Præsteforeningen har presset på for, at der sker forbedring

Transkript

1 Resultat Løn Flere aftaler om tillæg til præster og provster Vi har forhandlet tillæg og oprykning til LG 2 for i alt ca kr.: 41 præster er rykket op i LG præster har fået engangsvederlag 69 præster har fået funktionstillæg 77 præster har fået kvalifikationstillæg Herudover har 68 præster har fået studieorlov (ca kr.) Tillidsrepræsentanterne har i samarbejde med Præsteforeningens sekretariat forhandlet løn og tillæg med biskopperne i efteråret Der blev indgået flere aftaler og brugt flere midler til tillæg for både tjenestemands- og overenskomstansatte præster end sidste år. Vi har forhandlet udlodningen af provstepuljens ca kr. Forhandlingerne resulterede i en udmøntning af engangsvederlag, funktions- og kvalifikationstillæg.»præsteforeningen har forhandlet tillæg og oprykning til LG 2 for i alt ca kr.«. Forbedring af værktøj til styring af anvendelse af præstebevillingen Præsteforeningen har presset på for, at der sker forbedring af værktøjer til styring af anvendelse af præstebevillingen. Det ser ud til at medføre, at der ikke som de seneste år sendes ubrugte midler fra bevillingen tilbage til Fællesfonden. Aftale om fælles procedure med biskopperne Præsteforeningen har drøftet og indgået aftale med biskopperne om en fælles procedure og tidsplan for forhandlings- og aftaleforløbet for de lokale lønforhandlinger for tjenestemands- og overenskomstansatte præster

2 Arbejdsgruppe om lønpolitik Præsteforeningen har aftalt med Kirkeministeriet, at der nu nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for biskopperne, ministeriet og Præsteforeningen til at arbejde med formulering af en fælles lønpolitik. Den enkelte præsts lønudvikling Hovedbestyrelsen har vedtaget og igangsat udarbejdelse af en database, så tillidsrepræsentanterne og sekretariatet har overblik over lønudviklingen. Databasen giver mulighed for at følge den enkelte præsts lønforløb over en årrække og sikre, at ingen præster»overses«ved de lokale lønforhandlinger. Resultat Tjenestebolig Vejledning vedrørende pasning af have, gårdsplads og lignende tilknyttet tjenestebolig Sammen med Landsforeningen af Menighedsråd fik Præsteforeningen i 2015 forhandlet en fælles vejledning på plads vedrørende vedligeholdelse af tjenesteboligers have, gårdsplads og lignende. Aftalen forpligter menighedsråd til at forestå pasning og vedligehold af have og gårdsplads ved arealer over 1000 m². Hvis præsten ønsker at passe haven helt eller delvist, kan der indgås aftale herom. Ved have og gårdsplads under 1000 m² er det som udgangspunkt præsten, der passer arealet. Menighedsrådet kan dog sammen med præsten aftale at overtage pasningen helt eller delvist. Det kan eksempelvis dreje sig om græsslåning, klipning af kanter, klipning af hæk eller beskæring af træer. Det er menighedsrådets opgave at sørge for fejning, snekastning og grusning af adgangsveje til tjenst

3 lige lokaler (kontor og konfirmandstue) i tjenesteboligen. Vejledning og aftale kan findes på Præsteforeningens hjemmeside under»bolig«. Præstegården på Lemvigvej i Nørre Tranders. Vejledning for god og tidsvarende boligstandard Præsteforeningen har udarbejdet udkast til en vejledning for god og tidssvarende boligstandard, som er fremsendt til forhandling til Landsforeningen af Menighedsråd. Heri indgår ønsket om, at alle tjenesteboliger bør have et tidssvarende tjenstligt kontor, hvor præstens samtaler og øvrige opgaver kan varetages. Dette indebærer også en god adskillelse mellem privat og tjenstlig del af boligen også lydmæssigt

