EFBWW s politik for arbejdstagerdeltagelse og arbejdsmiljøledelsessystemer
|
|
- Børge Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EFBWW s politik for arbejdstagerdeltagelse og arbejdsmiljøledelsessystemer I. Indledning Virksomhederne er privatejet og derfor tages alle relevante beslutninger om arbejdspladsen udelukkende af arbejdsgiveren. Men de konsekvenser, som beslutningerne kan have, har en uhyre stor relevans for arbejdstagerne. Man kan sige, at alle relevante aspekter vedrørende arbejdet og i afledt forstand levevilkårene påvirkes af beslutningerne. Derfor har demokratiseringen af arbejdsmarkedsrelationerne været en mærkesag for arbejderbevægelsen helt fra den industrielle revolutions barndom. Når vi ser tilbage og sammenligner arbejdernes tidligere forhold og rettigheder på arbejdspladsen med forholdene i dag, er der sket tydelige fremskridt. Fremskridtene har været understøttet af en række underliggende faktorer såsom demokratiseringen af samfundene, den teknologiske udvikling og andre generelle tendenser, men det står dog klart, at udviklingen primært skyldes fagbevægelsens kollektive og fortsatte indsats. På den ene side skal den opnåede deltagelsesgrad ses som et reelt fremskridt, der har betydet mere demokratiske arbejdsmarkedsrelationer, men niveauet er stadig utilstrækkeligt, særligt hvad angår medbestemmelse. På den anden side er det nuværende niveau truet af visse faktorer i den politiske og økonomiske udvikling. Det drejer sig blandt andet om: EU s politik om bedre lovgivning / forenkling. Den højtstående gruppe har fremlagt sine resultater i særlige rapporter for alle politikområder. Rapporten, der specifikt omhandler arbejdsmiljø, sætter spørgsmålstegn ved nogle af de (positive) hovedhjørnesten i EU's arbejdsmiljøpolitik. Den generelle tendens på europæisk plan til at erstatte stram lovgivning med mere bløde regler i form af frivillige aftaler, aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og en bred anvendelse af subsidiaritetsprincippet. Den nuværende og potentielt fremtidige krise kan underminere den nuværende deltagelsesgrad, eksempelvis gennem øget brug af usikre ansættelsesformer. Derfor er et solidt retsgrundlag, der omfatter alle relevante aspekter vedrørende deltagelse, et afgørende udgangspunkt for en øget industriel demokratisering. EFBWW er ikke modstander af subsidiaritetsprincippet, når det fungerer, og EFBWW er ikke modstander af frivillige aftaler, benchmarking og selvregulering, når de principper fungerer. Men EFBWW er overbevist om, at på grund af ubalancen i magtforholdet mellem arbejdsgiverne som ejere af virksomhederne - og arbejdstagerne er det nødvendigt, at alle aspekter vedrørende arbejdsmarkedsrelationer dækkes af klare retlige rammer. De retlige rammer skal dække både de individuelle og kollektive rettigheder, og de udgør selve rygraden i en demokratisering af arbejdspladserne. 1
2 På den baggrund og i en erkendelse af, at der er behov for retningslinjer, når arbejdsmiljøledelsessystemer bliver mere udbredt, har EFBWW s Hovedbestyrelse godkendt denne rapport, der formulerer vores synspunkter og holdninger til sammenhængen mellem arbejdsmiljøledelsessystemer og arbejdstagerdeltagelsen. II. Former for deltagelse Der er forskellige grader og modeller for arbejdstagerdeltagelse generelt og også på arbejdsmiljøområdet. Alle modellerne har deres egen historik og baggrund i specifikke samfundsperioder og traditioner og i specifikke retssystemer, og ikke mindst hviler de på politiske beslutninger og forankringen af beslutningerne i den givne periode. En første parameter som udgangspunkt for at skelne mellem de forskellige modeller er, hvorvidt der er en struktur for arbejdstagernes deltagelse på virksomhedsplan eller ikke. Repræsentationen kan ske via fagforeningsrepræsentanter eller ved at vælge kandidater fra arbejdsstyrken uafhængigt af deres tilhørsforhold til en fagforening. De lovgivningsmæssige rammer er grundlaget for enhver form for deltagelse, og EUlovgivningen har dannet et fælles grundlag baseret på minimumskrav. I fremtiden skal det europæiske grundlag gøres både bredere og dybere. Retsreglerne kan blive udhulet af politiske beslutninger, men generelt fastlægger retsreglerne