Udvalget for Ældre og Sundhed

Transkript

1 Udvalget for Ældre og Sundhed Nr. Effektiviseringsforslag Investering Politikområde AHLI 1 Fælles boligstrategi 0,00 0,00-5,00-5,00 0,00 Ældre AHLI 2 Effektivisering af sygeplejen 0,00-0,45-0,45-0,45 1,75 Ældre AHLI 3 Rehabilitering i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen -3,35-3,35-3,35-3,35 0,80 Ældre AHLI 5 Cafeerne -0,50-0,50-0,50-0,50 0,00 Ældre AHLI 6 Effektivisering på genoptræning -0,50-1,00-1,00-1,00 0,00 Sundhed AHLI 7 Kastanjely -0,50-0,50-0,50-0,50 0,00 Ældre AHLI 9 Indkøbsoptimering -1,15-1,15-1,15-1,15 0,00 Ældre AHLI 10 Tøjvask -0,75-0,75-0,75-0,75 0,00 Ældre TVÆR 1 Bedre udnyttelse og anvendelse af sundhedstilbud på tværs af kerneområder og øget samarbejde mellem beskæftigelse, uddannelse og sundhed og øget fokus på opsporing af borgere med overforbrug af alkohol 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Sundhed Samlet i mio. kr. -6,75-7,70-12,70-12,70 2,55

2 Skema for notering af idéer til effektiviseringer og besparelser Forslagets navn: Fælles boligstrategi Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 1 Effektiviseringsforslag X Besparelsesforslag Politisk udvalg (primært her beslutnkerneområde Politikområde (primært, her hvor Kontaktperson pengene trækkes fra) Udvalget for ældre og sundhed Aktiv hele livet Ældre Christina Bech Hansen (leder: Thomas de Richelieu) Øvrige udvalg Socialudvalget Øvrige politikområder Voksenspecialområdet Indhold i forslaget En fremskrivning af plejeboligskapaciteten viser, at Holbæk Kommune de kommende år bliver udfordret på kapaciteten af plejeboliger. Der er flere parametre, der udfordrer kapaciteten: stigende ældrebefolkning, antallet af borger, der modtager mere end 20 timers hjælp om ugen, flere demente borgere og flere ældre udviklingshæmmede borgere. Ambitionen med en fælles strategi for boliger til ældre og fysisk handicappede/udviklingshæmmede/psykisk syge borgere er, at udnytte synergier på tværs af ældre og voksenspecialområdet. Det skal bidrage til tilbud, som er mere effektive og billigere end det, vi har i dag. En fælles boligstrategi vil give bedre faglige tilbud, da bliver muligt i højere grad at målrette tilbuddet den enkelte borgers behov ved at målrette nogle tilbud til særlige målgrupper. Som en del af projektudviklingen skal målgruppen afdækkes i forhold til antal og behov. Derudover skal inspiration fra andre kommuner indgå i projektudviklingen. Sønderborg Kommune har f. etableret en boenhed til ældre udviklingshæmmede. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. 0,0 0,0-5,0-5,0 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) Resultat i mio. kr. 0,0 0,0-5,0-5,0 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser En fælles boligstrategi kan bidrage til at borgeren får det rette botilbud/får en bolig, der opfylder deres behov, hvilket kan opleves som et bedre tilbud. Borgeren kan opleve det som negativt at skulle flytte, selvom den faglige vurdering er, at der er tale om et bedre/mere passende tilbud. Administrative konsekvenser Nybyggeri giver mulighed for optimerede arbejdsgange. Der skal derfor anvendes færre personaleressourcer på at løse de samme opgaver. Afledte konsekvenser Indledningsvis er der behov for en kapacitetsanalyse ift. nuværende og fremtidige behov for de enkelte målgrupper. Afledt af den fælles boligstrategi kan der blive behov for investering i yderligere boliger/opgradering af eksisterende boligmasse. Der skal koordineres med VBAF, evt. almene boligselskaber hvis kapacitetsanalysen viser behov for at omdanne eller nyopføre boliger. Positive effekter Mere fleksible boligløsninger, der giver mulighed for løbende at tilpasse såvel faglig tilgang som de fysiske rammer til det aktuelle behov. Investeringsbehov Der vil være et investeringsbehov ift. udarbejdelse af kapacitetsanalyse. VBAF har afsat en pulje på 1 mio. kr. til ny boligstrategi ifm. den grundlæggende analyse, hvorfor der ikke forventes at skulle investeres herudover.

