Hovedbestyrelsens årsberetning

Transkript

1 014 Hovedbestyrelsens årsberetning 104. årgang 2. maj 2014/18 Foreløbig dagsorden for repræsentantmødet De næste skridt, præster på vej 3 Ændringer i folkekirkens styringsstruktur? 4 Lønreform og forbedringer 4 Nye funktioner nye sognepræster 5 Skolereform og konfirmandforberedelse 7 Et grundlæggende spørgsmål 8 Præsteforeningens fokuspunkter 9 Kerneydelserne 9 Begrebet Samvirke 10 Betænkningen om Folkekirkens styringsstruktur 11 Fortsat videreudvikling af løn og tillæg 14 Bæredygtige embeder, attraktive akademiske stillinger 16 Provsternes lønudvikling 19 Biskoppernes rolle og funktion 20 Arbejdsmiljø: Nye tiltag 21 Tjenestebolig fokus på indeklima 23 Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter (FUV) 24 Præsteforeningens skridt mod Fagpolitiske resultater Årsregnskab 2013 Præsteforeningen 32 Generalforsamling i Danmarks Gejstlige Brandsocietet 36 Årsregnskab 2013 Danmarks Gejstlige Brandsocietet 40 Hovedbestyrelsens konstituering 43 Medlemsmøder

2 Foreløbig dagsorden for repræsentantmødet 2014 Den danske Præsteforening afholder ordinært repræsentantmøde mandag den 16. juni 2014 kl til onsdag den 18. juni kl på Hotel Comwell, Grand Park, Korsør med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Navneopråb 3. Hovedbestyrelsens årsberetning Beretningen er trykt i nærværende blad 4. Regnskab for 2013 Regnskabet er trykt i nærværende blad 5. Forslag Der er ikke indkommet forslag 6. Valg af revisor og revisorsuppleant Hovedbestyrelsen foreslår genvalg af sognepræst Lisbeth Munk Madsen som revisor og Liselotte Kirkegaard som revisorsuppleant 7. Åben debat 8. Eventuelt 406 2

3 De næste skridt præster på vej»jeg tror egentlig, at for mig var den største opdagelse, at jeg fattede, at det er mig, der skal gøre noget og at mulighederne er der. Tak for camp!«sådan skrev en præst i tilbagemeldingen til Præsteforeningen efter et par dage på Innovation Camp i slutningen af januar Som præst kan man synes, at der hele tiden er forventninger om, at det er mig, som præst, der skal gøre noget i mange sammenhænge og hele tiden har ansvaret for, at det faktisk sker. Det kan i sig selv være trættende, men den yngre kollegas opdagelse er værd at bide mærke i, fordi den peger på noget centralt. Nemlig, at vi som præster har stor frihed til at nytænke og reformere. Dermed har vi muligheder for at medvirke til de ændringer, der er brug for i en folkekirke, som skal være kirke i et samfund under forandring. Derfor står vi hele tiden overfor valget om, i hvilken retning vi skal tage de næste skridt. Det er nok for optimistisk at tro, at vi kan rulle en Innovation Camp udover hele folkekirken, så den kan stå nyreformeret i 2017, når vi skal fejre 500-årsjubilæet for reformationen. Det er dog ikke en fjern tankegang i den lutherske tænkning, ecclesia semper reformanda, at nytænkning er en integreret del af den teologiske faglighed. Derfor er vi som præster og luthersk kirke hele tiden på vej, innovation eller ej. Reformer og nytænkning er der altid brug for i forhold til det at være kirke og det at være præst. Reformer og nytænkning er der altid brug for i forhold til det at være kirke og det at være præst

4 Ændringer i folkekirkens styringsstruktur? Folkekirkens styringsstruktur er et eksempel på et omfattende område, hvor der kan ske ændringer, når de næste skridt sandsynligvis tages i den politiske proces, efter styringsudvalget har afgivet sin betænkning her i foråret. Præsteforeningen har siddet med i udvalget og har gjort sin indflydelse gældende i hele processen. Præsteforeningen har arbejdet for at skabe brugbare og konstruktive forslag til, hvordan folkekirkens styringsstruktur kan komme til at se ud i fremtiden. Nu er det op til politikerne at tage det næste skridt, når de har lyttet til debatten og forholdt sig til betænkningen. Hovedbestyrelsen stiller skarpt på, hvordan vi sikrer os, at intentionerne med den nye lønform fortsætter i den rigtige retning. Lønreform og forbedringer Vi har allerede taget de første skridt ind i en ny lønform. De næste skridt handler om at få udfoldet og brugt mulighederne endnu mere: At vi beskriver de specifikke opgaver, præster løser, som kan begrunde kvalifikations- eller funktionstillæg og oprykning til LG 2. At præster oprykkes til højest mulige løngruppe i løbet af deres arbejdsliv. At der i alle stifter oprettes et antal LG 3-stillinger, som kan give præster et fagligt og karrieremæssigt løft. Resultatet af de årlige lønforhandlinger ser ud til at pege i den rigtige retning. Da forbruget af den samlede præstelønspulje endnu ikke er opgjort, er det dog vanskeligt at drage de sidste konklusioner, hvad angår udnyttelsen af præsters løn 4 Statsaut. revisor Michael Andersen (nr. 2 fra venstre) gennemgår regnskabet sammen med hovedbestyrelsen og sekretariatet

5 midler. Men selve lønforhandlingerne med biskopperne medførte et bedre samlet forhandlingsresultat end året før, så flere lønmidler via forhandling er nået ud til præsterne i form af engangsvederlag, funktions- og kvalifikationstillæg eller oprykning til LG 2. Hovedbestyrelsen, tillidsrepræsentanterne og sekretariatet er med andre ord ved at få etableret et godt forhandlingsforløb med biskopperne. Det nye lønsystems muligheder begynder at tage form. Hovedbestyrelsen forudsætter, at den udvikling skal fastholdes og stiller derfor skarpt på, hvordan vi sikrer os, at intentionerne med den nye lønform fortsætter i den rigtige retning, så den bliver et instrument til generel lønforbedring for alle foreningens medlemmer. Nye funktioner nye sognepræster I Præsteforeningen har vi noteret os, at udover de traditionelle funktionspræster som studenterpræster, sygehuspræster, korshærspræster, værnspræster, fængselspræster m.v. er der opstået nye funktioner, som ofte defineres i forhold til stiftet. Eksempelvis stiftspræst for diakoni, nyreligiøsitet, medier, religionsmøde osv. Der er også en række eksisterende embeder, som får tillagt en særlig funktion, som ofte synes at være forudsætningen for, at embedet kan bevares. Præsteforeningen er opmærksom på den udvikling og den udfordring, det kan være lokalt at få etableret bæredygtige embeder. Det sætter i stigende grad fokus på præstestillingens indhold, arbejdsform og det samspil, der skal være med menigheden og menighedsrådet. Det sætter også fokus på de embeder, som har en funktion, der er knyttet til en gruppe, en institution eller en anden specifik opgave. Det er på mange måder en spændende og positiv udvikling. Der er masser af potentiale og gode udfordringer i de tendenser, men det betyder også, at vi må sikre, at præsteembeder fortsat er attraktive akademiske stillinger og har afsæt i en Præsteforeningen er opmærksom på den udvikling og den udfordring, det kan være lokalt at få etableret bæredygtige embeder. Det sætter i stigende grad fokus på præstestillingens indhold, arbejdsform og det samspil, der skal være med menigheden og menighedsrådet