de generelle rammevilkår for alle arbejdstagere uafhængigt af status og af industrisektor. Arbejdstagerdeltagelsen kan også være baseret på kollektive aftaler. Den model fungerer i nogle lande, og medarbejderrepræsentanterne har opnået en stærk position på baggrund af den. I nogle lande udvides indholdet i retsreglerne med specifikke bestemmelser i de kollektive aftaler. Bestemmelserne i de kollektive aftaler kan i nogle tilfælde danne udgangspunkt for ændringer i lovgivningen. Kollektive aftaler spiller en vigtig rolle, og arbejdstagerne er direkte involveret i overenskomstaftalerne. Den type juridiske instrumenter er lettere at ændre og tilpasse til ændringer i arbejdsforholdene. Afhængigt af, hvordan de kollektive aftaler udformes, er en fragmentering af konkrete deltagelsesrettigheder og udmøntning af forskellige deltagelsesgrader mulige negative konsekvenser. På det seneste er frivillige aftaler og instrumenter blevet mere populære. Instrumenterne introduceres delvist af virksomhederne men også af fagforeningerne. Et positivt aspekt ved instrumenterne er, at begge parter positivt er bundet til den konkrete aftale da den (oftest) er et resultat af deres egne forhandlinger. Hvor frivillige aftaler ikke træder i stedet for andre (juridiske) instrumenter, kan aftalerne give udvidede rettigheder eller skabe et grundlag for deltagelse. I forbindelse med disse instrumenter er en af fagforeningernes vigtige roller at skabe en sammenhæng mellem virksomhedsinstrumenterne og den generelle og lovgivningsmæssige debat om deltagelse. Et særligt problem er anvendelsen af frivillige aftaler i reklameøjemed, uden at de skaber reelle forandringer i virksomhedernes praksis. De har grundlæggende ingen retsgyldighed og arbejdstagerne kan derfor ikke håndhæve deres rettigheder. 2
3 Et andet spørgsmål er, om arbejdstagerdeltagelse er en individuel eller en kollektiv rettighed. Vi er overbevist om, at kollektive rettigheder er nødvendige i et industrielt demokrati og grundlaget for individuelle rettigheder, og vi ser også en konkret værdi i individuelle rettigheder. I dag kan man finde mange konkrete eksempler på arbejdssituationer og jobtyper, hvor personer agerer meget uafhængigt og uden at være underlagt stramme regler. De er selvstyrende i tilrettelæggelsen af deres arbejde, og derfor kræver de også indflydelse på deres egne arbejdsvilkår. Individuelle rettigheder er vigtige for den enkelte arbejdstager i det daglige arbejde, men også i virksomheder, hvor der ikke er et samarbejdsudvalg. I dag spiller den enkelte persons specifikke rettigheder en stadigt større rolle, og det er i tråd med fagforeningernes grundlæggende ideologi om at give den enkelte arbejdstager større selvstændighed. Individuelle rettigheder spiller også en vigtig rolle i moderne arbejdsmiljøstrategier, der i højere grad fokuserer på, at alle arbejdstagere skal have en aktiv rolle, eksempelvis i hele risikovurderingsprocessen. På den anden side er individuelle rettigheder mere sårbare end kollektive rettigheder, og arbejdstagere i særligt usikre ansættelsesforhold oppebærer normalt ikke individuelle rettigheder på arbejdspladsen. Arbejdstagerdeltagelsen kan også foregå helt praktisk på arbejdsstedet i uformelle rammer. Baggrunden for udviklingen er en ændret rolle til arbejdsstyrken med større ansvar i mange spørgsmål vedrørende arbejdstilrettelæggelsen, der er synlig inden for mange produktionsområder men også i servicefagene. EFBWW er positiv over for den tendens, fordi den understøtter en større selvstændighed. Men tendensen er ikke udbredt, og deltagelse baseret på denne tendens er særdeles sårbar. Derudover kan tendensen vende, og i løbet af det sidste tiår har man set en tendens til tilbagegang i nogle industrier, særligt i forbindelse med nye arbejdsformer og metoder til arbejdstilrettelæggelse. Derfor er EFBWW overbevist om, at et stærkt retsgrundlag og kollektive rettigheder er det bedste grundlag for at skabe holdbare individuelle rettigheder på arbejdspladsen. Et andet aspekt, der bør inddrages, er graden af deltagelse. I Europa har vi udviklet forskellige former for deltagelse gennem årtier, og hver især danner en specifik ramme for relationen mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter/arbejdstagere, og de former også den konkrete praksis for deltagelse i de enkelte tilfælde. Overordnet kan man skelne mellem følgende grader af deltagelse: Information Høring Medbestemmelse Generelt er EFBWW tilhænger af stramme lovgivningsmæssige krav som grundlag for andre former for og aspekter af deltagelse, primært af følgende årsager: Det er afgørende for at sikre samme niveau af rettigheder for alle arbejdstagere Det er uløseligt forbundet med mulighederne for retshåndhævelse Det kan danne grundlag for andre instrumenter, dvs. frivillige aftaler, tillægsrettigheder på arbejdspladsen og andet. 3
4 I den sammenhæng kan vi nævne de vigtigste love på EU-plan, der danner det fælles grundlag. EU s lovrammer består blandt andet af følgende dokumenter: Høring af arbejdstagerne ved kollektive afskedigelser (98/59/EF) Arbejdstagerdeltagelse i arbejdsmiljøanliggender (89/391/EØF) Medarbejderindflydelse i europæiske virksomheder (2001/86/EF) Overførsel af virksomheder (2001/23/EF) Generel ramme for information og høring af arbejdstagerne (2002/14/EF) Indførelse af europæiske samarbejdsudvalg (2009/38/EF) III. Arbejdstagerdeltagelse i arbejdsmiljøanliggender De fleste europæiske lande har særlige organer, der har ansvar for arbejdsmiljø. Der eksisterer meget fasttømrede nationale arbejdsmiljøkulturer i alle de europæiske lande, der er vanskelige at ændre. I nogle lande har den overordnede arbejdstagerorganisation også ansvaret for arbejdsmiljø, og i nogle lande findes en specialiseret arbejdsmiljøorganisation. I nogle lande ligger ansvaret hos sikkerhedsrepræsentanterne, og nogle lande har arbejdsmiljøudvalg. I nogle lande repræsenterer sikkerhedsrepræsentanterne fagforeningerne, og i andre lande er det modsat. Det er også forskelligt fra land til land, hvilken rolle de eksterne organer spiller, samt om fagforeningsrepræsentanter er involveret i de eksterne organer. Der er etableret meget komplekse strukturer og procedurer, og der findes et decideret arbejdsmiljøområde med egne informationskilder og understøttende institutioner. EUlovgivningen har dog fastlagt rammerne for minimumskrav til arbejdstagernes deltagelse. De danner et fælles udgangspunkt for den videre udvikling på området. I den sammenhæng skal vi igen nævne det såkaldte rammedirektiv (89/391/EØF) og særdirektiver på de områder, der fremgår af rammedirektivets artikel 16. Den europæiske lovgivning støttes af Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, der fastlægger arbejdstagernes og deres repræsentanters rettigheder med hensyn til information og høring. Den eksisterende ramme forhindrer ikke tilbageskridt på området. I den sammenhæng skal to forhold nævnes. Der er behov for forbedringer af rammen, da den ikke er tilstrækkeligt omfattende. I den sammenhæng lægger EFBWW vægt på følgende aspekter: Arbejdstagerne og deres repræsentanter skal have en omfattende ret til indsigt. De eksisterende lovkrav, der formuleres i rammedirektivet og særdirektiver nævnt rammedirektivets artikel 16, skal beskrives.information om alle ændringer, som arbejdsgiveren igangsætter, og som har relevans for arbejdsmiljøet, skal formidles ud på et tidligt tidspunkt, så arbejdstagerne har mulighed for at få indflydelse på beslutningsprocessen. Det sidste punkt omfatter også følgende aspekter, der alle har stor indflydelse på henholdsvis arbejdsforhold og arbejdsmiljø: nye bygninger, omlægning eller udvidelse af produktionen, administrative og andre driftsområder, tekniske anlæg, arbejdsprocesser og arbejdssekvenser, arbejdssteder, med rettidig fremsendelse af de nødvendige dokumenter. 4