3 Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere X

4 Skema for notering af idéer til effektiviseringer og besparelser Forslagets navn: Effektivisering af sygeplejen Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 2 Effektiviseringsforslag X Besparelsesforslag Politisk udvalg (primært, her beslunkerneområde Politikområde (primært, her hvor pengene trækkes) Kontaktperson Udvalget for ældre og sundhed Aktiv hele livet Ældre Birgit Becker (leder: Charlotte Larsen) Øvrige udvalg Øvrige politikområder Indhold i forslaget Der er en tæt sammenhæng mellem effektivisering af sygeplejen (jf. forslag AHLI 2) og rehabilitering (jf. forslag AHLI 3), og derfor vil der være tale om en samlet indsats. Der henvises derfor endvidere til beskrivelsen i AHLI 3. Effektivisering af sygeplejen Effektivisering af administrative arbejdsgange, herunder systematik i sundhedsfaglig dokumentation i elektronisk omsorgssystem Overdragelse af opgaver til andre faggrupper hos private og kommunal leverandør. Opfølgning af og tilsyn med opgaver som er overdraget til andre faggrupper med fokus på opgaveløsningen, borgerens evne til ved en rehabiliteringsindsats at overtage opgaven og opgavens art i forhold til varetagelse i sygeplejeklinik eller på apotek At arbejde systematisk med triagering, så alle faggrupper ved, hilke opgaver de har ansvaret for, hvilket er med til at begrænse sygeplejerskernes fokus områder, samt systematisere hvilke borgere der er deres fokus område. Implementering af Fælles Sprog 3 (FSIII) Implementeringen af FSIII i den elektroniske journal bidrager til sammenhæng, kvalitet og effektivitet i den kommunale indsats rettet mod borgeren. FSIII strukturer dokumentationen og gør det nemmere at opdatere og genbruge oplysninger på tværs af fagområder i borgerens journal. FSIII vil understøtte, at det bliver lettere for medarbejderne at finde den information om borgeren, der er tilgængelig. Effektiviseringsforslaget medfører, at Sammenhængen på tværs af sektorer bliver forbedret Grundlaget for prioritering og styring bliver bedre Indsatsen på sundhedsområdet bliver forbedret Borgertilfredsheden bliver øget

5 Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. 0,00-0,45-0,45-0,45 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) 1,75 Resultater i mio. kr. 1,75-0,45-0,45-0,45 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Borgere vil opleve større sammenhæng i de sygeplejefaglige opgaver. Administrative konsekvenser Et hurtigere overblik over dokumentationen medvirker til en effektiv planlægning af opgaven og større fokus på kerneopgaven. Opfølgning og tilsyn af opgaver der udføres af andre faggrupper medvirker til sikring af kvalitet og lovmæssige krav. Afledte konsekvenser Effektivisering af sygeplejen Kompetenceudvikling i sygeplejefaglige områder og sammenhæng til handleplaner - sygeplejersker, ledere og social-og sundhedsassistenter i hjemmeplejen, plejecentre og plejehotel. Tilretning af overblik opsætningen i omsorgssystemet Neus. Positive effekter Tiltagene vil frigøre ressourcer til prioritering af løsningen af kerneopgave hos borgeren. Dette vil i mindre grad bidrage til at løse rekrutteringsproblemerne blandt både sygeplejersker og sosu-assistenter. Investeringsbehov Implementering af FSIII Der er omkostninger forbundet med opgradering af KMD Neus til FSIII kompatibelt, konvertering af data, udvikling af lokalt e-learningsmateriale samt undervisning af medarbejderne. Estimeret omkostninger udgør i kr. Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere X X

6 Skema for notering af idéer til effektiviseringer og besparelser Forslagets navn: Rehabilitering i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 3 Effektiviseringsforslag X Besparelsesforslag Politisk udvalg (primært, her beslutkerneområde Politikområde (primært, her hvor pengene trækkes) Kontaktperson Udvalget for ældre og sundhed Aktiv hele livet Ældre Pia Kjær- Sørensen (leder: Camilla Hove Lund) Øvrige udvalg Øvrige politikområder Indhold i forslaget Der er en tæt sammenhæng mellem effektivisering af sygeplejen (jf. forslag AHLI 2) og rehabilitering (jf. forslag AHLI 3), og derfor vil der være tale om en samlet indsats. Der henvises derfor endvidere til beskrivelsen i AHLI 2. Rehabilitering i hjemmeplejen har over de senere år været igang i Holbæk, men der er flere elementer i arbejdsgangene og samarbejdsfladerne samt processerne ved rehabiliteringenen, som ikke fungerer efter hensigten. En af de elementer som ikke fungere er bl.a. de daglige møder på 30 min i hjemmeplejen (Runder/triage møder), hvor borgerne gennemgås og kategoriseret med rød, gul, grøn, svarende til den opmærksomhed som medarbejderne bør give borgerne, mhp borgernes situation og heldbredstilstand samt om borgeren skal henvises til f rehabilitering. Metoden er desuden med til at give medarbejderne et overblik over dages opmærksomhedspunkter herunder prioritere og uddeliggere de komplekse opgaver til sygeplejerskerne, eller tage kontakt til en rehabiliteringsterapeut mhp et rehabiliterende forløb. Andre kommuner f Sorø, har god effekt af Triage møderne som bliver afholdt 15 min. dagligt, hvor der er en tydeligt mødekultur, opgavefordeling og uddeliggering i dagens udfordringer. Årsager til at Triagemøderne (runde-møderne) ikke fungerer efter hensigten i Holbæk Kommune menes bl.a. at være en udskiftning af medarbejder og ledere, en ikke tilbundsgående implementeret mødekultur og hermed også en manglende forståelse for Triages muligheder til at gøre arbejdet mere struktureret og lettere at priorieter samt videresende borgere til relevante samarbejdspartnere som rehabilitering. Ud over triagemøderne vurderes det, at der er et udviklingspotientiale i forbindelse med sygeplejeydelserne, som hidtil ikke har haft et tilstrækkeligt rehabiliterende perspektiv i deres tilgang til deres sygeplejeydelser. Rapport fra KORA 2017 fremhæver, at en årsag til at sygeplejersker har svært "finde deres ben" i "hverdagsrehabilitering" er at det ikke er en del af deres basisuddannelse. En oplæring i rehabiliterende sygeplejeydelser vurderes at være i fokus for sygeplejerskerne i Holbæk Kommune, med henblik på at flere borgere kan blive selvhjulpne med sygeplejerelaterede ydelser som f medicinophældning, stomi pleje, sårbehandling mm. Heri indtænkes at sygeplejeklinikkerne kan være en del af det rehabiliterende sygeplejeforløb, samt at bruge "skærmbesøg" som metode til at "udsluse" borgerne i at blive mere selvhjulpne. Skærmbesøg vil desuden give mindre kørselstid på vejene, for medarbejderne, pga. kommunens store geografiske område. Der arbejdes i AHLI på på en rehabiliteringsstrategi, hvori disse forslag til en effektivisering er indtænkt. Forslaget består derfor af to elementer: 1. Rehabilitering i hjemmeplejen. Der skal genskabes et ledelsesmæssigt fokus, en bedre mødekultur for triagen og en systematik i anvendelsen af rehabilitering i hjemmeplejen i Holbæk Kommune. 2. Rehabilitering i hjemmesygeplejen. Øget fokus på rehabiliteringspotientiale i forhold til sårbehandling og medicinophældning. Herunder fokus på brug af sygeplejeklinikkerne. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -3,35-3,35-3,35-3,35 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) 0,80 Resultater i mio. kr. -2,55-3,35-3,35-3,35

7 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Positive og negative effekter for forslagene: Forslag 1: Postive effekter: - Triagemøderne bliver mere effektive og kortere - Triagemøder vil give en større systematisk og hermed et større udbytte til gavn for borgerne - Der vil været en større medarbejder tilfredshed med deres arbejde, både hos sygeplejersker og social og sundhedspersonale samt ledere Negative effekter: - Medarbejderne kan i implementeringsperioden opleve frustration og utilfredshed med at møderne ikke er så lange, hvor styrringen bliver mere stram end de tidligere har været vant til. Forslag 2: Positive effekter: - Borgerne vil fastholde eller forbedre sit funktionsniveau. - Borgerne vil blive mere selvhjulpen i hverdagen. - Borgerne vil opleve højere livskvalitet. - Medarbejderne vil opleve at være med til at flytte borgeren. - Kompetenceløft af ledere. - Kompetenceløft af medarbejdere. Negative effekter: - Nogle medarbejder kan opleve at det er synd for borgeren. - Nogle borgere kan opleve større ensomhed ved øget selvhjulpenhed. Administrative konsekvenser Da der ønskes at have mulighed for at følge implementeringen samt have en styring med de sygeplejerelatede rehabiliteringsforløb vil der være behov for at medarbejderne administrer eller afrapporterer til hjemmeplejelederen eller konsulent. Det vurderes at det er nødvendigt mhp. at kunne justerer og lave ekstra initiativer til områder hvor indsatserne ikke fungere efter hensigten. Det indtænkes at gøre det så lidt besværligt og arbejdstungt for medarbejderne. Afledte konsekvenser En mere systematisk tilgang (triagen) til arbejdet vil give en mere effektiv opgaveløsning både for sygeplejersker og socialog sundhedspersonalet. Rehabilitering af borgere med sygeplejeydelser vil på sigt kunne frigive ressourcer, da de ældre bliver mere selvhjulpne og dermed bevarer et højere funktionsniveau i flere år. Det vil dermed frigive midler og hermed medarbejdere til at varetage noget af det forventede øget borgerindtag i hjemmeplejen jf demografien. Andre afledte konsekvenser: - Kompetenceudvikling af ledere i hjemmeplejen. - Kompetenceudvikling i rehabilitering i forhold til at gøre borgere helt eller delvist selvhjulpne i forhold til sårbehandling og medicindispensering. Idéen kan gennemføres på hjemmeplejeområdet. Positive effekter Som det fremgår ovenfor, har forslaget positive effekter for både borgere og medarbejdere. Tiltagene vil frigøre ressourcer mhp. prioritering af kerneopgaver hos borgeren. På sigt kan det bidrage til at løse rekrutteringsudfordringer blandt både sygeplejersker og social- og sundhedspersonale.

8 Investeringsbehov I forbindelse med en implementering af ovenstående er der behov for forskellig investeringer til at kvalificere lederne, sygeplejerskerne og social og sundhedspersonalet til opgaven, med henblik på en adfærdsændring: - Opstarts workshop herunder kompetenceudvikling (evt. tilkøbes af ekstern konsulent) - Frikøb faglige tovholder, men en særlig motivation på områderne, til at varetage den efterfølgende implementeringen i praksis. - Introduktion og sparring til tovholderne ved konsulent - Sparring fra konsulent i forbindelse med implementering, herunder udvikling af materiale ved implementering - Øgede personaleressorcer i implementeringsperioden med henblik på at medarbejderne kan afprøve, sparre, igangsætte og omsætte den nye viden i praksis. Der er desuden behov for digitale redskab til at kunne understøtte processen, desuden skal der udarbejdes en metode til at kunne lave styrring og opfølgning på effekt til begge forslag Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere X

9 Skema for notering af idéer til effektiviseringer og besparelser Forslagets navn: Cafeerne Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 5 Effektiviseringsforslag Besparelsesforslag Politisk udvalg (primært, her beslunkerneområde Politikområde (primært, her hvor pengene trækkes) Kontaktperson Udvalget for ældre og sundhed Aktiv hele livet Ældre Anna Jørgensen (leder: Charlotte Larsen) Øvrige udvalg Øvrige politikområder Indhold i forslaget Cafeerne drives i dag som åbne tilbud, primært i tilknytning til dagcentre eller de aktive centre. Der er stor variation i, hvor mange portioner der sælges dagligt varierende fra 1-30 portioner pr. åbningsdag. Forslaget består af to dele: 1) forudbestilling af mad Ved at ændre al salg til at ske mod forudbestilling, vil der alene blive produceret den mængde mad, der sælges. På den måde undgås den overproduktion, som er uundgåelig, når der er tale om et åbent tilbud. I 2017 var dette "produktionsspild" 0,25 mio. kr. 2)Lukning af cafeer der sælger under 10 portioner mad. Nogle cafeer har meget få brugere og denne service til disse få borgere er forbundet med en række omkostninger. De borgere der idag indtager deres mad i cafeerne vil kunne modtage andet visiteret tilbud i form af madservice ved madudbringning i eget hjem eller fritvalgsbevis. Det økonomiske potentiale er svært præcis at beregne, da personalet i cafeerne er ansat i kombinationsstillinger sammen med rengøring. Det vil således kræve en anden arbejdstilrettelæggelse og evt. revurdering af rengøringsstandard som følge af anden eller mindre anvendelse af lokalerne, men er anslået til 0,25 mio.kr. Denne del af forslaget er en besparelse og serviceforringelse. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -0,5-0,5-0,5-0,5 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) Resultater i mio. kr. -0,5-0,5-0,5-0,5 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Borgerne vil opleve, at de skal forudbestille maden og ikke længere kan anvende cafeerne som åbne tilbud. Erfaringerne fra Samsøvej, hvor der i dag er forudbestilling af mad til caféen, er, at det ikke medfører øget administrativ byrde, ligesom borgerne i hovedtræk ikke oplever det som en forringet service. Nogle borgere vil opfatte det som en serviceforringelse, at der skal betales for mad der ikke indtages, hvis de ikke møder op i cafeen. En lukning af de cafeer, der sælger mindre end 10 portioner, vil blive oplevet som en serviceforringelse. Caféerne er samtidig en vigtig del af de aktive centre, hvorfor der kan være afledte konsekvenser for de aktive centre og brugerne af dem. For nogle borgere medvirker cafebesøget til at modvirke ensomhedsfølelse. Administrative konsekvenser Ingen administrative konsekvenser Afledte konsekvenser Da cafeerne ligger som en integreret del af de aktive centre er det muligt, at det vil have en afledt effekt på fremmødet i de aktive centre. Positive effekter Mindre "produktionsspild"