6 For nogle præster kan der være behov for bedre sparring og samarbejde om opgaverne. Der kan også være behov for en mere præcis stillingsbeskrivelse, når sognet har fået en ny præst, som ikke mere»kun«er deres men også nabosognets. teologisk definition, uanset om det er et embede, som har sit udgangspunkt i et sogn eller en funktion eller opgave. Hovedbestyrelsen har derfor fokus på de udfordringer, der er forbundet med de nye stillingstyper. Som gadepræst i et provsti, hvor man står alene med opgaven, kan det være vanskeligt at etablere et gensidigt givende samspil med sognepræstekollegerne. Det kan også være en udfordring at få samvirket med en arbejdsgruppe eller en bestyrelse til at fungere i forhold til det at være knyttet til et menighedsråd. For nogle præster kan der være behov for bedre sparring og samarbejde om opgaverne. Der kan også være behov for en mere præcis stillingsbeskrivelse, når sognet har fået en ny præst, som ikke mere»kun«er deres, men også nabosognets præst eller har en 40%-funktion som stiftets præst for mission. Hovedbestyrelsen vil derfor sætte fokus på disse udfordringer og dermed tilskynde tillidsrepræsentanten, provsten og biskoppen til at få tydeliggjort en forventningsafstemning hos alle de implicerede parter. Endelig betyder de samfundsmæssige strukturændringer med vandringer fra land til by, som indebærer en både mental og konkret urbanisering af samfundet, at for mange præster kan komme til at sidde tilbage i en sognestruktur, der ikke længere er meningsfuld. Mange embeder stykkes sammen af flere små sogne. Det kan indimellem være næsten umuligt at arbejde i. Præsteforeningen vil derfor gerne i dialog med præsterne om, hvad der kendetegner et attraktivt præsteembede. Det kan give tillidsrepræsentanterne et afsæt for en konstruktiv drøftelse med biskoppen og Præsteforeningen om embedernes indhold og vilkår i de strukturelle overvejelser i stifterne. Skolereform og konfirmandforberedelse I forbindelse med indførelsen af den nye skolereform i landets folkeskoler har man flere steder i landet oplevet 410 6

7 nye udfordringer vedrørende placeringen af tidspunktet for konfirmandundervisningen. Præsteforeningen deltog i december 2013 i et møde med Undervisningsministeriet sammen med repræsentanter for biskopperne og provsterne, hvor det blev fastslået, at regelsættet for konfirmandforberedelse var uændret og ikke berøres af skolereformen ( 53 stk. 1). Dette betyder, at konfirmandforberedelsen fortsat skal placeres indenfor skoletiden, dvs. ca. kl. 8-16, og at der ved placeringen skal tages hensyn til såvel skolernes som præsternes planlægningsbehov. Som det hele tiden har været gældende, forhandles aftaler om konfirmandundervisningen ikke centralt, men lokalt mellem skole/skoleforvaltning og præster/provst. Nogle steder har man fortsat morgentimer, mens man andre steder har foretrukket andre tidspunkter. Nogle har aftalt kombinationsløsninger med f.eks. morgentimer halvdelen af året, suppleret af hele dage, nogle steder lørdage. Såfremt man ikke kan opnå lokal enighed, er det stadig muligt for kommunalbestyrelsen at pege på en løs Præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen 7

8 ning, dog må der ikke dikteres undervisning sen eftermiddag, aften eller lørdag. Disse tidspunkter kan kun komme i spil ved frivillige aftaler parterne imellem. Den nye skolereform åbner som noget nyt op for»den åbne skole«med understøttende undervisning, der kan sammenknytte teori og praksis på en ny måde og med hjælp fra aktører udenfor skolen. Her bliver der rig mulighed for nye samarbejdsprojekter skole og kirke imellem og i samarbejde med landets skole-kirketjenester. Det skal i den forbindelse understreges, at disse aktiviteter ikke må have forkyndende karakter. Et grundlæggende spørgsmål Den nyvalgte hovedbestyrelse er kommet godt i gang. Arbejdsopgaverne er fordelt. Modet til og engagementet i at tage fat på udfordringerne er stort. Det er vigtigt, når der skal træffes beslutninger om de skridt, der skal tages på vejen i forhold til det at være præst. Derfor ønsker hoved 8 Næstformand Eva Tøjner Götke

9 bestyrelsen, at der i år i forbindelse med medlemsmøderne og repræsentantmødet sættes særligt fokus på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad vil det sige at være præst? Præsteforeningens fokuspunkter Kerneydelserne»Som præst følger du menneskers liv fra vugge til grav. En præsts arbejde består både i at holde gudstjenester og forvalte sakramenterne samt i at være til rådighed for mennesker, som søger råd og vejledning. De rituelle opgaver indbefatter bl.a. dåb og nadver. Desuden skal præsten udføre de øvrige kirkelige handlinger som konfirmation, vielse og begravelse. Med til præstens arbejde hører en del administrativt arbejde og samarbejde med menighedsrådet«. (Jf. Undervisningsministeriets uddannelsesguide). Den beskrivelse kan de fleste nok nikke genkendende til, men flere af os vil måske overveje, om ikke det skulle nævnes, at præster løfter langt flere opgaver end dem, vi kan læse i Undervisningsministeriets uddannelsesguide. Det er fortsat præstens kerneydelse at forvalte sakramenterne, forkynde evangeliet, undervise og stå til rådighed for sjælesorg. Men rammerne for, hvordan den pastorale kerneydelse skal udfoldes, er under forandring. For en del funktionspræster er der ikke en sognetilknytning eller en kvote i et sogn. Deres arbejde er derfor ofte kendetegnet ved, at de er tilstede med tilbud uden for sognet. Måske i et samarbejde med en bestyrelse. Samtidig er også sognepræster aktive i forhold til at stille sig til rådighed for at møde mennesker, hvor de er, også uden for sognegrænserne. Hovedbestyrelsen vil i år i forbindelse med medlemsmøderne og repræsentantmødet sætte særlig fokus på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad vil det sige at være præst? 413 9

10 Begrebet Samvirke Præster er blevet mere bevidste om, at de er fødte medlemmer af menighedsrådet, og at de skal være med til at prioritere økonomien og lægge kursen for sognets aktiviteter og kirkelige liv.»en frugtbar målsætnings- og prioriteringsproces forudsætter et samvirke mellem de af menigheden valgte repræsentanter og den/de af menigheden kaldede præst/præster, som hver har deres baggrund for at kunne bidrage hertil«(citat fra bemærkningerne til lov om menighedsråd). Begrebet»samvirke«mellem præst og menighedsråd har givet anledning til mange drøftelser og overvejelser i det folkekirkelige landskab. I Præsteforeningen har vi noteret os, at»samvirket«mellem præst og menighedsråd har skærpet præsternes opmærksomhed på den særlige relation og de forskellige kompetencer, henholdsvis læge og gejstlige har i menighedsrådet. De seneste år har Præsteforeningen haft fokus på præstens ledelse. Vi har synliggjort den ledelse, præsten har qua embedet. Det har øget bevidstheden om præsteembedets ledelseskompetencer og ansvar. Præster er blevet mere bevidste om, at de er fødte medlemmer af menighedsrådet, og at de skal være med til at prioritere øko 10 Christen Staghøj Sinding

