Fakta om OK18 og CFU-krav

Transkript

1 Fakta om OK18 og CFU-krav CFU forhandler for statsligt ansatte

2 STATENS ARBEJDSMARKED I TAL CFU forhandler for statsligt ansatte! Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) forhandler de generelle aftaler for ca statsligt ansatte, dvs. løn, arbejdstid, kompetenceudvikling, vilkår for tillidsrepræsentanter, ferie og fridage og en lang række andre forhold. CFU består af Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Centralorganisationen af 10 (CO10), Lærernes Centralorganisation (LC) og Akademikerne. Der er sammenlagt 89 medlemsorganisationer tilknyttet centralorganisationerne i CFU. De statsansatte varetager mange opgaver fx: Opgave SKAT Antal årsværk Forsvaret Politi, anklagemyndighed Videregående uddannelser mv Gymnasier, erhvervsskoler mv Folkekirken DSB Staten er ikke lønførende I tabellen herunder ses, at den private sektor er lønførende inden for stort set alle arbejdsfunktioner. Lønstrukturstatistik 16 Timelønninger i kr. Arbejdsfunktion Privat sektor Statslig sektor Forskel i statens favør Militært arbejde 0,00 239,74 - Ledelsesarbejde 457,89 417,57-40,32 Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område 333,78 286,37-47,41 Arbejde, der forudsætter viden på mellemste niveau inden for pågældende område ,19-30,77 Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde 226,64 214,39-12,25 Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp 195,21 187,04-8,17 Service- og salgsarbejde 195,41 228,96 33,55 Håndværkspræget arbejde 230,70 2,43-10,27 Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde 228,77 222,47-6,30 Andet manuelt arbejde 3,39 180,60-22,79 Sektoren i alt 288,28 264,13-24,14 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Afgrænsning: Lønmodtagergrupper i alt, Mænd og kvinder i alt, Fastlønnede, Standardberegnet timefortjeneste

3 ENSARTET LØNUDVIKLING Den offentlige og private lønudvikling har fulgtes ad Eksistensen af et løngab, hvor statsansattes lønninger er steget mere end de privatansattes, har vist sig at være et postulat, hvor sandhedsværdien fuldstændig afhænger af, hvilket år der er udgangspunkt for opgørelsen af løngabet. Denne figur viser udviklingen i privat- og statsansattes lønninger de seneste 5 år. Årlig stigning i pct. 2.5 Ændring i timelønnen de seneste 5 år (12-17) - statslig og privat sektor Privat sektor 0.5 Statslig sektor 17 K3 16 K4 17 K1 17 K2 16 K1 16 K2 16 K3 15 K2 15 K3 15 K4 14 K4 15 K1 14 K2 14 K3 13 K3 13 K4 14 K1 13 K1 13 K2 12 K4 12 K3 12 K1 12 K2 0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Ens lønudvikling er en fælles interesse: Reguleringsordningen starter op i sin nuværende form. Formålet er at sikre parallel lønudvikling mellem statslig og private sektor. Parterne er enige om, at statsligt ansatte ikke må blive lønførende. For at sikre, at det statslige arbejdsmarked fortsat er attraktivt, må de heller ikke sakke agterud. Èn gang om året reguleres de statslige lønninger med 80 pct. af forskellen mellem den statslige og private lønudvikling. Uanset om forskellen er positiv eller negativ Under OK15 påstår Moderniseringsstyrelsen, at der er opstået et løngab, da de statsansattes lønninger var steget mest siden 08. Der blev derfor indført et Privatlønsværn. Det har den effekt, at negative reguleringer - altså når de statsansattes lønninger stiger mere end de privatansattes sker det med 100 pct. af forskellen, mens positive reguleringer stadig kun er med 80 pct. af forskellen. Efterfølgende har det vist sig, at løngabet, som Moderniseringsstyrelsen opfandt ved OK15, var opstået som konsekvens af, at parterne i fællesskab havde aftalt at neutralisere store negative udmøntninger fra reguleringsordningen i 11 og 13 - altså en situation hvor reguleringsordningen reelt var sat ud af kraft. 17 OK18 forhandlinger CFU stiller krav om en mekanisme, der sikrer parallelitet i lønudviklingen mellem det offentlige og det private.

