Referat Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Transkript

1 Referat Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, mødelokale 209, 2. sal Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Orientering om KL s udspil "Godt på vej" - dagtilbuddets betydning 2 2 Pædagogisk tilsyn, dagtilbud opsamling 7 3 Godkendelse af budgetproces for Børne-, Skole og 13 Uddannelsesudvalget 4 Pulje til at fremme trivslen hos børnene og det pædagogisk personale 17 på skolerne 5 Udmøntning af Mad- og Måltidspolitikken i Børne- og 22 Undervisningsforvaltningen 6 Orientering fra formanden 25 7 Orientering fra medlemmerne 25 8 Forvaltningen orienterer 25

2 Side I Orientering om KL s udspil "Godt på vej" - dagtilbuddets betydning Resumé I sagsfremstillingen orienteres om KL s udspil: Godt på vej dagtilbuds betydning", med henblik på en drøftelse i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget af fremtidige prioriteringer og videreudvikling af højkvalitetsdagtilbud i. Sagsfremstilling Denne sagsfremstilling skal ses som en fortsættelse af Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets temadrøftelse om højkvalitets dagtilbud d. 5. december Den ligger også i forlængelse af dagsordenspunktet på udvalgsmødet d. 6. januar 2017 om pædagogisk og økonomisk bæredygtighed. Formålet med sagsfremstillingen er at styrke grundlaget for udvalgets fortsatte drøftelse af høj kvalitet i dagtilbud og for fremtidige prioriteringer på området. I sagsfremstillingen redegøres for dele af KL s udspil Godt på vej dagtilbuds betydning", der beskriver KL s bud på retning, visioner og anbefalinger til kommunerne i forhold til prioriteringer og investeringer i videreudvikling af højkvalitetsdagtilbud. Sagsfremstillingen vil endvidere vise, hvordan elementerne i KL s udspil knytter an til de strategier, initiativer og planer, der allerede er på dagtilbudsområdet i. KL s udspil Godt på vej Dagtilbuddets betydning KL s udspil er tænkt som et signal til alle ansvarlige parter i både stat og kommune om, at der er behov for en markant opmærksomhed på at udvikle kvaliteten i dagtilbud til de yngste børn. Det gælder både dagplejen og daginstitutioner og såvel kommunale som selvejende og private dagtilbud. Udspillet er først og fremmest en klar opfordring til alle kommuner om at tage ansvar for kvaliteten i dagtilbud. Det gælder både det faglige ansvar for at udvikle

3 læringsmiljøer og nysgerrighed til livet for alle børn og det økonomiske ansvar for at prioritere den nødvendige økonomi til dagtilbudsområdet. Side 3. Regeringen forventes at komme med et dagtilbudsudspil i foråret KL anbefaler, at de fire landsdækkende pejlemærker skal danne grundlag for at udvikle kvaliteten i alle dagtilbud fremover. KL s fire bud på pejlemærker er, at dagtilbuddene skal: Understøtte alle børns trivsel i trygge og omsorgsfulde rammer Udfordre alle børn, så de lærer, så meget de kan, og udnytter deres potentiale Understøtte alle børns muligheder for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der fremmer social mobilitet Kvalificere de pædagogiske indsatser med professionel viden, så alle børn oplever gode rammer, miljøer og sammenhænge. De fire pejlemærker understøttes i s Strategi for pædagogisk praksis og i det tilhørende dialog- og udviklingsværktøj KVALid. Strategien og værktøjet bygger på nyeste viden og forskning på området og angiver en tydelig retning for, hvad god kvalitet i dagtilbud er. KL s udspil fremhæver syv perspektiver på kvalitetsudviklingen, som vil indgå i de fremadrettede drøftelser på området. KL opfordrer til, at de syv perspektiver drøftes og anvendes af kommunalpolitikere, forvaltninger og ledere i alle kommuner. De syv perspektiver på kvalitet i dagtilbud er: Dagtilbud og forældre samarbejder om børns trivsel og læring Dagtilbud skal fremme børns læring Faglig ledelse styrker kvaliteten i dagtilbud Dagtilbud skal fremme social mobilitet Dagtilbud udnytter muligheder ved digitale redskaber Gode rammer og organisering styrker kvaliteten i dagtilbud Sammenhængende læringsforløb er nødvendige. KL s udspil angiver bud på en fælles forståelse af, hvad kvalitet er. KL anbefaler en fælles kvalitetsforståelse, hvor der tales om strukturel kvalitet, processuel kvalitet og resultatkvalitet. Disse tre dimensioner har betydning for og indflydelse på, hvilke facetter af kvalitet der tales om og arbejdes ud fra. Strukturkvalitet handler om fysiske rammer, uddannelsesniveau, normeringer, institutions- og gruppestørrelser. Proceskvalitet beskriver interaktionen mellem

4 voksne og børn, børn imellem og de pædagogiske tilgange. Resultatkvalitet omfatter barnets kognitive, sociale og personlige læringsudbytte af at være i dagtilbud. Side 4. I forhold til strukturkvalitet kan det fremhæves, at der i siden 2010, med udarbejdelse af Ønskede tilstande for de fysiske rammer, har været fokus på de fysiske rammer både ved nybyggerier og renoveringer, og at det pædagogiske personale generelt er dygtige til at udnytte og indrette de fysiske rammer med læringsmiljøer, der understøtter børnenes leg og læring. Andelen af uddannet pædagogisk personale i Hjørring kommunes daginstitutioner er stor sammenlignet med andre kommuner. Ifølge KL s nøgletal fra 2016 er andelen af uddannede pædagoger i s daginstitutioner 69,4 %, hvor landsgennemsnittet er 56,8 % (spredning fra 39,3 % - 70,5 %). Der findes ikke en aktuel opgørelse over normeringer i landets kommuner. Danmarks statistik forventes i maj 2017 at offentliggøre en statistik for normeringer i dagtilbud, og vi vil her kunne få meget præcise, sammenlignelige og aktuelle tal. Indtil da er KL s opgørelse fra 2016 over kommunernes nettoudgifter pr. indskrevet barn det bedste sammenligningsgrundlag. Normeringen afspejles i nettoudgiften, da lønudgiften udgør langt den største andel af dette beløb. s årlige nettoudgift pr. indskrevet barn er kr., hvor landsgennemsnittet er kr. (spredning fra kr kr.). ligger i den lave ende og dermed med flere børn pr. ansat. Dette har betydning for den pædagogiske bæredygtighed og dermed også for den processuelle kvalitet og resultatkvaliteten. Proceskvaliteten er velbeskrevet i s Strategi for pædagogisk praksis og i det tilhørende dialog- og udviklingsværktøj KVALid. I Strategi for Pædagogisk praksis er der valgt elleve temaer, som både praksisviden og forskning peger på er centrale for børns trivsel, læring og udvikling. Strategien tydeliggør på et overordnet niveau de mål, som Hjørring kommune har for kvaliteten af det pædagogiske arbejde og til hverdagslivet i børnehusene og i dagplejen.

5 Side 5. I KVALid, som er udviklet af forskere i samarbejde med praktikere, konkretiseres målene og tilsammen udgør strategien og KVALid en ramme og retning for den pædagogiske praksis. Det er så personalet, børnene og forældrene, der indenfor rammen skal udvikle samværsformer, aktiviteter, indretning og hverdagsliv i det enkelte børnehus. I foråret 2018 udarbejdes en Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Data til kvalitetsrapporten indsamles i efteråret 2017 og kommer bl.a. til at bestå af en måling af kvaliteten af den pædagogiske praksis ved hjælp af ECERS. Vi ved fra forskning, at der er en tydelig sammenhæng mellem høj kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske praksis og børnenes udvikling, læring og trivsel på både kort og lang sigt. Den processuelle kvalitet er afgørende for resultatkvaliteten. Resultatkvaliteten, der omfatter barnets kognitive, sociale og personlige læringsudbytte af at være i dagtilbud, samles op i "Dialoghjulet". "Dialoghjulet" er et analyse-, dialog- og udviklingsværktøj, der anvendes mellem de fagprofessionelle og i forældresamarbejdet for at styrke barnets trivsel, læring og udvikling. Det anvendes også i brobygningsarbejdet for at understøtte, at barnet får gode overgange fra hjem til dagpleje/vuggestue, fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til skolens børnehaveklasse. Lovgrundlag Dagtilbudsloven. Økonomi Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

6 Bilag 1. Godt på vej - dagtilbuddets betydning. Side 6. Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget drøfter fremtidige prioriteringer og videreudvikling af højkvalitetsdagtilbud. Beslutning Børne, Skole- og Uddannelsesudvalget tog orientering til efterretning. Udvalget drøftede prioriteringer og videreudvikling af højkvalitetsdagtilbud. Forvaltningen arbejder videre på baggrund af drøftelsen med henblik på en yderligere behandling af temaet i Udvalget i løbet af foråret Mai-Britt Beith Jensen (S) deltog ikke I behandlingen af dette punkt.

