Psykiatriske patienter gør op med Gøgerede-myter

Transkript

1 SUNDHED Psykiatriske patienter gør op med Gøgerede-myter Figur 1: De psykiatriske patienter er næsten lige så tilfredse med forholdene som patienterne på de almindelige sygehuse. Århus Amts Sygehusvæsen Århus Amts psykiatriske afdelinger Patienters vurdering af afdelinger Pct. Enestående Godt Både godt og dårligt Dårligt Uacceptabelt Spm.: Hvad er dit samlede indtryk af afdelingen? Syv ud af ti patienter giver de psykiatriske hospitalsafdelinger topkarakter - Især plejepersonalet får mange roser af brugerne - Ny undersøgelse fra Århus Amt gennemhuller flere myter om det psykiatriske system - Men patienter efterlyser bedre sammenhæng i behandlingen - Århus vil bruge 5 millioner på udbygning af distriktspsykiatrien Mediernes skrækhistorier om forholdene på landets psykiatriske hospitaler imødegås nu af patienterne selv. Syv ud af ti psykiatripatienter giver topkarakter til de psykiatriske afdelinger. De føler sig velkomne på afdelingerne. De roser plejepersonalet for at vise hensyn og respekt. De har let ved at komme i kontakt med personalet. Og derudover mener de fleste, at deres tilstand er forbedret under indlæggelsen, og at de har fået den relevante behandling. De mange positive tilbagemeldinger fra brugerne fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som psykiatriledelsen i Århus Amt har foretaget. Undersøgelsen Brugerne har ordet, som offentlig gøres i dag, er samlet ind gennem et halvt år blandt 783 psykiatriske patienter, der blev udskrevet i perioden. Patienterne tilhører gruppen af alvorligt syge inden for psykiatrien. De kan lide af for eksempel skizofreni, have organiske psykiske lidelser eller problemer forårsaget af alkohol eller stoffer. De bliver indlagt, fordi de oplever en alvorlig psykisk krise og har et akut behov for behandling. En del af dem er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt. Undersøgelsen afslører også en række forhold, som kalder på en mærkbar forbedring. Der er først og fremmest behov for en bedre sammenhæng inden for psykiatrien, så patienten i langt højere grad får et glidende behandlingsforløb. Patienternes ønskeseddel omfatter også flere aktiviteter under indlæggelsen og bedre information om deres sygdom og behandling. Desuden afdækker undersøgelsen meget store forskelle på de enkelte psykiatriske afdelinger. Sundhedsminister Arne Rolighed (S) er begejstret for konklusionerne i den nye undersøgelse: Det glæder mig, at patienterne i så stort omfang er tilfredse med forholdene på de psykiatriske hospitaler. Det er min forventning, at vi finder det samme mønster over hele landet. Men undersøgelsen er også et klart signal til os politikere om, at vi blandt andet skal have bedre sammenhæng i psykiatrien, siger Arne Rolighed. Tidligere på året offentlig gjorde amtet en lignende undersøgelse om patienternes syn på de almindelige sygehuse. Sammenligner man konklusionerne, viser det sig, at der næsten er lige så stor tilfreds med de psykiatriske afdelinger som med de somatiske sygehuse. Se figur 1. Patienterne på de psykiatriske afdelinger er typisk indlagt i længere tid - nogle gange i flere måneder - end dem på de somatiske. Derfor kan undersøgelsen give et klarere indtryk af, hvordan en afdeling fungerer. Topkarakter til psykiatrien Den nye undersøgelse er den første af sin art. I modsætning til andre brugerundersøgelser inden for psykiatrien er den ikke baseret på standardskemaer, der lige så godt kunne anvendes til kræfteller hoftepatienter. Derfor er den også en slags karakterbog for hver enkelt psykiatrisk hospitalsafdeling i amtet. De kan sammenligne sig med hinanden og se, hvilke der scorer topkarakterer hos patienterne, og hvilke der har behov for at gennemføre forbedringer nu og her. Se figur 2. Samtidig har politikerne, ikke bare i Århus, men også i andre amter og i Folketinget, fået et enestående værktøj til at måle brugernes tilfredshed med forholdene på de psykiatriske hospitaler. Om to år skal forholdene evalueres igen for at teste, om der er sket forbedringer. Derfor har Nr september

