Udledte næringsstoffers påvirkning af vandkvalitet
|
|
- Alexander Eriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udledte næringsstoffers påvirkning af vandkvalitet Tilledningen af kvælstof (N) og fosfor (P) til tre vestjyske åer kan korreleres med målinger af disse parametre i vandløbene. Udledninger fra rensningsanlæg, dambrug, landbruget, regnvand samt natur af N og P er bestemt for 80erne og for ca Beregnede koncentrationer sammenholdes med målt vandkvalitet i perioden. Jeppe Edens, Bent Hasholt & Andreas Bech Mikkelsen Siden 70erne er der sket en reduktion i udledningen af sekundære forureningsindikatorer: Kvælstof N, Fosfor P til Varde Å. En sådan reduktionen bør medføre tilsvarende fald i koncentrationerne i åløbene. Dette er forsøgt verificeret ved en række målinger i åen. Institut for Geografi og Geologi (IGG) på Københavns Universitet udførte i perioden 1970 til 2007 jævnlige målinger af vandkvalitet en række steder i Varde Å systemet. Disse målinger samt et bachelorprojekt udført på IGG i efteråret 2010 danner grundlaget for denne artikel, ref /1/ og /2/. Ribe Miljøcenter (Ribe MC) har stillet en række målinger til rådighed. Målingerne omfatter stort set de samme parametre som IGGs måledata. vandføringen beregnet på basis af /3/. Grindsted Å er den mest forurenede. To større byer Grindsted og Billund - leder renset spildevand til åen, og desuden er der udløb fra Grindsted Products. Der er en klar reduktion over tid i belastningen grundet rens ningsanlægene (R-anlæg) og afskæring af tidligere udløb til åerne. Ansager Å er ikke særligt belastet. Der er kun to mindre bysamfund, der udleder renset spildevand Donslund og Krogager. Holme Å er heller ikke belastet. Der er kun tre mindre bysamfund, der udleder renset spildevand Hovborg, Vorbasse og Starup/ Tofterup. Regnvands udledning er kun væsentlig for så vidt angår de to større byer. Dambrugene bidrager til forureningen, selv om der er sket en reduktion i antallet. Udviklingen er anskueliggjort i tabel 2. Måleresultater IGGs målinger har omfattet følgende: Temperatur, Vandstand, Vandføring, Ledningstal, Suspenderet Stof samt en række kemiske parametre som Cl- mg/l, HCO 3- mg/l, Ca ++ mg/l, Mg ++ mg/l, SO 4-- mg/l, ph, Na + mg/l, K + mg/l, P opløst µg/l, P tot µg/l, NO 3 -N mg/l. Af disse er anvendt opløst fosfor, total fosfor og NO 3 -N. Ribe MC supplerer med ammoniak + ammonium, nitrat + nitrit, total kvælstof, orthofosfat samt total fosfor. Kvælstof kommer dels fra punktkilder som R-anlæg, regnvand og dambrug dels fra diffuse kilder specielt landbrugets brug af gødningsstoffer. Måleresultaterne for de tre åer er vist på figur 2. Signifikans-testen viser et signifikant fald, p 0,001. Målingerne bekræfter at Grindsted Å er mest forurenet, men at situationen er under langsom bedring. De to andre åer er langt mindre forurenet og også i bedring. En undersøgelse af udvalgte år viser en årstidsvaria Oplandene Varde Å løber mod vest mellem bakkeøer vest for den midtjyske højderyg. Ifølge Landbrugs atlas Danmark består jordbunden i området af sandjord (0 5 % ler) samt i den østlige del også lerblandet sandjord. Åen har flere tilløb fra øst, se figur 1. IGGs målinger er foretaget på lokaliteterne Mølby bro (Grindsted Å), Lavborg bro (Ansager Å) og Hostrup bro (Holme Å). Ribe MCs målinger for Grindsted Å er foretaget ved landsbyen Eg lidt opstrøms for Mølby Bro. Ribe MCs målinger for Ansager og Holme åer er fra samme position som IGGs. Oplandsarealerne fremgår af tabel 1 og vist sammen med Figur Vand & Jord
2 Tabel 1. Oplandarealer og Middel Vandføring Opland, km 2 q middel, l/s/ km2 Q middel, m 3 /s Grindsted Å, Egbro ,0 2,8 Grindsted Å, Mølby ,0* 3,09* Ansager Å, Lavborg ,6 2,04 Holme Å, Hostrup ,1 2,38 *) Beregnet ved at anvende q middel, = 14,0 l/s/km 2 på det større areal, 221 km 2. Tabel 2. Antal dambrug Ref. Før (Ribe MC 2010) /4/ (Ribe MC 2010) Grindsted Å Ansager Å Holme Å tion med max N om vinteren og min i sensommeren. Udover at koncentrationen reduceres med årene er der en reduktion i spredningen. Det bekræftes af en sammenligning af spredningen for de første 4 år med de sidste 4 år, som viser, at spredningen falder klart med årene mest for Grindsted Å. Udviklingen i N total er vist i tabel 3. P kommer fra de samme kilder som N. Måleresultaterne