Samlet oversigt over forslag til effektiviseringer på Udvalget for Socialudvalget

Transkript

1 Samlet oversigt over forslag til effektiviseringer på Udvalget for Socialudvalget Nr. Effektiviseringer Politikområde Investeringsbehov UAUN 1 Forhandling af priser, vurdering af målopfyldelse og optimering af tilbud Voksenspecialområdet -0,33-0,33-0,33-0,33 (2020) AHLI 20 Styrke forhandlingskompetencer i Psykiatri og Handicap Voksenspecialområdet -0,50-0,50-1,00-1,00 0,50 LAER 18 Styrke forhandlingskompetencer i Børneindsatsen Børnespecialområdet -0,50-0,50-1,00-1,00 0,50 TVÆR 2 Målrettet forebyggende indsats ift. børn og unge i mistrivsel (2020) Børnespecialområdet -1, ,00 Effektiviseringer i alt -2,53-1,33-2,33-2,33 2,00

2 Skema for notering af idéer til effektiviseringer og besparelser Besluttet og under implementering Forslagets navn: Forhandling af priser, vurdering af målopfyldelse og optimering af tilbud Effektiviseringsforslag nr.: Effektiviseringsforslag Besparelsesforslag Serviceudgift Politisk udvalg (primær, her beslutning træffes) Kerneområde Kontaktperson Socialudvalget Uddannelse til alle unge Voksenspecialområdet David Jensen Øvrige udvalg Øvrige politikområder Indhold i forslaget Børnespecialområdet Siden 2016 har vi arbejdet med prisforhandlinger og alternativer til dyre foranstaltninger. Tidligere har der været en tendens til, at når der var valgt et tilbud og en pris til en borger, så lå det fast i en længere periode. Nu ser vi det som en dynamisk proces, hvor vi fra starten forhandler prisen med udgangspunkt i den konkrete borgers behov og det fastlagte. Det arbejde revitaliserer vi og forventer vedvarende resultater. Arbejdet omfatter alle borgerrettede tilbud efter servicelov. Arbejdet revitaliseres med øget fokus på dels at fastlægge prisen optimalt fra starten og dels gennem en vurdering af om mål og delmål for tilbuddet opfyldes og at der ageres på den viden. Det betyder, at vi løbende vurderer om tilbuddet giver de resultater vi ønsker til den fastlagte pris. I samarbejde med borgeren og udbyderen vurderes om tilbuddet er det rigtige, om prisen er den rigtige og om målene er opfyldt. Der kan være mange grunde til at målene ikke nåes, men det vigtige er, at der justeres på de tre parametre, så vi opnår så meget service for pengene som muligt. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -0,332-0,332-0,332-0,332 Investeringsbehov i mio. kr. Resultat i mio. kr. -0,332-0,332-0,332-0,332 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Nogle borgere vil opleve, af få et andet tilbud end forventet/som nu. Det kan fx være borgere der flyttes fra et dyrt botilbud til egen bolig med støtte. Nogle borgere vil opleve det som et lavere, andre vil opleve det som en mulighed for mere selvstændighed. Alle borgere vil opleve, at vi følger op på målsætninger og om vi får det som forventes. Udbyderne vil opleve en øget opmærksomhed på deres leverencer samt en mere vedholdende forhandling af priser og vilkår. Administrative konsekvenser Ikke omkostninger udover arbejdsløn, der er i lønbudgettet. Der forudsættes et tættere samarbejde mellem sagsbehandlere og anbringelseskonsulent og dette forventes der kun positive effekter af. Afledte konsekvenser Serviceniveauet og vilkår for vores udbydere skal løbende drøftes med de andre kerneopgaver, så vi fremstår som én kommune. Positive effekter Vi styrker køberrollen, sparer ressourcer og frigiver samtidig sagsbehandlertid da der er gennemsigtighed i kontrakter og opfølgning herpå. Borgeren oplever på sigt bedre opfølgning på progression i forhold til handlingsplan. Se KL artikel her: &utm_content=advisering&utm_campaign= -nyhedsbrev- Nyhedsbrevet+R%C3%A5derum,+nr.+2/2018,+12.+april&utm_campaign= -advisering Investeringsbehov Investeringen er foretaget og med i vores budget på konto 6. UAUN 1 (2020) Politikområde (primær, her økonomien placeres)

3 Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere Lavere priser på køb af socialpædagogisk støtte, bolig mv. Uændret Skifte mod alternative og billigere foranstaltninger kan opleves som lavere. Mere opmærksomhed på borgerens handlingsplan kan opleves som bedre service.