4 »Præsteforeningen har gennem Folkekirkens Arbejdsmiljøråd og i samarbejde med Kirkeministeriet truffet aftale om at oprette en arbejdsmiljørådgivning, herunder konfliktmægling for folkekirken«. Radon Præsteforeningen har opfordret tillidsrepræsentanterne til at være opmærksomme på mulige problemer i forhold til for høj radonforekomst i tjenesteboliger. Foreningen anbefaler, at tillidsrepræsentanterne i forbindelse med syn drøfter problemstillingen med provsten og eventuelt foranstalter en måling/rapport om radonniveauet på tjenesteboligen(er). En måling af eksempelvis et tjenestekontor beløber sig til kr., men er billigere, hvis man vælger at få målt på flere af provstiets tjenesteboliger. Skimmelsvamp Præsteforeningen følger løbende op på, at alle parter benytter og følger vejledningen om håndtering og forebyggelse af skimmelsvamp. Vejledningen ligger på Præsteforeningens hjemmeside under»bolig«. Resultat Arbejdsmiljø Etablering af arbejdsmiljørådgivning På basis af Arbejdsmiljøundersøgelsen 2012/13 og efterfølgende forundersøgelse i 2015 af andre branchespecifikke arbejdsmiljørådgivninger har Præsteforeningen gennem Folkekirkens Arbejdsmiljøråd og i samarbejde med Kirkeministeriet truffet aftale om at oprette en arbejdsmiljørådgivning, herunder konfliktmægling for folkekirken. Rådgivningen forventes etableret i efteråret 2016.»Den gode kollega«hovedbestyrelsen har sat fokus på»den gode kollega«. Efter behandling og drøftelse på repræsentantmødet i 2015, har hovedbestyrelsen sendt debatten ud i provstierne. I den forbindelse har foreningen udarbejdet ma

5 teriale til inspiration. Hovedbestyrelsen har lagt vægt på, at provsten skal inddrages i denne proces. Tilbagemeldingerne tyder på, at der lokalt har været gode og konstruktive drøftelser. Tillidsrepræsentanter har sideløbende skrevet i Præsteforeningens Blad om deres forskellige erfaringer med arbejdet med»den gode kollega«. Materialet er samlet på Præsteforeningens hjemmeside under»den gode kollega«. Grænseløst arbejde og særlig følelsesmæssig belastning En af konklusionerne i undersøgelsen af folkekirkens arbejdsmiljø er, at grænseløst arbejde og særlig følelsesmæssig belastning kendetegner arbejdet i folkekirken. Håndteringen af disse vilkår er afgørende for præstens trivsel. Præsteforeningen har derfor sat det grænseløse arbejde og særlig følelsesmæssig belastning på dagsordenen i Kirkeministeriets arbejdsgruppe for præsters arbejdsmiljø.»en af konklusionerne i undersøgelsen af folkekirkens arbejdsmiljø er, at grænseløst arbejde og særlig følelsesmæssig belastning kendetegner arbejdet i folkekirken«. Vejledning vedrørende skimmelsvamp i kirkens bygninger Problemer med skimmelsvamp i kirker og andre bygninger under folkekirken har de senere år fyldt mere og mere. Præsteforeningen har gennem Folkekirkens Arbejdsmiljøråd været med til at få udarbejdet en vejledning dels om at undgå angreb af skimmelsvamp i bygninger og inventar, dels om at sikre en god proces, når skaden er sket. Vejledningen ligger på Præsteforeningens hjemmeside under»bolig«. Akademikernes (AC s) undersøgelse af akademikernes psykiske arbejdsmiljø Hovedbestyrelsen vedtog at deltage i Akademikernes (AC s) undersøgelse af akademikernes psykiske ar

6 »Præsteforeningen har arbejdet for at styrke den pasto rale uddannelse samt for at få bedre introduktion og ensartethed for nye præster i embede«. bejdsmiljø. Præsteforeningen konstaterer, at foreningens medlemmer er blandt de faggrupper, der har højest svarprocent. Hovedbestyrelsen anvender undersøgelsen til at belyse dels præsternes forhold dels målrettet gennem Akademikerne at sætte fokus på, hvor og hvordan akademikeres arbejdsmiljøforhold kan forbedres. Resultat Uddannelse og efteruddannelse Overordnet om præsters uddannelse Hovedbestyrelsen finder det afgørende, at den fagteologiske dannelse er præstens hovedkompetence. Derfor har foreningen fastholdt, at folkekirken som hovedregel skal aftage kommende præster med baggrund i den teologiske kandidateksamen fra enten Aarhus eller Københavns universiteter. Den teologiske kandidateksamen er garant for et nødvendigt højt fagligt niveau for præster. Præsteforeningen fastholder også, at den bedst tænkelige universitetsuddannelse af teologer er funderet på forskningsbaseret undervisning samt mulighed for videre- og efteruddannelse af høj kvalitet gennem hele arbejdslivet. Der skal derfor være tid til og mulighed for fordybelse såvel i dagligdagen som i deciderede efteruddannelsestilbud (jf. præsteløftet). Uddannelsespolitik Hovedbestyrelsen har på baggrund af den vedtagne arbejdsplan udarbejdet en samlet uddannelsespolitik, som kan ses på foreningens hjemmeside. Uddannelsespolitikken er et dynamisk papir med visioner og mål, som løbende vil tilpasses og spilles ud i mødet med andre relevante aktører i folkekirken, herunder Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

7 Sammentænkning af den pastorale uddannelse og efteruddannelse Hovedbestyrelsen har arbejdet for at styrke den pastorale uddannelse samt for at få bedre introduktion og ensartethed for nye præster i embede. En uddannelse, som ikke alene hviler på lokale tiltag, men hvor Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter står som garant for kvaliteten af introduktion og efteruddannelse af landets præster. Foreningen har derfor i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters bestyrelse målrettet arbejdet med at fremme forslag til en ny»introduktionsmodel«(e17) for kommende præster. Introduktionsmodellen indebærer, at Pastoralseminariet forlænges fra 17 til 19 uger, hvoraf de 5 uger er i praktik. Når præsten kommer i embede, hvad enten det er som vikar eller i fast stilling, tilknyttes præsten en uddannet introduktionsvejleder, så præsten kan få gode professionskompetencer ude i felten i samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og stiftet. Præster i samtale med uddannelsessøgende gymnasieelever på messen Uddannelse uden grænser 2016 i Aarhus. Se også s. 10. Fotograf: Martin Høybye, Folkekirkeinfo

8 »Hovedbestyrelsen har opgraderet uddannelsen af TR og tilbyder nye tillidsrepræsentanter et todages grundkursus samt et grundkursus i forhandling og et udvidet forhandlingskursus i samarbejde med DJØF efteruddannelse«. Kald, kunst og Karnov Præsteforeningen har nu afsluttet den kursusrække, finansieret af trepartsmidler, som er lavet i samarbejde med DOKS (Dansk Organist og Kantor Samfund) og Stiftsadministrationernes akademiske personale. I 2015 blev det til 4 konferencer»kald, kunst og Karnov«. Konferencerne handlede om den evangelisk-lutherske arv og forhold til kaldet (embedet), kunsten (musikken) og Karnov (forholdet mellem kirke og stat). De tre indlæg på konferencerne udkommer nu i bogform på Præsteforeningens Forlag. Kompetencefonden Folkekirkens præster og provster har mulighed for at søge Kompetencefonden til efteruddannelse. Midler fra fonden kan fx anvendes til betaling af kursus- og uddannelsesafgifter, vikarlønninger, undervisningsmaterialer og honorarer til eksterne undervisere. 19 præster har i 2015 fået midler til efteruddannelse fra Kompetencefonden, i alt kr. Resultat Udvikling af tillidsrepræsentantordningen At TRs rolle og funktion videreudvikles Hovedbestyrelsen har opgraderet uddannelsen af TR og tilbyder nye tillidsrepræsentanter et todages grundkursus samt et grundkursus i forhandling og et udvidet forhandlingskursus i samarbejde med DJØF efteruddannelse. At TR-cirkulæret justeres Hovedbestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra biskopperne, provsterne og tillidsrepræsentanterne. Arbejdsgruppen har gennemgået