11 nomien og lægge kursen for sognets aktiviteter og kirkelige liv. I forhold til personalet har præster også en naturlig ledelsesposition, ikke alene i forhold til den ledelsesbeføjelse, præster har ved de kirkelige handlinger, men også som dem, der skal være med til at tage og kan viderebringe menighedsrådets beslutninger til personalet, så de kan blive ført ud i livet. Præsteforeningen har i forbindelse med undersøgelsen af folkekirkens arbejdsmiljø hæftet sig ved, at kirkefunktionærerne fremhæver manglende ledelse. Præsteforeningen vil derfor pege på, at præster helt naturligt kan løfte en række af de ledelsesmæssige opgaver, der efterlyses. Det giver god mening, at præsten inddrages i MUS for kirkefunktionærerne. Præsten har en naturlig forudsætning for at tale med kirkefunktionærerne om deres medarbejderudvikling. Udover et indgående kendeskab til den enkelte ansattes kompetencer, opgaver og forudsætninger har præsten som menighedsrådsmedlem også kendskab til hvilke eventuelle nye kompetencer, der er brug for for at løfte sognets målsætninger. På samme måde vil Præsteforeningen pege på, at præsten med fordel kan inddrages i udarbejdelse af APV for de ansatte i sognet. Det giver god mening, at præsten inddrages i MUS for kirkefunktionærerne. Præsten har en naturlig forudsætning for at tale med kirkefunktionærerne om deres medarbejderudvikling. Betænkningen om Folkekirkens styringsstruktur Med Betænkning 1544,»Folkekirkens styre«, er der åbnet for den afgørende debat om folkekirkens fremtidige styringsstuktur. Det er regeringens mål, at de nødvendige lovforslag kan fremsættes ved folketingsårets begyndelse i oktober. Der betyder, at de kommende måneders debat og politiske drøftelser skal medvirke til at få afklaret, hvilke politiske skridt Folketinget skal tage i forhold til en ændring af folkekirkens styringsstruktur

12 Præsteforeningen har siddet med i udvalget bag Betænkning 1544 og er indgået i det kompromisforslag, som har resulteret i en anbefaling af, at der oprettes et demokratisk baseret folkekirkeligt organ, Folkekirkens Fællesudvalg, som får kompetence vedrørende Fællesfonden og del i kompetencen vedrørende indre anliggender. På den måde har foreningen fået størst mulig indflydelse på anbefalingernes udformning og været med til at sikre: en gejstlig repræsentation med 7 repræsentanter i Folkekirkens Fællesudvalg gejstlig indflydelse på folkekirkens økonomi og fællesanliggender at 1892,8 præstestillinger som et minimum skal fastholdes, hvis statens tilskud til lønninger til præster og provster omlægges til et ikke-øremærket bloktilskud at en bred kreds inddrages i høringsprocesser, bl.a. hvad angår ændringer i folkekirkens ritualer og gudstjenesteordninger 12 Jan Schmidt

13 at der nedsættes ad hoc-udvalg i forbindelse med større og væsentlige ændringer i det, der kan afgrænses som folkekirkens indre anliggender at bispekollegiets rolle og funktion i forbindelse med indre anliggender lovfæstes Alt i alt skønner hovedbestyrelsen, at Præsteforeningen har sat væsentlige aftryk på betænkningens udformning i forhold til det mandat og de synspunkter, der har været gjort gældende i forbindelse med medlemsmødernes og repræsentantmødets og hovedbestyrelsens drøftelser sidste år af udvalgets debatoplæg. Konklusionerne på de drøftelser var, at foreningen burde pege på model 2A for økonomi og fælles anliggender med tilhørende organ, og at indre anliggender først og fremmest skulle håndteres ved at sikre en procedure med inddragelse af sagkundskab i nedsatte ad hoc-udvalg og brede høringer af det kirkelige bagland, når væsentlige ændringer skulle finde sted. På et enkelt områder har foreningens repræsentanter i udvalget måtte afvige fra flertallets anbefalinger. Det gælder i forhold til statens tilskud til folkekirken, hvor et flertal har anbefalet, at det omlægges til et ikke-øremærket bloktilskud. Præsteforeningens repræsentanter har sammen med de politisk valgte repræsentanter i udvalget ønsket at fastholde statens tilskud som et tilskud til aflønning af præster og provster. Det er først og fremmest sket for at kunne sikre folkekirkens tilstedeværelse overalt, så præstestillinger og fordelingen af dem ikke gøres til genstand for årlige budgetforhandlinger og dermed skaber usikkerhed for præstenormering, især i tyndt befolkede områder og områder med få folkekirkemedlemmer. Et tilskud til præsteløn kan desuden bidrage til at fastholde omfanget af statens støtte på et stabilt niveau. Erfaringer med bloktilskud på andre af statens områder viser, at omlæg Præsteforeningen har sat væsentlige aftryk på betænkningens udformning i forhold til det mandat og de synspunkter, der har været gjort gældende i forbindelse med medlemsmøderne og repræsentantmødet

14 I alt er ca. halvdelen af engangsvederlagene således begrundet i almindeligt pastoralt arbejde. ninger ofte er den direkte vej til at minimere statstilskuddet og dermed svække den del af folkekirkens økonomiske grundlag. En sådan minimering vil være udtryk for en urimelig svækkelse af statens forpligtelse til at understøtte folkekirken. Nu er Betænkning 1544 sendt til høring med høringsfrist 31. maj Det er vigtigt, at den også bliver drøftet på medlemsmøder og repræsentantmødet i juni, såfremt hovedbestyrelsen skal give høringssvar i forbindelse med eventuelle konkrete lovforslag, i den kommende folketingssamling. Fortsat videreudvikling af løn og tillæg Vejen til ny og bedre lønudvikling for præster er i opstartsfasen. Præsteforeningen har evalueret efterårets lønforhandlinger med tillidsrepræsentanterne. Under drøftelsen af tillæg og vederlag kunne det konstateres, at der rundt om forhandlingsbordene i stifterne er enighed om, at det 14 Jørgen Degn Bjerrum

15 ikke kun er»det spektakulære«arbejde, som skal honoreres. I alt er ca. halvdelen af engangsvederlagene således begrundet i almindeligt pastoralt arbejde. Det blev på evalueringsmødet også konstateret, at der tillige er givet kvalifikations- og funktionstillæg begrundet i det almindelige pastorale arbejde. For så vidt angår oprykning til LG 2 kunne man konstatere, at målet om, at de fleste præster oprykkes i LG 2 efter solid og længerevarende varetagelse af embedet, stadig kan fastholdes. Biskopperne afviser som tidligere lejlighedsvist oprykning af enkelte præster begrundet i tjenstlige forhold. Hovedbestyrelsen vil fortsat have fokus på, at dette forbliver undtagelser, og at alle præster normalt ender deres karriere i mindst LG 2. Det blev også på evalueringsmødet konstateret med tilfredshed, at det er lykkedes at forhandle både stillingsmæssige LG 2 og oprykning til LG 2 begrundet i kvalifikationer og arbejdsindsats. Der var enighed om, at lønforhandlingerne generelt er forløbet fornuftigt, men der er også fokus på, at der er lang vej endnu, før alle muligheder er i spil. Vi vil derfor også evaluere erfaringerne fra lønforhandlingerne i stifterne med biskopperne. I forberedelserne til dette års lønforhandlinger vil vi have fokus på forhandling af varige tillæg, så præster kan regne med og mærke, at et tillæg er noget, man kan se på bundlinjen ikke bare én gang, men så længe en funktion/opgave løftes, eller permanent, hvis præsten har en særlig kvalifikation. Det er også afgørende for hovedbestyrelsen, at vi får oprettet flere embeder i LG 3, så vores område bliver sammenligneligt med andre akademikergrupper. Derfor er det også nødvendigt, at der stilles betydeligt flere midler til rådighed ved de årlige lønforhandlinger. I forberedelserne til dette års lønforhandlinger vil vi have fokus på forhandling af varige tillæg, så præster kan regne med og mærke, at et tillæg er noget, man kan se på bundlinjen ikke bare én gang

