Udstillingen som kommunikation
|
|
- Helle Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 af Sofie E. Jensen, cand.mag. i forhistorisk arkæologi* Udstillingen som kommunikation om at kommunikere med arkæologiske genstande i udstillinger Denne artikel handler om udstillingen som den særlige formidlingsgenre, der kommuniker faglige pointer via genstande i et rumligt og sanseligt forløb. Om hvor altafgørende det er at ville noget med sin udstilling, samt at kende og respektere mediets muligheder og begrænsninger for at kunne kommunikere, det man vil, tydeligt. Brillanten er et retorisk arbejdsredskab til udstillingsproduktion, som tilbyder en systematisk ramme, samt nogle retoriske retningslinjer for god kommunikation, som kan bruges som afsæt for både at udarbejde, analysere og reflektere over udstillingens formsprog i forhold til indholdet, for derigennem at skabe bedre udstillingskommunikation. En udstilling er et kommunikativt medie. Samtidig er det den eneste formidlingsform, hvor faglige pointer vises via genstande i et rum. Det er visning med et formål via genstande i et rumligt og sanseligt forløb (Belchers 1991). Derfor virker det særligt oplagt at formidle arkæologi i en udstilling. Arkæologiens primære kildemateriale er jo netop genstande, i modsætning til f.eks. historie og etnologi, hvor det primære kildemateriale er mundtlige og skriftlige kilder (Olsen 1997:217). Arkæologi er genstandens disciplin per excellence, som arkæologen Bjørnar Olsen udtrykker det (2004). Arkæologien og det moderne museum med denne udstillingsform, opstod da også hånd i hånd i slutningen af 1800-tallet (Olsen & Svestad 1994; Mordhorst & Wagner Nilsen 2000:15ff; Hegardt 2011: 115). Dog er udstillinger af flintøkser på rad og række for mange i dag blevet et skræmmebillede på den kedelige udstilling, der giver trætte museumsfødder, inden man når over dørtærsklen. Men hvorfor er arkæologiske udstillinger ikke bedre? Dette var udgangspunktet for mit speciale: Man skal ville noget! En komparativ analyse af genstandsbrug i udstillingsmediet på baggrund af udstillingerne Danmarks Oldtid samt Forntider 1 og 2 (Jensen 2011). Her analyserede og diskuterede jeg, hvordan arkæologiske genstande bliver brugt i de nationale hovedudstillinger i henholdsvis København på Nationalmuseet og i Stockholm på Historiska Museet, samt hvilken betydning det gav for udstillingernes kommunikative formåen. I denne artikel vil jeg fremhæve centrale pointer fra dette arbejde og derigennem argumentere for, hvor vigtigt det er, at man vil noget, og at man kommunikerer på udstillingsmediets præmisser, hvis man vil lave udstillinger, hvor de besøgende forstår den faglige pointe. Udstillingen et udtryk med både form og indhold Når udstillingsproducenten, bevidst eller ubevidst, vælger en række formidlingsgreb til at forklare udstillingens genstandsrelationer, træffes der et formvalg. Dette valg har betydning for, hvordan de besøgende senere kan forstå genstandene. Camilla Mordhorst og Kitte Wagner Nielsen har i bogen Formens semantik defineret udstillingens (et udtryks) indhold på følgende måde:,,( ) ethvert udtryk har en form og et indhold, som indgår i et dialektisk forhold. Det betyder, at form og indhold ikke er identiske, men kan adskilles fra hinanden (2000:3). Det er derfor vigtigt, at disse formidlingsgreb vælges på en velfunderet og reflekteret baggrund, for at skabe overensstemmelse mellem formens indhold og udstillingen samlede indhold. Dette er udgangspunktet for al tydelig kommunikation mellem udstillingen og de besøgende modtageren. Modtageren vil, i min 19 Arkæologisk Forum nr.29 November 2013