9 cirkulæret og udarbejdet forslag til opdatering. I forbindelse med arbejdet har arbejdsgruppen udarbejdet forslag til en vejledning til TR-cirkulæret. Hovedbestyrelsens øvrige arbejdsopgaver i 2015/2016 Resultat Studerende»Gå-hjem-møder«Hovedbestyrelsen har sat fokus på at få bedre kontakt til de teologistuderende. Både i forhold til sikring af Præsteforeningens fødekæde og i forhold til rekruttering af kommende præster. Præsteforeningen tilbyder derfor nu i samarbejde med AKA (Akademikernes Ambitiøse A-kasse) og universiteterne i København og Aarhus et»gå-hjem-møde«-arrangement for teologistuderende om Præsteforeningen, A-kasse og muligheder/ valg som teolog og om det at være præst. Præsteforeningen deltager i RUS-ugen på teologi Hovedbestyrelsen har som et andet tiltag i forhold til de studerende deltaget i RUS-ugen med oplæg om foreningen og hvilke tilbud, vi har til de studerende. Det er hovedbestyrelsens mål at fortsætte dette opsøgende arbejde i forhold til kommende præster og teologer. Studenterkontingent I forlængelse af hovedbestyrelsens fokus på de teologistuderende, har hovedbestyrelsen vedtaget at tilbyde dem et fordelagtigt medlemskab for bare 100 kr. om året. I prisen er inkluderet Præsteforeningens Blad og kalender samt Landsforeningen af Menighedsråds medlemsblad

10 Resultat Kommunikation Styrkelse af kommunikationen Hovedbestyrelsen har som mål at styrke kommunikationen og dialogen med medlemmerne. I medlemsundersøgelsen, som forelå i sensommeren 2015 har mange medlemmer med deres svar været med til at give foreningen input til, hvor vi kan styrke kommunikationen. Både på hjemmesiden og i bladet har vi fokus på at tydeliggøre kommunikationen af det fagpolitiske arbejde. I bladet er der kommet en»spørgsmål & svar«-rubrik, som rent praktisk orienterer medlemmerne om svar på spørgsmål vedrørende ansættelse og arbejdsforhold. Endelig har vi med henblik på at styrke medlemmernes mulighed for indflydelse og deltagelse i debatten på medlemsmøderne vedtaget en forsøgsordning, hvor medlemmer, der har over 25 km mellem bolig og medlemsmødet, får kilometergodtgørelse efter den lave sats pr. kørt kilometer over 25 km hver vej

11 Præsteforeningen på Facebook Som led i foreningens fokus på kommunikation har hovedbestyrelsen vedtaget, at Præsteforeningen skal have en Facebook-side. Siden maj 2015 har medlemmerne derfor kunnet følge Præsteforeningen på Facebook. Hovedbestyrelsen ønsker med dette initiativ at informere om foreningens arbejde og aktuelle emner, som vedrører præster og teologer. Siden har over 660 følgere og har vist sig at være en effektiv og hurtig kommunikationsvej. Resultat»Hvad vil det sige at være præst?«hovedbestyrelsen tog i forbindelse med repræsentantmødet 2014 initiativ til at drøfte, hvad det vil sige at være præst. På baggrund af oplæg fra sognepræster i by og på land og præster med særfunktioner drøftede repræsentantmødet i grupper, hvad en præst er anno Diskussionerne pegede i retning af, at det at være præst ikke er så entydigt, Stiftsbestyrelsesformændende John Andersen, Ingrid Lisby Schmidt, Jens Peder Baggesgaard, Bodil Olesen, Andreas Bojsen- Møller, Lise Lundgreen, Hans Havelund, Jacob Støvring, Michael Krogstrup Nissen og Morten Rydal i Nyborg til møde med Præsteforeningens hovedbestyrelse marts