7 Side K Pædagogisk tilsyn, dagtilbud opsamling Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om Tilsynsrapporten, som er en opsamling på de pædagogiske tilsynsbesøg i alle kommunale børnehuse under dagtilbudsloven. Sagsfremstilling Denne sagsfremstilling refererer til Tilsynsrapporten, som er en sammenfattende opsamling på de pædagogiske tilsynsbesøg i i s kommunale børnehuse under dagtilbudsloven. Rapporten samler op på de lokale tilsynsrapporter, der skrives og udsendes til det enkelte børnehus efter hvert tilsynsbesøg. Den sammenfattende rapport er vedhæftet som bilag til dagsordenspunktet Rapporten omhandler 26 børnehuse, hvoraf 2 omfatter både børnehave og vuggestue, 12 er integrerede med både vuggestue- og børnehavepladser, og 12 består udelukkende af børnehave. Formålet med det pædagogiske tilsyn er for det første at sikre, at de kommunale dagtilbud lever op til dagtilbudsloven gennem arbejdet med pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og sprogstimulering samt til kommunale politikker og strategier, og at tilbuddene lever op til det kommunale serviceniveau i forhold til personalenormering og personalesammensætning. For det andet er formålet med tilsynet, at medvirke til at udvikle pædagogisk kvalitet i tilbuddene gennem dialog og stimulering af den faglige refleksion. Tilsynet skal endvidere opsamle viden og tendenser fra den pædagogiske praksis med henblik på at igangsættelse og kvalificering af initiativer for fortsat kvalitetsudvikling. Tilsynet føres af en pædagogisk konsulent fra konsulentafdelingen i Børne- og Undervisningsforvaltningen. Der gennemføres en tilsynsrunde i løbet af to år, således at alle børnehuse får tilsynsbesøg hvert andet år.

8 Pointer fra tilsynsrapporten Pædagogiske læreplaner herunder børnemiljøvurdering, de fysiske rammer og læringsmiljøer Det gælder for alle børnehusene, at der i den pædagogiske praksis arbejdes tilfredsstillende med temaerne i den pædagogiske læreplan, med børnemiljøet og med indretning af fysiske læringsmiljøer. Side 8. Der er dog imellem børnehusene forskel på i hvor høj grad, at læreplanen er et aktivt planlægnings- og evalueringsværktøj, og i hvor høj grad børnene involveres i valg af emner, i dokumentation og i evaluering. Der er ligeledes forskel på, i hvor høj grad dokumentation af det pædagogiske arbejde anvendes som datagrundlag for fælles refleksion og læring. Der er også imellem børnehusene variation af, i hvor høj grad indretningen er fleksibel, tydelig, tilgodeser den aktuelle børnegruppens behov og interesser, lægger op til både små og store legefællesskaber, er reflekteret i forhold til børnenes læring, og om hvorvidt dokumentation er en aktiv del af læringsmiljøet. Ligeledes er det forskelligt i hvor høj grad børnene inddrages i etablering og udvikling af lege- og læringsmiljøer. Vi ved fra forskning, at i jo højere grad den pædagogiske praksis afspejler ovenstående, jo bedre udvikling, læring og trivsel for børnene. I forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan, der forventes at komme fra Socialministeren i foråret 2017, kunne det være hensigtsmæssigt at fremme vidensdeling således, at alle børnehusene udvikler praksis hen imod det, som er beskrevet herover, og som vi ved styrker kvaliteten. Jævnfør dagtilbudsloven skal der udarbejdes læreplaner for både vuggestue og børnehave, hvis der er begge aldersgrupper er i et børnehus. Der er flere børnehuse, der endnu ikke har udarbejdet læreplaner for de 0-2 årige. Dette bør være et opmærksomhedspunkt, når den styrkede læreplan kommer og i forbindelse med tilsynsrunden Sprogvurderinger og sprogstimulering I Hjørring kommune anvendes ministeriets sprogvurderingsmateriale. Enkelte børnehuse sprogvurderer alle 3-årige og flere børnehuse har kendte kriterier og procedurer for, hvornår et barn skal sprogvurderes.