5 I alle aspekter og faser af risikovurdering skal arbejdstagerne og deres repræsentanter involveres aktivt. Det drejer sig om evaluering, selve vurderingen, fastlæggelse af tiltag til forbedring af arbejdsforholdene, implementering af tiltagene og opfølgningsaktiviteter. Selvom der foreligger lovmæssige krav, regler, vejledning eller rådgivning vedrørende de fleste arbejdsmiljøemner, har arbejdsgiveren overvejende en lang række handlemuligheder. I alle spørgsmål, hvor arbejdsgiveren har beføjelser til at handle, skal arbejdstagerne høres. Derudover er der behov for en egen ret til at igangsætte høringer om spørgsmålene. Medarbejderrepræsentanter skal have ret til at igangsætte høringer og forhandlinger med arbejdsgiverne, hvis de kan påvise, at arbejdsforholdene ikke overholder den eksisterende lovgivning eller normer, eller hvis de kan påvise, at arbejdsforholdene udgør en fare for arbejdstagernes sundhed. Arbejdstagerdeltagelsen kan også foregå helt praktisk på arbejdsstedet. Baggrunden for udviklingen er en ændret rolle til arbejdsstyrken med større ansvar i mange spørgsmål vedrørende arbejdstilrettelæggelsen, der er synlig inden for mange produktionsområder men også i servicefagene. IV. Arbejdsmiljøledelsessystemer Der er udviklet arbejdsmiljøledelsessystemer inden for højrisikoproduktion i store virksomheder, især i den kemiske industri. I starten fokuserede de primært på sikre processer og forebyggelse af ulykker. I dag implementerer også andre sektorer og mindre virksomheder arbejdsmiljøledelsessystemer. Desuden er deres rækkevidde blevet større, og i nogle tilfælde dækker de hele arbejdsmiljøområdet. Generelt er EFBWW af den holdning, at arbejdsmiljøledelsessystemer har to ansigter, ligesom den romerske gud Janus. De har en potentielt positiv effekt via indførelse af regler for organiseringen af hele arbejdsmiljøområdet på virksomhedsplan. Ved at fastlægge normer for evaluering af risici og for implementering af arbejdspladser og processer kan man opnå et mere sikkert arbejdsmiljø. Men vi ser også nogle mulige negative effekter. Et ledelsessystem drives af ledelsen og kan i nogle tilfælde træde i stedet for eksisterende arbejdsmiljøforanstaltninger. Derudover kan virksomhedsledelsen have tendens til at formulere strategiske mål og konkrete målsætninger egenhændigt, når de har besluttet at tage ansvar for et område. Og dermed bliver arbejdstagerdeltagelsen tilsidesat. I 2000 udgav ILO et sæt retningslinjer for anvendelse af arbejdsmiljøledelsessystemer. Retningslinjerne opstiller detaljerede krav til udformningen af et arbejdsmiljøledelsessystem og til, hvordan det drives. Et af de centrale aspekter i retningslinjerne er arbejdstagernes og deres repræsentanters deltagelse. Derudover stiller ILO-vejledningen krav til løbende forbedringer af systemet. Hvis retningslinjerne følges, mener vi, at et arbejdsmiljøledelsessystem kan bidrage til forbedring af virksomhedernes organisering af arbejdsmiljøindsatsen. EFBWW ønsker at indgå i en frugtbar dialog om implementering af arbejdsmiljøledelsessystemer, hvis en række grundlæggende krav opfyldes. Hvis betingelserne indfries, mener EFBWW, at systemerne indebærer fordele for alle parter, og det er et klart signal fra ledelsen om, at man tager arbejdsmiljøområdet seriøst. 5
6 V: Specifikke krav vedrørende arbejdsmiljøledelsessystemer Som allerede nævnt betragter EFBWW ILO s retningslinjer som en referenceramme. De giver en detaljeret beskrivelse af alle aspekter vedrørende arbejdsmiljøledelsessystemer. 1. EFBWW kræver, at arbejdstagerdeltagelsen starter helt ved første trin. Før systemet designes, skal der foretages en høring blandt arbejdstagerrepræsentanter og ledelsen. 2. Fra start skal en fælles politik for begge parter formuleres, herunder generelle målsætninger og rollebeskrivelser for alle involverede aktører. 3. De strukturer, der implementeres som følge af arbejdsmiljøledelsessystemet, må aldrig træde i stedet for eksisterende lovkrav vedrørende organisering af arbejdsmiljøområdet på virksomhedsniveau. 4. Al information vedrørende systemet skal være tilgængeligt for arbejdstagerrepræsentanterne og er ikke forbeholdt ledelsen. 5. Der skal udarbejdes en politik for formidling til medarbejderne. Det overordnede mål skal være at sikre den højst mulige gennemsigtighed for alle informationer vedrørende arbejdsmiljøledelsessystemet. 6. En omfattende risikovurdering skal stadig være det centrale redskab i virksomhedens arbejdsmiljøledelse. Arbejdstagerrepræsentanternes deltagelse i alle faser i processen og de individuelle arbejdstageres deltagelse i vurderingen af arbejdsstedet/arbejdsområdet er et centralt element. 7. Systemet må ikke fokusere udelukkende på forebyggelse af ulykker (det kan der være tendens til). Det skal dække alle aspekter vedrørende arbejdsmiljø i relation til arbejdet og arbejdstilrettelæggelsen, herunder psykosociale farer. 