12 »I dag kan præsten være en ungdomspræst, der holder friluftsgudstjeneste for unge, en pilgrimspræst på vandring med en gruppe søgende mennesker, en sognepræst, der mødes med sorggruppen torsdag aften eller en natkirkepræst, der holder andagt fredag nat«. som det har været. I dag kan præsten være en ungdomspræst, der holder friluftsgudstjeneste for unge, en pilgrimspræst på vandring med en gruppe søgende mennesker, en sognepræst, der mødes med sorggruppen torsdag aften eller en natkirkepræst, der holder andagt fredag nat. Hovedbestyrelsen besluttede derfor, at det emne trængte til en grundigere undersøgelse. Ikke mindst så foreningen kan tilpasse arbejdet med præsters løn- og ansættelsesvilkår til den folkekirkelige virkelighed. Derfor vedtog hovedbestyrelsen at indgå i et partnerskab med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter om at undersøge, om der er en fælles kerne i præstearbejdet på tværs af funktioner og opgaver og i opfattelsen af at være præst i dag. Undersøgelsen bliver præsenteret på dette års repræsentantmøde. Resultat Medlemsundersøgelsen Løbende evaluering af foreningens medlemsservice og virke En af konklusionerne på medlemsundersøgelsen er,»at Præsteforeningen har et godt udgangspunkt for at indfri sin målsætning i visionen om medlemsservice, men at der fortsat er et stykke vej endnu«. På baggrund af medlemsundersøgelsen har hovedbestyrelsen gennemgået og evalueret de kritikpunkter, der kom frem i forbindelse med undersøgelsen. En del emner af mere praktisk karakter som for eksempel opgradering af hjemmesiden, forslag om medlemsfordele og lignende behandles i foreningens forskellige underudvalg og i sekretariatet. Funktionspræster En anden konklusion i medlemsundersøgelsen er,»at størstedelen af medlemmerne er tilfredse med Præsteforeningens interessevaretagelse og mulighed for indflydel

13 se. Der er dog rum for forbedring, særligt i forhold til at få repræsenteret minoritetsgrupper i foreningens arbejde«. Hovedbestyrelsen har noteret sig denne konstatering af, at præster med særlige opgaver og funktioner efterlyser større bevågenhed, indsigt i og forståelse fra Præsteforeningen for deres arbejds- og ansættelsesvilkår. Funktionspræster er en voksende medlemsgruppe. Forskellige funktioner og opgaver udgør flere og flere præsters arbejde, når folkekirken møder folk, hvor de er. De traditionelle ansættelsesvilkår, som kendetegner sognepræsterne, er ofte anderledes for funktionspræsterne. Nogle har ikke et menighedsråd at samvirke med, men en bestyrelse. Nogle arbejder fast om aftenen og natten. Andre skal tage sig af overordnede teologiske opgaver i et helt stift, for blot at nævne nogle af de forskellige og anderledes arbejdsvilkår. Hovedbestyrelsen har derfor sat fokus på delforeningerne og funktionspræsterne og har vedtaget at afholde en konference, hvor deres særlige arbejds- og ansættelsesvilkår belyses. Det forventes, at konferencen bliver afholdt i 2017.»Hovedbestyrelsen har derfor sat fokus på delforenin gerne og funktionspræsterne og har vedtaget at af holde en konference, hvor deres særlige arbejds- og ansættelsesvilkår belyses«. Provster Til gruppen af præster med særlige funktioner hører også provsterne. Blandt de tilkendegivelser, hovedbestyrelsen har noteret sig i forbindelse med medlemsundersøgelsen, er, at der også blandt provster gives udtryk for et ønske om, at foreningen får mere fokus på deres arbejds- og lønvilkår. Hovedbestyrelsen har derfor et tæt samarbejde med Provsteforeningens bestyrelse om disse udfordringer. Medlemsundersøgelsen kan læses på Præsteforeningens hjemmeside under»om foreningen«