Socialfag: Intern skriftlig prøve Sted: CVU Sønderjylland Underviser: Dorte A. Dinesen

Transkript

1 Socialfag: Intern skriftlig prøve Sted: CVU Sønderjylland Underviser: Dorte A. Dinesen Indholdsfortegnelse: Opgave 1: Omsorgssvigtede børn er blevet svigtet igen af Hold: PN årg. Indledning:... 2 Problemformulering:... 2 Hvad er omsorgssvigt?:... 2 Diskussion:... 3 Analyse:... 4 Underretning undersøgelse... 6 Løsningsforslag:... 6 Konklusion:... 7 Litteraturliste:

2 Indledning: Børn og unge, der er udsat for vold eller misbrug er dybt afhængige af at have nogle voksne omkring sig, der tør reagere. Og man behøver ikke være 100 procent sikker i sin sag, for det er kommunen, der som myndighed skal undersøge, om der er hold i mistanken eller ej," og opfordrer ikke mindst pædagoger til at underrette, også selvom man er i tvivl. "Drop berøringsangsten, og tænk på barnet," og underet hellere en gang for meget end for lidt, 1 siger tidligere socialminister Eva Kjer Hansen, og hvis man har taget fejl er det jo bare lykkeligt. For det er vigtigt at huske, at man som pædagog er ansat som repræsentant for barnet, og derfor skal hente hjælp andre steder i systemet, hvis man fornemmer der er noget galt 2 understreger socialpædagog Mette Moesgaard. Disse udtalelser samt den pågældende artikel Omsorgsvigtede børn er blevet svigtet igen, fortæller hvor vigtigt, det er, at borgere og jeg som kommende pædagog tager affære, hvis vi som borgere har kendskab eller som fagperson får formodning, om et barn som lider af omsorgssvigt. Vi har endda pligt til det, ifølge Lovbekendtgørelsen nr. 1117, kap. 27 henholdsvis 154 og 153 i underretningspligten. Med henblik på, at jeg som kommende pædagog kan komme ud for mistanke om et omsorgssvigtet barn, er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Problemformulering: Hvordan kan jeg som pædagog sikre hjælp til barnet, når jeg har begrundet mistanke om omsorgssvigt? Hvad er omsorgssvigt?: For at kunne opdage omsorgssvigt og tage affære, er det en forudsætning, at kende begrebet omsorgssvigt. Ifølge Kari Killén skal omsorgssvigt forstås som:

3 at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare 3 Kari Killén deler endvidere begrebet omsorgssvigt op i fire grupper: 1. Fysiske overgreb, som forstås som skade ved aktiv handling, eller ved undladelser f.eks. manglende opsyn. 2. Vanrøgt, som omfatter fysisk/psykisk vanrøgt, som f.eks. mangel på mad, hygiejne og følelsesmæssig opmærksomhed. 3. Psykiske overgreb, hvor udvikling af et positivt selvbillede hos barnet ødelægges eller forhindres ved f.eks. negativ og nedladende tiltale. 4. Seksuelle overgreb, som forstås som børn, der involveres i seksuelle aktiviteter, som de ikke er udviklingsmæssigt modne til, hverken følelsesmæssigt eller seksuelt. 4 Diskussion: Foruden risikobørnene, hvad kan så være årsagen til, at vi har disse omsorgssvigtede børn? Vi lever i et postmodernistisk samfund, hvor værdierne og traditionerne er meget forskellig fra vores forældres generation. Historisk set er risikoperspektivet i familien forbundet med materiel og social forarmelse. Det var fattigdom der for omkring 100 år siden var den store trussel for ikke alene underklassen, men også store dele af arbejderbefolkningen, 5 Situationen er i dag en anden: reel fattigdom er kun et problem for få, selvom materiel nød og social ulighed også findes i dag. Til gengæld har risikoperspektivet skiftet karakter samtidig med velstandsstigningen. I dag i de postmoderne skandinaviske samfund drejer det sig primært om en stående risiko for at miste tilknytning: til arbejdsmarkedet, til vigtige netvæk, til betydningsfulde og nære kontakter. Risikoen er knyttet til udstødning, til marginalisering eller til svækket social integration. For store grupper vil der være tale om risiko for både materielt forringede vilkår og svækket social integration. 6 3 Omsorgssvigt er alles ansvar, side 35 4 Omsorgssvigt er alles ansvar, side 36 5 Børn & familie i det postmoderne samfund side Børn & familie i det postmoderne samfund side 403 3