2 teoretiske optik, altid forstå udstillingerne på deres præmisser, ud fra deres egen baggrund, men udstillingsformen er det værktøj, som kan (vild-)lede dem til en bestemt forståelse. Genstanden kontekst er afgørende for dens betydning På samme måde er genstande heller ikke entydige objekter med én fast betydning. I den postprocessuelle arkæologi blev synet på materiel kultur og genstande i høj grad inspireret af semiotikken studiet af tegn, som betød, at genstande læstes som tegn og symboler (Hodder 1982, 1986, Tilley 1990). Denne sproglige vending blev afgørende for synet på materiel kultur, da genstande nu ansås som meningsbærende og en del af social kommunikation. Samtidig skete der en erkendelse af, at genstande indgår i variable konstruktioner, hvis betydning skabes af de meningssammenhænge, de indskrives i (Mordhorst 2009:18). I de senere år er dette genstandssyn blevet udfordret, både inden for den arkæologiske forskning og andre kulturstudier, i et fornyet fokus på genstandes betydning den materielle vending (Damsholt & Simonsen 2009:14). Der er fremsat kritik af, at det postprocessuelle genstandssyn har ignoreret forskellen mellem ting og tekst (Olsen 2004:28). Genstandene er blevet reduceret til at være kilder til samfundet og det handlende, betydningsskabende menneske, genstandene ses ikke som en del af samfundet (Olsen 2003, 2006). Genstande rummer altså ikke én sandhed, og udstillinger er ikke neutrale kasser, som museet kan placere sine genstande i. Fortællingen om forhistorien opstår derimod i relationerne mellem genstande og udstillingsmedie. At skabe gode udstillinger kræver derfor bevidsthed om genstandene, hvordan man ser på dem og hvad de skal bruges til at fortælle. Yderligere kræver det bevidsthed om udstillingens form, så formen understøtter det indhold man ønsker at fortælle med genstandene. Det kræver bevidsthed om alle de elementer en udstilling består af, samt refleksion over hvordan disse udstillingselementer sættes sammen for at understøtte netop denne udstillings faglige pointe. Brillanten et retorisk arbejdsredskab til udstillingsproduktion At formulere de valg, man som udstillingsproducent står over for, og at reflektere over dem i relation til hinanden og i forhold til den sammenhæng en udstilling udgør, er netop formålet med Brillanten (Hegelund & Appel 2011:3). Brillanten er et retorisk arbejdsredskab til udstillingsudvikling, udviklet af retoriker Signe Hegelund og historiker Hans Henrik Appel. Det er et arbejdsredskab, som via 10 forbundne facetter eller elementer skal skabe overblik over udstillingsprocessen. De 10 facetter er: Indhold, Modtager, Kontekst, Afsender, Genstande/Værker, Design, Opbygning/Forløb, Sprog, Medier og Supplement (se fig. 1). Ønsket er, at gøre udstillingsproducenten bevidst om sit formvalg, samt at få hende til at reflektere over, om form og indhold passer sammen. Redskabet er udviklet i Organisationen Danske Museers regi, og er i skrivende stund ikke offentlig tilgængeligt i sin helhed for andre end kursister ved ODMs kurser i Brillanten. Brillanten er dog beskrevet i en enkelt artikel, samt i et par specialer fra Københavns Universitet (Bennicke & Wahlgren 2012, Jensen 2011, Bronke 2011). Udover at være et godt redskab til at udvikle udstillinger, tilbyder Brillanten et veludbygget og systematisk begrebsapparat, som er nemt at overføre til udstillingsanalyse. Brillanten tilbyder en ramme, samt nogle retoriske retningslinjer, for god kommunikation, som giver afsæt for systematisk at kunne analysere og diskutere udstillingers formsprog i forhold til indholdet. Brillanten