan spille fodbold. Det vil faktisk sige at drenge er bedre til at inkludere hinanden. Hvad gør i hvis et barn altid bliver udelukket? Hvordan bearbejdes situationen? Kan i give nogle eksempler, hvor det har været nødvendigt for jer at skabe mulighed for barnets deltagelse? Hvis jeg synes at et barn er alene for lang tid i forhold til de timer personen er i institution, så tager jeg situationen med mine kollegaer, og siger nu må vi gøre et eller andet. Hvis et barn ikke er god til at skabe noget socialt selv eller har svært ved at komme ind i en gruppe så prøver vi som pædagoger at hjælpe med at fører nogle børn sammen, fx tager man to børn og siger i dag hjælper i med at dække bord eller de to henter sanghæfterne til samling, så man i en periode danner en relation hvor man ikke er alene. 25

26 Hvad gør i hvis, i oplever konflikter i forhold til forældrene? her mener vi forældre der misforstår fx sprogstimulering som en fornemmelse eller udstødelse af fællesskabet. Vi har ikke rigtig oplevet sådan tilfælde. Selvfølgelig er det altid svære at fortælle en forælder om noget positivt. Men forældrene vil jo altid det bedste for deres barn. Vi forklar forældrene meget konkret at vi ikke tager barnet ud for fællesskabet, men tager det i nogle grupper hvis man har problemer socialt. Vi ved nemlig alle at barnet har bedst af at være i mindre grupper. På hvilke måde indtænker i pædagogiske i pædagogiske læreplaner i forhold til inklusionen? Læreplaner er noget der indgår i hverdagen. Vi går ind og kigger på hvad vi underbygger læreplaner med hverdagen fx noget med naturfænomener, så tager vi på ture i naturen eller indlæring som man kan underbygge med historie. Så vi underbygger alt i hverdagen med læreplanerne stort set. 26