8. Klare tiltag vedrørende evaluering af tiltagene skal beskrives, og også her skal arbejdstagerrepræsentanternes deltagelse og deres adgang til alle informationer sikres. 9. En proces for løbende forbedring af systemet skal ligeledes implementeres. 10. Medarbejderrepræsentanterne i arbejdsmiljøsager må ikke stilles fagligt dårligere på grund af deres aktiviteter, hverken hvad angår deres grundlæggende erhvervsuddannelse og videreuddannelse eller karrieremuligheder. De kan ikke afskediges i embedsperioden. 11. Implementering af et arbejdsmiljøledelsessystem på virksomhedsniveau må ikke udelukke aktiv involvering af ekstern rådgivning og støtte. Både arbejdstagerrepræsentanter og de enkelte medarbejdere skal have ret til at konsultere eksterne eksperter vedrørende specifikke spørgsmål, der ikke i tilstrækkelig grad kan besvares internt i virksomheden. 12. Arbejdsmiljøledelsessystemet skal også fastlægge arbejdstagernes og deres repræsentanters ret til at igangsætte initiativer vedrørende alle arbejdsmiljøaspekter, herunder en procedure for, hvordan problemer håndteres og forslag til løsninger. EFBWW er overbevist om, at hvis en virksomhed følger de nævnte retningslinjer, kan et arbejdsmiljøledelsessystem skabe grundlag for øget tillid via fælles aktiviteter på arbejdsmiljøområdet. Et aktivt engagement fra alle parter er essentielt, ligesom det er vigtigt at behandle alle bidrag seriøst. En korrekt implementering af et arbejdsmiljøledelsessystem kan ikke kun bidrage til at etablere klare procedurer. Det kan også skabe et dagligt fokus og engagement blandt medarbejderne, og vil på den måde styrke en god arbejdsmiljøkultur. Et sådant system må dog aldrig træde i stedet for lovmæssige krav til arbejdsmiljøledelse på virksomhedsniveau og de lovmæssige høringer og forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter. Juni
HAR STYR PÅ KEMIEN. Prisuddeling for god praksis på arbejdsmiljøområdet. Sikre og sunde arbejdspladser. Indkaldelse af ansøgninger
Sikkerhed og sundhed er godt for alle både for dig og for arbejdspladsen Sikre og sunde arbejdspladser HAR STYR PÅ KEMIEN #EUhealthyworkplaces www.healthy-workplaces.eu Prisuddeling for god praksis på
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 29.5.2015 2015/2107(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (2015/2107(INI))
Læs mereEuropæiske priser for god praksis
Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser
Læs mereKommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs merePræsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu
Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.5.2018 COM(2018) 292 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG Rapport om medlemsstaternes gennemførelse
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereBILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)
BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes
Læs mereHK HANDELS MÅLPROGRAM
HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem
Læs mereDenne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor.
5DPPHDIWDOHRPWHOHDUEHMGH 9HMOHGHQGHRYHUV WWHOVHDI'$RJ/2 *HQHUHOOHEHWUDJWQLQJHU I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi har Det Europæiske Råd opfordret arbejdsmarkedets parter til at forhandle
Læs mere10083/16 mbn/js/hm 1 DGG 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 10083/16 ECOFIN 590 UEM 248 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Tidl. dok. nr.: 13348/15
Læs mereAftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Fundamentet for aftalen er Personalestyrelsens Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder
Læs mereunder henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100, under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),
L 201/88 DA RÅDETS DIREKTIV 98/50/EF af 29. juni 1998 om ændring af direktiv 77/187/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereRegion Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København
Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereINDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER
1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.
Læs mereFælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2010 KOM(2010)118 endelig 2010/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken
Læs mereRÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser
L 225/16 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 12. 8. 98 RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
Læs mereEF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020
Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller
Læs mereEuropaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg AK/AT RMH/JAIC 17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0366 (NLE) 14997/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. november 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: COASI 219
Læs merePrisuddeling for god praksis på arbejdsmiljøområdet. Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre. Indkaldelse af ansøgninger
Sikkerhed og sundhed er godt for alle både for dig og for arbejdspladsen. Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre Fremme et bæredygtigt arbejdsliv #EUhealthyworkplaces www.healthy-workplaces.eu Prisuddeling
Læs mere(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for
Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende
Læs mereRådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser
Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereAf Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses
ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten
Læs mereDjøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.
Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer
Læs mereArbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012
5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0174/124. Ændringsforslag. David McAllister for Udenrigsudvalget
21.3.2019 A8-0174/124 Ændringsforslag 124 David McAllister for Udenrigsudvalget Betænkning José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (COM(2018)0465 C8-0274/2018
Læs mereRETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER
ARBEJDSTAGERNES RET TIL INFORMATION, HØRING OG DELTAGELSE EU supplerer medlemsstaternes aktiviteter med hensyn til arbejdstagernes ret til information og høring gennem foranstaltninger, der er udformet
Læs mereRETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER
ARBEJDSTAGERNES RET TIL INFORMATION, HØRING OG DELTAGELSE EU supplerer medlemsstaternes aktiviteter med hensyn til arbejdstagernes ret til information og høring gennem foranstaltninger, der er udformet
Læs mereKodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber
Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger
Læs mereDjøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.
God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.7.2015 C(2015) 4359 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) / af 1.7.2015 om de gældende systemer til vurdering og kontrol af konstansen af spildevandstekniske
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. september 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. september 2015 (OR. en) 12354/15 SOC 539 EMPL 354 SAN 297 FØLGESKRIVELSE fra: til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) EPSCO-Rådet Tidl. dok.
Læs mereNedenfor er en oversigt over implementering af Rammedirektivets art. 7:
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 273 Offentligt N O T A T 4. april 2016 Notat om implementering af EU-Rammedirektivets artikel 7 om beskyttelses- og forebyggelsestjenester
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 13.11.2018 COM(2018) 744 final 2018/0385 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU
Læs mereET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION
ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION 1. 2. 3. 4. 5. 6. Europa-Parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019 vil blive afgørende for arbejdstagerne.
Læs mereLOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R
LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R LOKAL INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger ingeniørernes muligheder for formel lokal indflydelse på
Læs mereA8-0358/ Forslag til afgørelse (COM(2016)0075 C8-0099/ /0047(NLE))
9.12.2016 A8-0358/ 001-010 ÆNDRINGSFORSLAG 001-010 af Udvalget om Industri, Forskning og Energi Betænkning Jerzy Buzek Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram A8-0358/2016 (COM(2016)0075 C8-0099/2016
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering
Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 8.11.2007 KOM(2007) 686 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET om den europæiske rammeaftale om bekæmpelse
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0367 (NLE) 14996/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. november 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: COASI 218
Læs mere10303/1/11 REV 1 ADD 1 kb/js/ikn/la/top/mc 1 DQPG
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 19. juli 2011 (18.08) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2010/0044 (COD) 10303/1/11 REV 1 ADD 1 CULT 33 CODEC 841 PARLNAT 192 RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.
Læs mereL 283/36 Den Europæiske Unions Tidende DIREKTIVER
L 283/36 Den Europæiske Unions Tidende 28.10.2008 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.3.2016 COM(2016) 156 final 2016/0085 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Den Europæiske Unions holdning til udkast til afgørelse nr. 1/2016 truffet af det fælles
Læs mereForslag til direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår.
Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0797 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T 22. januar 2018 Forslag til direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår. J.nr. 2018-184 CAL/CAIJ
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. september 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. september 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0182 (NLE) 11946/17 UD 195 CID 2 TRANS 349 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.:
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2013-2016
Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereVejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015
Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.