4 Mange sociologer mener, at der med det postmoderne samfund er det sociale netværk svækket og den enkelte er gradvist blevet løsrevet fra en tradition, der på den ene side giver oplevelse af frihed og åbner for muligheder og valg, på den anden side reducerer de sikkerhedsnet, der netop lå i traditionen. 7 Hvis vi f.eks. tager en familie i det postmoderne samfund, skal den hele tiden leve med et relativt højt tilpasningspotentiale for at holde trit med kravene der både stilles til og af dem selv, hvilket kan skabe frustration, uro og stress hos forældrene og dermed også hos børnene. Og i et opskruet tempo, kan vi komme ud for at presset hos forældrene i sidste ende kan udvikle sig til fysisk eller psykisk vold, forsømmelse eller vanrøgt, og så er de gået over lovens paragrafer, jf. kap.1, 2, og stk I dette samfund, kan man sige, at der er tale om en stærkt forøget afhængighed af det sociale netværk - og dermed også en betydelig udsathed, når disse netværk ikke fungerer, 9 og det halter måske lidt i dag, hvor folk måske er blevet mere egoistiske, til bl.a. at række hånden ud og hjælpe sine medmennesker. Analyse: Hvorfor det svigter med underrettetningspligten, er der mange forklaringer på. I artiklen, Omsorgsvigtede børn er blevet svigtet igen, skriver Ahmet Demir, at fagfolk ikke reagerer overfor omsorgssvigtede børn og derfor ikke giver underretning til socialforvaltningen, hvilket de skal ifølge 153. Ifølge ham kan grundene bl.a. være, uklare retningslinjer, socialforvaltningen ikke reagerer, fordomme imellem forskellige forvaltninger og mellem faggrupper. Socialrådgiver Margit Harder, sætter derimod spørgsmålstegn ved, om der findes en barriere for at handle? Der er næppe tvivl om, at der faktisk er barrierer mod at både at se og handle. Barrieren findes i vor kulturelle arv, i lovgivningen, i samfundets institutioner og i os selv. 10 Her bemærkede jeg særligt den kulturelle arv, som en barriere, for jeg mener, at vi i dag lever i et samfund, hvor 7 Børn & familie i det postmoderne samfund side Børn & familie i det postmoderne samfund side Overgreb mod børn, Ser du det?, Gør du noget, side 28 4

5 folk hverken vil eller har lyst til at blande sig i andres liv, og har nok med det som foregår indenfor ens egne fire vægge. I medierne kan man læse, hjælpen til udsatte børn halter og bl.a. pædagoger ikke reagerer eller laver de fornødne underretninger. Nogle eksempler over påstande, hvorfor pædagoger ikke laver underretninger: de reagerer ikke overfor omsorgsvigtede de har berøringsangst de har en manglende kompetence konfliktskyhed usikkerhed over for at skulle udforme og sende en underretning til de sociale myndigheder manglende efteruddannelse, hvilket forringer den høje faglige bevidsthed og tilfredsstillelse. bange for om de bryder deres tavshedspligt. Men tavshedspligten viger altid for pligten til underretning, jf. vejledning om tavshedspligtsregler 28, stk.2, nr.4 i forvaltningsloven. 11 socialforvaltningen reagerer ikke fordomme imellem faggrupper Underretning Hensigten og formålet med en underretningspligt er, at beskytte men også at forebygge: at familien får tilbudt støtte så tidligt som muligt for i sidste ende at undgå at børn skal anbringes udenfor hjemmet. Vi pædagoger skal huske, at en underretning ikke er nogen anmeldelse, men blot en tilkendegivelse af en bekymring, vi har for et barn og et redskab for at finde ud af om, og hvilken form for hjælp, der skal gives. Vi må forberede os på, at der kan komme en voldsom reaktion fra forældrene, når man beskylder dem for ikke at være gode nok - ikke slå til, men der må vi fokusere på barnets velvære. Det er vigtigt både overfor forældre men særdeles også på det faglige, at vi i disse sager skynder sig langsomt. Dvs., at vi skal gribe ind hurtigst muligt, men sagsforløbet skal selvfølgelig foregå på en fagligt forsvarlig måde. Hvis der ikke er tale mistanke af livsfare eller strafbare forhold, er det en god idé i første omgang at inddrage forældrene i de tegn, vi ser på som mistrivsel hos deres barn, og give dem en chance, for at 11 Serviceloven socialreformen, side 152 5