10 Investeringsbehov Der er ikke investeringsbehov. Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere

11 Skema for notering af idéer til effektiviseringer og besparelser Forslagets navn: Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 6 Effektiviseringsforslag Besparelsesforslag Politisk udvalg (primært, her beslutkerneområde Politikområde (primært, her hvor Kontaktperson pengene trækkes) Udvalget for Ældre og Sundhed Aktiv Hele Livet Sundhed Morten Bundgaard (Leder: Charlotte Larsen) Øvrige udvalg Øvrige politikområder Indhold i forslaget Effektivisering af arbejdsgange -0,5 mio. kr. i Genoptræning skal tilbydes inden for 7 dage Serviceniveauet i 2017 viste, at det var muligt tilbyde en genoptræningsplan til borgerne inden for 7 hverdage, hvis træningsforløbet i spidsbelastnigsperioder strækkes ud og oftere udføres på holdtræning - dette vil give en bedre udnyttelse af kapaciteten på genoptræningscenteret. Fra 1. juni 2018 ændres dette lovmæssigt, så der skal tilbydes genoptræning inden for 7 dage - alternativt kan borgerne benytte sig af frit valg til genoptræning. Kapaciteten på genoptræningscentret rækker i dag til at sikre genoptræning indenfor 7 hverdage. Sikring af genoptræning inden for 7 dage kan sikres ved opnormering med kun en terapeut indenfor hjerneskadeområdet. Den nye lovændring med behandlingsgaranti og frit valg medfører, at det er vanskeligt at vurdere den økonomiske effekt. Bedre samspil mellem genoptræningscenter og Dagcentre/Aktivcentre Når et træningsprogram for en borger vurderes at kunne blive varetaget af et Dagcentre/Aktivcenter, vil træningen stoppe på genoptræningscenteret og den videre træning vil blive foretaget på det nærmeste Dag-/Aktivcenter, som idag har kapaciteten til denne opgave. Hjemtagelse af Lymfødembehandling - 0,5 mio. kr. i Personale på genoptræningscentret efteruddannes i Lymfødembehandling i Der opnormeres med en ½ stilling for kunne varetage opgaven fremadrettet. - Investeringen finansieres af kræfthandleplan IV - Fra og med 2020 forventes en årlig besparelse på betalinger til Vederlagsfri fysioterapi Effektivisering på genoptræning Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -0,5-1,0-1,0-1,0 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) Resultater i mio. kr. -0,5-1,0-1,0-1,0

12 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Borgere kan i lighed med 2017 opleve et længere træningsforløb. Administrative konsekvenser Ingen Afledte konsekvenser Der indføres frit valg på genoptræning, hvorfor det kan betyde, at besparelser og effektiviseringer vil få borgerne til at fravælge det kommunale tilbud. Det kan kommunen ikke hindre dem i, men skal stadig finansiere udgiften hertil. Når først borgerne har benyttet sig af det frie valg på genoptræning er det den private fysioterapi eller anden kommune som borgeren har valgt, der afgør behandlingsniveau set ud fra en faglig vurdering af den enkelte privatpraktiserende eller anden kommunale terapeut. Når borgernes genoptræningsperiode forlænges, kan det have afledte effekter på borgernes behov for at modtage hjælp fra eks. hjemmeplejen eller muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Positive effekter Ingen Investeringsbehov Personale på genoptræningscentret efteruddannes i Lymfødembehandling i Der opnormeres med en ½ stilling for kunne varetage opgaven fremadrettet. Investeringen finansieres af kræfthandleplan IV. For at sikre genoptræning inden for 7 dage er det nødvendigt at opnormere med en stilling inden for hjerneskadeområdet. Dette for at modvirke, at mange borgere benytter sig af det frie valg for genoptræning. Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere

13 Skema for notering af idéer til effektiviseringer og besparelser Forslagets navn: Kastanjely Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 7 Effektiviseringsforslag Besparelsesforslag Politisk udvalg (primært, her beslutkerneområde Politikområde (primært, her hvor pengene trækkes) Kontaktperson Udvalget for ældre og sundhed Aktiv Hele livet Ældre Anna Jørgensen (leder: Thomas de Richelieu) Øvrige udvalg Øvrige politikområder Indhold i forslaget Forhandling og udnyttelse af optionen om forlængelse af kontrakten med Forenede care om driften af plejecentret Kastanjely forventes at medføre en årlig besparelse på 0,5 mio.kr. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -0,5-0,5-0,5-0,5 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) Resultater i mio. kr. -0,5-0,5-0,5-0,5 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Ingen Administrative konsekvenser Ingen Afledte konsekvenser Ingen Positive effekter Investeringsbehov Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere

14 Skema for notering af idéer til effektiviseringer og besparelser Forslagets navn: Indkøbsoptimering Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 9 Effektiviseringsforslag Besparelsesforslag Politisk udvalg Kerneområde Politikområde Kontaktperson Udvalget for ældre og sundhed Aktiv hele livet Ældre Anna Haugaard Jørgensen (leder: Thomas de Richelieu) Indhold i forslaget Indkøbsafdelingen i Organisationsservice er ansvarlig for at indgå aftaler om kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser i overensstemmelse med den danske udbudslov. Aftalerne indgås efter udbud eller tilbudsindhentning afhængig af indkøbets karakter og størrelse. Kommunen indgår selv en del af aftalerne. Andre aftaler indgås i regi af Fællesudbud Sjælland (FUS) eller STaten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Vedligeholdelsen af kommunens aftaleportefølje indebærer årligt en fornyelse af et antal aftaler, hvor målet er at sikre, at aftalerne til stadighed opfylder kommunens indkøbsbehov, og at den ønskede kvalitet opnås til den bedste pris. Dertil kommer indgåelsen af nye aftaler på områder, der ikke tidligere har været aftaledækket. Aftalerne omfatter: stomiprodukter, kateterhjælpemidler, bleer til voksne, kompressionsstrømper, sygeplejeartikler, brystproteser, parykker, genbrugshjælpemidler, beklædningsservice til sundhedspersonale, social- og sundhedsfaglige vikarydelser. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -1,15-1,15-1,15-1,15 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) Resultater i mio. kr. -1,15-1,15-1,15-1,15 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Indkøbsaftalerne undersøtter kommunens levering af serviceydelser til borgerne, og effektive indkøb bidrager til, at kommunens budget rækker længst muligt. Den offentlige sektors indkøb er et væsentligt marked for dansk erhvervsliv. Jævnfør kommunens indkøbs- og udbudspolitik har kommunen fokus på at tilrettelægge sine indkøb, så det lokale erhvervsliv har mulighed for at indgå i konkurrencen om kommunens indkøbskroner. Administrative konsekvenser Der er ingen effekter for medarbejderne, da der er tale om aftaler på varer og tjenesteydelser, som kommunen ikke selv producerer. Afledte konsekvenser Indkøbsafdelingen varetager den nødvendige koordinering mellem kerneområder og stabe, hvis aftalerne vedrører tværgåendei ndkøb. Positive effekter Effektive indkøb får budgettet til at række længere, så der kan produceres mest mulig service for skattekronerne. Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere

15 Skema for notering af idéer til effektiviseringer og besparelser Forslagets navn: Tøjvask Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 10 Effektiviseringsforslag Besparelsesforslag Politisk udvalg (primært, her beslu Kerneområde Politikområde (primært, her hvor pengene trækkes) Kontaktperson Udvalget for ældre og sundhed Aktiv Hele livet Ældreområdet Anna Jørgensen (leder: Thomas de Richelieu) Øvrige udvalg Øvrige politikområder Indhold i forslaget Frigørelse af tid til kerneopgaven ved at udbyde tøjvaskeservice for borgerne til privat leverandør Borgere, der er visiteret til hjælp til tøjvask, får i dag udført opgaven af hjemmeplejen (privat eller kommunal leverandør). Det sker i henhold til servicelovens 83 og kvalitetsstandarden vedtaget af kommunalbestyrelsen. Effektiviseringsforslaget medfører, at vaskeservicen varetages af professionelt vaskeri (dvs. afhentning, vask, tørring, sammenlægning og levering) hjemmeplejen kan optimere planlægningen, idet hjælp til tøjvask i nuværende ordning ofte kræver gentagne besøg i hjemmet (start af maskine, tørring, sammenlægning) medarbejderens ressourcer frigøres til styrkelse af andre ydelser hos borgeren medarbejderen kan fortsat hjælpe med klargøring af tøj til vaskeri, lægge tøj på plads, samt håndvaske kompressionsstrømper, støtteskinner og støttekorset, hvis der er behov for det. at borgernes nuværende gennemsnitlige faktiske udgifter til el, vand, sæbe mv. konverteres til en månedlig fast betaling Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -0,75-0,75-0,75-0,75 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) Resultater i mio. kr. -0,75-0,75-0,75-0,75

16 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Effektiviseringsforslaget kan etableres uden ændringer i et. Nogle borgere vil opleve en serviceforringelse, når tøjet ikke vaskes i eget hjem. Når der frigøres ressourcer, kan tiden anvendes på andre arbejdsopgaver. Administrative konsekvenser Der vil være en administrativ opgave i at opkræve den månedlige betaling for vaskeservice. Opgaven vurderes at kunne håndteres uden tilførelse af yderligere administrative ressourcer. Afledte konsekvenser Borgerne vil ikke længere have behov for vaskemaskine i egen bolig. Positive effekter Tiltagene vil frigøre ressourcer til prioritering af løsningen af kerneopgave hos borgeren. Dette vil i mindre grad bidrage til at løse rekrutteringsproblemerne blandt både sygeplejersker og sosu-assistenter. Investeringsbehov Der er ikke behov for investeringer. Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere

17 Skema for notering af idéer til effektiviseringer og besparelser Forslagets navn: Effektiviseringsforslag Besparelsesforslag Politisk udvalg (primær, her beslutning træffes) Udvalget for Ældre og Sundhed Øvrige udvalg Øvrige politikområder Indhold i forslaget Kerneområde Aktiv hele livet - ældre og sundhed (AHLI), Alle kan Bidrage (AKBI), Udannelse til Alle Unge (UAUN) Bedre udnyttelse og anvendelse af sundhedstilbud på tværs af kerneområder og øget samarbejde mellem beskæftigelse, uddannelse og sundhed og øget fokus på opsporing af borgere med overforbrug af alkohol Effektiviseringsforslag nr.: TVÆR 1 X Politikområde (primær, her økonomien placeres) Sundhed Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Socialudvalget Beskæftigelse og uddannelse, børnespecialområdet og voksenspecialområdet Kontaktperson Anne Juel Rasmussen, Morten Bundgaard Det er veldokumenteret(1) at den fysisk og mentale sundhedstilstand og trivsel hos det enkelte menneske, har stor betydning for gennemførelse af uddannelse og fastholdelse af eller tilbagevenden til beskæftigelse. I sær i de sidste 3 år, er samarbejdet mellem beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedsområdet øget, især omkring de borgere der er udfordret på flere parametre end "blot" uddannelse og beskæftigelse, og der er fortsat potentiale for udvikling af samarbejdet. Det øgede samarbejdet har samtidigt givet indsigt i, at der er sundhedstilbud organiseret i hver af de tre kerneområder, som retter sig mod tilnærmelsesvis samme problemstilling uagtet om borgeren "hører til"på ungeområdet, beskæftigelsesområdet eller sundhedsområdet. Dog har de forskellige sundhedstilbud udgangspunkt i forskellige lovgivninger og dermed også et forskelligt sigte og forskellige krav til borgeren om deltagelse. Et konkret sundhedstilbud som har store potentialer på tværs af kommunens kerneopgaver, er misbrugsområdet, hvor kommunen har ansvaret for både forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug. Alkohol er en af de faktorer der har størst indflydelse på folkesundheden (mange konkrete sygdomme, herunder kræft, ulykker, tidlig død samt store samfundsmæssige konsekvenser. Med ansvaret for alkoholområdet har kommunen en stor mulighed for at udnytte de tværgående økonomiske potentialer(2).

18 Indsats A: Fase 1) Afdækning af dubblerende sundhedstilbud på tværs af de tre kerneområder (AHLI, AKBI, UAUN) Fase 2) Forslag til afgrænsning af dubblerende sundhedstilbud og forslag til tværgående anvendelse herunder rummeligheden for forskellige lovgivninger indenfor samme tilbud samt organisering af sundhedstilbud. derudover forslag til systematiseret "bestilling" af sundhedstilbud fra myndighed til leverandør med målet om rette tilbud til rette borger samt fokus på effektmåling Fase 3) Implementering af tilpassede sundhedstilbud Indsats B: Mere effektiv opsporing af borgere med overforbrug af alkohol og reduktion af kommunens merudgifter forbundet med overforbrug af alkohol (1) SST: Misbrug, psykiske problemer og alvorlig sygdom er kendte barrierer for beskæftigelse, ligesom ledighed udgør en kendt risiko for udvikling af psykisk sygdom og misbrug. Sundhed og beskæftigelse er altså snævert forbundet. Sundhedsprofilen 2017 Holbæk kommune: Viser sammenhæng mellem borgere på overførselsindkomst og selvrapporterede helbredsmæssige (fysiske, psykiske) og sociale udfordringer. (2) Sundhedsstyrelsen: Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol (2016) Registerbaseret analyse baseret på konkrete CPR-numre i kommunen viser, at overforbrug af alkohol koster Holbæk Kommune 50,5 mio. kr. i forhold til en kontrolgruppe (borgere som ikke er kendte i misbrugsbehandling men har et dagligt højt forbrug af alkohol). Sundhedsprofil-2017 viser en generel tendes til at borgernes alkoholforbrug er faldende i forhold til højrisikogrænsen. I holbæk kommune ses imdilertid en vækst i hvad der kaldes "problematisk alkoholforbrug" som udgør 14 procent blandt kommunens borgere. Især bogere uden for arbejdsmarkedet og efterlønsmodtagere har et højt forbrug. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat i mio. kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser 1) Effekt for borgere: Effekt for Holbæk kommune: 2) Effekt for borgere: Effekt for Holbæk kommune:

19 3) Effekt for borgere: Økonomisk effekt for Holbæk kommune (maksimal effekt ud fra Sundhedsstyrelsens registerbaserede analyse) Især på området praktisk og personlig hjælp ligger Holbæk Kommune over gennemsnittet af kommuner. Administrative konsekvenser 1) 2) Afledte konsekvenser Indsats A: Der vil være behov for kompetenceudvikling af kernemedarbejdere i AHLI, AKBI og UAUN. Derudover skal der prioriteres ressourcer til projektledelse. Indsatsen kræver at der bliver arbejdet kvalitativt med potentialet i ideen både i forhold til afdækning, men også i forhold til hvilken model der skal peges på. Dernæst skal der lægges kræfter i at udarbejde en ramme for systematisk tilgang herunder stratificering samt effektmåling/dokumentation på henholdsvis individuelt niveau og gruppeniveau. Kræver stort samarbejde på tværs af implicerede kerneområder samt velvillighed til at se sammenhænge på tværs. Indsats B: Den eksisterende projekt "en tværgående rusmiddelindsats" baseret på frontpersonales opsporing af alkoholoverforbrug og misbrugscentrets forebyggende tilbud "implementeres i bund" i den daglige drift i de relevante kerneopgaver. Der er i forvejen afsat sundhedskonsulentressourcer til kompetenceudvikling samt ressourcer i misbrugscentret til en "kort rådgivende samtale". Erfaringen fra projektet er at indsatsen kræver stor involvering hos de relevante frontmedarbejdere (f myndighedsafdelinger, skoler, dagtilbud, jobcenter, sundhedspleje, sundhedscenter) idet mange medarbejdere anser opgaven som en "ny opgave" og som en grænseoverskridende opgave. Positive effekter Potentiale for øget gennemførelse af uddannelsen, tilbagevenden til og fastholdelse af beskæftigelse, bedre fysisk og mental sundhedstilstand for borgere i Holbæk kommune. Investeringsbehov Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere 0 X X 0 0