16 Bæredygtige embeder, attraktive akademiske stillinger Hvordan sikrer vi, at embederne er attraktive akademiske stillinger, og at der samtidig er en forsvarlig gejstlig betjening af sognene ud fra de omkring 2200 præstestillinger, der er fordelt mellem de 10 stifter? Biskopperne og Kirkeministeriet udarbejdede i december 2009 en fordelingsmodel for omplacering af præstestillinger mellem stifterne over 6 år. Biskopperne og ministeriet har i høj grad lagt tal til grund for deres fordelingsmodel. Som bekendt skal nogle stifter afgive stillinger, andre får flere. Den proces er man midt i. Det er medvirkende til, at præsteembeder forandres og sættes sammen på nye måder. Det kan indimel lem synes som om, at præsteembeder konstrueres ud fra en forudsætning om, at»forretningen«så vidt muligt skal holdes kørende. Derfor må vi rejse diskussionen om, hvad det egentlig vil sige at være præst i 2014; hvilke kvantitative og hvilke kvalitative forhold kan vi pege på og inddrage, når vi vurderer embeder? 16 Niels Vincens Grunnet

17 Når man læser stillingsopslagene med menighedsrådenes forventninger til deres kommende præst, kan man være i tvivl, om ikke præster er på vej til at blive kirkelige multimedarbejdere i stedet for at være præster? Derfor er der fortsat grund til at have fokus på, hvad det vil sige at være præst. Det kræver samarbejde med biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd, så de efterhånden mere og mere spektakulære stillingsopslag bliver fokuseret på kerneopgaverne, præstens funktioner og opgaver, og ikke alt muligt andet. Hovedbestyrelsen har på tillidsrepræsentantmøderne i efteråret 2013 taget fat på de indledende overvejelser om det bæredygtige embede. På provstikredsmøderne har det også været debatteret. Hovedbestyrelsen vil fortsætte debatten på medlemsmøderne og repræsentantmødet. De første forsigtige konklusioner på disse drøftelser peger i retning af, at bæredygtige embeder ikke alene kan måles på tal. Det er også vigtigt at forholde sig til, hvad det er for et sted: Hvilke institutioner er der i området, hvem bor i sognet? Pendlere, der arbejder et andet sted, eller pensionister? Er det et»sommerhuspastorat«, som ikke behøver betjening hele året? Er der i det hele taget en menighed? Kan man stille et menighedsråd? Flere peger på, at et embede i den anden ende af skalaen kan blive så stort eller sammensat af så mange sogne eller funktioner, at der ikke er reel mulighed for at være sognets præst, men alene at være»forvalter af de pligtige opgaver«. Hvad angår præster med funktioner, efterlyser nogle af disse en sognetilknytning som forudsætning for at tale om et bæredygtigt embede. Andre påpeger nødvendigheden af en teologisk refleksion i forbindelse med, at et embede får tillagt en kvoteret funktion, så embedet kan bevares. Hovedbestyrelsen har på tillidsrepræsentantmøderne i efteråret 2013 taget fat på de indledende overvejelser om det bæredygtige embede. På provstikredsmøderne har det også været debatteret

18 Stiftsbestyrelsernes tilbagemeldinger bekræfter også behovet for at tale om det bæredygtige embede. Mange tillidsrepræsentanter peger på, at det kan være vanskeligt at rekruttere kvalificerede ansøgere til landembeder, hvor befolkningstallet er så lavt, at et embede har forpligtelse i flere sogne. Desuden frygter tillidsrepræsentanterne, at sådanne embeder kan risikere ikke at komme i betragtning til oprykning til LG 2. Omvendt er der i mange forstadsog byembeder en stor befolkning og få kirker med et deraf følgende højt antal kirkelige handlinger. Det betyder, at præster i byområder har et andet arbejdsliv end præster på landet og omvendt. De udfordringer, der er forbundet med begge slags stillinger, bekræfter nødvendigheden af at få etableret præstestillinger, som er attraktive akademiske stillinger. Præsteforeningen vil i den diskussion sætte fokus på, at der ikke skabes splittelse mellem land og by. Præsteforeningen har også fokus på, hvad der sker med stillinger, der bliver flyttet fra det ene stift til det andet. Omfordelingen må ikke medføre, at antallet af tjeneste 18 Signe Malene Berg

19 mandsstillinger reduceres. Det vil hovedbestyrelsen holde biskopperne og Kirkeministeriet fast på. Præsteforeningen har ikke en facitliste for, hvornår et embede er bæredygtigt og attraktivt. Det er hovedbestyrelsens klare holdning, at man lokalt i pastoraterne, provstiet og stiftet skal finde den løsning, der fungerer lige dér. Her kan tillidsrepræsentanterne komme til at spille en vigtig rolle. Præsteforeningen vil med debatten sætte fokus på de tanker, man kan og skal gøre sig, når provstiet og stiftet skal tilpasse sig den justerede stillingsmæssige normering og sikre sig en gejstlig betjening, som fungerer. Provstikredsmøder er oplagte platforme for at drøfte, hvilke behov der er i provstiet, og til at lægge en plan for, hvordan provstiet bedst kan rekruttere kvalificerede præster til attraktive embeder og sikre en gejstlig betjening, som kan fungere. Det vil give tillidsrepræsentanterne mulighed for at øve indflydelse på processen. Provsternes lønudvikling Siden marts 2013 slås provstestillinger op eksternt, så præster og provster i hele landet har mulighed for at søge. Det er glædeligt, at der derved er kommet et bredere rekrutteringsgrundlag. For Præsteforeningen er det værd at hæfte sig ved, at en pæn del af de nye provster har været tillidsrepræsentanter. Det understreger, at tillidsrepræsentanterne varetager en række opgaver, som giver dem væsentlige kompetencer og gode avancementsmuligheder. Det har længe været Præsteforeningens mål, at alle provster skal i LR 37. I forlængelse af OK 13 har Præsteforeningen og Akademikerne (AC) forhandlet oprykning til LR 37 af et antal provster med Moderniseringsstyrelsen. Vi forventer at afslutte forhandlingerne inden sommer. Samtidig er vi i dialog med provsterne om en modernise For Præsteforeningen er det værd at hæfte sig ved, at en pæn del af de nye provster har været tillidsrepræsentanter