9 I en del børnehuse sprogvurderes der relativt få børn, og tilsynet har her påpeget, at det er vigtigt, at det sikres alle de børn sprogvurderes, hvor der er den mindste bekymring om sprog eller adfærd. Side 9. Resultatet af sprogvurderingerne indikerer, om barnet fremadrettet skal have generel, fokuseret eller særlig indsats og dermed om småbørnskompetenceteam herunder PPR skal på banen. Dette vil fortsat være et fokuspunkt i den kommende tilsynsrunde. Kommunale mål og strategier Der er blandt børnehusenes faglige ledere og blandt mange medarbejdere et godt kendskab til og en forståelse for sammenhængen mellem de kommunale mål og strategier, og disse ses som meningsfulde af både leder og medarbejdere. Fælles Ansvar Det tværfaglige distriktssamarbejde virker især gennem de etablerede småbørnskompetenceteam. I mange børnehuse gives der udtryk for værdien i at kunne få sparring og vejledning om helt konkrete udfordringer omkring et barn. Der synes dog at være forskel på, i hvilket omfang pædagogerne gør brug af teamet. Alle børnehusene arbejder med inklusion og med at udvikle en inkluderende praksis. Inklusionsvejledernes særlige kompetencer anvendes i forskelligt omfang, både i de enkelte børnehuse og i områderne. En del børnehuse anvender systematisk analysemodel. Alle børnehuse arbejder med brobygning og overgange. I flere distrikter foregår brobygning mellem dagtilbud og skole i tæt samarbejde mellem børnehusene og den aftagende skole, og der arbejdes systematisk med overgangsmarkører, fællesskaber og relationer og mellem dagtilbud og skole. Arbejdet evalueres løbende og inddrager børneperspektivet og forældrene. Strategi for pædagogisk praksis herunder dialog og udviklingsværktøjet KVALid Strategien for pædagogisk praksis og KVALid anvendes som arbejdsredskab i de fleste institutioner. Da tilsynsrunden begyndte i foråret 2015 var redskabet forholdsvis nyt, og det ses tydeligt i tilsynsrapporterne at børnehusene, der først har haft tilsynsbesøg i

10 2016, er kommet meget længere i brugen af værktøjet. Det antages, at ved næste tilsynsrunde er alle godt i gang med brugen af dialogværktøjet. Side 10. Det er lykkedes for flere børnehuse at koble strategien og KVALid med de pædagogiske læreplaner, og det opleves som meningsfuldt i forhold til både planlægning, refleksion og evaluering. Medielæringsstrategien Flere børnehuse er kommet langt med medielæringsstrategien, og digitale medier er en naturlig del af hverdagen og det pædagogiske arbejde. Mange børnehuse er godt i gang, og enkelte børnehuse gør ikke særlig meget brug af digitale medier. I de sidstnævnte har tilsynet i tilsynsrapporten anbefalet, at de udarbejder en handleplan for, hvordan de kan komme i gang. I flere børnehuse gives udtryk for værdien af dagtilbudsområdets mediedidaktiske vejleder i forhold til både at komme i gang med brugen af digitale medier men også som én, der kan sikre fortsat udvikling på området. Opsamling Samlet set viser det pædagogiske tilsyn i , at dagtilbuddene i Hjørring Kommune driftes i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet og med s mål og strategier. Den ydelse, der leveres til forældre og børn, er i overensstemmelse med det serviceniveau, Byrådet har besluttet for dagtilbud i kommunen. Tilsynet oplever en stor mangfoldighed i forhold til at skabe bedst mulig trivsel, læring og udvikling for alle børn, og der opleves en faglig stolthed hos både personale og ledelse i institutionerne. I Børnehusene gives dog udtryk for, at det til tider kan være svært at få ressourcerne til at slå til i forhold til at udøve den ønskede kvalitet. Tilsynsbesøgene er præget af gode og konstruktive dialoger fyldt med praksisfortællinger fra hverdagen og refleksioner herover. Lederne og det pædagogiske personale giver udtryk for tilfredshed med tilsynet. De oplever tilsynet som en mulighed for i en konstruktiv dialog at synliggøre og reflektere over deres daglige pædagogiske praksis.

