Samlet oversigt over forslag til effektiviseringer og budgetreduktioner på Udvalget for Ældre og Sundhed

Transkript

1 Samlet oversigt over forslag til effektiviseringer og budgetreduktioner på Udvalget for Ældre og Sundhed Nr. Effektiviseringer Politikområde AHLI1 Fælles boligstrategi Ældre ,0-5,0 AHLI 2 Effektivisering af sygeplejen Ældre - -0,5-0,5-0,5 AHLI 3 Rehabilitering i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen Ældre -3,4-3,4-3,4-3,4 AHLI 6 Effektivisering på genoptræning Sundhed - -0,5-0,5-0,5 AHLI 7 Kastanjely Ældre -0,5-0,5-0,5-0,5 AHLI 9 Indkøbsoptimering Ældre -1,2-1,2-1,2-1,2 I alt -5,0-6,0-11,0-11,0 Nr. Besparelser i forbindelse med effektiviserings- og besparelsesstrategien Politikområde Brugerbetaling Ældre -0,9-0,9-0,9-0,9 I alt -0,9-0,9-0,9-0,9 Effektiviseringer og besparelser i alt -5,9-6,9-11,9-11,9

2 Skema til effektiviseringer Effektiviseringsforslag nr.: Effektiviseringsforslag Besparelsesforslag Politisk udvalg (primært her beslut Kerneområde Fælles boligstrategi AHLI1 Politikområde (primært, her hvor pengene trækkes fra) Kontaktperson Udvalget for ældre og sundhed Aktiv hele livet Ældre Christina Bech Hansen (leder: Thomas de Richelieu) Øvrige udvalg Socialudvalget Øvrige politikområder Voksenspecialområdet En fremskrivning af plejeboligskapaciteten viser, at Holbæk Kommune de kommende år bliver udfordret på kapaciteten af plejeboliger. Der er flere parametre, der udfordrer kapaciteten: stigende ældrebefolkning, antallet af borger, der modtager mere end 20 timers hjælp om ugen, flere demente borgere og flere ældre udviklingshæmmede borgere. Ambitionen med en fælles strategi for boliger til ældre og fysisk handicappede/udviklingshæmmede/psykisk syge borgere er, at udnytte synergier på tværs af ældre og voksenspecialområdet. Det skal bidrage til tilbud, som er mere effektive og billigere end det, vi har i dag. En fælles boligstrategi vil give bedre faglige tilbud, da bliver muligt i højere grad at målrette tilbuddet den enkelte borgers behov ved at målrette nogle tilbud til særlige målgrupper. Som en del af projektudviklingen skal målgruppen afdækkes i forhold til antal og behov. Derudover skal inspiration fra andre kommuner indgå i projektudviklingen. Sønderborg Kommune har fx. etableret en boenhed til ældre udviklingshæmmede. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. 0,0 0,0-5,0-5,0 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) Resultat i mio. kr. 0,0 0,0-5,0-5,0 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser En fælles boligstrategi kan bidrage til at borgeren får det rette botilbud/får en bolig, der opfylder deres behov, hvilket kan opleves som et bedre tilbud. Borgeren kan opleve det som negativt at skulle flytte, selvom den faglige vurdering er, at der er tale om et bedre/mere passende tilbud. Nybyggeri giver mulighed for optimerede arbejdsgange. Der skal derfor anvendes færre personaleressourcer på at løse de samme opgaver. Indledningsvis er der behov for en kapacitetsanalyse ift. nuværende og fremtidige behov for de enkelte målgrupper. Afledt af den fælles boligstrategi kan der blive behov for investering i yderligere boliger/opgradering af eksisterende boligmasse. Der skal koordineres med VBAF, evt. almene boligselskaber hvis kapacitetsanalysen viser behov for at omdanne eller nyopføre boliger. Positive effekter Mere fleksible boligløsninger, der giver mulighed for løbende at tilpasse såvel faglig tilgang som de fysiske rammer til det aktuelle behov. Investeringsbehov Der vil være et investeringsbehov ift. udarbejdelse af kapacitetsanalyse. VBAF har afsat en pulje på 1 mio. kr. til ny boligstrategi ifm. den grundlæggende analyse, hvorfor der ikke forventes at skulle investeres herudover.

3 Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere

4 Skema til effektiviseringer Effektivisering af sygeplejen Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 2 Effektiviseringsforslag Besparelsesforslag Politisk udvalg (primært, her beslunkerneområde Politikområde (primært, her hvor pengene trækkes) Kontaktperson Udvalget for ældre og sundhed Aktiv hele livet Ældre Birgit Becker (leder: Charlotte Larsen) Øvrige udvalg Øvrige politikområder Der er en tæt sammenhæng mellem effektivisering af sygeplejen (jf. forslag AHLI 2) og rehabilitering (jf. forslag AHLI 3), og derfor vil der være tale om en samlet indsats. Der henvises derfor endvidere til beskrivelsen i AHLI 3. Effektivisering af sygeplejen Effektivisering af administrative arbejdsgange, herunder systematik i sundhedsfaglig dokumentation i elektronisk omsorgssystem Overdragelse af opgaver til andre faggrupper hos private og kommunal leverandør. Opfølgning af og tilsyn med opgaver som er overdraget til andre faggrupper med fokus på opgaveløsningen, borgerens evne til ved en rehabiliteringsindsats at overtage opgaven og opgavens art i forhold til varetagelse i sygeplejeklinik eller på apotek At arbejde systematisk med triagering, så alle faggrupper ved, hilke opgaver de har ansvaret for, hvilket er med til at begrænse sygeplejerskernes fokus områder, samt systematisere hvilke borgere der er deres fokus område. Implementering af Fælles Sprog 3 (FSIII) Implementeringen af FSIII i den elektroniske journal bidrager til sammenhæng, kvalitet og effektivitet i den kommunale indsats rettet mod borgeren. FSIII strukturer dokumentationen og gør det nemmere at opdatere og genbruge oplysninger på tværs af fagområder i borgerens journal. FSIII vil understøtte, at det bliver lettere for medarbejderne at finde den information om borgeren, der er tilgængelig. Effektiviseringsforslaget medfører, at Sammenhængen på tværs af sektorer bliver forbedret Grundlaget for prioritering og styring bliver bedre Indsatsen på sundhedsområdet bliver forbedret Borgertilfredsheden bliver øget Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. 0,00-0,45-0,45-0,45 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) 1,75 Resultater i mio. kr. 1,75-0,45-0,45-0,45 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Borgere vil opleve større sammenhæng i de sygeplejefaglige opgaver. Et hurtigere overblik over dokumentationen medvirker til en effektiv planlægning af opgaven og større fokus på kerneopgaven. Opfølgning og tilsyn af opgaver der udføres af andre faggrupper medvirker til sikring af kvalitet og lovmæssige krav.

5 Effektivisering af sygeplejen Kompetenceudvikling i sygeplejefaglige områder og sammenhæng til handleplaner - sygeplejersker, ledere og social-og sundhedsassistenter i hjemmeplejen, plejecentre og plejehotel. Tilretning af overblik opsætningen i omsorgssystemet Nexus. Positive effekter Tiltagene vil frigøre ressourcer til prioritering af løsningen af kerneopgave hos borgeren. Dette vil i mindre grad bidrage til at løse rekrutteringsproblemerne blandt både sygeplejersker og sosu-assistenter. Investeringsbehov Implementering af FSIII Der er omkostninger forbundet med opgradering af KMD Nexus til FSIII kompatibelt, konvertering af data, udvikling af lokalt e-learningsmateriale samt undervisning af medarbejderne. Estimeret omkostninger udgør i kr. Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere

6 Skema til effektiviseringer Rehabilitering i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 3 Effektiviseringsforslag Besparelsesforslag Politisk udvalg Kerneområde Politikområde (primært, her hvor pengene trækkes) Kontaktperson Udvalget for ældre og sundhed Aktiv hele livet Ældre Pia Kjær- Sørensen (leder: Camilla Hove Lund) Øvrige udvalg Øvrige politikområder Der er en tæt sammenhæng mellem effektivisering af sygeplejen (jf. forslag AHLI 2) og rehabilitering (jf. forslag AHLI 3), og derfor vil der være tale om en samlet indsats. Der henvises derfor endvidere til beskrivelsen i AHLI 2. Rehabilitering i hjemmeplejen har over de senere år været igang i Holbæk, men der er flere elementer i arbejdsgangene og samarbejdsfladerne samt processerne ved rehabiliteringenen, som ikke fungerer efter hensigten. En af de elementer som ikke fungere er bl.a. de daglige møder på 30 min i hjemmeplejen (Runder/triage møder), hvor borgerne gennemgås og kategoriseret med rød, gul, grøn, svarende til den opmærksomhed som medarbejderne bør give borgerne, mhp borgernes situation og heldbredstilstand samt om borgeren skal henvises til fx rehabilitering. Metoden er desuden med til at give medarbejderne et overblik over dages opmærksomhedspunkter herunder prioritere og uddeliggere de komplekse opgaver til sygeplejerskerne, eller tage kontakt til en rehabiliteringsterapeut mhp et rehabiliterende forløb. Andre kommuner fx Sorø, har god effekt af Triage møderne som bliver afholdt 15 min. dagligt, hvor der er en tydeligt mødekultur, opgavefordeling og uddeliggering i dagens udfordringer. Årsager til at Triagemøderne (runde-møderne) ikke fungerer efter hensigten i Holbæk Kommune menes bl.a. at være en udskiftning af medarbejder og ledere, en ikke tilbundsgående implementeret mødekultur og hermed også en manglende forståelse for Triages muligheder til at gøre arbejdet mere struktureret og lettere at priorieter samt videresende borgere til relevante samarbejdspartnere som rehabilitering. Ud over triagemøderne vurderes det, at der er et udviklingspotientiale i forbindelse med sygeplejeydelserne, som hidtil ikke har haft et tilstrækkeligt rehabiliterende perspektiv i deres tilgang til deres sygeplejeydelser. Rapport fra KORA 2017 fremhæver, at en årsag til at sygeplejersker har svært "finde deres ben" i "hverdagsrehabilitering" er at det ikke er en del af deres basisuddannelse. En oplæring i rehabiliterende sygeplejeydelser vurderes at være i fokus for sygeplejerskerne i Holbæk Kommune, med henblik på at flere borgere kan blive selvhjulpne med sygeplejerelaterede ydelser som fx medicinophældning, stomi pleje, sårbehandling mm. Heri indtænkes at sygeplejeklinikkerne kan være en del af det rehabiliterende sygeplejeforløb, samt at bruge "skærmbesøg" som metode til at "udsluse" borgerne i at blive mere selvhjulpne. Skærmbesøg vil desuden give mindre kørselstid på vejene, for medarbejderne, pga. kommunens store geografiske område. Der arbejdes i AHLI på på en rehabiliteringsstrategi, hvori disse forslag til en effektivisering er indtænkt. Forslaget består derfor af to elementer: 1. Rehabilitering i hjemmeplejen. Der skal genskabes et ledelsesmæssigt fokus, en bedre mødekultur for triagen og en systematik i anvendelsen af rehabilitering i hjemmeplejen i Holbæk Kommune. 2. Rehabilitering i hjemmesygeplejen. Øget fokus på rehabiliteringspotientiale i forhold til sårbehandling og medicinophældning. Herunder fokus på brug af sygeplejeklinikkerne. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -3,4-3,4-3,4-3,4 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) 0,8 Resultater i mio. kr. -2,6-3,4-3,4-3,4

7 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Positive og negative effekter for forslagene: Da der ønskes at have mulighed for at følge implementeringen samt have en styring med de sygeplejerelatede rehabiliteringsforløb vil der være behov for at medarbejderne administrer eller afrapporterer til hjemmeplejelederen eller konsulent. Det vurderes at det er nødvendigt mhp. at kunne justerer og lave ekstra initiativer til områder hvor indsatserne ikke fungere efter hensigten. Det indtænkes at gøre det så lidt besværligt og arbejdstungt for medarbejderne. En mere systematisk tilgang (triagen) til arbejdet vil give en mere effektiv opgaveløsning både for sygeplejersker og socialog sundhedspersonalet. Rehabilitering af borgere med sygeplejeydelser vil på sigt kunne frigive ressourcer, da de ældre bliver mere selvhjulpne og dermed bevarer et højere funktionsniveau i flere år. Det vil dermed frigive midler og hermed medarbejdere til at varetage noget af det forventede øget borgerindtag i hjemmeplejen jf demografien. Andre afledte konsekvenser: - Kompetenceudvikling af ledere i hjemmeplejen. - Kompetenceudvikling i rehabilitering i forhold til at gøre borgere helt eller delvist selvhjulpne i forhold til sårbehandling og medicindispensering. Idéen kan gennemføres på hjemmeplejeområdet. Positive effekter Som det fremgår ovenfor, har forslaget positive effekter for både borgere og medarbejdere. Tiltagene vil frigøre ressourcer mhp. prioritering af kerneopgaver hos borgeren. På sigt kan det bidrage til at løse rekrutteringsudfordringer blandt både sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. Investeringsbehov I forbindelse med en implementering af ovenstående er der behov for forskellig investeringer til at kvalificere lederne, sygeplejerskerne og social og sundhedspersonalet til opgaven, med henblik på en adfærdsændring: - Opstarts workshop herunder kompetenceudvikling (evt. tilkøbes af ekstern konsulent) - Frikøb faglige tovholder, men en særlig motivation på områderne, til at varetage den efterfølgende implementeringen i praksis. Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere

8 Skema til effektiviseringer Effektivisering på genoptræning Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 6 Effektiviseringsforslag x Besparelsesforslag Politisk udvalg (primært, her beslu Kerneområde Politikområde (primært, her hvor pengene trækkes) Udvalget for Ældre og Sundhed Aktiv Hele Livet Sundhed Øvrige udvalg Øvrige politikområder Hjemtagelse af Lymfødembehandling - 0,5 mio. kr. i *) Personale på genoptræningscentret efteruddannes i Lymfødembehandling i *) Der opnormeres med en ½ stilling for kunne varetage opgaven fremadrettet. *) Investeringen finansieres af kræfthandleplan IV *) Fra og med 2020 forventes en årlig besparelse på betalinger til Vederlagsfri fysioterapi Kontaktperson Morten Bundgaard (Leder: Charlotte Larsen) Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -0,5-0,5-0,5 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) Resultater i mio. kr. -0,5-0,5-0,5

9 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Ingen Positive effekter Ingen Investeringsbehov *) Personale på genoptræningscentret efteruddannes i Lymfødembehandling i Der opnormeres med en ½ stilling for kunne varetage opgaven fremadrettet. Investeringen finansieres af kræfthandleplan IV. Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere x

10 Skema til effektiviseringer Kastanjely Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 7 Effektiviseringsforslag x Besparelsesforslag Politisk udvalg (primært, her beslutkerneområde Politikområde (primært, her hvor pengene trækkes) Kontaktperson Udvalget for ældre og sundhed Aktiv Hele livet Ældre Anna Jørgensen (leder: Thomas de Richelieu) Øvrige udvalg Øvrige politikområder Forhandling og udnyttelse af optionen om forlængelse af kontrakten med Forenede care om driften af plejecentret Kastanjely forventes at medføre en årlig besparelse på 0,5 mio.kr. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -0,5-0,5-0,5-0,5 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) Resultater i mio. kr. -0,5-0,5-0,5-0,5 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Ingen Ingen Ingen