20 ring af provsternes lønform i forhold til øvrige akademiske medarbejdere på dette ledelsesniveau. I forbindelse med lønforhandlingerne har Præsteforeningen også i samarbejde med en provst fra hvert stift forhandlet tillæg til provsterne. Præsteforeningen har evalueret lønforhandlingerne med de 10 provster, som har forhandlet i hver deres stift. På mødet blev der udtrykt tilfredshed med forløbet. Biskoppernes rolle og funktion Biskoppernes rolle og funktion har i de seneste år været til debat. En arbejdsgruppe har set på en eventuel åremålsansættelse af biskopperne og udarbejdet en betænkning. Efterfølgende har der i tre omgange været fremsat lovforslag om åremålsansættelse eller tidsbegrænsning af biskoppernes funktionsperiode. Ingen af lovforslagene er blevet realiseret bl.a. på grund af den politiske proces omkring forslagene. Senest har biskoppernes rolle og funktion væ 20 Jens Christian Bach Iversen

21 ret inddraget i de overvejelser, som udvalget vedrørende folkekirkens styringsstruktur har gjort sig, som det fremgår af Betænkning 1544,»Folkekirkens styre«. Det er stadig afgørende for Præsteforeningen, at biskoppernes og stifternes rolle og funktion bliver underkastet en nærmere gennemtænkning og analyse i lighed med det arbejde, der blev gjort i forbindelse med Betænkning 1527,»Provstestillingen og provstiets funktion«. Funktionen som biskop har ændret sig gennem årene. Måske vil en kommende styringsreform ændre biskoppernes rolle og funktion yderligere. Det er derfor nødvendigt at se mere grundlæggende på biskoppens rolle og funktion i en luthersk kirke i fremtiden: Biskoppens opgaver, samspillet mellem biskop og valgte demokratiske organer, tilsynet med stiftets og biskoppens virksomhed og endelig proceduren omkring opstilling af bispekandidater og valg af biskopper. Hovedbestyrelsen og biskopperne har nedsat en arbejdsgruppe, der i første omgang skal forsøge at afklare nogle af disse spørgsmål. Det er stadig afgørende for Præsteforeningen, at biskoppernes og stifternes rolle og funktion bliver underkastet en nærmere gennemtænkning og analyse. Arbejdsmiljø: Nye tiltag Styregruppen bag undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken er ved at lægge sidste hånd på en handlingsplan. Omdrejningspunkterne er ledelse, konflikter, balancen mellem arbejdsliv og privatliv samt social kapital. Der er lagt op til en meget konkret handlingsplan med forslag til, hvad der kan gøres, og hvem der har ansvaret for, at det bliver gjort. Hovedbestyrelsen prioriterer arbejdet med at få formuleret konkrete bud meget højt. Arbejdsmiljøorganisationerne i stifterne er nu etableret. Præsteforeningen er meget tilfreds med, at hvert stift har

22 Det er Præsteforeningens vurdering, at der er behov for klare formuleringer om konflikter og konflikthåndtering med dem, præsten skal samvirke og samarbejde med. et overordnet forum, hvor man kan forholde sig til konklusionerne på APV erne og arbejdsmiljøet overordnet i stifterne. Hovedbestyrelsen vil sætte fokus på en efteruddannelse, som er målrettet arbejdsmiljøorganisationens konkrete behov i det enkelte stift. Hovedbestyrelsen og biskopperne har i den forbindelse drøftet, at det kan være relevant at holde en konference for arbejdsmiljøorganisationerne på tværs af stifterne, hvor man kan udveksle erfaringer og etablere netværk. Det er Præsteforeningens vurdering, at der er behov for klare formuleringer om konflikter og konflikthåndtering med dem, præsten skal samvirke og samarbejde med. Konflikter kan ødelægge både arbejdslivet og privatlivet for de involverede præster. Hovedbestyrelsen vil fortsat finde bedre værktøjer til at få løst disse problemer og er i god dialog med både biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd. Akademikerne (AC), som Præsteforeningen er medlem af, har besluttet at undersøge akademikeres arbejdsmiljø 22 Hovedkasserer Henrik Vejlgaard Kristensen

23 i bred forstand. Undersøgelsen har blandt fokus på: Ledelse, behov for forventningsafstemning samt at akademikere står til rådighed og arbejder med høj grad af følelsesmæssig belastning. Selvom Præsteforeningen og præsterne allerede har brugt tid på undersøgelsen af arbejdsmiljøet i folkekirken, er hovedbestyrelsen glad for, at vi også får mulighed for at deltage i denne fælles undersøgelse, som er målrettet akademikernes vilkår og arbejdssituation. Det forventes, at undersøgelsen sendes ud i august/september Tjenestebolig fokus på indeklima Vejen til fælles forståelse og enighed om retningslinjer for håndtering af boliger med skimmelsvamp har været lang. Vi har en forventning om, at vi nu får en aftale på plads. Arbejdsgruppen bestående af repræsentanter fra Landsforeningen af Menighedsråd, stiftskontorcheferne, provsterne og Præsteforeningen er ved at lægge sidste hånd på aftalen. Aftalen omhandler forebyggelse af og fremgangsmåde ved mistanke om eller konstatering af skimmelsvamp i boligen. Hovedbestyrelsen glæder sig over, at præster, provster, menighedsråd og stiftsadministrationer nu får en fælles manual, som kan være med til at sikre hurtig og effektiv indgriben, når mistanke om skimmelsvamp opstår. Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har fået bevilget penge til udarbejdelse af en vejledning om, hvordan skimmelsvamp undgås og håndteres ved angreb i kirker og sognets bygninger. Der er nedsat en styregruppe, hvor Præsteforeningen er repræsenteret sammen med DOKS, FPO, Landsforeningen af Menighedsråd, stiftskontorcheferne og Nationalmuseet. Styregruppen har ikke haft sit første møde endnu. I Præsteforeningen glæder vi os over, at Hovedbestyrelsen glæder sig over, at præster, provster, menighedsråd og stiftsadministrationer nu får en fælles manual, som kan være med til at sikre hurtig og effektiv indgriben, når mistanke om skimmelsvamp opstår

24 skimmelsvamp tages alvorligt, og at der nu tages initiativ til også at udarbejde en vejledning. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) Præsteforeningen er repræsenteret i bestyrelsen, som fremover får en mere strategisk rolle og dermed kan være med til at sætte dagsordenen for den nye institution. Efter års forberedelse og tilløb er der taget nye skridt til at få etableret og samlet de folkekirkelige uddannelsesinstitutioner under én hat med én rektor og én institution, som fremover benævnes Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter (FUV). Der er udnævnt en ny rektor for en samlet organisation med lokaliteter i Løgumkloster, Århus og København. Lokaliteterne vil stå sammen om at facilitere de to grundlæggende søjler: Undervisning og viden. Begge områder vil få ansat hver sin faglige koordinator, som igen understøttes af to fagudvalg. Uddannelsessøjlen er i det daglige forankret i København, mens det nye Videns- og Udviklingscenter er placeret i Århus. Det er vigtigt, at de to søjlers fagområder udbyder projekter/kurser m.m. på alle 3 lokaliteter. Helt nyt er Videns- og Udviklingscenteret. Det skal opsamle relevant vidensmateriale/empiri fra f.eks. studieorlover, projekter, litteratur m.m. Det er første gang, vi i folkekirken får mulighed for at samle sådant stof ét sted. Det vil mange præster få glæde af, når de eksempelvis gerne vil vide, om andre sidder med et relevant studieprojekt, som ligner deres eget. Det er også tanken, at universiteterne, pastoralseminarierne i København og Århus samt Efteruddannelsen skal arbejde tættere sammen. Det kan være med tilbud om masteruddannelse på universitetet for præster, tilbud om praktikmulighed som præst, allerede mens man læser teologi, og bedre praktik- og introduktionsforløb, når man kommer ud som præst i et sogn. FUV kommer også til at huse Konfirmandcenteret