Læs mereVejledning om at indgå lokalaftale om SVAR
September 2011 Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) i henhold til organisationsaftalen om SVAR i kooperative virksomheder Samarbejdsrådet mellem
Læs mereOmstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis
Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,
Læs mereBILAG. til. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: Styrkelse af deres rolle i EU's politiske beslutningsproces
EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 23.10.2018 COM(2018) 703 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
Læs mereFælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren
Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren I. Indledning Mere end ti år efter de europæiske arbejdsmarkedsparter indgik rammeaftalen om distancearbejde
Læs mere***I UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 18.12.2014 2013/0390(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om søfarende og
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser
Læs mereRETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER
ARBEJDSTAGERNES RET TIL INFORMATION, HØRING OG DELTAGELSE EU supplerer medlemsstaternes aktiviteter med hensyn til arbejdstagernes ret til information og høring gennem foranstaltninger, der er udformet
Læs mereMandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence
Læs mereEn styrket arbejdsmiljøcertificering
Bilag til aftale om En styrket arbejdsmiljøcertificering November 2016 Initiativ 1: Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø Virksomheder, der har et anerkendt
Læs mereRAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET
RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2018 SWD(2018) 87 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag om ændring af direktiv 2004/37/EF
Læs mereARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune
ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.3.2017 COM(2017) 136 final 2017/0060 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af direktiv 2010/40/EU for så vidt angår perioden for vedtagelse
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.8.2017 COM(2017) 424 final 2017/0190 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik
Læs mereIndhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Vejledning om arbejdsmiljø for præster Dato: 29. juni 2018 Sagsbehandler Marlene Dupont Indhold 1. Indledning... 2 2. Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet... 2 3. Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Læs mereDemokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs mereStrategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2017-2020 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2015 COM(2015) 389 final 2015/0180 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastsættelse af den holdning, Unionen skal indtage på den 12. generalforsamling i OTIF
Læs mereRevision af Udstationeringsdirektivet
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd
Læs mereEU s aktiviteter på ligestillingsområdet
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Bilag 40 Offentligt EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Overordnet arbejder EU ud fra det grundlæggende princip, at alle generelle aktioner
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.10.2016 C(2016) 6265 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 3.10.2016 om den fælles overvågnings- og evalueringsramme som omhandlet i Europa- Parlamentets
Læs mere- der henviser til Rådets fælles holdning (8558/2/ C5-0296/2003) 1,
P5_TA-PROV(2003)0456 Europæisk jernbaneagentur ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.9.2012 2011/2275(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om 28. årsrapport om kontrollen med anvendelsen af EU-retten (2010) (2011/2275(INI)) Retsudvalget Ordfører: Eva
Læs mereEuropaudvalget 2017 KOM (2017) 0797 Offentligt
Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0797 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2017 SWD(2017) 479 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 7. maj 2002 PE 312.519/1-32 ÆNDRINGSFORSLAG 1-32 Udkast til betænkning (PE 312.519) Kathleen Van Brempt Realiseringen
Læs mereMEDHØR UDEN MEDBESTEMMELSE?
MEDHØR UDEN MEDBESTEMMELSE? oplæg om indflydelse og medbestemmelse i MED systemet ved Emmett Caraker CARMA Aalborg Universitet 27.06.2012 i Regions MEDudvalget Midtjylland Medhør uden medbestemmelse? SU
Læs mere5.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 327/9. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde
5.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 327/9 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning
Læs meregladsaxe.dk Personalepolitik
gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0206/794. Ændringsforslag
22.3.2019 A8-0206/794 794 Betragtning 12 f (ny) (12f) Når de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 96/71/EF, i overensstemmelse med national lovgivning, traditioner og
Læs mereArbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87
Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 12.11.2014 2014/0124(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Udvalget om Beskæftigelse
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. februar 2017 (OR. en) Gruppen vedrørende Udvidelse og Lande, der Forhandler om Tiltrædelse af EU
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. februar 2017 (OR. en) 6447/17 LIMITE PUBLIC ELARG 11 I-PUNKTSNOTE fra: dateret: 21. februar 2017 til: Vedr.: Gruppen vedrørende Udvidelse og
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.12.2017 COM(2017) 769 final 2017/0347 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender Udvalget for Andragender 2018/2096(INI) 5.9.2018 UDKAST TIL BETÆNKNING om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden
Læs mereLokalaftale om MED. INDFLYDELSE og BESTEMMELSE. i Odder Kommune
Lokalaftale om MED i Odder Kommune INDFLYDELSE og BESTEMMELSE Forord Denne lokale MED aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i Odder kommune. Den skal medvirke
Læs mere