Pædagoger i skolen kan styrke børns læring

Transkript

1 Pædagoger i skolen kan styrke børns læring Torsdagscafé BUPL Storkøbenhavn Stig Broström Aarhus Universitet Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU)

2 Skolereform 2014

3

4

5 Skolereformen nogle nedslag Tillid til og trivsel i folkeskolen Undervisningsindholdet skal være meningsfuldt for børnene, metakognitiv tænkning, kunne overskue egen læring Ejerskab til egen læring, de skal være med til at formulere målene Jf FNs Børnekonvention

6 Skolereformen nogle nedslag En længere varieret skoledag og en anvendelses-orienteret undervisning Veksle mellem klasserumsundervisning og projekter Variation i den enkelte dag og i den enkelte lektion For eksempel udendørs matematik Opmål skolegården, rundboldbanen Byg en model af rundboldbanen Tegn et skattekort og angiv fire poster- sæt mål på Foto Marianne Fløe Hestbjerg Skolegården på Naur-Sir Skole i Holstebro bliver målt op

7 Skolereformen nogle nedslag Motion og bevægelse hver dag. Både koblet til fagene, og fritstående med henblik på 1) faglig læring, 2) at samarbejde, 3) for bevægelsens egen skyld 2.a, skovtur med blandede engelske gloser hængt op i træer, børnene konstruerede fire træer: navneord, udsagnsord, stedord og tillægsord 6. klasserne afholdt løbekonkurrence, tidstagning med stopur (Iphone), konstruktion af statistiske modeller + Gruppeopgave 3 x Inddrage kropsbetonede lege, fx digital foto-tag-fat, cykeltag-fat; skov-stratego (Vallensbæk) SFO s årlige frittercup er nu integreret i skoledagen Samarbejde med idrætsinstitutionerne, trænere instruerer børnene i jiu-jitsu, BMX cykling

8 Samarbejde mellem pædagoger og lærere Fra de første erfaringer, EVA 2014: Samarbejdet med pædagoger giver ifølge skolerne bedre mulighed for at styrke elevers trivsel og inklusion

9 Pædagoger har noget at tilbyde Pædagogen som relations-arbejder Pædagogen atmosfære-arbejder Pædagogen som dannelses-arbejder Pædagogen som kreativitetsarbejder og legeekspert Pædagogen er inklusionsarbejder Pædagogen som brobygger Broström: Didaktik for skolepædagoger, kapitel 2

10 Men det er pokkers svært Lærerne: Pædagogerne kan ikke noget, som vi ikke selv kan gøre Pædagogerne: Lærerne ser skævt til os (vi bliver mobbet) Mange pædagoger har ikke ønsket at være skolepædagog Lærerne har defineret, hvad skole er pædagogerne skal bare fylde hullerne ud Lærerne og pædagogerne kommer fra to forskellige verdener

11 Pædagogernes bidrag En hjemlig atmosfære, hygge og samvær Læring og erfaringsdannelse i uformelle læringsmiljøer Oplevelse og læring via æstetisk virksomhed (sanselige, kropslige og skabende udtryk) Børns kammerater og venskaber Sociale kompetencer, fællesskab Frie og selviværksatte aktiviteter Leg, spil, krop og idræt Selvbestemmelse, medbestemmelse, solidaritet og demokrati Anlæggelse af et barnepespektiv Hviid, 2001; Broström, 2010; Poulsgaard, 2007; Gammelgaard & Frost, 1993

12 Pædagoger i skolen PÆDAGOGER / SFO LÆRERE / SKOLE Care Edcation Traditionen Udviklingspsykologi Didaktik Omsorg og opdragelse Undervisning Leg og æstetik Fag, faglighed (øget krav) Udvikling (Ind)læring Form Indhold Tilbud, frihed, autonomi Forpligtethed og disciplin Selvvirksomhed Organiseret virksomhed Barn Elev Fremtiden EDU-CARE og et fælles lege- læringsbegreb

13 Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare Omsorg, opdragelse og undervisning Barnets interaktion med andre og egen aktive virksomhed i et lege- og læringsmiljø Trivsel, læring, udvikling og dannelse

14 Educare - pædagogisk takt En opdragende undervisning Johan Friedrich Herbart, 1802; En omsorgsfuld opdragende undervisning: Educare Broström, 2006 Pædagogisk takt: Kærlighed til barnet og til den pædagogiske læreplan - didaktik Van Manen, 1993 Pestalozi Krav til pædagog og lærer: Intimitet: Hjælpe barnet til en følelse af at høre til, nærhed, belonging Passion: Interesse, empati, deltagelse Engagement: At ville barnet

15 Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare Omsorg, opdragelse og undervisning Barnets interaktion med andre og egen aktive virksomhed i et lege- og læringsmiljø Trivsel, læring, udvikling og dannelse

16 Undervisningsmiljø eller læringsmiljø Skolen taler om undervisningsmiljø Undervisningsmiljøvurdering hver 3. år Men skolens Faghæfte 24 beskriver tre læringsdimensioner: Mange måder at lære på variation, mangfoldighed, læringsstile osv. Lyst til at lære meningsfuld, mål-motiv, Leontjev At lære sammen med andre social interaktion, Vygotsky (fra ydre til indre; Vygotsky: Det sociale bliver individuelt )

17 Læringsmiljø Et godt fysisk, psykiske og æstetisk børnemiljø - DCUM En åben og positiv atmosfære Den samspillende (lydhør, varm, åben) Lone Svinth,2013 Demokrati og medbestemmelse Udfordrende ude- og indearealer Muligheder for sanseoplevelser Oplevelser i naturen Sunde og behagelige bygninger Hygiejniske toiletter og puslepladser Sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold Velovervejet materialevalg Konstruktiv konflikthåndtering Ingen mobning eller eksklusion Kulturel og værdimæssig rummelighed til alle børn Synlige og tilgængelige voksne Alt samen noget der kalder på pædagogkompetencer

18 Trivsel - i skolen At være knyttet til lærere og pædagoger At være knyttet til andre børn at have kammerater og venner Egmont, Børnerådet; Mary Fonden; Broström 2015,. At leve et rigt liv med oplevelser der kan blive til erfaringer. At blive udfordret og lykkes (flow) Dewey, Csikszentmihaily At have følelsen af at blive hørt og set, at blive lyttet til, at blive forstået og at opnå anerkendelse (at blive inkluderet), B. Bae; Honneth At opleve sig selv som deltager, at være betydningsfuld, at have indflydelse FN børnekonvention; Honneth At leve et demokratisk liv At skabe kultur sammen md andre, Thyssen & Broström

19 Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare Omsorg, opdragelse og undervisning Barnets interaktion med andre og egen aktive virksomhed i et lege- og læringsmiljø Trivsel, læring, udvikling og dannelse

20 To måder at lære på Mennesket lærer ifølge Bruner gennem: Intellektuel virksomhed, logisk videnskabelig tænkning, begreber (skolens tilgang) Æstetisk og narrativ (fortællende) virksomhed med konstruktion af virkeligheden gennem leg, drama, male- og tegne, teater, sang, fiktionslitteratur, historiefortælling med andre ord æstetiske og fortællende udtryksformer (det praktisk-musiske, kreative) Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det, eller deltaget i en fortælling om det Bruner, 1999 Derfor et lege- læringsbegreb

21 På vej mod et lege- læringsbegreb Mulig karakteristika for både leg og læringsvirksomhed: Indre motiveret Fantasi og fiktion, suspenderer virkeligheden Barnet har kontrollen, tager initiativ, selvstyret Frihed, spontanitet glæde Kreative forandringer Kommunikation Flow: koncentration, stærk motivation, meningsfuldhed, fordybelse, en seen væk fra tid og sted, følelsesintensitet, dvs. højdepunktsoplevelse Lillemyr, 2004; Levy, 1978

22 Et fælles læringsbegreb Fire dimensioner der bygger på leg: Meningsfuld, undren Social interaktion Nyskabende, kreativ og eksperimenterende Præget af variation (modsætninger) Broström, S. (2013). Læring i overgang mellem dagtilbud og skole. Pædagogisk psykologisk tidsskrift 50(3), 60-71

23 Meningsfuld læring drivkraft Læring sker i en motiveret og meningsfuld virksomhed, hvor barnet tilegner sig / konstruer kundskaber, og hvor det skaber personlig mening; målmotiv; fordybelse Leontjev, 1977; Lillemyr, 2004; Vygotsky 1978; Bruner Samuelsson & Carlsson 2003, s. 210; Bert van Oers, 2011

24 Undren som afsæt for meningsfuld læring I gode læringsforløb stiller børn spørgsmål, og udtrykker en ægte undren og når børn og voksne er nysgerrige, undrer sig og undersøger sammen, og når børnene finder frem til (foreløbige) svar Forskelle: Fakta-undren tager udgangspunkt i spørgsmål, som reelt kan besvares (er græsset også grønt om natten? Hvad er det at være vægtløs?) Filosofi-undren rummer spørgsmål, som ikke lader sig besvare sandt, men som giver indsigt i, hvad det vil sige at være menneske i livet, eksistentielle spørgsmål (Hvad er en ven? Hvor kommer tankerne fra?)

25 Læring via social interaktion relation Et aktivt læringssyn - deltagelse objektivering Barn Barnets virksomhed Omverden tilegnelse Fröbel: Gennem leg inderliggøres det ydre og det indre yderliggøres Dewey: Oplevelsen reflekteres og bliver til erfaring Leontjev: Enhed af tilegnelse og objektivering

26 Læring via social interaktion Barnet er deltager i praksisfællesskabet Social interaktion et aktivt handlende subjekt der i samspil med andre virker ind på omverden, forandrer denne og dermed sig selv deltagelse i praksisfællesskabet; barnet som deltager ikke tilskuer Deltagelse: at tage del, være med, have andel, at bidrage (ikke kun rummet, men inkluderet og aktiv) At have en gensidige oplevelse af at være deltager i fællesskabets forhandling af mening Fra legitim perifer deltagelse til fuld deltagelse i fællesskabet Pædagogen er deltager, - vejledt deltagelse (Rogoff) Vygotsky, 1978; Leontjev, 1977; Tomasello; Vygotsky, 1978; Lave & Wenger, 1991, 1998, 2006; Skjervheim, 1971 ; Rogoff, 1990

27 Læring via social interaktion Fra det ydre til det indre Først sammen med andre og derefter alene Højere psykiske funktioner optræder to gange i barnets udvikling - første gang som kollektiv aktivitet, social handlen dvs. som en interpsykisk funktion. Anden gang som individuel aktivitet, som barnets indre tænkemiddel, som en intrapsykisk funktion Vygotsky, 1978; dansk 1982, s. 12 Børnehaveklasserne udkæmper svenskernes angreb på Kronborg

28 Læring som nyskabende, kreativ og eksperimenterende virksomhed Læring er ikke (blot) at lære sig kendt stof, at imitere, at gengive virkeligheden, men Kreativ imitation, eller mimesis dvs. en subjektiv, kritisk og forvandlet repræsentation af virkeligheden Mimesis kan forstås som en slags metafor for virkeligheden den referer til virkeligheden, men ikke for at kopiere den, men for at lægge et nyt indhold i den (Ricæur) Vygotsky, 1978; Holzman, 1997

29 Diego Vélasquez L infante Marie Marguerite, 1652 Paris musee du Louvre Pablo Picasso L infante Marguerite, Barcelone, Museo Picasso

30 Læring som nyskabende, kreativ og eksperimenterende virksomhed Fugle kan flyve, kan vi flyve? Udklækning, barnet ruger over problemet læring kræver tid Illumination (lyn fra en klar himmel), barnets tidligere måder at tænke og udføre ting på kulminerer i en ny syntese eller idé Verifikation, afprøve i praksis - flyve med heliumballoner, trampolin Broström & Frøkjær, 2015

31 Projektet realiseret

32 Læring præget af variation Læring opstår bedst, når barnet præsenteres for variation: Introducere variation for at barnet kan adskille noget fra noget andet, fx tegne portræt: ked af det - glad kvadrat overfor et rektangel Udnytte den variation der findes i børnegruppen, børns mangfoldige ideer, fx tema om vand, børns mange udsagn - Marton & Tusi, 2004 præsenterer variationsbegrebet - Hegels dialektik / marxismen: Modsætningernes enhed og kamp - Doverberg, E., Pramling, N. & Pramling Samuelsson, I. (2013). Att undervisa barn i förskolan. Liber.

33 Et eksempel på legende læring / lærerig leg i skolens matematikundervisning

34 Dialogisk læsning Bogen læses op tre gange Derefter genfortælling Samtale om bogen, litteratursamtale: Var der noget i historien, som du godt kunne lide? Var der noget, som du ikke kunne lide? Var der noget, som du undrede dig over? Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier? Chambers, 1994 Børnene tegner og maler Børnene leger Broström & Frandsen, Vilhelmsen, Projekt Læsning og skønlitteratur i indskolingen.

35 Dialogisk læsning, leg og læring Forskning viser, at dialogisk læsning efterfulgt af rolleleg, voksnes fællesleg med børn og genfortælling og egen historiefortælling og efterfølgende æstetisk-narrativ virksomhed som fx at tegne, male og lege har indflydelse på børns kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger Børnehaveklasse: Udfører legen Skriver/tegner Leg baseret på C.S. Lewis: Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet Rammeleg: Broström, 1995; Æstetisk leg: Gunilla Lindqvist 1995; Scripted play & Play World: Andersen, 2005 og Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005

36 van Oers, 1996; 2008 Lærerig leg En legebaseret læreplan Indretter skobutikken disk, kasseapparat, lommeregner, skotøjsæsker, spejl osv. Børn og voksne leger Pædagogen udfordrer, NUZ fx Sko i æsker, hvordan ser vi hvad der er i? Mærke æskerne med M og P Tegne skolen Sætte stickers på

37 Matematiske kategorier i skotøjsbutikken Klassifikation (dette er mors sko) Rækkefølge (denne er større end den der) Tælle (gengiver en række af tal) En-til-en korrespondance (disse sko passer sammen) Måle (sammenligner sko i forhold til længde) Vurdere, bedømme (gætter på skonummer) Løse talproblemer (hvor meget er to gange 60 kr.?) Simpel regning (læg en til) Mængde begreber (de to her er et par) Hvordan tallene ser ud og hedder (bruger tallene) Orientere sig i rum og tid (hvem er først? Læg denne på toppen af stablen) Lave tabeller (jeg bruger P for Papa s sko) Håndtere dimensioner (refererer til længde, højde) Håndtere penge (hvor meget skal vi betale?)