4 Skema for notering af idéer til effektiviseringer og besparelser Forslagets navn: Effektiviseringsforslag nr.: AHLI 20 Effektiviseringsforslag Besparelsesforslag Serviceudgift Politisk udvalg Politikområde Kerneområde Kontaktperson Socialudvalget Voksenspecialområdet Aktiv hele livet Thomas de Richelieu Indhold i forslaget Holbæk Kommune køber årligt ydelser på voksenspecialområdet i Aktiv hele livet for ca. 188 mio kr (2018) hos ekstrene aktører (private leverandører, andre kommunale eller regionale tilbud). Ved at styrke forhandlingskompetencerne kan det sikres, kontrakter i både nuværende og nye sager indeholder såvel klare økonomiske, som behandlingsmæssige aftaler. Derudover er der behov for en gennemgang af alle eksisterende kontrakter i Psykiatri og Handicap. Det kan ske blandt andet gennem kompetenceudvikling og ved at ansætte en forhandlingskonsulent som gennemgår brugen af eksterne leverandører, udfører prissammenligning af kontrakter og forhandler/bidrager til sagsbehandlernes forhandling med leverandørerne. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -0,5-0,5-1,0-1,0 Investeringsbehov i mio. kr. 0,5 0,0 0,0 0,0 Resultat i mio. kr. 0,0-0,5-1,0-1,0 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Borgerne vil ikke opleve ændringer i deres nuværende foranstaltninger. Administrative konsekvenser Sagsbehandlere vil opleve at blive understøttet i deres forhandlinger med opholdssteder, døgninstitutioner mv. Afledte konsekvenser Økonomien på det specialiserede voksenområde er udfordret. Der arbejdes pt ikke strategisk med forhandlinger i Psykiatri og handicap, da de nødvendige ressourcer ikke er til rådighed i afdelingen. Positive effekter De leverandører, som Psykiatri og Handicap samarbejder med, vil opleve at Holbæk Kommune i styrket grad fremstår som en professionel samarbejdspartner og indkøber. Investeringsbehov På baggrund af meget positive erfaringer fra ungeområdet og andre kommuner estimeres det, at der på sigt min. kan effektiviseres for 1 mio. kr. årligt ved investering i en forhandlingskonsulent à kr. - foreløbigt i 1 år. Efter forbillede fra Holbæk Kommune investerer andre kommuner også i området her, som kræver en profil der arbejder i krydsfeltet mellem det socialfaglige, det kontraktslige og det juridiske. Jo tidligere vi kan ansætte en forhandlingskonsulent, jo større vil den økonomiske gevinst være. Der vil samtidig generelt blive arbejdet med at styrke forhandlingskompetencerne i Psykiatri og Handicap, således at investeringen efter 1-2 år kan løftes indenfor Psykiatri og Handicaps økonomi. Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb Styrke forhandlingskompetencer i Psykiatri og Handicap Holbæk Kommune har gode erfaringer med kontraktforhandling på specialområdet i kerneområdet Uddannelse til Alle Unge. Det vurders derfor, at der også på voksenspecialområdet i Aktiv hele livet vil være effektiviseringer at hente ved at investere i at styrke forhandlingskompetencerne og prioritering af opgaverne knyttet til forhandling af priser og vilkår i Psykiatri og Handicap (Aktiv hele livet). lønudgifter udbetalinger Lavere Højere