er vist på figur 3. Trendene er også her signifikante. Grindsted Å er igen forurenet, men under bedring. De to andre åer er mindre forurenet. En undersøgelse af udvalgte år viser max P om vinteren og min midt på året. Dette er dog ikke så udpræget som for N. Udover at koncentrationen reduceres med årene er der en reduktion i spredningen. Det bekræftes af en sammenligning af spredningen for de første 4 år med de sidste 4 år, som viser, at spredningen falder med årene mest for Grindsted og Holme åer. Udviklingen i P total er vist i tabel 4. Tidligere har der været op til 8 dambrug med udløb til åen mod 3 i dag. Da kontrollen af disse er skærpet meget siden ca , kan det skønnes, at før 1989 har belastningen været mindst 8/3 gange så stor som i dag. Nuværende fodermængder er oplyst af RMC/ kommunerne. Størrelsesordenen af belastningen fra punktkilder kan herefter illustreres som vist i tabel 6. Punktkilder Ansager Å. Udviklingen i R-anlægs belastningen af Ansager Å er vist i figur 5. For N er der siden først i 90erne sket en jævn reduktion til under 1 ton per år. For P kommer det lave niveau ca Regnvandsbelastningen over året er minimal og ikke medtaget. Tidligere har der været op til 8 dambrug mod 5 i dag. Ligesom for Grindsted Å skønnes belastningen til 8/5 af i dag. Størrelsesordenen af belastningen er vist i tabel 7. Punktkilder Holme Å Udviklingen i R-anlægs belastningen af Holme Å er vist i figur 6. For N er der siden først i 90erne sket en gradvis reduktion til under 3 ton per år. For P kommer det stabile lave niveau ca Regnvandsbelastningen over året er minimal og Punktkilder Grindsted Å Belastningen fra R-anlæg er beregnet på basis af tilsynsrapporter fra Ribe MC/Ribe Amt. Udviklingen i belastningen af Grindsted Å af henholdsvis N og P fra kommunale R-anlæg er anskueliggjort i figur 4. For N er der i ca sket en kraftig reduktion til i dag under 20 ton per år. For P kommer det lave niveau fra ca Belastningen fra regnvandsoverløb og separate regnvandssystemer er beregnet ud fra /5/, der angiver N og P koncentrationerne på årsbasis for Ribe amt som vist i tabel 5. Fra Spildevandsplanerne haves de udledte mængder, idet kun de to større byer Grindsted og Billund er taget i betragtning. Det har ikke været muligt at se forskelle i belastningen i perioden. Dambrugsbelastningen er beregnet på basis af en regnearksmodel fra MC Ringkøbing: - N udledning i kg/år: N = 37,59 * Foder (T/år) + 0, P udledning i kg/år: P = 2,9931 * Foder (T/år) - 0,2014 Figur 2. Tabel 3. Total Kvælstof. Til det videre arbejde er valgt en repræsentativ værdi fra grafen. Før mg/l Interval Valgt Interval Valgt Grindsted Å, Ribe MC Egbro 2,4 9,9 6 3,2 5,1 3 Ansager Å, IGG + Ribe MC 1,6 6,4 5 2,4 4,6 3 Holme Å, IGG + Ribe MC 2,1 6,7 4 2,1 4, årgang nr. 4, december
3 ikke medtaget. Idet samme metodik for dambrug følges fås størrelsesordenen af belastningen fra punktkilder som vist i tabel 8. Diffuse Kilder Adskillige artikler har i de senere år beskæftiger sig med N og P belastningen fra landbrug og natur. Som primær reference er udvalgt DMUs landovervågningsoplande, /6/. Der er tale om 7 mindre områder fordelt ud over landet, hver på mellem 470 ha og 1520 ha. Det område, der bedst ligner Varde Ås opland er LOOP 6 ved Bolbro bæk i Sønderjylland på i alt 820 ha. Det er klassificeret som grovsandet jord (67%), lerblandet sandjord (18%) og humusjord (14%). Herefter skønnes de i tabel 9 viste følgende størrelsesordener for koncentrationerne hidrørende fra de større diffuse kilder. En stor del af vandet i åerne kommer fra grundvandet, men påvirker kvaliteten af dette også vandkvaliteten i åerne? GEUS s boringsdatabase Jupiter er i denne forbindelse benyttet til at vurdere indholdet af N og P i grundvandet. Værdier fra <0,5 til 54 mg/l N og 0 til 0,45 mg/l P blev observeret. Det er derfor ikke muligt at komme med noget kvantitativt bud på, hvad grundvandet bidrager med af N og P. Dog er det rimeligt at antage at koncentrationen af både N og P i grundvandet er lavere end i åerne, da grundvandet for stør stedelen er dannet før de store menneskelige påvirkninger begyndte. Beregninger contra målinger De beregnede mængder af N og P udledt skal sammenholdes med de målte værdier. Punktkildernes bidrag i g/s divideres med årsmiddel vandføring for at