11 Ingen af tilsynene har givet anledning til yderligere kommentarer eller henstillinger. Side 11. De lokale tilsynsrapporter sendes efter det enkelte tilsynsbesøg til pågældende faglige leder og områdeleder. Den anvendes i en ledelsessamtale og sammen med personalet til at drøfte og beslutte eventuelle tiltag og udviklingspotentialer. Den samlede tilsynsrapport fremlægges og drøftes i den Faglige Ledergruppe for pædagogisk udvikling og ledelse og i Områdelederteamet med henblik på evt. fælles initiativer i forhold til fælles tendenser på tværs af flere børnehuse. Lovgrundlag Byrådets overordnede pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaver udføres er fastsat i bekendtgørelsen af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Byrådet har yderligere jævnfør Dagtilbudsloven 5 ansvaret for at føre tilsyn med kommunens dagtilbud og for at fastsætte mål og rammer for disses arbejde. Tilsynet skal give Byrådet muligheden for at undersøge og vurdere om mål og rammer efterleves i den pædagogiske praksis og dermed sikre kvalitet og udvikling. Tilsynet skal sikre at dagtilbuddene efterlever lovens formål jf. 1 og 7, og at der udarbejdes og arbejdes med både pædagogiske læreplaner jf. 8, og sprogvurdering og sprogstimulering jf stk. 2. Byrådet skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Byrådet skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra Byrådets side Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger.

12 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 12. Bilag 1. Tilsynsrapport Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. Mai-Britt Beith Jensen (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

13 Side Ø Godkendelse af budgetproces for Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget behandler tids- og procesplan for budgetlægning Det indstilles, at tids- og procesplan godkendes. Sagsfremstilling Baggrund for budgetprocessen Byrådet godkendte på sit møde d. 29. marts 2017 den overordnede budgetproces for for. På den baggrund har Børneog Undervisningsforvaltningen udarbejdet specifik budgetproces for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets område, der fremlægges til Udvalgets godkendelse. Af Byrådets budgetproces fremgår det, at den overordnede ramme for budgetlægningsprocessen for er den fortsatte implementering af de driftsreduktioner, der blev vedtaget med budget , hvoraf en stor del har fuldt gennemslag i Derudover skal behov for reguleringer som følge af den demografiske udvikling synliggøres i løbet af budgetprocessen. Der er med budgetprocessen ikke lagt op til, at der skal indarbejdes yderligere driftsreduktioner i budgettet for Mål med budgetprocessen Målet med indeværende års budgetproces i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget er dermed, at der markeres: Et fortsat fokus på de driftsreduktioner, der er indarbejdet i Børne-, Skoleog Uddannelsesudvalgets budgetramme En synliggørelse af de økonomiske konsekvenser ved den demografiske udvikling på børne- og undervisningsområdet. Hvilke indsatsområder, der i sammenhæng med Børne-, Unge og Familiepolitikkens fokus på Fællesskab, Sundhed, Forældreinddragelse,

14 Medborgerskab samt Læring og trivsel, er vigtige for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets område og dermed den politiske retning for prioriteringerne i den kommende byrådsperiode. Side 14. Tids- og Procesplanen Tids- og procesplanen er udarbejdet så der på møderne i april og maj måned tages løbende drøftelser af strategier, prioriteringer og tilpasninger i budgetforslaget via drøftelse af en række budgettemaer. I foråret vil der ligeledes ske en trykprøvning af de forudsætninger, der ligger i den fremskrevne budgetramme for 2018 og frem ligesom behovet for reguleringer i rammerne som følge af den demografiske udvikling bliver synliggjort. I juni måned går processen ind i en mere konkret og beslutningsorienteret fase i forhold til eventuelle omprioriteringer indenfor Udvalgets budgetramme. I perioden vil der ligeledes blive afholdt dialogmøde med skole- og forældrebestyrelser samt mini-budgetseminar med Område-MED. Efter sommerferien vil budgetprocessen være præget af endelig tilretning og prioritering af budgetmaterialet med baggrund i Økonomiudvalgets rammeudmeldning i august, ny viden med baggrund i økonomiaftalen mellem KL og Regeringen samt konkret overblik over børne- og elevtallet på skoler og dagtilbud. Inddragelse Budgetprocessen er ligesom i 2016 udarbejdet ud fra en grundlæggende præmis om at sikre en bred inddragelse af hele forvaltningsområdet under Børne-, Skoleog Undervisningsudvalgets område med henblik på at sikre kvalificering af de politiske prioriteringer. Samtidigt skal inddragelsen sikre, at de i forvejen vedtagne politikker og strategier i arbejdet med børn og unge understøttes. På den baggrund holdes der løbende møder i MED-organisationen og Strategisk Lederforum omkring budgettet og der planlægges et dialogmøde imellem Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget og skole- og institutionsbestyrelser. Der afholdes d. 12. juni 2017 mini-budgetseminar imellem Område-MED og Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget og dialogmøde med skole- og institutionsbestyrelser d. 21. juni 2017.