5 Skema for notering af idéer til effektiviseringer og besparelser Forslagets navn: Styrke forhandlingskompetencer i Børneindsatsen Effektiviseringsforslag nr.: LAER 18 Effektiviseringsforslag Besparelsesforslag Serviceudgift Politisk udvalg Politikområde Kerneområde Kontaktperson Socialudvalget Børnespecialområdet Læring og Trivsel Julie Becher Indhold i forslaget Holbæk Kommune køber årligt ydelser på børnespecialområdet i Læring og Trivsel for ca. 85 mio kr (2018) hos ekstrene aktører. Hovedsageligt er der tale om børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet på døgninstitution, opholdssteder, specialskoler og hos plejefamilier. Udaf det samlede køb er plejefamilier (36 mio.kr. i 2018) og opholdssteder (25 mio. kr. i 2018) de største poster. Resten af udgifterne fordeler sig på døgninstitutioner, aflastning, dagbehandlng mv. Holbæk Kommune har gode erfaringer med kontraktforhandling på specialområdet i kerneområdet Uddannelse til Alle Unge. Det vurders derfor, at der også på børnespecialområdet i Børneindsatsen vil være effektiviseringer at hente ved at investere i at styrke forhandlingskompetencerne og prioritering af opgaverne knyttet til forhandling af priser og vilkår i Børneindsatsen. Ved at styrke forhandlingskompetencerne kan det sikres, at kontrakter i både nuværende og nye anbringelsessager på børneområdet indeholder såvel klare økonomiske, som behandlingsmæssige aftaler. Derudover er der behov for en gennemgang af alle eksisterende kontrakter på det specialiserede børneområde, fx undervisningstilbud for børn anbragt uden for hjemmet, undervisningstilbud på eksterne skoler (undervisning og dagbehandling) mv. Det kan ske blandt andet gennem kompetenceudvikling og ved at ansætte en forhandlingskonsulent som gennemgår brugen af eksterne leverandører til forebyggende indsatser, udfører prissammenligning af kontrakter og forhandler/bidrager til rådgivernes forhandling med leverandørerne. Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -0,5-0,5-1,0-1,0 Investeringsbehov i mio. kr. 0,5 0,0 0,0 0,0 Resultat i mio. kr. 0,0-0,5-1,0-1,0 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser De børn og unge, som er anbragt udenfor hjemmet, vil ikke opleve ændringer. Administrative konsekvenser Rådgivere og tilsynskonsulenter i Børneindsatsen vil opleve at blive understøttet i deres forhandlinger med opholdssteder mv. Afledte konsekvenser Økonomien på det specialiserede børneområde er udfordret. Der arbejdes pt ikke strategisk med forhandlinger i Børneindsatsen, da de nødvendige kompetencer ikke er til rådighed i afdelingen. Positive effekter De leverandører, som Børneindsatsen samarbejder med, vil opleve at Holbæk Kommune i styrket grad fremstår som en professionel samarbejdspartner og indkøber. Investeringsbehov På baggrund af meget positive erfaringer fra ungeområdet og andre kommuner estimeres det, at der på sigt min. kan effektiviseres for 1 mio. kr. årligt ved investering i en forhandlingskonsulent à kr. - foreløbigt i 1 år. Efter forbillede fra Holbæk Kommune investerer andre kommuner også i området her, som kræver en profil der arbejder i krydsfeltet mellem det socialfaglige, det kontraktslige og det juridiske. Jo tidligere vi kan ansætte en forhandlingskonsulent, jo større vil den økonomiske gevinst være. Der vil samtidig generelt blive arbejdet med at styrke forhandlingskompetencerne i Børneindsatsen, således at investeringen efter 1-2 år kan løftes indenfor Børneindsatsens økonomi.

6 Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere

7 Skema for notering af idéer til effektiviseringer og besparelser Forslaget er besluttet og under implementering Forslagets navn: Målrettet forebyggende indsats ift. børn og unge i mistrivsel Effektiviseringsforslag nr.: TVÆR 2 (2020) Effektiviseringsforslag Besparelsesforslag Politisk udvalg (primær, her beslutning træffes) Kerneområde Politikområde (primær, her økonomien placeres) Kontaktperson Socialudvalget Læring og Trivsel Børnespecialområdet Julie Becher Øvrige udvalg Øvrige politikområder Indhold i forslaget Udvalget for børn og skole Skoler klasse Holbæk Kommune har i flere år arbejdet målrettet med forebyggelse af mistrivsel hos børn og unge. Dette arbejde er i høj grad forankret i samarbejdet mellem grundskolerne, ungdomsuddannelserne, de boligsociale helhedsplaner og UngHolbæk Fritid og Forebyggelse/SSP. Der er dog på trods af generelle forebyggende indsatser stadig børn og unge, der er i mistrivsel. En afgørende indikator på mistrivsel er fravær. Fravær går ud over elevers faglige præstationer, og elever med højt fravær kan komme til at mangle basale faglige kundskaber og have dårligere læsefærdigheder. Fravær påvirker også både trivsel i klassen og den enkelte elevs trivsel, ligesom det påvirker de øvrige elever og læreren, fordi der bliver flere gentagelser i undervisningen og gruppearbejde bliver besværliggjort. Endeligt øger fravær i grundskolen risiko for fravær og frafald på en efterfølgende ungdomsuddannelse. Forslaget er, at der gennemføres et praksiseftersyn med fokus på fravær og uddannelsesparathed hos børn og unge, for herefter at kunne styrke og målrette samarbejde om at forebygge fravær og dermed have færre børn og unge som mistrives. Målet er, at en stærk koordineret og målrettet indsats på tværs af kerneområder, vil medvirke til at fravær og mistrivsel ændres til trivsel og uddannelsesparathed. På sigt forventes denne forebyggende indsats at mindske kommunens udgifter til dyre indsatser og forsørgelsesudgifter. Forslaget bygger oven på et pilotprojekt fra foråret 2018, hvor en arbejdsgruppe på tværs af de to kerneopgaveområder har arbejdet konkret i forhold til mistrivsel og kriminelle unge. Dette arbejde kan fungere som en pilot, hvor et efterfølgende praksiseftersyn med et bredere fokus på fravær og uddannelsesparathed tager afsæt i deres viden, resultater og konklusioner. Forslaget er vedtaget og under implementering. i 2019 er der investeret 1,2 mio. kr. og det vurderes, at med en investering i 2020 på 1 mio. kr. kan potentialet i 2020 øges fra 0,8 mio. kr. til 1,2 mio. kr. Se mere om investeringen nedenfor under "Investeringsbehov". Økonomisk potentiale Økonomisk potentiale i mio. kr. -1,2 0,0 0,0 0,0 Investeringsbehov i mio. kr. (pulje) 1 Resultat i mio. kr. -0,2 0,0 0,0 0,0 Borger- og virksomhedsrelaterede konsekvenser Grundlæggende er målet at skabe øget trivsel hos børn og unge, og dermed mindske fravær i skolen og øge antallet af uddannelsesparate unge. Det vil have en positiv effekt for både det enkelte barn/unge og for familien.

