Mm 2: Interessentanalyse og teknologivurdering

Transkript

1 Projektenhedskursus (PE): Videnskab, menneske, samfund (VMS) Mm 2: Interessentanalyse og teknologivurdering Elektronik og elektroteknik (EE) Internetteknologier og computersystemer (ITC) Kursusholder: Mette Mosgaard 1

2 Dagens emner Indhold: Del 1: Teknologiens interessenter Del 2: Stat-Marked-Civilsamfundsmodellen Del 3: Teknologivurdering Del 4: SWOT analyse 2

3 Del 1: Teknologiens interessenter 3

4 Skitse af en produktudviklingsproces I dag: Fokus på de røde pile dvs. de udefra kommende input til projektet projektets interessenter 4

5 Værktøjer til problemformulering 6 Hv-modellen Hvorfor? Hvordan? Interessenter Hvad? Problemstillingen Hvem? Hvornår? Hvor? 5

6 Virksomhedsledelse To (delvist modstridende) tilgange: Shareholder-perspektiv (share=aktie; økonomisk profit til aktionærer) versus stakeholder-perspektiv (stake=interesse; social ansvarlighed overfor interessenter) Den sidste tilgang vinder mere og mere frem indenfor moderne virksomheder (Corporate Social Responsibility, grønne regnskaber, etiske regnskaber, etc.)! 6

7 HVAD er en stake? En interesse; et krav; en ret (juridisk, moralsk); en andel; en aktie. Begrebet stake er bredt og spænder fra (selvopfattet) interesse til legalt ejerskab 7

8 HVAD er stakeholdere = interessenter? Interessenter er alle, som påvirkes af eller kan påvirke jeres projekt Interessenter kan være personer, grupper, institutioner, organisationer, virksomheder etc. Begrebet kan udvides til at omfatte ikkesociale interessenter (miljøet, biodiversitetet, fremtidige generationer) 8

9 HVORFOR interessere sig for interessenter? For at få viden om problemstillingen For at undgå at løse problemer, som ingen har eller skabe produkter, som ingen vil bruge (Lindegaard og Olsson 2007) 9

10 HVORDAN - interessentanalyse Kan gennemføres som en 4-trins proces: (fra Power i Projekter og Porteføljer) Trin 1: Identificering af interessenter Trin 2: Prioritering af interessenter Trin 3: Kortlægning af interessers interesse Trin 4: Håndtering af interessenter 10

11 Trin 1: Identificering af interessenter Brug PostIt brain storming Brug 6 hv-modellen (Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvem? Hvor? Hvornår?) især HVEM??? 11

12 Et projekt eksempel Problemformulering: I hvilket omfang vil en selvjusterende nakkestøtte kunne reducere antallet af piskesmældsskader og hvilke krav vil en sådan nakkestøtte skulle overholde? Hvordan konstrueres en nakkestøtte, som opfyder kravene? 12

13 Trin 1: Identificering af interessenter Gruppen identificerede 10 interessenter i uprioriteret rækkefølge: EU Euro Ncap Bilproducenter Bilister Rådet for Større Færdselssikkerhed Staten og kommunerne Piskesmældsramte Sundhedsstyrelsen Bilforhandlere Forsikringsselskaber 13

14 Trin 2: Prioritering af interessenter Prioritering kan ske efter to kriterier: Indflydelse (hvor stor indflydelse har interessenten på projektet?) Medvirken (hvor vigtig er interessentens medvirken i projektet?) 14

15 Medvirken To kriterier fire kategorier Vigtig Gidsel Ressource person Ekstern Grå eminence Ikke vigtig Lille Indflydelse Stor 15

16 Trin 2: Prioritering af interessenter Gruppen valgte at bruge tid på 4 interessenter: Rfsf (ressourceperson) Bilister (gidsler) Bilforhandlere (ekstern) Piskesmældsramte (ekstern -> gidsler) 16

17 Trin 3: Kortlægning af interessenters interesse Kendskab til interessenternes verdensbillede er vigtig derfor er dialogen med interessenter vigtig 17

18 Trin 3: Kortlægning af interessenters interesse Gruppen skønnede sig til interessenternes interesse vha. oplysninger på nettet og snusfornuft: Rfsf formål at øge trafiksikkerhed Bilister undgå trafikskader Bilforhandlere viden om evt. løsninger Piskesmældsramte aldrig igen!! 18