11 Skema til effektiviseringer Indkøbsoptimering Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 9 Effektiviseringsforslag x Besparelsesforslag Politisk udvalg Kerneområde Politikområde Kontaktperson Udvalget for ældre og sundhed Aktiv hele livet Ældre Anna Haugaard Jørgensen (leder: Thomas de Richelieu) Indkøbsafdelingen i Organisationsservice er ansvarlig for at indgå aftaler om kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser i overensstemmelse med den danske udbudslov. Aftalerne indgås efter udbud eller tilbudsindhentning afhængig af indkøbets karakter og størrelse. Kommunen indgår selv en del af aftalerne. Andre aftaler indgås i regi af Fællesudbud Sjælland (FUS) eller STaten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Vedligeholdelsen af kommunens aftaleportefølje indebærer årligt en fornyelse af et antal aftaler, hvor målet er at sikre, at aftalerne til stadighed opfylder kommunens indkøbsbehov, og at den ønskede kvalitet opnås til den bedste pris. Dertil kommer indgåelsen af nye aftaler på områder, der ikke tidligere har været aftaledækket. Aftalerne omfatter: stomiprodukter, kateterhjælpemidler, bleer til voksne, kompressionsstrømper, sygeplejeartikler, brystproteser, parykker, genbrugshjælpemidler, beklædningsservice til sundhedspersonale, social- og sundhedsfaglige vikarydelser. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -1,2-1,2-1,2-1,2 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) Resultater i mio. kr. -1,2-1,2-1,2-1,2 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Indkøbsaftalerne undersøtter kommunens levering af serviceydelser til borgerne, og effektive indkøb bidrager til, at kommunens budget rækker længst muligt. Den offentlige sektors indkøb er et væsentligt marked for dansk erhvervsliv. Jævnfør kommunens indkøbs- og udbudspolitik har kommunen fokus på at tilrettelægge sine indkøb, så det lokale erhvervsliv har mulighed for at indgå i konkurrencen om kommunens indkøbskroner. Der er ingen effekter for medarbejderne, da der er tale om aftaler på varer og tjenesteydelser, som kommunen ikke selv producerer. Indkøbsafdelingen varetager den nødvendige koordinering mellem kerneområder og stabe, hvis aftalerne vedrører tværgåendei ndkøb. Positive effekter Effektive indkøb får budgettet til at række længere, så der kan produceres mest mulig service for skattekronerne. Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb x lønudgifter udbetalinger Lavere Højere

12 Besparelser - modvægt til opdrift Brugerbetaling Besparelsesforslag nr.: 1 Politisk udvalg Kerneområde Politikområde Kontakt-person Udvalget for ældre og sundhed Aktiv hele livet Ældre Anna Haugaard Jørgensen (leder: Thomas de Richelieu) 1) Takster for madservice på kommunale plejecentre øges til det lovgivningsmæssige maksimale: 0,4 mio. kr.. Priser for madservice på kommunens egne plejecentre er genberegnet på baggrund af de lovgivningsmæssige rammer. Kommunen har mulighed for at opkræve en takst svarende til det fastsatte prisloft på 118,78 kr. for døgnforplejning. Fremskrives kun med KL's pris- og lønfremskrivning vil taksten være 112,50 kr. for døgnforplejning. 2) Der fastsættes egenbetaling for sygeplejeartikler: 0,5 mio. kr. I dag leverer Holbæk Kommune sygeplejeartikler til kommunens borgere i forbindelse med levering af hjemmesygepleje. Kommunerne er dog kun forpligtiget til at levere gratis sygeplejeartikler indtil borgeren kan nå at få købt det nødvendige ind. Det står således kommunerne frit for, hvor stort et udvalg de vil have af sygeplejeartikler, og om de vil blive ved med at levere sygeplejeartiklerne gratis, også efter den indledende behandling. En tredjedel af landets kommuner har indført hel eller delvis egenbetaling på sygeplejeartikler. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -0,9-0,9-0,9 Drifts-investeringer i mio. kr. Anlægs-investeringer i mio. kr. Resultat -0,9-0,9-0,9 Årsværk Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Borgerne på kommunes egne plejecentre vil opleve en prisændring svarende til ca. 6 kr. pr. dag for madservice ,9-0,9 Risiko for længere behandlingstid bl.a. ved sår - da borgerens valg af produkt kan forlænge behandlingstiden. Indførsel af brugerbetaling på kørsel til dagcenter kan medføre fravalg af tilbud hos nogle borgere, med deraf følgende behov for øget hjælp i eget hjem.