15 En oversigt over organiseringen af budgetprocessen fremgår af bilag 1. I det følgende skema fremgår det samlede forslag til tids- og procesplan for budgetprocessen: Side 15. Tids- og procesplan for budgetprocessen Tid Forum Opgave BSU Med baggrund i Byrådets overordnede tidsplan skal BSU godkende proces- og tidsplanen for BSU Område-MED Opstartsmøde angående budgetprocessen i Område- MED Strategisk lederforum Drøftelse af budgetproces i strategisk lederforum samt udpegning af opmærksomhedspunkter til budgetprocessen BSU Videre budgetdrøftelse samt udpegning af temaer til det videre arbejde med budgettet Strategisk lederforum Feedback fra BSU og kvalificering af det videre arbejde med budgettemaerne, herunder mulighed for eventuelle omprioriteringer indenfor Udvalgets ramme BSU Videre drøftelse af budgettemaer Område-MED Input til budgetproces fra Område-MED BSU Videre drøftelse af budgettemaer BSU/Område-MED Mini-budgetseminar med Område-MED efterfuldt af tema-drøftelse i BSU i forhold til de samlede temaer og omprioriteringer i budgetmaterialet Område-MED Opfølgning på mini-budgetseminaret Strategisk lederforum Drøftelse og feedback på tema-møde i BSU BSU/Bestyrelser Dialogmøde mellem skole- og institutionsbestyrelser og BSU omkring budget BSU Afsluttende behandling af det samlede budgetmateriale inden sommerferien ØKU Økonomiudvalget fastlægger udvalgsfordelte budgetrammer for drift under hensynstagen til lov- og cirkulæreprogrammet og tager stilling til eventuelle yderligere driftsændringer Område-MED Status på budgetprocessen BSU Status for budgetarbejdet med baggrund i Økonomiudvalgets rammeudmelding Strategisk lederforum Status på budgetprocessen efter Økonomiudvalgets rammeudmelding BSU Endelig behandling af samlet budgetforslag inden fremsendelse til Økonomiudvalgets 1. behandling.

16 Forvaltning Udvalgene fremsender budgetforslag for til Økonomisk område i henhold til Byrådets overordnede tidsplan Byråd Budgetseminar for Byrådet d. 6. og 7. september Byråd 1. behandling af budgetforslag Byråd 2. behandling af budgetforslag Side 16. Lovgrundlag BEK nr. 209 af 27/02/2017 (Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.) kapitel 2. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Budgettet vil løbende blive drøftet på Område-MED. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Organisering af budgetprocessen Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkender forslag til tids- og procesplan for Beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkendte forslag til tids- og procesplan for budgetprocessen for , jævnfør sagsfremstillingen. Mai-Britt Beith Jensen (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

17 Side A Pulje til at fremme trivslen hos børnene og det pædagogisk personale på skolerne Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget drøfter og træffer beslutning om anbefalinger til frigivelse af pulje på 5,8 mio. kr. til at fremme trivslen hos børn og det pædagogiske personale i skolen. Det indstilles, at anbefalinger til frigivelse af puljen sendes videre til Økonomiudvalg og Byråd med Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets anbefalinger. Sagsfremstilling I forbindelse med økonomirapport 3 godkendte Byrådet den 30. november 2016, at der på de centrale konti under Sektor Undervisning reserveres 5,8 mio. kr. til over en flerårig periode at fremme trivslen hos børn og det pædagogiske personale på skolerne, som led i den videre implementering af skolereformen. Byrådet besluttede desuden, at udmøntningen af puljen skulle ske på baggrund af indstilling fra de faglige organisationer og skolebestyrelserne til Byrådet. Midlerne er således ikke anvendt i 2016, men foreslås rullet i forbindelse med regnskab 2016 til 2017, jf. punkt 5 på Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets møde den 27. februar Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Skolelederforeningen, Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Vendsyssel og Børne- og Undervisningsforvaltningen. Arbejdsgruppen har drøftet og opnået konsensus om beskrivelse af formål, ønsket effekt og anvendelse af midlerne og foreslår følgende udmøntning: Formål og effekt: Formålet med midlerne er at fremme trivslen hos børn og pædagogisk personale på skoleområdet med henblik på, at det pædagogiske personale og børnene styrkes i deres opfattelse af: at være en del af et anerkendende og inkluderende fællesskab at kunne mestre de udfordringer man konfronteres med