19 Trin 4: Håndtering af interessenter Hvad skal gøres hvornår i forhold til de prioriterede interessenter? Netværk, relationer, kommunikation er nøgleord for håndtering af interessenter 19

20 Trin 4: Håndtering af interessenter Gruppen gennemførte flg. undersøgelser: Rfsf: Telefoninterview med direktør Bilister: Spørgeskema på nettet Bilforhandlere: Interviews med 3 forhandlere Piskesmældsramtes organisation: Spørgeskema plus telefoninterview 20

21 Trin 4: Håndtering af interessenter Efter de nævnte undersøgelser var gennemført havde gruppen ikke megen kontakt til de nævnte interessenter, Rfsf og de piskesmældsramtes organisation fik tilsendt kopi af rapporten De piskesmældsramtes organisation interviewede gruppen om deres projekt til deres nyhedsbrev 21

22 SMC modellen 22

23 Samfundsanalyser Interessentanalysen: Identificerer relevante aktører og analyserer disses beslutninger og handlinger Strukturanalysen: Analyserer rammer og præmisser for aktørernes beslutninger og handlinger 23

24 Stat, marked, civilsamfund en samfundsmodel 24

25 Stat, Marked, Civilsamfund Stat-Marked-Civilsamfund (SMC)- modellen kan anvendes: til identificering og kategorisering af mulige interessenter og aktører til analyse af samfundsmæssige strukturer 25

26 Stat Marked Individuel nyttemaksimering Civilsamfund Regering Stat Regioner Kommuner Erhvervslivet Arbejdsgivere Arbejdstagere Fagforeninger Borgere Forbrugere Foreninger Sociale institutioner Styring og kontrol Aktører Interesse Styringsmiddel Samfundshelheden Profit Det gode liv (Re)produktion af værdier Magt (politisk) Penge (økonomisk magt) Solidaritet 26

27 Staten Påvirker teknologiudviklingen via Offentlig regulering Lovgivning/normer/regler Tilskud/afgifter/gebyrer Påbud/forbud 27

28 Markedet Påvirker teknologiudviklingen via Markedsregulering Teknologiudbud teknologiskub Arbejdsretslige aftaler Teknologiaftaler Kampagner 28

29 Civilsamfundet - 1 Påvirker teknologiudviklingen via Selvregulering via uformelle normer/sædvaner Efterspørgsel markedstræk Identitet som forbruger (eks. politisk forbruger) 29

30 Typer af interaktion Aktions-akse : Interaktionseksempler: Marked <-> stat: Stat <-> Civilsamfund: Marked <-> civilsamfund: P-pladser i City Erhvervslokalisering Skolelukning Lokalisering af skurbyer Lukning af nærbutikker Udledning af spildevand 30

31 P1-projektets interessenter Bilister Piskesmældsramte Bilforhandlere Bilproducenter Forsikringsselskaber Rådet for større færdselssikkerhed Trafikministeriet 31

32 Teknologivurdering 32

33 Baggrund for teknologivurdering Teknologiudviklingens konsekvenser: forurening og ressourcerovdrift arbejdsmiljø og arbejdssygdomme beskæftigelse og forbrugsmønster Teknologivurderinger kan: Frembringe systematisk viden Påpege valgmuligheder Forbedre beslutningsgrundlaget 33

34 Teknologivurdering Tager både teknologien og samfundet med i vurderingen, f.eks: Samfundsøkonomi, miljø, arbejdsmiljø, kvalifikationsudvikling, demokrati/indflydelse, etik, livskvalitet, sundhed, kultur, velfærd Afgrænsninger nødvendige Tre niveauer: individ/marked/samfund 34

35 Teknologivurdering Bagudrettet teknologivurdering benyttes på anvendelsesniveau hvor konsekvenser kan ses Sammenfatning og afvejning af konsekvenser Fremadrettet teknologivurdering Begynder på udformningsniveauet, inden de store investeringer til at bringe teknologien i anvendelse er afholdt Nemmere/billigere at ændre teknologiens udformning 35

36 På udformningsniveau kan følgende spørgsmål stilles: I hvilket omfang skønnes den skitserede teknologi at kunne opfylde de behov eller løse de problemer, der oprindeligt ønskedes løst? Kan der peges på andre mulige samfundsmæssige konsekvenser af den skitserede teknologis anvendelse end de tilsigtede? -er sådanne yderligere konsekvenser acceptable? Hvordan vurderes afvejningen af konklusionerne på ovenstående to punkter? 36