synliggør udstillingsproducentens valg, og hjælper med at vurdere deres kommunikative egenskaber i forhold til udstillings ønskede indhold. Dette ser jeg som en stor styrke i forhold til andre udstillingsanalyse metoder, som f.eks. arkæologen Gundula Adolfssons udstillingskritik, der blev ugennemsigtig og subjektiv (Adolfsson 1987). Derfor har jeg brugt Brillanten som udgangspunkt for min analysemetode. Til gengæld kan Brillanten ikke bidrage i forhold til, hvilke logikker, som ligger bag de valg, udstillingsproducenten træffer. For at komme det skridt videre i min analyse, fandt jeg derfor inspiration November 2013 Arkæologisk Forum nr.29 20
3 Fig. 1. Bevidsthed om samspillet mellem de 10 forbundne elementer i Brillanten skal skabe overblik, refleksion og sammenhæng i udstillingen. Grafik Signe Hegelund og Hans Henrik Appel 2011: Brillanten et retorisk arbejdsredskab til udstillingsudvikling. i Mordhorst og Wagner Nielsens arbejde med udstillingens form i Formens semantik (2000). Genstanden er åbnet med Et vigtigt omdrejningspunkt i Brillanten er at sikre, at udstillingen kommunikerer tydeligt. Udgangspunktet for al god kommunikation er, at man ved, hvad man vil sige. Derfor er fokus og thesis afgørende begreber i Brillanten. Thesis er den faglige pointe eller historie, udstillingsproducenten ønsker at fortælle med sin udstilling (Hegelund & Appel 2011:12). En udstillings kommunikation er, i Brillantens optik, vellykket, når den besøgende efter sit besøg i udstillingen kan formulere thesis. Derudover er Brillanten, som sagt opbygget af 10 forbundne elementer, som alle bidrager til at sikre den faglige og formidlingsmæssige kvalitet i udstillingsudviklingen. Det er dog ikke alle 10 elementer, der har lige stor betydning i en udstillingsopbygning (Hegelund & Appel 2011:3). Det er derfor heller ikke alle elementer, der har relevans i forhold til min udstillingsanalyses fokus. Da fokus for min analyse er kommunikation med genstand i en udstilling, tager min metode derfor udgangspunkt i elementerne: indhold, opbygning/ forløb, design og genstande. Genstande rummer som sagt mange forskellige betydninger, som kan skifte fra kontekst til kontekst og fra modtager til modtager. Især i arbejdet med arkæologiske genstande skal man være opmærksom på, at det jeg som fagperson ser, sikkert ikke er det samme, som lægmand ser. Et eksempel på det oplevede jeg, da jeg under mit feltarbejde til specialet trådte ind i Danmarks Oldtid s rum 10 på Nationalmuseet. Her så jeg: Sværd og bælteplader fra bronzealderen. Den dreng, der kort efter trådte ind, udbrød begejstret:,,se, sikke en masse små skjold! Det er altså vigtigt for kommunikationen at give de besøgende hjælp til at forstå genstandene. I Brillantens retorik kaldes denne hjælp greb. 21 Arkæologisk Forum nr.29 November 2013
4 Fig. 2. Årselv graven opstillet efter ordningsgrebet lokalitet, rum 19, Danmarks Oldtid. Nationalmuseet, Danmark. Eget foto. Et greb er det, udstillingsproducenten gør, for at åbne en genstand. Jeg har i min analyse defineret tre typer af greb: Ordningsgreb, Mediegreb og Design- & Rumgreb. I de følgende tre afsnit vil jeg give eksempler på enkelte greb inden for hver af de tre hovedgrupper. Ordningsgreb Ordningsgreb er det princip, der ligger bag ordningen af en samling genstande. Genstandene kan være opstillet efter flere ordningsgreb samtidig. Udstillingerne Danmarks Oldtid på Nationalmuseet i København og Forntider 1 på Histroiska museet i Stockholm er samlet set ordnet efter et kronologisk ordningsprincip, mens Forntider 2, også på Historiska museet i Stockholms, overordnede ordningsgreb er