give en gennemsnitlig koncentration i mg/l af punktkildens bidrag til den samlede koncentration i vandløbet. Dette forudsætter, at koncentrationen er uafhængig af vandføringen, samt at prøvetagningen er uafhængig af variationer i stoftransporten. De diffuse kilders bidrag foreligger som koncentrationer i vandløbet. For hvert af de tre oplande er skønnet en fordeling af arealet mellem landbrug og natur, jf. tabel 10. Figur 3 Herefter er landbrugets bidrag udregnet ved at multiplicere den skønnede koncentration for et 100 % landbrugsområde med procentsatsen. De beregnede bidrag kan sammenfattes og sammenlignes med de valgte repræsentative værdier, jf tabel 3 og 4. Resultatet er vist i tabel 11. Umiddelbart en forbavsende overensstemmelse, når man tager usikkerhederne i betragtning, se næste afsnit. Diskussion Selve arbejdet med analyse af vandprøver kan næppe gøres mere nøjagtigt. Man kunne dog gennemføre et par kampagner, hvor man over en uge måler samhørende værdier kontinuert og sammenholder resultaterne med måledage, således som disse hidtil er udført. Det er kendt, at udledt spildevand fra R-anlæg bevæger sig som en prop ned gennem vandløbet og langsomt spredes på langs af åen. Ved beregningsarbejdet burde der gennemføres en korrelation mellem vandføring og koncentrationen af de målte parametre, jf i øvrigt bemærkningerne i forrige afsnit. Afløbene fra R-anlæg er nok det felt, der er bedst styr på - grundet den megen opmærksomhed de sidste 50 år på netop spildevands problematikken. /5/ viser, at N udledningen fra 1989 til 2007 er faldet med 75 %, mens P udledningen i den samme periode er faldet med 93 %. Regnvandsudledningen er også ved at være under kontrol, efterhånden som kommuner ne får indført foranstaltninger. /5/ viser, at siden 1989 er dambrugenes udledning af N og P faldet kraftigt. For P er der således tale om en reduktion til 25 % i perioden 1989 til Udsivning af P og N fra diffuse kilder er nok det emne, hvor der er størst usikkerhed til stede. Hvad sker der med N og P undervejs til vandløbet? Især Ps reaktion på sin vej gennem jorden er ret uigennemsigtig. I /7/ præsenteres en gennemgang af en model anvendt på Karup å. Denne inddrager en bestemmelse af afgrøder, sædskifte, avlstype etc gennem en årrække Beregningerne viste, at 60 % af det N, der forlader rodzonen, forsvinder undervejs til vandløbet. De nævner også, at de diffuse Tabel 4. Total Fosfor. Til det videre arbejde er valgt en repræsentativ værdi fra grafen. Før mg/l Interval Valgt Interval Valgt Grindsted Å, Ribe MC Egbro Ansager Å, IGG + Ribe MC Holme Å, IGG + Ribe MC 0, ,3 0,03 0,22 0,1 0,06 0,27 0,1 0,04 0,30 0,1 0,04 0,82 0,2 0,06 0,61 0,1 Tabel 5. Belastning med regnvand. mg/l N P Overløbsbygværker Sep. regnvandsudløb 11,4 2,9 2,0 0,5 140 Vand & Jord
4 Figur 4. mere forurenet med N og P end de to mindre åer, men at situationen for alle tre åer er under bedring. Udover at koncentrationen reduceres med årene er der en reduktion i spredningen af måleresultater. Tilledningen af N og P fra R-anlæg er løbende blevet reduceret startende omkring For Grindsted Å er N og P belastningen fra R-anlæg og dambrug af samme størrelsesorden. For de to mindre åer er dambrugsbelastningen i dag væsentligt større end belastningen fra R-anlæg. For de fundne udledninger er de målte og beregnede koncentrationerne for de forskellige kilder sammenlignet. Der er tale om en forbavsende overensstemmelse mellem koncentrationerne beregnet på basis af udledningerne og det målte værdier. Figur 5. kilder er dominerende for så vidt angår N belastningen af vandmiljøet. N fra diffuse kilder har således udgjort % af den totale belastning i de sidste 5 år før Heraf udgjorde bidraget fra landbrug 87 %, mens baggrundsbelastningen var 12 % og spildevand fra spredt bebyggelse kun 1 % i /8/ illustrerer denne problematik. Konklusion Miljøbelastningen af åerne er faldet kraftigt i de sidste ca. 30 år hovedsagelig som følge af etablering af effektive rensningsforanstaltninger på by spildevandet, men også grundet dels reduktion af belastningen fra dambrug dels en forbedring af drænvandet fra landbrug. Undersøgelserne viser, at Grindsted Å er Litteratur 1. Hasholt, B. (1972): Materialvandringen og sedimentationen I Karlsgårde sø og dens tilløb. Geografisk Tidsskrift 71 bind. 2. Edens, J. (2011): Undersøgelse af Dele af Varde Å. Bachelorprojekt ved Institut for Geografi og Geologi. 