4

5 Centralorganisationernes Fællesudvalg Sekretariatet 19. december 17 17/ Løngabet er ren hokus-pokus Moderniseringsstyrelsen fremfører som ved OK15 en påstand om, at der eksisterer et løngab mellem den statslige og den private sektor. Påstanden bygger på en sammenligning af den private og den statslige lønudvikling siden 08. Moderniseringsstyrelsen undlader at nævne, at resultatet ville være blevet et andet, hvis man havde valgt et andet udgangspunkt for sammenligningen. Hvis lønudviklingen og reguleringsordningens virkemåde skal belyses på reel vis, er man nødt til at tage højde for det tidsmæssige efterslæb som der er i reguleringsordningen, idet udmøntningen sker med forsinkelse på 1½ år fordi lønudviklingen opgøres bagudrettet. Derfor må man skal inddrage den private lønudvikling i årene forud for den periode man ønsker at belyse. Måles den statslige og private lønudvikling siden 05 kan der ikke opgøres noget løngab, se figuren nedenfor. I figuren er indekset tillige fremskrevet med den forventede lønudvikling frem til OK15-perioden slutter (31. marts 18). Heller ikke her vil der være noget løngab. Privat og statslig lønudvikling Indeks. 05= K1 05K2 05K3 05K4 06K1 06K2 06K3 06K4 07K1 07K2 07K3 07K4 08K1 08K2 08K3 08K4 09K1 09K2 09K3 09K4 10K1 10K2 10K3 10K4 11K1 11K2 11K3 11K4 12K1 12K2 12K3 12K4 13K1 13K2 13K3 13K4 14K1 14K2 14K3 14K4 15K1 15K2 15K3 15K4 16K1 16K2 16K3 16K4 17K1 17K2 17K3 17K4* 18K1* 80 Privatlønudvikling ihht. DST Statslig lønudvikling Anm.: Den private og den statslige lønudvikling er opgjort af Danmarks Statistik. Data løber frem til 3. kvartal 17. Tal for 4. kvartal 17 og 1. kvartal 18 (efter den stiplede linje) er fremskrevet med den ventede lønudvikling. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Reguleringsordningen virker efter hensigten Den hensigtserklæring der indgik som en del af OK15-forliget, skulle udmøntes i en analyse af den statslige lønudvikling og reguleringsordningen. Det besluttede CFU og Moderniseringsstyrelsen i fællesskab som opfølgning på forliget. Man fandt, at der frem mod overenskomstforhandlingerne i 18 var behov for at opnå en fælles afklaring omkring de faktuelle aspekter vedrørende lønudviklingen og reguleringsordningen blandt aftaleparterne på det statslige forhandlingsområde. Udredningen skulle medvirke til, at overenskomstforhandlingerne i 18 gennemføres på et mere oplyst grundlag, hvor faktuelle forhold omkring den statslige lønregulering og reguleringsordningen afdækkes forud for overenskomstforhandlingerne. Der skulle således skabes et fælles billede af fakta blandt aftaleparterne. Analysen dokumenterer Parternes fælles analyse viser: - Det er reguleringsordningens formål at sikre, at lønudviklingen i den private og statslige sektor følges ad og dét sikrer den - En sammenligning af lønudviklingen i de to sektorer, viser en stort set parallel lønudvikling fra 1996 og frem til 08. Men i årerne fra voksede de statslige lønninger hurtigere end de private lønninger. Fra 11 og frem har den statslige lønudvikling igen være lavere end den private. - Når man sammenligner lønningerne i de 2 sektorer vil resultatet afhænge af udgangstidspunktet for sammenligningen. Således er resultaterne med udgangspunkt i 1996, 08 og 11 meget forskellige. - Siden 1996 = parallel lønudvikling, - Siden 08 = de statsansatte har haft den største lønudvikling - Siden 11 = de privat ansatte har haft den største lønudvikling. - Ved aftaleforhandlingerne i staten anvender parterne i fællesskab hver gang et skøn for den fremtidige lønudvikling i den private sektor. Skønnene bliver brugt til at lægge en overligger for de aftalte stigninger i staten. De skøn som parterne anvender kommer fra regeringens egne økonomer. I perioden fra har regeringens økonomer skønnet den private lønudvikling 7,7 pct. for højt. Heraf var 09 og 10 mest overvurderet. Det betød, at parterne aftalte lønstigninger i staten på baggrund af overvurderede skøn for den private lønudvikling. - Konsekvensen heraf var, at reguleringsordningen udmøntede negativt i årerne fra af de negative udmøntninger i 11 og 13 blev dog aftalt neutraliseret af parterne. Det betød kort og godt, at man i 11 og 13 aftalte IKKE at udmønte 2

7 minus 1,46 pct. og minus 0,82 pct. Den negative regulering blev i stedet i årene efter gradvist udlignet af reguleringsordningen. Havde CFU og Moderniseringsstyrelsen ikke aftalt dette, skulle de statsansattes løn have været sat ned med i alt ca. 2,50 pct. Dette var parterne enige om ikke var hensigtsmæssigt. - En modelberegning viser, at hvis ikke parterne havde aftalt at neutralisere de store negative udmøntninger i 11 og 13, ville reguleringsordningen have sørget for, at den opståede forskel i lønudviklingen var blevet indhentet allerede i 11. Figuren herunder er fra den fælles rapport, og viser hvordan lønudviklingen ville have været, hvis parterne ikke havde aftalt at neutralisere de negative udmøntninger fra reguleringsordninger i 11 og 13 Figur 9 Simuleret lønudvikling, Indeks (1. kvt. 05=100) Indeks (1. kvt. 05= Privat lønudvikling Grundforløb statslig lønudv. Alternativ statslig lønudv. Kilde: Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg: Analyse af den statslige lønudvikling og reguleringsordning mv. December 16 (side 57). 3

8 Den statslige lønudvikling har sakket bagud de sidste 7 år Både innovationsminister Sophie Løhde og DA har den seneste uge påstået, at de statsligt ansatte har fået for høje lønstigninger i de seneste år. CFU og Moderniseringsstyrelsen har i fællesskab analyseret den statslige lønudvikling og reguleringsordningen. Figuren herunder stammer fra parternes fælles rapport. I figuren er rapportens datagrundlag opdateret med de senest offentliggjorte tal fra Danmarks statistik (3. kvartal 17) Det fremgår, at den private lønudvikling er løbet fra den offentlige lønudvikling. Figur 6 Lønudviklingen i den private og statslige sektor, Indeks. 1. kvt. 11= ,0 112,0 110,0 108,0 106,0 110,2 108,0 104,0 102,0 100,0 11K1 11K2 11K3 11K4 12K1 12K2 12K3 12K4 13K1 13K2 13K3 13K4 14K1 14K2 14K3 14K4 15K1 15K2 15K3 15K4 16K1 16K2 16K3 16K4 17K1 17K2 17K3 Privat sektor Statslig sektor Kilde: Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg: Analyse af den statslige lønudvikling og reguleringsordning mv. December 16 (side 31), fremskrevet med de seneste 4 kvartaler (egne beregninger). 4

9 BETALT SPISEPAUSE ER EN DEL AF LØNPAKKEN FOR STATSANSATTE Den betalte spisepause er en overenskomstrettighed Fra de første overenskomster og aftaler imellem CFU og Finansministeriet har det været forudsat, at medarbejderne har ret til en betalt spisepause på op til en halv time i løbet af en normal arbejdsdag. Finansministeriet påstår nu, at spisepausen kan opsiges af de lokale arbejdsgivere, så de statsansatte skal gå 2,5 timer op i arbejdstid om ugen, hvilket vil svare til en lønnedgang på 7,25 pct. CFU står fast: Den betalte spisepause er en overenskomstrettighed, der ikke kan røres ved. Frokost-fakta: Finansministeriet bragte selv den betalte spisepause på forhandlingsbordet i forbindelse med arbejdstidsnedsættelse fra 39 til 37 timer om ugen. Der blev indgået aftale om at bevare betalt spisepause mod en præcisering af, at man står til rådighed for arbejdsgiveren i pausen Der sker en generel harmonisering af arbejdtidsreglerne på det statslige område. De fleste af overenskomstområderne er nu omfattet af de fælles regelsæt, som inkluderer retten til betalt spisepause. I oktober måned meddeler Finansministeriet, at de ikke længere ser den betalte spisepause som en overenskomstrettighed, men snarere som en stribe af lokale kutymer der er opstået lokalt, og defor kan fjernes igen af den lokale leder. OK18 forhandlinger Det er et samlet CFU, som på ingen måde vil kunne acceptere at indgå aftale om overenskomstfornyelse, hvis Finansministeriet insisterer på at skabe tvivl om, hvorvidt vores medlemmer skal arbejde 37 eller 39.5 timer om ugen. CFU er derfor stålsatte på kravet om, at Finansministeriet skal trække deres nye udmelding om spisepausens retsstatus tilbage. CFU kræver, at retten til den betalte spisepause skal ekspliciteres alle steder, hvor det endnu ikke er sket.

10 Særlig udfordring på lærerområdet: LÆRERNE SKAL HAVE AFTALTE FORHOLD IGEN! Situationen er uholdbar Mange undervisere arbejder uden aftalte rammer. Årsagen er Lov nr. 409 fra 13, der medførte nye regler for undervisningsområdet. Konsekvensen er, at underviserne i dag generelt set følger tjenestemændenes arbejdstidsregler, men med væsentlige forringelser. Lokale arbejdsgivere har flere steder endda fået det indtryk, at der overhovedet ikke gælder regler for de lærere, der hører under Lov nr Opgøret om lærernes arbejdstid: Folketinget vedtager nye arbejdstidsregler for undervisningsområdet - Også kendt som Lov nr Ved OK15 forhandlingerne kunne parterne ikke nå til enighed. Derfor reguleres arbejdstiden for statsansatte lærere m.fl. stadig efter Lov nr CFU har givet hinanden håndslag på, og udmeldt til de offentlige arbejdsgivere, at...der skal være være fair, frie og reelle drøftelser om arbejdstid for de undervisergrupper, der er omfattet af Lov nr. 409 forud for OK18. OK18 forhandlinger Arbejdstidsreglerne for Lov nr. 409-undervisere er ringere end de gængse regler for arbejdstid i staten Der er ikke månedsnorm, men årsnorm Der er ikke planlægningsregler, der kan håndhæves Tjenesteplaner skal ikke udarbejdes Den planlægning, der finder sted kan ændres Det er vanskeligt at planlægge afspadsering Det kan være svært at få godtgjort den præsterede arbejdstid, der giver mulighed for overarbejdsbetaling en gang årligt Det er vanskeligt at få anerkendt overtid

11

12 Centralorganisationernes Fællesudvalg Sekretariatet 15. december 17 17/ CFU s generelle krav ved aftale- og overenskomstforhandlingerne 18 Løn 1. Procentuelle generelle lønstigninger, der matcher den private lønudvikling 2. En mekanisme der sikrer parallelitet mellem den statslige og den private lønudvikling 3. Der afsættes midler til organisationsforhandlinger 4. Der afsættes midler til forhøjelse af lokallønspuljer 5. Ophævelse af cheflønspuljebegrænsningen og forhøjelse af cheflønspuljen for dommere mv. i bilag 1 6. Forbedrede vilkår for lærlinge, elever, praktikanter mv. i staten 7. Forbedring af lønberegningsreglerne (ansættelse på brudte datoer) 8. Mulighed for udligningstillæg for ansatte på nye lønsystemer ved institutioners flytning Rammeaftale om nye lønsystemer 9. Forbedringer af rammeaftalen om nye lønsystemer og etablering af et uafhængigt lønnævn Fritvalgskonto 10. Indførelse af en fritvalgskonto, hvor der foruden løn og pension også indgår elementer af frihed Arbejdstid 11. Eksplicitering af retten til betalt spisepause 12. Fridag på 5. juni samt 24. og 31. december

13 13. Der skal indgås en rammeaftale om lokale flextidsaftaler 14. Der skal indgås aftale om varsling for omlæggelse af arbejdstiden med sanktionsbestemmelser, hvis varslet ikke overholdes Seniorvilkår 15. Bedre og mere fleksible rettigheder for seniorer med henblik på fastholdelse 16. Forbedring af retræteordninger med hjemmel til pensionsforbedringer TR-aftalen 17. Forbedring af TR s muligheder for at udøve sit hverv 18. Forbedring af TR s vilkår Samarbejdsaftalen 19. Styrkelse af det fælles ansvar for Samarbejdssekretariatets og Samarbejdsnævnets virksomhed. Større forpligtelser i samarbejdsudvalgenes opgaver og tilpasning af samarbejdsudvalgsstrukturen til nye institutionsformer Folkekirken 21. Folkekirken skal omfattes af SU-aftalen 22. Forbedringer af TR-ordningerne i Folkekirken Psykisk arbejdsmiljø 23. Psykisk arbejdsmiljø skal være et indsatsområde på arbejdspladsen. Kompetenceudvikling 24. Fælles finansiering af den fælles indsats vedr. kompetenceudvikling 25. Den fælles indsats vedr. kompetenceudvikling omlægges således, at der lægges større vægt på individuelle rettigheder til kompetenceudvikling Leder/chefområdet 26. Ændringer af åremålsaftalen 2

14 27. Harmonisering af opsigelses- og fratrædelsesvilkår for chefer, der ikke er omfattet af rammeaftale om kontraktansættelse Fælles regelsæt 28. Sygdom, der er opstået under afspadsering, skal være hindring for afspadsering 29. Forbedrede forhold i forbindelse med uansøgt afsked 30. Ret til at søge a-kasse ved afsked Ferieaftalen 31. Der skal indgås ny aftale om ferie med henblik på implementering af den nye ferielov 32. Arbejdsgiveren skal betale for lægelig dokumentation ved sygdom opstået under ferie 33. Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse Barsel, adoption, omsorgsdage 34. Forhøjelse af 7 års aldersgrænsen i forbindelse med retten til omsorgsdage i henhold til barselsaftalen 35. Ret til to hele fraværsdage i forbindelse med barns sygdom, eksklusiv hjemkaldelsesdagen 36. Aftale om tjenestefrihed af familiemæssige årsager forbedres 37. Ret til tjenestefrihed, når den ansatte er bevilget kommunal ansættelse til pasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse Tryghed 38. Krav om ét ansættelsessted og bedre vilkår ved (ud)flytning 39. Bedre vilkår ved (ud)flytning 40. Forbedrede vilkår for tidsbegrænset ansatte herunder vikarer og begrænsning af mulighederne for tidsbegrænset ansættelse Gruppeliv 41. Forhøjelse af dækningerne i gruppelivsordningerne 3

15 Andet 42. Forbedring af reglerne om flyttegodtgørelse 43. For tjenesterejser, hvor den samlede transport strækker sig over flere døgn, og tjenesten måske derved deles i forbindelse med transit, medregnes hvert døgn som rejsetid 44. Forbedring af grundlaget for den faste varmesats 45. Retsstillingen vedrørende ophavsrettigheder skal kodificeres i overenskomster og aftaler, således at arbejdsgiveren kun får del i ophavsretten, hvis det er nødvendigt for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed, eller hvis der indgås en lokalaftale 46. Den danske model: Der aftales en dialog mellem parterne på det offentlige område med særlig fokus på konfliktløsning i forbindelse med overenskomstfornyelsen. Dialogen føres med henblik på at styrke den danske model på det offentlige område Uden for aftaleområdet 47. Procentregulering af tjenestemandspensioner og efterindtægt fastsættes til den del af rammen ved OK18, der afsættes til egentlige lønformål (generelle lønstigninger, organisationspuljer, puljer til lokal- og chefløn mv.) 48. Overenskomstdækning af timelønnet undervisning Forbeholdskrav 49. Der tages forbehold for fremsættelse af krav i forlængelse af udfaldet af verserende sager for domstole eller voldgiftsretter. 50. Der tages forbehold for fremsættelse af krav, der følger ændringer på det øvrige arbejdsmarked eller i lovgivningen. 4