8 Administrative konsekvenser Det kræver tid, styring, ledelse, kompetenceudvikling og koordinering med tovholder/projektleder. Vi kan eventuelt lade os inspirere af arbejdet med De 10 mest udsatte familier men det skal være tæt på praksis og målrettet konkrete aktioner, måske designet som et aktionslæringsforløb. En række kommuner har iværksat initiativer for at forebygge og bekæmpe fravær, og også disse initiativer skal vi lære af. Medarbejderne vil opleve, at der sker en mere koordineret og målrettet indsats ift. nogle børn og unge i mistrivsel i samarbejde med andre aktører Afledte konsekvenser Koordineringsbehov mellem LAER og UAUN, samt andre aktører som f.eks. den regionale børne- og ungepsykiatri. Positive effekter Fravær er en væsentlig indikator for mistrivsel blandt børn i grundskolen. Mistrivslen kan have mange årsager og kræve en massiv tværfaglig indsats. Med dette projekt vil vi forsøge at indkredes både problemets omfang og mulige løsninger, der kan fungere inden for de rammer vi har til rådighed. Hvis vi lykkes med at skabe øget trivsel skaber vi livskvalitet, bedre borgere og medarbejdere og minimerer behovet for hjælp og støtte fra kommunen efterfølgende. Investeringsbehov De tidligere projekter rettet mod fravær viser, at der er behov for ressourcer til både styring, ledelse, koordinering og den konkrete indsats i en periode. Derfor blev det søgt om midler i 2019 til både en tovholder og en socialfaglig person til at styrke den konkrete indsats i en periode. Pengene bliver lagt i Børneindsatsen med henblik på at investere i fælles understøttelse af de indsatser, som sker lokalt på skolerne for at nedbringe bekymrende fravær. Det vil sige en styrket PPR-indsats, måske styrket understøttelse med socilarådgiverkompetencer samt relevant faglig kompetenceudvikling og tilbud til forældre og elever i Familiehuset. Alt sammen for at kvalificere og målrette skolernes arbejde med at nedbringe bekymrende favær - og kunne tage meget mere i opløbet, end det sker i dag. Det vurderes, at fortsættes denne indsats i 2020 er grundlaget for en blivende og længerevarende effekt lagt. Der er derfor behov for 1,0 mio. kr. i Den økonomiske effekt realiseres ved, at vi investerer i forebyggende indsatser og dermed reducerer udgifter fx til sociale foranstaltninger og evt. FGU på den lange bane, fordi vi kan undgå at elever mister undervisning over længere perioder, typisk som følge af psykiske udfordringer hos eleven og/eller hjemmet. Hvordan realiseres den økonomiske effekt? Billigere indkøb lønudgifter udbetalinger Lavere Højere Nej Måske på længere sigt, men usikkert Ja, på længere sigt (myndighedsbu dget), men vanskeligt at påvise, at det er projektet her, som har gjort forskellen. Nej Ja, faktisk