tematik. Men går man ind i de enkelte rum i disse udstillinger, eller ind i hver montre, er der også her valgt et eller flere ordningsgreb. lokaliteter sammenstilles, så de fremstår som én lokalitet. Dette ordningsgreb bruges bl.a. i opstillingen af kvindesmykker i rum J (se fig. 3). Brugen af ordningsgrebet konstrueret lokalitet underbygger, at det at skabe forståelse for fortidens mennesker er vigtigere i Forntider 1 end at fremvise kendte arkæologiske lokaliteter. Logikken bag genstandsbrugen her er altså at vise mennesket bag genstandene. I Danmarks Oldtid er genstande i mange montre opstillet efter ordningsgrebene lokalitet, præparat og rekonstrueret opstilling. Alle tre ordningsgreb der i mere eller mindre grad afspejler genstandenes fundomstændigheder, og hvor det centrale er at vise genstanden som et fund. Det ses f.eks. i rum 19, hvor genstandene fra en kvindegrav i Årselv er opstillet efter lokalitetsgrebet (se fig. 2). Logikken bag denne genstandsbrug er primært at fremlægge genstandene som arkæologisk kilde materiale. Denne genstandsbrug står i kontrast til Forntider 1 s genstandsbrug. Her bruges nemlig også ordningsgrebet konstrueret lokalitet, hvor genstande fra flere Fig. 3. Kvindesmykker fra forskellige lokaliteter, opstillet efter ordningsgrebet konstrueret lokalitet. Rum J, Forntider 1. Historiska museet, Stockholm. Eget foto. November 2013 Arkæologisk Forum nr.29 22
5 Mediegreb Mediegreb er alle de formidlingsformer, der kan understøtte modtagerens reception af det centrale, faglige indhold i en udstilling (Hegelund & Appel 2011:39). F.eks. tekst, billeder eller rekonstruktioner. Aktiviteter er også et mediegreb. Det er et greb, der giver de besøgende mulighed for aktivt at deltage i udstillingen, hvilket giver en ekstra sanselig dimension. Et eksempel på brugen af mediegrebet aktivitet findes i Forntider 2. I gate C2 har de besøgende mulighed for at åbne tre toiletskabe under overskriften Hvem lever sammen her? (se fig. 4). Dette mediegreb sætter fokus på tolkning af køn, alder og familiestruktur ud fra materiel kultur, og understøtter dermed udstillings fokus på i hvor høj grad tolkningen af fortiden afspejler nutiden. I brugen af medier skal man dog passe på den fælde, der hedder remediering. En remediering betyder, at udstillingen bliver noget andet end en udstilling. Er tekstningen f.eks. for dominerende, bliver udstillingen i stedet til en bog på væggen, og museets kontrakt med de besøgende om, at de skal se en udstilling, brydes (Hegelund & Appel 2011:7). Design- og rumlighedsgreb Design- & Rumgreb er de greb, der virkelig udnytter udstillingens særlige kendetegn. Det er greb, der udfolder genstanden i samspil med design og rum. F.eks. det stemningsskabende greb eller rumlighedsgrebet. I rumlighedsgrebet udfoldes genstandens betydning i samspil med design og rum. Fordi placeringen af genstande og hele opbygningen af rummet bruges til at underbygge en bestemt faglig pointe. På Historiska museet bruges dette greb bl.a. i Forntider 2, gate B18. Her træder man ind i et rum med sorte vægge, lofter samt sort gulvtæppe. Det eneste, der bryder mørket, er tre guldmalede cylindere (se fig. 5). I midten af hver af dem er der en glasmontre med en enkelt genstand i. Pga. rummets design kommer disse genstande til at stå som ikoner. Genstandene er: Et lapp kranie, en krigerhjelm fra Vendel og vikingesmykker fra Birka. Går man bagom de tre cylindere, opdager man, at de er hule skaller, som indeholder flere genstande, billeder og korte filmklip. Hver montre rummer et tema, som bliver præsenteret i montrernes titler og tekster. Ved lapp kraniet er titlen Historie giver legitimitet, og temaet er racebiologien i den arkæologiske forskning. Ved krigerhjelmen fra Vendel er titlen Historie giver sammenhæng, og temaet er tanken om nationalstaten i forhistorisk tid. Og ved vikingesmykkerne fra Birka er titlen Historie håndterer forandring, og temaet er vikingetiden som historisk konstruktion. Udstillingens pointe er, at der bag den traditionelle fortælling om disse ikongenstande også er en anden historie en bagside. En pointe, som rumligt fremhæves af at man skal om bag cylinderen for at se den. Genstande, design og rummets opbygning/forløbet giver her en samlet sanselig visning af den faglige pointe, at fortiden er en konstruktion. Fig. 4. Mediegrebet aktivitet. Gate C2, Forntider 2. Historiska museet, Stockholm. Eget foto. Man skal ville noget og respektere mediet! For at kommunikere med arkæologiske genstande i en udstilling er det afgørende at ville noget. For som eksemplet med brugen af ordningsgreb i Danmarks Oldtid og Forntider 1 viser, så indlejres der allerede i opstillingen af genstande et særligt genstandssyn, som må afstemmes med udstillingens thesis for at skabe 23 Arkæologisk Forum nr.29 November 2013
6 Fig. 5. Rumlighedsgrebet, Gate B18, Forntider 2. Historiska museet, Stockholm. Eget foto. tydelig kommunikation. At skabe visning med et formål via genstande kræver, at udstillingsmediets muligheder og begrænsninger kendes og respekteres! Genstandsbrug i udstillingsmediet er et samspil, og det kræver viden om både genstande og udstillingsmediet for at skabe en stærk og tydelig kommunikation. Som med brugen af rumlighedsgrebet i Forntider 2. Her udnyttes på fineste vis både udstillingsmediets særlige rumlighed og sanselighed, da udstillingens design med det sorte rum og guld cylindere virkelig understøtter genstandenes ikonstatus, mens den orange farve på bagsiden og de hule skaller understøtter, at disse fortællinger har en bagside. Målet for min udstillingsanalyse har ikke været at bedømme om de tre udstillingerne var gode. Til gengæld har jeg ønsket at diskutere, om deres kommunikation er vellykket. Hvorvidt en udstillings kommunikation er vellykket bygger i høj grad på, om den besøgende kan aflæse ikke blot udstillingen thesis, men hele udstillingens opbygning, forløb og ordning. At man bliver taget i hånden og hjulpet gennem udstillingen (Hegelund & Appel 2011:8). Dette sker meget tydeligt i Forntider 1. Der skabes hurtigt bevidsthed om både ordningsgreb, forløb og thesis Et møde med forskellige livsskæbner, som har levet i det, der nu er Sverige, og de ligner på mange måder mig selv. Ligesom intentionen bag udstillingens design let kan aflæses. Selvom designet hele tiden forandrede sig var strukturen klar, hvilket giver mulighed for, at den besøgende kan koncentrere sig om udstillingens fortælling. Alt i alt en vellykket kommunikation. I Forntider 2 er det ligeledes let at aflæse udstillingen overordnede struktur og thesis Reflekter over at fortiden er i nutiden, og nutiden er i fortiden. Dog bliver det i de enkelte gates sværere at se præcist, hvad der skal reflekteres over. Alt i alt er udstillingen vellykket, men det er en udstilling, der kræver en aktiv indsats af sin modtager, i modsætning til Forntider 1. I Danmarks Oldtid er designet pga. sin ensartethed let at få overblik over. Til gengæld bliver ordningsgreb og forløb utroligt svært at afkode, fordi de ikke har den samme struktur fra rum til rum. Der bliver et misforhold mellem udstillingens ensartede design og de mange forskellige ordningsgreb og strukturer, der er presset ind i dette design. Dette misforhold skaber frustration, frem for at hjælpe den besøgende gennem udstillingen. Designet og opbygningen passer altså ikke sammen med de øvrige greb, der bruges i udstillingen. Dette, kombineret med udstillingens manglende fokus i forhold til thesis, skaber en usikkerhed hos modtageren. Mit bedste bud på en thesis er Oldtiden er en lang rejse gennem smukke ting men det kan ikke siges at være en faglig pointe. Alt i alt er kommunikationen i Danmarks Oldtid langt fra vellykket. November 2013 Arkæologisk Forum nr.29 24