37 Typer af teknologivurdering Reaktiv teknologivurdering Proaktiv teknologivurdering Konstruktiv teknologivurdering Mål, tidsperspektiv, udgangspunkt, slutprodukt 37

38 38

39 39

40 Konstruktiv teknologivurdering En forståelsesorienteret tilgang der skal synliggøre: de teknologiske valg og beslutningstagere viften af handlemuligheder og udviklingsveje forskellige mål og midler (kendte og ukendte) konsekvenser som variable afhængigt af beslutninger teknologiens sammenvævning med forskellige interesser En forandringsorienteret tilgang der skal skabe spillerum for deltagelse og indflydelse, demokratisering, dialog (Eksempel med borgerinddragelse) 40

41 Spørgsmål til teknologivurdering Hvem skal vurdere? politikere, forskere, konstruktører, brugere? Hvordan skal man vurdere? kvalitative konsekvenser kvantitative konsekvenser Hvordan afvejes mellem modstridende hensyn og interesser? hvilke kriterier skal vægtes? 41

42 Spørgsmål til teknologivurdering (fortsat) På hvilket niveau skal vurderingen foretages? virksomhed, branche, samfund? Hvad er hensigten/målet? Handlingsanvisninger? Hvordan inddrages brugerne? 42

43 Teknologivurdering (TV) Kan foretages på 3 niveauer: Produktniveau (= teknikvurdering) Virksomhedsniveau (= projektvurdering) Samfundsniveau (= teknologivurdering) Vi vil kun bruge begrebet teknologivurdering om vurdering af teknologi på samfundsniveau 43

44 HVORFOR lave teknologivurdering? For at udvikle beslutningsgrundlag for offentlig teknologiregulering via statslig teknologipolitik For at styre en kompleks, uoverskuelig og hastig teknologiudvikling For at undgå skadelige konsekvenser af teknologi For at fremme demokratisering og give borgerne i civilsamfundet lejlighed til at vurdere muligheder, konsekvenser og ønskværdighed af teknologi For at fremme og nyttiggøre teknologi via markedet 44

45 Teknologiudviklingens konsekvenser Selvfølgelig kan jeg se, at det vil føre mange problemer med sig, såsom forurening, trafikpropper og den industrielle revolution, men for at være ærlig det giver jeg fanden i! 45

46 HVAD er teknologivurdering? Kategorisering ifht. indhold: 1. Identifikation og beskrivelse af alle konsekvenser, som er eksterne ifht. virksomheden = kognitiv TV 2. Identifikation, beskrivelse og vurdering af alle konsekvenser, positive og negative, som er eksterne ifht. virksomheden = normativ TV En normativ TV forudsætter en kognitiv TV 46

47 HVAD er teknologivurdering? Kategorisering ifht. tidsperspektiv: 1. Reaktiv konsekvensvurdering bagudrettet 2. Proaktiv helhedsvurdering fremadrettet Vigtigt at en teknologivurdering starter på et så tidligt tidspunkt i udviklingsforløbet som muligt, dvs. så vidt muligt bør gennemføres en proaktiv teknologivurdering. 47

48 Elementer i en teknologivurdering To væsentlige elementer: Konsekvens områder, dvs. forskellige områder i samfundet, hvor konsekvenser kan forventes Konsekvens kategorier, dvs. forskellige typer af konsekvenser 49

49 Konsekvens områder Stat Politik Uddannelse Arbejdsmarked Erhvervsstruktur Marked Hverdagsliv Civilsamfund 50

50 Samfundsmæssige konsekvensområder Stat: Politik (information, deltagelse, holdningsdannelse) Uddannelsesstruktur (kvalifikationer, viden) Marked: Arbejdsmarked (beskæftigelse, arbejdsdeling) Erhvervsstruktur (geografisk, befolkningsmæssigt) Civilsamfund: Hverdagsliv (levevilkår, forbrugsmønstre, fritidsliv) 51

51 2 væsentlige konsekvensområder: Miljø (ressource(over)forbrug, forurening, biodiversitet) Arbejdsmiljø (fysisk, psykisk, organisatorisk) lapper ind over alle 3 samfundssegmenter 52

52 Konsekvens områder Stat Politik Uddannelse Miljø Arbejdsmiljø Arbejdsmarked Erhvervsstruktur Marked Hverdagsliv Civilsamfund 53