2 Figur 2: Der er meget stor forskel på patienternes syn på de psykiatriske afdelinger. Afsnit A3 Afsnit A4 Afsnit A8 Afsnit A9 Afsnit A10 Afsnit B1 Afsnit B2 Afsnit B3 Afsnit B4 Afsnit B5 Afsnit C1 Afsnit C2 Afsnit C29 Odder C4 Silkeborg D1 Silkeborg D2 Randers E1 Randers E2 Randers E3 Randers E4 Neuroseklinikken Patienternes indtryk af de psykiatriske afdelinger i Århus Amt Pct. Enestående Godt Både godt og dårligt Dårligt Uacceptabelt Spm.: Hvad er dit samlede indtryk af afsnittet?, (N = 746). flere amter under arbejdet med rapporten vist interes-se for at lave tilsvarende undersø gelser, som på lidt længere sigt måske kan blive en slags nationalt koncept for kortlægningen af patienternes syn på psykiatrien. Undersøgelsen banker en tyk pæl gennem mange myter om det psykiatriske system, som trives i den debat om psykiatrien, der foregår i medierne. Debatten tager ofte udgangspunkt i enkeltsager og kan ofte skævvride det generelle indtryk af den psykiatriske behandling. Nu nuanceres det billede, som er skabt af de mange diskussioner om brugen af tvang og elektrochok, om fejlmedicinering, overbelægning og utilstrækkelige støttetilbud til de sindslidende. Undersøgelsen gør især op med forestillingen om, at plejepersonalet bare drikker kaffe og går til møder dagen lang, mens de forsømmer patienterne. Undersøgelsen er en særdeles kærkommen opmuntring til denne personalegruppe, der ofte føler, de arbejder midt i et minefelt, tit har oplevet nedskæringer og har været meget udskældt gennem årene. Plejepersonalet på de pyskiatriske hospitalsafdelinger bliver rost til skyerne af patienterne: 93 pct. af patienterne følte sig i høj grad eller i nogen grad velkomne på afdelingen. 90 pct. oplevede, at personalet viste respekt og hensyn over for dem som mennesker. Lige så mange oplevede, at de kunne komme i kontakt med plejepersonalet, når de havde behov for det. Og 89 pct. af patienterne var i høj grad eller i nogen grad tilfredse med kontakten til deres kontaktperson. Se figur 3. Der er ganske vist store forskelle på de enkelte afdelinger - nogle afdelinger opnår 100 pct. tilfredshed. Men selv på de psykiatriske afdelinger med den laveste score er mindst syv ud af ti patienter tilfredse. Næsten lige mange blandt patienterne tilkendegiver, at de er tilfredse med den behandling, de har fået under indlæggelsen, og at de har fået det bedre. 83 pct. af patienterne er tilfredse med den behandling, de har fået. Andelen af tilfredse varierer fra 97 pct. øverst på topscorerlisten til 70 pct. på den afdeling med den laveste score. 84 pct. af patienterne synes, at de i høj grad eller i nogen grad har fået det bedre af at være indlagt på afdelingen. Her varierer tallet for de enkelte afdelinger fra 62 til 100 pct. 2 Nr september 2001

3 Figur 3: Der er stor tilfredshed med personalet på de psykiatriske hospitalsafdelinger. Men sammenhængen i psykiatrien halter. Følte sig velkommen Personalet viste hensyn og respekt Forplejningen Plejepersonalets tilgængelighed Kontakten med kontaktpersoner Planen for fremtiden Fået det bedre af indlæggelsen Relevant behandling Kontakten med læger Personalets pårørende-kontakt Egen indflydelse på behandling De fysiske rammer Informationer om sygdom/behandling Aktiviteter Sammenhæng i psykiatrien De psykiatriske patienters tilfredshed på forskellige områder I høj grad tilfreds Kun i mindre grad tilfreds I nogen grad tilfreds Slet ikke tilfreds Anm.: N = 783 Patienter sætter fingeren på psykiatriens ømme punkt De meget positive tilbagemeldinger fra patienterne glæder Kim Rattenborg. Han har