25 Præsteforeningen er repræsenteret i bestyrelsen, som fremover får en mere strategisk rolle og dermed kan være med til at sætte dagsordenen for den nye institution. Vi vil blandt andet lægge vægt på at give præster flere både efteruddannelses- og videreuddannelsesmuligheder. Her er det vigtigt, at de økonomiske rammer og muligheder bliver forbedret. Derfor vil vi fortsat arbejde på at etablere en teologisk studiefond, der kan medvirke til at forbedre finansieringsmulighederne for dette område. Hovedbestyrelsen har fokus på at give præster bedre mulighed for at styrke faglighed, pastoral videreudvikling og karriere. Præsteforeningens skridt mod 2020 Medlemsservice, indflydelse og kommunikation er de tre pejlemærker for Præsteforeningen frem mod Fra Præsteforeningens hovedbestyrelse. Ved siden af sekretariatets medarbejder og revisoren ses Niels Vincens Grunnet, hovedkasserer Henrik Vejlgaard Kristensen, næstformand Eva Götke, formand Per Bucholdt Andreasen, og med ryggen til fra højre Jens Chr. Bach Iversen og Signe Malene Berg 25

26 Medlemsservice For det enkelte medlem er det vigtigt, at Præsteforeningen kan være der, når det gælder brandslukning, rådgivning, vejledning, og hvad man ellers kan ønske sig af service fra en nutidig akademisk fagforening. Derfor vil de tilbagemeldinger, vi har fået i forbindelse med provstikredsmøderne, medlemsmøderne og repræsentantmødet, også indgå i hovedbestyrelsens fortsatte overvejelser om Præsteforeningen frem mod Hovedbestyrelsen vil iværksætte en brugerundersøgelse, som kan være med til at belyse foreningens medlemsservice. Hovedbestyrelsen vil afdække, hvilke kompetencer der er i sekretariatet, og om der er behov for opgradering. På samme måde vil hovedbestyrelsen overveje, om tillidsrepræsentanterne har brug for flere kurser og efteruddannelsestilbud. En af de væsentligste opgaver for hovedbestyrelsen er at få så stor indflydelse som muligt på præsternes arbejdsforhold og arbejdsbetingelser. Indflydelse En af de væsentligste opgaver for hovedbestyrelsen er at få så stor indflydelse som muligt på præsternes arbejdsforhold og arbejdsbetingelser i den kirke, vi er ansat i. Løn, ansættelsesforhold, arbejdsmiljø, uddannelse, viden, udvikling, ledelse, samspil med kirkefunktionærerne, arbejdet i menighedsrådet og øvrige styringsorganer er nogle af de områder, der på afgørende måde sætter rammerne for det daglige arbejde. Derfor er det vigtigt, at Præsteforeningen er repræsenteret alle de steder, hvor beslutninger træffes, og hvor vi i øvrigt kan gøre vores indflydelse gældende. Kommunikation Det styrker foreningens position og indflydelse, hvis det kan ske i et samspil med medlemmernes ønsker og synspunkter. Derfor lægger hovedbestyrelsen vægt på dialogen med medlemmerne, og det er derfor vigtigt for Præstefor

27 eningen, at det enkelte medlem forholder sig til Præsteforeningens arbejde og følger med i foreningens virke både via hjemmesiden, Præsteforenings Blad og ved at deltage i provstikredsmøder og medlemsmøder. Hovedbestyrelsen er opmærksom på medlemmernes forskellige forventninger og tilgange til de elektroniske kommunikationsfora. Nogle efterlyser Præsteforeningen på Facebook og formanden på twitter og ser gerne, at Præsteforeningens Blad udkommer elektronisk, andre foretrækker fortsat papirudgaven. Hovedbestyrelsen arbejder på en kommunikationsstrategi, der omfatter de forskellige kommunikationsplatforme, som vi er i besiddelse af i Præsteforeningen. Højest på dagsordenen er selvsagt en klar og præcis kommunikation af de løn- og ansættelsesmæssige vilkår og de resultater, Præsteforeningen har opnået indenfor disse felter til gavn for alle foreningens medlemmer. Christen Staghøj Sinding, Jens Chr. Bach Iversen, Signe Malene Berg, Jørgen Degn Bjerrum

28 Fagpolitiske resultater Løn Vi har forhandlet tillæg og oprykning til LG 2 for ca kr. 45 præster er rykket op i LG præster har fået engangsvederlag 25 præster har fået funktionstillæg 25 præster har fået kvalifikationstillæg 58 præster har fået studieorlov Provster Vi har forhandlet udlodningen af provstepuljens ca kr. Forhandlingerne resulterede i en udmøntning af engangsvederlag, funktions og kvalifikationstillæg. Andet 13 præster har fået midler fra Kompetencefonden til efteruddannelse Præsteforeningen har i samarbejde med Kirkeministeriet og biskopperne planlagt og afviklet en Innovation Camp for ca. 70 præster med under 10 års ansættelse som præst i folkekirken, (læs mere i Prf.Bl. nr. 6 og på hjemmesiden)

29 2013 Politisk indflydelse Høringssvar 22. maj 2013 Nye bekendtgørelser, cirkulære samt vejledning vedrørende opslag af provstestillinger samt menighedsråds, provstiudvalgs og stiftsråds medvirken ved besættelse af provstestillinger. 17. juni 2013 Udkast til bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd og vejledning om fastsættelse af stiftsrådenes forretningsorden med videre. 9. september 2013 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende serviceeftersyn af gravminderegistrering. 9. september 2013 Forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. 16. september 2013 Udkast til bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter. 25. oktober 2013 Debatoplæg fra udvalget vedrørende en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. 29. oktober 2013 Udkast til lovforslag om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og lov om ansættelse i folkekirken. Høringssvarene kan læses på foreningens hjemmeside. Derudover har Præsteforeningen afgivet en række høringssvar til Akademikerne og diverse offentlige myndigheder. Andet Møder med kirkeministeren Møde med Undervisningsministeriet om konfirmationsforberedelse og folkeskolereformen Deltagelse og repræsentation i udvalg, arbejds og styregrupper

30 Igangværende fagpolitiske opgaver Løn OK 15 Kortlægning af arbejdsforhold, opgaver og funktioner, som kan udløse tillæg og omklassificering Planlægning, forberedelse og afvikling af de stiftsvise lønforhandlinger med biskopperne Forhandling af aftaler om tillæg til præster for funktionen som daglig leder OK forhandling med DSUK Forhandling om omklassificering af en række provstestillinger Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljøundersøgelsen, opfølgning Etablering af et konfliktmæglingsforum i folkekirken Forsøg med strategisk MUS Undersøgelse om præsten som kontaktperson/daglig leder Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse Bolig: Udarbejdelse af køreplan for håndtering af indeklimaproblemer i forbindelse med skimmelsvamp Vejledning for god boligstandard Skabelon til aftale vedrørende havevedligeholdelse Arbejdsforhold: Opdatering af vejledning vedrørende præsteansættelse Indflydelse Folkekirkens Styringsform Folkekirkens Fællesfonds budgetsamråd Møder med kirkeministeren Møder med biskopperne og provsterne Møde med Landsforeningen af Menighedsråd Møder med tillidsrepræsentanterne Møder med stiftsbestyrelsesformændene Høringssvar Deltagelse i udvalg, arbejdsgrupper med videre, læs mere side TOAC AC Præsteforeningens formand er næstformand i TOAC og suppleant i Akademikernes (AC) bestyrelse.