18 at have en positiv selvopfattelse og være stolt over at lykkes godt med at skabe læring og trivsel Side 18. Anvendelse: Arbejdsgruppen er enige om, at hovedtemaet for anvendelse af midlerne er inklusion og fællesskaber, og peger på følgende eksempler: Flere voksne, mindre hold, bedre brobygning til specialskoler "Special-udrykningsteam" - task force med specialkompetencer ind i almenskolen Efteruddannelse eller læring på jobbet i forhold til: o Inklusionskompetencer inden for f.eks. diagnoser, især ADHD og autismespektret, adfærds- og trivselsproblematikker, herunder socioemotionelle vanskeligheder, faglige vanskeligheder, herunder især læsning og matematik, generelle indlæringsvanskeligheder, talevanskeligheder, motoriske vanskeligheder, neuropædagogik, konfliktforebyggelse og konflikthåndtering o To-sprogskompetencer f.eks. inden for to-sprogspædagogik, forældresamarbejde, traume-håndtering, inter- og sociokulturelle kompetencer, psykologiske forhold, relationer og relationsdannelse o Styrkelse af skolens professionelle kapital, herunder social kapital, der styrker fællesskabet. Arbejdsgruppen anbefaler, at det er den enkelte skole, der selv vælger indsatser inden for rammen af hovedtemaet inklusion og fællesskaber. Arbejdsgruppen anbefaler således, at indsatsen for at fremme trivsel skaber mest effekt og værdi, hvis implementering af midlerne styres decentralt, så indsatser sker gennem størst mulig involvering af lokale arbejdsplads-med og tilpasset den enkelte skoles udfordringer og behov. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at alle midlerne fordeles til brug i skoleåret Input og bemærkninger fra skolebestyrelserne: Arbejdsgruppens forslag om, at hovedtemaet for indsats til anvendelse af midlerne er inklusion og fællesskaber, har været sendt ud til skolebestyrelserne til input og bemærkninger i perioden fra 24. januar 2017 til 6. februar 2017.

19 Skolebestyrelserne ved Hjørring Nordvestskole og Hjørring Sydøstskole har indsendt svar. Begge skolebestyrelser anbefaler, at midlerne bruges på flere voksne omkring eleverne, og at midlerne prioriteres og anvendes decentralt. Side 19. Begge skolebestyrelser bemærker, at efteruddannelse skal tænkes ind i en overordnet udviklingsplan og ikke tages fra denne pulje. Svar fra begge skolebestyrelser er vedlagt som bilag 1. Fordeling af midlerne: Arbejdsgruppen har ikke drøftet konkret fordelingsmodel af midlerne. Børne- og Undervisningsforvaltningen foreslår, at midlerne fordeles med en vægtning på 30 % efter skolernes sociale profil og 70 % efter andelen af elevtallet. Inklusionsmidlerne tildeles kun på folkeskoleområdet, så det foreslås, at der gives en andel forlods til Hjørring Skolen efter elevtallet. Skole Beløb SkoleCenter Hirtshals Sindal Skole Tårs Skole Vrå Skole Hjørring Nordvestskole Hjørring Sydøstskole HNX HjørringSkolen Samlet incl. HjørringSkolen Tidsplan for sagsbehandling: BSU Økonomiudvalget 19. april 2017 Byrådet 26. april 2017 Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse.

20 Økonomi Børne- og Undervisningsforvaltningen foreslår, at ressourcerne udmøntes over 2 budgetår Side 20. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Fordelingen af midlerne vil fremme de arbejdsmiljømæssige forhold på skolerne. Arbejdsplads-MED skal inddrages i skolens valg af indsats inden for rammen af hovedtemaet inklusion og fællesskab. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Svar fra skolebestyrelserne. Direktionen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at hovedtemaet for anvendelse af midlerne er inklusion og fællesskaber at det er den enkelte skole, der selv vælger indsatser inden for rammen af hovedtemaet inklusion og fællesskaber at midlerne fordeles i henhold til skemaet ovenfor at midlerne fordeles til brug i skoleåret 2017/18 at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om de konkrete indsatser og effekterne heraf i efteråret 2017 Beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget besluttede at anbefale overfor Økonomiudvalget og Byrådet: at hovedtemaet for anvendelse af midlerne er inklusion og fællesskaber at det er den enkelte skole, der selv vælger indsatser inden for rammen af hovedtemaet inklusion og fællesskaber at midlerne fordeles i henhold til skemaet ovenfor at midlerne fordeles til brug i skoleåret 2017/18

21 at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om de konkrete indsatser og effekterne heraf på de enkelte undervisningssteder i efteråret Side 21. Mai-Britt Beith Jensen (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt

22 Side P Udmøntning af Mad- og Måltidspolitikken i Børne- og Undervisningsforvaltningen Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkender forslag til forvaltningsspecifikke indsatser med henblik på udmøntning af Hjørring Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Sagsfremstilling Ifølge s Sundhedspolitik for , skal der udarbejdes en mad- og måltidspolitik. Det fremgår, at vi skal; Udarbejde en overordnet kommunal mad- og måltidspolitik, som forpligter kommunale institutioner, skoler, arbejdspladser og haller til at udforme og implementere handleplaner for mad- og måltidspolitikken. Politikken blev udarbejdet i efteråret 2016, startende med et kick-offmøde d. 14/ Hjørring Byråd vedtog på mødet den 21. december 2016 en overordnet mad- og måltidspolitik for (bilag 1). Med udgangspunkt i den overordnede mad- og måltidspolitik skal der arbejdes videre med forvaltningsspecifikke indsatser. Formålet med de forvaltningsspecifikke indsatser er at omsætte de overordnede målsætninger til praksis til gavn for borgerne og sikre ejerskab til arbejdet med mad- og måltidspolitikken. På Børne- og Undervisningsområdet er det tanken, at Mad- og Måltidspolitikken sendes ud til de enkelte skoler og dagtilbud, som derefter udmønter politikken gennem strategier og lokale handleplaner. Dagtilbudsområdet: Områdebestyrelserne skal sammen med ledelsen udarbejde en strategi (sætte rammer) for, hvordan de på hver institution skal udmønte politikken gennem lokale handleplaner. Hvert forældreråd skal derefter udarbejde en handleplan på institutionsniveau. Derefter skal områdebestyrelserne sammen med ledelsen indsamle handleplanerne og sikre vidensdeling på tværs af institutionerne.

23 Skoleområdet: Skolebestyrelserne udarbejder i samarbejde med ledelsen en strategi og handleplan for udmøntningen af politikken i hvert skoledistrikt. Side 23. Børne- og Familieområdet: Det enkelte tilbud udarbejder en strategi og handleplan for udmøntningen af politikken. For alle tre områder gælder det, at man kun skal forholde sig til de målsætninger, der er relevante for ens område (se vejledning i bilag 2). Som inspiration til arbejdet, udsendes der en madpakke indeholdende politikken samt øvrigt inspirationsmateriale til de decentrale enheder. I forhold til de private pasningstilbud (private passere og private daginstitutioner) samt fri- og privatskolerne udsendes eller udleveres politikken inklusiv inspirationsmateriale også til dem, med en opfordring til at udmønte Mad- og Måltidspolitikken. Dette kan med fordel ske i forbindelse med de løbende tilsyn eller på de årlige dialogmøder. Tidsplan: Strategierne og handleplanerne udmøntes i løbet af 2017 og gerne snarest muligt, således at indsatserne kan komme børnene og de unge til gavn hurtigst muligt. Lovgrundlag Sundhedslovens 119. Økonomi Der er ikke afsat særskilte midler til udmøntning af mad- og måltidspolitikken. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Mad- og måltidspolitikken skal bidrage til opfyldelse af målene i Hjørring Kommunes Sundhedspolitik

24 I forbindelse med opfølgning på Sundhedspolitikken følger Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget op på status på udmøntningen af mad- og måltidspolitikken jf. gældende handleplan. Side 24. Bilag 1. s Mad- og Måltidspolitik 2. Vejledning til udmøntning af Mad- og Måltidspolitikken Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkender de forvaltningsspecifikke indsatser for Børne- og Undervisningsforvaltningen. Beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingen. Mai-Britt Beith Jensen (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt

25 G Side Orientering fra formanden Orienterede om byggeriet af Vrå skole og børnehus G Orientering fra medlemmerne Bjarne Mølgaard (V) spørgsmål vedrørende lukkedage i daginstitutionerne. Forvaltningen undersøger G Forvaltningen orienterer Forvaltningen orienterede om indholdet i en eventuel temadrøftelse med Musikskolen fx i samarbejde med Udvalget for bydelsstrategi og Økonomiudvalget. Forvaltningen orienterede om aftale med Nordvest Skolen vedrørende ledelse.

26 Side 26. Underskrifter Dan Andersen Svenning Christensen Jette Kirkeby Mai-Britt Beith Jensen Tim Jensen Bjarne Mølgaard Kasper Maarup Andersen