7 Derfor er et velbegrundet og reflekteret valg af genstandsbrug og udstillingsform forudsætningen for at skabe en udstilling, der kommunikere tydeligt, og hvor formen ikke spænder ben for indholdet. Litteratur Adolfsson, G Människa och object i smyckeskrin. En analys av arkeologiska utställningar i Sverige. Symposion Bokförlag & Tryckeri AB. Stockholm/Lund. Belcher, M Exhibitions in Museums. Leicester University press. Leicester and London. Smithsonian Institution Press Washington, D.C. Bennicke, I. & Wahlgren, P Kan udstillinger sættes på formel? Danske Museer 1/12. s Bronke, M Christiansborg Slotskirke, udstilling og formidling. Cand. mag speciale, Historie, Saxo-instituttet, Københavns Universitet. Ikke publiceret. Damsholt, T. & Simonsen, D.G Materialiseringer. Processer, relationer og performativitet. I: T. Damsholt et al. (red). Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Aarhus Universitetsforlag. Århus. s Hegardt, J Historien om ett museum och om forskning utanför universitetet. I: F. Svanberg (red): Forskning vid museer. The museum of National Antiquities, Stockholm. Studies 19. s Hegelund, S. & Appel, H.H Brillanten et retorisk arbejdsredskab til udstillingsudvikling. Upubliceret. Kontakt Organisationen Danske Museer ODM for rekvireret materialet. Hodder, I Symbols in action. Ethnoarchaeological studies of materiel culture. Cambridge University Press. Cambridge. Hodder, I Reading the past: current approaches to interpretation in archaeology. Cambride University Press. Cambridge. Jensen, S.E Man skal ville noget! En komparativ analyse af genstandsbrug i udstillingsmediet på baggrund af udstillingerne Danmarks Oldtid samt Forntider 1 og 2. Cand. mag speciale, Forhistirsk Arkæologi, Saxoinstituttet, Københavns Universitet. Ikke publiceret. Mordhorst, C Genstandsfortællinger. Fra Museum Wormianum til de moderne museer. Museum Tusculanums Forlag. København S. Mordhorst, C. & Wagner Nielsen, K Formens semantik. En teori om den kulturhistoriske udstilling. Skrifter fra Odense bys museer vol. 6. Odense. Olsen, B Fra ting til tekst. Universitetsforlaget. Oslo. Olsen, B Material Culture after Text: Re-Membering Things. Norwegian Archaeological Review, vol. 36, No 2, s Olsen, B Momenter til et forsvar av tingene. Nordisk Museologi 2004:2. s Olsen, B Ting-mennsker-samfunn. Introduksjon til en symmetrisk arkeologi. Arkæologisk Forum nr. 14. s Olsen, B. & Svestad, A Creating prehistory: Archaeology museums and the discourse of modernism. Nordisk Museologi 1994:1. s Tilley, C. (red) 1990 Reading Material Culture. Blackwell. Oxford. 25 Arkæologisk Forum nr.29 November 2013
Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag
Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereFra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning
TEMA Genstandsfeltets metoder Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning Af: Kathrine Noes Sørensen Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Tlf: 46 30 02 54 kns@vikingeskibsmuseet.dk
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereTak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.