31 Sekretariatets funktioner Som eksempler på sekretariatets centrale opgaver kan nævnes: Forhandler løn og ansættelsesvilkår for præster, provster og biskopper. Sekretariatet rådgiver og bistår medlemmer i spørgsmål vedrørende løn og ansættelse, det kan eksempelvis være: Tjenstlige møder, håndtering af klager, hjælp til udarbejdelse af redegørelser Afskedigelsessager Arbejdsmiljøproblemer Præsters pligter og rettigheder, herunder præsten som menighedsrådsmedlem, samvirke, ledelse, instruktionsbeføjelse, rådighedsarbejde, tjenestemænds forpligtelser, forandringer i embedet, strukturforhold, regulativer, bistandsforpligtelser Løn, ferie, flyttegodtgørelse, barsel, pension, seniorordning, omsorgsdage, orlov, kontorforhold, kørsel osv. Sekretariatet bistår og rådgiver tillidsrepræsentanter I forbindelse med forhandling af tillæg og studieorlov I forbindelse med deres funktioner som tillidsrepræsentanter i provstiet Udarbejder informationsmateriale til kurser, TR Nyt m.v. Sekretariatet bistår og rådgiver hovedbestyrelsen Forbereder materiale til hovedbestyrelsesmøderne, udarbejder høringssvar, notater, redegørelser, breve osv. i overensstemmelse med hovedbestyrelsens beslutninger. Herudover varetager sekretariatet de administrative funktioner, som blandt andet omfatter bogholderi, kontingentopkrævning, planlægning af mødevirksomhed, herunder repræsentantmødet, medlemsregistrering, journalisering, telefonbesvarelse, varetagelse af dele af det fagpolitiske og sekretariatsmæssige stof i bladet, ajourføring af biografierne i Teologisk Stat

32 Årsregnskab Den uafhængige revisors erklæring om regnskabssammendrag Til ledelsen i Præsteforeningen Erklæring om regnskabssammendraget Medfølgende regnskabssammendrag omfatter resultatopgørelse for regnskabsåret 1. januar 31. december 2013 samt balance pr. 31. december 2013, samt noter. Regnskabsammendraget er uddraget af det reviderede årsregnskab for Præsteforeningen for regnskabsåret De i resultatopgørelsen medtagne budgettal er ikke omfattet af vores revision. Om dette årsregnskab udtrykte vi en konklusion uden modifikationer i vores erklæring af 7. april Dette årsregnskab og regnskabssammendraget afspejler ikke indvirkningerne af begivenheder, der er indtruffet efter 7. april Regnskabssammendraget indeholder ikke alle de oplysninger, der kræves efter årsregnskabsloven eller efter god regnskabsskik for ikke erhvervsdrivende fonde og foreninger. Regnskabssammendraget kan derfor ikke læses som erstatning for det reviderede årsregnskab for 2013 Præsteforeningen. Ledelsens ansvar for regnskabssammendraget Ledelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af et regnskabssammendrag af det reviderede årsregnskab efter den for Præsteforeningen anvendte regnskabspraksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om regnskabssammendraget på grundlag af vores handlinger, som er udført i overensstemmelse med ISA 810, opgaver vedrørende afgivelse af erklæring om regnskabssammendrag. Konklusion Det er vores opfattelse, at regnskabssammendraget, der er uddraget af det reviderede årsregnskab 2013 for Præsteforeningen, i alle væsentlige henseender er et retvisende sammendrag af dette årsregnskab og aflagt i henhold til den for Præsteforeningen anvendte regnskabspraksis. København, den 7. april 2014 MA Revision Statsautoriserede revisorer Michael Andersen Statsautoriseret revisor

33 Tilkendegivelse fra den foreningsvalgte revisor Jeg har deltaget i revisionsmøde med foreningens statsautoriserede revisorer og den administrative ledelse, og jeg har herunder gennemgået årsregnskabet for Jeg har fået en tilfredsstillende besvarelse af de spørgsmål, jeg har stillet, og en dækkende beskrivelse af de problemstillinger, jeg har ønsket belyst. Jeg har på dette grundlag ingen bemærkninger. København, den 7. april 2014 Foreningsvalgt revisor Lisbeth Munk Madsen Sognepræst Resultatopgørelse for 1. januar 31. december DKK Urevideret Budget 2013 TDKK 2012 DKK Kontingenter Øvrige udgivelser Teologisk Stat Præsteforeningens blad (Note 1, se side 35) Resultat af forlagsvirksomhed Kreds- og mødeomkostninger Løn og gageomkostninger Lokaleomkostninger Eksterne organisationsomkostninger Øvrige administrationsomkostninger Drifts- og administrationsomkostninger Resultat af primær drift Sekundære indtægter Sekundære poster netto Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Finansielle poster netto Resultat før skat Skat Årets resultat

34 Balance 31. december Aktiver 2013 DKK 2012 DKK Indretning af lejede lokaler Anlægsaktiver Varelager, bogudgivelser Varebeholdninger Debitorer Deposita Andre tilgodehavender Mellemregning fonde og legater Forudbetalte omkostninger og lønninger Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver i alt Passiver Foreningens formue Egenkapital Hensat til Forenede Gruppeliv Hensatte forpligtelser Forudbetalte kontingenter og bladabonnementer Leverandørgæld Skyldig skat Anden gæld Ferieløn, funktionærer Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt

35 Note DKK Urevideret budget 2013 TDKK 2012 DKK Præsteforeningens Blad Abonnement og løssalg Annoncer og embedsbeskrivelser Andel af medlemskontingent Indtægter Tryk, korrektur og forsendelse Artikler, diverse omkostninger og moms Redaktionsomkostninger og løn Omkostninger Resultat

36 Generalforsamling i Danmarks Gejstlige Brandsocietet I forbindelse med Præsteforeningens repræsentantmøde afholdes generalforsamling i Danmarks Gejstlige Brandsocietet. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning og regnskab Forslag Der er ikke indkommet forslag. 4. Valg af bestyrelsesmedlem Der foreslås genvalg af provst Jakob Hvidt 5. Valg af revisor Der foreslås genvalg af domprovst Ole Opstrup og revisorfirmaet MA Revision 6. Eventuelt Beretning Den forsigtige optimisme med hensyn til udviklingen i forsikringsordningen, som societetets bestyrelse udtrykte i beretningen for 2012, har desværre ikke manifesteret sig i resultatet for