3. Ovesen, N.B., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Muller- Wohlfeil, D.-I. & Svendsen, L.M., Blicher, A.S. og Jensen, Per M. (2000): Afstrømningsforhold i danske vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser Faglig Rapport nr Mortensen, L. F. (1998): Undersøgelse af langtidsvariationer i udvalgte hydrokemiskeparametre ved faste målestationer m.v. Geografisk Institut, Københavns Universitet.. 5. Miljøministeriet (2007): Punktkilder 2006, By og Landskabsstyrelsen. 6. Grant, R., Pedersen, L.E., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.G., Hansen, B. & Thorling, L. (2009): Landovervågningsoplande NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport nr Nielsen, K., Thorsen, M., Markager, S., Jensen, J.P., Søndergaard, M., Refsgaard, J.C., Styczen, M., Dahl-Madsen, K.I., Børgesen, C.D., Wiggers, L., Ped Tabel 6. Punktkilde belastningen til Grindsted Å. Total N Total P R-anlæg Regnvand 2 2 0,4 0,4 Dambrug Tabel 8. Punktkilde belastningen til Holme Å. Total - N Total - P R-anlæg ,5 Dambrug ,2 1,6 Tabel 7. Punktkilde belastningen til Ansager Å. Total - N Total - P R-anlæg 5 1 1,5 0,2 Dambrug ,4 2,1 Tabel 9. Skønnet belastning fra diffuse kilder. N P mg/l Før Før Landbruget 3,5 2 0,09 0,08 Natur 3,5 2 0,04 0, årgang nr. 4, december
5 Tabel 10. Oplandets fordeling. Tabel 11. Sammenligning af beregnede og målte værdier for N og P. Opland Landbrug, % Natur, % Grindsted Å Ansager Å Holme Å ersen, S.E. & Madsen, H.B. (2003): Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet. Danmarks Miljøundersøgelser Faglig Rapport nr Opel Jepsen, E. med flere (2005): Vandløb Status og Udvikling Ribe Amt/NOVANA. Beregnet contra målt N, mg/l P, mg/l Før Før Grindsted Å, Beregnet: 7,4 2,6 0,2 0,1 Målt: 6 3 0,4 0,1 Ansager Å, Beregnet: 4,2 2,4 0,16 0,1 Målt: 5 3 0,15 0,1 Holme Å, Beregnet: 4,0 2,4 0,2 0,1 Målt: 4 3 0,2 0,1 Jeppe Edens, cand. polyt. og B. Sc. geografi; Beskæftiget i mange år som rådgivende ingeniør indenfor miljø- og energisektoren. jeppe@edens.dk Bent Hasholt, Lektor ved Institut for Geografi og Geologi. Har udført undersøgelser af danske vandløbs sedimenttransport og morfologi. I forbindelse med vandmiljøplanerne er der udført undersøgelser af jorderosion og tilførsel af N og P til vandløb. Arbejder pt. Med sedimenttransport i grønlandske floder. Andreas Bech Mikkelsen, M. Sc. geografi. Har skrevet speciale om grundvands-overfladevands interaktioner i Holtum Å, og skriver nu Ph.D. om arktisk hydrologi og sedimenttransport i grønlandske floder. Figur 5. Vandløb. Foto: Bent Lauge Madsen. 142 Vand & Jord
Næringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereSpildevandsplan for Billund Kommune Bilag 3 - Udledte mængder 2011 Bilag 3, side 1. Bilag 3 Udledte mængder 2011
Spildevandsplan for Billund Kommune Bilag 3 - Udledte mængder 2011 Bilag 3, side 1 Bilag 3 Udledte mængder 2011 Bilag 3, side 3 Billund Kommune Status 2011 SKEMA 1 Spildevandsoplande, basisoplysninger
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereSpildevandsplan for Billund Kommune Bilag 4 - Udledte mængder 2018 Bilag 4, side 1. Bilag 4 Udledte mængder 2018
Spildevandsplan for Billund Kommune Bilag 4 - Udledte mængder 2018 Bilag 4, side 1 Bilag 4 Udledte mængder 2018 Bilag 4, side 3 Billund Kommune Plan 2018 SKEMA 1 Spildevandsoplande, basisoplysninger 1
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereNOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen
NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mere1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Læs mereHerning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb
BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereAfrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2018-2024 Bilag 7 Recipientforhold Revideret 25. april 2018 Indhold Recipientforhold... 3 Konklusioner på udvikling siden Vandområdeplan 2015-2021... 3 Udvikling siden Vandområdeplan 2015-2021...
Læs mereNæringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereFORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereFra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Læs mereFysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord
3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mere1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer
- 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere
Læs mereRegnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.
Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt
Læs mereNaturtilstanden i vandløb og søer
Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereMiljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereDCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen
Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,
Læs mereSPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM
Notat SPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM 07. december 2018 Projekt nr. 219604 Version 1 Dokument nr. 1221941562 Version 4 Figur 1. Gul markering angiver oplandet til Blårenden. Nærværende notat udgør
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereNotat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S
Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereVurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande
Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Ifølge Vandramme-/Grundvandsdirektivet
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereBemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen
NOTAT Projekt Vandløbsrådgivning 2016, Jammerbugt Kommune Projektnummer 1321600035 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Jammerbugt Kommune Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende
Læs merecc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I
Læs mereMiljøvurdering. Varde Kommunes Spildevandsplan Udarbejdet af: Varde Kommune, Carina Lippert Tlf.
Udarbejdet af: Varde Kommune, Carina Lippert E-mail: cali@varde.dk Tlf.: 7994 6582 Oktober 2018 Miljøvurdering Varde Kommunes Spildevandsplan 2019-2029 Side 1 / 8 Indhold 1. Indledning... 3 2. Planens
Læs merePrøvetagning på mindre dambrug på foderkvote
Prøvetagning på mindre dambrug på foderkvote Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 15. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center
Læs mereOverfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang
1 Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang Facts Udfordringer og "løsninger" vandbehov Udfordringer og "løsninger" vandkvalitet Anders Refsgaard, COWI.
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereMÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED
MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED & BO V. IVERSEN, -AGRO ANKER LAJER HØJBERG, GEUS GITTE BLICHER MATHIESEN, -BIOS KVÆLSTOFTRANSPORT I DRÆN Forudsætning Vandføring i dræn (indlæg
Læs mereAnalyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 12 Offentligt Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang September 2017 Sagen kort Miljøstyrelsen har afdækket fejl i laboratoriet ALS Danmark
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereTil Dato 15. oktober Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14
Til Dato 15. oktober 2018 Allerød Kommune Natur og Miljø Bjarkesvej 2 3450 Allerød Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14 Kort resume Ved denne ændring
Læs mereØvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereTilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund
Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund 99 - ÖRESUNDSVATTENSAMARBETET ØRESUNDSVANDSAMARBEJDET Klimatiske forhold i året Året var relativt varmt og solrigt. Især var april og september usædvanlig solrig.
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag.4, Overvågning af jordvand, drænvand m.m. Endeligt forslag til bilag.4 i bekendtgørelsen
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereFrilægning af Blokhus Bæk, beregning
Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereOptimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden
Optimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden Et projektet udført af DHI - Institut for Vand og Miljø Gustav Wieds Vej 10 8000 Aarhus C Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen Optimering af okkerrenseeffekten
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereBilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg
Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mere