Hvad er leg? Rolleleg. En legebaseret sprogdidaktik i børnehaven BØRNS SPROG I PRAKSIS. Konferencen LEGENS DIMENSIONER

Transkript

1 Konferencen BØRNS SPROG I PRAKSIS Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar 07 Tirsdag den 16. januar Syddansk Universitet CVU Storkøbenhavn En legebaseret sprogdidaktik i børnehaven Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Hvad er leg? LEGENS DIMENSIONER Legen er indre motiveret (motivet ligger i legen; legemotiv) Legen suspenderer virkeligheden (fiktion) Legen er præget af selvbestemmelse Leg er kommunikation Levy, 1978; Lillemyr, 1990; Vygotsky, 1982; Bateson, 1972 Rolleleg Vælger legetema Fordeler roller Definerer situationen indenfor hvilken rollerne realiseres fælles bevidsthed om den imaginære legesituation (kontekst) Udtænker legehandlinger, der realiseres ved hjælp af roller og genstande (tekst) Formulerer et plot Elkonin, 1988; Bateson, 1972

2 Rolleleg Rollen; identifikation Gengiver relationerne mellem rollerne Små børn udfolder hele legehandlingen, større børn forkorter handlingerne med sproget Går ind og ud af rollen Begynder at forstå reglerne bag rollerne Elkonin, 1988; Bateson, 1972 Regelleg Disse lege er kendetegnet af, at det ikke mere er rollerne og situationen, der er fastlagt, men reglerne og opgaven. Legens motiv ligger stadig i processen, men legeprocessen er bestemt af opgaven (på vej mod et læremotiv) Ved ettagfat fx gælder det ikke blot om at løbe hurtigt, men også om ikke at blive fanget Leontjev, 1977 Rammeleg Børn og pædagoger skaffer sig fælles oplevelser Disse danner grundlag for beslutning af et legetema Børn og pædagoger planlægger legen sammen Udvikler og konstruerer et legemiljø, konteksten, rammen; en imaginær legesituation; en psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til Børnene og pædagogerne leger sammen over tid Rammelegen er mere målrettet og organiseret end rollelegen Ikke kun lege for at lege, men lege noget bestemt; motivet bevæger sig mere i retningen af legens resultat

3 Begrebet ramme En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten En psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med Rammeleg i legen og hvad der ikke hører til Bateson, 1972; Leontjev, 1977 Rammeleg Legens progression vedr. indhold og kompleksitet Indholdet retter sig mod leg med genstande (genstandsrettet leg) Indholdet er efterligning af andres handlinger (imitiation) Indholdet er at være og udføre en rolle (identifikation) Legehandlingerne er relateret til og påvirket af legekammeraternes roller Legehandlingerne er bestemt af regler (regelleg), fælles beslutninger (rammeleg) De seksårige har bevidsthed om den imaginære legesituation (læremotiv)

4 Legekompetence At forstå legesignaler At lade som om At forstå og kunne håndtere regler for samspil At acceptere at disse er bindende At kunne identificere et legetema At kunne udvikle og ændre det Garvey, 1976 Leg er lærerigl Leontjev: leg er børnehavebarnets ledende virksomhed, den virksomhed hvor de væsentligste psykiske processer udvikles og hvor overgangen til et højere udviklingstrin forberedes Vygotsky: I leg er barnet et hoved højere end sig selv i leg er barnet på bølgens top; Legen konstruerer zonen for nærmeste udvikling Leg er interaktion fra inter til intra Zonen for nærmeste n udvikling Afstanden mellem det aktuelle udviklingstrin som bestemt af selvstændig problemløsning og det potentielle udviklingstrin som bestemt af problemløsning ved hjælp af den voksnes støtte eller i samarbejde med mere udviklede kammerater Vygotsky, 1978, p. 86

5 Læring via interaktion Højere psykiske funktioner optræder to gange i barnets udvikling - første gang som kollektiv aktivitet, social handlen dvs. som en interpsykisk funktion. Anden gang som individuel aktivitet, som barnets indre tænkemiddel, som en intrapsykisk funktion Vygotsky, 1982, s. 12 Læring og udvikling via leg Overvindelse af egocentricitet Fra billede- til begrebsmæssig tænkning Fra umiddelbar handlen til bevidst handlen, dvs. fra: handling, sprog, tænkning til tænkning, sprog, handling Fantasi Social kompetence Selvstændighed Kommunikationskompetence Elkonin, 1988 Fri leg er ikke altid udviklende LEGEMILJØET SKAL INDEHOLDE Interaktioner af høj kvalitet Interaktion af kreative imitationer og fuldførelsen - Kreative imitation: Når et mindre udviklet barn gør noget unikt pga. information fra en mere udviklet person -Fuldførelseer den mere udviklede persons handlinger, der svarer på den tidligere kreative imitation Pædagogen må overveje sin rolle Wood & Attifeld, 1996; Newman & Holzman, 1993

6 Pædagogens rolle i leg Skaffe næring til legen; oplevelser skaber indhold (herigennem har pædagoger indflydelse på legen) Fokus på de mellemmenneskelige relationer Launer, 1968 Indtage en iagttagende og empatisk holdning Blive inviteret ind i børns lege Invitere børn ind i leg Iværksætte leg sammen med børnene, fx rammeleg Bringe et indhold, et lærestof, ind i børnenes lege (et tema eller fx skriftsprog) LÆRING AF SKRIFTSPROG VIA LEG «Fri leg» med funktionelle skrive- og læsematerialer (receptblokke, togbiletter, bøder osv) James Christie Leg i købmandsforretningen (åbenlukket skilt; tegner penge) Børnene leger posthus Børnene spiller «kryds og bolle» og fører pointliste En gruppe børn laver skattekort Rammeleg med inddragelse af skriftlighed (menukort, skilte, m.v.) Litteratur og leg Oplæsning af god børnelitteratur På baggrund af historien gennemføres litteratursamtaler og filosofiske samtaler Børnene tegner og maler Børnene konstruerer egne lege på baggrund af deres litteraturoplevelser eller pædagog og børn leger sammen Børnene viser deres lege og dramatiseringer Efter legeforløbet gennemfører børn og pædagoger lærings dialoger Broström, Frandsen & Vilhelmsen, 2004; Broström, 2005

7 Oplæsning hun kender historien, har tænkt over både helheden og delene hun har øvet sig og læst historien højt mange gange for et øvepublikum hun magter at betone oplæsningen, lave stemmeskift der passer til de enkelte figurer og personer uden at overdramatisere hendes oplæsning fanger børnene ind i fiktionen, så de ikke unødigt afbryder - men hun giver plads til børnenes kommentarer og er i stand til på en venlig måde at reducere længden af børnenes indlæg Litteratursamtale Var der noget i historien, som du godt kunne lide? Var der noget, som du ikke kunne lide? Var der noget, som du undrede dig over? Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier? Chambers, 1994

8 Litteratursamtale om Den frygtelige fisk LIDE at den døde, for den slugte mennesker den ville sikkert sluge flere mennesker at menneskerne kom ud og så ikke mere at drengene dræbte fisken at moren og de tre søskende kom ud IKKE LIDE at katten blev slugt at fisken skulle skamme sig at menneskerne blev spist, men de blev ikke tygget på jeg synes det var rigtigt synd for katten Var der noget du undrede dig over? det var mærkeligt, at de glemte at fisken var derude at moderen og døtrene glemte at fisken var der den var lige så hurtig som en racerbil jeg undrede mig over, at fisken var så stor at der var en der stikkede op af vandet (fiskens halefinne) at drengene ikke angreb bagfra man kan jo ikke trække vejret inde i sådan en stor fisk Tegning og leg påp baggrund af Fyrtøjet

9 Problemer/dilemmaer Ikke noget principielt problem, at inddrage æstetiske læreprocesser (male-tegne-lege) i målrettet pædagogisk virksomhed hvis der bare fortsat er god plads til fri leg Dilemmaet består i at finde balancen mellem styre og lade vokse frit For meget styring/inspiration kan føre til stagnation af legen For meget frihed kan føre til manglende sammenhænge mellem oplæg og æstetisk bearbejdning