1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereVIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling
VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mereMeget mere end Aarhus Fortæller 65
Meget mere end Aarhus Fortæller Anneken Appel Laursen Museum Aarhus er overskriften, når vi taler om Den Gamle Bys virke som lokalmuseum for Aarhus. Etableringen af den permanente udstilling Aarhus Fortæller
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mereHvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester
EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereEn museumsudstilling kræver mange overvejelser
En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereSkønlitterære tekster
Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets
Læs mereRapport vedr. projekt Public Archeology i praksis - international erfaringsudveksling med henblik på realisering af Arkeolab.
Rapport vedr. projekt Public Archeology i praksis - international erfaringsudveksling med henblik på realisering af Arkeolab. Projektets formål. 1. At indsamle erfaringer med hvordan man arbejder med Public
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereMålgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag
Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereÅrsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16
Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs merevision 2020 for VejleMuseerne
vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereF- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.
Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereFortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen
Fortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen -Om hvordan rekonstruerede dragter (måske) kan anvendes i en museumspolitisk strategi Afgræsning og empirisk
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereTrumf på rådgivningen
Trumf på rådgivningen EN TEORIBOG 55 FORORD Rådgivning skal skabe effekt. Hvis ikke rådgivningen medfører forandringer til det bedre, har den ikke værdi for landmanden, og så er rådgiverens arbejde spildt.
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereDialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed
Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.
Læs mereSort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt
Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereKursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015
Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs mereAARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE
AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereStudieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen
Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene
Læs mereKarrierevejledningen på IVA. Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset
Karrierevejledningen på IVA Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset Forklaring på de forskellige tilgange til kompasset Forside: For jer, der enten ikke ved, hvad I vil, eller jer, der er
Læs mereAARHUS FORTÆLLER AARHUS % vidste på forhånd, at AARHUS FORTÆLLER er en del af Aarhus 2017-programmet
Publikumsundersøgelse AARHUS FORTÆLLER AARHUS 2017 PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF AARHUS FORTÆLLER Delvist positiv 12% Delvist negativ 1% Meget negativ 0% Meget positiv 86% Neutral 1% AARHUS FORTÆLLER
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereREMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER
REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER Reminiscens - vejen til Udstillingsintroduktion. - Offernedlæggelser - hellige ceremonier overgangsritualer omkring liv og død - menneske og dyreofringer
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereLærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave
Læs mereForberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)
Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst
Læs mereForskellige slags samtaler
Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereViborg Stiftsmuseum december 2010. Viborg Stiftsmuseum. Brugerundersøgelse oktober 2010. Sprogskolen. analyse > proces > udvikling
Viborg Stiftsmuseum Brugerundersøgelse oktober 2010 Sprogskolen Lidt om undersøgelsen Tre afrapporteringer Sprogskoleelever Specialklasseelever Metodiske erfaringer Projektets overordnede mål > Målet med
Læs mereAktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Læs mereÅRSPLAN FOR 9. KLASSE
Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs merePowerPoints i verdensklasse
PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereFlexspace på Musikmuseet. - fortælling om tilblivelsen af en ny udstilling og om et hurtigt behov for at skabe fleksibilitet og forandringer
Flexspace på Musikmuseet - fortælling om tilblivelsen af en ny udstilling og om et hurtigt behov for at skabe fleksibilitet og forandringer 1 2 Paradigmeskift fra første udstillingsproces i 2014 til nu:
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mere04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012
04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereFagplan for billedkunst
Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereAkademisk Arbejde & Formidling 2013
Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang
Læs mereEvolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.
Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereRefleksiv feltpraksis praktisk talt!
Arkæologisk Forum nr.14, Maj 2006 Refleksiv feltpraksis praktisk talt! Af Trine Borake og Anna Beck, Københavns Universitet Diskussioner af den teoretiske og metodiske baggrund for den gældende udgravningspraksis
Læs mere