været med i styregruppen bag undersøgelsen på vegne af foreningen SIND, der repræsenterer sindslidende og deres pårørende. Det er positivt, at der er så stor tilfredshed på en række punkter. Det er ikke altid det billede, der kommer frem i medierne. De enkeltsager, som bliver trukket frem, giver en skævvridning. Det er selvfølgelig vigtigt, at disse sager kommer frem. Det må bare ikke betyde, at man får et billede af en totalt håbløs psykiatri, der slet ikke fungerer. Det mener jeg i høj grad, den gør. Men på en række områder, er der problemer, og det bør der rettes op på. Der bør selvfølgelig sættes ind på de afdelinger, hvor tilfredsheden er mindre god, for at gøre det bedre. For det tyder jo på, at tingene ikke er i orden, siger Kim Rattenborg. Chefsygeplejerske Inger Lise Vad fra psykiatriledelsen i Århus Amt deler denne opfattelse. Hun kalder det enestående, at amtet nu har fået brugernes mere dybdegående syn på de psykiatriske hospitalsafdelinger. Vi er meget tilfredse med det overordnede resultat. De bløde værdier og den medmenneskelige kontakt får høje karakterer hele vejen rundt. Der er selvfølgelig nogle variationer. Men nu kan vi se, hvor vi skal sætte ind. De afdelinger, som vi kan se har noget at arbejde med, beder vi nu om at få et notat, hvori de fortæller os, hvad de har tænkt sig at gøre for at forbedre de områder, hvor de ikke har scoret tilfredsstillende, siger Inger Lise Vad. Hun påpeger også, at en del patienter savner større sammenhæng - en rød tråd - i den psykiatriske behandling. Dermed sætter de fingeren på psykiatriens ømme punkt og uden tvivl største udfordring overhovedet: Mange patienter oplever stadig at blive kastebolde i det komplekse system mellem praktiserende læge, psykiatrisk hospital, distriktspsykiatri og kommune. Når så mange parter er involveret i et patientforløb, er Nr september

4 der også stor risiko for fejl og mangler undervejs. Patienter skal have så normale forhold som muligt Oplevelsen af manglende sammenhæng har at gøre med den enorme omvæltning, det psykiatriske system har undergået i løbet af de sidste 30 år. Tidligere var patienterne henvist til langvarige indlæggelser på hospitalerne, som ikke blot stod for selve behandlingen, men også fungerede som en slags asyl, hvor folk boede og havde alle deres aktiviteter. Det førte ofte til isolation og umyndig gørelse. I lighed med mange andre lande tog Danmark hul på en massiv omlægning af tilbuddene til sindslidende i midten af 70 erne. Antallet af sengepladser på de psykiatriske afdelinger blev halveret til ca i perioden og har stort set lig get på det niveau siden. Hensigten var at give patienterne mulighed for at leve et så normalt liv som muligt - i normale omgivelser og normale boformer. Hvis det så gik galt med patienten, kunne vedkommende blive indlagt for en periode. Men nedlæggelsen af de tusindvis af sengepladser blev ikke fulgt op af de nødvendige behandlingstilbud i distrikts- og socialpsykiatrien efter udskrivningen fra psykiatrisk afdeling. Det har været et af argumenterne for, at Nyrup-regeringen siden sin tiltræden i 1993 har sat udbygningen af tilbuddene til sindslidende højt på den politiske dagsorden og øget antallet af centre inden for distriktspsykiatrien til omkring 120 på landsplan. For fem år siden var der blot 80 centre. Antallet af besøg lig ger på knap det dobbelte af niveauet i Med udbygningen af distriktspsykiatrien er vi stort set ved at have organiseringen på plads. Vi har byg get ud i bredden. Men vi kan komme længere i dybden. Vi skal have mere kvalitativt og håndfast fat i den enkelte patient og få vedkommende ind i et godt behandlingsforløb. Jeg ser også nogle muligheder i de særlige opsøgende og udgående teams flere steder rundt i landet, som griber fat i folk i god tid og får dem visiteret de rigtige steder hen, siger Arne Rolighed I Århus Amt er man af samme opfattelse. Formand for amtets psykiatriudvalg, Louis Rolander (S), siger: Der har været megen bred kritik af psykiatrien. Så når man laver sådan en undersøgelse, kan man være bange for, hvad der kommer ud af det. Derfor er det noget overraskende, at tilfredsheden er så høj. Jeg vil ikke sige, at kritikken har været uberettiget. Men rapporten afspejler, at vores bestræbelser i løbet af de seneste par år har båret frugt og skabt tilfredse brugere inden for psykiatrien. Et af kritikpunkterne er den manglende sammenhæng. Det ser jeg som et signal fra brugerne til os politikere om at lægge os mere i selen for at få lokalpsykiatrien udbyg get. Århus Amt har afsat 5 millioner kr. ekstra på budgettet til næste år, som primært skal bruges til lokalpsykiatrien. Nye enestuer bliver værdsat Som sundhedsminister kan Arne Rolighed glæde sig over, at de mange millioner kr., som er blevet afsat til psykiatrien siden 1997, bliver værdsat af brugerne. I den nuværende handlingsplan på psykiatriområdet skal knap halvdelen af pengene for perioden , 310 millioner kr., bruges til forbedringer af de fysiske rammer og oprettelse af flere enestuer. Den nye undersøgelse fra Århus Amt viser, at patienterne er mest tilfredse med de fysiske rammer på afdelinger med enestuer. Det er meget tilfredsstillende. Vi har godt vidst, at det ikke var særlig tilfredsstillende at lig ge på flersengsstuer, og at omgivelserne er snævre. Derfor er det utrolig rart nu at have brugernes egne oplevelser af at ligge på de nye afdelinger, siger chefsygeplejerske Inger Lise Vad. Patienterne er også blevet bedt om med egne ord at beskrive de ting, som havde haft størst betydning under indlæggelsen. Noget overraskende lægger flest patienter størst vægt på fællesskabet med de øvrige patienter. Først på de næste pladser kom plejepersonalets omsorg og behandlingens virkning. Som formand for Folketingets såkaldte paragraf 71-tilsyn, der fører tilsyn med de psykiatriske afdelinger, er Anne Baastrup (SF) glad for undersøgelsen og dens resultater: Brugerne skal have lov til selv at ytre sig, og det kunne være meget interessant at få tilsvarende undersøgelser fra andre amter. Det er vigtigt, at andre amtspolitikere nu tager udfordringen op og får deres brugere til at vurdere psykiatrien, siger hun. Hun anbefaler, at man ikke uden videre lader tallene fra Århus tale for hele landet: Der er selvfølgelig andre steder i landet, hvor det vil være helt andre tal. For hvis jeg 4 Nr september 2001

5 skulle placere Århus Amts psykiatriske system på en skala, vil det lig ge over middel. Det er et af de steder, vi får færrest klager fra. Det er et af de steder, hvor vi fandt færrest ting at påpege under vores besøg. Og det er et af de steder, hvor man har været meget systematisk med at udvikle helheden inden for psykiatrien, siger hun. Paragraf 71-udvalget har det som en del af sit arbejdsområde at aflægge anmeldte og uanmeldte besøg på psykiatriske institutioner og efterfølgende rapportere om eventuelle kritikpunkter. Alligevel mener Anne Baastrup ikke, at udvalget kan drages til ansvar for de mange enkeltsager, pressen slår ned på: Det ansvar vil jeg gerne fralægge mig. Jeg har været formand for udvalget siden folketingsvalget, og jeg har været meget opmærksom på ikke at have journalister i hælene, når vi tog på besøg. Vi har også været meget omhyg gelige med først at offenlig gøre vores rapport, når amtet har fået lejlighed til at tage stilling til den. Jeg har forsøgt at undgå den her slags det-er-også-for-galthistorier, for så får man en negativ spiral i gang, hvor de dygtige folk søger væk, siger Anne Baastrup. Undersøgelsen følges op om en måned, når Århus Amt offentliggør en tilsvarende undersøgelse af brugernes syn på lokal- og socialpsykiatrien. Torben K. Andersen ta@mm.dk Nr september