53 Konsekvens kategorier Tilsigtede utilsigtede (intention) Direkte indirekte (påvirkning) Manifeste latente (synlighed) Kortsigtede langsigtede (tidsperspektiv) 54

54 Faglige krav til teknologivurdering Helhedsorienteret, hvilket indebærer: Tværfaglighed Flerdimensionalitet 55

55 Dilemmaer i TV Flerdimensionaliteten medfører inkommensurable vurderingskriterier i en normativ TV Løses (delvist) vha. cost-benefit analyser MEN Kræver også etisk stillingtagen i mange situationer. 56

56 Teknologivurdering i praksis Ingen rigtig metode til at lave en TV! Forskellige brugbare værktøjer : Identificér teknologielementer, dvs. lav en teknologianalyse Identificér interessenter, dvs. lav en interessentanalyse Identificér konsekvensområder Identificér konsekvens kategorier Identificér konsekvenser husk eksternaliteter Info om metoder til teknologivurdering kan findes på Teknologirådets hjemmeside: 57

57 58

58 Eksempel Guitartuner -1 59

59 Eksempel Guitartuner -2 Herefter har de beskrevet positive og negative påvirkninger for interessenterne 60

60 SWOT 61

61 SWOT S - Strengths (styrker) W - Weaknesses (svagheder) O - Opportunities (muligheder) T - Threats (trusler) SWOT-analysen anvendes hovedsageligt i private virksomheder, der er underlagt konkurrencemæssige vilkår SWOT-analysen kan anvendes i forhold til konkrete produkter 62

62 SWOT-analyse Formålet er kritisk at se på virksomhedens interne forudsætninger (ressourcerne) samt eksterne forudsætninger (omverdenen) SWOT-analyse kan bl.a. bruges ved opstart af en ny virksomhed ændrede krav til produktprogrammet ved planlægning af udvikling af nye produkter 63

63 SWOT -hvad bruges det til De vigtigste spørgsmål, SWOT en skal være med til at besvare er: Har virksomheden nogle kerneydelser, som man kan bygge en strategi omkring? Har virksomheden svagheder, der gør den meget sårbar - og er der tiltag der kan rette op på den? Hvilke muligheder på markedet kan virksomheden gøre brug af med den viden og de ressourcer den har i dag (muligheder uden ressourcer er blot en illusion) Hvilke eksterne trusler skal virksomheden tage sig i agt for? 64

64 Styrker Firmaet personlige egenskaber viden på kerneområder et godt navn Produktet anderledes produktet/ydelse ny teknologi... god økonomi speciel organisering samarbejdspartnere unik markedsføring. 65

65 Svagheder -Noget produktet ikke har eller er dårlige til i forhold til konkurrenterne Produktet gamle produkter forældet teknologi manglende markedsføring Manglende funktionaliteter.. 66

66 Muligheder - Muligheder på markedet Virksomheden nye kunder, øget købekraft, nye trends døende konkurrenter Produktet ny teknologi støtte/tilskud ny lovgivning

67 Trusler - faktorer fra omgivelserne der truer forretningsmuligheder. Virksomheden kunder flytter/lukker købekraft svækkes byggestop nye trends,, timing, fly ind i World Trade Center... Produktet ny teknologi nye konkurrenter teknologisk stade støtte/tilskud bortfalder... 68

68 Eksempel på SWOT -fra Grundfos 69

69 4 strategityper Maxi-maxi Mini-maxi Maxi-mini Mini-mini 70

70 SWOT-matrixen Eksterne muligheder M1 M2 M3 Eksterne trusler T1 T2 T3 Interne Styrker S1 S2 S3 Her skal satses Maxi-maxi Vigtige modtræk Maxi-mini Interne svagheder SV1 SV2 SV3 Lad det være Mini-maxi Gør de svage sider stærkere Mini-mini 71

71 1. Trin - Situationsanalyse Opgaven består i at identificere Hvad er svaghederne? Hvad er styrkerne? Hvori består mulighederne? Hvori består truslerne? 72

72 E-handel SWOT analysis 73

73 Prioritering, vurdering og strukturering i matrix For hver Svaghed eller trussel stor eller lille konsekvens for overlevelse? stor eller lille mulighed for at forandre svaghed til styrke? For hver mulighed og styrke stor eller lille stabilitet stor eller lille konsekvens heraf 74

74 Eksempel: mikrofon-array Mini maxi strategi: Øget markedsføring 75