37 Der er i årets løb sket et fald i det samlede antal policer på 34, hvoraf de 19 af disse er indboforsikringer. Faldet i indboforsikringerne er den centrale markør, som bestyrelsen holder øje med, idet indboforsikringerne ofte trækker andre policer med sig. Det er derfor bekymrende for den langsigtede udvikling af ordningen, hvis faldet i policerne fortsætter. For at imødegå dette har Brandsocietets bestyrelse i samarbejde med Tryg iværksat en nærmere analyse af kundernes aldersprofil og geografiske spredning med henblik på en målrettet markedsføring. En øget og målrettet markedsføring er væsentlig af flere grunde. Bestyrelsen finder, at Trygs forsikringer i Præsteforeningens gruppeordning er et godt og konkurrencedygtigt tilbud til foreningens medlemmer. Ydermere understøttes Præsteforeningen økonomisk ved tegning af forsikringer i gruppeordningen gennem en partneraftale med Tryg. Ved at tegne forsikringer i Præsteforeningens gruppeordning i Tryg er man således med til at styrke Præsteforeningens økonomi og dermed holde kontingentet til foreningen nede. Brandsocietetets agenturvirksomhed har gennem tiderne været en stabiliserende faktor i Præsteforeningens økonomi. Skadesmæssigt forløb de 3 første kvartaler af 2013 bedre, end nogen havde turdet håbe på. Træerne vokser imidlertid som bekendt ikke ind i himlen; de blev derimod lagt ned af de to storme i årets sidste kvartal. Stormene anrettede voldsomme skader ikke mindst på villaer og fritidshuse med store erstatninger til følge. Præsteforeningens gruppeordning blev dog ikke ramt nær så hårdt af stormene, som det landsdækkende billede tilsagde. Derfor er gruppeordningen kommet ud af 2013 med en meget fin skadesprocent på 57,63%. Bestyrelsen finder, at Trygs forsikringer i Præsteforeningens gruppeordning er et godt og konkurrencedygtigt tilbud til foreningens medlemmer

38 Udviklingen i skadesprocenten ser således ud: ,36% ,12% ,47% ,63% Generelt er der ingen forventning om præmiestigninger fra Trygs side i 2014, hvilket bestyrelsen finder positivt. Brandsocietetets årsregnskab 2013 kunne desværre ikke helt leve op til resultatet for Dette skyldes hovedsagligt lavere finansielle indtægter og øgede finansielle udgifter. Af regnskabet fremgår bl.a., at Brandsocietetet havde lavere udgifter til generalforsamlingen. Rejse- og mødeomkostningerne steg en smule, da det i 2013 var nødvendigt grundet arbejdet med forslag til vedtægtsændringer at afvikle to bestyrelsesmøder. Årets resultat blev kr., hvilket bestemt er tilfredsstillende. Regnskabet er blevet gennemgået på et revisionsmøde med deltagelse af societetets kritiske revisor, domprovst Ole Opstrup, den statsautoriserede revisor og direktøren. Der er også i år god grund til at takke bestyrelsesmedlemmerne for deres samvittighedsfulde og seriøse arbejde med at udvikle Brandsocietetet til gavn for Præsteforeningens medlemmer. Såvel bestyrelse som direktion er også i år blevet fortræffeligt serviceret af partnerchef Thomas Rokkjær og partneransvarlig Henrik Hornbæk Hansen, Tryg, hvilket de skal have tak for. Societetet ser frem til at fortsætte det behagelige og udbytterige samarbejde. På bestyrelsens vegne vil jeg takke direktionen for deres fokuserede indsats i forbindelse med societetets drift og betjening af bestyrelsen. Per Bucholdt Andreasen

39 Brandsocietetets bestyrelse samt tilforordnede Bestyrelsen Formand Per Bucholdt Andreasen Kjeld Holm Kresten Drejergaard Jakob Hvidt Direktør Hans Christian Andersen Oversigt over årets fordeling af forsikringer, skadeprocent m.v Grp.nr Indtjent præmie Antal policer Erstatninger Antal skader Afløb Skadeprocent Indbo 1.811, , ,13 67,29% Villa 759, , ,14 83,36% Fritidshus 664, , ,99 62,81% Ulykke 1.385, , ,69 12,40% Øvrig Privat 345, , ,09 53,36% I alt 4.966, , ,50 52,86% Personbiler 3.923, , ,69 63,14% Vare- og lastvogne 11,16 4 1,82 0 0,11 17,22% Øvrig Auto 40, ,16 2 0,27 118,99% I alt 3.975, , ,53 63,67% Total 8.941, , ,97 57,63%

40 Agenturvirksomheden Danmarks Gejstlige Brandsocietet Den uafhængige revisors erklæring om regnskabssammendrag Til ledelsen i Agenturvirksomheden Danmarks Gejstlige Brandsocietet Erklæring om regnskabssammendraget Medfølgende regnskabssammendrag omfatter resultatopgørelse for regnskabsåret 1. januar 31. december 2013 samt balance pr. 31. december Regnskabsammendraget er uddraget af det reviderede årsregnskab for Agenturvirksomheden Danmarks Gejstlige Brandsocietet for regnskabsåret Om dette årsregnskab udtrykte vi en konklusion uden modifikationer i vores erklæring af 28. februar Dette årsregnskab og regnskabssammendraget afspejler ikke indvirkningerne af begivenheder, der er indtruffet efter 28. februar Regnskabssammendraget indeholder ikke alle de oplysninger, der kræves efter årsregnskabsloven eller efter god regnskabsskik for ikke erhvervsdrivende fonde og foreninger. Regnskabssammendraget kan derfor ikke læses som erstatning for det reviderede årsregnskab for 2013 for Agenturvirksomheden Danmarks Gejstlige Brandsocietet. Ledelsens ansvar for regnskabssammendraget Ledelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af et regnskabssammendrag af det reviderede årsregnskab efter den for Agenturvirksomheden Danmarks Gejstlige Brandsocietet anvendte regnskabspraksis. Revisors ansvar Vores ansvar er, at udtrykke en konklusion om regnskabssammendraget på grundlag af vores handlinger, som er udført i overensstemmelse med ISA 810 opgaver vedrørende afgivelse af erklæring om regnskabssammendrag. Konklusion Det er vores opfattelse, at regnskabssammendraget, der er uddraget af det reviderede årsregnskab 2013 for Agenturvirksomheden Danmarks Gejstlige Brandsocietet, i alle væsentlige henseender er et retvisende sammendrag af dette årsregnskab og aflagt i henhold til den for Agenturvirksomheden Danmarks Gejstlige Brandsocietet anvendte regnskabspraksis København, den 17. marts 2014 MA Revision Statsautoriserede revisorer Michael Andersen Statsautoriseret revisor

41 Tilkendegivelse fra den foreningsvalgte revisor Jeg har deltaget i revisionsmøde med foreningens statsautoriserede revisorer og foreningens direktør, og jeg har herunder gennemgået årsregnskabet. Jeg har fået en tilfredsstillende besvarelse, af de spørgsmål jeg har stillet, og en dækkende beskrivelse af de problemstillinger jeg har ønsket belyst. Jeg har på dette grundlag ingen bemærkninger. København, den 17. marts 2014 Foreningsvalgt revisor Ole Opstrup Domprovst Resultatopgørelse for 1. januar 31. december DKK 2012 DKK Indtægter Indtægter Administrationshonorar Præsteforeningen Bestyrelseshonorar Rejse og mødeomkostninger Repræsentantmøde Revisor og skattemæssig assistance Diverse kontorhold m.v Andre eksterne omkostninger i alt Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Årets resultat

42 Balance pr. 31. december 2012 Aktiver 2013 DKK 2012 DKK Omsætningsaktiver: Tilgodehavender: Tilgodehavender Tryg Tilgodehavende Nordea Andre tilgodehavender Tilgodehavender i alt Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital: Grundfond Overført resultat Egenkapital i alt Gældsforpligtelser: Kortfristede gældsforpligtelser: Mellemregning, Præsteforeningen Skyldig A skat og AMBI Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt