Evaluering: Bofællesskab Langebjerg 3

Transkript

1 Evaluering: Bofællesskab Langebjerg 3

2 Indhold Indledning...3 Overordnet konklusion...3 Fremgangsmåde og materiale...4 Overordnede bemærkninger...5 Delkonklusioner og forslag...5 Størrelser af Bofællesskab Langebjerg Antal borgere...6 Delkonklusioner og forslag...7 Målgrupper, funktionsnedsættelser og funktionsniveauer...7 Delkonklusioner og forslag...9 Fysiske rammer...9 Delkonklusioner og forslag Konklusioner og perspektiveringer Anbefalinger

3 Evaluering: Bofællesskab Langebjerg 3 Foto: Klaus Hald Indledning Det daværende Psykiatri og Handicap har i vinteren gennemført en evaluering af, hvilken betydning det har for beboernes trivsel, at der bor borgere med forskellige funktionsnedsættelser i Bofællesskab Langebjerg 3. Bofællesskabet er målrettet yngre borgere med særlige behov og formålet med bofællesskabet er, at beboerne opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. 1 Bofællesskab Langebjerg 3 består af en boenhed med 17 lejligheder. Lejlighederne er fordelt på to etager. Desuden har bofællesskabet en fællesstue i stueetagen, en afskærmet have, samt en udendørs men lukket og overdækket gang mellem boenhedens to indgange og beboernes lejligheder. Gangen er ikke varmeisoleret eller opvarmet undtagen på stykket, som går gennem fællesstuen. Gangen er lukket af hensyn til lydisolering mod Nærumbanen og Helsingørmotorvejen. 2 Overordnet konklusion Evalueringen finder ingen generelle problematikker eller potentialer, som specifikt vedrører det faktum, at der i Bofællesskab Langebjerg 3 bor borgere med forskellige funktionsnedsættelser. Det betyder, at det ud fra denne evaluering ikke kan konkluderes, at et bofællesskab dedikeret til en borgergruppe med samme funktionsnedsættelse altid vil være at anbefale. Evalueringen peger 1 Bofællesskab Langebjerg 3, Ydelseskatalog 2014, 2014, 3. 2 Alternativer til denne løsning vedrørende gangen er ingen overdækning og dermed ingen lydisolering og ingen afskærmning fra vind, regn, sne og lignende, eller at gangen er indendørs dvs. overdækket, lukket og varmeisoleret. I det sidste tilfælde vil gangarealet indgå som indendørs fællesarealer, og dermed som en del af grundlaget for huslejeberegning. 3

4 imidlertid på, at der er både potentialer og problematikker forbundet med at bo 17 borgere i et bofællesskab. Det er 17 borgere, som foruden at have forskellige behov for støtte, også er forskellige på mange andre måder. Nogle borgere - især borgere med funktionsnedsættelser pga. autismespektrumforstyrrelser (ASF) - kan være udfordrede af at bo sammen med andre mennesker. Disse udfordringer handler mere om at være sammen med andre mennesker og om at indgå i sociale sammenhænge end om sammensætningen af borgere med forskellige funktionsnedsættelser i bofællesskabet. Evalueringen peger på forhold, som Socialområdet kan være opmærksom, hvis der i fremtiden skal etableres bofællesskaber som Bofællesskab Langebjerg 3. Derudover giver rapporten konkrete anbefalinger til, hvad Bofællesskab Langebjerg 3 og Teglporten Socialpædagogisk Center, som Bofællesskab Langebjerg 3 hører under, kan arbejde videre med på baggrund af evalueringens resultater. Fremgangsmåde og materiale Evalueringen af Bofællesskab Langebjerg 3 er gennemført på baggrund af kvalitative interviews med følgende interessenter: Daglig leder, Bofællesskab Langebjerg 3 Klaus Hald Daværende områdeleder og nuværende daglig leder, Teglporten - Socialpædagogisk Center Connie Anthony, som deltog i projektering og etablering af bofællesskabet To anonymiserede pædagogiske medarbejdere i bofællesskabet (omtales som medarbejderne i det følgende) Fire anonymiserede beboere i bofællesskabet (omtales som beboerne i det følgende) Seks anonymiserede pårørende i fire interviews (to interviews med en forælder i hvert interview, et interview med et forældrepar, og et interview med en forælder og en søskende). (De omtales som de pårørende i det følgende. Dvs. alle de pårørende er lig med de seks nævnte pårørende). De to medarbejdere, der har indgået i evalueringen er valgt af medarbejdergruppen med henblik på at finde to deltagere, som hver især har høj og lav anciennitet som pædagoger. Alle beboere i bofællesskabet er blevet tilbudt at deltage i interviews. De fire beboere, som har valgt at deltage, er ifølge Klaus Hald og medarbejderne borgere, som ingen eller få udfordringer har ved at indgå i sociale sammenhænge. Beboerne udtrykker ingen problematikker i forhold til, at der i bofællesskabet bor borgere med forskelige funktionsnedsættelser eller det forhold, at de bor sammen med 17 andre borgere i et bofælleskab. En af de fire borgere har en funktionsnedsættelse pga. ASF, og alle fire har funktionsnedsættelser pga. udviklingshæmning. De pårørende, der er indgået i evalueringen er blevet valgt ved lodtrækning. Der var 6 pårørende (bestående af par og individuelle), som ønskede at deltage, og der var mulighed for 4 interviews. Alle pårørende er blevet orienteret om muligheden for at deltage. 4

5 Overordnede bemærkninger I det følgende beskrives først nogle overordnede bemærkninger fra interviewdeltagerne om det, at borgere bor sammen i bofællesskabet, og derefter følger et mere specifikt fokus på størrelsen af Bofællesskab Langebjerg 3, som flere af interviewdeltagerne har gentagne bemærkninger om: Klaus Hald, Connie Anthony og medarbejderne bemærker, at beboerne har forskellige sociale behov - dvs. forskellige behov for at omgås og have kontakt med andre mennesker. Det fremhæves også, at nogle borgere i bofællesskabet (især men ikke udelukkende borgere som er udfordrede pga. ASF) ikke har nogen eller har begrænsede sociale behov, og har nedsatte sociale kompetencer - dvs. vanskeligheder ved at begå sig i sociale sammenhænge. Dette er typiske funktionsnedsættelser pga. ASF. 3 Klaus Hald bemærker desuden, at selvom nogle borgere ikke oplever at have et socialt behov og har nedsatte sociale kompetencer, så er det praktisk for dem at kunne indgå i sociale sammenhænge i den almindelige daglige livsførelse. Klaus Hald vurderer, at ingen beboere har fordel af, at der bor borgere med forskellige funktionsnedsættelser i bofællesskabet. Men der er beboere, som har fordel af at bo sammen med andre borgere, fordi det er hyggeligt eller behageligt, eller fordi det er en mulighed for at lære eller træne sociale eller praktiske kompetencer. Dette gør sig gældende på tværs af de forskellige beboere. Beboerne giver udtryk for, at de betragter det som en fordel at bo sammen med andre borgere, fordi det er rart og behageligt for dem. Connie Anthony bemærker også, at sameksistens af forskellige borgere, som har forskellige kompetencer, kan være kompetenceudviklende i sig selv. Det gør en positiv forskel, når man som borger med funktionsnedsættelse omgås andre borgere og oplever, at noget kan lade sig gøre, og at kompetencer kan udvikles. Det at bo eller være sammen med andre mennesker, er altså en fordel for nogle borgere. I følge Klaus Hald oplever de beboere, som har sociale behov og udviklede sociale kompetencer, ikke et fællesskab med de borgere, der har mindre udviklede sociale kompetencer fx pga. ASF. Klaus Hald udtrykker, at de ved, at der bor andre i bofællesskabet, som ikke deltager i fælles arrangementer. En beboer udtrykker det således: Det har de jo selv valgt. To af de pårørende bemærker dog, at de borgere, som har sociale behov, nogle gange kan have vanskeligt ved at forholde sig til de beboere, der ikke har lignende behov. Delkonklusioner og forslag På den baggrund konkluderer evalueringen, at der er beboere i bofællesskabet, som har funktionsnedsættelser, der gør, at de ikke trives eller trives mindre godt i sociale sammenhænge, uanset hvilke beboere, der bor i bofællesskabet, eller hvilke udfordringer eller funktionsnedsættelser de øvrige beboere har. Det er altså sameksistens med andre mennesker, der for nogle beboere er en udfordring, og ikke at beboerne i bofællesskabet er berørt af forskellige funktionsnedsættelser. 3 Charlotte Holmer Kaufmanas m.fl., Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker (Odense: Socialstyrelsen, 2014), 6. 5

6 Evalueringen foreslår, at man så vidt muligt forsøger at skabe de bedste rammer for sameksistens for de borgere, der er udfordrede i sociale sammenhænge, og anvende sameksistens som en mulighed for at udvikle sociale kompetencer. Evalueringen bemærker dertil, at sociale kompetencer er vigtige for borgernes almindelige daglige livsførelse, fordi det er praktisk at kunne indgå i sociale sammenhænge, og ikke fordi social kontakt i sig selv er vigtig. Evalueringen bemærker også, at indretningen af Langebjerg med individuelle lejligheder kan give beboerne mulighed for at undlade at deltage i sociale sammenhænge, hvis beboerne trives dårligt i sociale sammenhænge og kan klare sig med den støtte, de kan få i deres lejligheder. Størrelser af Bofællesskab Langebjerg 3 Klaus Hald, to af de pårørende og medarbejderne bemærker, at størrelsen af bofællesskabet er for stor. Medarbejderne bemærker dette forhold gentagne gange. Dette efterlader mindst to spørgsmål: 1) Hvad er for stort og 2) hvad er den rette størrelse? Det er imidlertid svært at svare på de spørgsmål, når det ikke er klart hvad vurderingen af størrelsen reelt knytter an til. Størrelsen af Bofællesskab Langebjerg 3 vil blive uddybet i det følgende, og størrelser og indretninger af fællesarealer uddybes i et særskilt efterfølgende afsnit. Antal borgere Størrelsen af Bofællesskab Langebjerg 3 handler i nogle af interviewene om antallet af borgere, der bor sammen i bofællesskabet: Ingen af de pårørende vurderer antallet af beboere som for højt. Fire af de pårørende vurderer antallet af beboere som passende og endda som ideelt (og to undlader at vurdere antallet). Dette begrundes af en af de pårørende med, at 17 beboere er overskueligt for beboerne og samtidig øger antallet sandsynligheden for, at der er nogle borgere, man som beboer kan få en tættere personlig relation til, end hvis der havde været et mindre antal beboere. Flere af de pårørende bemærker tilsvarende synspunkter. Connie Anthony, Klaus Hald og medarbejderne vurderer, at ca. halvdelen af borgerne i bofællesskabet trives godt med bofællesskabets størrelse, og ca. halvdelen formentlig ville trives bedre i boenheder med et mindre antal borgere, fordi de har vanskeligt ved at fungere i sociale sammenhænge. Dette er overvejende borgere, som har funktionsnedsættelser pga. ASF. Medarbejderne vurderer, at det vil være nemmere at udføre et pædagogisk og udviklende arbejde med beboerne i et bofællesskab med 6 til 8 beboere, uanset hvilken målgruppe eller hvilke målgrupper et sådan bofællesskab ville have. Alle de pårørende bemærker, at antallet af beboere giver en fordel i form af et større antal medarbejdere, end et mindre antal beboere ville have medført. Et bofællesskab med et vist antal beboere medfører et antal medarbejdere, som er så højt, at det fx giver muligheder for flere aktiviteter end et mindre antal medarbejdere ville give. To af de pårørende foreslår, at bofællesskabet eventuelt udvides med flere boenheder. Connie Anthony foreslår, at man 6

7 eventuelt etablerer et opgangsfællesskab, der kunne modtage støtte fra Bofællesskab Langebjerg 3, i det nærliggende Egehegnet hvor det daværende Psykiatri og Handicap i forvejen havde anvisningsret til 50 lejligheder. Der er ingen af interviewdeltagerne, som foreslår, at den eksisterende boenhed udbygges med boliger til flere borgere eller bemærker, at boenheden burde have huset flere borgere. Delkonklusioner og forslag Evalueringen konkluderer på den baggrund, at det ikke er entydigt hvilket antal beboere, som udgør for mange i Bofællesskab Langebjerg 3, da fx de pårørende vurderer det aktuelle antal som passende, mens medarbejderne vurderer antallet som for højt for de borgere, som har udfordringer i sociale sammenhænge. Evalueringen foreslår, at man så vidt muligt ser antallet af borgere i bofællesskabet som et potentiale, der kan bruges i arbejdet med borgernes udvikling. Det kan fx udfoldes ved, at borgerne har bedre muligheder for at etablere personlige relationer til andre borgere, end de ville have, hvis der var færre borgere. Eller det kan fx udfoldes ved at antallet af medarbejdere pga. af antallet af beboere, giver nogle muligheder (fx for aktiviteter), som ikke ville være der i samme omfang, hvis der havde været færre beboere. Evalueringen vurderer desuden, at et bofællesskab med mindre end 12 borgere ikke er økonomisk ansvarligt. Evalueringen bemærker i den sammenhæng også, at Bofællesskab Langebjerg 3 oprindeligt var projekteret som en boenhed med 13 lejligheder og dertil 4 satellitboliger. Denne projektion blev ikke gennemført pga. grundens beskaffenhed. Målgrupper, funktionsnedsættelser og funktionsniveauer Størrelsen af Bofællesskab Langebjerg 3 kommer også blandt interviewdeltagerne til udtryk som antallet af borgere med forskellige funktionsnedsættelser: Medarbejderne og nogle af de pårørende bemærker, at forskellige funktionsnedsættelser kræver forskellige pædagogiske kompetencer, og at det kan være udfordring for medarbejderne at yde støtte i forhold til flere målgrupper frem for færre målgrupper. Det vil sige, at bemærkningerne om antallet af målgrupper handler om, at jo større antal forskellige målgrupper, desto mindre specialiseret kan den enkelte pædagogiske indsats over for borgerne være. Eller omvendt; hvis Bofællesskab Langebjerg 3 kun havde én målgruppe, så ville alle pædagogiske medarbejdere kunne være specialiseret i netop denne ene målgruppe. I den sammenhæng bemærker flere af de pårørende og medarbejderne, at det ville være en fordel for de borgere, som har funktionsnedsættelser pga. af ASF, hvis borgerne i Bofællesskab Langebjerg 3 udelukkende havde funktionsnedsættelser pga. ASF. Interviewdeltagerne begrunder dette med, at den pædagogiske indsats i så fald kunne være dedikeret ASF, og at boenhedens indretning kunne have bedre muligheder for at afskærme borgere fra hinanden og for at afskærme sanseindtryk, hvilket de gennemgående mener, vil give en bedre trivsel for de beboere, der er udfordrede pga. ASF. Bofællesskabets indretning og fysiske rammer evalueres senere i denne rapport. Medarbejderne bemærker dog også, at sameksistens mellem enkelte specifikke borgere kan være vanskeligt at håndtere både for de pædagogiske medarbejdere og for beboerne, selvom 7

8 borgerne har den samme funktionsnedsættelse og bor sammen i en relativt lille boenhed. Medarbejderne fortæller fx om 3 borgere med funktionsnedsættelser pga. ASF, som har vanskeligt ved at fungere sammen. Hvis disse tre borgere boede i et bofællesskab kun bestående af netop disse 3 borgere, så ville det give anledning til en mere problematisk sameksistens end som nu, hvor de 3 borgere er 3 borgere ud af en gruppe på 17 borgere. 3 borgere i et bofællesskab kan altså være et for stort antal borgere. En af de pårørende bemærker derimod, at bofællesskaber med 5 til 6 beboere kan være for små, hvis en borger ikke bliver en del af de øvriges sociale fællesskab. I kontrast til de interviewdeltagere som ovenfor vurderer, at bofællesskabet i forhold til borgere med funktionsnedsættelser pga. ASF ville være bedre, hvis bofællesskabet kun havde én målgruppe, så bemærker medarbejderne også, at der ikke er problemer i, at arbejde pædagogisk med flere borgere som har forskellige funktionsnedsættelser. Det forudsætter dog ifølge medarbejderne, at de rette pædagogiske kompetencer er til stede, og at de pågældende borgere kan fungere sammen (fx i kontrast til de 3 borgere i medarbejdernes eksempel ovenfor). Medarbejderne vurderer, at det er en aktuel pædagogisk udfordring at yde den rette pædagogiske indsats i forhold til visse målgrupper i Bofællesskab Langebjerg 3. Medarbejderne efterspørger i den sammenhæng flere specialiserede pædagogiske kompetencer i forbindelse med disse målgrupper. Størrelsen af Bofællesskab Langebjerg 3 kan derudover også omhandle afstanden eller forskellen mellem de forskellige funktionsniveauer, beboere i bofællesskabet har: Flere af de pårørende fremhæver, at forskellige funktionsniveauer kan hjælpe nogle borgere til at blive bedre til at fungere i sociale sammenhænge og til at lære praktiske færdigheder som fx at lave mad eller planlægge transport, fordi borgerne kan se, at nogle andre kan gøre noget, som de måske ikke selv er i stand til at gøre. Medarbejderne og tre af de pårørende bemærker dog, at aktiviteter i bofællesskabet (fx udflugter eller arrangementer) begrænses af, at de skal indrettes med hensyn til de borgere, der har de laveste funktionsniveauer, som er relevante i en specifik sammenhæng. Det betyder fx, at hvis én borger ikke kan fungere i en forlystelsespark, så kan der ikke afholdes fælles arrangementer i en forlystelsespark, hvis ikke der er nok medarbejdere til både at støtte de borgere, der kan deltage i det pågældende arrangement, og støtte dem, som ikke kan eller vil deltage. Tre af de pårørende foreslår, at de pårørende yder frivilligt arbejde i forbindelse med aktiviteter med beboerne fx via forældreforeningen 4. De samme pårørende foreslår også, at man afholder aktiviteter i samarbejde med andre tilbud under det daværende Psykiatri og Handicap for derved at få et større medarbejder- og deltagergrundlag. Connie Anthony bemærker, at forskellene i funktionsniveauer blandt beboerne i Bofællesskab Langebjerg 3 er så relativt beskedne, at det ikke er en udfordring i forhold til beboernes trivsel. Connie Anthony forklarer som eksempel, at borgere med funktionsnedsættelser pga. ASF i Bofællesskab Langebjerg 3 og Botilbud Gefion har så forskellige funktionsniveauer, at de ikke vil 4 8

9 kunne fungere sammen i det samme botilbud, og at for store forskelle således kan udgøre en problematik. Delkonklusioner og forslag Evalueringen konkluderer på baggrund af ovenstående, at bofællesskaber med beboere berørt af samme funktionsnedsættelse ikke nødvendigvis fungerer bedre for borgerne end Bofællesskab Langebjerg 3, hvor beboerne er berørte af forskellige funktionsnedsættelser. Evalueringen bemærker i den sammenhæng, at borgere, der ikke kan fungere sammen, nemmere kan vælge at være hver for sig, når antallet af borgere i bofællesskabet er relativt højt i kontrast til, hvis borgerne fx delte et parcelhus. Desuden foreslår evalueringen, at muligheden for at være sammen med andre borgere, kan ses som et potentiale for at træne borgernes sociale kompetencer, uanset om borgerne har sociale behov eller ikke. At arbejde pædagogisk med beboerne forudsætter dog passende fysiske rammer, som en af de pårørende bemærker. Det forudsætter også, at de pædagogiske medarbejdere har de rette pædagogiske kompetencer til at yde støtte i forhold til forskellige målgrupper. Evalueringen foreslår derfor, at medarbejdernes behov for yderligere pædagogiske kompetencer afdækkes, og at de eventuelt tilbydes efteruddannelse. Evalueringen bemærker dertil, at funktionsniveauer både kan være kognitive og herunder fx relateret til udviklingshæmning eller relateret til sociale kompetencer og behov, samt at funktionsniveauer kan være fysiske, som fx borgernes nedsatte motoriske evner. Desuden kan det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem funktionsniveauer og målgrupper, hvilket fx fremgår af sammenligningen af Bofællesskab Langebjerg 3 og Botilbud Gefion i forhold til ASF. Fysiske rammer Interviewdeltagerne har flere bemærkninger om størrelsen af de fysiske rammer og herunder især af fællesstuen, hvis indretning også ofte kommenteres som mere eller mindre problematisk i sammenhæng med størrelsen. Med størrelsen fortolker evalueringen, at der fortrinsvis peges på indretning af og fleksibilitet i de fysiske rammer. Grundlaget for denne fortolkning vil fremgå af det følgende: Klaus Hald, medarbejderne og flere af de pårørende bemærker, at fællesstuen ofte er for stor, fordi alle indendørsaktiviteter skal rummes i fællesstuen, hvilket især kan være et problem for borgere med nedsatte sociale kompetencer. Dette skyldes ifølge Klaus Hald og medarbejderne, at alle aktiviteter (fx måltider, socialt samvær, se tv, spille bordfodbold eller føre samtaler) typisk skal rummes i fællesstuen. Problematikkerne handler om, at flere af beboerne kun kan fungere i en aktivitet i fællesstuen, hvis ikke der foregår andre aktiviteter i fællesstuen på samme tid. Størrelsen skal altså nærmere forstås som, at antallet af forskellige lokaler i bofællesskabet er for lavt, eller at mulighederne for at opdele og afskærme i fællesstuen ikke er tilstrækkelige, end at selve fællesstuens areal er for stort. Både medarbejderne og nogle af de pårørende mener dog også, at fællesstuens areal nogle gange er for stort for nogle beboere, som typisk er 9

10 udfordret pga. ASF, fordi fællesstuen pga. sin størrelse giver for mange sanseindtryk for disse borgere. 5 Bedre muligheder for afskærmning efterspørges både af Klaus Hald, medarbejderne og fem af de pårørende. De ovennævnte interviewdeltagere efterspørger mere fleksible afskærmningsmuligheder som fx skydedøre (som der er en af i fællesstuen). To pårørende foreslår skærme, der kan trækkes ud fra en væg, og trækkes ind når de ikke er i brug eller når det er upraktisk, at de er trukket ud. Funktionen af sådanne skærme skulle være, at borgere kan være i en aktivitet i fællesstuen, fordi de er afskærmet ind mod en væg og til begge sider. En af de pårørende bemærker, at fællesstuens relativt store glasvægge ikke giver afskærmning for indtryk, der kommer udefra, og at dette er problematisk for nogle borgere. To af de pårørende foreslår en fleksibel afskærmning af fjernsynet, således at det kun kan ses af de beboere, der ønsker at se noget i fjernsynet. Disse pårørende mener, at et tændt fjernsyn har en tendens til at forstyrre dem, der ikke som sådan ser fjernsyn fx ikke følger med i et program, men alligevel befinder sig i fællesstuen. En af beboerne og fem af de pårørende efterspørger bedre muligheder for at anvende haven. For disse interviewdeltagere er den aktuelle problematik i haven, at der mangler fysiske genstande, som kan involveres i aktiviteter. En af de pårørende efterspørger genstande, der er tydeligt dedikerede til specifikke aktiviteter fx træningsudstyr. Beboeren, som efterspørger faciliteter i haven, efterspørger muligheder for at spille badminton i haven, og foreslår at man planter frugttræer. Flere af de pårørende og medarbejderne efterspørger bedre afskærmning i haven, således at haven kan opdeles i mindre områder, så de borgere, der indgår i aktiviteter i haven, såvel som aktiviteterne i sig selv, klart kan holdes adskilt fra hinanden. To pårørende foreslår, at haven anvendes til fritidsaktiviteter for beboerne fx nævner de muligheden for at holde høns. En af de pårørende bemærker, at flere af beboere gerne vil have deres døre til lejlighederne stående åbne, fordi det vil gøre det mere oplagt for beboerne at komme på besøg hos hinanden. Den pårørende sammenligner med et andet bofællesskab, der var indrettet i et parcelhus, og hvor dørene til beboernes værelser kunne stå åbne. Det kan dørene til lejlighederne sjældent i Bofællesskab Langebjerg 3, fordi gangen mellem indgangene til boenheden og beboernes lejligheder er udendørs. Derfor er der ofte koldt på gangen, og hvis dørene til lejlighederne står åbne, resulterer det i kolde lejligheder eller relativt store varmeregninger, hvilket der er eksempler på, fortæller en af de pårørende. Delkonklusioner og forslag Når fællesstuen vurderes som for stor i relation til bemærkningerne om, at der ikke er nok fælleslokaler i bofællesskabet, så foreslår evalueringen, at beboernes lejligheder i højere grad tænkes med som ressourcer i det pædagogiske arbejde med borgerne og i aktiviteter eller arrangementer, som involverer flere beboere. Man kan fx forestille sig en madklub med en mindre gruppe borgere (mindre end alle 17 beboere), hvor borgerne på skift tilbereder mad og spiser 5 Vanskeligheder ved at håndtere sansestimuli, er en typisk funktionsnedsættelse i forbindelse med ASF. Typisk følger også flere og større vanskeligheder, desto flere sansestimuli. Se fx og Kaufmanas et al., Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker. 10

11 sammen i hinandens lejligheder. Dermed udnyttes lejlighederne og sameksistens med andre borgere til udvikling af praktiske og sociale kompetencer. Evalueringen foreslår yderligere som eksempel, at der etableres en venneklub, hvor den pædagogiske indsats er målrettet, hvordan man er venner, og hvad det vil sige, at være venner og besøge hinanden i egne lejligheder. Evalueringen bemærker, at borgerne i Bofællesskab Langebjerg 3 har egne lejligheder og ikke værelser. Evalueringen vurderer derfor, at det kan være mere hensigtsmæssigt at kalde botilbud, som ligner Bofællesskab Langebjerg 3, for noget andet end bofællesskaber. I dette tilfælde fx Lejlighederne Langebjerg 3, Boligerne Langebjerg 3 eller Kollegiet Langebjerg 3, så det tydeliggøres, at der er tale om selvstændige og individuelle boliger med alle almindelige faciliteter (fx køkken og bad). De fleste interviewdeltagere efterspørger bedre muligheder for at afskærme beboere og aktiviteter først og fremmest i fællesstuen men også i haven. Der er ingen interviewdeltagere som efterspørger færre muligheder for afskærmning. Evalueringen foreslår derfor, at det kan være en mulighed, at udvikle mulighederne for afskærmning i fællesstuen og haven. Dette kan fx igangsættes ved, at nedsætte to arbejdsgrupper bestående af beboere, pårørende og medarbejdere: En arbejdsgruppe kan afdække behov og stille forslag til, hvordan afskærmning kan udvikles i fællesstuen, og en anden arbejdsgruppe kan afdække og stille forslag til, hvordan haven kan udvikles, så den i højere grad bliver en ressource i beboernes almindelige daglige livsførelse og i det pædagogiske arbejde. Evalueringen bemærker, som også flere af de pårørende gør, at hvis fritidsaktiviteter som fx at holde høns eller dyrke grønsager ikke kan varetages udelukkende af beboerne, så vil det kræve flere ressourcer til medarbejdere eller nedprioritering af andre af medarbejdernes opgaver. I det specifikke eksempel angående hønsehold vurderer evalueringen også, at det vil være uhensigtsmæssigt i forhold til de beboere, som er særligt lydsensitive. Desuden kan man forestille sig, at genstande og flere aktiviteter i haven kan give uhensigtsmæssige sansestimuli til borgere fx i fællesstuen eller i lejlighederne, der alle har udsigt til haven. Det kan således være hensigtsmæssigt, hvis eventuel afskærmning i haven også indrettes som en afskærmning mellem aktiviteter i haven og boenheden. Konklusioner og perspektiveringer Evalueringen konkluderer, at det, at der i Bofællesskab Langebjerg 3 bor beboere med forskellige funktionsnedsættelser ikke i sig selv giver anledning til hverken potentialer eller problematikker i bofællesskabet. Evalueringen konkluderer også, at det rette antal beboere ikke er entydigt i et bofællesskab som Bofællesskab Langebjerg 3. Mens nogle borgere, som har det vanskeligt i sociale sammenhænge og typisk har udfordringer pga. ASF, muligvis ville trives bedre i mindre boenheder, så er det ikke entydigt, at det altid vil gøre sig gældende, fordi andre forhold som fx borgernes funktionsniveauer, sociale kompetencer, forhold til andre specifikke borgere, antallet af forskellige målgrupper og specialiserede pædagogiske kompetencer også har indflydelse på, hvilket antal beboere, der er det rette. Det kan dog være en mulighed at udvikle bedre og mere fleksible former for afskærmning, og fx at arbejde pædagogisk med flere borgere i borgernes 11

12 lejligheder for at støtte de borgere, som har det vanskeligt med antallet af beboere i bofællesskabet. Evalueringen bemærker også, at mens antallet af borgere kan give nogle udfordringer, så giver det også nogle muligheder fordi antallet medfører et større antal medarbejdere, end færre beboere ville gøre. På tilsvarende vis ville både et større og et mindre antal beboere formentlig også give nogle udfordringer og nogle muligheder. Det er fx muligvis nemmere at arbejde pædagogisk med borgernes udvikling i mindre bofællesskaber, som medarbejderne bemærker, men det ville give færre muligheder for fælles aktiviteter og færre medarbejderressourcer, som både medarbejderne og de pårørende bemærker. Evalueringen konkluderer, at det vigtigste forhold at tage hensyn til i forbindelse med at muliggøre en god og stabil sameksistens af forskellige borgere i et bofællesskab som Bofællesskab Langebjerg 3 er, hvordan sammensætningen af beboerne er på tværs af funktionsnedsættelser, funktionsniveauer og lignende. Det er vigtigt, at borgerne kan fungere sammen og kan supplere hinandens kompetencer ikke nødvendigvis, at de kan det samme. Her betyder målgrupper, funktionsnedsættelser og funktionsniveauer noget, men der er ikke en direkte sammenhæng mellem bestemte målgrupper, funktionsnedsættelser og funktionsniveauer, og hvorvidt de pågældende borgere vil kunne fungere sammen. Evalueringen foreslår derfor, at man fx sammensætter borgere pba. af kompetenceprofiler (som så skal udvikles), der fokuserer på, hvad borgerne kan, hvad de skal have støtte til og hvordan de vil være i stand til at hjælpe hinanden - med den rette pædagogiske støtte. Evalueringen anbefaler, at man altid betragter beboerne i et bofællesskab som Bofællesskab Langebjerg 3 som en gruppe borgere, der er forskellige på mange forskellige måder, ligesom alle andre mennesker er. Det er dog også en gruppe borgere, som deler nogle fysiske omgivelser og rammer. Derfor anbefaler evalueringen også, at man så vidt muligt betragter bygninger og omgivelser som ressourcer. Evalueringen anbefaler, at det så tidligt som muligt fx i en projekteringsfase ekspliciteres og kommunikeres, hvordan de fysiske rammer kan være ressourcer, samt at der fortsat, når et bofællesskab eller lignende er etableret, fokuseres på, hvordan de fysiske rammer og omgivelser kan udgøre ressourcer for det pædagogiske arbejde og for borgernes almindelige daglige livsførelse. Anbefalinger Evalueringen foreslår, at Teglporten Socialpædagogisk Center og Bofællesskab Langebjerg 3 i det fremadrettede arbejde: i større omfang medtænker beboernes lejligheder som mulige ressourcer i det pædagogiske arbejde afdækker behov for efteruddannelse til medarbejderne og eventuelt tilbyder efteruddannelse fokuserer på at gøre haven til en ressource fokuserer på udvikling af mere fleksible afskærmningsmuligheder i fællesarealer herunder især i fællesstuen men også i haven fokuserer på muligheder for frivilligt arbejde. 12

13 Evalueringen foreslår, at man i det fremadrettede arbejde med etableringer af nye bofællesskaber, der ligner Bofællesskab Langebjerg 3, kan: fokusere på, at beboerne sammensættes under hensyntagen til deres indbyrdes evner til at fungere sammen på tværs af målgrupper, funktionsnedsættelser, funktionsniveauer og lignende sikre at det tidligst muligt i en projekteringsfase og fortsat efter etablering løbende italesættes, hvordan bygninger kan, bør eller skal være ressourcer lægge vægt på at etablere fleksible afskærmningsmuligheder i fællesarealer, især hvis bofællesskabet skal huse borgere med funktionsnedsættelser pga. af ASF. 13

14