6 løse problemet, muligvis i samarbejde med pædagogen, med mindre mistanken er rettet mod forældrene. Men hvis problemet fortsætter skal en underretning laves og sendes til kommunen. 38-undersøgelse Når en kommune får underretning om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte, er den kommunale myndighed forpligtet til at undersøge barnets eller den unges forhold nærmere. Det sker efter en såkaldt 38-undersøgelse. Hensigten med undersøgelsen er at skaffe et grundlag for at vurdere, hvilken indsats for barnet og familien der kan afhjælpe problemerne og medvirke til at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets/den unges liv. En 38-undersøgelse er således fundamentet for den sociale indsats. Med anbringelsesreformen stilles der nye krav til undersøgelsens kvalitative udformning. 38-undersøgelsen skal ikke alene fokusere på problemer, men samtidig afdække ressourcer og handlemuligheder hos barnet eller den unge og familie og netværk, der kan bidrage til at overvinde problemerne. 12 Derudover er den forpligtet jf. Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, kap , at sende en bekræftemodtagelse af underretningen inden 6 hverdage efter modtagelsen. 13 Handleforslag: Jeg vil her tage brug af en handleguide, som jeg før har arbejdet med. Handleguiden stammer fra Greve Kommune og hedder Når omsorgen svigter. Handleguiden tager udagagspunkt i situationen, hvor jeg som medarbejder bliver ekstra opmærksom på et barn, f.eks. jeg bliver professionelt bekymret for barnet, fordi jeg bemærker, at barnet har det skidt i forhold til sine daglige omgivelser og en fornemmelse af, at barnet måske lever under forhold i hjemmet, som giver mig grund til yderligere bekymring. 14 En sammenfatning af, hvorledes guiden er bygget op: Inden arbejdet starter, skal vi gøre os nogle etiske overvejelser og hvad er god etik Hvilke signaler skal man være opmærksom på, når noget er galt, eks. på tegn Serviceloven socialreformen, side side 2. 6

7 Hvilke områder omfatter overgreb over for børn og unge. Er der tale om fysisk/psykisk vold og mishandling, fysisk/psykisk vanrøgt (omsorgssvigt) eller seksuelt misbrug? Overvejelser jeg bør gøre mig, hvis min bekymring ikke aftager. Overvejelser og handleplan min leder og jeg skal gøre. Her skal vi også vælge mellem to handleveje, A og B, hvor A er: vi betragter vi selv kan klare problemet og B er: vi vælger at lave en underretning. Støttepunkter: hvor skal der ske underretning, hvor bør der ske underretning; hvad skal med i en underretning; hvad kan overvejes når underretningen skrives; hvad kan overvejes hvis jeg videregiver min egen vurdering Forældresamtale, efter underretningen er blevet sendt Når underretningen er sendt, hvem har så ansvaret for sagen Bilag: Eksempel på en skriftlig underretning, lang og kort underretning, Børn og kulturforvaltning, Socialforvaltning, håndtering af fortrolige oplysninger og lovgrundlag, (her skal vi være opmærksomme på, at guiden er gammel, når det vedr. lovgrundlaget). Guiden er et rigtig godt, gennemførligt og brugbart redskab, hvis jeg og andre fagfolk står og skal handle i forhold til et barn, der måske er omsorgssvigtet. Hvis jeg følger denne guide, vil jeg påstå, at jeg kan være sikker i, at jeg har givet barnet den nødvendige hjælp. Den usikkerhed om hvorledes man laver en underretning, vil ikke forekomme, hvis man læser denne guide og følger det skema og støttepunkter der er lavet i guiden og reducerer risikoen for at den misfortolkes i det videregående arbejde og behandling, f.eks. i kommunen og i det tværfaglige samarbejde. Konklusion: Desværre har vi mange børn der lider af omsorgssvigt, og som pædagog møder vi af og til børn, som ændrer adfærd eller opfører sig bemærkelsesværdigt. For det meste er der tale om naturlige reaktioner uden betydning - men det sker, vi får en ubehagelig fornemmelse af, at noget er galt. En fornemmelse, der gør os usikre. Og her mener jeg at professionalismen skal træde i kraft, således at 7

8 vi ikke også svigter børnene, derfor skal vi reagere. Der er jo også en grund til at denne mistanke opstår! og så er Greve s handleguide kærkommen. Der er ingen tvivl om, hvem der er den største taber i disse situationer, for det er barnet. Uanset hvilke barrierer der kan være, skal vi tage fat i problemet og handle hurtigt og hensigtsmæssigt, for en tidlig indsats er afgørende for, hvordan barnet klarer sig senere hen. Vi har også pligt til at yde støtte tidligt jf. Kap.1 46 stk Derfor underet hellere en gang for meget end for lidt 16, som tidligere socialminister Eva Kjer Hansen udtaler. Litteraturliste: Bøger: Børn i klemme et fælles ansvar, udgivet af Tandlægernes nye Landsforening med støtte fra Socialministeriet og Sundhedsministeriet udgave, 2. oplæg 2000 Omsorgssvigt er alles ansvar, Kari Killén. Hans Reitzels Forlag, 2 udgave 4. oplag Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, Vejledning nr. 3 til serviceloven, udgivet af Socialministeriet, 4. udgave, 1. oplag, Børn og familie i det postmoderne samfund, Hans Reitzels Forlag, 6. oplag 2004 Overgreb mod børn, Ser du det?, Gør du noget, Det Kriminalpræventive Råd, 5.udgave, 1. oplag Serviceloven - socialreformen, af Christian Breinholt og Jørgen Christiansen, Kroghs forlag, 10.udgave 2007 Internetsider: (downloaded i februar.2006) DD39F99DC423BE82C12571FC00426B05!OpenDocument (downloaded den kl ) (downloaded den kl ) (downloaded den , kl ) (downloaded den , kl ) 15 Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier